8. august 2015

ARD-vært maner til kamp mod internet-racister: “… stå fast, åbn munden og spid folk i offentligheden.”

I skrivende stund klynker Politiken-segment over at Jon Stewart har proklameret, at The Daily Show stopper. Politisk underholdning af og for venstrefløjen, og derfor naturligvis også et talkshow der ender på danske kanaler. En klassisk Stewart-sketch inkluderer en gakket udtalelse fra enkeltperson på højrefløjen, og så en solid gang stråmænd og associationer serveret med et kækt smil – sådan er de her konservative.

Onsdag aften proklamerede ARD-værten Anja Reschke i en tv-kommentar, at hun vil blive lagt for had på sociale medier, hvis hun argumenterer for en Tyskland bør tage imod flere ‘økonomiske flygtninge’. Den kreative klasse der for 10-15 år siden knuselskede internettet, ser nu frie ytringer som fjenden, og maner til angreb: “… stå fast, åbn munden og spid folk i offentligheden”. Moralen er klar: Ytrer man sig mod flygtninge, så faciliterer man mordbrande. “… massen stadig står på den rigtige side”, pointerer hun, men hun vil næppe have en folkeafstemning.

DR kan ikke være helt så bramfrie som Anja Reschke, men ville gerne. Fra DR Online – Tysk tv-vært sender nettet på kogepunktet med krigserklæring mod racister.

“Den tyske nyhedsoplæser Anja Reschke har udløst en gigantisk online-debat, efter hun i en kommentar i onsdagens Tagesschau, den tyske tv-kanal ARD’s store nyhedsudsendelse, efterlyste, at den brede befolkning bliver bedre til at hænge racister ud på nettet.

Reschke brugte et indslag i nyhedsprogrammet til at skælde hadefulde kommentatorer ud. Hun mener, at det hårde sprog mod flygtninge opildner til brandstiftelse og angreb på flygtninge, som er steget voldsomt i Tyskland i 2015 med over 400 overgreb på flygtninge.

… Hovedpointen i kommentaren er, at den tyske befolkning er nødt til at svare igen på det, Anja Reschke kalder had-tirader mod migranter.

Hun opfordrer de ‘anstændige’ tyskere til at handle…”

(ARD-vært Anja Reschke opfordrer til angreb på ‘hadefulde kommentatorer’, 5. august 2015)

Apropos. Sakset fra den anonyme Facebook-gruppe ‘Velkommen i offentligheden’, ultimo juli 2015 (nu slettet).

“‘Uriasposten’ (Kim Møller’s blog) er og bliver en hån mod det Danske frisind. Vores krav, hvis vores foretagende mod Kim Møller skal stoppe:

En totalt og øjeblikkelig stilhed, fra Kim Møller. (Uriasposten & Mosbjerg Folkefest, standses, aflyses, ophører!)

– Kim, du fik denne advarsel…”

[…]

Jesper S.: Hvad har i tænkt jer at gøre hvis han ikke stopper?

‘Velkommen i offentligheden’: Det vil han finde ud af…



6. november 2012

Peter Kurrild-Klitgaard: Blot 4 pct. af danskerne ville stemme på Romney – Obama er stadig mediedarling

Sammen med gode venner tager jeg idag et lille smut til Europarlamentet i det belgiske, og jeg får hermed, desværre og Gudskelov, ikke mulighed for at følge de danske mediers dækning af den amerikanske præsidentvalg på valgaftenen. Peter Kurrild-Klitgaard i Berlingske – Obama er stadig mediedarling.

“En Gallup-undersøgelse viste for nyligt, at 85 procent af danskerne ville stemme på Obama, hvis de havde mulighed for det. Blot 4 procent ville stemme på Romney. Journalisternes holdning til de to kandidater er næppe meget anderledes.

For den danske mediedækning af præsidentvalget kan ikke se sig fri for at være i Obamas favør. Hver gang der i det seneste år er publiceret en negativ og kritisk artikel om Obama og Demokraterne, er der publiceret tre om Romney og Republikanerne. Af de 1.550 artikler, der har været skrevet i de landsdækkende dagblade om den amerikanske valgkamp, er der alene skrevet 61 artikler om Obama og Demokraterne med en kritisk vinkel. Til sammenligning er der skrevet hele 178 negative og kritiske artikler om Romney og hans parti. Det svarer til knap 12 procent af alle artikler.

Der er dog store forskelle på vinklingen og dækningen mellem de enkelte dagblade. Særligt tabloidaviserne tegner ofte et ensidigt og unuanceret billede af de to kandidater og kopierer i vid udstrækning amerikanske mediers udlægninger. Mens aviser som Ekstra Bladet og BT dyrker stereotype helte- og skurkeroller og ignorerer nuancerne i den amerikanske valgkamp, har medier som Berlingske, Politiken og Weekendavisen en langt mere dybdegående og balanceret dækning.

Men selvom mediedækningen har taget et kvantespring fra valget i 2008, hvor en stor del af den danske presse faldt i svime over Obama og ukritisk beskrev ham som en frelser, så oplever vi stadig en fordrejet og fortegnet dækning af valgkampen, der i dele af pressen går i retning af en form for Obama-heppekorsdækning, som USA-korrespondenten Annegrethe Felter Rasmussen omtalte tendensen i en kommentar på Facebook. Som når vi f.eks. hører om »Romneys mange fejl« (BT, 28. september 2012), når »Romney kvajede sig« (Ekstra Bladet, 12. august 2012), eller når »Romney løj igen« (Ekstra Bladet, 28. januar 2012). Modsat er medierne fyldt med overskrifter som »Obamas drøm består« (Kristeligt Dagblad, 26. juni 2012), »Derfor vinder Barack Obama præsidentvalget« (Jyllands-Posten, 13. september 2012) eller »Obama i topform« (BT, 18. oktober 2012). Mens dele af den danske presse fokuserer på Republikanernes fodfejl, fejlskud og fadæser, favoriserer selvsamme medier Demokraterne og Obama med positiv omtale. Af og til ligner den danske mediedækning mest af alt et afsnit af The Tonight Show eller Colbert Report, hvor de to prodemokratiske talkshowværter, John Stewart og Steven Colbert, med sylespids satire udstiller Republikanernes udtalelser.

Ser man nærmere på indholdet af danske mediers kritiske vinkler og negative historier om henholdsvis Demokraterne og Republikanerne, tegner der sig også et interessant mønster. De kritiske artikler om Demokraterne og Obama fokuserer i overvejende grad på de sidste fire års politiske resultater, eller mangel på samme, den økonomiske situation, USAs gæld, ledigheden og den kontroversielle sundhedsreform. Den kritiske vinkel fokuserer i høj grad på den førte økonomiske politik eller udefrakommende faktorer og meget lidt på personsager eller udsagn fra Obama-lejren.

Det gør dækningen af Romney og Republikanerne derimod. Her er det skandalerne og enkeltsagerne, der hiver de store overskrifter, og som bliver highlightet i de danske medier. Det er historierne om skolemopperen Romney eller »hundevennen« Romney, som transporterede sin hund på sin tagbagagebærer, eller om præsidentkandidaten, som spørger, hvorfor man ikke kan åbne vinduerne i flyvemaskinen. Det er historien om, at Romney i en tale præsenterer Paul Ryan som landets næste præsident i stedet for vicepræsident. Ryan hører vi også mest om, når han overdriver med sin maratontid eller tager opvasken i et suppekøkken for fattige, hvor de fattige er taget hjem og opvasken for længst er klaret. Korte – og kontroversielle – statements fra Romney gentages i en uendelighed: »Jeg kan godt lide at fyre folk«, »Jeg er ikke bekymret for de virkeligt fattige«.

Det er de kontroversielle historier om abort, voldtægt og kvindesyn, der ofte bliver fremhævet som republikansk politik, når vi gentagne gange kan læse om kongresmanden Todd Akin, som udtalte, at voldtægtsramte kvinder selv kan blokere for uønsket graviditet. Eller når Indianas republikanske kandidat til Senatet, Richard Mourdock, mente, at »selv når livet begynder med en forfærdelig begivenhed som voldtægt, er det noget, Gud planlagde skulle ske«.

Medierne svælger i sådanne historier. De er underholdende. De er lettere at forholde sig til end tørre facts om Romneys og Ryans økonomiske planer og visioner for det amerikanske samfund. Men seriøs og balanceret pressedækning er det ikke, og det giver langtfra et dækkende eller retvisende billede af Romneys og Republikanernes politiske mærkesager.”



25. september 2012

DR om Mitt Romney der kaldte Obama’s vælgere for ’samfundsnassere’ foran rige støttere – Foxnews…

Den amerikanske præsidentvalgkamp er ikke helt oppe i gear endnu, men de danske medier mobiliserer tydeligvis. I sidste uge tærskedes der langhalm på Mitt Romneys meget omtalte ‘47-procent bemærkning‘, dokumenteret af en lille video optaget i skjul under en fundraising tidligere på året.

“There are 47 percent of the people who will vote for the president no matter what. All right, there are 47 percent who are with him, who are dependent upon government, who believe that they are victims, who believe the government has a responsibility to care for them, who believe that they are entitled to health care, to food, to housing, to you-name-it — that that’s an entitlement. And the government should give it to them. And they will vote for this president no matter what. … These are people who pay no income tax. … [M]y job is not to worry about those people. I’ll never convince them they should take personal responsibility and care for their lives.

(Mitt Romney til fundraiser, 17. maj 2012; Se evt. Businessinsider.com)

Det lyder selvfølgelig barsk, at Mitt Romney på forhånd udelukker at han kan få støtte fra vælgere der er afhængige af staten, men der er intet usandt i kommentaren der basalt set handler om valgstrategi. Det er sund fornuft, ligesom ingen vel kritiserer Liberal Alliance for ikke at søge støtte blandt kontanthjælpsmodtagere og offentlige ansatte. De er afhængige af staten, og kan næppe vindes uden at gøre vold på politiske målsætninger. Et positivt politisk projekt kræver fokus på kernevælgerne – sund fornuft.

Fredag morgen kunne man i Radioavisen høre, at Romney havde kaldt Obamas vælgere for ’sociale snyltere’, et ordvalg der også blev anvendt af DR Online, og kun overgås TV-avisen sidste tirsdag – ’samfundsnassere’. Det var ganske enkelt ikke det Mitt Romney sagde.

Fredag aften bashede Jon Stewart rutinemæssigt Foxnews på DR2, der i den danske oversættelse fik betegnelsen ‘mundlortebjerget’. Samme tendens havde en artikel på DR Online samme dag om amerikanerne tiltro til deres medier, hvor en Gallup-måling illustreres med Foxnews-logo, selvom målingen jo faktisk understreger at amerikanerne opfatter medierne som værende til venstre for midten. Kritikerne er hovedsageligt på højrefløjen, og de ser næppe Foxnews som problemets kerne.

“60 procent af amerikanerne har meget lidt eller slet ingen tro på oplysningerne fra de amerikanske nyhedsmedier. … Det negative syn på medierne kommer i første omgang fra personer, der identificerer sig selv som republikanere eller uafhængige. Kun 26 procent af republikanerne og 31 procent af de uafhængige udtrykker tillid til aviser, radio og tv. Blandt demokraterne ser det noget anderledes ud. Her siger 58 procent, at de har tillid til medierne.”

(DR Online, 21. september 2012: Amerikanernes tro på medier er i bund)

Oploadet Kl. 12:26 af Kim Møller — Direkte link21 kommentarer


27. november 2011

“Det er en rigtig dårlig ide at se Fox News”, skrev Politiken – og henviste til ny undersøgelse

I sidste uge kunne Politiken fortælle, at en ny undersøgelse påviste, at folk der ser Fox News er dummere end resten af verden, og det er selvfølgelig rent guf for avisen. Her lidt fra – Ny undersøgelse: Fox News er ikke bedre end ingenting.

Det er en rigtig dårlig ide at se Fox News… Det viser en undersøgelse fra Fairleigh Dickinson University, som flere amerikanske medier citerer i dag.

Undersøgelsen konkluderer på baggrund af interview med 612 vælgere fra New Jersey, at det faktisk bedre kan betale sig helt at undlade at se eller læse nyheder frem for at få sine nyheder fra Fox News.”

Det ligger i Politikens referat, at kanalen gør folk dummere, men ser vi på spørgsmålene, så ser vi at Fox’ seere ligger i bunden i forhold til de fleste emner, det være sig eksempelvis i forhold til Occupy-bevægelsen, hvor der spørges hvorvidt de demonstrerende hovedsageligt er republikanere eller demokrater.

Hele 13 pct. af Fox-seere mener Occupy-bevægelsen hovedsageligt består af republikanere, væsentligt flere end hos hos de fleste medier og tre gange så mange som hos niche-kanalen NPR. Den ene dag kritiserer venstrefløjen Fox for at bashe venstreorienterede, den næste dag påviser forskere, at Fox-seere er dumme fordi de har et mere nuanceret syn på samme.

(Fairleigh Dickinson University’s PublicMind, Some News Leaves People Knowing Less, s. 5)

Fox News er en mere amerikansk TV-station end eksempelvis CNN, og det kan ikke undre lige netop Fox’ seere ved mindre om udenrigspolitiske emner. Fox’ Ezra Levant ironiserer i et seværdigt indslag over, at det relativt ukendte universitet netop har afholdt forelæsning af Che Guevaras datter, men bliver så seriøs og henviser til et af de spørgsmål der skiller vandene.

Et yderst tvetydigt spørgsmål, som Politiken refererer således…

Et af spørgsmålene lød, hvorvidt det efter respondenternes bedste overbevisning var lykkes oppositionsgrupper at vælte Hosni Mubaraks styre i Egypten. 49 procent af Fox News’ seere svarede rigtigt mod eksempelvis 68 procent af folk, der lytter til radiokanalen NPR. Og det rigtig sjove – Fox News-seere var 18 procentpoint mindre tilbøjelige til at svare rigtigt end dem, der slet ikke så eller læste nyheder.”

(Fairleigh Dickinson University’s PublicMind, Some News Leaves People Knowing Less, s. 3)

Mubarak er ikke nævnt i undersøgelsen, og det militærstyre der holdt ham oppe trækker stadig i trådene. Der er stadig ikke kommet et nyt styre, og her ni måneder senere demonstrerer egyptere demonstrerer stadig på Tahrirpladsen.

Der er lavet utallige ‘bias’-undersøgelser af de amerikanske medier, og jeg husker ‘The Center for Media and Public Affairs’ tilbage i 2004, konkluderede at Fox News var det medie der lå tættest på vælgerne generelt. Mens de fleste medier bashede Bush på rygmarven, så var kritikken af Bush og Kerry på Fox News mere nuanceret, og mere i overensstemmelse med den gennemsnitlige amerikaner.

Fox News lider som alle større medier af overfladiskhed, men i en verden hvor medierne bliver mere og mere ens, er det godt der eksisterer en kanal der tillader sig at have konservative værter som spidsvinkler virkeligheden. Politiken illustrerer sin artikel med med Bill O’reilly, der ifølge avisen ‘forvirrer seerne’, men det O’Reilly gør godt, er blot en skarp-rettende højreudgave af The Daily Show, som venstrefløjen omvendt skamroser for sin politiske humor.

Unuancerede højrefløjsere er underlødige – unuancerede venstrefløjsere er sjove. I Beg to Differ.

Oploadet Kl. 17:02 af Kim Møller — Direkte link22 kommentarer


2. november 2010

Mads Fuglede: Medierne giver et unuanceret billede af Barack Obama og hans modstandere

Der er midtvejsvalg i USA i dag, og som ved præsidentvalget for to år siden, har de danske medier uden blusel ført valgkamp for demokraterne. For et par uger siden, bragte TV2 News et længere indslag fra USA, og lod et par dedikerede Obama-tilhængere tale i flere minutter, blandt andet om den sultedød der ville komme, hvis Republikanerne fik deres vilje.

I fredagens Ekstra Bladet kunne man i samme stil, over en hel side læse om Tea Party-bevægelsen (“Te med grim bismag”), hvor 13-14 procent af amerikanerne rask væk blev associeret med racisme og holocaustbenægtelse. Lørdag var det TV-avisens tur med flere indslag om Obama, blandt andet om hans besøg i The Daily Show og Jon Stewarts helt vildt upolitiske Tea Party-alternativ.

Mads Fuglede sagde det der skulle siges, i gårsdagens Metroxpress – Obama-feberen lever i Danmark.

“Danskernes positive syn på Obama står i skarp kontrast til hans popularitet i USA, hvor blot 44 procent af amerikanerne ifølge Gallup synes, han gør det godt som præsident. 48 procent synes det modsatte, og det er medvirkende til, at hans parti, Demokraterne, står til at miste magten i mindst et af Kongressens to kamre ved midtvejsvalget i morgen.

»Obama var meget bedre til at føre valgkamp end til at regere. Det kan ikke siges anderledes. Hvis man gør det, er det, fordi man ikke kan se objektivt på Obama. Og det er der mange, der ikke kan herhjemme,« siger Mads Fuglede, der mener, at den danske presse bærer en stor del af ansvaret:

»Bare se på den måde, Obamas modstandere bliver portrætteret. De er altid nogle skøre kuler fra den yderste højrefløj. Det er et meget unuanceret billede.«

Opdate 2/10-10 (13.36). På TV2 kan man lige nu, se en ældre Obama-fan ved navn Roberta McLeod drage en direkte sammenligning mellem Ku Klux Klan og Tea Party-bevægelsen. Hvis en tilhænger af Tea Party-bevægelsen i samme stil havde sammenlignet Obama med Stalin, så havde indslaget udelukkende omhandlet ekstremismen blandt Obamas modstandere.



27. oktober 2008

Mere om præsidentvalgkampen

Det siges, at det religiøse højre vandt valgene for Bush i 2000 og 2004, idet 70 pct. af mest ortodokse kristne stemte på Bush. De sorte udgør størrelsesmæssigt en lignende vælgergruppe (12 pct.). Således forventes dette segment at stemme ved det kommende præsidentvalg, jvf. APs Political Dashboard pr. dd.

  • 24/10-04 Uriasposten – Tolv religiøse vælgertyper i USA… (John Greens undersøgelse).
  • Da Bush havde fleste penge at føre valgkamp for var det et demokratisk problem. Nu hvor Obama bruger fire gange så meget som McCain på valgreklamer skal man finde de nærmere detaljer på 180 grader, for i DRs referat var det blot en historie om “Obamas formidable evne til at rejse penge”.

    De danske medier fortsætter i det hele taget markedsføringen af Obama, og noget af det mest objektive jeg har oplevet i denne valgkamp er pudsigt nok et afsnit af The Daily Show med den erklærede demokrat Jon Stewart som vært. Han gjorde sig lystig over både Joe Biden og Sarah Palin, og den slags er ikke normalt herhjemme, hvor medierne helt ignorerer Joe Biden, stort set kun bringer positive historier om Barack Obama, alt imens de angriber McCain og Palin fra alle tænkelige vinkler. Samtlige historier om præsidentvalget fra DR Onlines forside (Udland).

  • 27/10-08 (03.46) DR Online – Financial Times støtter Barack Obama.
  • 27/10-08 (15.37) DR Online – Over 100.000 ville høre Obama.
  • “… McCain, kan slet ikke samle menneskemængder af den størrelse.”

  • 26/10-08 (02.25) DR Online – Clinton på podiet for Obama.
  • 26/10 (00.42) DR Online – Obama kritiserer beskidt valgkamp (af Susanne Vigsø).
  • “Demokraternes præsidentkandidat i USA, Barack Obama, går til angreb på sin rival John McCain, for hans negative valgkampagne i disse sidste dage før valget…. Republikanernes John McCain, som godt er klar over, at han er langt bagud i meningsmålingerne, forklarer som undskyldning, at han er en fighter.”

  • 25/10-08 (14.01) DR Online – Palins trusler preller af på Chavez (af Katja Sønder Tuxen).
  • 24/10-08 (18.42) DR Online – Palin belønnede bidragydere (af Ritzau).
  • 24/10-08 (16.45) – Obama besøger syg bedstemor (af Carsten Thomsen).
  • “Den demokratiske præsidentkandidat har ikke planer om vælgermøder, men har afbrudt valgkampen for at besøge sin alvorligt syge mormor. Til grund for Obamas beslutning ligger omstændighederne i forbindelse med hans mors død for år tilbage. Her kom han “for sent”, som Obama selv formulerer det.”

    Når man fører i meningsmålingerne gælder det først og fremmest om ikke at dumme sig, og da John McCain tidligere i valgkampen foreslog at aflyse en live-debat med Barack Obama for eftersigende bedre at kunne koncentrere sig om den igangværende finanskrise, blev det generelt betragtet som spin. I sidste uge rev Obama et par dage ud af kalenderen for at besøge sin mormor, der brækkede sin hofte tidligere på måneden, men jeg er endnu ikke stødt på en eneste motivanalyse i den henseende.

    Barack Obama fører forholdsvis sikkert, og skulle han vinde, så bliver det noget af et anti-klimaks for Bush-haderne. Henrik Qvortrup skrev hvad der skulle i fredagens Metroxpress – Hvem skal de nu hade?

    “Og så kommer ham Obama dér og ødelægger det hele. Hvem skal man NU til at hade, når en demokrat står i spidsen – og tilmed en sort af slagsen? På den ene side er USA – det er jo ligesom udgangspunktet for det hele – noget, katten har slæbt ind. På den anden side lyder det jo ganske politisk korrekt med en farvet præsident.

    Unægtelig noget af en udfordring for hele Anne-Marie Helger-slænget, der næppe har tal på, hvor ofte de gennem de seneste otte år har været i fakkeltog mod Bush og ‘krigen’. Anderledes nemt er det at opregne, hvor mange ‘kunstnere mod terrorisme’-demonstrationer der har været afholdt. Ikke en eneste.

    Og der kommer næppe heller nogen. For nok sætter Obama-bølgen grå hår i hovedet på alle meningsmaskinerne. Men mon ikke de trods alt husker stadig at være imod USA og holde med de undertrykte? Sådan bare for en sikkerheds skyld.

    Se evt.

  • 22/10-08 Politico – Study: McCain coverage mostly negative.
  • 

    22. februar 2007

    DR2-indkøber: “Vi lever jo i en tid, hvor amerikansk politik fylder rigtig meget i medierne…”

    Nyhedsavisen kunne igår fortælle, at DR2 fra og med næste uge vil sende The Daily Show med Jon Stewart, mandag til onsdag kl. 23.30.

    “Da to forskere i 2004 i The Washington Post offentliggjorde deres opsigtsvækkende undersøgelse af unge amerikaneres tv-vaner, lød der et ramaskrig. Undersøgelsen viste, at godt halvdelen af de 18-29- årige så ‘The Daily Show’ – et program, der er bygget op omkring grovkornet politisk satire og ‘falske’ nyhedshistorier. Og ikke nok med at unge amerikanere tilsyneladende valgte de konventionelle nyhedsstationer fra. Undersøgelsen afslørede, at kun omkring en fjerdedel af de unge seere supplerede ‘The Daily Show’ med ‘rigtige’ nyheder.

    Programindkøber på DR2, Kaare Schmidt, henviser specifikt til undersøgelsen, når han skal forklare, hvorfor kanalen som den første danske tv-station har købt rettighederne til ‘The Daily Show’. For mens hardcore nyhedsprogrammer som eksempelvis ‘Deadline’ på DR2 ikke formår at få fat i de yngre tv-seere, så satser han på, at ‘The Daily Show’, ligesom i USA, vil få en stor og fast seerskare blandt unge. »Der er en tydelig tendens til, at yngre mennesker falder fra i forhold til nyheder i dagblade og på tv-stationerne, men ‘The Daily Show’ har et humoristisk og originalt koncept, som appellerer til unge,« siger Kaare Schmidt.

    Selvom programmet udelukkende handler om amerikansk indenrigs- og udenrigspolitik, er Kaare Schmidt ikke bange for, at ‘The Daily Show’ bliver lige lovlig internt for det danske publikum. Fokus på USA »Vi lever jo i en tid, hvor amerikansk politik fylder rigtig meget i medierne, og det gør, at folk godt kan følge med i, hvad der sker i showet,« siger han og tilføjer, at danskerne allerede kender værten Jon Stewart som sidste års vært for Oscar-showet.”

    Det virker næsten som om DR målretter sin anti-Bush kampagne til det eneste segment de ikke kan nå med TVavisens WaPo-filtrerede virkelighedsbillede. Bevares, Jon Stewart er skam en underholdende mand, men hvorfor bruge licensmidler på at få oversat en udsendelse alle interesserede i forvejen kan følge på CNN.

    Jeg havde hellere set Dennis Miller på de danske kanaler, men han er på Foxnews, så det indgik næppe i overvejselserne.

    “The simple fact is, you’ve got to view this war like we’ve been on a long family car ride. Bush is the father and he’s been screaming ‘don’t make me come back there!’ for around 200 miles now and it just reached the point where we had to pull the car over and the bad kid is going to get the spanking of his life.” (Dennis Miller)

    Oploadet Kl. 08:02 af Kim Møller — Direkte link12 kommentarer
    

    27. juli 2006

    The Daily Show: “… even Hitler would have been more sensitive than the danes”

    The Daily Show med Jon Stewart er ikke noget jeg normalt ser, men man må sige at de tre indslag showet tidligere på året bragte om Danmark og Muhammedsagen er lige på kornet. Alle tre har Jason Jones i hovedrollen, og alle tre giver en karikeret udgave af det Seidenfaden’ske verdensbillede – identisk med den virkelighed CBS bragte den 19. februar under overskriften The State of Denmark (se også DR/Politikens udgave). [Tip: Nielsen]

    Her en kort præsentation af de tre indslag – der kan ses online via denne oversigt.

    Cartoon Controversy As Cartoon analyst Jason Jones notes, Danish cartoonists always courted controversy. (7/2-06).

    Jones: Cartoones can be very powerful – many people do not know that Hitler was about to sign a treaty with Poland, till he saw this cartoon in the Crackhouse Herald Statesman. Hitler was hurt, and he went out to destroy much of the western Europe, and I don’t think it is a stress to say, that the ultimate blame for World War Two rests with the cartoonists.

    Jones: … my point is this: The only way to make peace with the muslim people is to get rid of cartoons all together. And they don’t seem so crazed about words and stories and that after the comic-pages, so we can drop that one too. What I say is, that the path to peace lies in a newspaper that is 100 pct. pure Sudoku.

     

     

    What’s the matter with Denmark? Jason Jones reports on the infestation across the Globe of garish danish culture. (28/3-06, 5,47 min).

    “The backlash of danish imperialism… Every corner of this world is now infested with garish danish culture. The stereotype of the obnoxious dane is everywhere… The world has had enough and the Muhammedcartoons where the tippingpoint.”

    [interview med WulffMorgentaler ang. en tegning de har lavet]

    Wulff: We’re not trying to offend anybody.

    Jones: You know who said that – Hitler

    […]

    “But even Hitler would have been more sensitive than the danes…”

    [interview med Jan Gintberg]

    Jones til Gintberg: Why are you trying to impose your sense of humor til the rest of the world?

    […]

    “Gintberg are using other people as a prop, just to make them look stupid… But that’s the danes – arrogant, and uncooperative.”

    […]

    Jones: Part two will focus on the poor politically climate in Denmark…”

     

    Danish arrogance Jason Jones continues his series and confronts the Danes, on their plans for world domination. (30/3-06, 4,42 min).

    “In part two I investigate how danish military arrogance are used to control the world. In some countries it is acceptable to show their military might day and night – the entire danish army is on display here…”

    [interview med Steen Gade, SF]

    Jones til Gade: Why does Denmark try to control the world?

    […]

    “Steens doubletalk didnt stop distract me from danish imperialism… Where does this thirst for global rule come from…

    [interview med Martin Djupgast, historiker]

    Jones til Djupgast: “… so the vikings reelly were the first nazis?”

    [interview med hashrygende christianit, der fortæller hvorfor han ikke hader VK-regeringen]

    Oploadet Kl. 20:33 af Kim Møller — Direkte link7 kommentarer
    

    8. november 2004

    Hørt i 60 Minutes om Jon Stewart: “No one can accuse him of playing favorites”

    TV2 sender som bekendt CBS’ udskældte nyhedsprogram 60 Minutes nogle uger forskudt. Igår på TV2 Charlie var der et indslag om The Daily Show – og ikke mindst om værten Jon Stewart, der står for de fire ugentlige shows, der trods det nyhedsagtige ydre – er rendyrket underholdning. Programmet sendes på Comedy Central, som ejes af CBS, og minsanten om ikke Jon Stewart havde et problem med Bush, Cheney og Irak-krigen. Her lidt fra indslaget.

    Dick Cheney minder ham om Hulk:

    Som lover en brutal død hvis vi ikke stemmer på ham. – hvad tydeligvis faldt i god jord hos 60 Minutes-journalisten Steve Kroft.

    Med tanke på Danes for Bush-udsendelserne, som Mads Brügger forleden erklærede var et DR2-foretagende – så er følgende særdeles interessant.

    Ovenstående fra det officielle ‘transkript’:

    Kroft: Is Stewart sort of an equal opportunity skewer?

    Stewart: “We don’t consider ourselves equal opportunity anythings, because that’s not – you know, that’s the beauty of fake journalism. We don’t have to – we travel in fake ethics,”

    Her begyndte man så at tro at Jon Stewart modsat Mads Brügger besad lidt selvkritik, men selvom han var langt mere fair – så var tendensen klar.

    Næste indslag var optaget under Republikanernes Konvent, og var som taget ud af Danes for Bush. The Daily Shows korrespondent stiller et spørgsmål til en republikansk udsending fra Montana, som alt afhængig af hans svar får ham til at fremstår mere eller mindre racistisk.

    Emnerne var tidligere ‘berørt’ i diverse Udefra-dokumentarer, men her dog langt sjovere

    Stewart: Alle unge mænd blev tvunget til Vietnam-krigen

    Cheneys kone, indklippet: “Dick did not”

    Andet eksempel: Irak anno 2004 ~Mess O’Potamia.

    Sidste halvdel af Daily Show-indslaget var et studie i damagecontrol. Der vises en kort sekvens hvor Jon Stewart revser 60 Minutes for Rathergate…

    – hvorefter Jon Stewart i interviewet udtrykker forbavselse over at Rathergate blev så stor en sag, når man tænker på at Bush førte USA i krig på forkert grundlag (sic). CBS’ ene hånd kradser den anden på ryggen over en kop kaffe…

    Slutteligt ser vi Jon Stewart i hård debat på CNNs Crossfire, hvor han håner tv-stationen med genrens værste gloser… [Jeres slogans er ligeså vildledende som Foxnews’]

    Kort forinden havde det allerede lydt: “In any event, when it comes to the media, no one can accuse him of playing favorites.”… for han revser alle der ikke er ligeså venstreorienterede som ham selv, må der menes.

    The Center for Media and Public Affairs har fortløbende optalt (og kategoriseret) vittigheder om præsidentkandidaterne i fire landsdækkende shows (Letterman, Leno, O’Brian og Stewarts Daily Show)… Alle fire har i alle perioder før det netop overståede valg klart fokuseret mest på George W. Bush. Letterman og O’Brian med 2-3 gange flere ‘jokes’ om Bush end om Kerry – og lidt overraskende er Jon Stewart mest fair selvom han næsten har dobbelt så mange indslag om Bush i forhold til Kerry. [Link: 1/1 2004- 24/8-2004]

    Det virker naturligt at Bush, som siddende præsident er genstand for flest jokes. Men mønsteret er lidt for markant. 778 vittigheder om Bush, 348 om Kerry, og måske mere sigende. Hyppigste emne for Kerry-jokes er ‘Appearance’ med 50 jokes, hvorimod Bush er blevet offer for ‘Intelligence’-jokes hele 261 gange. Ser man på de generelle tendenser ved tidligere præsidentkampagner bliver mønstret endnu tydeligere. Ved valget i 1992 (hvor Clinton vandt) – blev Clinton ‘offer’ under halvdelen af det antal gange Bush senior og Ross Perot blev det. Ved Clintons genvalg i 1996, var der minsanten flere jokes om den republikanske udfordrer Dole. Med Clintons liv i mente, virker det ikke så lidt påfaldende.

    Problematikken er interessant. Kan man blande journalistik og humor, og hvis ja – skal objektivitet være et mål i sig selv? Vi ved hvad Mads Brügger, Michael Moore og andre leftloonies mener om den sag. Ligesom det også står klart hvilken goodwill CBS giver Jon Stewart i forhold til Foxnews’ Bill O’Reilly. Alt imens Carl Pedersen næsten ikke kan åbne munden uden at tale om (højreorienterede) talkshow-vært Rush Limbaugh…

    Oploadet Kl. 23:41 af Kim Møller — Direkte link2 kommentarer
    Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

     

    

     

    Vælg selv beløb



    Blogs


    Meta
    RSS 2.0
    Comments RSS 2.0
    Valid XHTML
    WP






    MediaCreeper