23. november 2016

Mainstreammedia om ‘Alt-Right’: Kunsten at gøre heilende racister til ‘højrefløjens sande ansigt’

The Atlantic lancerer i næste måned en dokumentar om ‘Alt-Right’-bevægelsen, og har netop lagt en video online, der nok skal give overskrifter i danske medier. Richard Spencer, leder af det man kunne kalde en hvid pendant til ‘Black Lives Matter’-bevægelsen, taler for en lukket forsamling, og flere løfter armen i en vinkel et sted mellem en klassisk nazi-hilsen og den romerske. Forsamlingen kan beskrives som ‘Alt-Right’, et alternativt højre, og har tydeligvis store forventninger til Trump. Fra artiklen – Hail Trump!’: White Nationalists Salute the President Elect.

“‘Hail Trump, hail our people, hail victory!

That’s how Richard B. Spencer saluted more than 200 attendees on Saturday, gathered at the Ronald Reagan Building in Washington, D.C., for the annual conference of the National Policy Institute, which describes itself as ‘an independent organization dedicated to the heritage, identity, and future of people of European descent in the United States, and around the world.’

Spencer has popularized the term “alt-right” to describe the movement he leads. Spencer has said his dream is “a new society, an ethno-state that would be a gathering point for all Europeans,” and has called for “peaceful ethnic cleansing.”

For most of the day, a parade of speakers discussed their ideology in relatively anodyne terms, putting a presentable face on their agenda. But after dinner, when most journalists had already departed, Spencer rose and delivered a speech to his followers dripping with anti-Semitism, and leaving no doubt as to what he actually seeks.”

(The Atlantic på Youtube, 21. november 2016)

Richard Spencer siger mange rigtige ting i den offentliggjorte sekvens, og løfter kun armen i den forbudte vinkel med et glas vand, men Spencer støtter Trump, tilhører ‘Alt-Right’, og så skriver historien næsten sig selv. CNN præsenterede videoen mandag aften, og bragte nedenviste skilt. Spencer sagde rigtig nok, at “One wonders if these people are people at all, or instead soulless golem”, men ikke om jøder. ‘Golem’ er et jødisk begreb, men det fremgår klart, at han talte om ‘Mainstreammedia’. Om CNN, eksempelvis.

(CNN fanget i ‘lügen’ om Richard Spencer, 21. november 2016; Foto: Times of Israel)

Et land som USA vil i sagens natur have nazistiske, fascistiske, racistiske eller højreradikale grupper, men ‘Alt-Right’ bruges bredt, og alle der undsiger Republikanernes inderkreds fra højre er i sagens natur ikke heilende jødehadere. Man kan godt gruppere anarko-liberale med nationalsocialister, men så bliver det et intetsigende begreb, der kun kan bruges til at sværte enhver formuleret højredissens. Som tre eks-bloggere har formuleret det på forskellige måder.

“Taktikken fra den politiske korrekthed er at gøre højrefløjen til en stor intolerant størrelse, selvom den er mangfoldig. Taktikken går primært ud på at finde ganske små højreorienterede bevægelser og gøre dem til højrefløjens sande ansigt. En anden fremgangsmåde den politiske korrekthed bruger, er at bilde verden ind, at hvis højreorienterede tosser tilfældigvis støtter dig, så er du per definition enig i deres ideologiske grundsyn. Politisk korrekthed er en hån imod al logisk stringens.”

“Har Alt-right nogensinde været andet end en etiket opfundet af venstreorienterede til bekvemt at klistre op på politiske modstandere der faldt udenfor den gamle garde i det republikanske parti, som man efterhånden havde tæmmet. Derved kan man jo lige så bekvemt putte etiketten på alle ekstremister og dermed sværte hele gruppen, der ikke har andet tilfælles end at ikke er vestrefløjens (demokraternes) legekammerater og derfor er nogle suspekte elementer…”

“Jeg tror aldrig jeg har oplevet så konkret et eksempel på at MSM verden over i samlet flok udbreder lodrette løgne, og i Ritzaus tilfælde på den virkeligt slimede måde hvor det er en anonym service der kolporteres videre af uvidende medier der aldrig har læst en eneste historie på Breitbart.”



17. oktober 2016

USA: Brandbombe mod Trump-hovedkvarter – ‘Nazi Republicans get out of town or else’

‘Ord skaber handling’, siger lærde venstreorienterede ofte, men aldrig i relation til kriminalitet rettet mod højrefløjen. Fra The Charlotte Observer – Pat McCrory: Firebombing ‘an attack on democracy’.

Hillsborough police said somebody threw a bottle of flammable liquid through the window of Trump’s GOP headquarters, setting campaign signs, supplies and furniture ablaze before burning itself out. A swastika and ‘Nazi Republicans get out of town or else’ were spray painted on the side of an adjacent building. No damage estimates were available.

‘The firebombing of a local political headquarters in Orange County is clearly an attack on our democracy,’ McCrory said in a statement. ‘Violence has no place in our society – but especially in our elections. … investigation.’

Hillsborough Mayor Tom Stevens said, ‘This highly disturbing act goes far beyond vandalizing property; it willfully threatens our community’s safety … and its hateful message undermines decency, respect and integrity in civic participation.’ …

The county is overwhelmingly Democratic. Democrats and independents outnumber Republicans 5-1.”

(Trump-kampagnens hovedkvarter i Orange County, North Carolina; Foto: ABC News)

Oploadet Kl. 23:58 af Kim Møller — Direkte link11 kommentarer


7. juni 2016

Thomas Gress: Trump er ‘den oplagte borgerlige kandidat’, tjener ‘det amerikanske folks interesser’

Når nu medierne i værste Michael Moore-stil angriber Donald Trump fra alle tænkelige (og utænkelige) vinkler, så er der behov for en ny vinkel på sagen. Måske er Trump ikke Satan selv, men det bedste bud på en republikansk præsident, der ikke lefler for venstrefløjens anti-konservative diskurs.

Herunder lidt fra en længere artikel af cand.polit. Thomas Gress i Critique – Amerikas bedste håb: Donald Trump.

“Selvom Trump på mange måder langt fra er den ideelle kandidat – han er forfængelig, narcissist, unuanceret og udiplomatisk – taler meget for, at han alligevel er den oplagte borgerlige kandidat i vores tid. For det, der kendetegner Trumps ofte forvirrende udtalelser er den øjensynlige kætterske holdning, at præsidentens hovedopgave er at tjene det amerikanske folks interesser.

Selvom konservativ intellektualisme lever godt og vel i USA – tænketankenes formuer bugner med rekordstore donationer – er det siden 1988 kun lykkedes republikanerne at mønstre et folkeligt flertal under et præsidentvalg én gang, nemlig i 2004, midt under et opsving og i krigstid. Muligvis har de konservative og borgerlige i USA svarene på nutidens udfordringer, men hvad nytter det, hvis vælgerne alligevel ikke køber varen?

… det er rigtigt, at der før i tiden var en borgerlig midte, der muliggjorde store jordskredssejre for konservative præsidentkandidater som Nixon og senere Reagan, har demografiske forskydninger og politiske særinteresser i dag tvunget fløjene væk fra hinanden. … Disse vælgere har holdninger, der førhen ikke var bemærkelsesværdige, men som i dag placerer dem på den ene af to sider i en eksistentiel kamp for, hvilken selvforståelse og vision, der skal definere USA og amerikanerne fremover. Den progressive, der ønsker at skære båndene til en fortid karakteristeret bl.a. ved erobringskrige, folkemord og slaveri, og den traditionelle, der forstår USA som en homogen nationalstat med en stærk kulturel arv, hvorom landet har kunnet samles, og som man har gjort rigtigt i at hædre.

De fleste af disse vælgeres instinktive reaktion er, at den kulturelle arv er bevaringsværdi – i modsætning til USA’s kosmopolitiske elite, der bliver ubekvemme, når nogen udtrykker en præference for amerikansk kultur.

Demokraterne har omfavnet den progressive vision, og dermed også afvist disse vælgere. Hvad har Republikanerne gjort? De har valgt at efterligne Demokraterne, i håb om, at man ved at afgive terræn på kulturelle spørgsmål til gengæld kunne vinde terræn på de økonomiske.

Det er et vidnesbyrd om mange amerikanske konservatives overfladiskhed, at man lefler for progressives moraliseren blot for at slippe for betegnelsen racist i et stedse mere multikulturelt samfund, hvor sådanne anklager medfører økonomisk og social udstødelse.

Trump har ikke denne svaghed. Gentagne gange har han vist, han er bedøvende ligeglad med venstrefløjens rødgardister og skueprocesser. Alene det faktum, at han tør stå fast under intensiv beskydning, gør ham til en kvalificeret leder i disse tider med tankeforbrydelse og nysprog.

Demokraterne har ellers ikke altid været styret af de progressive kræfter og deres ekstreme fortrop, socialretfærdighedskrigerne. … Husker vi tilbage på præsidentvalget i 1992 mellem Bill Clinton og Bush den ældre, stod begge for lov og orden, en klassisk borgerlig mærkesag. Raceoptøjerne i storbyerne havde givet Nixon sine sejre 1968 og 1972, og den sociale kollaps i ghettoerne havde også spillet en vigtig rolle i Reagans sejr i 1980. Demokraterne kunne se, at det ikke var muligt at vinde valget uden også at omfavne den – af Tocqueville bemærkede – karakteristisk amerikanske nultolerance over forbryderisk adfærd. Med andre ord stred det imod amerikansk kultur ikke at insistere på borgerlig ordentlighed, og dermed var det også umuligt at vinde valg uden at påberåbe sig dette særlig amerikanske karaktertræk.

Således var det præsident Clinton, en Demokrat, der i 1994 iværksatte det mest omfattende tiltag mod kriminalitet i USA’s nyere historie, foruden en massiv velfærdsreform et par år senere.

Det er utænkeligt, at Obama ville gennemføre lignende stramninger i dag, for det ville for det første stride imod hans grundlæggende forståelse af de amerikanske institutioners fæle fortid og deres rolle i nutidens social ulighed, og for det andet ville det være et angreb på store dele af hans egen koalition. Begge tiltag gik i overvejende grad ud over sorte og latinoer, der er overrepræsenteret blandt overførselsmodtagere og kriminelle. Det er den samme koalition, som Hillary står til at arve, og hvis politik vil styre USA, såfremt hun vinder – Dette vil også præge hendes valg af højesteretsdommere.

Den ellers altid charmerende Bill Clinton måtte forleden forsvare sig over for sorte aktivister, der angreb hans tiltag som racistiske. Uagtet at sorte begår mere kriminalitet og derfor nødvendigvis også vil være overrepræsenteret, når man opretholder loven. Gamle Bill gjorde opmærksom på, at sorte amerikanerne er de første, der får gavn af, at loven opretholdes i ghettoområder.

Det er indlysende borgerlig fornuft, men det gjorde kun aktivisterne mere aggressive, for selve det, at loven håndhæves, er for dem udtryk for racisme, fordi kun en racistisk lov og racistiske institutioner ville føre til, at sorte er overrepræsenteret i kriminalitetsstatistikkerne. Af samme grund har Obama udtrykt sympati med sorte voldsforbrydere i politidrabssager, inden beviserne overhovedet var lagt frem… Mens denne holdning førhen var forbeholdt en hård kerne af progressive, der efter store nederlag fra 1968 til 1988 måtte overlade førersædet til mere moderate, borgerlige, kræfter, er den i dag ganske udbredt blandt Demokraterne. Ikke fordi Demokraterne har skiftet mening, men fordi demokraterne har skiftet vælgere.

Havde USA i 2012 haft samme demografiske profil som i 1980, ville 2012 have været en jordskredssejr til Romney.

(Dagbladet Information, 4. juni 2016: Trumps partnere i mafiaen)

Republikanernes reaktion på denne udvikling har været deprimerende læsning. Partiet foreslog i ‘obduktionsrapporten’ efter valgnederlaget i 2012, at man målrettet skulle gå efter latinostemmer, og for alt i verden skulle man undgå at fornærme dem ved at forlange, at indvandringen fra Latinamerika fremover skulle begrænses. Mange på højrefløjen støttede denne anbefaling, der må opfatters som selvmorderisk – for beviserne for, at latinamerikanerne nogensinde ville stemme konservativt er, i bedste fald, ringe.

… Hvorfor denne passivitet fra republikansk side? Svaret er, at de republikanske ledere var købt og betalt af stærke erhvervsinteresser, der ikke køber fortællingen om, at amerikansk velstand skyldes den amerikanske kulturarv, men kun skyldes amerikanske institutioner, samt at de to var adskillige størrelser.

Når Trump til gengæld foreslog det eneste rimelige, nemlig at man opretholdt loven, blev han og hans tilhængere tilsvinet af selvsamme republikanere og konservative med samme skældsord, som venstrefløjens rødgardister ynder at bruge i deres egne skueprocesser: racist, chauvinist, fascist, voldsmand, hykler.

Trump er måske det borgerlige USA’s bedste håb, fordi han ikke lod sig kue, når bølgerne gik højest og medierne skreg efter blod. Debatten om indvandringen i USA var hermetisk lukket, inden Trump sparkede døren ind, og modsat andre republikanske kandidater, var Trump usårlig, da man forsøgte at ramme ham med udskamning.

Det er en sjælden behagelig oplevelse, når fjendens mest frygtede våben, social og økonomisk udstødelse, kun forstærker den, de anvendes mod. På få måneder har Trump gjort mere for borgerlige sager i den offentlige debat, end samtlige intellektuelle over flere årtier. Det er nu tydeligt for alle, at de mange politiske ukorrekte ytringer, Trump er kommet med, deles af mange gode borgere, og at vi ikke er alene i kampen mod de progressives anklager om orwellske tankeforbrydelser.”



13. december 2015

Annegrethe Rasmussen: Støtten til ‘udemokratiske strømninger’ er ‘uden sidestykke siden 1930’erne’

En ukendt svensker sammenligner den danske udlændingepolitik med nazisternes behandling af jøderne under 2. Verdenskrig, og således fik BT endnu en tomgangshistorie. Her en lignende klumme af Annegrethe Rasmussen, der først kalder partier som Dansk Folkeparti og Front National for ‘udemokratiske strømninger’, hvorefter hun listigt associerer samme med ‘1930’erne’. Fra Altinget.dk – Dystre udsigter for et grimt politisk 2016.

“… der er grunde til fortsat at være optimist på menneskehedens vegne, men alligevel er jeg ret sikker på, at 2016 vil blive et politisk grimt år. Og det er ikke kun, fordi jeg til dagligt lever med starten på et amerikansk præsidentvalg, hvis lige ikke er set nogensinde i nyere tid. At det skyldes eksistensen af Donald Trump, der i den forgangne uge slog sine egne rekorder i usmagelighed og tangerede fascisme med krav om et stop for indvandring efter religiøse kriterier (kort sagt: ingen muslimer) er kun korrekt på overfladen. …

For Trump er jo blot en ufattelig dygtig eksekutor og kommunikator af en dyb frygt, som har grebet den amerikanske befolkning. Og store bidder af hans populistiske højre-nationale dagsorden deles af en betydelig del af den brede amerikanske vælgerbefolkning – også på den demokratiske side.

… normaliteten har ændret sig. … I Frankrig så vi også Front National tage bidder af såvel socialisterne som konservative og vinde første runde af de regionale valg 6. december i kølvandet på terrorangrebet på Paris sidste måned. Samlet vandt Marine Le Pen og hendes endnu mere barske niece Marion Maréchal-Le Pen over 40 procent af stemmerne.

Gå blot videre til Polen og Ungarn, hvor populisterne har erobret regeringskontorerne; eller til Schweiz og Finland, hvor de deltager i regeringskoalitioner, og til Holland og Sverige, hvor højrepopulistiske partier også ligger højt i meningsmålingerne – listen er lang og inkluderer naturligvis også den betydelige succes, som DF nyder i Danmark.

Støtten til populistiske partier og enkeltpersoner i Vesten er uden sidestykke siden 1930’erne. På en dyster baggrund af terror og flygtningestrømme udgør disse udemokratiske strømninger den alvorligste trussel i nyere tid mod den åbenhed og tolerance, som vi i Vesteuropa normalt tager for givet.

Populisme er utroligt svært at bakse med… Hver eneste bemærkning om ‘ekstremisme’, ‘fascisme’ eller ‘racisme’ forstærker blot folkets mistro om, at der findes en elitær sammensværgelse, der ikke tager deres bekymringer alvorlig…”

(Marion Maréchal-Le Pen, en af frontfigurene for Front National i Frankrig)

Mere…

“Hvordan i himlens navn kunne det tyske folk acceptere og hylde nazismen? … Jeg er opmærksom på, at hele denne indledning om nazismens fremmarch er højst diskutabel og sikkert nok uanstændig. Vi er jo et af verdens rigeste lande, et mønsterdemokrati, et smørhul, med anstændige politikere og lige så decent en befolkning. Folk, der råber ‘nazist!’ i afmagt, må ikke være rigtig kloge. … Jeg ved ikke, hvad man gør, hvis man ikke er med. For mit vedkommende har jeg efter mange års trofasthed mod Socialdemokratiet besluttet at skifte parti. Det er ikke mig, der er blevet unormal, føler jeg, det er partiet, som vel i al hemmelighed må diskutere sin kurs mod søens bund.” (Bettina Heltberg i Politiken, 13. december 2015: Er det ok at råbe ‘nazist!’ i afmagt?



10. december 2015

Trump vil stoppe islamisk indvandring, og medierne går i selvsving, men “FDR was Trump on steroids”

Mandag foreslog Donald Trump at USA skulle lukke af for muslimsk indvandring på ubestemt tid, og var han som højrefløjs-Republikaner ikke allerede forhadt af de danske medier, så er han det nu. Flere medier kører ‘citat-festen’, helt som de plejer at gøre mod højreorienterede, de kontroversielle. Gyldendals Den Store Danske associerer Demokraten Franklin D. Roosevelt med begreber som ‘pragmatisk’ og ‘midtsøgende’, og det værd at huske på nu hvor Trump-bashingen kører for fuld styrke. Fra The American Spectator – FDR was Trump on steroids.

“FDR, if one takes in the current wisdom, was Trump on steroids.

For those who read history, and alas, perhaps lots of people who should do not, there was FDR in the aftermath of Pearl Harbor and the entrance of the U.S. into war with Germany, Italy, and Japan doing the following things that would make Donald Trump look like a nerdy weakling.

Germany, Italy and the Japanese were the Muslims of the day in December, 1941. And FDR responded as follows, first with the Germans in presidential proclamation 2526 that was titled as being targeted to … this is a direct quote — ‘Aliens: Germans.’ And what of those ‘Alien’ Germans? FDR demanded that

… all natives, citizens, denizens, or subjects of the hostile nation or government, being of the age of fourteen years and upward, who shall be within the United States and not actually naturalized, shall be liable to be apprehended, restrained, secured, and removed as alien enemies. The President is authorized in any such event, by his proclamation thereof, or other public act, to direct the conduct to be observed, on the part of the United States, toward the aliens who become so liable; the manner and degree of the restraint to which they shall be subject and in what cases, and upon what security their residence shall be permitted, and to provide for the removal of those who, not being permitted to reside within the United States, refuse or neglect to depart therefrom; and to establish any other regulations which are found necessary in the premises and for the public safety.

Actually, FDR being the thorough kind of guy that he was, had his Proclamation 2526 come after his Proclamation 2525, which targeted the perpetrators of Pearl Harbor — the Japanese. In identical language to his treatment of German immigrants in America, FDR proclaimed in a proclamation dedicated to… quote again ‘Aliens: Japanese’… that if:

… the President makes public proclamation of the event, all natives, citizens, denizens, or subjects of the hostile nation or government, being of the age of fourteen years and upward, who shall be within the United States and not actually naturalized, shall be liable to be apprehended, restrained, secured, and removed as alien enemies. …

Oh. And don’t forget the Italians. The Fascists. FDR went on after his proclamations about how America would deal with German and Japanese immigrants to include Mussolini’s Fascists. That would be in presidential proclamation 2527, which was headed with a proclamation about ‘Alien Enemies—Italians.’ And sure enough, as you may now have guessed, FDR said in his now familiar language about Germans and Japanese the following about the Italians:

… all natives, citizens, denizens, or government, being of the age of fourteen years and upward, who shall be within the United States and not actually naturalized, shall be liable to be apprehended, restrained, secured, and removed as alien enemies. …

And oh by the way. What did this treatment mean if you were an actual German, Japanese or Italian immigrant to America living under the FDR regime? Try this if you were Italian:

Nationwide, approximately 600,000 Italian-born residents of the United States were declared enemy aliens. The term ‘enemy alien’ was not unique to World War II. The classification traces its roots to the Alien Enemies Act of 1798, which stated that if the United States was at war with a country then any ‘natives, citizens, denizens, or subjects of the hostile nation’ residing in the United States who were not naturalized citizens were considered ‘enemy aliens.’ In the weeks following the bombing of Pearl Harbor, enemy aliens were ordered to surrender cameras, short-wave radios and radio transmitters. Other contraband items were flashlights, boats, binoculars and weapons, including hunting rifles. Enemy aliens were prohibited from traveling outside of a five-mile radius of their homes, even for employment, and were banned from entering ’strategic areas’ such as power stations and airports. In San Francisco, Giuseppe DiMaggio, father of baseball great Joe DiMaggio, could not visit his son’s restaurant because it was located in a prohibited zone.

In other words? You can’t make this up. What Donald Trump is suggesting is that there be a pause in Muslim immigration to America — and the media, liberals, and, especially disgraceful, even Republicans freak out. … Got that? Not a peep from the whitewashing DNC that their hero FDR was Donald Trump on steroids when America was under attack, with FDR using his presidential powers to declare Germans, Italians, and Japanese in America ‘enemy aliens,’ slapping curfews on them, registering them, taking away everything from their guns to their binoculars to their right to travel to their jobs. Ohhhhhh no. FDR is a secular saint. And Donald Trump is a crazy bigot. Right.

(Donald Trump i ABC News, 8. december 2015 inkl. Amnesty International-propaganda; Youtube)

“Muslimer skal midlertidigt nægtes adgang til USA. Sådan lyder det seneste kontroversielle udspil fra den republikanske præsidentkandidat og mangemillionær Donald Trump – men det er langt fra første gang, at Trump vækker opsigt med sine udmeldinger… Går man på opdagelse på Donald Trumps Twitter-konto, kan man også læse sig frem til, at han hverken tror på vacciner, vindkraft eller global opvarmning. Trods sine fortsatte kontroversielle udmeldinger…” (DR Online, 9. december 2015: Krigshelte, Hollywoodstjerner og kvindehad: Her er Trumps vildeste citater)



5. oktober 2013

“Det er første gang i 17 år, regeringen lukker ned, fordi republikanerne ikke kan enes om finansloven.”

På en af kanalerne havde de interviewet en midaldrende amerikaner, der ikke forstod nogen kunne være imod ‘gratis’ sundhedsforsikring. DR Online – Amerikanere bestormer hjemmesider med Obamacare.

“Op mod 2,8 millioner amerikanere besøgte allerede tirsdag de hjemmesider, hvor de kan søge om sundhedsforsikring som led i Obamas storstilede sundhedsreform. … Samme dag som USA’s regering lukkede ned lød startskuddet nemlig for en afgørende del af Obamas og demokraternes sundhedsreform; de såkaldte sundhedsbørser, hvor amerikanere uden sundhedsforsikring kan tegne en.

… selv om republikanerne prøver at kaste grus i maskineriet på Obamas sundhedsreformprogram ved at skændes om finansloven, er Obamacare allerede sat i søen.c…

Den amerikanske regering er delvist lukket ned på grund af en tvist om finansloven udløst af det republikanske partis forsøg på at underminere præsident Barack Obamas og demokraternes sundhedsreformprogram, også kendt som Obamacare. … Det er første gang i 17 år, regeringen lukker ned, fordi republikanerne ikke kan enes om finansloven. Sidste gang var i 1995, hvor det varede 21 dage.”

Oploadet Kl. 14:12 af Kim Møller — Direkte link37 kommentarer


3. oktober 2013

Ritzau: “… stærke racistiske undertoner. Tea Party-tilhængere er stort set hvide mænd over 45 år…”

Når man taler amerikansk indenrigspolitik er Ritzaus Bureau noget nær det ringest tænkelige medie, også selv om nyhedsbureauet dagligt leverer baggrundsartikler til borgerlige aviser. Her en historie om Barack Obama’s politiske problemer. Fra Børsen.dk – Ekspert: Hvide mænd over 45 år har bagbundet USA.

Højreekstreme kræfter har fået frit spil i USA og er skyld i en ‘håbløs’ politisk situation. Så skarpt trækker en ekspert i amerikanske forhold situationen op, efter at det mandag ikke lykkedes Kongressen at blive enige om en finanslov.

“Det er et makabert spil,” siger Ole O. Moen, professor ved Universitet i Oslo og USA-ekspert, til Dagens Næringsliv.

Han mener, at yderliggående personer i Det Republikanske Parti ser stort på al fornuft og spillereglerne i et demokrati.

Og han mindes ikke, at der har været en tilsvarende situation, hvor en stærk højreorienteret minoritet har holdt flertallet som gidsler og bagbundet USA på den måde, som Tea Party-tilhængerne gør nu. …

Problemet er, at Tea Party-bevægelsen er ligeglad med almindelige regler og kutyme eller demokrati…

Samtidig er der stærke racistiske undertoner. Tea Party-tilhængere er stort set hvide mænd over 45 år, der alle har stort flertal i deres valgdistrikter. De skal derfor ikke bekymre sig for om ikke at blive genvalgt. …

“De er kommet til Washington for at minimere det føderale initiativ og social lovgivning. De er ikke politikere. De er udsmidere…, siger Moen til Dagens Næringsliv.”

(Læs evt. Colin Flaherty på Frontpage Magazine: Two Weeks in September)

Oploadet Kl. 11:10 af Kim Møller — Direkte link15 kommentarer


30. januar 2013

Fra Ronald Reagan til Ayatollah Khomeini – fransk dokumentarserie på DR2 ’30 års krig i Guds navn’

Det er lidt for sent med Bush-bashende dokumentarfilm, og når nu Barack Obama er præsident, bliver venstreorienterede filmproducenter nødt til at bruge tiden på mere historiske produktioner. Franskmændene elsker den slags, og DR2 kan altid bruge mere af det samme. At associere Ronald Reagans kamp mod kommunisme med Ayatollah Khomeinis kamp for Islam er underlødigt på flere planer, og det gør det selvfølgelig ikke bedre, at man på oversigten kan se et foto af Søren Krarup. Licensen kan afmeldes her.

(DR.dk, 29. januar 2013: 30 års krig i Guds navn)



6. november 2012

Peter Kurrild-Klitgaard: Blot 4 pct. af danskerne ville stemme på Romney – Obama er stadig mediedarling

Sammen med gode venner tager jeg idag et lille smut til Europarlamentet i det belgiske, og jeg får hermed, desværre og Gudskelov, ikke mulighed for at følge de danske mediers dækning af den amerikanske præsidentvalg på valgaftenen. Peter Kurrild-Klitgaard i Berlingske – Obama er stadig mediedarling.

“En Gallup-undersøgelse viste for nyligt, at 85 procent af danskerne ville stemme på Obama, hvis de havde mulighed for det. Blot 4 procent ville stemme på Romney. Journalisternes holdning til de to kandidater er næppe meget anderledes.

For den danske mediedækning af præsidentvalget kan ikke se sig fri for at være i Obamas favør. Hver gang der i det seneste år er publiceret en negativ og kritisk artikel om Obama og Demokraterne, er der publiceret tre om Romney og Republikanerne. Af de 1.550 artikler, der har været skrevet i de landsdækkende dagblade om den amerikanske valgkamp, er der alene skrevet 61 artikler om Obama og Demokraterne med en kritisk vinkel. Til sammenligning er der skrevet hele 178 negative og kritiske artikler om Romney og hans parti. Det svarer til knap 12 procent af alle artikler.

Der er dog store forskelle på vinklingen og dækningen mellem de enkelte dagblade. Særligt tabloidaviserne tegner ofte et ensidigt og unuanceret billede af de to kandidater og kopierer i vid udstrækning amerikanske mediers udlægninger. Mens aviser som Ekstra Bladet og BT dyrker stereotype helte- og skurkeroller og ignorerer nuancerne i den amerikanske valgkamp, har medier som Berlingske, Politiken og Weekendavisen en langt mere dybdegående og balanceret dækning.

Men selvom mediedækningen har taget et kvantespring fra valget i 2008, hvor en stor del af den danske presse faldt i svime over Obama og ukritisk beskrev ham som en frelser, så oplever vi stadig en fordrejet og fortegnet dækning af valgkampen, der i dele af pressen går i retning af en form for Obama-heppekorsdækning, som USA-korrespondenten Annegrethe Felter Rasmussen omtalte tendensen i en kommentar på Facebook. Som når vi f.eks. hører om »Romneys mange fejl« (BT, 28. september 2012), når »Romney kvajede sig« (Ekstra Bladet, 12. august 2012), eller når »Romney løj igen« (Ekstra Bladet, 28. januar 2012). Modsat er medierne fyldt med overskrifter som »Obamas drøm består« (Kristeligt Dagblad, 26. juni 2012), »Derfor vinder Barack Obama præsidentvalget« (Jyllands-Posten, 13. september 2012) eller »Obama i topform« (BT, 18. oktober 2012). Mens dele af den danske presse fokuserer på Republikanernes fodfejl, fejlskud og fadæser, favoriserer selvsamme medier Demokraterne og Obama med positiv omtale. Af og til ligner den danske mediedækning mest af alt et afsnit af The Tonight Show eller Colbert Report, hvor de to prodemokratiske talkshowværter, John Stewart og Steven Colbert, med sylespids satire udstiller Republikanernes udtalelser.

Ser man nærmere på indholdet af danske mediers kritiske vinkler og negative historier om henholdsvis Demokraterne og Republikanerne, tegner der sig også et interessant mønster. De kritiske artikler om Demokraterne og Obama fokuserer i overvejende grad på de sidste fire års politiske resultater, eller mangel på samme, den økonomiske situation, USAs gæld, ledigheden og den kontroversielle sundhedsreform. Den kritiske vinkel fokuserer i høj grad på den førte økonomiske politik eller udefrakommende faktorer og meget lidt på personsager eller udsagn fra Obama-lejren.

Det gør dækningen af Romney og Republikanerne derimod. Her er det skandalerne og enkeltsagerne, der hiver de store overskrifter, og som bliver highlightet i de danske medier. Det er historierne om skolemopperen Romney eller »hundevennen« Romney, som transporterede sin hund på sin tagbagagebærer, eller om præsidentkandidaten, som spørger, hvorfor man ikke kan åbne vinduerne i flyvemaskinen. Det er historien om, at Romney i en tale præsenterer Paul Ryan som landets næste præsident i stedet for vicepræsident. Ryan hører vi også mest om, når han overdriver med sin maratontid eller tager opvasken i et suppekøkken for fattige, hvor de fattige er taget hjem og opvasken for længst er klaret. Korte – og kontroversielle – statements fra Romney gentages i en uendelighed: »Jeg kan godt lide at fyre folk«, »Jeg er ikke bekymret for de virkeligt fattige«.

Det er de kontroversielle historier om abort, voldtægt og kvindesyn, der ofte bliver fremhævet som republikansk politik, når vi gentagne gange kan læse om kongresmanden Todd Akin, som udtalte, at voldtægtsramte kvinder selv kan blokere for uønsket graviditet. Eller når Indianas republikanske kandidat til Senatet, Richard Mourdock, mente, at »selv når livet begynder med en forfærdelig begivenhed som voldtægt, er det noget, Gud planlagde skulle ske«.

Medierne svælger i sådanne historier. De er underholdende. De er lettere at forholde sig til end tørre facts om Romneys og Ryans økonomiske planer og visioner for det amerikanske samfund. Men seriøs og balanceret pressedækning er det ikke, og det giver langtfra et dækkende eller retvisende billede af Romneys og Republikanernes politiske mærkesager.”



25. september 2012

DR om Mitt Romney der kaldte Obama’s vælgere for ’samfundsnassere’ foran rige støttere – Foxnews…

Den amerikanske præsidentvalgkamp er ikke helt oppe i gear endnu, men de danske medier mobiliserer tydeligvis. I sidste uge tærskedes der langhalm på Mitt Romneys meget omtalte ‘47-procent bemærkning‘, dokumenteret af en lille video optaget i skjul under en fundraising tidligere på året.

“There are 47 percent of the people who will vote for the president no matter what. All right, there are 47 percent who are with him, who are dependent upon government, who believe that they are victims, who believe the government has a responsibility to care for them, who believe that they are entitled to health care, to food, to housing, to you-name-it — that that’s an entitlement. And the government should give it to them. And they will vote for this president no matter what. … These are people who pay no income tax. … [M]y job is not to worry about those people. I’ll never convince them they should take personal responsibility and care for their lives.

(Mitt Romney til fundraiser, 17. maj 2012; Se evt. Businessinsider.com)

Det lyder selvfølgelig barsk, at Mitt Romney på forhånd udelukker at han kan få støtte fra vælgere der er afhængige af staten, men der er intet usandt i kommentaren der basalt set handler om valgstrategi. Det er sund fornuft, ligesom ingen vel kritiserer Liberal Alliance for ikke at søge støtte blandt kontanthjælpsmodtagere og offentlige ansatte. De er afhængige af staten, og kan næppe vindes uden at gøre vold på politiske målsætninger. Et positivt politisk projekt kræver fokus på kernevælgerne – sund fornuft.

Fredag morgen kunne man i Radioavisen høre, at Romney havde kaldt Obamas vælgere for ’sociale snyltere’, et ordvalg der også blev anvendt af DR Online, og kun overgås TV-avisen sidste tirsdag – ’samfundsnassere’. Det var ganske enkelt ikke det Mitt Romney sagde.

Fredag aften bashede Jon Stewart rutinemæssigt Foxnews på DR2, der i den danske oversættelse fik betegnelsen ‘mundlortebjerget’. Samme tendens havde en artikel på DR Online samme dag om amerikanerne tiltro til deres medier, hvor en Gallup-måling illustreres med Foxnews-logo, selvom målingen jo faktisk understreger at amerikanerne opfatter medierne som værende til venstre for midten. Kritikerne er hovedsageligt på højrefløjen, og de ser næppe Foxnews som problemets kerne.

“60 procent af amerikanerne har meget lidt eller slet ingen tro på oplysningerne fra de amerikanske nyhedsmedier. … Det negative syn på medierne kommer i første omgang fra personer, der identificerer sig selv som republikanere eller uafhængige. Kun 26 procent af republikanerne og 31 procent af de uafhængige udtrykker tillid til aviser, radio og tv. Blandt demokraterne ser det noget anderledes ud. Her siger 58 procent, at de har tillid til medierne.”

(DR Online, 21. september 2012: Amerikanernes tro på medier er i bund)

Oploadet Kl. 12:26 af Kim Møller — Direkte link21 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper