14. november 2010

“Sidste mand, der blev henrettet, mens Georg W. Bush var guvernør… var muligvis uskyldig.”

Den ellers uddøde Observant blog, har set nærmere på en artikel i Jyllandsposten, der fortæller historien om Claude Howard Jones, der i 2000 blev henrettet for et mord begået ti år tidligere. Fra Dna-test kunne have reddet henrettet texaner.

“Den sidste mand, der blev henrettet, mens Georg W. Bush var guvernør i Texas, var muligvis uskyldig.

Et enkelt hår, der viste sig at være fra en anden person. Det var det fældende – og eneste – bevismateriale, da texaneren Claude Howard Jones tilbage i 1990 blev idømt dødsstraf for at have slået kioskejeren Allen Hilzendager ihjel.

… nu har en ny laboratorieundersøgelse afsløret, at håret rent faktisk stammede fra Allen Hilzendagers egen hårbund. Det skriver den britiske avis The Independent.”

Jyllandspostens Per Bang Thomsen gengiver en historie fra det venstreorienterede Independent, men udelader væsentlige detaljer. Her fra originalartiklen.

It does not necessarily prove that Jones… was innocent of murder. But it does add weight his claim that he was waiting in a car outside the liquor store on the afternoon of 14 November 1989 when an accomplice, Kerry Daniel Dixon, walked in and shot Hilzendager.

The men, both career criminals, planned to steal the till, which contained several hundred dollars in cash, from the off-licence at Point Blank, 80 miles east of Houston. Witnesses said they saw one man walk into the store to commit the crime while the other stayed behind to act as getaway driver.

Without the hair from the scene, Jones would have received life imprisonment, since under Texas law it is impossible to secure a death penalty conviction without corroborating physical evidence that the suspect was directly responsible for a crime such as murder.

None of the witnesses was able to positively identify which of the two men had walked into the store and pulled the trigger. A third accomplice, Timothy Jordan, who supplied the fatal weapon, testified that Jones had confessed to the killing, but later withdrew his evidence, saying he had embellished it to secure a lighter sentence.”

Håret var således ikke eneste bevismateriale, og den dømte var med sikkerhed ikke uskyldig. Clarkprosecutor.org har mere om Claude Howard Jones. Den største fejl var ikke henrettelsen, men det at han trods to mord, blev sat fri, og kunne fortsætte sin kriminelle løbebane.

“Jones, who also used the aliases Carl Roy Davis, Butch Jones, and Douglas Ray Starke, had eleven prior convictions in Texas for crimes including murder, armed robbery, assault, and burglary. He served 6 years of a 9-year prison sentence from 1959 to 1963 and three years of a 5-year sentence from 1963 to 1965. In 1976, he was convicted of murder, robbery, and assault in Kansas and received a life sentence. While in Kansas prison, Jones killed another inmate

The evidence at Jones’ trial was conclusive. A number of witnesses placed Jones at the scene of the crime, including Leon Goodson, who heard the shots and watched Jones leave the liquor store. A strand of Jones’ hair was found at the murder scene. Also, Timothy Jordan testified against his partners in crime…

In his brief final statement, Jones apologized to the victim’s family and expressed love to his own family.”

(44-årige Allen Hilzendager, myrdet af Claude Howard Jones’ bande, nov. 1989)

Oploadet Kl. 23:43 af Kim Møller — Direkte link7 kommentarer


3. november 2010

Maradona i ‘verdensklasse: “Alt hvad Fidel castro gør… er efter min mening det bedste.”

Som professionel fodboldspiller kørte han rundt i dyre italienske sportsvogne. Fra Sporten.dk – Maradona: Jeg hader USA.

“I anledeningen af hans 50 års fødselsdag fejrer Sporten.dk nogle af Maradonas mest iøjnefaldende guldkorn leveret med munden.

Diego Maradona var ikke bare verdens bedste på banen. Også udenfor banen er han i verdensklasse, især når han åbner munden. Sporten.dk fejrer El Diegos 50 års fødselsdag med nogle af argentinerens mest funklende guldkorn…

- George Bush er en morder. Jeg vil få forrest i en march for at forhindre ham i at træde på argentinsk jord.

[...]

- Jeg hader alt, der kommer fra USA. Jeg hader det med fuld styrke.

[...]

- Jeg tror på Hugo Chavez. Alt hvad Fidel castro gør, alt Chavez gør, er efter min mening det bedste.

Oploadet Kl. 17:29 af Kim Møller — Direkte link10 kommentarer


29. september 2010

Nakkeskud til folkevalgte krænker ikke demokrater

Hvis man tegner ikke-eksisterende Muhammed krænker man 1,3 mia. muslimer. Hvis om omvendt tegner nulevende folkevalgte politikere med en pistol i nakken, er det mere tilforladelig. Det er mærkelig verden. Fra Politiken – Kunstner begår kulstift-mord på verdensledere..

“Det skorter ikke på hævngerrighed hos den brasilianske kunstner Gil Vicente. George W. Bush, dronning Elizabeth II, Ariel Sharon, Kofi Annan, pave Benedikt XVI, præsident Lula da Silva, Mahmoud Ahmadinejad er blandt de ni verdensledere, der alle bliver truet på livet af kunstneren selv på hans kulstifttegninger…

Serien er lavet for fem år siden og har fællestitlen ’Inmigos’ (’Fjender’). De bliver udstillet i forbindelse med Sao Paulo Art Biennial i Brasilien.

(Gil Vicente, Flickr)

Oploadet Kl. 18:43 af Kim Møller — Direkte link12 kommentarer
Arkiveret under:


29. august 2010

Fidel Castro, tidl. kommunistisk diktator: Osama bin Laden arbejdede for George Bush

Er man latinamerikansk diktator kan man slippe afsted med alt. Fra Jyllandsposten, der gengiver en historie fra The GuardianVar Osama ansat af Bush?

“Den aldrende, cubanske revolutionær hævder nu, at Osama Bin Laden arbejdede for Det Hvide Hus…

I årene under George Bush var der ifølge Fidel Castro et tæt parløb mellem den amerikanske præsident og den frygtede terrorist.

Når George Bush havde brug for at øge terrorfrygten i verden, kaldte han Osama Bin Laden op fra sit skjul. En video med trusler fra den langskæggede Al Qaida-leder spredte med garanti frygt og gav opbakning til de neokonservative kræfter i den amerikanske regering.

“Bush manglede aldrig Bin Ladens støtte. Han var en underordnet,” sagde Castro i går ifølge det kommunistiske dagblad, Granma.

Fidel Castro fortalte, at tusinder af amerikanske klassificerede dokumenter på WikiLeaks pegede på, hvordan Al Qaida-lederen arbejdede for George Bush.

Den tidligere cubanske præsident kom med sine beskyldninger i forbindelse med et besøg fra den litauiske forfatter og konspirationsteoretiker Daniel Estulin…

Om Fidel Castros udtalelser også er ren konspiration, vil tiden måske vise.

Oploadet Kl. 13:18 af Kim Møller — Direkte link9 kommentarer


14. august 2010

Ritt Bjerregaard med i netværk der iscenesatte 9/11: “… nu bobler det i gryden, ikke?”

Politiken kalder dem berømtheder, men venstreorienterede berømtheder er nok mere præcist. Jeg bloggede historien om 9/11-loonierne for et lille år siden, men det er i Politiken den slags gør gavn. Fra lørdagens udgave – Kendte danskere tvivler på angrebet 11. september 2001.

“Da jeg klikker mig videre, ender jeg på en lang liste over film. En broget samling. De fleste er af den slags, der forsøger at afsløre sandheden om 11. september…

Hvorfor stiller en flok berømtheder op som reklamesøjler for en teori om, at det nok var George W. Bush og andre i inderkredsen af den amerikanske statsmagt, som med koldt overlæg myrdede 3.000 landsmænd i New York?

Videoen med de kendte er et par år gammel. Så jeg beslutter mig for at finde ud af, om de stadig er oppe at køre over 11. september…

Ivan Pedersen har det fint nok med at optræde i den lange video, hvor det især er Niels Harrit, der forklarer, hvor mystisk det er, at den tredje skyskraber i World Trade Center – Bygning 7 – styrtede sammen syv timer efter, at to fly bragede ind i tvillingetårnene.

Niels Harrit spiller en stor rolle blandt 11. september-skeptikerne, som ikke mindst er samlet i den amerikanske bevægelse 9/11 Truth…

9/11 Truth mistænker Bush for at have fundet på det hele, så han havde en god grund til at drage i krig mod Irak og Afghanistan, få fingre i noget olie og skærpe alverdens sikkerhedsregler. Og mysteriet om Bygning 7 er et kernepunkt for 11. september-skeptikerne,

»Jeg synes stadig, det er fantastisk uforklaret, hvordan det der hus falder sammen. Det forstår jeg simpelthen ikke«, siger Ivan Pedersen… Han er på det rene med, at teorierne kun kan ende ét sted: at det var Bush, der stod bag katastrofen.

»Kan du rumme sådan en tanke?«, spørger jeg.

»Nu er jeg snart i bund med at læse stort set samtlige biografier og historiske værker om Anden Verdenskrig, og jeg kan tiltro store nationers ledere snart sagt hvilket som helst suspekt synspunkt for at gøre dette eller hint«, svarer Ivan Pedersen.

Han blev dog en anelse skeptisk, da manden, som interviewede ham til videoen på nettet, begyndte at udvikle sine egne teorier om, at det her ikke endte med George Bush.

Bag ham stod to rige amerikanske familiedynastier, der styrede hele verden ved hjælp af et intelligent sammenstrikket netværk, som i Danmark skulle omfatte blandt andre Ritt Bjerregaard.

»Så tænkte jeg: Hold kæft, mand, nu bobler det i gryden, ikke?«.



13. januar 2010

Helle Hinge: “At klippe julehjerter er også en kristen ting, Tiden er løbet fra det.”

BT fortæller i dag om en ny lærerbog af Helle Hinge, der anvendes på Læreruddannelsen Zahle, hvor hun underviser kommende folkeskolelærere. Et citat fra Lærere mod jul og kongehus (ikke online).

“Hvis man skal inkludere alle grupper i samfundet, så burde man holde religion privat. At klippe julehjerter er også en kristen ting, Tiden er løbet fra det… Mange muslimer synes sikkert, det er helt fint med julehjerter, men der vil også være nogle der er imod.” (Helle Hinge, religionshistoriker)

Eksempler fra bogen Medborgerskab – fra teori til praksis, sakset fra Lærebog vil have jul og kongehuset ud af skolen.

Drop jul i skolen
»Folkeskolens nære bånd til kirken viser sig også, når nogle skoleklasser ved juletid går i kirke, bruger en dag på at klippe julepynt, spiller krybbespil, beder morgenbøn eller synger kristne sange ved morgensamlinger. I et flerkulturelt, og dermed flerreligiøst, samfund ville det være mere tidssvarende at fjerne disse religiøse elementer fra det offentlige rum, herunder folkeskolen, og overlade dem til folks privatliv.«

Drop kristne helligdage
»Assimilation eller marginalisering pga. ens minoritetsidenitet ville dog kunne forhindres, hvis folkeskolen prioriterer at ligestille elever fra alle etniske og religiøse grupper og ikke favorisere kristne grupper, hvad angår helligdage eller undervisning i kristendomskundskab.«

Overgreb at forbyde burka
»Forbud mod at bære religisøe symboler og religiøs klædedragt, er ikke blot et stærkt indgreb i frihedsrettighederne, det er også mangel på anerkendelse af den pågældende religion.«

Acceptér fanatikere
»Radikale jødiske, kristne og muslimske grupper bliver ikke som os, de lever ikke »i middelalderen, de lever også i det 21. århundrede, som en del af den moderne verden. Det er illusorisk at forestille sig, at det kun er et spørgsmål om tid, før de bliver som os… Vi skal finde måder, hvorpå vi kan leve sammen nu.«

Store koncerner bryder frit menneskerettigheder
»Hvem skrider ind overfor dem, når de krænker menneskerettighederne eller ikke betaler skat? Staterne er i stadig mindre grad i stand til at beskytte sine borgere mod disse koncerner eller finansmarkedets luner.«

Globalisering er udemokratisk
»Jo mere globalisering, des mindre demokrati.«

Voldelige Fogh og Bush
»I forhold til andre styreformer træder demokratiet endnu i sine barnesko. Det forhindrer ikke nutidens vestlige magthavere i at herliggøre det i sådan en grad, at de endda med vold vil indføre det andre steder i verden. Er vi nået til et punkt, hvor vi kun ser vores ideer som sande?«

Ingen religionsfrihed i Danmark
»..ingen af dem (trosretninger) er ligestillet med Folkekirken og der er således ikke religionsfrihed i Danmark. Selv Islam, landets næststørste religion, har andenrangsposition, og det kan blive et problem, hvis man ønsker ligestillede borgere… Danmark er her i strid med de internationale konventioner, eksempelvis den europæiske menneskerettighedskonvention.«

Demokrati er ikke godt
»Demokrati har i sin korte moderne historie haft flere foruroligende konsekvenser, og måske begynder vi først nu, at kunne se dets problematiske sider. Demokratier er ikke automatisk gode eller retfærdige. Ofte kuppes, aflyses eller udelades demokratiske valg, hvis der er udsigt til at »de forkerte« vinder.

Mere.

  • 13/1-10 BT – Apartheid og Danmark er det samme.
  • “En anden strategi er segregationspolitik, som går ud på at adskille indvandrere og flygtninge fra resten af befolkningen. To forskellige eksempler på ufrivillig segregation er apartheid i Sydafrika og de danske asylcentre. (Helle Hinge)

    Oploadet Kl. 16:24 af Kim Møller — Direkte link59 kommentarer
    

    17. december 2009

    Karin Bergquists kunstige paradoks

    Ahmedinejad er netop landet i København. Berlingske Tidende bragte igår en kronik om samme af journalist Karin Bergquist. Et citat fra Populisten Ahmadinejad.

    “Det var USA og Europa, der førte Iran ind på vejen til at blive en atommagt. Dengang opfattede Khomeini a-våben som »uislamiske«. Mens Bush-regeringen med Cheney, Rumsfeld og Wolfowitz i spidsen ansporede shahen til at anskaffe sig atomvåben, var de siden med til at forhindre Iran i at berige uran. Gårsdagens engle var i mellemtiden forvandlet til dagens djævle. Det var også USA og Frankrig, der sikrede våbenleverancer under Iran-Irak-krigen 1980-88.

    Ahmadinejad ønsker at være den, der gør Iran til atommagt. Det skal især ses som et forsvar…”

    Der er ingen paradokser her. Det kan sagtens have været i vestens interesse, at et pro-vestligt regime i Mellemøsten fik a-våben for mere end 30 år siden. Omvendt kan det vanskeligt være i vestens interesse, at et islamistisk regime under Khomeini eller Ahmedinejad får samme. Det er simpel realpolitik.

    Oploadet Kl. 14:51 af Kim Møller — Direkte link15 kommentarer
    

    9. november 2009

    Johan Olsen på P1 om ‘morderisk forbrydere’ som Bush, Blair, Fogh og Obama

    Forsangeren for Magtens Korridorer er overalt på DR, og det er kun undtagelsesvis i forbindelse med musikken. Fra ugens udgave af Kanten på P1 – Terror til folket.

    “Det virker ikke usandsynligt at nogen skulle planlægge terroraktioner i Danmark. Og det umiddelbare motiv i denne omgang var Muhammedtegningerne. Men det er meget mere end det. Krigen mod terror er krigen mod muslimsk terror og signalet er en anti-islamisk krig… det er ikke nogen helt almindelig krig. Det er en meningskrig. Vores modstandere skal mene ligesom os – eller bekæmpes med massiv militær intervention…

    Det er dømt til at fejle på den virkelig grimme måde. Jeg har sagt det her i Kanten før men det kan ikke siges nok: Man kan ikke få folk til at mene det samme som en selv ved at slå på dem. Man opnår naturligvis kun ekstrem vrede og modstand… Jeg tror ikke på den gavnlige effekt af at bekrige terrorister med vold…

    Og selvfølgelig kommer krigene til dansk jord. Hvad havde man regnet med? Kære lytter, når terrorangrebet rammer Danmark og de døde begraves, så husk, at vel er der en sindssyg terrorist der står bag. Men han står på skuldrene af langt mere effektive morderiske forbrydere som George W. Bush, Tony Blair, Anders Fogh Rasmussen – og årets modtager af Nobels Fredspris, Barack Obama.

    (Bamyan-dalen i det centrale Afghanistan, 2001)

    

    11. september 2009

    Barack Obama, 9/11-årsdagen og det venstreradikale overdrev.

    Det er idag otte år siden, USA blev angrebet af islamistiske terrorister, og Barack Obama talte for første gang som præsident ved Pentagon i Washington. Det var en god tale i Bush-stilen, med bibelhenvisninger, nationalfølelse, kampvilje, og den afsluttende “may God bless the United States of America”. Bush blev slagtet for den slags af europæiske medier, men med Obama er det anderledes. Hverken DR eller TV2 bemærkede tilsyneladende den religiøse retorik.

    Konspirationsteoretikerne fejrede også dagen. Her et par caps fra Aftenshowet på DR1.

    Selvom det er svært at sige præcist hvor venstreekstremisme ender og paranoia starter, så er det påfaldende så mange venstreorienterede der ‘ønsker en ny undersøgelse’.

    På 911avisen.dk kan man se en 46 minutter lang video med titlen 911 Fup eller fakta, hvor bl.a Flemming Jensen, Jesper Klein, Flemming Pless, Inge Genefke og Lotte Svendsen på forskellige måder insinuerer, at Bush-administrationen stod bag 11. september-angrebene.

    Flemming Pless, præst: Sandheden er farlig og den er ilde hørt, men der er noget der er endnu farligere. Og det er fortielsen. Og så er der noget der er endnu endnu farligere, og det er løgnen…

    For den amerikanske regering, der må man konstatere, at der er også nogle interesser. Der er en interesse i forhold til at komme til Irak, man får en interesse i at få magtbaser rundt omkring så man kan sikre sine, i det her tilfælde – olieforsyninger.

    Inge Genefke, læge: … det er utroligt skamfuldt, at vi har en statsminister som er bedste ven med en torturbøddel…

    Lotte Svendsen, filminstruktør: Man kan i og for sig, godt kalde vores officielle forklaring for en konspirationsteori… Jeg har ikke nogen grundlæggende tillid til USA, og det er ikke utænkeligt for mig, at de ville ofre nogle af deres, for at sikre deres fremtids økonomi… Det er mig ikke utænkeligt, at amerikanerne selv kunne, hvad skal man sige, udføre en aggression, hvis den kunne betale sig økonomisk…

    Jeg har så mange gange oplevet, at de kritiske røster, et eller andet sted repræsenterer en sandhed… Gang på gang er der nogen der må tage front og stille de ubehagelige spørgsmål… Når jeg går ud og lufter de her tanker, og prøver at dele det her materiale, som jeg jo et blevet indviet i, ved at gå til et af Niels Harrits foredrag. Det er meget meget pirreligt, selv i mine egne kredse af kritisk tænkende mennesker… hvem er det der er ofre, og hvem er det der er bødler i den her sag…

    Mere.

  • 3/11-09 Uriasposten – “… ikke mere dit land, end nogen som helst andres” (Svendsen).
  • 17/8-09 Politiken – Birthe Rønn er anmeldt for tortur (Inge Genefke ifm. afvist iraker).
  • 2/9-09 Kirkeasyl.dk – Protest mod tvangsudvisninger foran Integrationsministeriet (Pless).
  • Oploadet Kl. 22:41 af Kim Møller — Direkte link20 kommentarer
    

    6. september 2009

    Set på DR2: “Bush taler om menneskerettigheder, men drikker muslimsk blod.”

    DR2 sender for tiden en hollandsk rejse-dokumentar med originaltitlen Trails From the East (2007), På sporet af Østen. I dagens afsnit, talte hovedpersonen med passagerer i toget mellem Damaskus til Istanbul. Det er artige sager. Islam trænger virkelig til nye PR-rådgivere.

    Først forklarede en islamist, hvad der var ‘uacceptabelt’ i Islam, og bagefter gik det fra skidt til værre.

    Mere.

  • Linktv.com, Trails of the East (kan ses online).
  • DR2, På sporet af Østen (1-13).
  • Oploadet Kl. 00:16 af Kim Møller — Direkte link26 kommentarer
    Arkiveret under:
    Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

     

    « Forrige sideNæste side »