25. august 2014

Ny ‘Trayvon Martin’-sag: Småkriminel kæmpe på 193 cm (132 kilo) lanceres som uskyldig teenager…

Med jævne mellemrum kører medierne historien om det racistiske USA, og de seneste par uger har der været sagt og skrevet en del om en hvid politimands nedskyldning af en ubevæbnet sort teenager – Michael Brown fra Ferguson, Missouri. En 18-årig studerende med ren straffeattet. “… en god blid dreng”, lød det i TV2 Nyhederne. For DR rapporterer kanalens nye USA-korrespondent Oliver Routhe Skov (kæreste med kommunisten Pernille Skipper), og han er ikke manden der rokker ved den sort/hvide Ritzau-certificerede dækning af sagen.

USA er et stort land, og det siger sig selv, at politiet af og til skyder mistænkte, og at det nogle gange vil inkludere en hvid betjent og et sort offer. Politiet kan selvfølgelig lave fejl, men Ferguson-sagen er ikke helt så ligefrem som medierne præsenterer den som. Fra Frontpage Magazine – Michael Brown: A Criminal and a Thug.

“As the media-sanctioned rioting, bloodshed and looting continue in Ferguson, Missouri, evidence is emerging that police shooting victim Michael Brown wasn’t the upstanding citizen that many on the Left have claimed him to be. …

As happened in the Trayvon Martin case two years ago, the hulking, nearly 300-lbs. Brown has been portrayed as an innocent doe-eyed angel unfairly cut down by evil police as a promising future awaited him. In Brown’s case, he was said to be just days away from heading off to college. …

Evidence is now available that shows that Brown tried to wrest a gun away from a policeman and that he was ordered to freeze before he charged Darren Wilson and was shot.Before the shooting incident last weekend, Brown used violence and the threat of more violence to steal. With an accomplice, he knocked over a convenience store, bullying victims with his prodigious size and weight.

An official incident report about the robbery was released Friday by Ferguson police, over the vehement but ultimately groundless objections of left-wing politicians… The report in question identifies Brown and his 22-year-old friend Darren Johnson as suspects in the Aug. 9 robbery that took place minutes before Brown’s death.

According to the report, police responded to a call about ‘stealing in progress’ at a convenience store. The stolen item was a $48.99 box of Swisher Sweets cigars. Marijuana users are known to hollow out such cigars and use them to smoke drugs.

A man identified as Brown was captured in store surveillance stills having a physical confrontation with a much smaller store employee who tried to lock the doors of the establishment to prevent the men from departing with the stolen item.

The 6’ 4′, 292-pound Brown took the employee by his shirt and pushed him back into some merchandise. As Brown moved toward the door, he then turned around and moved toward the worker ‘appearing to intimidate him.’ After that Brown disappears from the camera footage.”

(Michael ‘Big Mike’ Brown, røveri-mistænkt – Indsat TV-avisen, 18. august 2014; Hodja, YT, Twitter)

Oploadet Kl. 20:56 af Kim Møller — Direkte link26 kommentarer


7. august 2014

‘Århus for Mangfoldighed’-organisator støtter pro-palæstinensisk kritik af danske medie-jø.. Zionister

Deadline på DR2 er i sin dækning af Israels kampagne mod Hamas, hverken bedre eller dårligere end alternativerne, og som sådan helt ubrugelige i forhold til at få et nogenlunde overblik over begivenhederne. I går var Christian Braad ‘Osama bin Laden er en frihedshelt’ Thomsen gæst i et beslægtet emne, og så sent som i lørdags fik Mads ‘Jeg støtter angrebet på USA’ Gilbert taletid. Kommunister fra det yderste overdrev.

Martin Krasnik gik hårdt til Mads Gilberts slet skjulte Hamas-apologi, og efterfølgende kritiserede pal-aktivisten Krasniks aggressive stil, der ifølge ham gjorde DR2 sammenlignelig med amerikanske Fox News.

I protest mod den postulerede Israel-venlig mediedækning har herboende palæstinensere lavet en underskriftindsamling for ‘Palæstina i de danske medier‘, som godt 3500 har underskrevet. Budskabet indikerer, at det for dem ikke handler om israelere, men zionister, for ikke at sige det direkte, ‘mediejøder’.

“Problematikken er dog den skævhed der er i dækningen, og om de danske medier har valgt side.

Det mener vi de har, specielt når flere af korrespondenterne, Steffen Jensen, Allan Sørensen, Hanne Foighel, Martin Krasnik med flere, enten er zionistiske, gift israelsk eller bosat og opvokset i Israel. … Dette i sig selv er ikke ensbetydende med at de er pro-israelske, men præger langt henad vejen deres dækning af konflikten. Dels ved at Israel på godt og ondt er ‘særligt’ for de jøder som identificere sig som zionister, og dels ved at disse korrespondenters netværk hovedsagligt består af israelere, og at deres omgangskreds naturligt præger den dækning.” (Skrivunder.net)

De fleste der har underskrevet er i sagens natur herboende arabere, men der er også blodrøde danske bidrag. Herunder Enhedslistens Hans Jørgen Vad, som Urias-læsere vil huske som en af de venstreradikale bag ‘Århus for Mangfoldighed’ (2012). Fra BT – EL-medlemmer støtter angreb mod Krasnik, der citerer hans bortforklaring.

“Hans Jørgen Vad, som indtil for nylig sad i Hovedbestyrelsen i Enhedslisten, er en af dem, som har skrevet under.

– Min holdning er, at det ikke er folks baggrund, men vinklingen der er problemet. Jeg har selv klaget til TV2 over et klip, hvor det blandt andet blev sagt, at Hamas ikke vil acceptere en to-statsløsning, hvilket er forkert. Jeg har også klaget til DR over Martin Krasniks interview med Mads Gilbert, siger han. Men bør man så ikke skrive, at det er vinklingen?- Det går på balancen, og at et overvejende pro-zionistisk udgangspunkt gør dækningen farvet. Ikke at de er jøder. Teksten skal jo forstås som et opråb om, at der er bias (skævhed, red.) i dækningen, siger han til BT.”

(Hans Jørgen Vad med official-vest under ‘Århus for Mangfoldighed’, 31. marts 2012)

Apropos.

“Fordøm Israels angreb på civile i Gaza” (Gaza-korrespondent Nagieb Khaja, 2014)

“Jeg er jo ikke blevet journalist for at være den nye store muslimske mellemøstkorrespondent. Og hvad skulle min religion også betyde for min journalistik? Når jeg er journalist, stiller jeg kritiske spørgsmål til alle, lige meget hvilken religion de har.” (Gaza-korrespondent Simi Jan

“… mit mål at fortælle nogle historier fra Mellemøsten, som ellers aldrig bliver fortalt. … Min familie var ude og demonstrere i lørdags, og de spurgte ikke engang om jeg ville med. Det ved de godt, at jeg ikke vil, fordi jeg er journalist.” (Jounalist Abdel Aziz Mahmoud, 2009)

“Helt ærligt, jeg har hverken nogen jødiske eller palæstinensiske venner. Jeg har overhovedet ingen aktier i den konflikt.” (JournalistErkan Özden, 2009)



5. august 2014

Ben Folds, Rockin’ The Suburbs: “Let me tell y’all what it’s like / Being male, middle-class and white”

Man skal lede længe efter musik med konservative budskaber, men det findes. Ben Folds er ikke noget jeg vil hente på Itunes, men trods alt i periferien af mine foretrukne genrer, og lidt har som bekendt også ret. Ben Folds blev halvkendt med pladen Rockin’ The Suburbs, der tog et livtag på den politiske korrekthed. Udgivelsesdato: 11. september 2001. Fra titelnummeret.

Let me tell y’all what it’s like
Being male, middle-class and white

It’s a bitch, if you don’t believe
Listen up to my new CD
[...]

I’m pissed off but I’m too polite
When people break in the McDonald’s line
Mom and Dad you made me so uptight
I’m gonna cuss on the mic tonight
[...]

In a haze these days
I pull up to the stop light
I can feel that something’s not right
I can feel that someone’s blasting me with hate
And bass
Sendin’ dirty vibes my way
‘Cause my great great great great Grandad
Made someones’ great great great great Grandaddies slaves
It wasn’t my idea

It wasn’t my idea
Never was my idea
[...]

Y’all don’t know what it’s like
Being male, middle-class and white”

(Ben Folds, Rockin’ The Suburbs, 2001)

“Textbook hippie man
Get rest while you can

Once you wanted revolution
Now you’re the institution

How’s it feel to be the man?

It’s no fun to be the man”

Ben Folds, The ascent of Stan, Rocking the Surburbs (2001)

Oploadet Kl. 11:50 af Kim Møller — Direkte link14 kommentarer
Arkiveret under:


19. juli 2014

Erslev Andersen: Israel har interesse i Hamas-krig, ønsker ikke en ‘liberal demokratisk’ etstatsløsning

I gårsdagens Deadline, havde Nynne Bjerre Christensen inviteret Politikens Marcus Rubin og DIIS’ Lars Erslev Andersen til at give en aktuel analyse af Israel/palæstina-konflikten. Det blev ringere end man kunne frygte, og var reelt en grov motivanalyse af konfliktens ene part, med Hamas på ideologisk frihjul.

Delvis transskription af indslagene.

Nynne Bjerre Christensen, Deadline: Fortæl mig Marcus Rubin, du er Politikens Mellemøstkorrespondent. Har Israel en interesse i at udradere Hamas fuldt ud og helt i forbindelse med sådan en landoffensiv?

Marcus Rubin, Politiken: Nej, det tror jeg ikke…

[...]

Nynne Bjerre Christensen: Vil denne her offensiv lykkedes for israelerne?

Lars Erslev Andersen: Det kan man sige med temmelig stor sandsynlighed, det vil den ikke. … Man kan ikke løse den her problemstilling med militær magt. … Man kan måske få smadret en del ting, man kan få smadret nogle raketter, man kan få fyldt nogle tunneler ud, man kan få dræbt nogle Hamas-ledere, ja. Og når man har gjort det, så kan man få en våbenhvile, og så kan man se tilbage på enorme ødelæggelser og mange døde. Og så varer der ligeså lang tid til den bliver brudt, og så er vi tilbage. Og det er jo det mønster vi har set desværre, så hele den her forestilling om, at man kan gå ind og destruere terrornetværket, eller infrastrukturen som de kalder det, det kan man ikke. Man bliver nødt til at tage nogle andre midler i hånde, og det er jo politiske.

Nynne Bjerre Christensen: Men hvad siger du til Marcus Rubins lidt kyniske analyse af, at Hamas og Israel jo egentligt står meget godt til hinanden, og begge parter kan have en interesse i at holde konflikten i kog.

Lars Erslev Andersen: Jeg er meget enig i, at Israel kan have en interesse i at have en lavintencitetskonflikt… fordi der er ingen interesse for en tostats- eller en etstatsløsning. Så lang tid der ikke er det i Israel, jamen, så er den situation jo sådan set den. … Med hensyn til en etstatsløsning, så er der jo mange unge palæstinensere, som er utilfreds med både Fatah-ledelsen og Hamas, som ikke tror på alle de der projekter, som siger, at den eneste vej frem er en stat, to nationer, lige rettigheder. Det er uspiseligt for Israel, fordi det vil jo betyde, at jøderne vil kunne komme i mindretal ad åre. Og dermed mister Israel jo altså identiteten som jødisk stat.

Nynne Bjerre Christensen: Det betyder i princippet, at man giver palæstinenserne et israelsk pas.

Lars Erslev Andersen: Ja, og at man lader israelerne stå for driften af staten, og hermed også curriculum i skoler, men selvfølgelig under lige rettigheder.

Nynne Bjerre Christensen: – og åbner parlamentet selvfølgelig også for alle der vil blive valgt ind.

Lars Erslev Andersen: - Lige præcis. En liberal demokratisk stat.

[...]

Lars Erslev Andersen: … Jeg håber da ikke det er udsigtsløst, men det forudsætter jo, at an er villige til at lade være med at se igennem fingre med at folkeretten systematisk bliver overtrådt, hver evig eneste dag. Det betyder at det internationale samfund, herunder USA, skulle gå ind og sige, at det her er faktisk uacceptabelt. At Israel gør det, det kan man forstå så lang tid de har en accept til at gøre det. At det internationale samfund og USA tillader det, det er meget vanskeligere at forstå. Der skal vi nok til at forstå amerikansk indenrigspolitik, og den slags.Blokaden af Gaza-befolkningen er også ulovligt. Så lad os da få nogle vare ind, så folk får noget mad. Det skete ikke.

Nynne Bjerre Christensen: Lars Erslev Andersen. Du siger at nøglen til det her ligger i USA… og så er vi tilbage til den magtfulde jødiske lobby i amerikansk politik osv. …

Lars Erslev Andersen: Løsningen ligger i amerikansk indenrigspolitik.

(Deadline, DR2, 18. juli 2014: ‘Har Israel en interesse i at udrydde Hamas’)



16. juli 2014

P1 Drama om 9/11: “Fra officielt hold bliver teorierne afvist… hvad nu hvis, der er noget om snakken?”

Det er sommerferie, og P1 tæppebomber fra arkivet. Niveauet er således uændret. Fra foromtalen til et Radiodrama sendt tidligere i dag – Konspiration.

“Det er snart 12 år siden, at Verden forandrede sig på grund af terrorangrebene i USA. Den vestlige verden med USA i spidsen har siden systematisk jagtet terrorister. Men samtidig er en stadig større gruppe af mennesker begyndt at tro på, at det er USA selv, der var skyld i angrebene for at have en god grund til at gå i krig.

Konspirationsteorier om 11. september florerer overalt på internettet, og ifølge konspirationsteoretikerne er beviserne uafviselige. Fra officielt hold bliver teorierne afvist som vanvid. Men hvad nu hvis, der er noget om snakken? I tre historier leger Radiodrama med tanken om, at teorierne måske kunne være sande. Alle tre dramaer handler om mennesker, der mener, at de har afgørende beviser. Mennesker, der holder stædigt fast i deres version af sandheden, og for hvem, det får store konsekvenser, at de ikke retter ind efter den officielle sandhed.

Det er Mikkel Clausen, som har skrevet og instrueret de tre dramaer i dokumentarisk stil.”

Oploadet Kl. 13:17 af Kim Møller — Direkte link20 kommentarer


25. juni 2014

“De har været efter hinanden, før der overhovedet fandtes statsdannelser.. Hvor der er islam, er der krig”

Uvist af hvilken årsag forventer vestlige politikere, at muslimer der bosætter sig i Vesten pludselig bliver fuldfede demokrater. Det er der intet der tyder på, og når man taler egen sikkerhed, bør man selvfølgelig gå med livrem og seler. Lars Hedegaard på Dispatch International – Vestens mellemøstenpolitik i ruiner.

“Søndag morgen sad Dianna Feinstein, demokratisk senator fra Californien og formand for senatets efterretningskomite, på CNN og fortalte, at hun ikke havde forudset, at den sunnimuslimske bølleorganisation ISIS, The Islamic State of Iraq and Syria, kunne trænge så hurtigt frem i Irak. Adspurgt hvad hun troede, der ville ske de næste ti år, måtte hun medgive, at det anede hun ikke.

Senere på dagen stod den amerikanske udenrigsminister John Kerry i Cairo og et sendte et ganske andet signal end vi er vant til at høre fra amerikanske toppolitikere. Under et pressemøde sagde han (ikke med netop disse ord, men meningen var tydelig), at han ikke ville bruge amerikanske skatteyderes penge på håbløse militære projekter i Irak eller Syrien. Skulle der bruges hårdttjente amerikanske penge, skulle det være på noget, som amerikanerne havde gavn af.

Væk var de to seneste amerikanske præsidenters – George W. Bushs og Barack Obamas – stadige omkvæd om at ville sikre frihed og demokrati i den muslimske verden og styrke de muslimske landes regeringer og væbnede styrker, så de selv kunne tage vare på deres sikkerhed.

Man står tilbage med fornemmelsen, at det omsider er sevet ind i Washington, at man ikke kan pådutte muslimer vestlige idealer, som de afskyr. Hverken med overtalelse, bestikkelse eller militærmagt. …

Det er naturligvis irakernes og afghanernes ret at kæmpe for det politiske system, de går ind for. Lige så naturligt vil det være, at vestlige lande holder sig ude af deres interne konflikter. At sende vestlige soldater ind i områder, hvor folk støtter mandens ret til at have fire koner og til at slå dem og som går ind for ‘ægteskab’ med ni-årige piger, er lige så udsigtsløst som at sende pædagoger ind i junglen for at overtale tigrene til at blive vegetarer.

De har været efter hinanden, før der overhovedet fandtes statsdannelser i Vesten og før den første vestlige ‘imperialist’ og ‘racist’ gav sig til kende. Gud ved hvad vestlige politikere i grunden har forstillet sig, at de kunne gøre for at få dem til at holde op?

Men sunnier kan heller ikke lide andre sunnier og shiiter ikke andre shiiter. Derfor slås de uophørligt indbyrdes, fordi der altid er nogen, der er mindre rettroende end andre eller tilhører den forkerte klan.

Hvor der er islam, er der krig. Lavintensiv krig på daglig basis eller åben og spektakulær krig, som den, der nu breder sig i Nærorienten.”

(Muslim der var muslim på den forkerte måde, Raqqa, Syrien, april 2014; Daily Mail)



19. juni 2014

CBN News’ Dale Hurd rapporterer fra Danmark om venstreradikalisme: Hedegaard, undertegnede mfl.

Sidste år blev jeg interviewet af Dale Hurd, Europakorrespondent for CBN News, et af de større uafhængige konservative medier i USA. Det blev til en lang samtale om venstreradikalisme, mest til baggrund, men han skulle også bruge et par mugshots. Det fire minutter lange indslag (16 min-), der blev sendt som en del af magasinet The Watchmen, inkluderer også Lars Hedegaard. Indslaget har også en del om England og Frankrig.

(CBN News, The Watchmen, 17. juni 2014 – Dale Hurd rapporterer fra Danmark)

Oploadet Kl. 15:19 af Kim Møller — Direkte link3 kommentarer


3. juni 2014

Høis vrede hvide: “Sagen er blot, at to ud af de tre eksempler på ‘hvide mænd’ slet ikke var hvide mænd.”

God artikel af Lennart Kiil på Folkets Avis – Er Poul Høi korrespondent eller identitetskriger?

“Mange anser Poul Høi for at være en af Danmarks dygtigste journalister. Den holdning deler jeg ikke. Han er en dygtig skribent, men en middelmådig journalist. Høi har for nyligt i Berlingske og B.T. skrevet om det meningsløse massemord begået af Elliot Rodger. Her er Høi meget opsat på at få den tragiske hændelse til at passe ind i en fordomsfuld skabelon, som den sexistiske og racistiske forsker Michael Kimmel nogen tid tilbage udlagde i sin bog Angry White Men. …

Kimmel mener kort sagt, at hvide mænd er vrede og har en irrationel forestilling om, at livet skylder dem noget. … Poul Høi omfavner ukritisk Kimmels raceteori om de ‘vrede, hvide mænd’, men hans forsøg på at understøtte den med udgangspunkt i den tragiske hændelse bliver hurtigt til en farce. Fuldstændigt. For ud over Elliot Roger nævner Høi to andre eksempler. I alt altså tre eksempler på ‘hvide mænd’, der går amok. Så skulle Kimmels teori om vrede hvide mænd vel være bekræftet?

Sagen er blot, at to ud af de tre eksempler på ‘hvide mænd’ slet ikke var hvide mænd. Hverken Elliot Rodger eller Marc Lepine var hvide mænd. Marc Lepine havde i lighed med præsident Obama en afrikansk far og en mor af europæisk afstamning. Men man kalder jo ikke Obama for hvid.

Når en mixed ethnicity bliver præsident, kalder Høi og andre ham for sort, men når en mixed ethnicity bliver massemorder, kalder de samme mennesker ham for hvid. Det er jo interessant nok. Elliot Roger var også mixed ethinicy med en asiatisk mor og en far af europæisk afstamning.

Kun én ud af de tre eksempler, Høi giver på ‘hvide mænd’, var rent faktisk i virkeligheden en hvid mand, nemlig George Sodini. Så Høi har i virkeligheden snarere afkræftet Michael Kimmels raceteori om hvide mænd, end han har bekræftet den. …

Det virker i forvejen desperat at bruge enkelte galningers amokløb som indikatorer på et mere generelt problem specifikt ved hvide mænd. Men helt galt bliver det, når man som Høi bruger eksempler, der slet ikke er hvide, til at understøtte denne besynderlige og fordomsfulde raceteori. …

Men Poul Høi er da ikke racist, vil mange sikkert fastholde. Det er svært at sige. Baseret på hans artikel om Elliot Roger kunne man godt få mistanken. Det virker ret racistisk at sværte hvide mænd på et falskt grundlag. Hvis ikke Poul Høi er racist, hvorfor går han så så vidt for at fastholde og underbygge en racistisk teori om hvide mænd, at han må se bort fra kendsgerningerne for at kunne gøre det? Hvorfor rette anklagen specifikt mod hvide mænd, hvis ikke man er racist? Hvorfor overhovedet anlægge en racevinkel på en gal mands amokløb, hvis ikke man er racist?”

(Elliot Rodger, vred hvid mand ifølge Berlingskes Poul Høi)

Oploadet Kl. 15:24 af Kim Møller — Direkte link33 kommentarer


9. april 2014

Racisten Muhammad Ali i DR-omtale: “Velartikuleret, smuk, karismatisk og med sine meningers mod..”

Natten til tirsdag sendte DR dokumentaren Facing Ali (da. titel: Muhammad Ali – den største!), der på mange måder var en god dokumentarudsendelse om en af historiens største boksere. Fortællingen om Muhammad Ali inkluderede blandt andet lidt om hans konvertering til Islam, og hans forhold til Malcolm X og mentoren Elijah Muhammad. Den del af historien blev leveret ligeså ukritisk som i programomtalen.

“Verdens mest elegante bokser, den tredobbelte verdensmester i sværvægt, Muhammad Ali, er et ikon for generationer af sportsfans over hele verden. Velartikuleret, smuk, karismatisk og med sine meningers mod blev han også en helt i den amerikanske borgerrettighedsbevægelse. … Her bliver verdens største bokser hyldet af ti af sine tidligere modstandere…”

“We who follow the teachings of Elijah Muhammad don’t want to be forced to integrate. Integration is wrong. We don’t want to live with the white man; that’s all.” (Muhammad Ali)

Oploadet Kl. 07:09 af Kim Møller — Direkte link16 kommentarer
Arkiveret under:


31. marts 2014

Top-journalist David Trads: Che Guevara er min helt (29/3) – Dødsstraf er en skændsel for USA (30/3)

David Trads har været chefredaktør for flere danske dagblade, har fungeret som lektor på Center for Journalistik (SDU), og har efter nogle år som USA-korrespondent for Berlingske, nu fået sit eget magasin på TV2 News. Hans flotte journalistiske karriere, fortæller alt man har brug for at vide om ‘den borgerlige presse’.

(David Trads på Facebook, 29. marts 2014)

“Når en café har billeder af to af mine store helte – the Beatles og Che Guevara – ja, så blir jeg nok stamgæst — her: Ingolfs Kaffebar.” (29. marts 2014)

I USA er udviklingen i dødsstraf rædselsfuld. Klik engang på nedenstående link og oplev, hvordan antallet af henrettelser akkumulerer stadig hurtigere fra 1977, da Utah gennemførte en enkelt henrettelse og så frem til nu. Det er en skændsel for Amerika – og et brud på menneskerettighederne, som burde fordømmes skarpt internationalt.” (30. marts 2014)

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper