10. november 2018

Ole Bruun om DR-myter: “.. skabt af liberal-demokratiske politiske kræfter i en indenrigspolitisk kamp”

Macron fornærmer USA i forbindelse med 100-årsdagen for 1. Verdenskrigs afslutning. Medier kunne have fokuseret på Macrons utidige indenrigspolitiske stunt, men reelt kunne der kun være to vinkler. Enten at Macron ydmyger Trump, eller som DR.dk noterer: Trump ‘fornærmet’ over Macrons forslag om en fælles europæisk hær.

Antropolog Ole Bruun har begået en fantastisk kronik i Weekendavisen – Licensbetalt holdnings­påvirkning. Følg linket og læs det hele!

“Hvis man kun forlader sig på DRs USA-dækning, vil Donald Trumps præsidentskab fremstå ubegribeligt: som en forbitret ventetid, indtil han enten bliver afsat, eller hans præsidentskab udløber. Endnu værre, hvis han bliver genvalgt i 2020, vil DRs seere være fuldstændig tabt. Det må være russisk indblanding, storkapitalens magt, frygt for fremtiden eller udslag af, at hvide amerikanere er racister og fremmedhadere. DRs fremstillinger af Trumps præsidentskab er mange og kringlede, men undviger den mest åbenlyse: at i den givne kontekst var Trump for mange et rationelt valg…

Efter at have boet i USA og fulgt amerikansk politik i årevis bliver jeg harm over DRs USA-dækning. Den er selv kernen af problemet: frem for at tilvejebringe forståelse hviler den på en systematisk fordrejning af virkeligheden og bidrager kun til at promovere had mod Trumps vælgere og i sidste ende distance til USA. Ved at påtvinge danskerne en stillingtagen mod Trump afslører DR (endnu en gang) sin hang til venstrefløjspolitik og holdningspåvirkning. Fremfor at levere seriøs og uafhængig journalistik fungerer DRs dækning som et filter, hvor Trumps problemer styrer nyhedsvalget, og hans inden- og udenrigspolitiske sejre forbigås, og hvor historien er dresseret til at udelukke enhver sympati. …

Værst er det med DRs nuværende USA-korrespondent Steffen Kretz, der forekommer at være fuldstændig i lommen på CNN og New York Times. Manden griber ethvert strå og fletter det ind i en historie om Trumps snarlige fald eller rigsretssag. Med reportager og holdninger hentet direkte fra de liberale medier ser alt sort ud for Trump.

Andre reportager er groteske: som da en lille gruppe nynazister i foråret samledes i Georgia, tolkedes det som at nynazisterne rører på sig under dække af Trumps præsidentskab. Hvorimod moddemonstrationen bestående af hundredvis af medlemmer af Antifa, en af de mest intolerante bevægelser i USA, som har stået for stribevis af voldelige og hadefulde demonstrationer mod unge konservative og blokeret deres adgang til universiteter, forbigås. Eller efter at FBI blev sat til at undersøge beskyldningerne mod højesteretsdommer Brett Kavanaugh, hvor Kretz glemmer at gengive resultatet af undersøgelsen og i stedet fokuserer på ‘højredrejningen’ af højesteret. … Steffen Kretz er selv indbegrebet af det, som Trump benævner fake news: politisk motiveret og entydigt fordrejet nyhedsdækning. …

Andre dele af DRs USA-dækning gør ringe forskel: Jersilds hylekor med dets halve fortællinger og utilbørlige sprogbrug, Kim Bildsøe Lassens medfølende interview med Hillary Clinton og dokumentarserien om New York Times, der efter selv at have ført an i kampagnen mod Trump nu promoverer et budskab om, at ‘Trump fører krig mod de frie medier’. Alle gengiver de myter, som er skabt af liberal-demokratiske politiske kræfter i en indenrigspolitisk kamp, og som ofte har karakter af politisk teater.

DRs journalistik hviler på en række myter om det amerikanske samfund, som særligt trives på venstrefløjen. Myter om, at Republikanerne repræsenterer kapitalinteresser og derfor er utroværdige; at CNN og New York Times er neutrale og upartiske medier, hvorimod Fox News tilhører det yderste højre… På mediefronten viser en analyse af konsulentbureauet Brand Keys, at det ikke er CNN eller New York Times, der repræsenterer midten, men snarere Fox News. Faktisk er Fox News ifølge undersøgelsen nu den amerikanske nyhedskanal, der nyder størst troværdighed (efter engelske BBC).”

(Brand Keys, Media Trust Tracker, 2018; Foto: MediaPost)



7. november 2018

Politiken-analyse: “Svært at se nattens midtvejsvalg som andet end en lille sejr for Donald Trump.”

Midtvejsvalget gik som forventet. Republikaneren mistede flertallet i Kongressen, men ikke uforholdsmæssig stort, og de udbyggede den i Senatet. Selvom der var dødt løb i flere vigtige stater, så blev det ikke til den store syngende Trump-lussing. Det afholder naturligvis ikke medierne fra at refererer folk, der fortæller det modsatte.

‘Ekspert: Trumps politiske projekt er afgået ved døden’, skriver BT, og citererer en Søren Dal Rasmussen, for at Trump jo nok ‘vil kalde det her en succes’, men at midtvejsvalget i realiteten var ‘et relativt stort nederlag’.

Den ofte Trump-bashende Mirco Reimer-Elster mener omvendt at ‘Republikanerne har overpræsteret’, og slutter at midtvejsvalget ‘på nogle områder har været en enorm succes’ for Donald Trump. Politikens Kristian Madsen opridser valg på Facebook.

Svært at se nattens midtvejsvalg som andet end en lille sejr for Donald Trump. Han får et valg lidt på linje med Reagan 1982, langt bedre end Obama og Clinton. Et par refleksioner fra en recovering Trump-reporter:

1) Republikanerne taber huset, javel. Men klare gevinster i Senatet og et ok resultat for guvernørerne opvejer det. Resultater i f.eks. Florida og Ohio bør bekymre Demokraterne frem mod 2020.

2) Hvor er den store succes for USA’s venstrefløj, der skulle have sin anden ungdom? Gillum i Florida, tabt. Cordray i Ohio, tabt. O’Rourke i Texas, tabt. Og mange flere.Bortset fra de stensikre kredse, hvor de vandt primærvalg, har de fået bank.

3) Trump styrker grebet om sit parti. Selvom nogle af hans støtter har tabt, er det overordnet set de moderate Republikanere, der ryger ud i aften. Det bliver nemmere internt i R at være præsident Trump.”

(Foto: Foxnews)



6. november 2018

Midterm: Trump til CBS-vært – “That’s okay Lesley. In the meantime I’m the President and you’re not.”

I dag er der midtvejsvalg i USA, og medierne er et væg-til-væg-tæppe af Trumps akkumulerede ondskab, og et næsten messende håb om tilbagevenden til de gode gamle Obama-dage. Økonomien går fremragende, og danske tv-journalister forstår ikke hvorfor Trump går efter ‘migrantkaravanerne’ og spiller ‘indvandrerkortet’. For MSM er det irrationelt og populistisk, at tage udgangspunkt i andet end økonomiske nøgletal.

Fokus er blandt andet på spørgsmålet om valgdeltagelse, og da Trump har nemmere ved at mobilisere sine kernevælgere, anses høj stemmedeltagelse for at være i Demokraternes favør. Jesper Steinmetz mfl. har styr på den demokratiske mobilisering mod Trump, for som han sagde i går – de går efter ‘moderate Republikanere’.

Det amerikanske valgsystem er komplekst, der er lokale forskelle, og emnet er derfor et slaraffenland for politiserende medier. Når Republikanerne vil skærpe reglerne for at modvirke valgsvindel, så kan det eksempelvis tolkes som et forsøg på gøre det sværere for demokratiske vælgere at få stemt. Lørdag morgen på TV2 hed eksperten David S. Miller, og foruden at være autodidakt ekspert i det amerikanske valgsystem, er han talsmand for ‘Democrats Abroad’. Normale journalistiske regler er sat ud af kraft, når emnet er Trump og USA.

Herunder lidt fra en to uger gammel artikel. Siden er Trump gået flere procentpoint tilbage. Demokraterne ser ud til at vinde terræn, men det er helt normalt, når der er en siddende republikansk præsident. Det modsatte er også tilfældet, og Barack Obama blev eksempelvis slagtet i 2010. Uanset hvad, så er der ingen grund til at godtage mediernes analyse. Man kan ikke forstå, hvis man ikke vil forstå. Fra Al.com – Trump’s approval rating tops Obama’s midterm numbers, poll shows (22. oktober 2018).

“President Trump’s approval ratings are higher than those of former-president Barack Obama during the first mid-term elections of his presidency, according to a new poll.

The NBC News/Wall Street Journal poll showed Trump’s approval rating at 47 percent, the highest figures the president has posted in that poll. Obama’s 2010 approval rating for about the same time period was 45 percent.

(Trump i 60 Minutes,: “That’s okay Lesley. In the meantime I’m the President and you’re not.”; Foto: YT)

Oploadet Kl. 14:06 af Kim Møller — Direkte link35 kommentarer


28. oktober 2018

Rørbomber til ‘Trumpkritikere’, Trumpmodstander begår synagogeterror: Brev med risingift til Trump…

Ugens mest omtalte USA-historie har været de 13-14 primitive rørbomber tilsendt det medierne kalder ‘Trumpkritikere’, og det får givetvis indflydelse på midtvejsvalget, selvom ingen kom til skade. Den anholdte var kriminel, havde tidligere truet med bomber (pre-Trump), men det giver gode billeder når den 56-årige højreloonie har en varevogn tilklistret med Trump-klistermærker. Du har hørt om Cesar Sayoc, men næppe at hans far er filipiner, og at han i øvrigt sprang ud som seminole-indianer for år tilbage.

Lørdag valgte anden loonie, at myrde elleve i en synagoge i Pittsburgh, og den 46-årige anholdte kan vanskeligt associeres med Donald Trump. Du har muligvis hørt om Robert Bowers.

(Robert Bowers undsiger Trump i debat på socialt medie; Foto: Heavy)

Der bor flere end 300 mio. mennesker i USA, og politiske attentater udtænkt og begået af enkeltpersoner kan man aldrig undgå. Hvorvidt de støtter den til hver en tid siddende præsident eller ikke, kan man ikke udlede noget fornuftigt af. Dagen før rørbombesagen eksploderede, offentliggjorde New York Times en novelle, hvori Donald Trump ender med at blive skudt. USA er polariseret, og man skal langt til venstre for midten, for at se politisk vold som et højrefløjsfænomen.

At vi ved så lidt om den slags, skyldes i høj grad de danske medier. Hvem har eksempelvis hørt om risingiften der blev til sendt til Trump tidligere på måneden. Christopher Buskirk kommenterer i Spectator – Why are fake bombs sent to Democrats more shocking than real ricin packages to Republicans?

Remember that time American media was consumed with news that the deadly poison ricin – contact with the skin can be deadly – was sent to President Trump, Republican Senator Ted Cruz, Defense Secretary James Mattis, and the Chief of Naval Operations, Admiral John Richardson? Remember all of the introspective opinion pieces wondering if attacks on the president had gone too far? Or if claiming that Republican policies kill people, might not be an incitement to violence?

Me either. But who can remember all the way back to October 2?

There are a few other differences between then and now. The target then was the president, his Secretary of Defense, a senior naval officer, and a Republican Senator. And then, wasn’t there more than an implication that Republicans have it coming? After all, Democrats routinely claim that Republicans are not just cruel but that, as Nancy Pelosi said ‘millions, hundreds of thousands will die’ if Republicans get their way. What stronger language is there than that? And if you believe it, then violence against Republicans becomes a justifiable – perhaps even heroic — act of self-defense.

That was certainly the case when James Hodgkinson attempted the mass murder of Republican Congressmen and staffers playing softball last year sending Rep Steve Scalise and four others to the hospital. Hodgkinson was a volunteer for socialist Bernie Sanders who declared ‘It’s time to destroy Trump & Co.’ in one of many anti-Republicans social media posts. …

The other difference between this spate of packages and the attack on Trump, Cruz, Mattis, and Richardson it that the ricin attack was real and it was potentially deadly. The letters really contained ricin. Whereas, the packages sent to Democrat grandees including Hillary Clinton, Barack Obama, George Soros, Maxine Waters, and Joe Biden were apparently inert and were made just to look dangerous according to recent reporting.

on the day the first packages were delivered CNN ran an on-air headline saying that there was a ‘manhunt for serial bomber going after Trump’s targets.’ Get it? Democrats have a history of rhetoric that glorifies and encourages political violence, of winking at it when it comes from groups like Antifa, and then of claiming the unknown sender of the suspicious packages was doing Trump’s bidding.”



1. oktober 2018

Regnbueflag i ‘Den Store Bagedyst’ på DR1, lørdag aften: “Det var helt klart et politisk statement.”

Det er noget nær en etableret sandhed, at uanset hvem der vælges til præsident i USA, så gør han hvad der kræves geo-politisk. Det afspejles ikke i de danske medier, hvor et snævert demokratisk flertal samler USA, og et snævert republikansk flertal splitter. Under Barack Obamas besøg i Kolding kunne man på TV2 News høre en ekspert forklare, at Obama havde gjort meget for at samle USA, herunder givet rettigheder til homoseksuelle. Intet om at det faktisk deler USA, og slet intet om Obamas flirten med sekteriske ‘Black Lives Matter’.

Da George W. Bush besøgte Danmark i 2005 var der mere end 40.000 moddemonstranter. JyskeVestkysten fandt kun en enkelt der gad demonstrere imod Obama. En venstreradikal fra Roskilde ved navn Lasse. Det siger alt.

Med fortløbende holdningsmassage udvisker medierne nuancerne, og drejer den folkelige opinion med eller mod udenlandske statsledere. Hvis Vladimir Putin kom til Danmark, ville moddemonstrationerne være massive. Tilfældigt kom jeg til at se lidt af Den Store bagedyst lørdag aften på DR1. Blandt de ti deltagere var 21-årige Albert, hvis kage var en kopi af Moskvas Vasilj-katedral. Først diskret et billede af Putin, og så lige et regnbueflag i den bedste sendetid. Han er aktiv i LGBT-miljøet, og har tidligere haft en tilknytning til Socialistisk Ungdomsfront.

En deltager var i øvrigt iført en ‘No nationality’-trøje, dog ikke yndige Elissa med de bare skuldre, for hun ‘er nemlig tuneser’, som det står i profilen på DR.dk. Man mærker hensigten.

(Collage: Den Store Bagedyst med Putin og LGBT-symbol)

BT kom først – Lagde du mærke til detaljen: Bagedyst-Albert brugte kage som politisk statement.

“Det var ikke tilfældigt, at Albert som sit bud på et mesterværk i første runde af ‘Den store bagedyst’ valgte at bage den russiske Vasilji-katedral. … Først og fremmest begyndte Albert Hangaard Emtofts ‘Den store bagedyst’-rejse i Rusland. …

‘… Siden har jeg lavet meget politisk aktivistisk arbejde i forskellige organisationer, så derfor studerer jeg også østeuropæiske studier på Københavns Universitet med russisk som sprog.’ …

Den opmærksomme seer lagde også mærke til, at Albert valgte at pynte sin kage med et lille LGBT-regnbueflage. Her er det, det politiske kommer ind i billedet.

Det var helt klart et politisk statement. Jeg er selv homo, og jeg vil vise, at homoer også kan bage, være politiske og være interesserede i Rusland, selvom de har meget at lære i forhold til homoseksualitet.'”



8. august 2017

Bent Blüdnikow om Trump og journalisters ‘traditionsbunden kærlighed til venstrefløjsmedier.’

Bent Blüdnikow i Berlingske – Medierne forvrænger den amerikanske virkelighed.

“I næsten samtlige borgerlige medier fra Wall Street Journal til National Review har kritikken af Trump været særdeles hård. … Men der har ikke fra borgerlig side manglet kritik af de etablerede medier som Washington Post, New York Times og bl.a. CNN. Fra at være medier, der ville gengive virkeligheden til den amerikanske befolkning, er disse medier blevet et oppositionsparti og har skrottet de journalistiske dyder. Alt kan nu bruges i kampen om at vælte Trump. Fra administrationens tidligere Obama-embedsmænd flyder en strøm af anonyme oplysninger til pressen, der holder gryden i kog. … For de borgerlige er der anledning til undren over, at de medier, der i otte år under præsident Obama var ganske kritikløse, nu bruger alle sager til at kaste mistanke over Trump-regeringen.

Blandt mange eksempler kan nævnes Trump besøg i Europa i juli og han tale i Polen om de vestlige værdier og nødvendigheden af at forsvare dem. Talen blev af borgerlige amerikanske medier modtaget som en næsten Reagansk tale og rost til skyerne. I de etablerede medier blev talen rakket ned og kaldt udtryk for hvid racisme. Hvad de fleste medier hæftede sig ved – ikke mindst i Europa – var, at den polske præsidentfrue ikke trykkede Trumps udstrakte hånd, men gik hen til Melania Trump. Da præsidentfruen senere forklarede, at hun blot havde fulgt etiketten ved at trykke kvindens hånd først, blev det ikke gengivet i medierne. Man ønskede den negative historie og fortalte ikke, at Trump havde givet en forrygende tale.

… Der sker nemlig positive ting under Trump-regeringens korte levetid. Aktierne slår den ene rekord efter den anden. Job-tallene er gode og stadig flere kommer i arbejde. Regeringen har gang i en deregulering af love og regler for bl.a. erhversvlivet, der er med til at øge optimismen. Og ikke mindst har Trump øget tilliden til amerikansk udenrigspolitik, fordi han har vist, som fvh. chefredaktør Anna Libak bemærkede i Berlingske, at USA nu igen er parat til at bruge magt. … kun lidt af dette får plads i de etablerede amerikanske medier og slet ikke i de europæiske, hvor de negative kulørte historier totalt dominerer.

Sådan har det været i årevis. Præsident Reagan var bare en dum skydegal cowboy og præsident George W. Bush var dum og reaktionær. Præsident Obama var derimod et geni, ifølge de samme euorpæiske medier, både i de borgerlige og i de røde.

Republikanske politikere er altid blevet behandlet dårligere end demokratiske. Det skyldes, at journalisterne altid refererer fra de røde medier og hentede og stadig henter deres historier fra venstreorienterede aviser som Guardian, New York Times og f.eks. det israelske Haaretz.

Det skyldtes sandsynligvis ikke manglende åndsevner til at orientere sig i andre medier eller en bevidst politisk slagside, men en traditionsbunden kærlighed til venstrefløjsmedier. Resultatet bliver en forvrænget virkelighed.”



20. juni 2017

Utallige dødstrusler mod Trump, Trumphader skyder Republikanere, ingen debat om debattens tone…

Tilbage i 2011 skød en ung psykisk syg venstreorienteret det demokratiske kongresmedlem Gabrielle Giffords, hvad medførte en international debat om Sarah Palins retorik. “Hun var på Palins dødsliste”, skrev Ekstra Bladet eksempelvis. Man skal ikke tage ‘dødsliste’ bogstaveligt, for mediekampagnen var i det store og hele frit forankret i ideologiske efterrationaliseringer. I forhold til Donald Trump, så er der andre boller på suppen. At true Trump på livet er helt normalt i medieverdenen, og ikke noget MSM problematiserer.

Onsdag i sidste uge blev det republikanske kongresmedlem Steve Scalise skudt af en 66-årig venstreorienteret Trumphader, og lidt for sjovt skrev jeg til et par bekendte, at det bliver spændende at se hvordan medierne vinkler den. Daily Mail tog prisen…

(Daily Mail, 14. juni 2017: “White man ‘targeting Republicans’…”)

“‘Længe leve Bernie Sanders.’ Sådan lød en erklæring i et brev fra James T. Hodgkinson til avisen Belleville News-Democrat fra januar 2012. Og noget tyder på, at valget af Donald Trump som præsident blev dråben for den 66-årige Hodgkinson. …

James T. Hodgkinson havde i flere år befundet sig på den politiske venstrefløj, og af breve til avisen i hjembyen Belleville fremgår det, at han var en indædt modstander af Det Republikanske Parti. …

Eksempelvis skrev han ifølge CNN på Facebook den 22. marts: ‘Trump er en forræder. Trump har ødelagt vores demokrati. Det er på tide at ødelægge Trump & Co,’…” (JP.dk, 15. juni 2017)



23. november 2016

Mainstreammedia om ‘Alt-Right’: Kunsten at gøre heilende racister til ‘højrefløjens sande ansigt’

The Atlantic lancerer i næste måned en dokumentar om ‘Alt-Right’-bevægelsen, og har netop lagt en video online, der nok skal give overskrifter i danske medier. Richard Spencer, leder af det man kunne kalde en hvid pendant til ‘Black Lives Matter’-bevægelsen, taler for en lukket forsamling, og flere løfter armen i en vinkel et sted mellem en klassisk nazi-hilsen og den romerske. Forsamlingen kan beskrives som ‘Alt-Right’, et alternativt højre, og har tydeligvis store forventninger til Trump. Fra artiklen – Hail Trump!’: White Nationalists Salute the President Elect.

“‘Hail Trump, hail our people, hail victory!

That’s how Richard B. Spencer saluted more than 200 attendees on Saturday, gathered at the Ronald Reagan Building in Washington, D.C., for the annual conference of the National Policy Institute, which describes itself as ‘an independent organization dedicated to the heritage, identity, and future of people of European descent in the United States, and around the world.’

Spencer has popularized the term “alt-right” to describe the movement he leads. Spencer has said his dream is “a new society, an ethno-state that would be a gathering point for all Europeans,” and has called for “peaceful ethnic cleansing.”

For most of the day, a parade of speakers discussed their ideology in relatively anodyne terms, putting a presentable face on their agenda. But after dinner, when most journalists had already departed, Spencer rose and delivered a speech to his followers dripping with anti-Semitism, and leaving no doubt as to what he actually seeks.”

(The Atlantic på Youtube, 21. november 2016)

Richard Spencer siger mange rigtige ting i den offentliggjorte sekvens, og løfter kun armen i den forbudte vinkel med et glas vand, men Spencer støtter Trump, tilhører ‘Alt-Right’, og så skriver historien næsten sig selv. CNN præsenterede videoen mandag aften, og bragte nedenviste skilt. Spencer sagde rigtig nok, at “One wonders if these people are people at all, or instead soulless golem”, men ikke om jøder. ‘Golem’ er et jødisk begreb, men det fremgår klart, at han talte om ‘Mainstreammedia’. Om CNN, eksempelvis.

(CNN fanget i ‘lügen’ om Richard Spencer, 21. november 2016; Foto: Times of Israel)

Et land som USA vil i sagens natur have nazistiske, fascistiske, racistiske eller højreradikale grupper, men ‘Alt-Right’ bruges bredt, og alle der undsiger Republikanernes inderkreds fra højre er i sagens natur ikke heilende jødehadere. Man kan godt gruppere anarko-liberale med nationalsocialister, men så bliver det et intetsigende begreb, der kun kan bruges til at sværte enhver formuleret højredissens. Som tre eks-bloggere har formuleret det på forskellige måder.

“Taktikken fra den politiske korrekthed er at gøre højrefløjen til en stor intolerant størrelse, selvom den er mangfoldig. Taktikken går primært ud på at finde ganske små højreorienterede bevægelser og gøre dem til højrefløjens sande ansigt. En anden fremgangsmåde den politiske korrekthed bruger, er at bilde verden ind, at hvis højreorienterede tosser tilfældigvis støtter dig, så er du per definition enig i deres ideologiske grundsyn. Politisk korrekthed er en hån imod al logisk stringens.”

“Har Alt-right nogensinde været andet end en etiket opfundet af venstreorienterede til bekvemt at klistre op på politiske modstandere der faldt udenfor den gamle garde i det republikanske parti, som man efterhånden havde tæmmet. Derved kan man jo lige så bekvemt putte etiketten på alle ekstremister og dermed sværte hele gruppen, der ikke har andet tilfælles end at ikke er vestrefløjens (demokraternes) legekammerater og derfor er nogle suspekte elementer…”

“Jeg tror aldrig jeg har oplevet så konkret et eksempel på at MSM verden over i samlet flok udbreder lodrette løgne, og i Ritzaus tilfælde på den virkeligt slimede måde hvor det er en anonym service der kolporteres videre af uvidende medier der aldrig har læst en eneste historie på Breitbart.”



17. oktober 2016

USA: Brandbombe mod Trump-hovedkvarter – ‘Nazi Republicans get out of town or else’

‘Ord skaber handling’, siger lærde venstreorienterede ofte, men aldrig i relation til kriminalitet rettet mod højrefløjen. Fra The Charlotte Observer – Pat McCrory: Firebombing ‘an attack on democracy’.

Hillsborough police said somebody threw a bottle of flammable liquid through the window of Trump’s GOP headquarters, setting campaign signs, supplies and furniture ablaze before burning itself out. A swastika and ‘Nazi Republicans get out of town or else’ were spray painted on the side of an adjacent building. No damage estimates were available.

‘The firebombing of a local political headquarters in Orange County is clearly an attack on our democracy,’ McCrory said in a statement. ‘Violence has no place in our society – but especially in our elections. … investigation.’

Hillsborough Mayor Tom Stevens said, ‘This highly disturbing act goes far beyond vandalizing property; it willfully threatens our community’s safety … and its hateful message undermines decency, respect and integrity in civic participation.’ …

The county is overwhelmingly Democratic. Democrats and independents outnumber Republicans 5-1.”

(Trump-kampagnens hovedkvarter i Orange County, North Carolina; Foto: ABC News)

Oploadet Kl. 23:58 af Kim Møller — Direkte link11 kommentarer


7. juni 2016

Thomas Gress: Trump er ‘den oplagte borgerlige kandidat’, tjener ‘det amerikanske folks interesser’

Når nu medierne i værste Michael Moore-stil angriber Donald Trump fra alle tænkelige (og utænkelige) vinkler, så er der behov for en ny vinkel på sagen. Måske er Trump ikke Satan selv, men det bedste bud på en republikansk præsident, der ikke lefler for venstrefløjens anti-konservative diskurs.

Herunder lidt fra en længere artikel af cand.polit. Thomas Gress i Critique – Amerikas bedste håb: Donald Trump.

“Selvom Trump på mange måder langt fra er den ideelle kandidat – han er forfængelig, narcissist, unuanceret og udiplomatisk – taler meget for, at han alligevel er den oplagte borgerlige kandidat i vores tid. For det, der kendetegner Trumps ofte forvirrende udtalelser er den øjensynlige kætterske holdning, at præsidentens hovedopgave er at tjene det amerikanske folks interesser.

Selvom konservativ intellektualisme lever godt og vel i USA – tænketankenes formuer bugner med rekordstore donationer – er det siden 1988 kun lykkedes republikanerne at mønstre et folkeligt flertal under et præsidentvalg én gang, nemlig i 2004, midt under et opsving og i krigstid. Muligvis har de konservative og borgerlige i USA svarene på nutidens udfordringer, men hvad nytter det, hvis vælgerne alligevel ikke køber varen?

… det er rigtigt, at der før i tiden var en borgerlig midte, der muliggjorde store jordskredssejre for konservative præsidentkandidater som Nixon og senere Reagan, har demografiske forskydninger og politiske særinteresser i dag tvunget fløjene væk fra hinanden. … Disse vælgere har holdninger, der førhen ikke var bemærkelsesværdige, men som i dag placerer dem på den ene af to sider i en eksistentiel kamp for, hvilken selvforståelse og vision, der skal definere USA og amerikanerne fremover. Den progressive, der ønsker at skære båndene til en fortid karakteristeret bl.a. ved erobringskrige, folkemord og slaveri, og den traditionelle, der forstår USA som en homogen nationalstat med en stærk kulturel arv, hvorom landet har kunnet samles, og som man har gjort rigtigt i at hædre.

De fleste af disse vælgeres instinktive reaktion er, at den kulturelle arv er bevaringsværdi – i modsætning til USA’s kosmopolitiske elite, der bliver ubekvemme, når nogen udtrykker en præference for amerikansk kultur.

Demokraterne har omfavnet den progressive vision, og dermed også afvist disse vælgere. Hvad har Republikanerne gjort? De har valgt at efterligne Demokraterne, i håb om, at man ved at afgive terræn på kulturelle spørgsmål til gengæld kunne vinde terræn på de økonomiske.

Det er et vidnesbyrd om mange amerikanske konservatives overfladiskhed, at man lefler for progressives moraliseren blot for at slippe for betegnelsen racist i et stedse mere multikulturelt samfund, hvor sådanne anklager medfører økonomisk og social udstødelse.

Trump har ikke denne svaghed. Gentagne gange har han vist, han er bedøvende ligeglad med venstrefløjens rødgardister og skueprocesser. Alene det faktum, at han tør stå fast under intensiv beskydning, gør ham til en kvalificeret leder i disse tider med tankeforbrydelse og nysprog.

Demokraterne har ellers ikke altid været styret af de progressive kræfter og deres ekstreme fortrop, socialretfærdighedskrigerne. … Husker vi tilbage på præsidentvalget i 1992 mellem Bill Clinton og Bush den ældre, stod begge for lov og orden, en klassisk borgerlig mærkesag. Raceoptøjerne i storbyerne havde givet Nixon sine sejre 1968 og 1972, og den sociale kollaps i ghettoerne havde også spillet en vigtig rolle i Reagans sejr i 1980. Demokraterne kunne se, at det ikke var muligt at vinde valget uden også at omfavne den – af Tocqueville bemærkede – karakteristisk amerikanske nultolerance over forbryderisk adfærd. Med andre ord stred det imod amerikansk kultur ikke at insistere på borgerlig ordentlighed, og dermed var det også umuligt at vinde valg uden at påberåbe sig dette særlig amerikanske karaktertræk.

Således var det præsident Clinton, en Demokrat, der i 1994 iværksatte det mest omfattende tiltag mod kriminalitet i USA’s nyere historie, foruden en massiv velfærdsreform et par år senere.

Det er utænkeligt, at Obama ville gennemføre lignende stramninger i dag, for det ville for det første stride imod hans grundlæggende forståelse af de amerikanske institutioners fæle fortid og deres rolle i nutidens social ulighed, og for det andet ville det være et angreb på store dele af hans egen koalition. Begge tiltag gik i overvejende grad ud over sorte og latinoer, der er overrepræsenteret blandt overførselsmodtagere og kriminelle. Det er den samme koalition, som Hillary står til at arve, og hvis politik vil styre USA, såfremt hun vinder – Dette vil også præge hendes valg af højesteretsdommere.

Den ellers altid charmerende Bill Clinton måtte forleden forsvare sig over for sorte aktivister, der angreb hans tiltag som racistiske. Uagtet at sorte begår mere kriminalitet og derfor nødvendigvis også vil være overrepræsenteret, når man opretholder loven. Gamle Bill gjorde opmærksom på, at sorte amerikanerne er de første, der får gavn af, at loven opretholdes i ghettoområder.

Det er indlysende borgerlig fornuft, men det gjorde kun aktivisterne mere aggressive, for selve det, at loven håndhæves, er for dem udtryk for racisme, fordi kun en racistisk lov og racistiske institutioner ville føre til, at sorte er overrepræsenteret i kriminalitetsstatistikkerne. Af samme grund har Obama udtrykt sympati med sorte voldsforbrydere i politidrabssager, inden beviserne overhovedet var lagt frem… Mens denne holdning førhen var forbeholdt en hård kerne af progressive, der efter store nederlag fra 1968 til 1988 måtte overlade førersædet til mere moderate, borgerlige, kræfter, er den i dag ganske udbredt blandt Demokraterne. Ikke fordi Demokraterne har skiftet mening, men fordi demokraterne har skiftet vælgere.

Havde USA i 2012 haft samme demografiske profil som i 1980, ville 2012 have været en jordskredssejr til Romney.

(Dagbladet Information, 4. juni 2016: Trumps partnere i mafiaen)

Republikanernes reaktion på denne udvikling har været deprimerende læsning. Partiet foreslog i ‘obduktionsrapporten’ efter valgnederlaget i 2012, at man målrettet skulle gå efter latinostemmer, og for alt i verden skulle man undgå at fornærme dem ved at forlange, at indvandringen fra Latinamerika fremover skulle begrænses. Mange på højrefløjen støttede denne anbefaling, der må opfatters som selvmorderisk – for beviserne for, at latinamerikanerne nogensinde ville stemme konservativt er, i bedste fald, ringe.

… Hvorfor denne passivitet fra republikansk side? Svaret er, at de republikanske ledere var købt og betalt af stærke erhvervsinteresser, der ikke køber fortællingen om, at amerikansk velstand skyldes den amerikanske kulturarv, men kun skyldes amerikanske institutioner, samt at de to var adskillige størrelser.

Når Trump til gengæld foreslog det eneste rimelige, nemlig at man opretholdt loven, blev han og hans tilhængere tilsvinet af selvsamme republikanere og konservative med samme skældsord, som venstrefløjens rødgardister ynder at bruge i deres egne skueprocesser: racist, chauvinist, fascist, voldsmand, hykler.

Trump er måske det borgerlige USA’s bedste håb, fordi han ikke lod sig kue, når bølgerne gik højest og medierne skreg efter blod. Debatten om indvandringen i USA var hermetisk lukket, inden Trump sparkede døren ind, og modsat andre republikanske kandidater, var Trump usårlig, da man forsøgte at ramme ham med udskamning.

Det er en sjælden behagelig oplevelse, når fjendens mest frygtede våben, social og økonomisk udstødelse, kun forstærker den, de anvendes mod. På få måneder har Trump gjort mere for borgerlige sager i den offentlige debat, end samtlige intellektuelle over flere årtier. Det er nu tydeligt for alle, at de mange politiske ukorrekte ytringer, Trump er kommet med, deles af mange gode borgere, og at vi ikke er alene i kampen mod de progressives anklager om orwellske tankeforbrydelser.”

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper