17. oktober 2020

Naser Khader om afsløring: “Ingen skrev, at historien om Trumps forbindelser til Rusland var falsk.”

Medierne mistede interessen for sagen, da det på det forhåndværende materiale blev sværere og sværere at opfinde nye vinkler mod Trump. ‘Russian collusion’ forsvandt som dug for solen, og de samme medier renser naturligvis ikke Trump kort før et valg. I naturlig forlængelse af forrige post – en knivskarp kommentar af Naser Khader i Jyllands-Posten – Medierne har skadet troværdigheden big time (kræver login).

“… I USA taler man om en ‘oktoberoverraskelse’, når der pludselig kommer store overraskelser i måneden inden præsidentvalget. I år har vi både haft præsident Donald Trumps indlæggelse, efter han blev smittet med coronavirussen. Den anden ‘oktober-overraskelse’ kom onsdag og var på mange måder ligeså spektakulær.

Onsdag frigav præsidenten noter fra den tidligere CIA-direktør John Brennan, der beskriver en påstået plan ‘godkendt af Hillary Clinton’, der skulle ‘ødelægge Donald Trump ved at skabe en skandale, der hævdede forbindelser til den russiske sikkerhedstjeneste’. Noterne blev taget, efter Brennan havde briefet den daværende præsident Barack Obama, som altså dermed må have kendt til planerne.

Når det er en skandale, der rækker ud over bare at være endnu en ‘oktober-overraskelse’, er det fordi, den understreger, at mainstreammedierne ukritisk hoppede på historien om Trumps forbindelser til Rusland. Jeg gætter på, at de afklassificerede noter en dag bliver kaldt den ‘hemmelige oktoberoverraskelse’, fordi den eksplicitte og forsætlige bias mod Trump er nu så stærk, at historien nærmest ingen mediedækning fik. Ingen skrev, at historien om Trumps forbindelser til Rusland var falsk.

Sagaen om de påståede forbindelser til den russiske sikkerhedstjeneste og efterforskningen af et eventuelt samarbejde mellem Rusland og medlemmer af Trumps kampagne fortsatte ind i 2018 og 2019. Artiklerne ligger stadig på New York Times hjemmeside, og avisen vandt endda Pulitzer-prisen for historierne. CNN og mange andre medier både i USA og andre steder som i Danmark citerede ukritisk, hvad New York Times skrev. Det er svært at sige hvorfor, enten hoppede medierne på historien, fordi den kom fra Clinton-kampagnen, eller også vidste de, at den ville skade Trump.

Gravergruppen på New York Times har altså enten gjort sig skyldig i at bruge en dybt utroværdig kilde, eller også har de haft en bestemt politisk dagsorden. Jeg kan ikke forestille mig, at New York Times ikke har gjort alt for at tjekke kilden til historien om de påståede forbindelser mellem Trump og Rusland, men jeg kan godt forestille mig, at avisen har gravet efter historier om Trump, der kunne skade Trump med det ene formål at skade Trump.

… Det er ikke nyt, at medierne er rødere end vælgerne, men det er nyt, at anerkendte medier som New York Times og CNN agerer oppositionsparti og dedikerer hele sendeflader til at skade den siddende præsident, uden han egentlig har gjort andet end at gennemføre sin politik. Det har skadet deres troværdighed big time.”

(Donald Trump på Twitter, 7. oktober 2020)

“Den eksplicitte og forsætlige bias er resultatet af gruppetænkning. Hvis du kun ansætter socialister, socialdemokrater og liberale på en redaktion, så får du en centrum-venstredækning af nyhederne. Dermed får vi ikke hele sandheden, men kun en del af sandheden, eller ren løgn om de konservative republikanere.” (Naser Khader)



26. juli 2020

NYT-skribent: New York Philharmonic bør droppe ‘Blind Auditions’, og se på ansøgernes ‘backgrounds’

New York Times’ musikkritiker Anthony Tommasini vil have New York Philharmonic til at droppe ‘Blind Auditions’, det da har vist sig, at det stort set kun er hvide og asiater der kommer gennem nåleøjet. Vil man gøre symfoniorkestret mere ‘racially diverse’, så må istedet være proaktiv – droppe blindtesten, og tage udgangspunkt i ansøgernes ‘backgrounds and experiences’. Vi lever i absurde tider. Fra New York Times – To Make Orchestras More Diverse, End Blind Auditions (Via Morten Uhrskov).

“During the tumultuous summer of 1969, two Black musicians accused the New York Philharmonic of discrimination. Earl Madison, a cellist, and J. Arthur Davis, a bassist, said they had been rejected for positions because of their race.

The city’s Commission on Human Rights decided against the musicians, but found that aspects of the orchestra’s hiring system, especially regarding substitute and extra players, functioned as an old boys’ network and were discriminatory. The ruling helped prod American orchestras, finally, to try and deal with the biases that had kept them overwhelmingly white and male. The Philharmonic, and many other ensembles, began to hold auditions behind a screen, so that factors like race and gender wouldn’t influence strictly musical appraisals.

Blind auditions, as they became known, proved transformative. The percentage of women in orchestras, which hovered under 6 percent in 1970, grew. Today, women make up a third of the Boston Symphony Orchestra, and they are half the New York Philharmonic. Blind auditions changed the face of American orchestras. But not enough.

American orchestras remain among the nation’s least racially diverse institutions, especially in regard to Black and Latino artists. In a 2014 study, only 1.8 percent of the players in top ensembles were Black; just 2.5 percent were Latino. … The status quo is not working. If things are to change, ensembles must be able to take proactive steps to address the appalling racial imbalance that remains in their ranks. Blind auditions are no longer tenable.

… Hanging on to a system that has impeded diversity is particularly conspicuous at a moment when the country has been galvanized by revulsion to police brutality against Black Americans — and when orchestras, largely shuttered by the coronavirus pandemic, are brainstorming both how to be more relevant to their communities and how to redress racial inequities among their personnel when they re-emerge.

If the musicians onstage are going to better reflect the diversity of the communities they serve, the audition process has to be altered to take into fuller account artists’ backgrounds and experiences. Removing the screen is a crucial step.

(Foto: New York Philharmonic)

Oploadet Kl. 21:51 af Kim Møller — Direkte link60 kommentarer


15. juli 2020

Insider om NY Times-journalister: “… concerns are profoundly removed from the lives of most people”

Forleden offentliggjorde Harper’s Magazine et åbent brev underskrevet af 150 meningsdannere, der (pakket ind i antipati for Trump), advarede mod identitetspolitikkens konsekvenser for ytringsfriheden. Blandt underskriverne var venstrefløjsdarlingen Noam Chomsky, der i sin yngre år var kendt som Khmer Rouge-apologet.

Listen inkluderer også den tidligere New York Times-redaktør Bari Weiss, der fortæller at hun er blevet kaldt racist og nazist af mere ‘woke’ kolleger. Hun har forladt avisen, og smækker med døren, så det giver genlyd. Selvom Berlingske skal have ros for at gengive kritikken, så skal man huske på, at New York Times i årevis har været med til at dirigere Berlingskes USA-dækning – Skribent forlader The New York Times – og revser sine »woke« kolleger: ‘Twitter er blevet avisens redaktør’.

Bari Weiss meldte sig ind i kulturkampen hos The New York Times, da avisen bragte et kontroversielt debatindlæg af den amerikanske senator og Trump-støtte Tom Cotton. I forbindelse med Black Lives Matter-demonstrationerne skrev Cotton indlægget ‘Send in the Troops,’ hvor han opfordrede militæret til at gribe ind og anvende magt over for uromagere i tilfælde, hvor politiet ikke alene kunne stoppe demonstranter, der brød loven.

… Det blev set som en opfordring til vold, og internt på avisen skabte det store spændinger. …

Flere end 800 medarbejdere underskrev et protestbrev, hvori de heftigt kritiserede redaktørerne for at have trykt indlægget. Efter et stort medarbejdermøde meddelte den øverst ansvarlige for avisens debatredaktion, James Bennet, at han forlod sit job – blandt andet fordi han ikke havde læst indlægget.

På det store medarbejdermøde var Bari Weiss en af de få, som forsøgte at forsvare James Bennet. På Twitter skrev hun samme dag, at hvis holdningen om at sende militæret ind mod urolighederne var ‘over grænsen’, så har avisen besluttet, at halvdelen af amerikanerne har holdninger, der er ‘over grænsen’, og henviste til en meningsmåling, som viste, at 58 pct. af amerikanerne mente, det var en god idé, at militæret hjalp politiet under Black Lives Matter-demonstrationerne.

(Collage: Mary L. Trump, New York Times)

“The New Guard has a different worldview, one articulated best by @JonHaidt and @glukianoff. They call it ’safetyism,’ in which the right of people to feel emotionally and psychologically safe trumps what were previously considered core liberal values, like free speech.” (Bari Weiss, Twitter, 4. juni 2020)

—–

“Twitter is not on the masthead of The New York Times. But Twitter has become its ultimate editor. As the ethics and mores of that platform have become those of the paper, the paper itself has increasingly become a kind of performance space. Stories are chosen and told in a way to satisfy the narrowest of audiences, rather than to allow a curious public to read about the world and then draw their own conclusions.

It took the paper two days and two jobs to say that the Tom Cotton op-ed ‘fell short of our standards.’ We attached an editor’s note on a travel story about Jaffa shortly after it was published because it ‘failed to touch on important aspects of Jaffa’s makeup and its history.’ But there is still none appended to Cheryl Strayed’s fawning interview with the writer Alice Walker, a proud anti-Semite who believes in lizard Illuminati.

The paper of record is, more and more, the record of those living in a distant galaxy, one whose concerns are profoundly removed from the lives of most people.” (Bariweiss.com, 2020)

Oploadet Kl. 16:20 af Kim Møller — Direkte link15 kommentarer


5. juli 2020

NY Times: Vi skriver fremover ‘Black’ (med stort) pga. ’shared culture and history’, fastholder ‘white’…

Det lyder som en dårlig vittighed, men vi lever i vanvittige tider. Herunder en redaktionel artikel, hvor New York Times forklarer hvorfor de fremover skriver ‘black’ med stort, men fortsætter med at skrive ‘white’ med lille. Sorte har qua hudfarven ’shared history and identity’ i modsætning til hvide. Der er dog ‘hate groups and white supremacists’ som mener således, og det er i sig selv en grund til at ikke at skrive ‘white’ med stort.

Fra New York Times – Uppercasing ‘Black’.

“At The Times and elsewhere, the nationwide protests over racism and police violence have prompted discussions about many aspects of our coverage. One element has been a renewed focus on a longstanding debate: whether to capitalize the term ‘Black.’

We have talked to more than 100 staff members to get their views, reviewed the arguments that have been made over many years, and consulted with colleagues at other news organizations. The feedback has been thoughtful and nuanced, with a wide range of opinions among colleagues of all backgrounds.

Based on those discussions, we’ve decided to adopt the change and start using uppercase ‘Black’ to describe people and cultures of African origin, both in the United States and elsewhere. We believe this style best conveys elements of shared history and identity, and reflects our goal to be respectful of all the people and communities we cover.

… The new style is also consistent with our treatment of many other racial and ethnic terms: We recently decided to capitalize ‘Native’ and ‘Indigenous,’ while other ethnic terms like ‘Asian-American’ and ‘Latino’ have always been capitalized.

We will retain lowercase treatment for ‘white.’ While there is an obvious question of parallelism, there has been no comparable movement toward widespread adoption of a new style for ‘white,’ and there is less of a sense that ‘white’ describes a shared culture and history. Moreover, hate groups and white supremacists have long favored the uppercase style, which in itself is reason to avoid it.

(Foto: Vanity Fair)

Oploadet Kl. 16:56 af Kim Møller — Direkte link18 kommentarer


2. juli 2020

Lokal kilde: Brødrene var venner med afdøde, havde angiveligt været ‘nærgående’ overfor deres mor

Det er forlængst kommet frem, at Rønne-drabet ikke var racistisk, men ikke desto mindre har New York Times netop offentliggjort en længere fortælling baseret på aktivistiske kilder. Jeg har tidligere skrevet, at mordet formentligt er motiveret af narko/penge/damer, og en lokal kilde har gjort mig klogere. Informationerne giver god mening, al den stund, at afdødes venner afviser racisme-postulatet, men omvendt er tavs i forhold til motivet.

Here goes. Afdøde har været venner med brødrene i flere år. Kilden fortæller, at brødrene bor hos deres mor, som efter en konkret episode, ikke mere ville have afdøde overnattende. Han havde angiveligt været ‘meget nærgående’ overfor hende, og drabet i Nordskoven, var således en afstraffelse der løb løbsk. Anti-racisterne virker ikke til at kunne nås med fakta, men mon ikke retssagen i det store og hele bekræfter overstående.

“New York Times har talt med Daniel Villaindulu, der af avisen beskrives som en en tæt ven af ofrets familie.

‘Han blev tortureret i timevis. De sagde, at han var jaloux over over noget,’ oplyser Daniel Villaindulu til New York Times over et telefoninterview.

Men når man lægger det hele sammen, og man ved, at de her fyre havde swastika (hagekors red.) tatoveringer og er højrefløjsorienteret, så kan man godt forestille sig, hvorfor det endte sådan,’ tilføjer han.

Han bakkes op af danske aktivister… (Berlingske, 30. juni 2020)

(New York Times, 30. juni 2020: A Black Man Was Tortured and Killed in Denmark. The Police Insist It Wasn’t About Race.)

Shia-islamisten Saif Shah Muhammed konkluderer ‘racisme’, overtræder navneforbuddet

(Saif Shah Muhammed på Facebook, 28. juni 2020)

“Jeg stoler ikke på myndighederne, da de tidligere har løjet overfor befolkningen. Staten vil gør alt for at mørklægge mordsager om racisme og islamofobi, da de frygter et oprør og protester hos civilbefolkningen.” (Saif Shah Muhammad, 29. juni 2020)

(Saif Shah Muhammed på Facebook, 29. juni 2020)

Oploadet Kl. 17:52 af Kim Møller — Direkte link35 kommentarer


10. juni 2020

‘På snorlige linje efter de amerikanske medier kobler journalister sig til og fra historier alt efter udfald’

Jeg kan desvære kun citere lidt fra kommentaren, der er spækket med konkrete eksempler på danske mediers hysteriske Trump-bashing, og bør læses i sin helhed. RUC-professor Ole Bruun i Jyllands-Posten – Medier gengiver ukritisk anti-Trump-hysteri og er med til at skabe en amerikansk løgn.

“Den amerikanske løgn handler ikke om Donald Trumps løgne, for, som Fox News-værten Tucker Carlson udtrykker det, hader demokraterne ham endnu mere, når han fortæller dem sandheden.

Den handler derimod om de løgne og den misrepræsentation af det amerikanske samfund som er konsekvens af danske mediers og kommentatorers ukritiske gengivelse af anti-Trump-hysteriet i de demokratiske og venstreorienterede amerikanske medier.

Det skyldes næppe uvidenhed, men snarere en tiltagende politisering af vores medier i takt med den postmoderne og identitetspolitiske strømning. Den har åbnet en ladeport for subjektive tolkninger og identitetsbekræftende nyhedsformidling på bekostning af klassisk journalistik i oplysningens og demokratiets tjeneste.

En sådan journalistik har i høj grad bidraget til at forpeste det politiske klima i USA, hvor de mest markante eksempler er CNN’s, MSNBC’s og New York Times’ forfald til anti-Trump-journalistik: I stedet for at være en fjerde, kontrollerende instans bliver medierne en konfliktskabende instans. Som udtrykt af New York Times’ tidligere chefredaktør Jill Abramson er det velkendt, at unge journalister primært er venstreorienterede, men når posten som chefredaktør samtidig overgår til folk med en kulturradikal eller identitetspolitisk dagsorden, går det galt: Relevansen for danske medier er åbenlys. …

På snorlige linje efter de amerikanske medier kobler journalister sig til og fra historier alt efter udfald og undviger informationer der belaster demokraterne, såsom om baggrunden for Fisa-retskendelsen for overvågning af Trump, for Mueller-undersøgelsen og the Steel dossier, ligesom de undviger motiverne bag rigsretssagen.

… hvorfor er det så magtpåliggende for den nye elite både i USA og herhjemme at få os til at hade Trump?”

(Tucker Carlson på Fox News, 2019; Foto: Youtube)



1. april 2019

MSM videregav ‘udokumenteret bevismateriale og historier fra anonyme’, “der viste sig at være falske”

Berlingske bragte i går et større portræt af den gode Lennart Kiil, enmandshæren bag den liberale Folkets Avis, der siden 2016 har forsøgt at gøre Folkets.dk til en egentlig forretning. I den forbindelse pointerer journalist Line Tolstrup Holm, at “misinformation vælter ud fra alternative blogmedier”, uden dog at sætte navn på de formastelige. Det meste af det medieeksperter kalder ‘fake news’ er blot spidsvinklede kilder serveret med clickbaitende overskrifter fra undergrundsmedier der løber mod strømmen rent journalistisk. Der findes mange halve sandheder i cyberspace, men ingen misinformerer så systematisk som de store mediehuse.

Super gennemgang af Klaus Wivel i Weekendavisen – Intet brag, blot en klynken.

“Er den særlige undersøger Robert Muellers rapport en frikendelse af Donald Trump?

‘Når det handler om, hvorvidt Trump har koordineret valgkampen med Rusland, så ja, helt bestemt,’ svarer amerikanske Sharyl Attkisson, tidligere tilknyttet CBS News, nu undersøgende journalist og forfatter, der har gjort en dyd ud af at opsamle, hvad hun kalder ‘mediefejltagelser i Trump-æraen’. …

‘Nu ser det ud til, at Trump ifølge Mueller har fortalt sandheden. Vi i medierne har lavet et elendigt stykke arbejde, når det handler om at opretholde de normale journalistiske standarder for rettidig omhu og ansvarlighed i omgangen med en enormt stor historie. Det handler ikke om, at vi skulle have undgået at skrive om sagen. Naturligvis må vi viderebringe de beskyldninger, der lanceres. Men vi gik ikke til denne historie med den nødvendige journalistiske kritiske sans. Vi har videregivet udokumenteret bevismateriale og historier fra anonyme kilder, der viste sig at være falske,’ siger hun.

… Ikke uden sarkasme nævner Sean Davis den Pulitzerpris, landets fineste hæder, som New York Times og Washington Post delte sidste år for deres ‘grundigt kildebelagte og uophørlige rapporter i offentlighedens interesse, der på dramatisk vis har givet nationen en dybere forståelse for den russiske indblanding i valget i 2016 og dens forbindelser til Trump-kampagnen’.

Falsk varebetegnelse, forstår man. ‘Ikke alene lykkedes det ikke for pressen at ødelægge Donald Trumps tid i Det Hvide Hus; den har også leveret en enorm mængde beviser på hans konstante beskyldninger om ’fake news’,’ siger Sean Davis. Hans eget tidsskrift The Federalist har i denne uge udarbejdet en liste over 61 højtstående meningsmagere på de store nyhedsmedier samt ledende embedsmænd, som ifølge nettidsskriftet alle har været eksponenter for ‘det russiske sammensværgelselseshysteri’.”

(The Federalist, 61 Hacks Who Peddled Russian Collusion And Should Never Be Trusted Again; NB: Læsbar)



27. december 2018

Ellemann om Trump: “Det har overrasket og skuffet mig, at den dybe stat.. ikke har reageret stærkere”

“… democracy is the worst form of Government except for all those other forms that have been tried from time to time”, sagde Winston Churchill i en tale i Underhuset efter krigen, selvom han var opvokset på et slot, og født ind i den privilegerede overklasse. På daværende tidspunkt var Ellemann og Lykketoft børn, og endnu ikke spoleret af magtfuldkommenhed.

Uffe Ellemann-Jensen for fuld arrogance i et interview med Euroman – Mogens Lykketoft og Uffe Ellemann-Jensen om Trump, Putin, flygtningestrømme og global opvarmning.

“Den amerikanske præsident holdt i år et historisk møde med diktatoren Kim Jong-un, og spændingerne på den koreanske halvø er taget af. Men Donald Trump deler mere, end han samler i en verden, der galoperer med en globalisering, han ikke bryder sig om. Han taler for lukkede grænser, omtaler gamle allierede i Europa som ’fjender’, har forkastet en international atomaftale med Iran, startet handelskrig med Kina og flyttet sit lands ambassade i Israel fra Tel Aviv til Jerusalem, der også er en hellig by for palæstinenserne.

På hjemmefronten er Det Hvide Hus rystet af fyringer, lækager, skældud og skandaler som pornostjernen Stormy Daniels’ påståede affære med Trump. Og så spøger undersøgelsen om russisk indblanding i hans valgsejr stadig.

Lykketoft: Trump har vist, hvor delte amerikanerne er. Vi har aldrig sanset, hvor meget Fox News betyder for mange mennesker og misinformerer dem. Vi tænker jo kun på amerikanske medier som CNN og New York Times. Dem er der bare ikke så mange amerikanere, der læser eller ser mere. Der er opstået forskellige virkeligheder. Hvordan kommer vi af med den nationalistiske indadvendthed, som Trump står for?

Ellemann: Det har overrasket og skuffet mig, at den dybe stat og nogle af de grundlæggende værdier i USA ikke har reageret stærkere på ham. Hans republikanske parti, som jeg har mange venner i, har ikke formået at stå mere sammen mod den disruption, der er kommet med Trump.

Lykketoft: Det er, som om dine venner ikke har ret mange venner tilbage i partiet.

Ellemann: De dør jo efterhånden. Det er også det ærgerlige ved at kigge sig omkring i vores alder. Vi må nok indrette os på, at selvom vi slipper af med Trump på et tidspunkt, vil der blive noget tilbage, som ikke bare falder på plads igen med det samme. Når republikanerne ikke gør mere modstand mod ham, er det fordi, han har ramt noget, de alligevel efterstræber. Han rammer en følelse hos nogle vælgere af, at de har haft en bad deal med det internationale samfund. At amerikanerne bliver udnyttet og betaler meget mere, end de får igen.”



7. december 2018

Alle imod Lindholm: Politiken nævner omtale i New York Times (skrevet af tidl. Politiken-journalist)

Kampen mod et udrejsecenter på øen Lindholm intensiveres i disse dage. Det er lige på kanten af menneskerettighederne, det bliver alt for dyrt, og naboerne er i øvrigt imod at placere flygtninge på denne her afsides beliggende ‘øde ø’. At det skulle være en øde ø er en sandhed med modifikationer, men sandheden betyder ikke så meget, når der mobiliseres imod den danske udlændingepolitik.

Som Rasmus Jarlov skarpt pointerer, så er medierne gået i selvsving. Visse artikler i udenlandske medier er sågar skrevet af danske journalister, specifikt nævnes Martin Selsøe Sørensen, der indtil fornyligt var korrespondent for Politiken, men nu freelancer for blandt andet New York Times. Politiken kan så berette om udlandets reaktion…

I skrivende stund fortæller de på TV2 News, at beslutningen om et udrejsecenter i Stege bugt kritiseres af FN. Nu mangler vi bare Bashy Quraishy, George Clooney og Pave Frants, så er hele pladen fyldt.

(Politiken, 3. december 2018: … Dansk asyl-ø skaber internationale overskrifter)

“Danske venstreorienterede medier har igen travlt med at henvise til opbakning fra udenlandsk presse imod Danmarks udlændingepolitik. Man skal bare være klar over, at mange af artiklerne i de udenlandske medier er skrevet netop af danske (formentlig venstreorienterede) journalister.

Her har en journalist ved navnet Martin Selsø fået bragt en historie i New York Times. Hvorefter Politiken skriver om, at New York Times har skrevet historien. Det er vist dét, man kalder en cirkulær reference.” (Rasmus Jarlov, 4. december 2018)

(New York Times, 3. december 2018: Denmark Plans to Isolate Unwanted Migrants on a Small Island)



30. november 2018

Cali-skovbrande: Trump twittede sandheden, og blev korrekset af MSM – ‘Neil Young kritiserer Trump’

De californiske skovbrande fandt ikke præcist sted i de områder, som forskerne fremhævede tilbage i januar, men de to New York Times-historier illustrerer ganske fint, hvordan alt Trump siger og gør vinkles negativt. Det er slemt i USA, men værre i et land som Danmark, hvor medierne kun gengiver anti-republikanske mediers dækning på overskrift-niveau. Donald Trumps indledende Twitter-opdatering kan ses her.

This week a group of scientists warned in the journal BioScience that the dead trees could produce wildfires on a scale and of an intensity that California has never seen. Coming in the aftermath of the deadly and destructive fires last year both in wine country and Southern California, the warning is sobering because the scientists say they cannot even calculate the damage the dead-tree fires might cause; it exceeds what their current fire behavior modeling can simulate.” (New York Times, 19. januar 2018)

“As Californians were fleeing the huge wildfires that have left both ends of the state ablaze, President Trump took to Twitter over the weekend, blaming the infernos on forest management and threatening to withhold federal payments from the state. His statements, which drew outrage from local leaders and firefighters, oversimplified the causes of California’s wildfires. (New York Times, 12. november 2018)

(New York Times, 2018: 1 & 2 via Powerline blog, Why we hate the media, chapter 12, 186)

“Trump møder voldsom kritik for kommentar om dødelige skovbrande: Det er ’skammelige angreb'” (Berlingske. 11. november 2018)

“‘Hensynsløst og fornærmende’: Trump beskyldes for at gøre skovbrande til politik” (DR Online, 12. november 2018)

“Brandmænd kritiserer Trump for ’skamløst angreb’ efter dødelige skovbrande” (Politiken, 12. november 2018)

“Trump puster til ilden under de værste brande i Californiens historie” (Information, 12. november 2018)

“‘Californisk løbeild ødelagde mit hjem’: Neil Young kritiserer Trump for håndtering af skovbrande i Californien” (Politiken, 12. november 2018)

“Musikere raser efter Donald Trumps grove udtalelser om Californiens skovbrande” (Gaffa.dk, 12. november 2018)

Oploadet Kl. 13:32 af Kim Møller — Direkte link21 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper