25. juni 2014

“De har været efter hinanden, før der overhovedet fandtes statsdannelser.. Hvor der er islam, er der krig”

Uvist af hvilken årsag forventer vestlige politikere, at muslimer der bosætter sig i Vesten pludselig bliver fuldfede demokrater. Det er der intet der tyder på, og når man taler egen sikkerhed, bør man selvfølgelig gå med livrem og seler. Lars Hedegaard på Dispatch International – Vestens mellemøstenpolitik i ruiner.

“Søndag morgen sad Dianna Feinstein, demokratisk senator fra Californien og formand for senatets efterretningskomite, på CNN og fortalte, at hun ikke havde forudset, at den sunnimuslimske bølleorganisation ISIS, The Islamic State of Iraq and Syria, kunne trænge så hurtigt frem i Irak. Adspurgt hvad hun troede, der ville ske de næste ti år, måtte hun medgive, at det anede hun ikke.

Senere på dagen stod den amerikanske udenrigsminister John Kerry i Cairo og et sendte et ganske andet signal end vi er vant til at høre fra amerikanske toppolitikere. Under et pressemøde sagde han (ikke med netop disse ord, men meningen var tydelig), at han ikke ville bruge amerikanske skatteyderes penge på håbløse militære projekter i Irak eller Syrien. Skulle der bruges hårdttjente amerikanske penge, skulle det være på noget, som amerikanerne havde gavn af.

Væk var de to seneste amerikanske præsidenters – George W. Bushs og Barack Obamas – stadige omkvæd om at ville sikre frihed og demokrati i den muslimske verden og styrke de muslimske landes regeringer og væbnede styrker, så de selv kunne tage vare på deres sikkerhed.

Man står tilbage med fornemmelsen, at det omsider er sevet ind i Washington, at man ikke kan pådutte muslimer vestlige idealer, som de afskyr. Hverken med overtalelse, bestikkelse eller militærmagt. …

Det er naturligvis irakernes og afghanernes ret at kæmpe for det politiske system, de går ind for. Lige så naturligt vil det være, at vestlige lande holder sig ude af deres interne konflikter. At sende vestlige soldater ind i områder, hvor folk støtter mandens ret til at have fire koner og til at slå dem og som går ind for ‘ægteskab’ med ni-årige piger, er lige så udsigtsløst som at sende pædagoger ind i junglen for at overtale tigrene til at blive vegetarer.

De har været efter hinanden, før der overhovedet fandtes statsdannelser i Vesten og før den første vestlige ‘imperialist’ og ‘racist’ gav sig til kende. Gud ved hvad vestlige politikere i grunden har forstillet sig, at de kunne gøre for at få dem til at holde op?

Men sunnier kan heller ikke lide andre sunnier og shiiter ikke andre shiiter. Derfor slås de uophørligt indbyrdes, fordi der altid er nogen, der er mindre rettroende end andre eller tilhører den forkerte klan.

Hvor der er islam, er der krig. Lavintensiv krig på daglig basis eller åben og spektakulær krig, som den, der nu breder sig i Nærorienten.”

(Muslim der var muslim på den forkerte måde, Raqqa, Syrien, april 2014; Daily Mail)



29. januar 2013

Kurrild-Klitgaard: “… fire år og et par uger siden, at den sidste danske Guantánamo-protest blev afholdt.”

Jeg deler ikke helt forargelsen over Obama-administrationens brug af droner, men det er da tankevækkende med de danske mediers dobbelte standarder. Peter Kurrild-Klitgaard i Berlingske – Blodige hænder.

“Det spørgsmål var der næppe mange, der drøftede, mens de for en uge siden fulgte den storslåede genindsættelse af Barack Obama som USAs 44. præsident. Det havde der ellers været god grund til. For dagen før Obama svor at overholde forfatningen og talte om fred, frihed og fællesskab, dræbte et dronefly i Yemen mindst otte. Dagen efter præsidentens fest med Hollywood-stjerner og velhavende valgkampdonorer, gik det for sig igen, med nyt angreb og syv dræbte. At der i krig foregår krigshandlinger, hvor der dør uskyldige civile, er nok uundgåeligt…

Men Obamas problemer er større end, at der dør al-Qaeda-medlemmer ved droneangrebene, og der kan være grund til at opsummere et par simple fakta, som ikke får megen omtale i danske medier, der ofte har det svært med Obama-kritik: Siden 2010 har Obama fået lavet ’dødslister’ og underskrevet hemmelige ordrer om henrettelse af amerikanske statsborgere, som indtil nu har medført drab på (mindst) tre i Yemen – en af dem en 16-årig amerikansk dreng. De pågældende har på intet tidspunkt været formelt anklaget for specifikke forbrydelser. I sagens natur er de derfor heller ikke blevet stillet for en domstol eller dømt for noget, ikke engang i deres fravær. Der findes intet sted i forfatningen eller nogen anden kendt lov, der giver USAs præsident en sådan myndighed. Tværtimod forbyder forfatningens 4. og 5. tillæg samt diverse traktater og dekreter den slags. Eller det vil sige: Obamas advokater siger, at der findes et lovgrundlag – men at det er hemmeligt. Det faktiske antal henrettede amerikanere kan reelt være større – det ved vi ikke, fordi beslutningerne er, ja, hemmelige. At se dette som et problem er ikke det samme som at sige, atde dræbte er uskyldige. Muligvis er de terrorister, og måske de kunne idømmes dødsstraf. Men ønsker man et retssamfund, er regel nr. 1, at myndighederne ikke kan gøre noget imod borgerne, uden at det sker med baggrund i gældende lov og én, som borgerne kan være bekendt med. Alt andet er tyranni – intet mindre. Er man i tvivl, kan man spørge sig selv: Hvis en præsident kan henrette uden lov og dom og holde det hemmeligt, hvad kan han så ikke gøre?

Hvad ville der mon være sket, hvis det havde været George W. Bush, eller en anden republikaner, der havde gjort noget lignende?

Bål og brand, demonstrationer og indignerede avisledere. Da Bush i 2000 blev valgt til præsident, flød medierne over med historier om, hvor mange der var blevet henrettet, mens han var guvernør i Texas på en måde der tilnærmelsesvis gjorde Bush personligt ansvarlig for henrettelserne. Desuagtet at der – i modsætning til Obama – var tale om domfældelser på baggrund af rettergang med nævninge og med grundlag i Texas’ lovgivning. Man kan også tænke på Guantánamo, hvor der under Bush var kritik og demonstrationer uden ende. Da Obama tiltrådte i 2009, var hans første embedsgerning at underskrive et dekret om, at den skulle lukkes indenfor et år. Men fire år senere findes Guantánamo fortsat – men nu aldeles uden kritik. Det er fire år og et par uger siden, at den sidste danske Guantánamo-protest blev afholdt. Lærdommen synes at være, at kampen for grundlæggende frihedsrettigheder, retssikkerhed og magtens flerdeling mestendels er noget, man interesserer sig for, hvis det er politikere, man ikke kan lide.

Oploadet Kl. 13:13 af Kim Møller — Direkte link13 kommentarer


13. september 2012

Mere om ambassadeangrebene…

Fathi El-Abed (SF) kommenterer i Berlingske Tidende de igangværende optøjer i Mellemøsten, og friholder som sædvanlig muslimer for ansvaret for egne handlinger. Når islamister går til angreb, så er det et ‘resultat’ af noget andre har gjort. El-Abed er formand for Dansk-palæstinensisk Venskabsforening, og som sådan udenfor pædagogisk rækkevidde, langt værre er det at Berlingske Tidende også abonnerer på tænkningen.

(B.dk, 12. september 2012: Amerikansk Muhammed-film skyld i uro)

Med vanlig foragt for de store linier, har Politiken på samme måde ladet Kim Skotte analysere filmens kunstneriske kvaliteter. Ren Mette Winge – det er fuldstændigt irrelevant. Når folk slår ihjel, er problemet ikke at andre kaldte deres ideolog for blodtørstig.

Islamister går amok dagligt kloden rundt. I mandags angreb islamister eksempelvis i Mussayib (Irak), Perachinar (Pakistan), Aleppo (Syrien) og Kunduz (Afghanistan) hvad kostede 3, 14, 17 og 21 mennesker livet. De fleste ofre er muslimer, der ifølge andre muslimer, er muslimer på den forkerte måde, og det siger sig selv, at når to amerikanske ambassader på årsdagen for 11. september 2011 angribes af islamister, så har meget lidt med en tilfældig Youtube-film at gøre. Vold er at betragte som et debatindlæg i den del af verden.

(Libyen-ambassadør Christopher Stevens – Twitter fra Cairo-ambassaden kort inden)

Da Barack Obama for fire år siden blev præsident, blev han betragtet som lidt af en messias. Mest fordi han ville tage et opgør med Bushs konfronterende udenrigspolitik, og man må sige den frie verden har fået dialog for alle pengene. Mellemøsten fik mere Islam.

Situationen udvikler sig løbende, og ambassadeangrebene i Egypten og Libyen har nu spredt sig til Tunesien, Yemen og adskillige islamiske lande. Det stopper næppe her, og ingen ved rigtigt hvor det ender. I modsætning til Vesten ved islamisterne hvor de vil hen.

“Anti-American rioting spread yesterday to Tunisia, where police used tear gas to stop hundreds of protesters from storming the United States Embassy in protest over a film mocking the prophet Mohammed. The throngs of demonstrators, who carried the white and black banners of militant Salifist Muslims, had been protesting peacefully in Tunis for hours when about 300 started to break through the gates.” (New York Post)

(Den Amerikanske Ambassade i Sanaa, Yemen, 13. september 2012; Telegraph)



8. juni 2012

Pludselig fik ‘ondskab’ som begreb en renæssance – Regeringen vil give statsborgerskab til terrorister…

Ingen har i nyere tid været så foragtet som George W. Bush, og hvis man spørge forskere så var det største problem med ham, hans unuancerede virkelighedsbillede, konkret udmøntet i begrebet ‘Axis of Evil’ – ‘ondskabens akse’, som Bush anvendte i en tale i 2002, direkte møntet på lande som Iran, Irak og Nordkorea.

Hvis man mener, at det er unuanceret, at kalde Saddam Husseins diktatur i Irak og den islamiske stat Iran for ond, så skulle man tro ondskab som begreb helt er forsvundet, når nu Bush ikke mere er ved magten. Sådan er det på ingen måde. Ja, ondskab som begreb har næsten fået en renæssance det sidste års tid. Tre eksempler omhandlende Anders Breivik.

“Breiviks massemord i Norge var en ond gerning udført af en ond mand.” (Joachim Wrang i Information, 27. juli 2012)

“… en person, som påfører andre store lidelser og skader mod deres vilje, uden at tage hensyn til deres menneskeværd, må kaldes ondt.” (Professor Knud Jørgensen i Kristeligt Dagblad, 23. april 2012)

Breiviks ondskab behøver ikke være tegn på galskab” (BT, 27. april 2012)

Siden Breivik koldblodigt likviderede skolebørn på Utøya, har det store spørgsmål i den brede offentlighed været, hvorvidt han var ond, skør eller begge dele. Man kan roligt konstatere, at de fleste mener ondskab eksisterer. Det der skiller vandene er således ikke brugen af begrebet, men hvem og hvad det bruges om. Diverse undertrykkende diktaturer må ikke kaldes det, og det samme gælder i praksis terrorister, der dedikerer sit liv til mord på vesterlændinge. Altså, med mindre terroristen er højreorienteret, og ofrene socialister.

Mens medierne diskuterer hvorvidt Breivik er ond eller gal, så ser regeringen intet problem i at give onde mennesker statsborgerskab. Det gør mig gal. Fra DR Online – Terrortiltalte kan få dansk statsborgerskab.

I et svar til Folketinget siger justitsminister Morten Bødskov (S), at sager om statsborgerskab ikke bliver udsat, selv om ansøgeren er sigtet eller tiltalt for terrorisme. Og det bekymrer Venstres Jan E. Jørgensen, der er medlem af indfødsretsudvalget.

– Hvis man arbejder på at begå terrorisme imod den danske stat, så virker det jo ikke som om, at man er særlig interesseret i Danmark og i at være dansk…, siger Jan Jørgensen.”

Oploadet Kl. 14:54 af Kim Møller — Direkte link26 kommentarer
Arkiveret under:


17. februar 2012

‘Ekstremisme i forsvar for frihed er ingen last — moderation i forsvaret for retfærdighed er ingen dyd’

De forhold liberale Rasmus Moliin sætter ord på, har været baggrundstapet for enhver form for konservativ højrefløj lige så længe jeg kan huske. Fantastisk kommentar i gårsdagens Information – Ekstremisme, ja tak.

“Det er interessant at følge republikanernes primærvalgkamp gennem de danske medier. Der tegner sig et billede af et freak show, hvor kandidaterne konkurrer i at være mest gakket. … Mediernes dækning har stort set udelukkende drejet sig om kulørte historier og næsten ikke om kandidaternes holdninger. Særligt omtalen af Ron Paul har generet mig… Gennem sit knap 40-årige politiske virke har han fuldstændig konsekvent kæmpet for personlig og økonomisk frihed… Der er dog ikke mange danske medier, der formår at omtale af denne kandidat uden at kalde ham »ekstrem« eller nævne, at han i øvrigt har »ekstreme holdninger«. …

Slår man ordet ekstrem op i ordbogen, kan man se, at det betyder ’yderligtgående’ eller ’noget, der ligger langt fra det normale’. Det at være ekstrem skal altså altid stå i forhold til det normale, man er ekstrem i forhold til — med andre ord giver begrebet ’ekstrem’ ikke mening i sig selv. Den kommer først, når man har defineret det normale.

Den tidligere amerikanske præsidentkandidat Barry Goldwater sagde engang: »Ekstremisme i forsvar for frihed er ingen last — moderation i forsvaret for retfærdighed er ingen dyd«. Alligevel lader ordet ekstrem til at være et stempel, man kan sætte på en holdning eller på en person, man ikke ønsker at forholde sig yderligere til. Man kan nøjes med at konstatere, at vedkommendes holdninger afviger fra de nu engang vedtagne ’rigtige’ holdninger, og så behøver man ikke beskæftige sig mere med dem.

Ved det amerikanske præsidentvalg i 2008 var medierne ellers henrykte ved tanken om, at der blev valgt en kandidat, der ikke repræsenterede det normale. Barack Obama gik til valg på slogans som »hope« og »change« og krævede et opgør med Bush æraen. Det fik dog ikke medierne til at afskrive Barack Obama som ekstrem eller urealistisk. Tværtimod. For hvad kunne være bedre i overensstemmelse med europæisk politisk korrekthed end en ung, sort borgerrettighedsadvokat, der gik til valg på at samle landet og at genindføre fred, retfærdighed og optimisme?

Begejstringen har holdt ved i danske medier. At Obama er rasende upopulær i den amerikanske befolkning forklares i reglen med, at der er tale om omstændigheder, Obama ikke har kunnet kontrollere… Fakta ignoreres fuldstændig. Sandheden er, at Obama har øget gældssætningen voldsomt. Faktisk med knap 25 pct. af BNP. Det er langt mere end nogen anden præsident gennem de sidste 30 år — til trods for, at Obama kun har siddet i tre år! … Hypen om Obama var så stor, at han fik Nobels fredspris, før han havde udrettet noget som helst…

Men alt dette er ligegyldigt for den danske presse. Obama har de rigtige holdninger; derfor kan vi lide ham. Han talte om forandring efter en tid med en ’ond republikaner’, og selv om han aldrig rigtig var konkret, vidste vi, at vi kunne lide ham. Hans generalieblad som præsident og det faktum, at han har svigtet på alle de vigtigste områder er, underordnet.

(Mr. Destructo, 21. december 2011: Game Over: Scans of Over 50 Ron Paul Newsletters)

Det største offer for mediernes blinde kærlighed til Obama er hverken Ron Paul eller republikanerne. Det største offer er demokratiet. For den demokratiske samtale dør, hvis vi på forhånd vedtager et sæt holdninger, der er de rigtige, og dermed udelukker holdninger, der afviger fra disse. Hermed slutter den politiske debat, før den er begyndt. For da bliver fakta og argumenter underordnede i forhold til de på forhånd vedtagne konklusioner.

Skal den demokratiske samtale fungere, må en holdning bedømmes fordomsfrit på dens egne præmisser — ikke på dens overensstemmelse med det bestående normale eller politisk korrekte. I modsat fald vil vi aldrig kunne korrigere uretfærdigheder eller uhensigtsmæssigheder, hvis de er blevet så accepterede, at de er ’normale’.”

Oploadet Kl. 12:11 af Kim Møller — Direkte link11 kommentarer


11. januar 2012

Dan Jørgensen (S) om Republikanske kandidater: “De er rabiate mennesker.”

Jeg følger ikke med i Republikanernes primærvalg, men kan konstatere, at medierne har travlt med negative superlativer. For venstrefløjen findes der ikke gode konservative politikere, og når socialdemokraten Dan Jørgensen i Ekstra Bladet fremhæver Jon Huntsman som moderat blandt flere ‘rabiate’ republikanere, så blotlægger han egen middelmådighed.

Det kan godt være Huntsman er enige med Dan Jørgensen i klimaspørgsmål, men hvis der var lidt konsekvens i analysen, så burde Huntsman som stout abortmodstander (pro-life) og tilhænger af liberal våbenlovgivning få ærke-konservativ etiketten.

I disse dage kaldes Margaret Thatcher for ‘kontroversiel‘, og de mange politiserende betegnelser siger sådan set mest om afsenderen. Fra Ekstra Bladet – S-politiker: Republikanerne er rabiate.

“Socialdemokraternes stemmesluger i Europa-parlamentet, Dan Jørgensen, krydser fingre for, at præsident Barack Obama bliver genvalg til november – ellers frygter danskeren, at USA tager et markant skridt mod højre.

– Jeg ved godt, at amerikanerne er skuffede over Obama, når det kommer til økonomien og ledigheden. Men jeg er overrasket over, hvor højreorienterede republikanerne er. De er rabiate mennesker, siger den 36-årige Europa-politiker.

… Han er skuffet over de republikanske kandidater, der ignorerer den globale opvarmning og slår på krigstromme over for præstestyret i Iran. Det kan få konsekvenser for Danmark. …

– Det er hul i hovedet, at man siger, at folk mister frihed, fordi de har adgang til et offentligt sundhedsvæsen. I Danmark mener vi jo, at det er lige omvendt, siger Dan Jørgensen, der mener, at Romney befinder sig til højre for ekspræsident George W. Bush.”

Oploadet Kl. 06:54 af Kim Møller — Direkte link25 kommentarer


27. november 2011

“Det er en rigtig dårlig ide at se Fox News”, skrev Politiken – og henviste til ny undersøgelse

I sidste uge kunne Politiken fortælle, at en ny undersøgelse påviste, at folk der ser Fox News er dummere end resten af verden, og det er selvfølgelig rent guf for avisen. Her lidt fra – Ny undersøgelse: Fox News er ikke bedre end ingenting.

Det er en rigtig dårlig ide at se Fox News… Det viser en undersøgelse fra Fairleigh Dickinson University, som flere amerikanske medier citerer i dag.

Undersøgelsen konkluderer på baggrund af interview med 612 vælgere fra New Jersey, at det faktisk bedre kan betale sig helt at undlade at se eller læse nyheder frem for at få sine nyheder fra Fox News.”

Det ligger i Politikens referat, at kanalen gør folk dummere, men ser vi på spørgsmålene, så ser vi at Fox’ seere ligger i bunden i forhold til de fleste emner, det være sig eksempelvis i forhold til Occupy-bevægelsen, hvor der spørges hvorvidt de demonstrerende hovedsageligt er republikanere eller demokrater.

Hele 13 pct. af Fox-seere mener Occupy-bevægelsen hovedsageligt består af republikanere, væsentligt flere end hos hos de fleste medier og tre gange så mange som hos niche-kanalen NPR. Den ene dag kritiserer venstrefløjen Fox for at bashe venstreorienterede, den næste dag påviser forskere, at Fox-seere er dumme fordi de har et mere nuanceret syn på samme.

(Fairleigh Dickinson University’s PublicMind, Some News Leaves People Knowing Less, s. 5)

Fox News er en mere amerikansk TV-station end eksempelvis CNN, og det kan ikke undre lige netop Fox’ seere ved mindre om udenrigspolitiske emner. Fox’ Ezra Levant ironiserer i et seværdigt indslag over, at det relativt ukendte universitet netop har afholdt forelæsning af Che Guevaras datter, men bliver så seriøs og henviser til et af de spørgsmål der skiller vandene.

Et yderst tvetydigt spørgsmål, som Politiken refererer således…

Et af spørgsmålene lød, hvorvidt det efter respondenternes bedste overbevisning var lykkes oppositionsgrupper at vælte Hosni Mubaraks styre i Egypten. 49 procent af Fox News’ seere svarede rigtigt mod eksempelvis 68 procent af folk, der lytter til radiokanalen NPR. Og det rigtig sjove – Fox News-seere var 18 procentpoint mindre tilbøjelige til at svare rigtigt end dem, der slet ikke så eller læste nyheder.”

(Fairleigh Dickinson University’s PublicMind, Some News Leaves People Knowing Less, s. 3)

Mubarak er ikke nævnt i undersøgelsen, og det militærstyre der holdt ham oppe trækker stadig i trådene. Der er stadig ikke kommet et nyt styre, og her ni måneder senere demonstrerer egyptere demonstrerer stadig på Tahrirpladsen.

Der er lavet utallige ‘bias’-undersøgelser af de amerikanske medier, og jeg husker ‘The Center for Media and Public Affairs’ tilbage i 2004, konkluderede at Fox News var det medie der lå tættest på vælgerne generelt. Mens de fleste medier bashede Bush på rygmarven, så var kritikken af Bush og Kerry på Fox News mere nuanceret, og mere i overensstemmelse med den gennemsnitlige amerikaner.

Fox News lider som alle større medier af overfladiskhed, men i en verden hvor medierne bliver mere og mere ens, er det godt der eksisterer en kanal der tillader sig at have konservative værter som spidsvinkler virkeligheden. Politiken illustrerer sin artikel med med Bill O’reilly, der ifølge avisen ‘forvirrer seerne’, men det O’Reilly gør godt, er blot en skarp-rettende højreudgave af The Daily Show, som venstrefløjen omvendt skamroser for sin politiske humor.

Unuancerede højrefløjsere er underlødige – unuancerede venstrefløjsere er sjove. I Beg to Differ.

Oploadet Kl. 17:02 af Kim Møller — Direkte link22 kommentarer


21. august 2011

Fra George Soros til Jacob Mollerup, og hermed Danmarks Radio

Den ungarnske milliardær George Soros beskrives undertiden som filantrop i de danske medier, formentligt fordi han via sit Open Society Institute investerer store summer i venstrefløjens mærkesager, og mere eller mindre åbent forsøger at præge medierne i venstreorienteret retning.

De danske medier er altid hurtige til at kritisere Silvio Berlusconi’s medievirksomhed, og hvor Ted Turner tidligere fik det glatte lag for at amerikanisere mediebilledet med CNN, så er Rupert Murdoch som ejer af Fox News inkarneringen af alt det venstrefløjen hader – konservativ uden blusel – uden venstreintellektuel distance.

Business Media Institute har set nærmere på mediemogulen George Soros. Fra Lefty Businessman Spends Millions Funding Journalism. Den fulde rapport kan læses her.

“Through his foundation network, Soros has helped numerous left-wing operations either be born or grow. Many of those are either associated with the media – such as Free Press which pushes for media regulation and government-funded journalism – or have media components to their operation.

That has given Soros far more influence than even many of his harshest critics realize. He has managed to insinuate himself and his money into the media culture, making connections with the nation’s top publishing organizations. He has direct ties to more than 30 mainstream news outlets – including The New York Times, Washington Post, the Associated Press, CNN and ABC. Each one of those operations has employees, often high-level ones, on the boards of Soros-funded media operations.

It’s a connection hard to deny. But Soros does so, blaming the claim on Fox News. ”Another trick is to accuse your opponent of the behavior of which you are guilty, like Fox News accusing me of being the puppet master of a media empire,” wrote Soros in the introduction to the new book ”The Philanthropy of George Soros.’‘ That book was written by former New York Times reporter Chuck Sudetic who now works for Soros’ Open Society Foundations.”

På listen over Soros-relaterede er flere kendte amerikanske journalister, men fra et dansk perspektiv springer det i øjnene, at der blandt listens fire ledende ‘News ombudsmen’ er et dansk islæt. Jacob Mollerup, Lytternes og seernes redaktør på DR.

Fra Top Journalists that Serve on Soros-Funded Boards of Directors or Advisers.

“Officers and Directors
Jacob Möllerup – Danish Broadcasting Corporation and president of ONO

Debbie Kornmiller – Reader advocate of the Arizona Daily Star

Julie Miville-Dechene – Radio-Canada

Judi Whetstine – Gazette Communications”

Jacob Mollerup er også præsident for ONO, en international organisation af medie-ombudsmænd, og det er ganske givet derfor han er interessant for en mand som Soros. Tidligere på sommeren blev Mollerup interviewet af TVnyt.com, om sine aktiviteter i ONO.

“Det er nyttigt og interessant at diskutere medieetik med folk fra kvalitetsmedier verden over. Det er forbløffende hvor mange problemer, der går igen. Det, der særligt slog mig i Montreal var, at også folkene fra de største tv-stationer og aviser satte stor pris på at være med og deltage i erfaringsudvekslingen. Det var tankevækkende at høre folkene fra de amerikanske public service medier – NPR og PBS – fortælle om det pres, de rent faktisk arbejder under.

(George Soros på forsiden af Fortune og Time)

Oploadet Kl. 10:08 af Kim Møller — Direkte link58 kommentarer


5. maj 2011

Osama bin Laden fik sin straf – den oversete historie, reaktioner…

Natten til mandag dansk tid fik Barack Obama sin hidtil største sejr, da en amerikansk eliteenhed under en vellykket aktion i en pakistansk turistby skød og dræbte Osama bin Laden. En særdeles interessant sidehistorie fik i den forbindelse næsten ignoreret af de danske medier, og er i skrivende stund kun omtalt (forbeholden) af Ekstra Bladet og Jyllandsposten.

Fra Daily Telegraph – WikiLeaks: Osama bin Laden killed after tip-offs from Guantanamo.

“Khalid Sheikh Mohammed… who was repeatedly subjected to methods including “waterboarding” and stress positions, provided the CIA with the name of bin Laden’s personal courier, according to US officials.

A second source – also an al-Qaeda “leader” held at Guantanamo Bay – then confirmed the courier’s identity, sparking an intense manhunt that resulted in the dramatic final raid.

Secret documents seen by The Daily Telegraph disclose that this second source – the terrorist operations chief, Abu Faraj al-Libi – played a key role in finding “safe havens” for bin Laden and lived in the military town where he was finally found.”

De makabre billeder af den døde terrorleder holdes desværre hemmeligt, men der er allerede nu lækket en række billeder, som giver et fint indtryk af aktionens brutalitet. Selvom USA har gjort sig store anstrengelser, for at minimere civile tab, og sågar har forsikret den arabiske verden, at terroristen (som Obama ikke mener er muslimsk leder) blev begravet efter islamisk skik, så er det selvfølgelig ikke godt nok til konventionsfantasterne. At en sådan indlysende fornuftig afslutning problematiseres, siger en hel del om det vestlige selvhad.

“Det, som gør det etisk acceptabelt for mange at glædes over Osamas død, er, at det er en mand, som har været årsag til mange uskyldige menneskers død, og man dermed kan sige, at retfærdigheden er sket fyldest. En anden måde at se det er dog, at det jo er et menneske, som er blevet slået ihjel, hvilket aldrig bør være glædeligt… På vores breddegrader er vi jo ikke tilhængere af dødsstraf, og derfor kan i dag også for os, som ikke er tilhængere af dødsstraf være en dag, hvor man kan være ked af det.” (lektor Thomas Ploug, lektor i 24 timer, 2. maj 2011: USA jubler over drabet på bin Laden – men må man det?)

“… når vi i dag ser billeder af amerikanerne, der hylder Osama bin Ladens død med skrig og skrål i gaderne, kunne vi måske spørge os selv, om det måske trods alt ikke er bin Laden, der har fået det sidste ord? For selv om Osama bin Laden nu er blev dræbt, hvad vi alle bør være lykkelig for, viser det så ikke, at vi er lige så afskyelige som dem, der i den muslimske verden hylder amerikanske soldaters død, når vi i vores sejrsrus opfører os som om, vi havde vundet VM i fodbold?” (lektor Claus Elholm på JP Blogs, 3. maj 2011: Osama bin Laden, konspirationsteorier og sejrsrus)

“Drabet på en ubevæbnet mand vil altid efterlade en ubehagelig følelse. Det ser ikke ud, som om retfærdigheden er sket fyldest. (biskop Rowan Williams i The Guardian, set på DR Online, 5. maj 2011: Ubevæbnet Osama vækker debat)

“Det er en frisk cowboyhandling han har gjort, når han ruller inn i huset og dreper bin Laden. Det er jo en slags terror tilbake.(retoriker Kjell Terje Ringdal i Aftenposten, 3. maj 2011: - En hymne til hevnen, blodig og vakkert)

“På en måte var han modig. Han var en form for idealist, og satte seg selv i livsfare for det han trodde på, selv om man kan si mye om hans oppfatninger av verden… Den typen terror han drev med er ikke modig, men han tok opp en umulig kamp på en måte som det ikke er så mange mennesker som våger. Som David mot Goliat. Det er modig uansett hva man mener om hensiktene.” (forfatter Elin Brodin i Dagbladet, 3. maj 2011: - Bin Laden var modig)

(Guardian, 4. maj 2011: Osama bin Laden compound in Abbottabad – in pictures)

Oploadet Kl. 16:46 af Kim Møller — Direkte link21 kommentarer


11. januar 2011

Kristne Sydsudan til valg: “I nord er de arabere og muslimer. Vi må have hvert vores land.”

Det kristne Sydsudan stemmer i disse dage om selvstændighed. John Avlon har mere på Independent blog – Southern Sudan’s Historic Independence Referendum.

“After years of war and a genocide that left 2.5 million dead, the first day of a referendum on Southern Sudan’s independence was a stunning triumph… The Bush administration negotiated the comprehensive peace agreement of 2005 and set Jan. 9, 2011, as the date of a Southern Sudan referendum to decide the fate of the two-state solution.

As this hopeful and historic day unfolded, and counter to most official expectations, the south resisted provocations in the early going–only to see the initial triumph tested by reports of violent clashes Monday.

It is a moment of unaccustomed celebration in a country that has known unimaginable suffering. Poverty endures even in the bustling port city of Juba, where the buildings are one story with tin roofs, the roads mostly unpaved, and trash and rubble covered with red dust under a broad blue sky. But the spirit of the Southern Sudanese people is a mix of jubilation and determination, as they anticipate deliverance in the birth of the world’s newest nation.

Over the past four days, I have traveled throughout Juba and flown up to the contested state of Abyei, the likely next flashpoint between north and south, with George Clooney and John Prendergast of the Enough Project, who used several previous trips to Sudan to bring international scrutiny to the conflict. I now find myself witnessing up close the creation of a new democracy, a rare occasion this side of the fall of the Berlin Wall. Many challenges remain, but the start of this referendum promises a new era…

Barring massive fraud, there is little doubt the south will vote overwhelmingly for secession—the betting at local bars is on whether the vote in favor will be over or under 95 percent. But there is another threshold that must be passed: verification that 60 percent of the 3.9 million registered South Sudanese voters participated in the referendum…

Street signs and billboards here are uniformly pro-independence, telling passers-by that a “yes” vote for secession, signified by an open hand, rather than a clenched fist, is a “symbol of dignity” and a “symbol of justice.” … It is difficult to find any Southerner who wants to remain part of the existing Sudanese state under Sharia law—unsurprising, considering the 55 years of struggle and 2.5 million lives that have been lost fighting for independence.

Additionally, an estimated 40,000 refugees known locally as “Returnees” have flooded the south over the past three months to participate in the referendum and build a new life in their new nation. At a visit to the Port of Juba on Thursday, I spoke to several of the returnee families who now sit on Southern soil surrounded by piles of their belongings, like a house without walls. I asked Santiago MacWhite where he would make his permanent home. “I am home beneath this tree,” he said through a translator. “I am free. I am home.””

(mere om valget på Satelitte Sentinel)

Fra søndagens Jyllandsposten – Ja til løsrivelse (ikke online).

“Jeg vil stemme for løsrivelse. Efter alt det forfærdelige, som nord har gjort imod os, kan vi aldrig mere være sammen med dem. Det eneste, vi har fået fra nord, er snyd og svindel. Alt, hvad der kommer fra dem, er giftigt. De lader os ikke engang få en ordentlig uddannelse, fordi de vil holde os nede og gøre os til slaver.« »Jeg er kristen, og jeg er sort. I nord er de arabere og muslimer. Vi må have hvert vores land.« (Anan Bangala, ejer af slagterbod)

“Jeg har ikke stemmeret, for jeg stammer fra Blue Nile-staten nord for grænsen og er derfor ikke sydsudaner. Jeg kom hertil i 1997 for at drive forretning sammen med min bror. Men hvis jeg kunne, ville jeg stemme for løsrivelse. Jeg føler mig som sydsudaner, og min smerte er den samme som deres. Jeg er muslim, men jeg er ikke araber, jeg er sort og kommer fra Fellata-stammen. I nord er de arabere, og de kigger ned på folk som mig.« »Det er ikke noget problem at være muslim her, selv om vi er i mindretal. Jeg flytter aldrig herfra. Det er her, jeg har mit liv, min familie, mine venner. Når Sydsudan bliver en selvstændig nation, vil jeg være blandt de første, der søger om statsborgerskab.” (Yassein Salih Mohamed, forretningsmand)

Oploadet Kl. 16:28 af Kim Møller — Direkte link11 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper