26. maj 2016

Trump-arrangement også angrebet i Albuquerque: ‘Trump-vælgermøde endte i tumult’, skrev DR

‘Trump-vælgermøde endte i tumult’, noterer DR tekst-tv om et Trump-arrangement i New Mexico, og selvom Trumps kampagne systematisk angribes, så bliver det altid udlagt som et sammenstød. Noget der tilfældigvis skete, da politiske modstandere satte hinanden stævne. Angriberne i Albuquerque var den yderste venstrefløj, samt lokale mexicanere. Et citat fra ABC news.

“At one point, protesters broke through a barricade erected by police, rushing the convention center where Trump was speaking. While officers prevented them from getting inside, police say, protesters started to throw rocks and bottles at officers’ horses.

Dozens broke through barricades, threw rocks at police and disrupted the event. Many linked themselves to barricades to avoid being removed.

Inside the convention center, Trump spoke to thousands of his supporters. But he was interrupted several times by protesters; one of them tried to lock herself to a metal barricade, and police had to carry her out of the arena.”

(Ritzaus Bureau på DR tekst-tv, 25. maj 2016; Foto: Hodjanernes blog)

Oploadet Kl. 09:40 af Kim Møller — Direkte link8 kommentarer


25. maj 2016

Paradigmeskifte i slowmo: Det som ‘aldrig kunne lade sig gøre for 3 år siden’ kan ofte ‘lade sig gøre’…

Norbert Hofer fra Haiders frihedsparti var blot 31.000 stemmer fra at blive præsident i Østrig, og med Marine Le Pen i Frankrig og et muligt Brexit i England er nationalstaterne så småt ved at vågne. En meningsmåling giver sågar Donald Trump en svag føring over Hillary Clinton, og man kan roligt sige at status quo har rykket sig til højre for midten. Måske er der noget apolitisk politikerlede over det, i lighed med Pegida-bevægelsen, men kræsenhed er en luksus vi ikke har råd til at have. Den stemning, følelse eller populisme der kan mindske skaderne ved masseindvandringen er den rette. Uden forbehold.

Herhjemme er Nye borgerlige det bedste bud på et paradigmeskifte, for selvom Martin Henriksen på sin vis er skarp nok, så har partiet valgt ikke at satse med ultimatummer, der i værste fald, kunne sætte partiet femten år tilbage. Et DF der ikke er medansvarlig for masseindvandringen, er desværre også et DF helt uden indflydelse. Problemet er ikke bare, at et ultimatum risikerer at gøre Mette Frederiksen til statsminister, men at Thulesen-Dahl hermed også gør sig selv til statsministerkandidat for en mulig mindretalsregering uden mandater til at vedtage andet end velkomstflyers på arabisk.

Det store problem er på sin vis, at det højreorienterede håb Inger Støjberg har vist sig at være en lidt for god partisoldat. Holdningen hos Venstre blev fint illustreret ved Støjbergs tv-optræden foran en Nørrebro-bar for et par uger siden, hvor hun beder et par tilfældige indvandrere opføre sig ordentligt. Seancen bevirkede at hun kom for sent til en debat i Folketinget om at løse ‘migrationspresset’. Det kan godt være hun er forhadt på venstrefløjen, men det redder ikke Danmark, og som ministeransvarlig burde hun tale noget mindre om indvandrere, og handle mere offensivt i forhold til indvandringen som sådan.

Selv Liberal Alliance kan af og til sige fornuftige ting, seneste Merete Riisager, der vil have færre asylansøgere, og vil “stoppe fuldstændigt med at tildele asyl til spontane asylansøgere i to år”. Ord er gratis, men nye partier vil ændre vilkårene, og mon ikke det endelige paradigmeskifte overvejende vil ske indenfor nuværende partier. EU-forelskede karrierepolitikere skal have megen virkelighed, før de ændrer holdning, men velfærdsstats-fikserede Socialdemokraterne er ved at være møre.

De skal dog længere ud. Meget længere ud, men det er dog trods alt et skridt på vejen, at de så småt begynder at mærke konsekvenserne på egen krop. Eksempelvis den i dag 76-årige Jens Okking, der efter et langt liv som socialdemokrat, nu er gemt af vejen på en plejecenter i Næstved, hvor alt sejler. “Senest har han fået fjernet samtlige tænder i munden på grund af svigtende pleje”, skrev BT. Den danske Dirty Harry. Nu uden tænder.

(Jens Okking som den handlekraftige betjent Karl Jørgensen i Anders Refns Strømer, 1976; Foto: YT)

Henrik Sass-Larsen blev interviewet til søndagens Politiken, og kom her med fornuftige udlændingepolitiske udmeldinger, der ifølge flere medier blev bakket op af Mette Frederiksen og Dan Jørgensen. Humlen er dog som altid i detaljen, for ingen af de tre vil opsige konventionerne, og Dan Jørgensen mener blot at ‘ikke integrerbare skal begrænses så meget som muligt’. Lidt mere giftig retorik fra folk tættere på toppen, men når alt kommer til alt, blot retorik. Paradigmeskiftet skal nok komme, men vi skal længere ud, meget længere ud.

Kristian Thulesen-Dahl forsøger meget fornuftigt, at tage Sass Larsen på ordet, og pointerer at de to partier tilsammen blot mangler seks mandater for at gøre en maksimumgrænse for asylansøgere til gældende dansk lov. “Jeg vil brygge kaffe med det samme.”, lød det konstruktivt. Hvis DF gør Sass Larsens tanker til et konkret lovforslag, ville det blive nedstemt uden videre debat.

Her lidt fra interviewet, der ikke rykker i sig selv, men dog trods alt understreger at Danmark og resten af Europa er ved at gøde jorden for et paradigmeskifte i slowmotion – Sass vil have en maksimumgrænse for asylansøgere.

“Der skal sættes tal på, hvor mange asylansøgere og flygtninge Danmark kan tage imod. Det mener den socialdemokratiske gruppeformand, Henrik Sass Larsen, hvis hovedprincip er, at ‘Danmark skal tage imod så mange, som vi kan integrere succesfuldt’.

Han tør ikke i dag nedfælde et sådant tal, men svarer, at tallet er ‘nærmere 1.000 end 10.000 om året, hvis det er dem, der er svært integrerbare’.

… Kontrollen med antallet er en afgørende opgave for politikerstanden, siger han:

‘Danmark må på en eller anden måde sørge for at få herredømmet over, hvor mange der kommer til landet. Før man gør det, tror jeg ikke, at befolkningen får rigtig tillid til os. Vi må prøve at afsøge alle muligheder for lovgivningsmæssigt at gøre det. Hvis vi får styr på det, og vi lægger et kriterium ind om, at vi tager så mange, som vi succesfuldt kan integrere, så tror jeg, folk vil have tillid til os’.

Men det vil jo indebære et brud på asylretten, hvis man på et tidspunkt når over det antal?

‘Vi må afsøge alle områder på det. Jeg noterer mig, at det, som aldrig kunne lade sig gøre for 3 år siden, nogle gange kan lade sig gøre. Jeg skal ikke have brudt nogen konventioner eller lave noget ulovligt‘, siger Henrik Sass Larsen.”



24. maj 2016

Hvid plantageejer genindfører arvesynden: “Alle amerikanere i dag er racister på afvænning.”

Et museum er på sin plads, men tilfældige amerikanere har naturligvis ikke et medansvar, blot fordi de er lyse i huden. En historie fra Kristeligt Dagblad – Hvid advokat fortæller slaveriets historie: Vi er alle racister på afvænning.

“De ligger der stadig langs Mississippi-floden i USA- delstaten Louisiana som restaurerede vinduer ind i en anden verden. Omgivet af flere hundrede år gamle træer draperet i spansk mos finder man de gamle plantager. Men noget mangler i de naturskønne omgivelser. Historien fortalt i de frodige haver og storslåede palæer med søjler, skodder og brede verandaer, hvor herskabet kunne nyde forfriskninger i den sydstatslige sommerhede, er kun en halv fortælling. Det er den hvide histories pragt og romantiserede idyl.

Forudsætningen for overdådigheden var at finde i plantagernes små træhytter. Dér holdt slaverne til. Og netop deres tavse stemmer rørte den nu 79-årige pensionerede advokat John Cummings. For 17 år siden købte han Whitney Plantage nord for New Orleans som en investering i fast ejendom.

… John Cummings besluttede at omdanne plantagen til et museum. I modsætning til de andre plantager skulle Whitney have fokus på slavernes historie. … Historierne er en øjenåbner for mange af de besøgende. Samtidig bliver John Cummings også mødt med en anden reaktion, når han holder foredrag om slaveriet: ‘Jeg har ikke haft slaver. Hvorfor skal jeg som hvid beskyldes for slaveriet?’, spørger mange.

Slaveriet ophørte officielt for 151 år siden, erkender John Cummings. Men slaveriets arv lever videre.

Sydstaterne har for nylig dannet ramme om en større diskussion om fjernelsen af konføderale monumenter. Som i så mange andre tilfælde, hvor race indgår i en debat, opstod der to modpoler. …

På den ene side står en gruppe sorte, som råber racisme til de hvide. De har som regel ret. På den anden side står de hvide og råber: ‘Hvorfor kan I ikke bare komme over det?’ De ved bare ikke, hvad ‘det’ er. Slaveriet er en del af det. Men vi taler om to århundreders undertrykkelse. Vi var ikke del af slaveriet, men vi er stadig en del af ‘det’,’ forklarer John Cummings.

For selvom slaveriet officielt blev afskaffet i 1865, betød det langtfra, at sorte og hvide var ligeværdige. Alene det at rejse var en udfordring. I 1936 udkom håndbogen ‘The Negro Motorist Green Book’ for første gang. Det var en rejsebog for afroamerikanere med information om, hvor man som sort for eksempel kunne få et måltid mad eller overnatte uden at blive udsat for racediskrimination. Skulle man fra New Orleans til Florida, kunne man ved hjælp af bogen planlægge en rute og blandt andet undgå de såkaldte solnedgangsbyer. Det var byer med hvide lokalsamfund, hvor det kunne være farligt at begive sig hen som sort. Navnet skyldes, at der ved byerne kunne optræde et skilt med teksten: ‘Nigger, lad ikke solen gå ned over dig i (bynavn).’

Alle amerikanere i dag er racister på afvænning. …’ siger John Cummings.

(The Negro Traveler’ Green Book, guide til at overleve hvide ‘Sundown’-byer)

Oploadet Kl. 04:04 af Kim Møller — Direkte link24 kommentarer
Arkiveret under:


21. maj 2016

Jeppe Kofod på slap line: Hævdede Søren Espersen kaldte Barack Obama for ‘first nigger President’

Søren Espersen har fået flere rundture i medierne baseret på journalistiske opstramninger, og måske har Jeppe Kofod ikke forstået at tiderne er skiftet. At lavpandede racisme-insinuationer ikke virker mere, og Nyrups parti ikke mere har fortolkningsmonopol. Han skulle have slugt kamelen, og sagt undskyld. I stedet vejrede han stemningen i to døgn, og valgte den værst tænkelige løsning: “Medgiver at oversættelse selvfølgelig kan diskuteres.”

Det lukkede naturligvis ikke sagen, og 5-6 timer senere måtte han så tage skridtet: “Gik jeg, i min vrede og indignation, selv over stregen som Espersen? Ja… jeg valgte det mest sårende af ordene, og dermed tillagde jeg også Søren at mene den hårdeste betydning af ordet. Det er jeg både ærgerlig og ked over…”

Der er for mig at se kun to muligheder. Enten er han dum eller ond. Jeg tror ikke han er ond.

(Jeppe Kofod på Twitter, 18. maj 2016)

Reaktioner.

“well, I guess statutory rapists just get into the habit of lying.” (‘Bob Glitter’, 19. maj 2016)

“Grotesk dårlig stil, @JeppeKofod. Grænsende til det vanvittige. Det her er, hvad politikerlede kommer af… (Morten Scheelsbeck, 19. maj 2016)

“Alle i min generation er vokset op med, at ordet for en sort mand var ‘neger’. Der lå intet fordømmende i det; det var en ren deskriptiv term, som man brugte samtidig med, at man sympatiserede med negerens kamp for borgerrettigheder i Sydstaterne og havde Martin Luther King som idol – der vel at mærke selv omtalte sig selv som ‘negro’. Siden har sprogpolitiet af al magt forsøgt at få ordet ‘neger’ forbundet med sydstatsracisme, selv om det er notorisk forkert. Denne sprog-revisionisme er farlig, for der står mere på spil end et enkelt ord. Lykkes det at sætte lighedstegn mellem racisme og brugen af ordet ‘neger’ har man udnævnt alle danskere før 1990 til racister. Fra H.C. Andersen til Jørgen Clevin.” (Katrine Winkel Holm, 20. maj 2016)

“For det første er det hæsligt, at han kommer til at oversætte forkert. ‘Nigger’ er det værste udtryk man kan bruge i USA om en sort. Det er sådan noget Ku Klux Klan-agtigt. Han overdriver Søren Espersens pointe.” (David Trads, 20. maj 2016)

“Jeg tror, Søren Espersen har sagt neger hele sit liv, for det gør mange fra den generation. … Jeg synes, Jeppe Kofod skulle gå sig en lang tur og så komme tilbage og sige undskyld. … Han risikerer, at internationale medier hænger Danmark ud. Det tangerer til landsskadelig virksomhed, og det har vi altså ikke brug for lige nu. Man vasker sit skidne linned derhjemme.” (Hella Joof, 20. maj 2016)


Edward Luttwak, historiker: Pressen tog ‘180 grader fejl’ med Reagan, “Det gør de også med Trump.”

Klaus Wivel har talt med Edward Luttwak, der som forfatter, universitetsmand og rådgiver for skiftende administrationer vel er nået så langt som en akademiker overhovedet kan. Uden decideret at være begejstret for Trump, så ville det være underholdende at følge venstrefløjens reaktion i forhold til en mere isolationistisk præsident. Jeg gætter på vi vil høre følgende igen og igen: ‘I er medskyldige i massakre, hvis ikke I tager ansvar.’.

Fra seneste udgave af Weekendavisen – En kur mod Trumpfobi (ikke online).

“Vi må jo vænne os til tanken: der kommer en ny sherif i byen, og det bliver muligvis ikke Hillary Clinton. … Luttwak lægger ud med at forklare mig, hvorfor Trump vil vinde. Årsagen er den enkle, at han ikke har i sinde at øge skatterne, hvilket ifølge analytikeren er, hvad valget kommer til at handle om. Hillary har tidligere afsløret sin vilje til at sætte skatterne op. Trækker hun de udtalelser i land – og det bliver hun nødt til, hvis hun skal slå Trump – kan enhver amerikaner se, at hun lyver, siger han. …

Hvordan kan det være, vil jeg vide på Vinstuen, at stort set alle hans skrivende kolleger bruger sprogets tarveligste gloser, når de skal udtrykke deres syn Donald Trump? ‘Europæernes syn på USA er altid overfladisk,’ siger han… ‘De ser kun gennem det vindue, som The New York Times, Washington Post eller CNN giver dem. Det vindue giver ofte et misvisende billede. Eksempelvis da Jimmy Carter stillede op mod Gerald Ford i 1976. Ford var tidligere talsmand for Kongressen og landets vicepræsident, han havde været præsident i to år. Hans modstander? Jimmy Carter,en peanut-bonde. Alle udenrigsministerier i Europa vidste, at han kunne aldrig vinde.’

Det samme gjaldt for Ronald Reagan, fortsætter Luttwak. Han stillede op mod Carter, der skulle genvælges. Alle vidste, at Reagan ikke kunne blive valgt, fordi han ville starte en atomkrig. Desuden var Reagan skuespiller og meget gammel.’Udelukket! Latterligt!’ råber Luttwak, der selv mødte Reagan som en af de første efter valget, hvor han hurtigt opdagede, at den nye præsident ikke under nogen omstændigheder ønskede at trykke på atomknappen; heller ikke, hvis USA blev angrebet. ‘Pressen tog 180 grader fejl,’ siger Luttwak. ‘Det gør de også med Trump.’

– Trump vil trække USA helt ud af Mellemøsten. Vil det ikke bare føre til endnu mere kaos? ‘Trump mener, at alt, hvad USA har forsøgt sig med i Mellemøsten, er mislykkedes. Økonomisk støtte har slået fejl, fordi de ikke er interesserede i økonomisk udvikling. At bombe dem har også slået fejl. Dræber man en terrorist, skyder der tre nye op. Derfor skal USA fjerne sig helt.’

– Ikke at skride ind i Syrien er jo også slået fejl. Hundredtusinder er døde. ‘Det har ikke slået fejl,’ råber han og slår i bordet, så teskeerne danser, og kaffen går i bølgegang. ‘Ingen amerikanske soldater er døde. Det er det valg, vi har: at blive skudt i ryggen af de folk, vi beskytter. … Vi kan ikke intervenere i borgerkrigen, fordi vi ikke har allierede.

… Trumps udtalelser om, at at muslimer skal nægtes indrejse til USA. Er det ikke – udover at mistænkeliggøre alle muslimer – umuligt at gennemføre? ‘Under Barack Obama er det uhyre svært at få et visum, hvis man kommer fra et muslimsk land. Kommer man fra Danmark, behøver man intet visum, hvis opholdet er under tre måneder,’ svarer han…

‘Trump råber bare meget højt om noget, som Obama allerede har indført.’ – Er det ikke uamerikansk at nægte en bestemt religiøs gruppe adgang til landet? ‘Muligvis. Men USA praktiserer diskrimination mod enhver religiøs gruppe, for hvem hellig krig er en iboende del af doktrinen.’

(Edward Luttwak, forfatter mm.; Foto: Huffington Post)



20. maj 2016

Jesse Hughes, Eagles of Death Metal: “The fear of offending Muslims is a terrorist’s greatest weapon.”

Jeg havde ikke hørt om Eagles of Death Metal før Bataclan, men forsangeren Jesse Hughes erikke hvem som helst. Han fik et lynkursus i anvendt Koran den 13. november sidste år, men langt de fleste kunstnere havde alligevel valgt at bruge terrorangrebet til mere appeasement. Jesse Hughes er lidt som den bistre-følsomme Walter White i Breaking Bad: “I am the one who knocks”. Et fantastisk interview sakset fra Taki’s Mag – Surrendering to Death.

“Eagles of Death Metal recently finished a Canadian tour and I got to sit down with vocalist Jesse Hughes and discuss the Bataclan attack in Paris that killed 89 of his fans. You’d think he’d want to avoid the topic, but he was actually eager to get into it. He sees it as a catharsis.

Hughes is not happy with the way the media has treated the story. Details are randomly pulled from his interviews and entire angles are edited in later that are diametrically opposed to his beliefs. Jesse Hughes has been ordained as a minister by the Universal Life Church. He’s pro-gun, pro-Trump, and pro-life. He recognizes that Islam is the problem and political correctness is literally killing us.

Takimag: It’s hard to talk about the attack without sounding like you’re blaming the victims, but it’s impossible to deny fear of Islamophobia and fear of guns led to a lot of deaths that night.

Jesse Hughes: I saw fear fall like a blanket on the whole crowd and they fell like wheat in the wind—the way you would before a god. I was totally alert from the very beginning. The first thing I needed to do was find my girl. Fear took a backseat and ‘where’s my girl?’ took over. I could smell gunpowder in the backstage area and I knew someone fired a round back there. I saw a guy with an FAL and when he turned to face me his eyes looked like marbles. He was stoned out of his mind, and we now know they were on Xanax and cocaine. I recognized him. I’d seen him earlier in the day and noticed him staring at us.

They were in the venue early. That implies some staff were in on it.

I got in a lot of trouble for saying that. I know for sure that they were in there early. I remember them staring at my buddy. I just chalked it up to Arab envy. You know what I mean? When a Muslim sees a cocky American dude with tattoos, he stares at him. I realized later it was Abdeslam and he was staring at my buddy because they thought he was a threat. There’s no denying the terrorists were already inside, and they had to get in somehow. During the shooting I went outside and the backstage door was propped open. How did that happen?

Do you think political correctness is killing our natural instincts and making us vulnerable?

Definitely. There were two girls who were involved. They were at the venue and vanished before the shooting, and these women were in traditional Muslim garb. They knew people wouldn’t check them because of the way they were dressed. They got caught a few days later.

The fear of offending Muslims is a terrorist’s greatest weapon.

‘When the cops went in after the attack, they shut down, what, 450 mosques? They found recruitment material in every single one of them.’

Look at the guys who bombed Brussels. They were wearing black gloves on one hand. Their luggage was too heavy to lift, but they didn’t want anyone helping them with it. Nobody brought any of this up until after the bombs went off.

We’d rather die than be called a bigot.

(Eagles of Death Metal-forsanger Jesse Hughes post-Bataclan)

The French are so concerned with racism, they’re letting Muslims get away with murder.

A day after, at the stadium, Muslims booed the moment of silence and we barely heard about it in the press. I saw Muslims celebrating in the street during the attack. I saw it with my own eyes. In real time! How did they know what was going on? There must have been coordination.

I’ve heard you say you credit your childhood with your survival. You had a real dad who stuck around and taught you about guns.

I knew what gunfire was. I was able to think through it. I was also able to remember practical lessons of my life because I had to be in fights as a kid. My mom didn’t go sue anyone. I didn’t have playdates. I had some practical upbringing growing up in the desert where you got to get yourself out of your problems.

Also, the reason I’ve done well with this healing process is everything I was raised to believe was affirmed that night. In a way, that’s a blessing of God. When the first bullets started being fired, people looked at me. I remember that. It pissed me off because I knew right then and there it was going to be bad. I knew these kids had no idea what was coming. None. They’d never heard a gunshot in real life and it hit them so hard.

Political correctness kills.

Davey [bassist Dave Catching] was in the middle of the stage and when the lights went on, he saw shit he’d never seen before in his life, awful stuff. It has no parallel. It’s not just death. It’s the most unsuspecting, innocent victims you can imagine—people who are gripped in terror and can’t move as a result of it.

It’s like a metaphor for all of Western civilization.

I watched about seven people die. A couple of them were three feet from the barrier. They could have fallen backwards and been alive but they were too scared to even turn around. I remember a woman just standing with her hands up in a surrender pose. The terrorist finally saw her and all she did was go, “No no no.” She surrendered to death in front of my very eyes. …

In a way we’re unarmed twofold. We’re literally unarmed and we’re also mentally unarmed.

It’s like the bleating sheep from Animal Farm. You suggest anything that strays from the narrative and this chorus of bleats comes to drown you out. This attack didn’t happen by accident.

I went to Paris after the attacks and was disgusted by the lack of rage. They didn’t blame Islam. In fact, many blamed the Jews. They seemed more concerned with us promoting xenophobia than laying blame on the terrorists. …

You went to the hospital?

I had pieces of teeth and human bone pulled out of my face. A girl got shot right next to me by the shooter at the top of the stairs who I had met earlier. She stepped one step in front of me and her head just exploded. It blew pieces of her teeth and skull into my face.

Why don’t we hear about this?

The media wants to summarize it, and important details get lost. The most important detail being when they started shooting, they were already inside. If they were hanging out enough to let three people go, then they knew security dudes. They knew bouncers. They knew doormen.

Do you think a percentage of the security staff was Muslim?

I know they were. …

Maybe one of the reasons the cops are so much more pragmatic about this threat is that they are the ones who have to go into Les Banlieues and confront these people. Naïveté is a luxury they can’t afford.

When the cops went in after the attack, they shut down, what, 450 mosques? They found recruitment material in every single one of them. What the fuck is wrong with us that we don’t know about that? …

We had eight police officers in our audience that night. They all had the same conversation with their wives, which was ‘Should I bring my gun or not?’ All of them said no. When we went back and played Paris again they stood in the same places they stood at the original show and they opened their jackets and showed me their guns as if to say, ‘Not tonight, motherfucker.’ It was beautiful.

Islam is crying wolf about Islamophobia in order to anesthetize us and make us easier prey.

They know there’s a whole group of white kids out there who are stupid and blind. You have these affluent white kids who have grown up in a liberal curriculum from the time they were in kindergarten, inundated with these lofty notions that are just hot air. Look at where it’s getting them.”

Oploadet Kl. 11:12 af Kim Møller — Direkte link17 kommentarer


18. maj 2016

Talsmand for kulturmarxistisk FRONT: “… genkomsten af n-ordet kan være udtryk for en højredrejning”

Netop som man slap af med ungdomsoprørets kulturkritiske fronter på universitetet, manifesterer ’safe spaces’-fænomenet sig på dansk grund. Hvor Studenterfronten/Fagkritisk Front på Aarhus Universitet blev betonmarxisternes domæne, så starter vulgærmarxisternes børn nu forfra med (kulturmarxistisk) FRONT. Bemærk den ene talspesons efternavn.

Fra Universitetsavisen – ‘Folk skal ikke bare blindt bruge ord som perker’.

“‘Vi vil gøre opmærksom på den diskrimination, der opleves rundt omkring på de danske universiteter,’ siger Tai Skadegaard Thorsen, der studerer Fysik på Københavns Universitet. Tai, som er begyndelsen af 20’erne, er blandt medstifterne af foreningen FRONT, som med inspiration fra anti-diskriminationsgrupper i det amerikanske universitetsmiljø vil forandre tingenes tilstand på KU. …

Christian Dahl har et konkret eksempel, som han også har omtalt i et blogindlæg på FRONTs hjemmeside.

‘Jeg har i forelæsningssalen på Filosofi oplevet, at en identitet, som jeg er stærkt forbundet med, bliver brugt som et skældsord,’ siger han.
Christian Dahl taler om homofobi – mere specifikt lærerens udråb af ordet ‘bøsselort’, da han hamrede en tå ind i katederet. Men det kan være svært, siger Christian, at overbevise andre om, at følelsen af diskrimination er legitim…

‘Hvis nogen bruger n-ordet (neger, red.),’ siger Tai Skadegaard Thorsen, ‘og jeg siger, at det kunne de måske godt lade være med, fordi det er stødende, så svarer folk nogle gange ‘nej nej, det betyder jo bare en sort person’. De benægter den historie, som det ord har haft, og de siger måske også, at jeg er overfølsom. De anerkender ikke, at der kan være en anden følelsesmæssig tilknytning til det ord end deres, eller de hævder, at det er forkert, hvis der er.’ …

‘Jeg er selv blevet kaldt n-ordet i form af en joke,’ siger Tai Skadegaard Thorsen, hvis hud er en tone mørkere end det gennemsnitlige danske niveau. ‘Sådan bliver det altid fremstillet. Og da jeg sagde fra, kom en anden studerende hen og sagde, at neger jo bare betyder sort, hvorefter jeg forsøgte at forklare ham, at der jo er en hel kolonihistorie, som Danmark er en del af, hvor vi i første omgang begyndte at bruge ordet om en raceinddeling, der ikke findes biologisk set.

… Christian mener, at genkomsten af n-ordet kan være udtryk for en højredrejning af den politiske debat.

(Thomas Sowell, neger)

De, der siger det, anser det for at være en bagatel.

‘Ja, men sådan vil jeg ikke se det. Det her er jo noget, folk har råbt efter mig på Nørrebro, det er noget, jeg hører på rigtig mange kedelige måder. Også i København, som jeg tror er et af de mest progressive steder, når det gælder LGBTQ-rettigheder. …,’ siger Christian Dahl. ‘Men det er jo en bekræftelse af, at der stadig findes et latterliggørende syn på seksuelle og kønnede minoriteter. …’

[…]

FRONT ønsker et mindre majoritetspræget pensum. Det vil betyde, at man rundt om skal vælge mellem det, der i dag af universitetets ledelse og lærere bliver regnet for det bedst egnede, mest relevante pensum og noget nyt. …

‘På Filosofi fik man ændret titlen på et kursus fra ‘Filosofi’ til ‘Vestlig filosofi’, fordi pensum reelt kun indeholdt tekster af vestlige filosoffer. Hvis vi ikke reflekterer over de vidensoverleveringer, vi fører videre, ender vi med noget, vi kunne tro omfattede det hele, men som faktisk kun er majoritetsperspektiver. Det er altså muligt at stille spørgsmål ved naturaliseringen af viden.'”

Oploadet Kl. 14:20 af Kim Møller — Direkte link24 kommentarer


14. maj 2016

Filminstruktør Asger Leth laver film om ‘white supremacy’, fordi den demokratiske højrefløj vokser…

For et par dage siden skrev jeg om Kristian Leths irrationelle forhold til virkeligheden. Jørgen Leth har flere sønner, herunder filminstruktør Asger Leth. Han vil nu lave en film om højreekstremistiske skinheads, fordi den demokratiske højrefløj vokser. Fra Berlingske – Danske filmfolk bag historie om rå amerikanske skinheads.

“Lige så rå og ærkeamerikansk, historien er, lige så ærkedanske er folkene bag, når filmen ‘White Dog’ kommer til verden.

En historie om ‘white supremacy’ – et højreekstremistisk skinhead-miljø i Pittsburg i USA og samtidig en skæbnefortælling om to brødres udvikling i forhold til hinanden og ekstremistmiljøet. …

‘Jeg har kendt til Martins manuskript i årevis, men tiden er helt rigtig til at lave den nu, hvor en yderligtgående kandidat som Donald Trump i USA kan få næsten halvdelen af vælgernes opbakning til en politik, der før var forbeholdt ekstremister. Og ikke bare i USA, men også i Europa stormer højre­ekstremisterne frem – for eksempel le Pen her i Frankrig,’ siger Asger Leth.

‘… Jeg er mere interesseret i at prøve at forstå, hvad der skaber de her mennesker i stedet for at dømme dem fra starten. De er jo også mennesker som alle andre, og folk går og tror, de ved, hvilke motiver andre handler ud fra uden at ane det. Det er et spørgsmål om eksistens, og ekstremisme handler om et fravær. Hvor man så fylder de her fjendebilleder på og skaber sig en identitet og et fællesskab. Kan man så bryde ud af hundekoblet og ud af hadet igen? Det, synes jeg, er interessant,’ fortæller Asger Leth om nogle af filmens temaer.”

(Apropos: Mitten in Deutschland: NSU, Das Erste, 2016; se evt. Nazi-cellen, DR.dk/TV)

Oploadet Kl. 19:42 af Kim Møller — Direkte link23 kommentarer


8. maj 2016

London has fallen, 2016

Det værste ved den nyvalgte London-borgmester Sadiq Khan kan meget vel være symbolværdien. Det kan nu også være slemt nok. Da nationalsocialismen truede mobiliserede England med Churchill ved roret, og her to-tre generationer senere, hvor islamismen truer – tegner Sadiq Khan hovedstadens ansigt udadtil. En pakistaner, hvis almindelige efternavn, også er titlen på en militær hærfører.

På Twitter går debatten højt på hashtagget #Londonhasfallen, navnet på Gerald Butlers seneste film om en pakistansk-islamisk terrorist, der planlægger at lægge vestlige storbyer i ruiner, og starter det hele med et topmøde i London. Herunder en meget amerikansk vinkel, sakset fra Frontpage mag – Leftist heads explode over ‘Anti-muslim’ terrorism thriller.

“The great majority of movie reviewers lean far left politically, so when they sneeringly dismiss a new Hollywood action thriller as ‘terror exploitation,’ ‘racist, ‘jingoistic,’ ‘terror porn,’ ‘outrageously propagandistic,’ ‘anti-Muslim xenophobia’ and ‘the perfect movie for Donald Trump’s America,’ then you can take that as a strong recommendation for getting to the cinema. …

In this followup to last year’s terrorism thriller Olympus Has Fallen, Butler plays Secret Service agent Mike Banning, who almost single-handedly disrupts a plot, conceived by a Pakistani terror mastermind, to execute the American President on live television. In the process Banning lays waste in various ways to practically an entire battalion of terrorists. The movie is an uncomplicated guilty pleasure with the added bonus of providing the audience with a jihadist-killing catharsis – in other words, just the sort of flick to inspire patriots and raise the hackles of Progressive reviewers everywhere.

The clickbait site Uproxx, for example, declared the movie ‘unbelievably racist,’ although the reviewer’s sole evidence for that is a scene in which agent Banning tells a terrorist to go ‘back to F**k-headistan or wherever it is you’re from.’ That’s not racism; it’s not even so-called Islamophobia. It’s just Banning’s contempt for America-hating terrorists and the shariah cesspools that produce them. But leave it to the multicultural left to cry racism and leap to the defense of evil jihadists.

‘London Has Fallen draws a line,’ the reviewer complains, ‘and that line is between ‘us’ and ‘them.” So it should, because there is a line between us – the good guys – and Islamic terrorists – the bad guys – but the left can’t bring itself to make that distinction. Instead, leftists are repulsed by any movie that depicts a clear moral line, unless it’s America, Christianity, and/or capitalism on the other side of it.

(London has fallen, 2016)

The reviewer at the Hollywood industry rag Variety pulled out all the left’s predictable arsenal of dismissive insults, calling the movie ‘effortlessly racist’ and complaining of its ‘familiar Islamophobia’ and ‘reactionary fear-mongering.’ Islam, as all reasonable Americans know full well, is not a race, so there’s no racism, particularly since the majority of Special Agent Banning’s victims appear to be white. And how is it Islamophobia or fear-mongering if Muslim terrorists are actually trying to kill you in the real world? Just like the left calls 1950s anti-Communist investigations ‘witch hunts,’ it now insists on denying that Islamic terrorism is a real-world threat.

The New York Post’s Lou Lumenick called the movie ‘racist’ and ‘anti-Muslim xenophobia’ – without adducing a single instance of racism or xenophobia in the film. I don’t know Lumenick’s politics, but for the left, any Hollywood movie in which a Muslim is depicted as the bad guy must automatically be deemed racist and anti-Muslim, even if the movie also features a good Muslim character, because any criticism of Islam is not allowed. Remember, the future must not belong to those who slander the Prophet of Islam.

‘It’s about us winning,’ Gerard Butler said of the film. ‘It’s about what happens when the shit hits the fan, and who stands up to face the challenge. It’s based on heroism and the good guys kicking ass.’ Yes, and American heroes kicking ass is anathema to the left. American Sniper, 13 Hours, Lone Survivor, Zero Dark Thirty, Act of Valor, Red Dawn, London Has Fallen – all recent movies about American heroes versus foreign enemies, and all derided by reviewers as racist, jingoistic, and xenophobic.”

Oploadet Kl. 09:00 af Kim Møller — Direkte link10 kommentarer


7. maj 2016

Deadline lader tre kulturmarxister diskutere Justin Biebers racistiske frisure: ‘Kulturel appropriation’

Tid er generelt en mangelvare, men når Deadline lader tre venstreorienterede ideologer debattere ‘kulturel appropriation’ på baggrund af Justin Biebers nye frisure, så skal det prioriteres. Panelet var ph.d. Mira Skadegaard Thorsen, musiksociolog Henrik Marstal og RUC-kønsforsker Christian Groes, og de var stort set enige i, at Justin Bieber havde udnyttet neg…afroamerikansk kultur og hermed gjort sig skyldig i et racistisk motiveret kulturtyveri. Bizart på flere niveauer, men først og fremmest tragikomisk fordi alle tre abonnerer på et dynamisk kultursyn.

Selvom Christian Groes undervejs fik blandet nationalisme ind i forklaringsmodellen, så lød han som den mest jordnære af de tre – formentligt fordi han ikke fik talt sig varm. Henrik Marstal aflirede kulturmarxistiske begreber på ryggraden, og egentligt var det kun Mira Skadegaard Thorsen der kunne køre den helt ud uden at fortrække en mine. Hun brugte pudsigt nok flere engelske begreber, men havde garanteret en lix-tung forklaring på hvorfor det ikke var en form for kulturel appropriation. Noget med pigmentering, slaveri og indenbyrdes magtforhold.

Indslaget kan ses online, men lad hellere være. Det var (med ord approprieret fra en Facebook-ven) “15 minutter af mit liv, som jeg aldrig får igen.”

Det er en udnyttelse. Det er helt klart en form for udnyttelse. Det er en refleksion, det er en genskabelse af den koloniale gestus, i virkeligheden. Man har lov til at tage hvad man vil, man giver ikke nødvendigvis ‘credit’, og man er jo allerede i en position hvor man kan vælge, man har et privilegie for overhovedet at kunne gøre det her. (Mira Skadegaard Thorsen)

… det er også et spørgsmål om politisk bevidstgørelse i et land der er præget af stor ulighed som USA. (Christian Groes)

Det har også noget at gøre med privilegier, hvem er de mere privilegerede, og hvem er de mindre privilegerede. Og i sådan en situation, når Justin Bieber gør det som han gør, så glemmer han måske, at han tilhører en gruppe der er meget meget privilegerede, nemlig de hvide mennesker på jorden, og han er ovenikøbet mand, så han tilhører den allermest privilegeredegruppe overhovedet i verdenshistorien. … Vi taler om begrebet ‘privilegieblind’, at folk glemmer hvilke privilegier de har… Det han gør med det her hår, det er at udøve privilegier… (Henrik Marstal)

“Det har lige præcist med den asymmetriske relation at gøre. Det at der er nogen der er i stand til at tage det de har lyst til, og lægge det fra sig igen, når de vil. For eksempel et kulturelt udtryk, et ‘hår-udtryk’. Der er mennesker der er ikke-privilegerede, eller marginaliserede, der på ingen måde har den frihed til at vælge, de er marginaliserede, og er slet ikke berettigede til at tage majoritetskulturens udtryk på sig. … Derfor kan det opleves som en krænkelse. … Det er igen hans udlægning af en stereotyp opfattelse af nogle bestemte grupper, så han bliver den legitime stemmer som han ikke nødvendigvis repræsenterer.” (Mira Skadegaard Thorsen)

(Justin Bieber med racistisk frisure)

“Jeg siger ikke, at Justin Bieber ikke må have dreadlocks, sådan som utallige efterskoleelever også har haft det på et tidspunkt, herregud. Jeg siger, at hvis han gør det med det formål kortvarigt at ‘eksotisere’ sin fysiske fremtoning eller bare for at låne lidt kredibilitet fra en kultur med betydelig mere saft og kraft end hans egen, ja, så bør han selvfølgelig være klar over, hvilken position han gør det ud fra, ligesom han bør være opmærksom på, at han dermed låner uden at give noget igen. Og når han ikke gør det, fremstår han privilegieblind, for han aner tilsyneladende ikke, hvilke privilegier han med sin nye frisure trækker på.” (Henrik Marstal i Politiken, 28. april 2016)

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Gyldig XHTML
WP






MediaCreeper