13. november 2020

Hillary, aug. 2020: “Its gonna be a close election… Biden should not concede under any circumstances”

‘Alle skulle have lært at tabe med stil’, skrev Berlingske torsdag, og fredag er det så Børsen der vrøvler om Trumps forestående ’statskup’. De røde aviser er ikke venligere stemt, men når vi taler Trump er forskellen uanselige nuancer indenfor samme svenskrød. Der er for eksempel intet medie, der har skrevet om Demokraternes passiv-aggressive tilgang til 2020-valget, endsige Hillary Clintons støtte til 2016-genoptælling. Det ændrede ikke på valgets udfald, men gav legitimitet. Ja, og så lige endnu et venstrefløjs-hashtag: #Notmypresident.

For blot tre måneder siden stod Hillary Clinton frem med denne her svada til Biden. Opgiv ikke, selv hvis valget er tæt. Få egne folk til at stå for optællingen, det bliver en større juridisk opgave.

“Look, Its gonna be a close election. … We’ve got to have a massive legal operation. I know the Biden campaign is working on that. We have to have poll workers, and I urge people who are able to be a poll worker. We have to have our own teams of people to counter… This is a big organizational challenge … And you know, Joe Biden should not concede under any circumstances… Eventually, i do believe he will win, if we don’t give an inch, and if we are focused and relentless as the other side is.” (Hillary Clinton, 25. august 2020)

(Hillary Clinton, 25. august 2020)

2016, efter valget…

Hillary Clinton’s campaign intends to back the statewide election recount effort in the battleground state of Wisconsin spearheaded by third-party candidate Jill Stein. … Stein, the Green Party’s presidential nominee, also has plans to file recount efforts in Michigan, where NBC News has yet to officially call a winner, and Pennsylvania.

Saturday afternoon, she indignantly tweeted, ‘I will do a recount in any state where the deadline has not passed.

Trump still holds narrow leads in all three states, and his victories in Pennsylvania and Wisconsin provided him with the Electoral College advantage he needed to win the presidency.

Elias acknowledged that ‘the number of votes separating Donald Trump and Hillary Clinton in the closest of these states — Michigan —  well exceeds the largest margin ever overcome in a recount,’ but he said the Clinton campaign felt it was ‘important, on principle,’ to take part in and monitor the process.

If Stein follows through with her promise to pay for recounts in Michigan and Pennsylvania, Elias wrote, the campaign will ‘take the same approach’ with additional states and participate in any verification efforts there.

… It’s an endeavor that will take long hours, hundreds of election workers and millions of dollars — and one that Stein herself admits may not change a thing about Trump’s defeat of Clinton.

‘I don’t think that’s likely… Stein said this week on ‘PBS NewsHour.'” (NBC, 26. November 2016)

Oploadet Kl. 02:50 af Kim Møller — Direkte link57 kommentarer


17. oktober 2020

Naser Khader om afsløring: “Ingen skrev, at historien om Trumps forbindelser til Rusland var falsk.”

Medierne mistede interessen for sagen, da det på det forhåndværende materiale blev sværere og sværere at opfinde nye vinkler mod Trump. ‘Russian collusion’ forsvandt som dug for solen, og de samme medier renser naturligvis ikke Trump kort før et valg. I naturlig forlængelse af forrige post – en knivskarp kommentar af Naser Khader i Jyllands-Posten – Medierne har skadet troværdigheden big time (kræver login).

“… I USA taler man om en ‘oktoberoverraskelse’, når der pludselig kommer store overraskelser i måneden inden præsidentvalget. I år har vi både haft præsident Donald Trumps indlæggelse, efter han blev smittet med coronavirussen. Den anden ‘oktober-overraskelse’ kom onsdag og var på mange måder ligeså spektakulær.

Onsdag frigav præsidenten noter fra den tidligere CIA-direktør John Brennan, der beskriver en påstået plan ‘godkendt af Hillary Clinton’, der skulle ‘ødelægge Donald Trump ved at skabe en skandale, der hævdede forbindelser til den russiske sikkerhedstjeneste’. Noterne blev taget, efter Brennan havde briefet den daværende præsident Barack Obama, som altså dermed må have kendt til planerne.

Når det er en skandale, der rækker ud over bare at være endnu en ‘oktober-overraskelse’, er det fordi, den understreger, at mainstreammedierne ukritisk hoppede på historien om Trumps forbindelser til Rusland. Jeg gætter på, at de afklassificerede noter en dag bliver kaldt den ‘hemmelige oktoberoverraskelse’, fordi den eksplicitte og forsætlige bias mod Trump er nu så stærk, at historien nærmest ingen mediedækning fik. Ingen skrev, at historien om Trumps forbindelser til Rusland var falsk.

Sagaen om de påståede forbindelser til den russiske sikkerhedstjeneste og efterforskningen af et eventuelt samarbejde mellem Rusland og medlemmer af Trumps kampagne fortsatte ind i 2018 og 2019. Artiklerne ligger stadig på New York Times hjemmeside, og avisen vandt endda Pulitzer-prisen for historierne. CNN og mange andre medier både i USA og andre steder som i Danmark citerede ukritisk, hvad New York Times skrev. Det er svært at sige hvorfor, enten hoppede medierne på historien, fordi den kom fra Clinton-kampagnen, eller også vidste de, at den ville skade Trump.

Gravergruppen på New York Times har altså enten gjort sig skyldig i at bruge en dybt utroværdig kilde, eller også har de haft en bestemt politisk dagsorden. Jeg kan ikke forestille mig, at New York Times ikke har gjort alt for at tjekke kilden til historien om de påståede forbindelser mellem Trump og Rusland, men jeg kan godt forestille mig, at avisen har gravet efter historier om Trump, der kunne skade Trump med det ene formål at skade Trump.

… Det er ikke nyt, at medierne er rødere end vælgerne, men det er nyt, at anerkendte medier som New York Times og CNN agerer oppositionsparti og dedikerer hele sendeflader til at skade den siddende præsident, uden han egentlig har gjort andet end at gennemføre sin politik. Det har skadet deres troværdighed big time.”

(Donald Trump på Twitter, 7. oktober 2020)

“Den eksplicitte og forsætlige bias er resultatet af gruppetænkning. Hvis du kun ansætter socialister, socialdemokrater og liberale på en redaktion, så får du en centrum-venstredækning af nyhederne. Dermed får vi ikke hele sandheden, men kun en del af sandheden, eller ren løgn om de konservative republikanere.” (Naser Khader)



7. oktober 2020

Zara Rahim, der førte kampagne for Obama, og var talsperson for Hilly Clinton: “… I hope he dies”

Kristeligt Dagblad har talt med Facebooks Peter Münster, der fortæller at man godt må skrive at ‘Trump bør dø af coronavirus, eller ‘et lignende dødsønske’ mod Mette Frederiksen, da det falder ‘uden for spektret af det, vi mener, er en samtale, som vi skal intervenere i’. Man kan få 30 dages karantæne på Facebook for at skrive ‘Tommy Robinson’ eller ‘neger’, men dødstrusler mod folkevalgte – intet problem.

Uanset hvad, så fortolkes reglerne i flæng, og det er ikke bare tilfældige venstreloonier, der ønsker Trump død. Det er for eksempel Zara Rahim, muslim, der tidligere førte kampagne for Obama, og i 2016 fungerede som talsperson for Hillery Clinton.

(Zara Rahim på Twitter, 2. oktober 2020)

“‘Det er i de seneste fire år gået imod min moralske identitet at tweete dette, men jeg håber, at han dør‘, skrev Zara Rahim, tidligere talsperson for den tidligere demokratiske præsidentkandidat Hillary Clinton.” (Kristeligt Dagblad, 7. oktober 2020)

Træk af tiden…

(Jørgen Klubien på Facebook, 1. oktober 2020)



10. november 2018

Ole Bruun om DR-myter: “.. skabt af liberal-demokratiske politiske kræfter i en indenrigspolitisk kamp”

Macron fornærmer USA i forbindelse med 100-årsdagen for 1. Verdenskrigs afslutning. Medier kunne have fokuseret på Macrons utidige indenrigspolitiske stunt, men reelt kunne der kun være to vinkler. Enten at Macron ydmyger Trump, eller som DR.dk noterer: Trump ‘fornærmet’ over Macrons forslag om en fælles europæisk hær.

Antropolog Ole Bruun har begået en fantastisk kronik i Weekendavisen – Licensbetalt holdnings­påvirkning. Følg linket og læs det hele!

“Hvis man kun forlader sig på DRs USA-dækning, vil Donald Trumps præsidentskab fremstå ubegribeligt: som en forbitret ventetid, indtil han enten bliver afsat, eller hans præsidentskab udløber. Endnu værre, hvis han bliver genvalgt i 2020, vil DRs seere være fuldstændig tabt. Det må være russisk indblanding, storkapitalens magt, frygt for fremtiden eller udslag af, at hvide amerikanere er racister og fremmedhadere. DRs fremstillinger af Trumps præsidentskab er mange og kringlede, men undviger den mest åbenlyse: at i den givne kontekst var Trump for mange et rationelt valg…

Efter at have boet i USA og fulgt amerikansk politik i årevis bliver jeg harm over DRs USA-dækning. Den er selv kernen af problemet: frem for at tilvejebringe forståelse hviler den på en systematisk fordrejning af virkeligheden og bidrager kun til at promovere had mod Trumps vælgere og i sidste ende distance til USA. Ved at påtvinge danskerne en stillingtagen mod Trump afslører DR (endnu en gang) sin hang til venstrefløjspolitik og holdningspåvirkning. Fremfor at levere seriøs og uafhængig journalistik fungerer DRs dækning som et filter, hvor Trumps problemer styrer nyhedsvalget, og hans inden- og udenrigspolitiske sejre forbigås, og hvor historien er dresseret til at udelukke enhver sympati. …

Værst er det med DRs nuværende USA-korrespondent Steffen Kretz, der forekommer at være fuldstændig i lommen på CNN og New York Times. Manden griber ethvert strå og fletter det ind i en historie om Trumps snarlige fald eller rigsretssag. Med reportager og holdninger hentet direkte fra de liberale medier ser alt sort ud for Trump.

Andre reportager er groteske: som da en lille gruppe nynazister i foråret samledes i Georgia, tolkedes det som at nynazisterne rører på sig under dække af Trumps præsidentskab. Hvorimod moddemonstrationen bestående af hundredvis af medlemmer af Antifa, en af de mest intolerante bevægelser i USA, som har stået for stribevis af voldelige og hadefulde demonstrationer mod unge konservative og blokeret deres adgang til universiteter, forbigås. Eller efter at FBI blev sat til at undersøge beskyldningerne mod højesteretsdommer Brett Kavanaugh, hvor Kretz glemmer at gengive resultatet af undersøgelsen og i stedet fokuserer på ‘højredrejningen’ af højesteret. … Steffen Kretz er selv indbegrebet af det, som Trump benævner fake news: politisk motiveret og entydigt fordrejet nyhedsdækning. …

Andre dele af DRs USA-dækning gør ringe forskel: Jersilds hylekor med dets halve fortællinger og utilbørlige sprogbrug, Kim Bildsøe Lassens medfølende interview med Hillary Clinton og dokumentarserien om New York Times, der efter selv at have ført an i kampagnen mod Trump nu promoverer et budskab om, at ‘Trump fører krig mod de frie medier’. Alle gengiver de myter, som er skabt af liberal-demokratiske politiske kræfter i en indenrigspolitisk kamp, og som ofte har karakter af politisk teater.

DRs journalistik hviler på en række myter om det amerikanske samfund, som særligt trives på venstrefløjen. Myter om, at Republikanerne repræsenterer kapitalinteresser og derfor er utroværdige; at CNN og New York Times er neutrale og upartiske medier, hvorimod Fox News tilhører det yderste højre… På mediefronten viser en analyse af konsulentbureauet Brand Keys, at det ikke er CNN eller New York Times, der repræsenterer midten, men snarere Fox News. Faktisk er Fox News ifølge undersøgelsen nu den amerikanske nyhedskanal, der nyder størst troværdighed (efter engelske BBC).”

(Brand Keys, Media Trust Tracker, 2018; Foto: MediaPost)



31. oktober 2017

USA: Hillary-fløj betalte for rapport, der ‘berettede om Trumps skandaler og samarbejde med russerne’

‘Leoparddrengen’, der har 21.000 følgere på Twitter, rettede søndag et angreb mod Berlingske, på grund af avisens bloggosfæriske ‘bataljon af hadspredende galninge’. Identiteten fik støtte fra Paula Larrain, tidligere vært på TV-avisen, der mente redaktør Tom Jensen burde ‘tage kritikken’ til efterretning. Hun var aktiv hos De Konservative for blot to valgperioder siden.

Jeg gætter på, at Larrain & Co. også er bekymret over Bent Blüdnikow-klummen ‘USA set med borgerlige briller’. Fra B.dk – Amerikanske journalister er i chok.

“I sidste uge kom en afsløring, der rystede journalisterne i den etablerede presse. Washington Post skrev tirsdag, at Hillary Clintons kampagnestab og Det demokratiske Partis organisation sammen havde betalt for den rapport om Donald Trump, der berettede om Trumps skandaler og samarbejde med russerne. Det var denne rapport, udarbejdet af den britiske fhv. efterretningsmand Christopher Steele, der berettede, at Trump havde været sammen med russiske ludere på et hotel og at de havde tisset i den seng, hvor præsident Obama og hans hustru tidligere havde sovet. Saftige sager hvoraf intet indtil nu er dokumenteret, men som blev gentaget og gentaget i amerikansk og europæisk presse.

Clinton-staben og Det demokratiske Partis organisation kanaliserede pengene hemmeligt gennem et advokatfirma ved navn Perkins Coie, som betalte et selskab ved navn Fusion GPS, der så igen havde fået fat i Cristopher Steele. Det vil sige, at Clinton-staben og demokraterne samlede smuds med baggrund i russiske kilder for at sværte en præsidentkandidat til. Clinton-folkene og demokraterne tav om deres aktive andel i kampagnen og løj systematisk over for journalisterne. Journalisterne var lette ofre, for de var så forhippede på at få noget skidt på Trump og hans stab, at de blindt troede på alle oplysninger. …

Sagen rejser spørgsmål om FBIs ageren generelt og endnu en sag ryster FBI, fordi det nu er kommet frem, at russerne betalte store beløb til Clinton-parrets fond i 2009-2010, samtidig med at russerne erhvervede rettigheder til forekomster af uran i USA. Det skete i den periode, hvor FBIs leder var Robert Mueller – ja, den samme Robert Mueller, som er sat til at undersøge om Trump-staben intrigerede med russerne. …

Wall Street Journals kommentator Kimberley A. Strassel skriver: ‘Hvis Steele-rapporten endte hos det demokratiske partis organisation og Clintons politiske medarbejdere, så kan du bande på, at den også havnede i Obamas Hvide Hus. Dette forklarer måske, hvorfor Obamas politiske aktører begyndte at aflytte Trump-staben. De ledte efter noget afslørende, noget der kunne diskvalificere Trumps kandidatur. …’

En af de interessante aspekter af de sensationelle nye afsløringer er, at journalisterne fra de etablerede medier, som har brugt store ressourcer for at finde noget snavs om Trump, nu er i chok.”



22. januar 2017

Arrangør af anti-Trump kvindemarch for menneskerettigheder er sharia-tro muslim, Hamas-relation

DR Online beretter, at ‘Women’s March Copenhagen’ trak 2500 danske kvinder på gaden, en del med lyserøde ‘pussy-hatte’. Trine Christensen, generalsekretær i Amnesty International, forklarer til citat, at ‘kvinders rettigheder er menneskerettigheder’. Udgangspunktet for de mange samtidige demonstrationer kloden rundt, var Trumps berømte ‘Grab them by the pussy’-kommentar, der nok var vulgær, men ikke en normativ opfordring, nærmere en humoristisk konstatering ytret under private former i 2005, da han stadig var bedste venner med The Clintons.

Herunder Linda Sarsour, en af de fire arrangører bag den oprindelige march i Washington DC. Fra Daily Caller – Women’s March Organizer Recently Met Ex-Hamas Operative, Has Family Ties To Terror Group.

“Linda Sarsour, one of the organizers behind Saturday’s Women’s March, being held in Washington, D.C., was recently spotted at a large Muslim convention in Chicago posing for pictures with an accused financier for Hamas, the terrorist group.

Sarsour, the head of the Arab American Association of New York and an Obama White House ‘Champion of Change,’ was speaking at last month’s 15th annual convention of the Muslim American Society and Islamic Circle of North America.

While there, she posed for a picture with Salah Sarsour, a member of the Islamic Society of Milwaukee and former Hamas operative who was jailed in Israel in the 1990s because of his alleged work for the terrorist group.

… Sarsour has acknowledged in past interviews that she has cousins serving prison time in Israel because of their work for Hamas.”

(Linda Sarsour, 2017 – Mere hos Gateway Pundit; Foto: Youtube)

… when you’re a star they let you do it. You can do anything. Whatever you want. You can do anything. Grab them by the pussy. You can do anything.” (Forretningsmanden Donald Trump, 2005)



2. januar 2017

Jesper Larsen om ‘fake news’-tema: “Deadline manipulerede seerne for at fremme en dagsorden…”

Hvis ‘fake news’ blot betød ‘falske nyheder’, så ville mediernes kampagne være en god ting. I praksis er det en kamp, ikke mod opdigtede nyheder, men mod fortolkningsfrihed, et forsøg på at bevare definitionsretten. Før journalisterne forstår det, har de intet forstået.

Skarp analyse af Jesper Larsen på Kommunikationsforum – DR Deadlines forfalskede falske nyheder.

“Den 23. december havde DR Deadline tema om falske nyheder i en udsendelse, der havde følgende programinformation:

I 2016 brød falske nyheder for alvor igennem mediemuren. Det skete med kulørte historier, såsom at Hillary Clinton er satanist. Vi samler de bedste og værste eksempler fra de falske nyheders mediemaskiner. Og Sigge Winther spørger også om falske nyheder kan være med til at ødelægge valgene i Tyskland og Frankrig i 2017?

I studiet var to gæster, henholdsvis lektor David Bundz Pedersen fra Aalborg Universitetet og journaliststuderende på RUC, Caroline Damsgaard Christensen, der blev præsenteret som journalist fra Mandag Morgen.

Studievært Sigge Winther starter med at konkludere ‘der er et våbenkapløb mellem Rusland og USA i forhold til falske nyheder’ og herefter bringes gæsternes bedste/værste eksempler. Præmissen er altså seerne får det mest falske fra hele 2016.

(Deadline, 23. december 2016)

EKSEMPEL 4 – HILLARYS SALG AF VÅBEN TIL IS

Bertel Teilfeldt Hansen, postdoc. på Københavns Universitet, siger i en trailer for Deadline på Facebook at ‘Noget af det værste eller det mest absurde er, at Hillary skulle have solgt våben til IS’

Vi kender ikke Teilfeldts kilde, men det er irrelevant. Vi ved fra WikiLeaks og FBIs frigivelser af Hillary Clintons mails, at hun selv skrev hun vidste Saudi Arabien støttede både Islamisk Stat samtidigt med hendes fond tog imod penge derfra. Derudover godkendte Clinton som udenrigsminister det største våbensalg til Saudi Arabien nogensinde.

Teilfeldt kan læse op på historien på f.eks. 21st Century Wire og Salon. Hvis han ikke bryder sig om disse sites, der beskyldes for ‘fake news’, så har The Independent og International Business Times også historien, der ikke har været bragt i Deadline.

Studievært Niels Kause-Kjær konkluderede i en tidligere Deadline udsendelse, at der ikke var grund til at beskæftige sig med WikiLeaks, til trods for at WikiLeaks aldrig har publiceret falsk materiale. CNN gik skridtet videre og fortalte seerne det var ulovligt at læse Clintons lækkede mails, fordi de var stjålet, så folk skulle i stedet lære om indholdet fra CNN.

[…]

Deadline, der er underlagt public service forpligtelsen, har i udsendelsen klare politiske budskaber til deres seere, som fremføres af gæsterne. Budskabet er, at ‘falske nyheder’ er et problem.

Bertel Teilfeldt Hansen siger ‘det polariserer samfundet og spolerer muligheden for en demokratisk debat’.

David Bundtz Pedersen: ‘Det destabiliserer en masse af de mekanismer vi har været vandt til, f.eks. den tillid der har været mellem forskellige stridende parter og den demokratiske samtale bliver enormt udfordret, når bliver så polariseret, som tilfældet er.’. Ifølge Bundtz er falske nyheder desuden ‘gift for demokratiet’.

Caroline Damsgaard: ‘Problemet med falske nyheder er, at det mindsker det politiske handlerum, så det kan være svært at skabe opbakning til et politisk standpunkt, for det skaber tvivl om den objektive sandhed. Hvis der f.eks. er et problem, så får folk alle mulige forskellige oplysninger’

Deadlines gæster og Deadline legitimerer indskrænkninger af presse- og ytringsfriheden med henvisning til, at det er i demokratiets bedste, til trods for ikke et eneste eksempel omhandler opfordringer til vold eller andre anti-demokratiske tiltag.

Jeg betragter det som en totalitær og farlig udvikling, hvor målet er at skabe folkelig opbakning til censur. Som jeg har skrevet i artiklen om EU’s propaganda task-force East StratCom på KForum, så ligger der en overordnet plan om at censurere systemkritiske nyheder og informationer, da disse ‘polariserer’. ..

Bundtz påstår i udsendelsen der var ‘russisk indflydelse under Brexit folkeafstemningen’, hvilket er ironisk set i lyset af, at han angiveligt er ekspert i ‘det post-faktuelle samfund’, men sidder i studiet og opfinder nyheder og i øvrigt citerer Hillary Clinton som sandhedsvidne. …

Damsgaard håber at det viser sig at være en ‘falsk nyhed’ at højre populismen vinder frem i Frankrig og at Marie Le Pen ikke bliver valgt i det franske præsidentvalg, for Damsgaard stoler på EU og mener polariseringen i asyl- og immigrationsspørgsmål er Ruslands skyld.

Deadline formåede ikke at levere et eneste eksempel på en falsk nyhed, der i substansen kunne kandidere til at være årets værste. Deadline manipulerede seerne for at fremme en dagsorden om at skride til handling mod indhold på internet man i Deadlines politiske kredse ikke bryder sig om.

Det er skræmmende der over en bred kam i danske massemedier tilsyneladende er opbakning til en kurs vi normalt ville kritisere totalitære systemer for. Medierne burde i stedet kigge indad og reflektere over hvorfor de angiveligt bliver udkonkurreret på troværdighed.”



24. november 2016

Lars Tvede: Jævne lovlydige borgere er træt af den voksende stat, og ‘den påduttede multikulturalisme’

Skøn kommentar af finansmanden Lars Tvede, der forleden sprang ud som Pernille Vermunds kæreste. Sakset fra Altinget – Tvede: Oprøret, der blev tysset i gang.

“Vi kan vel alle huske historien om den katolske kirke i middelalderen. Altså den dér med en velmenende græsrodsbevægelse, der blev til en institution, som derefter voksede sig stadigt større. Og større. Og så til sidst stor nok til at den sad på en stor del af landjorden i mange lande, regerede fra glitrende paladser, hvorfra den fortalte jævne folk, at de var syndere med udsigt til en frygtelig skæbne, der dog kunne undgås, hvis de købte afladsbreve eller på anden måde underkastede sig og spyttede i kassen. Denne institution påkaldte sig altid godheden, og hvis folk ikke var enige, blev de straks udråbt som ‘kættere’, ’syndere’ og ‘fordømte’. ‘Du ejer ikke dig selv,’ var budskabet. ‘Gud ejer dig. Og vi alene repræsenterer Gud. Så gør hvad vi siger!’

Det er vel rimelig klart, hvor jeg vil hen med den historie, men tillad mig alligevel at tage turen. Staten er nemlig for mig nutidens pendant til middelalderens katolske tyranni. Det er den gigantiske organisme, der nu tager en betydelig del af borgernes penge, dikterer i stadigt finere detaljer, hvordan de skal leve deres liv, overvåger deres handlinger, udråber dem til miljøsyndere og truer dem med undergang, hvis de ikke støtter op omkring statens utallige projekter. Det er øjet i det høje; moralisten og tyrannen, som dag for dag, måned for måned og år for år tiltager sig stadigt mere magt fra de jævne folk. …

De føler sig snydt, fordi systemet konstant piller folk ud, som det er ’synd for’ og som der derfor skal kastes offentlige midler efter, selvom eller fordi de netop IKKE passer deres arbejde og/eller IKKE overholder loven. Jævne, pligtopfyldende folk undres eksempelvis, når utilpassede inviteres på luksusferier, når grove kriminelle får lov til at slå til igen og igen efter afsoning af meget korte straffe, eller når udlændinge, der voldtager og stjæler, ikke udvises. De er trætte af den påduttede multikulturalisme, som beviseligt fører til mere vold, flere tyverier, mere vandalisme og utryghed. De er frustrerede over at se folk, der gør velfærd til en livsstil uden at kassen nogensinde smækkes i. De forbløffes, når deres penge bruges til farceagtigt offentligt projektmageri, verdensfjern humanistisk forskning og absurd bureaukrati en masse.

… Mange jævne folk er nu tydeligvis gale grundet den måde, de er blevet behandlet, når de har protesteret. Hillary Clinton kaldte eksempelvis Trumps støtter ‘the basket of deplorables’ og ‘racist, sexist, homophobic, xenophobic, islamophobics’. Danskere, der protesterer imod islamisk masseindvandring, er tilsvarende kaldt racister, som om religion var en medfødt race snarere end et selvvalgt tankesæt.

… når man lægger låg på en gryde med kogende vand, eksploderer den let til sidst, og det er det, der er ved at ske nu.”

(‘Basket of deplorables’, Hillary Clintons 2016-udgave af ‘Vast right-wing conspiracy’; Foto: Twitter)

“… I do believe that this is a battle. I mean, look at the very people who are involved in this—they have popped up in other settings. This is—the great story here for anybody willing to find it and write about it and explain it is this vast right-wing conspiracy that has been conspiring against my husband since the day he announced for president.” (Hillary Clinton, 27. januar 1998)

“You know, just to be grossly generalistic, you could put half of Trump’s supporters into what I call the basket of deplorables. They’re racist, sexist, homophobic, xenophobic, Islamaphobic — you name it.” (Hillary Clinton, 25. august 2016)



20. november 2016

Valgaften på Syddansk Universitet: 94 procent af de fremmødte studerende ville stemme på Hillary

På Syddansk Universitet var der fredagsbar på valgaftenen, skriver Fyens.dk.

“Balloner, flag og servietter i de rigtige farver. Blå, hvid og rød. Der var ingen tvivl om temaet i aftenens fredagsbar på Syddansk Universitet. Det amerikanske valg.

Der var heller ingen tvivl om, hvem der ville vinde, hvis fredagsbarens gæster kunne få lov til at bestemme. Hillary Clinton fik en knusende valgsejr i fredagsbaren tirsdag aften.

Aftenens valggeneral, Michelle Førstø fra Center for Amerikanske Studier, vurderede, at seks procent af barens gæster rakte hånden mod loftet, da hun spurgte, hvem der ville stemme på Donald Trump. Det var højt sat.

Nu, bagefter, kommer de frelste stemmer frem og siger at de hele tiden har ment at journalisterne var forkerte på den. Den korte version er at meningsmålinger i hvert fald ikke skal tages så seriøst. Susanne Sayers i Journalisten.

“Ingen havde forudset det, lyder det igen og igen, og det er sandt. Jeg har selv delt opslag på de sociale medier, hvor mennesker, som ved betragteligt mere om meningsmålinger end jeg selv, fastslog, at Trump ikke havde en chance, at det var medieskabt gøgl at tale om et tæt løb.”

“Det er ikke første gang, det er sket. Senest var briternes Brexit et chok – meningsmålingerne havde vist en snæver, men dog sikker sejr til Remain-siden. Og ved seneste folketingsvalg i Danmark havde ingen målinger forudset, hvor massivt Dansk Folkeparti ville gå frem og ændre det politiske landkort.”

Uffe Gardel stemmer i – men glider pænt henover det man vel kan kalde journalisters ‘wishful thinking’, hvorefter han opremser 7 ting medierne (og andre) kan lære af Trumps sejr.

“I en tilsyneladende flagellantisk selvransagelse river mediefolk sig i disse timer og døgn i håret over, at de dog kunne tage sådan fejl: Donald Trump blev præsident. Én konklusion synes allerede at udkrystallisere sig, en konklusion, som efterlader den journalistiske selvfølelse intakt: Det er også de dumme meningsmålingers skyld.”

Trods Gardels afsluttende sarkasme handler de 7 punkter kun om hvor lidt man kan stole på meningsmålinger. Er det slet ikke journalisternes skyld? Er det bare sjov og ballade indtil næste gang? Er det helt i orden at den såkaldt fjerde statsmagt og 96% af landets højest uddannede unge, i så høj grad afviger fra resten af befolkningen? (og iøvrigt tager fejl i deres verdenssyn)

(Skuffede studerende, Syddansk Universitet – retoucheret foto via Fyens.dk, 8. november 2016)

Oploadet Kl. 09:40 af Oikonea — Direkte link24 kommentarer


18. november 2016

Benjamin Rud Elberth om falske historier på sociale medier: “Vi mangler ganske enkelt et faktapoliti.”

Benjamin Rud Elberth har begået en læseværdig klumme om falske historier på sociale medier. Der bliver dog aldrig enighed om hvad der er sandt eller falsk, og da Ph.d. Melissa Zimdars forleden gjorde et forsøg røg flere store konservative sider ind under ‘False, misleading, clickbait-y and satirical ‘news’ sources’. Breitbart var på niveau med The Onion, hvad svarer til at sammenligne Snaphanen med Rokokoposten.

Kvalificeret moderation er censur, og ligesom demokrati er bedre end alternativet, så er opdigtede historier, mindre problematisk end undertrykt sandhed. Som blogger forholder jeg mig ofte til problematikken, og kommer ofte til at researche gode historier ihjel. Senest to USA-kort, der viste nøje Korrelation mellem distrikter vundet af Trump og lav kriminalitet jf. ‘Government released crime rate of 2013’. Som Washington Post nu har beskrevet, så var kortet over kriminalitetsniveauet i virkeligheden valgresultatet fra 2012 illustreret af en Michigan-statistiker.

Rud Elbert skal have ros for at fremhæve anti-Trump-historier, selvom det vel sagtens blot beviser hvilke fløjs propaganda hans feed er domineret af. Hans løsningsmodel er helt uspiselig, men jeg er jo heller ikke tidligere socialdemokrat – Elberth: Vi mangler et fakta-politi.

“På valgnatten i det amerikanske valg var det et tweet om Trump-tilhængeres racisme, der gik viralt. Og blev retweetet over 100.000 gange. Den konto er suspenderet nu af Twitter.

Fænomenet er slet ikke nyt. Og skabelonen med personen, der får trykket et falsk rygte af sted på sociale medier og må sige undskyld bagefter er et fast fænomen. Ligesom den horde af falske Twitter- og Facebook-konti, der bevidst spreder falske historier. Det sker hver eneste dag og hver eneste time – på alle stofområder, politik, økonomi, sport. …

Når vores indre dokumentarist rykker ud, har vi bare glemt, at vi ikke er journalister. Jeg er i øvrigt heller ikke journalist, selvom folk på Altingets Facebook-side bliver ved med at skrive det, fordi de ikke bruger tre sekunder på at tjekke det.

Af og til er jeg også bare idiot – Det var jeg for to måneder siden, da jeg retweetede, at Trumps skattepapirer var udsendt fra en adresse i Rusland. Jeg sad på en grillbar og spiste pomfritter med tømmermænd. Og nåede ikke at tænke over, om det var specielt hensigtsmæssigt at sende ud til mine cirka 9000 følgere på Twitter. Journalister er ganske ofte også selv idioter – når de retweeter falske rygter eller ligefrem skriver historier om dem i jagten på at komme først. …

Resultatet bliver ligegyldighed, eller ligefrem apati. Og det ødelægger vores mulighed for at tage de rigtige valg i en kompliceret verden, hvor ligegyldigheder pumpes op til at være gigantiske, og de rigtige problemer simpelthen ikke bliver genstand for vores opmærksomhed. For ingen aner længere, hvad der er op og ned, eller hvor vi skal finde svar.

… Mediestøtten bør i højere grad målrettes til at sikre programmer og værktøjer, der kan afdække rygter, aflive falske historier og elementer, der er en trussel mod det, der er sandt. For lige nu er der for mange gamle artikler, der blusser op som nye – også i det danske mediebillede. For mange historier, der bliver skrevet, hvor vi finder ud af, at der ikke var hjemmel eller hold i billetterne til at skrive historierne. Vi mangler ganske enkelt et faktapoliti. Ellers bliver det idioter – som dig og mig – der får lov at at fortælle, hvad sandheden er. Og det bliver det bestemt ikke mere sandt af.”

(Twitter-hoax, 2016)

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper