18. april 2016

Sandheden om Bernie Sanders: Ikke socialdemokrat, men trotskist – ‘People’s Republic of Burlington’

Den foreløbigt bedste opsamling af på dansk af Bernie Sanders’ liv for den internationale socialisme. Peter Kurrild-Klitgaard på Berlingske blogs – Bernie, Trotsky & co..

“Når man følger danske mediers dækning af primærvalgene i USA, får man let det indtryk, at Hillary Clintons konkurrent om nomineringen som Demokraternes præsidentkandidat, senator Bernie Sanders, holdningsmæssigt er godt på linje med de fleste herhjemme. At selvom han er så langt til venstre på den amerikanske venstrefløj, at han faktisk ikke er valgt som Demokrat men som uafhængig socialist, ja, så er han grundlæggende nærmest sådan en dansk midtersøgende Socialdemokrat. En slags krydsning mellem Anker Jørgensen og éns gamle dansklærer, der bare gerne vil have, at tingene skal forblive, som de var i den danske velfærdsstat. Ja, medier som f.eks. Information og B.T. har sågar eksplicit og uden reservation kaldt ham ’socialdemokrat’, og Ritzau og Politiken gør det hyppigt.

… Det er bare ikke et helt dækkende billede. Den nu 74-årige Bernie Sanders har i hele sit voksenliv ikke bare tilhørt venstrefløjen af venstrefløjen i USA (og derfor først meldt sig ind hos Demokraterne i.f.m. sit præsidentkandidatur) og placeret sig yderst til venstre i kongressen: Ser man på ham over en længere periode, tyder meget på, at han i Danmark nok ville høre bedst hjemme et sted mellem Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti. Den dag i dag ser man ham da også tale om ‘revolution’ og tit hilse sit publikum med den velkendte, revolutionære hilsen: en løftet, knyttet næve. …

Det hele begyndte med, at Sanders som studerende blev medlem af det venstresocialistiske Young People’s Socialist League, på et tidspunkt hvor organisationen drejede i klar trotskistisk retning, d.v.s. orienteret i retning af tankerne hos den fhv. sovjet-kommunistiske leder Leon Trotsky (1879-1940), men dermed også ganske kritisk overfor datidens USSR. Senere blev Sanders aktivist i fagforeningen United Packinghouse Workers Union, der af mange blev set som en kommunistisk frontorganisation.

(Bernie Sanders som borgmester i ‘Peoples Republic of Burlington’ i 1980’erne; Foto: The Guardian)

I 1970erne var Sanders med til at reformere og lede det lille, Vermont-baserede, erklærede socialistparti Liberty Union Party, hvis partiprogram omfattede nationalisering af alle banker, alle energiselskaber og megen industri. Synspunkter som også Sanders forfægtede i debatindlæg–bl.a. da han foreslog, at staten nationaliserede Rockefeller-familiens private formue. Sanders var selv partiets senats- og guvernørkandidat (i alt fire gange) og til sidst partiformand. Den aktivitet omtales dog ikke rigtigt i hans selvbiografi.

Senere blev Sanders kortvarigt associeret med det kommunistiske Socialist Workers’ Party, hvis forbillede er Trotsky. Ved præsidentvalget i 1980 var Sanders således valgmand for partiet, der i den periode krævede ’solidaritet’ med de marxistisk-leninistiske regimer i Cuba, Grenada og Nicaragua, samt præstestyret i Iran og forlangte nationalisering af al større industri i USA. Partiet er endnu medlem af den kommunistiske samarbejdsorganisation Fjerde Internationale, hvis danske repræsentant er Socialistisk Arbejderparti (SAP), der i dag indgår i Enhedslisten.

Sanders’ store idol (‘min helt’)–hvis portræt han som borgmester hængte op på rådhuset og nu har en mindeplade for på sit kontor i Senatet–er den amerikanske socialistiske politiker Eugene Debs. En ægte revolutionær, der selv var inspireret af bolshevikkerne Lenin og Trotsky og aktivt støttede disses revolution i Rusland 1917. Ham indspillede Sanders i 1979 en glødende tribut til og kaldte deri Debs ‘en ægte amerikansk helt’.

I 1981 blev Sanders som uafhængig kandidat valgt til borgmester i Burlington, Vermont, hvor han straks anlagde en markant omend pragmatisk, venstreorienteret linje. Hans mangeårige ven, sambo og medaktivist, professor Richard Sugarman, har formuleret det på denne måde: ‘It was like Trotsky had been elected mayor … But it wasn’t Trotsky. It was Bernie.’ Både Sanders og hans kritikere omdøbte i de år skælmsk byen til ‘Folkerepublikken Burlington’ (People’s Republic of Burlington), omend den radikale venstrefløj i Vermont med årene blev noget skuffede over, hvor pragmatisk Sanders viste sig at være i praksis.

Som borgmester i Burlington førte Sanders noget usædvanligt for en lille by egen udenrigspolitik. Denne bestod ikke mindst i at kultivere forbindelser med og ‘officielle’ besøg i Sovjetunionen, Cuba og Nicaragua. Han arrangerede f.eks., at Burlington fik officielle venskabsbyer i Nicaragua og i det sovjetiske diktatur, og i 1988 tog han dagen efter at være gift med sin hustru nummer 2 med hende til Sovjet. Han noterede ved den lejlighed, at boliger og sundhedspleje nok var bedre i USA end i USSR, men at det var ‘meget, meget dyrere’ end øst for jerntæppet. Det vakte dengang også opsigt, at Sanders fik ophængt et USSR-flag i sit kontor på rådhuset. …

… det er værd at bemærke, at de fleste af de ovennævnte eksempler ikke er fra, da Sanders var teenager i 1950erne eller en ung mand i 1960erne. De er fra en tid som midaldrende, professionel politiker og kan dermed ikke tilskrives ungdommelig naivitet e.l.

(‘Bern’-reklame set i Ungdommens Hus, Odense, 16. april 2016)

Oploadet Kl. 09:57 af Kim Møller — Direkte link15 kommentarer


31. marts 2016

“Trump forsvarer voldelig kampagnechefs overgreb”, skrev TV2 Online…

Et af de mere bizarre eksempler på tidens Trump-hetz er historien om hans kampagnechefs postulerede overgreb mod en kvindelig journalist, ved et pressemøde i Florida for nogle uger siden. Journalisten hævder, at Corey Lewandowski greb fat i hende, hvad gav et blåt mærke, og han er nu sigtet for vold. Konteksten taget i betragtning, er det en ikke-historie, men en brugbar ikke-historie.

Optrinnet blev fotograferet fra alle vinkler, og store mængder billedmateriale er samlet af Breitbart. Hvis Lewandowski har rørt Michelle Fields, hvad det ser ud til på overvågningsbilledet, så har det været et splitsekund i et forsøg på at holde journalisten på afstand af Trump, og har ret beset intet med vold at gøre. Lewandowski bliver med sikkerhed ikke dømt for denne forseelse, der ikke engang vil give gult kort på en fodboldbane.

TV2 Nyhederne har dog fældet dom – Trump forsvarer voldelig kampagnechefs overgreb.

“Det drejer sig kun om lige under ti sekunder. Men det er på mange måder nogle sekunder, som Donald Trump sagtens kunne have været foruden. … Bag Trump langer en kortklippet, jakkesætklædt mand ud efter den kvindelige journalist. Han tager tydeligvis fat i hendes arm, og trækker hende med magt væk fra Trump.

Manden hedder Corey Lewandowski og er Trumps kampagnechef. Derudover er han kendt som lidt af en bisse. Andre videobilleder fra senere på måneden viser, at han også hev fat i en demonstrants krave til et valgarrangement i staten Arizona.

Men med overvågningsbillederne er han nu kommet i betydelige forklaringsproblemer, fordi den kvindelige journalist har lagt sag an.

I går meldte han nemlig sig selv til politiet i Florida på grund af optagelserne, som jo dokumenterer, at der var fysisk kontakt mellem de to. Politiet kvitterede med en sigtelse for vold.

(; Mere: The Daily Beast, )

Volden til Trumps arrangementer har senest fået den republikanske politiske strateg Frank Luntz til at råbe vagt i gevær i The Independent:

– Folk vil blive meget hårdt såret, hvis det ikke stoppes. Og jeg frygter faktisk, at nogen kan blive dræbt mellem nu og valgdagen, siger han som reaktion på, at Trump både i går og i dag har forsvaret Lewandowskis handlinger.

(Michelle Fields på Twitter, 10. marts 2016)

Oploadet Kl. 19:50 af Kim Møller — Direkte link11 kommentarer

Ekstra Bladet (oversat til dansk): Voldelig moddemonstrant angriber ældre mand under Trump-stævne

Jeg er ikke specielt vild med Donald Trump, og det er medierne tydeligvis heller ikke. Det er mere reglen end undtagelsen, at venstreorienterede moddemonstranter konfronterer tilhørere for rullende kamera til Trump-arrangementer, i håb om at få en reaktion til den taknemmelige verdenspresse. Det lykkedes ikke helt for en aggressiv teenagepige ved et arrangement i Wisconsin, og til sidst gik hun til angreb og blev passiviseret.

Ekstra Bladet har historien, og gør angriber til offer – Ny ballade ved Trump-stævne: 15-årig pige skudt med peber.

“Politiet efterlyser en mand, som brugte peberspray mod en 15-årig pige, der tirsdag deltog i en demonstration mod den republikanske præsidentkandidat Donald Trump. Episoden i Janesville, Wisconsin, er den seneste i en række voldelige sammenstød ved Donald Trumps vælgermøder, der ofte bliver mødt af talrige demonstranter.

Den 15-årige pige har forklaret politiet, at hun blev ramt af peberspray, da hun slog en mand, som angiveligt havde ‘befølt hende’. Det afviser manden over for lokale medier.

– Jeg rørte hende ikke, siger Dan Crandall til avisen Wisconsin State Journal.

(Youtube, 29. marts 2016: Trump protester punches man and gets instantly sprayed with mace)

Trump er blevet beskyldt for at opildne sine tilhængere til at gribe ind over for demonstranter, der afbryder hans taler. Han har også været meget direkte i tonen.

– Jeg har lyst til at pande ham en, det kan jeg godt fortælle jer, sagde Trump om en demonstrant i Las Vegas i februar.”



29. marts 2016

Irrelevant jf. Poul Høi: Multietnicitet er unaturligt, “Hvide identificerer sig med hvide, sorte med sorte..”

“Hon kallas Danmarks Donald Trump”, skrev Dagens Nyheter i forrige uge, og ‘The Donald’ er ondskabens ikon anno 2016. Det siger sig selv, at Poul Høi kun har foragt for fænomenet, der angribes fra alle vinkler. Når Høi læser en forskningsbaseret artikel der påpeger, at sorte har mere sympati med sorte (og hvide med hvide), så associeres Trump med islamistiske massemordere såsom Ibrahim el-Bakraoui og Omar Abdel Hamid El-Hussein.

Poul Høi kunne have rettet opmærksomhed mod det faktum at 92-94 procent af sorte vælgere i USA stemte på Barack Obama, men nej – Trump er en hvid pendant til Koran-tro mordere. Helt i ånden fra mediedækningen af valgene i 2008 og 2012, hvor det blev problematiseret at hvide vælgere foretrak henholdsvis John McCain og Mitt Romney. At sorte stemmer på Barack Obama blev ikke problematiseret.

Den refererede forskning er ganske oplysende, selvom konklusionen er ligeså ubrugelig som Høis personlige afrunding – Ny forskning forklarer: Derfor kan hvide ikke bo med sorte – og omvendt.

Vores hjerne er en monohjerne, siger forskere, og hvide føler f.eks. mere empati over for hvide og sorte over for sorte. Er ideen om et multietnisk Bruxelles eller København dermed en umulighed? … Racisme er en urmenneskelig egenskab, og vores hjerne er en rigtig monohjerne.

Konklusionen fremgår af en nylig artikel i det videnskabelige og digitale magasin Aeon. ‘Er vi alle racister,’ spørger artiklen, som gennemgår den relevante forskning siden 2009 og besvarer sit eget spørgsmål med et rungende ‘ja.’ Forskerne har brugt enhver neurovidenskabelig teknik til at måle racisme, og de når hver gang til det samme svar: Vi tænker i racer. Hvide identificerer sig med hvide, sorte med sorte, asiater med asiater, og vi identificerer os også i modsætning til de andre racer, skriver forfatteren, den amerikanske hjerneforsker og journalist, Princess Ojiaku.

… ‘Når vores hjerner ubevidst er racistiske, kan vi så overhovedet skabe et multietnisk samfund?’ … Hvad vi gør ved den slags urracistiske instinkter? … Men det oplagte svar forsøger at besvare et spørgsmål anno 2016 med et svar anno 1956, for den vestlige verden er allerede en multi-verden. … Vores monohjerne befinder sig i en multi-tid, og hverken bomber, tortur eller tæppebomber kan lave om på det, og derfor er de neurologiske og psykologiske undersøgelser på én gang oplysende og irrelevante.”

(Princess Ojiaku i Aeon, 21. marts 2016: Is everybody a racist?)

Perhaps the most insidious form of undercover racism is the racial empathy gap, a phenomenon backed by a massive amount of scientific evidence showing that all of us see other races as less sensitive to pain than ourselves. … Aided by my background in neuroscience, I looked to the brain for answers on this strange phenomenon. As I drilled into the scientific literature, I found that researchers had used just about every neuroscience technique developed to detect emotion to also detect implicit (or unconscious) racial bias in the deepest parts of the body and brain. …

We often have these ideas that children are colour blind and that they love everyone and that they don’t see race and that if you don’t talk to them about it, maybe they won’t notice it and everything will be okay,’ Dore told me in a phone interview. ‘But that’s clearly not the case. …

The studies are numerous and conclusive – we have a significant race problem in empathy. While it will be hard for most of us to know whether or not our brains are reacting equitably in situations that call for empathy, it should be easier to build concern and care for people of other races on a conscious level.” (Princess Ojiaku)



28. marts 2016

Ambassadør James Cain mødtes med imam, skosede danskernes ‘frygt’: Mistede svigersøn i Bruxelles

Den tyske udgave af Sputnik News beretter, at 26-årige Sascha Pinczowski, der døde af i Zaventem-lufthavnen i Bruxelles i sidste uge, for blot fire måneder siden advarede mod dæmonisering af muslimer. En pudsig lille historie.

(ABC7 New York, 23. marts 2016: 2 siblings with ties to New York still missing…)

Hendes storebror Alexander Pinczowski døde også i lufthavnen, og her er der sågar en dansk vinkel. Han var forlovet med Cameron Cain, hvis far James P. Cain var USA’S ambassadør i Danmark fra 2005 til 2009.

Som ambassadør gjorde han sig bemærket med naiv apologi for det multikulturelle samfund. Han besøgte flere islamiserede ghettoer, og beretter i sin selvbiografi om ‘håndlavede fliser’ og ‘farverige bedetæpper’ i en moské i Ishøj. Et besøg med borgmester Nicolai Wammen i Bazar Vest blev omtalt som værende “et tegn på venskab og samhørighed med det multietniske samfund”.

Topmålet af idioti, var da han inviterede imam Mohammed Albarazi til Iftar-middag i 2008. En af imamerne der under Muhammedsagen, rejste rundt i Mellemøsten for at agitere mod Danmark. Samme imam der forleden fik en tur i medierne, fordi han for skjult kamera talte om at erobre Danmark og Europa.

Med den slags ufortyndet islamofili blev ambassadøren helgenkåret i medierne. Han var eksempelvis i Aftenshowet, og fik positiv omtale i politiken – USA’s ambassadør skoser danskerne.

“USA’s ambassadør er ude med riven over for den danske fremmedfrygt. James P. Cain, som er ambassadør i to måneder endnu, kritiserer lukketheden over for flygtninge og indvandrere i det danske samfund og vurderer, at det skyldes frygt.

‘… jeg kom til at forstå, at dette samfund føler sig lidt indkapslet, måske også lidt truet, og ønsker at holde verden udenfor væk. Det skaber nogle udfordringer i samfundet og også nogle udfordringer for nytilkomne’, sagde James P. Cain.”

(Tidl. ambassadør i Danmark James P. Cain, der mistede svigersøn i Bruxelles; Se evt. MX.dk)

“‘Brilliant young man, clever, intimidatingly smart,’ said Jim Cain, future father-in-law of missing man.

Cain spoke fondly of the young man engaged to his daughter Cameron, 29-year old Alexander.

Alex, as he’s called was at a ticket counter inside the airport in Brussels when Tuesday’s terrorist attacks took place.

(Check-in område i Zaventem-lufthavnen, kort efter selvmordsbombe; Foto: Daily Mail)

Oploadet Kl. 18:02 af Kim Møller — Direkte link15 kommentarer


24. marts 2016

Venstreradikale afbryder Trump-valgmøde med racisme-associationer, angribes af sort Trump-støtte

Der er visse emner, de danske medier simpelthen ikke kan formidle objektivt. For tiden får Donald Trump det glatte lag, helt på samme måde som tidligere republikanske kandidater. Journalistpraktikant Anita Vognstrup gengiver for Jyllands-Posten en historie fra NBC – Donald Trump-modstander fik tæsk.

“Et vælgermøde for Donald Trump i Tuscon, Arizona lørdag var præget af næsten konstante afbrydelser fra demonstranter. Konflikten mellem protesterende modstandere og tilhængere kulminerede, da en modstander, mens han blev eskorteret væk, modtog slag og spark. … Episoden i Tuscon er den seneste i en række af events for republikanernes frontløber i det amerikanske primærvalg, som har er eskaleret voldeligt.

Video og billeder fra mødet viser, hvordan den forulempede Trump-modstander, i ført en skjorte prydet af det amerikanske flag, blev slået og sparket på jorden, før politiet nåede at bryde ind. … Den overfaldne modstander er Bryan Sanders. …

‘Det, der gik gennem mit hoved, var: Hold dine hænder over hovedet. For den her politiske bevægelse er nået til et punkt, hvor man kan risikere at blive slået ihjel ved et møde,’ siger han.”

(Bernie-støtten Bryan Sanders taler ud til NBC, 20. marts 2016)

Historien kunne vinkles på mange måder, men hvis blot praktikanten havde gengivet hele NBC-artiklen, ville flere interessant detaljer fremgå. Eksempelvis dette afsnit “Video of the clash also shows a person in a white hood, following behind, delivering what appeared to be a Nazi salute. ‘There’s a disgusting guy, puts a Ku Klux Klan hat on,’ Trump said.”

At der er uro ved Trump-vælgermøder er den logiske konsekvens af den yderste venstrefløjs provokationer, og Bryan Sanders’ deltagelse var tydeligvis en happening. Kvinden han demonstrerede med var iført en hjemmelavet Ku Klux Klan-hætte og heilede, og den plakat han fremviste (som Jyllands-Posten heller ikke nævner) viser Trump med sydstatsflaget tegnet i ansigtet. Trump og hans støttere associeres således med racisme og slaveri.

(Bryan Sanders’ med den omtalte plakat og heilende Ku Klux Klan-medaktivist)

I et interview med Arizona Daily Star fortæller Bryan Sanders, at han protesterede mod “Donald Trump’s fascism, his racism, his lies…”, så alt går op i en højere enhed. Ja, altså, bortset fra at Trump-støtten var sort og arbejder for US Air Force.

(Tony Pettway rykker plakat ud af Bryan Sanders’ hånd før overfald; fotos: Washington Post)

Oploadet Kl. 19:35 af Kim Møller — Direkte link10 kommentarer


8. marts 2016

Metroxpress om valget mellem Donald Trump og Ted Cruz: “Pest eller kolera for Republikanerne”

Skal Republikanerne slå Hillary Clinton, så kræver det en præsidentkandidat der trækker vælgere henover midten. Lige netop derfor fortalte USA-analytiker Mads Fuglede Metroxpress, at Donald Trump og Ted Cruz har givet partiet “en pest eller kolerasituation”. Det gav følgende overskrift.

(Udsnit for Metroxpress, 7. marts 2016, forside)

Intet overgår dog denne Saturday Night Live-sketch.

(Saturday Night Live, Voters for Trump Ad, 6. marts 2016; Youtube)

Oploadet Kl. 20:03 af Kim Møller — Direkte link13 kommentarer


20. december 2015

Turistbranchen lider ingen skade, men ‘kommunikations- og branding-eksperter’ er oprørte…

Det eneste problem ved de her selvsvingsartikler om den danske højreregerings iboende ondskab, er sådan set kun at de ikke oversættes til arabisk, pashto, urdu, kurdisk mfl. Fra Ekstra Bladet – Eksperter raser mod Støjberg.

“Selv om VisitDenmark tidligere i dag kunne berette, at turistbranchen sædvanligvis ikke lider skade ovenpå international kritik af Danmark, så er tonen noget mere hård overfor regeringen og Inger Støjberg, når det kommer til kommunikations- og branding-eksperter.

– Man har holdningen, at det, vi gør, er helt i orden til trods for, at vi bevæger os på kanten af FN-konventionen. Man vinder måske det enkelte slag, men man taber krigen på lang sigt. For man tror jo ikke på, hvad Inger Støjberg siger. Man ved godt, at hun er sendt i byen af regeringen og af Dansk Folkeparti, som skal have nogle indrømmelser, siger Sune Bang, kommunikationsekspert og administrerende direktør i Kommunikationsbureauet København. …

Mads Mordhorst som er branding-ekspert, historiker og lektor på CBS’ Institut for Ledelse, Politik og Filosofi mener også, at fortællingen om Danmark har ændret sig, fordi de dårlige sager gentager sig og dermed er blevet et mønster, udlandet genkender Danmark ved.

– Historien i Washington Post står jo ikke alene, men er en del af en række kritiske historier, som udspringer af sager som annoncerne i de libanesiske blade, Muhammed-tegningerne og grænsebomme. De står i kontrast til den tidligere fortælling om det lykkelige velfærdsdanmark, siger han.”

(Washington Post, 18. december 2015: Denmark wants to seize jewelry and cash from refugees)>

“The idea of seizing jewelry from people who are fleeing has a particularly bitter connotation in Europe, where the Nazis confiscated large amounts of gold and other valuables from Jews and others.” (Washington Post, 18. december 2015)

“It is pretty telling about the current Danish policies that [some] are not quite sure whether this is a hoax or not… In this case, it’s real..” (Zachary Whyte, antropolog, Københavns Universitet)



15. december 2015

Trads: “Giv os håb om, at det nok skal gå alt sammen. At det multikulturelle samfund er en fordel…”

“Skoleelever laver kunstgaver til flygtningebørn”, kan man læse i Østerbro Avis, og hvis man kunne få multikulturen til at fungere med gode intentioner, så var det forlængst sket. Virkeligen har givet skridttæsk til multikulturalisterne fyrretyve år i træk, og når David Trads fremhæver ‘drømmere’ såsom John F. Kennedy, Martin Luther King og Robert F. Kennedy, så glemmer han at fortælle, at de alle tre blev myrdet. JFK af en venstreorienteret, MLK af en højreorienteret – og sidstnævnte af en palæstinensisk indvandrer. Celebrate Diversity. Fra JP.dk – Jeg har en drøm.

“Da en ung Bill Clinton i sin tid tabte magten efter bare en periode som guvernør i Arkansas, analyserede han nøje, hvorfor vælgerne havde vendt ham ryggen, mens han overvejede et comeback. … De savnede, at han – som politisk leder – gav dem et håb om, at selv svære ting kunne løses. Lige siden har han aldrig italesat et problem uden at foreslå en løsning. …

Jeg tænker på eks-præsidenten (Bill Clinton, red.), når jeg læser den endeløse strøm af negative, opgivende indlæg, som politikere og andre holder om, hvilke ulykker indvandringen fra muslimer angiveligt tilfører os – kriminalitet, offentlige udgifter, ghettoer, alt det der.

Der er, synes jeg, totalt fravær af håb blandt vores danske politikere, når det handler om at finde en vej frem i vores multikulturelle samfund. …
Jeg savner en politiker, som med statsmandens pondus holder op med altid at tale om problemer – og i stedet kommer i gang med at drømme om fremtiden. Giv os håb om, at det nok skal gå alt sammen. At det multikulturelle samfund er en fordel, som vi bør omfavne.

Jeg savner en politiker, der er inspireret af John F. Kennedy, Robert F. Kennedy og Martin Luther King, som alle talte til kongen i os, aldrig til stodderen, dengang, da USA i 1960erne gjorde op med deres segregerede samfund. Tænk på dr. King i Washington i 1963:

‘Lad os ikke gå til bunds i fortvivlelsens dal. …’.’

Tænk hvis vi havde en dansk politiker, som turde tage lige så store ord i sin mund. En, der ville forlade ‘fortvivlelsens dal’ af alle de velkendte statistikker og fordomme… Tænk hvis statsministeren eller oppositionslederen valgte at udtænke en vision og fremlægge en plan for, hvordan vi – selvfølgelig – sagtens og med fordel til alle kan leve multikulturelt?”

(Blod skrabes af gulvet efter mordet på Martin Luther King, Lorraines Hotel, Memphis, 4. april 1968; DM)

Oploadet Kl. 00:57 af Kim Møller — Direkte link26 kommentarer
Arkiveret under:


13. december 2015

Annegrethe Rasmussen: Støtten til ‘udemokratiske strømninger’ er ‘uden sidestykke siden 1930’erne’

En ukendt svensker sammenligner den danske udlændingepolitik med nazisternes behandling af jøderne under 2. Verdenskrig, og således fik BT endnu en tomgangshistorie. Her en lignende klumme af Annegrethe Rasmussen, der først kalder partier som Dansk Folkeparti og Front National for ‘udemokratiske strømninger’, hvorefter hun listigt associerer samme med ‘1930’erne’. Fra Altinget.dk – Dystre udsigter for et grimt politisk 2016.

“… der er grunde til fortsat at være optimist på menneskehedens vegne, men alligevel er jeg ret sikker på, at 2016 vil blive et politisk grimt år. Og det er ikke kun, fordi jeg til dagligt lever med starten på et amerikansk præsidentvalg, hvis lige ikke er set nogensinde i nyere tid. At det skyldes eksistensen af Donald Trump, der i den forgangne uge slog sine egne rekorder i usmagelighed og tangerede fascisme med krav om et stop for indvandring efter religiøse kriterier (kort sagt: ingen muslimer) er kun korrekt på overfladen. …

For Trump er jo blot en ufattelig dygtig eksekutor og kommunikator af en dyb frygt, som har grebet den amerikanske befolkning. Og store bidder af hans populistiske højre-nationale dagsorden deles af en betydelig del af den brede amerikanske vælgerbefolkning – også på den demokratiske side.

… normaliteten har ændret sig. … I Frankrig så vi også Front National tage bidder af såvel socialisterne som konservative og vinde første runde af de regionale valg 6. december i kølvandet på terrorangrebet på Paris sidste måned. Samlet vandt Marine Le Pen og hendes endnu mere barske niece Marion Maréchal-Le Pen over 40 procent af stemmerne.

Gå blot videre til Polen og Ungarn, hvor populisterne har erobret regeringskontorerne; eller til Schweiz og Finland, hvor de deltager i regeringskoalitioner, og til Holland og Sverige, hvor højrepopulistiske partier også ligger højt i meningsmålingerne – listen er lang og inkluderer naturligvis også den betydelige succes, som DF nyder i Danmark.

Støtten til populistiske partier og enkeltpersoner i Vesten er uden sidestykke siden 1930’erne. På en dyster baggrund af terror og flygtningestrømme udgør disse udemokratiske strømninger den alvorligste trussel i nyere tid mod den åbenhed og tolerance, som vi i Vesteuropa normalt tager for givet.

Populisme er utroligt svært at bakse med… Hver eneste bemærkning om ‘ekstremisme’, ‘fascisme’ eller ‘racisme’ forstærker blot folkets mistro om, at der findes en elitær sammensværgelse, der ikke tager deres bekymringer alvorlig…”

(Marion Maréchal-Le Pen, en af frontfigurene for Front National i Frankrig)

Mere…

“Hvordan i himlens navn kunne det tyske folk acceptere og hylde nazismen? … Jeg er opmærksom på, at hele denne indledning om nazismens fremmarch er højst diskutabel og sikkert nok uanstændig. Vi er jo et af verdens rigeste lande, et mønsterdemokrati, et smørhul, med anstændige politikere og lige så decent en befolkning. Folk, der råber ‘nazist!’ i afmagt, må ikke være rigtig kloge. … Jeg ved ikke, hvad man gør, hvis man ikke er med. For mit vedkommende har jeg efter mange års trofasthed mod Socialdemokratiet besluttet at skifte parti. Det er ikke mig, der er blevet unormal, føler jeg, det er partiet, som vel i al hemmelighed må diskutere sin kurs mod søens bund.” (Bettina Heltberg i Politiken, 13. december 2015: Er det ok at råbe ‘nazist!’ i afmagt?

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Gyldig XHTML
WP






MediaCreeper