22. juni 2016

Strøtanker: Højreorienterede gerningsmænd har altid et motiv, venstreorienterede/muslimer har ikke

Strøtanker, frit efter tilsendt kommentar.

Den engelske politiker Jo Cox blev dræbt af en psykisk syg mand med ældre forbindelser til højreradikale. Her bliver baggrunden brugt som faktum, og motivet bliver hovedhistorien.

Republikanske Donald Trump er lige blevet udsat for et attentatforsøg. Medierne er ligeglade med historien som sådan, og nævner intet om gerningsmandens motiv.

Omar Mateen myrdede 49 homoseksuelle i Orlando, og angav selv årsagen som værende protest mod USAs bombninger i Afghanistan. Det ignorerer medierne. Han sværgede troskab til Islamisk Stat – det ignorerer medierne også. Han var registreret Demokrat og støttede Hillary Clinton – helt uinteressant. Det faktum, at det var bøsser det gik ud over bliver hovedhistorien, og således kan Republikanerne få et medansvar.

Det virker lidt som om det bare skal være højrefløjen der er årsag til alt ondt.

Oploadet Kl. 03:50 af Kim Møller — Direkte link14 kommentarer


14. juni 2016

Politiske journalister: Anti-muslimske Donald Trump har medansvar for dræbende muslim…

Det er svært ikke at føle afsky for de danske medier. I skrivende stund leder TV-avisens Oliver Routhe Skov stadig efter et motiv for Orlando-massakren. At gerningsmanden er opdraget af Taliban-støttende afghaner, og ligefrem sværgede troskab til Islamisk Stat under terrorangrebet, er blot en parentes. Kompleksitetskortet.

Herunder et par journalistiske ytringer om Donald Trump. Han er ikke bare en fæl anti-muslim. Han har også et medansvar for muslimske terrordrab, og i øvrigt sammenfaldende interesser med Islamisk Stat. Man græmmes.

Borgerlige Berlingske giver Donald Trump et medansvar for islamistisk terrordrab. Via Morten Uhrskov Jensen.

“Uden for natklubben ‘Pulse’ er der både raseri og resignation… Der er raseri over, at 49 mennesker blev skudt og dræbt på klubben for homoseksuelle, og endnu flere såret af en mand med automat­våben, mens resignationen skyldes to ting: Dels at terroraktionen viser, at homoseksuelle stadig lever særdeles udsat, selv om homoseksuelle ifølge loven har vundet anerkendelse som ligestillede i USA. Dels kan mordene vise sig også at være tegn på, at latinoer er lagt for had ikke alene i det hvide samfund, men også blandt muslimer og sorte i USA.

Latinoer føler sig som en udsat klasse. Det er ikke blevet mindre, efter at Republikanernes præsidentkandidat, Donald Trump, har beskyldt ‘mexicanere’ for at være voldtægtforbrydere og narkohandlere og truer med at ville opføre en mur for at holde ulovlige indvandrere ude af USA, hvis han bliver valgt. … Rafael Martinez står uden for diskoteket…

‘Jeg siger ikke, at Donald Trump er skyld i det her. Men han har lagt grunden til et had. Han splitter folk, og han får os til at vende os mod hinanden’, siger han.'” (Kristian Mouritzen, 13. juni 2016)

(DR’s Uffe Tang på Twitter, 12. juni 2016)

Mikael Jalving på JP.dk.

“Det hedder straks, at Obamas mulige afløser, Donald Trump, overdriver, at han slår politisk plat på terrorismen. Politisk redaktør ved Danmarks Radio Uffe Tang mener i et tweet ligefrem, at Trump har sammenfaldende interesser med Islamisk Stat. Det tager alligevel prisen i smart dumhed.

Men hvorfor underdrive? Hvad er meningen med det?

Meningen er naturligvis at kappe sammenhængen mellem mord på jøder, homoseksuelle og frafaldne – og de islamiske motiver herfor – over. Fordi det ikke må handle om religion. Fordi det ikke må handle om islam. Fordi det er for farligt, hvis folk først ser eller tror på, hvad både deres instinkter, erfaringer og refleksion fortæller dem. … Så vidt er det kommet i dag. Det er sådan, vi anskuer forholdet mellem ord og virkelighed. H

… Det handler ikke om islam, fordi det ikke må handle om islam, færdig, slut, prut, forbudt.”



12. juni 2016

USA: 29-årig afghansk muslim myrder 50 på bøsseklub, ‘registered in the Florida Democratic Party’

Natten til i dag åbnede 29-årige Omar Mir Seddique Mateen ild med automatvåben og pistoler i en bøsseklub i Florida, og tabstallet er i skrivende stund på 50. Endnu flere er sårede. Han har afghanske forældre, er muslim, og registreret som vælger for Demokraterne i delstaten. Det er værd at huske på, næste gang en Tony Scott, en Tue Blædel eller en Huxi Bach tærsker langhalm på amerikanske vækkelsesprædikanters syn på homoseksualitet.

Historien udvikler sig løbende. For overblik anbefaler jeg Zerohedge.

(Pulse Nightclub, Florida – Omar Mir Seddique Mateen, muslim)

Citater.

“NBC’s Pete Williams reports that terrorist was on a ‘watch list’ over associations w ’suspicious’ people several years ago.” (Zerohedge, 12. juni 2016)

“The senior law enforcement source reports that Mateen became a person of interest in 2013 and again in 2014. The Federal Bureau of Investigation at one point opened an investigation into Mateen but subsequently closed the case when it produced nothing that appeared to warrant further investigation. ‘He’s a known quantity,’ the source said. ‘He’s been on the radar before.'” (The Daily Beast, 12. juni 2016)

“The incident is being investigated as an act of terrorism. Mir Seddique, Mateen’s father, told NBC News, ‘this has nothing to do with religion.’ Seddique said his son got angry when he saw two men kissing in Miami a couple of months ago and thinks that may be related to the shooting.” (NBC news, 12. juni 2016)

“The FBI special agent in charge said there were indications that Mateen subscribed to a radical Islamic ideology, and Rep. Adam Schiff – a top Democrat on the House Intelligence committee – said that Mateen had pledged allegiance to ISIS.” (Businessinsider, 12. juni 2016)

Oploadet Kl. 17:47 af Kim Møller — Direkte link89 kommentarer


7. juni 2016

Thomas Gress: Trump er ‘den oplagte borgerlige kandidat’, tjener ‘det amerikanske folks interesser’

Når nu medierne i værste Michael Moore-stil angriber Donald Trump fra alle tænkelige (og utænkelige) vinkler, så er der behov for en ny vinkel på sagen. Måske er Trump ikke Satan selv, men det bedste bud på en republikansk præsident, der ikke lefler for venstrefløjens anti-konservative diskurs.

Herunder lidt fra en længere artikel af cand.polit. Thomas Gress i Critique – Amerikas bedste håb: Donald Trump.

“Selvom Trump på mange måder langt fra er den ideelle kandidat – han er forfængelig, narcissist, unuanceret og udiplomatisk – taler meget for, at han alligevel er den oplagte borgerlige kandidat i vores tid. For det, der kendetegner Trumps ofte forvirrende udtalelser er den øjensynlige kætterske holdning, at præsidentens hovedopgave er at tjene det amerikanske folks interesser.

Selvom konservativ intellektualisme lever godt og vel i USA – tænketankenes formuer bugner med rekordstore donationer – er det siden 1988 kun lykkedes republikanerne at mønstre et folkeligt flertal under et præsidentvalg én gang, nemlig i 2004, midt under et opsving og i krigstid. Muligvis har de konservative og borgerlige i USA svarene på nutidens udfordringer, men hvad nytter det, hvis vælgerne alligevel ikke køber varen?

… det er rigtigt, at der før i tiden var en borgerlig midte, der muliggjorde store jordskredssejre for konservative præsidentkandidater som Nixon og senere Reagan, har demografiske forskydninger og politiske særinteresser i dag tvunget fløjene væk fra hinanden. … Disse vælgere har holdninger, der førhen ikke var bemærkelsesværdige, men som i dag placerer dem på den ene af to sider i en eksistentiel kamp for, hvilken selvforståelse og vision, der skal definere USA og amerikanerne fremover. Den progressive, der ønsker at skære båndene til en fortid karakteristeret bl.a. ved erobringskrige, folkemord og slaveri, og den traditionelle, der forstår USA som en homogen nationalstat med en stærk kulturel arv, hvorom landet har kunnet samles, og som man har gjort rigtigt i at hædre.

De fleste af disse vælgeres instinktive reaktion er, at den kulturelle arv er bevaringsværdi – i modsætning til USA’s kosmopolitiske elite, der bliver ubekvemme, når nogen udtrykker en præference for amerikansk kultur.

Demokraterne har omfavnet den progressive vision, og dermed også afvist disse vælgere. Hvad har Republikanerne gjort? De har valgt at efterligne Demokraterne, i håb om, at man ved at afgive terræn på kulturelle spørgsmål til gengæld kunne vinde terræn på de økonomiske.

Det er et vidnesbyrd om mange amerikanske konservatives overfladiskhed, at man lefler for progressives moraliseren blot for at slippe for betegnelsen racist i et stedse mere multikulturelt samfund, hvor sådanne anklager medfører økonomisk og social udstødelse.

Trump har ikke denne svaghed. Gentagne gange har han vist, han er bedøvende ligeglad med venstrefløjens rødgardister og skueprocesser. Alene det faktum, at han tør stå fast under intensiv beskydning, gør ham til en kvalificeret leder i disse tider med tankeforbrydelse og nysprog.

Demokraterne har ellers ikke altid været styret af de progressive kræfter og deres ekstreme fortrop, socialretfærdighedskrigerne. … Husker vi tilbage på præsidentvalget i 1992 mellem Bill Clinton og Bush den ældre, stod begge for lov og orden, en klassisk borgerlig mærkesag. Raceoptøjerne i storbyerne havde givet Nixon sine sejre 1968 og 1972, og den sociale kollaps i ghettoerne havde også spillet en vigtig rolle i Reagans sejr i 1980. Demokraterne kunne se, at det ikke var muligt at vinde valget uden også at omfavne den – af Tocqueville bemærkede – karakteristisk amerikanske nultolerance over forbryderisk adfærd. Med andre ord stred det imod amerikansk kultur ikke at insistere på borgerlig ordentlighed, og dermed var det også umuligt at vinde valg uden at påberåbe sig dette særlig amerikanske karaktertræk.

Således var det præsident Clinton, en Demokrat, der i 1994 iværksatte det mest omfattende tiltag mod kriminalitet i USA’s nyere historie, foruden en massiv velfærdsreform et par år senere.

Det er utænkeligt, at Obama ville gennemføre lignende stramninger i dag, for det ville for det første stride imod hans grundlæggende forståelse af de amerikanske institutioners fæle fortid og deres rolle i nutidens social ulighed, og for det andet ville det være et angreb på store dele af hans egen koalition. Begge tiltag gik i overvejende grad ud over sorte og latinoer, der er overrepræsenteret blandt overførselsmodtagere og kriminelle. Det er den samme koalition, som Hillary står til at arve, og hvis politik vil styre USA, såfremt hun vinder – Dette vil også præge hendes valg af højesteretsdommere.

Den ellers altid charmerende Bill Clinton måtte forleden forsvare sig over for sorte aktivister, der angreb hans tiltag som racistiske. Uagtet at sorte begår mere kriminalitet og derfor nødvendigvis også vil være overrepræsenteret, når man opretholder loven. Gamle Bill gjorde opmærksom på, at sorte amerikanerne er de første, der får gavn af, at loven opretholdes i ghettoområder.

Det er indlysende borgerlig fornuft, men det gjorde kun aktivisterne mere aggressive, for selve det, at loven håndhæves, er for dem udtryk for racisme, fordi kun en racistisk lov og racistiske institutioner ville føre til, at sorte er overrepræsenteret i kriminalitetsstatistikkerne. Af samme grund har Obama udtrykt sympati med sorte voldsforbrydere i politidrabssager, inden beviserne overhovedet var lagt frem… Mens denne holdning førhen var forbeholdt en hård kerne af progressive, der efter store nederlag fra 1968 til 1988 måtte overlade førersædet til mere moderate, borgerlige, kræfter, er den i dag ganske udbredt blandt Demokraterne. Ikke fordi Demokraterne har skiftet mening, men fordi demokraterne har skiftet vælgere.

Havde USA i 2012 haft samme demografiske profil som i 1980, ville 2012 have været en jordskredssejr til Romney.

(Dagbladet Information, 4. juni 2016: Trumps partnere i mafiaen)

Republikanernes reaktion på denne udvikling har været deprimerende læsning. Partiet foreslog i ‘obduktionsrapporten’ efter valgnederlaget i 2012, at man målrettet skulle gå efter latinostemmer, og for alt i verden skulle man undgå at fornærme dem ved at forlange, at indvandringen fra Latinamerika fremover skulle begrænses. Mange på højrefløjen støttede denne anbefaling, der må opfatters som selvmorderisk – for beviserne for, at latinamerikanerne nogensinde ville stemme konservativt er, i bedste fald, ringe.

… Hvorfor denne passivitet fra republikansk side? Svaret er, at de republikanske ledere var købt og betalt af stærke erhvervsinteresser, der ikke køber fortællingen om, at amerikansk velstand skyldes den amerikanske kulturarv, men kun skyldes amerikanske institutioner, samt at de to var adskillige størrelser.

Når Trump til gengæld foreslog det eneste rimelige, nemlig at man opretholdt loven, blev han og hans tilhængere tilsvinet af selvsamme republikanere og konservative med samme skældsord, som venstrefløjens rødgardister ynder at bruge i deres egne skueprocesser: racist, chauvinist, fascist, voldsmand, hykler.

Trump er måske det borgerlige USA’s bedste håb, fordi han ikke lod sig kue, når bølgerne gik højest og medierne skreg efter blod. Debatten om indvandringen i USA var hermetisk lukket, inden Trump sparkede døren ind, og modsat andre republikanske kandidater, var Trump usårlig, da man forsøgte at ramme ham med udskamning.

Det er en sjælden behagelig oplevelse, når fjendens mest frygtede våben, social og økonomisk udstødelse, kun forstærker den, de anvendes mod. På få måneder har Trump gjort mere for borgerlige sager i den offentlige debat, end samtlige intellektuelle over flere årtier. Det er nu tydeligt for alle, at de mange politiske ukorrekte ytringer, Trump er kommet med, deles af mange gode borgere, og at vi ikke er alene i kampen mod de progressives anklager om orwellske tankeforbrydelser.”



6. juni 2016

Flere Trump-tilhængere overfaldet ved valgmøde i San Jose: Ikke et ord i de danske medier…

Torsdag i sidste uge afholdt Donald Trump et valgmøde i San Jose. Vanen tro gik moddemonstranter til angreb, og flere overfald blev filmet. De danske medier har ikke omtalt valgmødet med et eneste ord, formentligt fordi de mange overfald vanskeligt kunne lanceres som et ’sammenstød’ mellem politiske fløje.

Fra Independent Journal, der dokumenterer alt – The 11 Most Violent Things That Happened at Last Night’s Flag-Burnin’, Egg-Throwin’ Trump Rally.

“1. A big fight on the sidewalk… 2. A woman had eggs and bottles thrown at her… 3. The American flag was set on fire… 4. Protesters fought with police… 5. This Trump supporter was left bleeding… 6. 911 calls were reportedly not returned after this guy was assaulted… 7. A kid was trying to run away but got tackled instead… 8. This altercation got awfully close to some children… 9. Police had to intervene when protesters confronted some minorities who support Trump… 10. A Trump supporter’s hat was set on fire… 11. Protesters wouldn’t back off this supporter of ‘The Donald’…”

Uvæsentligt.

(Mere: BWcentral.org)

(Mere: Thegatewaypundit)

(Mere: Bigstory.ap)

Væsentligt.

“Arrangøren af en protestdemonstration mod de tyske asyllove i Bad Segeberg har fået sit arrangement aflyst… Kun arrangøren selv dukkede op, og han stod over for 50 moddemonstranter.” (DR Online, 4.juni 2016)

Oploadet Kl. 02:17 af Kim Møller — Direkte link14 kommentarer


26. maj 2016

Trump-arrangement også angrebet i Albuquerque: ‘Trump-vælgermøde endte i tumult’, skrev DR

‘Trump-vælgermøde endte i tumult’, noterer DR tekst-tv om et Trump-arrangement i New Mexico, og selvom Trumps kampagne systematisk angribes, så bliver det altid udlagt som et sammenstød. Noget der tilfældigvis skete, da politiske modstandere satte hinanden stævne. Angriberne i Albuquerque var den yderste venstrefløj, samt lokale mexicanere. Et citat fra ABC news.

“At one point, protesters broke through a barricade erected by police, rushing the convention center where Trump was speaking. While officers prevented them from getting inside, police say, protesters started to throw rocks and bottles at officers’ horses.

Dozens broke through barricades, threw rocks at police and disrupted the event. Many linked themselves to barricades to avoid being removed.

Inside the convention center, Trump spoke to thousands of his supporters. But he was interrupted several times by protesters; one of them tried to lock herself to a metal barricade, and police had to carry her out of the arena.”

(Ritzaus Bureau på DR tekst-tv, 25. maj 2016; Foto: Hodjanernes blog)

Oploadet Kl. 09:40 af Kim Møller — Direkte link8 kommentarer


25. maj 2016

Paradigmeskifte i slowmo: Det som ‘aldrig kunne lade sig gøre for 3 år siden’ kan ofte ‘lade sig gøre’…

Norbert Hofer fra Haiders frihedsparti var blot 31.000 stemmer fra at blive præsident i Østrig, og med Marine Le Pen i Frankrig og et muligt Brexit i England er nationalstaterne så småt ved at vågne. En meningsmåling giver sågar Donald Trump en svag føring over Hillary Clinton, og man kan roligt sige at status quo har rykket sig til højre for midten. Måske er der noget apolitisk politikerlede over det, i lighed med Pegida-bevægelsen, men kræsenhed er en luksus vi ikke har råd til at have. Den stemning, følelse eller populisme der kan mindske skaderne ved masseindvandringen er den rette. Uden forbehold.

Herhjemme er Nye borgerlige det bedste bud på et paradigmeskifte, for selvom Martin Henriksen på sin vis er skarp nok, så har partiet valgt ikke at satse med ultimatummer, der i værste fald, kunne sætte partiet femten år tilbage. Et DF der ikke er medansvarlig for masseindvandringen, er desværre også et DF helt uden indflydelse. Problemet er ikke bare, at et ultimatum risikerer at gøre Mette Frederiksen til statsminister, men at Thulesen-Dahl hermed også gør sig selv til statsministerkandidat for en mulig mindretalsregering uden mandater til at vedtage andet end velkomstflyers på arabisk.

Det store problem er på sin vis, at det højreorienterede håb Inger Støjberg har vist sig at være en lidt for god partisoldat. Holdningen hos Venstre blev fint illustreret ved Støjbergs tv-optræden foran en Nørrebro-bar for et par uger siden, hvor hun beder et par tilfældige indvandrere opføre sig ordentligt. Seancen bevirkede at hun kom for sent til en debat i Folketinget om at løse ‘migrationspresset’. Det kan godt være hun er forhadt på venstrefløjen, men det redder ikke Danmark, og som ministeransvarlig burde hun tale noget mindre om indvandrere, og handle mere offensivt i forhold til indvandringen som sådan.

Selv Liberal Alliance kan af og til sige fornuftige ting, seneste Merete Riisager, der vil have færre asylansøgere, og vil “stoppe fuldstændigt med at tildele asyl til spontane asylansøgere i to år”. Ord er gratis, men nye partier vil ændre vilkårene, og mon ikke det endelige paradigmeskifte overvejende vil ske indenfor nuværende partier. EU-forelskede karrierepolitikere skal have megen virkelighed, før de ændrer holdning, men velfærdsstats-fikserede Socialdemokraterne er ved at være møre.

De skal dog længere ud. Meget længere ud, men det er dog trods alt et skridt på vejen, at de så småt begynder at mærke konsekvenserne på egen krop. Eksempelvis den i dag 76-årige Jens Okking, der efter et langt liv som socialdemokrat, nu er gemt af vejen på en plejecenter i Næstved, hvor alt sejler. “Senest har han fået fjernet samtlige tænder i munden på grund af svigtende pleje”, skrev BT. Den danske Dirty Harry. Nu uden tænder.

(Jens Okking som den handlekraftige betjent Karl Jørgensen i Anders Refns Strømer, 1976; Foto: YT)

Henrik Sass-Larsen blev interviewet til søndagens Politiken, og kom her med fornuftige udlændingepolitiske udmeldinger, der ifølge flere medier blev bakket op af Mette Frederiksen og Dan Jørgensen. Humlen er dog som altid i detaljen, for ingen af de tre vil opsige konventionerne, og Dan Jørgensen mener blot at ‘ikke integrerbare skal begrænses så meget som muligt’. Lidt mere giftig retorik fra folk tættere på toppen, men når alt kommer til alt, blot retorik. Paradigmeskiftet skal nok komme, men vi skal længere ud, meget længere ud.

Kristian Thulesen-Dahl forsøger meget fornuftigt, at tage Sass Larsen på ordet, og pointerer at de to partier tilsammen blot mangler seks mandater for at gøre en maksimumgrænse for asylansøgere til gældende dansk lov. “Jeg vil brygge kaffe med det samme.”, lød det konstruktivt. Hvis DF gør Sass Larsens tanker til et konkret lovforslag, ville det blive nedstemt uden videre debat.

Her lidt fra interviewet, der ikke rykker i sig selv, men dog trods alt understreger at Danmark og resten af Europa er ved at gøde jorden for et paradigmeskifte i slowmotion – Sass vil have en maksimumgrænse for asylansøgere.

“Der skal sættes tal på, hvor mange asylansøgere og flygtninge Danmark kan tage imod. Det mener den socialdemokratiske gruppeformand, Henrik Sass Larsen, hvis hovedprincip er, at ‘Danmark skal tage imod så mange, som vi kan integrere succesfuldt’.

Han tør ikke i dag nedfælde et sådant tal, men svarer, at tallet er ‘nærmere 1.000 end 10.000 om året, hvis det er dem, der er svært integrerbare’.

… Kontrollen med antallet er en afgørende opgave for politikerstanden, siger han:

‘Danmark må på en eller anden måde sørge for at få herredømmet over, hvor mange der kommer til landet. Før man gør det, tror jeg ikke, at befolkningen får rigtig tillid til os. Vi må prøve at afsøge alle muligheder for lovgivningsmæssigt at gøre det. Hvis vi får styr på det, og vi lægger et kriterium ind om, at vi tager så mange, som vi succesfuldt kan integrere, så tror jeg, folk vil have tillid til os’.

Men det vil jo indebære et brud på asylretten, hvis man på et tidspunkt når over det antal?

‘Vi må afsøge alle områder på det. Jeg noterer mig, at det, som aldrig kunne lade sig gøre for 3 år siden, nogle gange kan lade sig gøre. Jeg skal ikke have brudt nogen konventioner eller lave noget ulovligt‘, siger Henrik Sass Larsen.”



24. maj 2016

Hvid plantageejer genindfører arvesynden: “Alle amerikanere i dag er racister på afvænning.”

Et museum er på sin plads, men tilfældige amerikanere har naturligvis ikke et medansvar, blot fordi de er lyse i huden. En historie fra Kristeligt Dagblad – Hvid advokat fortæller slaveriets historie: Vi er alle racister på afvænning.

“De ligger der stadig langs Mississippi-floden i USA- delstaten Louisiana som restaurerede vinduer ind i en anden verden. Omgivet af flere hundrede år gamle træer draperet i spansk mos finder man de gamle plantager. Men noget mangler i de naturskønne omgivelser. Historien fortalt i de frodige haver og storslåede palæer med søjler, skodder og brede verandaer, hvor herskabet kunne nyde forfriskninger i den sydstatslige sommerhede, er kun en halv fortælling. Det er den hvide histories pragt og romantiserede idyl.

Forudsætningen for overdådigheden var at finde i plantagernes små træhytter. Dér holdt slaverne til. Og netop deres tavse stemmer rørte den nu 79-årige pensionerede advokat John Cummings. For 17 år siden købte han Whitney Plantage nord for New Orleans som en investering i fast ejendom.

… John Cummings besluttede at omdanne plantagen til et museum. I modsætning til de andre plantager skulle Whitney have fokus på slavernes historie. … Historierne er en øjenåbner for mange af de besøgende. Samtidig bliver John Cummings også mødt med en anden reaktion, når han holder foredrag om slaveriet: ‘Jeg har ikke haft slaver. Hvorfor skal jeg som hvid beskyldes for slaveriet?’, spørger mange.

Slaveriet ophørte officielt for 151 år siden, erkender John Cummings. Men slaveriets arv lever videre.

Sydstaterne har for nylig dannet ramme om en større diskussion om fjernelsen af konføderale monumenter. Som i så mange andre tilfælde, hvor race indgår i en debat, opstod der to modpoler. …

På den ene side står en gruppe sorte, som råber racisme til de hvide. De har som regel ret. På den anden side står de hvide og råber: ‘Hvorfor kan I ikke bare komme over det?’ De ved bare ikke, hvad ‘det’ er. Slaveriet er en del af det. Men vi taler om to århundreders undertrykkelse. Vi var ikke del af slaveriet, men vi er stadig en del af ‘det’,’ forklarer John Cummings.

For selvom slaveriet officielt blev afskaffet i 1865, betød det langtfra, at sorte og hvide var ligeværdige. Alene det at rejse var en udfordring. I 1936 udkom håndbogen ‘The Negro Motorist Green Book’ for første gang. Det var en rejsebog for afroamerikanere med information om, hvor man som sort for eksempel kunne få et måltid mad eller overnatte uden at blive udsat for racediskrimination. Skulle man fra New Orleans til Florida, kunne man ved hjælp af bogen planlægge en rute og blandt andet undgå de såkaldte solnedgangsbyer. Det var byer med hvide lokalsamfund, hvor det kunne være farligt at begive sig hen som sort. Navnet skyldes, at der ved byerne kunne optræde et skilt med teksten: ‘Nigger, lad ikke solen gå ned over dig i (bynavn).’

Alle amerikanere i dag er racister på afvænning. …’ siger John Cummings.

(The Negro Traveler’ Green Book, guide til at overleve hvide ‘Sundown’-byer)

Oploadet Kl. 04:04 af Kim Møller — Direkte link24 kommentarer
Arkiveret under:


21. maj 2016

Jeppe Kofod på slap line: Hævdede Søren Espersen kaldte Barack Obama for ‘first nigger President’

Søren Espersen har fået flere rundture i medierne baseret på journalistiske opstramninger, og måske har Jeppe Kofod ikke forstået at tiderne er skiftet. At lavpandede racisme-insinuationer ikke virker mere, og Nyrups parti ikke mere har fortolkningsmonopol. Han skulle have slugt kamelen, og sagt undskyld. I stedet vejrede han stemningen i to døgn, og valgte den værst tænkelige løsning: “Medgiver at oversættelse selvfølgelig kan diskuteres.”

Det lukkede naturligvis ikke sagen, og 5-6 timer senere måtte han så tage skridtet: “Gik jeg, i min vrede og indignation, selv over stregen som Espersen? Ja… jeg valgte det mest sårende af ordene, og dermed tillagde jeg også Søren at mene den hårdeste betydning af ordet. Det er jeg både ærgerlig og ked over…”

Der er for mig at se kun to muligheder. Enten er han dum eller ond. Jeg tror ikke han er ond.

(Jeppe Kofod på Twitter, 18. maj 2016)

Reaktioner.

“well, I guess statutory rapists just get into the habit of lying.” (‘Bob Glitter’, 19. maj 2016)

“Grotesk dårlig stil, @JeppeKofod. Grænsende til det vanvittige. Det her er, hvad politikerlede kommer af… (Morten Scheelsbeck, 19. maj 2016)

“Alle i min generation er vokset op med, at ordet for en sort mand var ‘neger’. Der lå intet fordømmende i det; det var en ren deskriptiv term, som man brugte samtidig med, at man sympatiserede med negerens kamp for borgerrettigheder i Sydstaterne og havde Martin Luther King som idol – der vel at mærke selv omtalte sig selv som ‘negro’. Siden har sprogpolitiet af al magt forsøgt at få ordet ‘neger’ forbundet med sydstatsracisme, selv om det er notorisk forkert. Denne sprog-revisionisme er farlig, for der står mere på spil end et enkelt ord. Lykkes det at sætte lighedstegn mellem racisme og brugen af ordet ‘neger’ har man udnævnt alle danskere før 1990 til racister. Fra H.C. Andersen til Jørgen Clevin.” (Katrine Winkel Holm, 20. maj 2016)

“For det første er det hæsligt, at han kommer til at oversætte forkert. ‘Nigger’ er det værste udtryk man kan bruge i USA om en sort. Det er sådan noget Ku Klux Klan-agtigt. Han overdriver Søren Espersens pointe.” (David Trads, 20. maj 2016)

“Jeg tror, Søren Espersen har sagt neger hele sit liv, for det gør mange fra den generation. … Jeg synes, Jeppe Kofod skulle gå sig en lang tur og så komme tilbage og sige undskyld. … Han risikerer, at internationale medier hænger Danmark ud. Det tangerer til landsskadelig virksomhed, og det har vi altså ikke brug for lige nu. Man vasker sit skidne linned derhjemme.” (Hella Joof, 20. maj 2016)


Edward Luttwak, historiker: Pressen tog ‘180 grader fejl’ med Reagan, “Det gør de også med Trump.”

Klaus Wivel har talt med Edward Luttwak, der som forfatter, universitetsmand og rådgiver for skiftende administrationer vel er nået så langt som en akademiker overhovedet kan. Uden decideret at være begejstret for Trump, så ville det være underholdende at følge venstrefløjens reaktion i forhold til en mere isolationistisk præsident. Jeg gætter på vi vil høre følgende igen og igen: ‘I er medskyldige i massakre, hvis ikke I tager ansvar.’.

Fra seneste udgave af Weekendavisen – En kur mod Trumpfobi (ikke online).

“Vi må jo vænne os til tanken: der kommer en ny sherif i byen, og det bliver muligvis ikke Hillary Clinton. … Luttwak lægger ud med at forklare mig, hvorfor Trump vil vinde. Årsagen er den enkle, at han ikke har i sinde at øge skatterne, hvilket ifølge analytikeren er, hvad valget kommer til at handle om. Hillary har tidligere afsløret sin vilje til at sætte skatterne op. Trækker hun de udtalelser i land – og det bliver hun nødt til, hvis hun skal slå Trump – kan enhver amerikaner se, at hun lyver, siger han. …

Hvordan kan det være, vil jeg vide på Vinstuen, at stort set alle hans skrivende kolleger bruger sprogets tarveligste gloser, når de skal udtrykke deres syn Donald Trump? ‘Europæernes syn på USA er altid overfladisk,’ siger han… ‘De ser kun gennem det vindue, som The New York Times, Washington Post eller CNN giver dem. Det vindue giver ofte et misvisende billede. Eksempelvis da Jimmy Carter stillede op mod Gerald Ford i 1976. Ford var tidligere talsmand for Kongressen og landets vicepræsident, han havde været præsident i to år. Hans modstander? Jimmy Carter,en peanut-bonde. Alle udenrigsministerier i Europa vidste, at han kunne aldrig vinde.’

Det samme gjaldt for Ronald Reagan, fortsætter Luttwak. Han stillede op mod Carter, der skulle genvælges. Alle vidste, at Reagan ikke kunne blive valgt, fordi han ville starte en atomkrig. Desuden var Reagan skuespiller og meget gammel.’Udelukket! Latterligt!’ råber Luttwak, der selv mødte Reagan som en af de første efter valget, hvor han hurtigt opdagede, at den nye præsident ikke under nogen omstændigheder ønskede at trykke på atomknappen; heller ikke, hvis USA blev angrebet. ‘Pressen tog 180 grader fejl,’ siger Luttwak. ‘Det gør de også med Trump.’

– Trump vil trække USA helt ud af Mellemøsten. Vil det ikke bare føre til endnu mere kaos? ‘Trump mener, at alt, hvad USA har forsøgt sig med i Mellemøsten, er mislykkedes. Økonomisk støtte har slået fejl, fordi de ikke er interesserede i økonomisk udvikling. At bombe dem har også slået fejl. Dræber man en terrorist, skyder der tre nye op. Derfor skal USA fjerne sig helt.’

– Ikke at skride ind i Syrien er jo også slået fejl. Hundredtusinder er døde. ‘Det har ikke slået fejl,’ råber han og slår i bordet, så teskeerne danser, og kaffen går i bølgegang. ‘Ingen amerikanske soldater er døde. Det er det valg, vi har: at blive skudt i ryggen af de folk, vi beskytter. … Vi kan ikke intervenere i borgerkrigen, fordi vi ikke har allierede.

… Trumps udtalelser om, at at muslimer skal nægtes indrejse til USA. Er det ikke – udover at mistænkeliggøre alle muslimer – umuligt at gennemføre? ‘Under Barack Obama er det uhyre svært at få et visum, hvis man kommer fra et muslimsk land. Kommer man fra Danmark, behøver man intet visum, hvis opholdet er under tre måneder,’ svarer han…

‘Trump råber bare meget højt om noget, som Obama allerede har indført.’ – Er det ikke uamerikansk at nægte en bestemt religiøs gruppe adgang til landet? ‘Muligvis. Men USA praktiserer diskrimination mod enhver religiøs gruppe, for hvem hellig krig er en iboende del af doktrinen.’

(Edward Luttwak, forfatter mm.; Foto: Huffington Post)

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper