20. juni 2017

Utallige dødstrusler mod Trump, Trumphader skyder Republikanere, ingen debat om debattens tone…

Tilbage i 2011 skød en ung psykisk syg venstreorienteret det demokratiske kongresmedlem Gabrielle Giffords, hvad medførte en international debat om Sarah Palins retorik. “Hun var på Palins dødsliste”, skrev Ekstra Bladet eksempelvis. Man skal ikke tage ‘dødsliste’ bogstaveligt, for mediekampagnen var i det store og hele frit forankret i ideologiske efterrationaliseringer. I forhold til Donald Trump, så er der andre boller på suppen. At true Trump på livet er helt normalt i medieverdenen, og ikke noget MSM problematiserer.

Onsdag i sidste uge blev det republikanske kongresmedlem Steve Scalise skudt af en 66-årig venstreorienteret Trumphader, og lidt for sjovt skrev jeg til et par bekendte, at det bliver spændende at se hvordan medierne vinkler den. Daily Mail tog prisen…

(Daily Mail, 14. juni 2017: “White man ‘targeting Republicans’…”)

“‘Længe leve Bernie Sanders.’ Sådan lød en erklæring i et brev fra James T. Hodgkinson til avisen Belleville News-Democrat fra januar 2012. Og noget tyder på, at valget af Donald Trump som præsident blev dråben for den 66-årige Hodgkinson. …

James T. Hodgkinson havde i flere år befundet sig på den politiske venstrefløj, og af breve til avisen i hjembyen Belleville fremgår det, at han var en indædt modstander af Det Republikanske Parti. …

Eksempelvis skrev han ifølge CNN på Facebook den 22. marts: ‘Trump er en forræder. Trump har ødelagt vores demokrati. Det er på tide at ødelægge Trump & Co,’…” (JP.dk, 15. juni 2017)



14. juni 2017

“Man kan regulere ozonlaget… men man kan ikke forhindre folk i at gå på motorvejen i Sønderjylland”

For et par uger siden valgte præsident Donald Trump, at trække USA ud af Paris-aftalen, en global juridisk bindende aftale om nedsættelse af kultveilte-udledning baseret på frivillighed. De rige lande skal understøtte de fattige – Global omfordeling med CO2 som stikord. Det er 100 år siden bolsjevikkerne tog magten i Skt. Petersborg, og vi døjer stadig med reminiscensen fra Lenins imperialismeteori.

Lidt i samme boldgade. Da jeg i fredags rastede i Vejle under et skybrud, forklarede en ikke helt appelsinfri mand mig, at vandmængderne skyldes ‘chemtrails’, de der kemiske striber i luften. Forskellen på ‘videnskabens ideologiserede kompromis’ og det ikke-orienterede suger til sig på nettet i sene nattetimer, er ikke altid så stor.

Niels Lillelund kommenterer i Jyllands-Posten – Er danske politikere for fine til at tage vare på Danmark? (kræver login).

“Vreden, gudinde, besyng, som greb samtlige danske politikere ved den vældige Trumps trækken sig ud af klimaaftalen, eller var det vrede? Det var vrede iblandet tårer, i hvert fald, tårer på klodens vegne, intet mindre, og det var da også uretfærdigt; nu havde vi lige reddet kloden i Paris efter først at have made this banging i København, og så kommer den dumme Trump og ødelægger det hele.

Som den ofte så skarpe Mark Steyn sagde det, så er det påfaldende, at venstrefløjen mener at have styr på himmelske forhold, herunder ozonlag og temperaturen i himlen, men ikke mener, at jordiske grænser lader sig kontrollere. Til venstrefløjen hører her næsten samtlige danske politikere, ingen nævnt, ingen glemt; man kan regulere ozonlaget i 2050, men man kan ikke forhindre folk i at gå på motorvejen i Sønderjylland. Man kan skrue ned for varmen på hele kloden, men man kan ikke holde orden på Christianshavns Torv. Og så videre. …

Det store billede og et globalt udsyn er det fineste, at tage vare på Danmark er ikke fint nok til rigtige politikere anno 2017.”

(Mark Steyn i debat om Paris-aftalen, Fox news, 1. juni 2017; Foto: Youtube)

Mark Steyn: … this sums up the absolute decadence of the political class. If you are blown up at a Ariana Grande-koncert, the mayor of London, and the primeminister of Britain says, ‘Get used to it, we can’t to anything about it. But if want us to lower the thermostat of the planet a third of a degree in 2100, that we can do. Spending trillions, its bunkers. Fix the Ariana Grande-problem. You should be able to do that, and if that works out, then adjust the planet.

[…]

Mark Stey: This isn’t even a tough call. Its a meaningless agreement… I think precisely because it is so meaningless. Because if you say to them, ‘Let’s enforce the border’ — ‘What? Are you out of your mind? That’s just a natural phenomenon. We can’t enforce the border. People are going to be coming in anyway.’ But if you say to them, ‘We can control the very heavens,’ that, we can do. And it’s actually literally insane. The less it has to do with your life, the more the left is invested in it.



13. juni 2017

Comey under høring: New York Times-historie om Trump-folks samarbejde med russerne er ‘nonsens’

Politikens Kristian Madsen giver på Facebook udtryk for, at Bent Blüdnikows kritik af New York Times og Washington Post tenderer ‘fake news’, og får støtte fra Niels Bjerre-Poulsen (‘Bludnikows og Trumps fælles martyrium’), en af de mest citerede USA-eksperter. En kvindelig Berlingske-læser bruger i samme tråd ‘dybt konservativt’, som skældsord, og lige akkurat her kan man se at Danmark er et lille land. Trump-hadet er religiøst.

Herunder det meste fra den oprindelige kommentar. Sakset fra Berlingske – Den sørgelige tilstand i amerikansk presse.

“Der har været Senatshøring med FBIs direktør James Comey. De etablerede medier som Washington Post, New York Times og CNN havde forberedt det store show.

Man håbede, at sceancen ville blive katastrofal for Trump og måske bane vej for en rigsretssag. Man håbede, at James Comey ville sige, at Trump havde forhindret ham i at lade FBI undersøge Trump-folkenes samarbejde med russerne, og så ville man have Trump på gaflen.

James Comey lagde ikke skjul på sin mistillid til præsident Trump, men der var ikke skyggen af bevis for, at Trump havde forsøgt at forhindre en bred undersøgelse af Rusland-sagen.

Trump havde muligvis forsøgt at lade sin forhenværende rådgiver Michael Flynn slippe billigt, men der var ikke bevis for noget kriminelt.

Borgerlige medier som Wall Street Journal konkluderede: ‘James Comeys første optræden efter sin fyring i Senatet torsdag blev et politisk antiklimaks uden nogen større afsløringer om et eventuelt samarbejde mellem Trump og Rusland eller om præsidentens mulige forsøg på at afspore undersøgelsen.’

Skuffelsen hos blandt andre New York Times var da også høj som en skyskraber. …

Men én interessant oplysning kom der ud af Comeys høring. Den republikanske senator James Risch spurgte ham, om en nyhed i New York Times fra 14. februar 2017, der berettede om, at Trump-staben og russerne havde samarbejdet, var sand. James Comey svarede, at artiklen var ‘nonsens’ og ‘falsk’. Comey berørte dermed et kæmpeproblem for pressen, nemlig at deres artikler om Trump og hans stab er fyldt med rygter, anonyme kilder og ikke-dokumentérbare påstande. Der er ikke længere en solid efterprøvning af værdien i de trykte artikler.

Årsagen er, at hadet til Trump er blevet den drivende kraft. Wall Street Journals kommentator Kimberley A. Strassel skriver, at vi får et forvrænget virkelighedsbillede fra medierne, der nu primært drives af et ønske om at afsætte Trump.

Strassel skriver, at selv om der intet nyt er om beskyldningerne om Trumps eventuelle samarbejde med russerne, og selv om der ikke er bevis for, at der rent faktisk var et samarbejde, er medierne hver dag fyldt med tynde historier om netop det: ‘Kun få forventer noget bedre fra medierne. Specielt når man tager i betragtning, at deres nye mission er at samarbejde med demokraterne og Aldrig-Trumpisterne for at få Trump til at gå af. Det betyder en bølge af strategiske læk og formodninger, som skaber nye kontroverser, som er spundet ind i endnu fjernere skandaler (…) Resultatet er en absurd situation, hvor den næsten hysteriske pressedækning af personen Trump (en potentiel russisk agent) er fuldkommen adskilt fra de politiske initiativer, som hans administration er i gang med. Trumps administration, som omfatter nogle af landets bedste politiske reformatorer i den konservative verden, er metodisk i gang med at deregulere samfundet.’

Fra de amerikanske etablerede medier spredes denne utroværdige og forvrængede dækning ukritisk til europæisk presse. …

Intet har været mere afslørende for den sørgelige tilstand i amerikansk presse – og specielt for New York Times – end fyringen af avisens kvindelige læserredaktør, der skulle sørge for pålidelighed, og at presseetikken blev overholdt i avisen.

Hun hedder Liz Spayd, og allerede tidligere i år var hun fremme med kritik af journalister fra New York Times, der åbent erkendte deres had til Donald Trump og proklamerede på de sociale medier, at New York Times skulle kaste sig ind i kampen for at få ham fjernet.

Det førte til en intern magtkamp, der for to uger siden endte med, at hun blev fyret. Dermed fjernede avisen den sidste på bastionen, der kæmpede for en fair journalistisk standard.”



5. juni 2017

CNN live fra muslimsk demo : “… to understand exactly how people feel here on the streets of London”

Søndag aften sendte CNN et indslag fra Southwark, tæt på åstedet for seneste terrorangreb. Sådanne orkestrerede seancer er ganske givet normal praksis når større medier rapporterer fra demonstrationer, de af redaktionelle grunde ønsker at give god dækning. Det er dog stadig yderst problematisk, for medier skal præsentere virkeligheden, ikke iscenesætte den. Flere medier bragte artikler om demonstrationen, herunder BBC.

Becky Andersen, CNN: What I wan’t to show you now is a wonderful scene. These are Muslim moms, and the little fella here, you can see his little sign, and this is a commemoration of the heros of London. Their are flowers on the streets here, ladies with #turntolove, #ISIS = Enemies of Islam, #ISIS will lose, #Turntolondon, and I think a poignant scene, and a scene we should sit on just for you viewers to understand exactly how people feel here on the streets of London, so close to where such brutal attack last night.

(CNN live fra Southwark, søndag aften; Foto: Mediate)

“… let me take you by the hand,
And lead you through the streets of London,
I’ll show you something to make you change your mind”
(Ralph McTell, Streets of London, 1969)

(Foto: Screencap fra video på Twitter)

“This story is nonsense. The group of demonstrators that was at the police cordon was being allowed through by officers so they could show their signs to the gathered media. The CNN crew along with other media present simply filmed them doing so.” (CNN Communications, 4. juni 2017)

Oploadet Kl. 10:39 af Kim Møller — Direkte link99 kommentarer


26. maj 2017

Manchester-jihadisten Salman Abedi var søn af libyske flygtninge, som flygtede fra Gaddafis regime…

For fire måneder siden gik medierne til angreb på Donald Trump på grund af et midlertidigt rejseforbud mod en række islamiske lande, herunder Libyen.

Fra australske Harald Sun – Manchester bomber attacked the country that saved his family.

“The evil coward responsible for the Manchester bombing was born in the city he attacked.

22-year-old Salman Abedi was the son of Libyan refugees who fled to the UK to escape Colonel Muammar Gaddafi’s regime.

It’s hard to imagine a greater act of treachery than to target the country that offered asylum to your family. …

Abedi decided to turn his back on Britain and Western civilisation to serve Islamic State’s twisted agenda.

Sadly, Abedi’s betrayal is not an isolated incident with multiple Islamist terror attacks, here and aboard, being committed by refugees or the children of refugees.

(Salman Ramadan Abedi, søn af libyske flygtninge)

Radicalised Melbourne teenager Numan Haider also turned on the country that had saved his family.

The Haiders came to Australia from Afghanistan as refugees and despite young Numan enjoying the freedom, peace and prosperity of his new homeland, he ultimately pledged allegiance to Islamic State attacking two counter terrorism officers in Endeavour Hills.

The terrorist behind the Lindt cafe siege Man Haron Monis was an Iranian asylum seeker who was allowed to stay in this country even after he launched a campaign of harassment against the grieving families of Australian soldiers killed in Afghanistan. …

Another Australian jihadi inspired by Islamic State was teenager Farhad Khalil Mohammad Jabar who shot dead NSW Police accountant Curtis Cheng in Parramatta in 2015.

Jabar’s family are Iraqi Kurds who had fled Saddam Hussein’s regime and came to Australia via Iran where Farhad was born.”



24. maj 2017

Forskere om Trump-dækningen: “… a new standard for unfavorable press coverage of a president.”

Mediernes dækning af præsident Trump har i journalistisk henseende været ‘udenfor kategori’, ikke mindst i den europæiske presse, der typisk baserer sig på Washington Post og New York Times.

En række medieforskere fra Harvard Kenney School har set nærmere på større amerikanske mediers dækning af Trumps første 100 dage, og konklusionen kunne uden problemer oversættes til dansk: “… a new standard for unfavorable press coverage of a president.”.

Referat fra Washington Examiner – Byron York: Harvard study: CNN, NBC Trump coverage 93 percent negative.

“How negative was press coverage of President Trump’s first 100 days in office? Far more than that of Barack Obama, George W. Bush, or Bill Clinton, according to a new report from the Harvard Kennedy School’s Shorenstein Center on Media, Politics and Public Policy.

The Harvard scholars analyzed the New York Times, Wall Street Journal, Washington Post and the main newscasts (not talk shows) of CBS, CNN, Fox and NBC during Trump’s initial time in office. They found, to no one’s surprise, that Trump absolutely dominated news coverage in the first 100 days. And then they found that news coverage was solidly negative — 80 percent negative among those outlets studied, versus 20 percent positive.

The numbers for previous presidents: Barack Obama, 41 percent negative, 59 percent positive; George W. Bush, 57 percent negative, 43 percent positive; and Bill Clinton, 60 percent negative, 40 percent positive.

… the coverage of some news organizations was so negative, according to the Harvard study, that it seems hard to argue that the coverage was anywhere near a neutral presentation of facts. Assessing the tone of news coverage, the Harvard researchers found that CNN’s Trump coverage was 93 percent negative, and seven percent positive. The researchers found the same numbers for NBC.

Others were slightly less negative. The Harvard team found that CBS coverage was 91 percent negative and 9 percent positive. New York Times coverage was 87 percent negative and 13 percent positive. Washington Post coverage was 83 percent negative and 17 percent positive. Wall Street Journal coverage was 70 percent negative and 30 percent positive. And Fox News coverage also leaned to the negative, but only slightly: 52 percent negative to 48 percent positive.

Ninety-three percent negative — that’s a lot by anybody’s standards. ‘CNN and NBC’s coverage was the most unrelenting — negative stories about Trump outpaced positive ones by 13-to-1 on the two networks,’ the study noted. ‘Trump’s coverage during his first 100 days set a new standard for negativity.'”

(CNN og NBC mest negative overfor Trump, Foxnews mest afbalanceret)

Oploadet Kl. 23:59 af Kim Møller — Direkte link42 kommentarer


23. maj 2017

England: Selvmordsbomber myrder 22 under teenagekoncert – ‘Who put the M in Manchester?’

Sent mandag aften detonerede en selvmordsbomber en bombe ved Manchester Arenas udgang, efter en koncert med Ariana Grande, der tiltrak et ungt publikum. I skrivende stund meldes om 22 dræbte og 59 sårede, i det der af politiet efterforskes som et terrorangreb.

(Manchester Arena, 22. maj 2017; Foto: Daily Mail)

Det udskammede håb Donald Trump har lige kaldt terroristerne for ‘evil loosers’, og selvom det sikkert kunne være en teenagepige som hadede mandage, så gætter jeg på at morderen er muslim.

Man skal ikke stille spørgsmålet, hvis man ikke vil høre svaret, og motivet spiller en meget lille rolle på TV2 News. Selv korrespondenten, der fra studiet blev bedt om at referere de engelske mediers fokus, talte udelukkende om ofrene. En motivløs handling.

Daily Mail angriber problematikken med normale journalistiske kriterier, og bringer tre opdateringer fra Twitter-kontoen ‘Owys663’, der blev lagt online få timer før koncerten gik i gang. Herunder den første (Kl. 18.24), der i løbet af få minutter blev fulgt af “We have more” og “Are you forget our threat?” Personen er formentligt identisk med manden bag ‘Owys66’, der kalder sig selv ‘Mohamad’.

(Manchester Arena, 22. maj 2017; Foto: Daily Mail)

“A Twitter account – which was unverified – posted this hours before the attack, warning of a terror attack” (Daily Mail, 23. maj 2017)

En af de mest kendte koncerter med Morrissey blev optaget i Manchester Arena tilbage i 2003, og udgivet året efter med den rammende titel ‘Who put the M in Manchester?’ Han er kendt for sin nationale tilgang, og sang blandt andet ‘Irish Blood, English Heart’.

“Irish blood, English heart, this I’m made of
There is no one on earth I’m afraid of
And no regime can buy or sell me

I’ve been dreaming of a time when
To be English is not to be baneful
To be standing by the flag not feeling shameful, racist or partial

Irish blood, English heart, this I’m made of
There is no one on earth I’m afraid of
And I will die with both of my hands untied”

Oploadet Kl. 10:00 af Kim Møller — Direkte link141 kommentarer


10. maj 2017

Høgh-Sørensen: Redaktør fejlciterer mig – “Det er med medier som med mad. Varieret kost er bedst.”

Jeg har tidligere bragt et indlæg af den tidligere korrespondent Erik Høgh-Sørensen, omhandlende de etablerede mediers politiseren. Debatten går højt i Weekendavisen, der dog har valgt ikke at optage Høgh-Sørensens replik til Politikens Jakob Nielsen. Her i fuld længde.

Politikens imamer
I kronikken ‘Politiken som omrejsende imam’ belyste jeg (WEA 7.4) dagbladet Politikens undertiden anstrengte forhold til de nyhedsetiske mål om tilstræbt objektivitet.

Konklusionen var, at avisens journalister har givet ganske mange partiske citater til den toneangivende avis New York Times, hvorpå Politiken i nogle tilfælde bruger udenlandsk medie-kritik som indenrigspolitisk argument, bl.a. i smykkelovsagen.

Den tidligere Politiken-redaktør, Jakob Nielsen, som nu er chefredaktør på Altinget, afskriver imidlertid min kritik som ‘Høghs konspirationer’ (WEA 21.4).

Mine iagttagelser er desværre ikke ‘konspirationer’, men snarere øjenvidneskildringer. Som Bruxelles-korrespondent var jeg øjenvidne til New York Times’ arbejdsmetoder. Jeg kender Dan Bilefsky, som har skrevet nogle af de mest ensidige historier om Danmark, og jeg ved, at Bilefsky næppe forvansker bevidst, men at han ofte afhænger af hjælp fra danske journalister. Det har været Politiken-segmentets chance.

I sit defensorat 21.4 fejlciterer Nielsen mig desværre flere gange. Jeg anførte eksempelvis 7.4 den kendsgerning, at Bilefsky i 2016 undlod at interviewe Flemming Rose om hans nye bog ‘De besatte’. Det er fortsat en kendsgerning, uanset om Nielsen afviser dette med en bemærkning om, at jeg ikke kerer mig om fakta.

Dét at Rose blev underlagt grov censur på JP/Politiken, er en global nyhed værdig, fordi Rose blev en global personlighed under Muhammedkrisen. Her har New York Times fejlet, hvis målet er alsidig dækning af islamdebatten i Danmark. Lige netop den nyhed har JP/Politiken næppe været behjælpelig med.

Videre fejlciterer Jakob Nielsen mig for at ‘anbefale medier som Den Korte Avis og Uriasposten’. Hvad jeg rent faktisk skrev 7.4 var, at New York Times ’stoler på det ‘førende’ dagblad Politiken uden at afsøge modpoler’ som de to nævnte eller NewSpeek eller document.dk. Jeg ‘anbefaler’ således ingen af de nævnte medier i sig selv, heller ikke Politiken, for ingen af dem giver et afbalanceret billede af dagens Danmark. Det er med medier som med mad. Varieret kost er bedst.

Endelig er Nielsen ‘trist’ over min ‘journalistiske deroute’, idet jeg i dag som DF-politiker tillader mig at kritisere Politikens undertiden manglende objektivitet.

Måske var han næppe blevet lige så ‘trist’, hvis jeg havde valgt R, S, eller SF, men i øvrigt stortrives jeg på min ‘deroute’. Jeg har nemlig altid haft det sådan, at jeg aldrig med vilje ville være politiserende journalist. Så hellere melde klart ud og være journalistisk politiker.

Oploadet Kl. 11:03 af Kim Møller — Direkte link13 kommentarer


8. maj 2017

Professor Foss: Diversitet er godt – Det medierne kalder ‘fake news’ er ofte blot alternative vinklinger

God kronik af professor Nicolai Foss i Børsen – Der er fake news – og så er der vinkling.

“Enhver der har fulgt minimalt med i emner som den amerikanske valgkamp, Brexit, og pressedækningen af kriminalitet begået af immigranter vil kende begrebet ‘fake news’—altså nyhedshistorier der er grundede i fantasi, løgn og bias, snarere end fakta og information.

Det fyger nu gennem luften med beskyldninger om fake news. De der beskyldes for at kolportere fake news – fra Trump til NewSpeek – retter det samme skyts mod de der anklager.

Diskussionen, eller snarere skænderierne, har imidlertid lidt under et grundlæggende problem: De nødvendige sondringer mellem 1) de egentlige løgne, 2) de rene fejltagelser, og 3) de forskellige vinklinger er ikke blevet tilstrækkeligt fremhævede og anerkendte. Reelt handler mange af anklagerne om fake news om forskellige vinklinger.

Berlingskes Poul Høi vinkler for eksempel systematisk stort set al dækning af Trump på èn måde, en måde der sikkert er konsistent med hvordan flertallet af danske avislæsere ser Trump.

… Med andre ord kommer nyhedsdækningen til at afspejle journalistens egen confirmation bias–det vil sige den tendens vi alle har til at lede efter den information der bekræfter vores holdninger, og afvise eller undertrykke den information der ikke gør. Den kommer også til at dække de typiske, dominerende holdninger, der er oppe i tiden, ‘tidsånden’ om man vil.

Der er intet mærkeligt eller endda fordægt i dette. Der er ikke nødvendigvis tale om at spinne historier mod bedre vidende. … Alle griber til fortolkninger, tommelfinger-regler, etc. når de står overfor kompleksitet. Det gælder også journalister.

Problemet er, at journalister er meget lidt villige til at acceptere dette.Det strider fundamentalt mod deres selvopfattelse som unbiased formidlere af fakta. Og derfor raser de mod ‘alternative medier’.

Men i en situation, hvor vi ofte reelt ikke ved hvad der er op og ned i en given sag, er der et stærkt argument for at forskellige vinklinger, fortolkninger, etc. er en nødvendig del af en informeret diskussion, og måske endda at de skarp-vinkles. Det kræver at vi anerkender diversitet hvad angår vinklinger som en vigtig del af mediebilledet.

Oploadet Kl. 01:03 af Kim Møller — Direkte link9 kommentarer


3. maj 2017

Bent Jensen om de etablerede mediers Trump-bashende ‘fæjk njus’

Bent Jensen i Jyllands-Posten om de etablerede mediers ‘fæjk njus’ – Om at suspendere demokratiet.

“I en JP-artikel 16.04. om Orwell og Trump hedder det om sidstnævnte, at han ‘lyver om alt fra terrorangreb i Sverige til beskyldninger om, at Obama aflytter hans telefon i Trump Tower’. De to eksempler var uheldige. Trump talte ikke om terrorangreb, og Obama og hans folk overvågede faktisk Trump og hans stab i månedsvis.

Lang tid før Trump blev valgt, har politiske modstandere og dele af det centrale bureaukrati i samarbejde med villige toneangivende medier forsøgt at diskreditere ham. …

Intet er for småt eller for dumt til at blive brugt. Trump fik russiske ludere til at tisse i en hotelseng, som Obama havde sovet i, hed det i en ‘rapport’, som var bestilt og betalt af Trumps politiske modstandere og strikket sammen af en afdanket privatdetektiv i London. …

I de seneste uger har en politisk aktivist, Evelyn Farkas, der præsenteres som ‘forsker’, og som i 2016 var tilknyttet Clintons kampagne som rådgiver, ufrivilligt kastet lys over emnet.

Da Trump den 4. marts påstod, at Obama havde aflyttet hans telefoner i Trump Tower, karakteriserede medierne ham som en latterlig løgner. Men Trump havde ret. Han og hans stab var blevet overvåget, og en person tæt på Clinton, Obamas sikkerhedsrådgiver Susan Rice, havde spillet en aktiv rolle ved at få oplyst navne på anonymiserede personer i aflyttede og overvågede samtaler. Hun benægtede først at kende til sagen, men måtte senere indrømme. …

Selv om Trumps modstandere på 8. måned fortsat påstår, at præsidentvalget blev påvirket af russiske hackere, og at Trumps lyssky kontakter til Rusland ligeledes er dokumenteret, er begge påstande uden dokumentation. Cheferne for USAs tre hemmelige tjenester – CIA, FBI og NSA – har under ed fortalt Kongressen, at der ikke er fundet noget bevis på en sådan påvirkning.

Historien om Trump-Putin sammensværgelsen er et skræmmende eksempel på, hvordan politikere og medier er gået i selvsving i et selvskabt ekkorum, der også omfatter Danmark. Det, der burde interessere kritiske journalister, der ser sig selv som demokratiets vagthunde, er de stærke kræfter i USA, som ikke vil respektere vælgernes demokratiske valg, men som via medløbende medier har organiseret en enorm desinformationskampagne for at få omgjort vælgernes valg.”

Oploadet Kl. 02:30 af Kim Møller — Direkte link8 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper