16. januar 2017

Trump hånede handikappet journalist, berettede de danske medier: En politiserende vandrehistorie

Etablerede medier såsom Berlingske og Politiken kører hårdt på ‘fake news’ i disse dage, og løsningen er altid mere af det samme: Flere skattekroner til den trykte presse og public service-medierne.

I forhold til amerikansk indenrigspolitik er de danske medier helt håbløse, og afspejler basalt set blot Demokraternes venstrefløj. Fra den vinkel er Donald Trump ondskaben selv, og alt kan bruges til at bekræfte narrativet. Meryl Streep Golden Globe-tale illustrerer problemets karakter med henvisning til vandrehistorien om at Trump skulle have hånet en handikappet journalist. Der er kun et problem ved fortællingen. Den er ikke sand.

(Kommende præsident Donald Trump & journalist Serge Kovaleski)

Historien kort. I november 2015 holdt Trump et valgmøde i South Carolina, og nævnte her hvordan medierne havde kritiseret hans påstand om at muslimer fejrede World Trade Center-angrebet fra en taglejlighed i New Jersey. Han henviste til en artikel skrevet af Serge Kovaleski, der ikke ville bruges i Trump-kampagnen, og kun modstræbende stod ved sin 2001-artikel. Talen var klassisk Trump. Med et levende sprog, herunder formuleringen ‘You should have seen this guy’ ledsages af håndfagter gengiver han Kovaleskis bekvemme hukommelsestab.

Det viser sig at journalisten er handikappet, og Trumps fagter blev derfor tolket som værende hån. De Trump-hadende medier gav den fuld skrue, og historien nåede de fleste større danske medier, og er siden blevet brugt som en eksempel på Trumps slette karakter. At Trump ikke vidste at den pågældende journalist var handikappet, og han i øvrigt ofte bruger lignende fagter når han gengiver ikke-handikappede – ja, det fandt medierne ikke værd at nævne.

Herunder et oprids fra Catholics 4 Trump, der har adskillige eksempler.

“During the rally Trump pointed all of this out and paraphrased Kovaleski’s backtracking as he impersonated a groveling reporter changing his story under pressure. While he did this, Trump moved his hands around quickly, acting flustered.

Soon thereafter, the media revealed still photos of Kovaleski with his right hand in a permanently flexed position downward announcing that he was disabled. The media then shifted from trying to defend their oversight of the 9/11 Post article and instead, with disapproving shocked outrage, accused Trump of mocking a reporter’s disability. Some liberals went even further and freeze-framed a millisecond of the Trump video at the exact moment when his hand went into a flexed posture. Then they dishonestly put this screen capture side by side with a picture of Kovaleski’s flexed hand. Thus, you saw the following photo spread like wildfire over social media with commentary condescendingly and horrifyingly excoriating trump as a monster…

Thus, Trump’s impersonations of a flustered reporter several months ago was turned into a left-wing and Establishment GOP narrative whereby Trump somehow hates the disabled. This despite the fact that Trump has given millions to charities that help the disabled including raising nearly six million dollars for Wounded Warriors just recently…”

(DR Online, 27. november 2015: Donald Trump skaber debat igen: Gør nar af handicappet journalist)

Dokumentation.

“Det er lykkedes den republikanske præsidentkandidat Donald Trump at overgå sig selv – og det siger ellers ikke så lidt. I 2001 skrev journalisten Serge Kovaleski en artikel i Washington Post, som Trump nu bruger til at forsvare sin omstridte påstand om, at tusindvis af muslimer i New Jersey fejrede terrorangrebene 11. september. … Det fik Trump til at gøre grin med Kovaleski, der er fysisk handicappet med en ledsygdom, som bla. medfører, at han holder sin højre arm og hånd i atypiske vinkler. ‘Den her stakkels fyr – I bliver nødt til at se den her fyr,’ sagde Trump, inden han begyndte at parodiere Kovaleski. ‘Øøøøeh, jeg ved ikke, hvad jeg sagde før. Øøøeh, jeg husker det ikke,’ sagde Trump til et valgmøde, mens han gestikulerede vildt med arme og hænder.” (Karl Kühlman Sellike, Berlingske, 27. november 2015: … pinlige optrin)

“Under en valgtale i South Carolina i tirsdags gjorde den 69-årige mangemillionær nemlig nar ad en handicappet journalist. Det skriver The Independent. … – Stakkels fyr. I er nødt til at se denne mand. ‘Ah, jeg kan ikke huske, hvad jeg sagde! Jeg kan ikke huske det!’, grimasserede Trump, mens kan viftede med armene for at demonstrere Kovaleskis handicap.” (Sabrina Uldbæk Skjødt, DR Online, 27. november 2015: Donald Trump skaber debat igen: Gør nar af handicappet journalist)

“Den republikanske præsidentkandidat Donald Trump er blevet stærk kritiseret i amerikanske medier, efter han gjorde grin med en journalists handikap i en tale tirsdag i denne uge. Det skriver Mashable. … I talen gjorde Donald Trump grin med Serge Kovaleski… Under talen efterlignede Trump med armene Serge Kovaleskis handikap; arthrogryposis. En kronisk sygdom, der begrænser personens muligheder for at bevæge armene.” (Lasse Koldkjær Kristoffersen, TV2 Online, 27. november 2015: Donald Trump i modvind: Her gør han grin med handikappet journalist)

“Meningsmålinger vil i de kommende uger fortælle, om Donald Trump overskred en usynlig grænse for det tilladelige, da han forleden på et valgmøde gjorde grin med en fysisk handicappet journalist, der nu arbejder for New York Times. … ‘Nu siger den stakkels fyr, I skulle se denne fyr, åh, jeg ved ikke, hvad jeg sagde. Jeg kan ikke huske det,’ sagde Trump til sine fans akkompagneret af armbevægelser, der vanskeligt kunne tolkes som andet end en parodi på en handicappet person. Kovaleski lider af den medfødte sygdom arthrogryposis eller AMC.” (Jørgen Ullerup, Jyllands-Posten, 28. november 2015: Findes der en grænse for Donald Trump?)

“På et tidspunkt måtte det vise sig i målingerne, at Donald Trump ikke kan slippe af sted med hvad som helst. Det tidspunkt er kommet… Senest har det skabt polemik, at Trump under et vælgermøde i tirsdags gjorde grin med en handikappet journalist. Der er tale om New York Timesjournalisten Serge Kovaleski, hvis hånd på grund af en kronisk lidelse er kroget og svært bevægelig. ‘I skulle se den her fyr’, sagde Trump fra scenen med forvrænget stemme og håndleddene rystende løst foran sig: ‘Jeg ved ikke, hvad jeg har sagt. Jeg kan ikke huske det’, parodierede Trump…” (Politiken, 29. november 2015: Trump rasler ned i meningsmåling)

“Det er ikke længere bare post-faktuelt – det er u-faktuelt. … Det er, når han siger, at han aldrig har gjort nar ad en handicappet journalist, og alle kan se TV-optagelserne, hvor han taler om journalisten og samtidigt gør spastiske armbevægelser. Det er ikke bare løgn, det er en patologisk ubekymrethed om sandheden, som Tony Schwartz har beskrevet i New Yorker.” (Poul Høi, Berlingske, 6. august 2016: Hvorfor lyver han?)



12. januar 2017

MSM vs Trump: Det udokumenterede materiale var medtaget som eks. på “unvetted ‘disinformation'”

Seneste Trump-historie inkluderer prostituerede og urinsex, og man skal nok være tilmeldt Pressenævnet for at tage det seriøst. Jeg husker hvordan Dan Rather og CBS brugte forfalskede dokumenter mod George W. Bush tilbage i 2004, og den her historie er længere ude. Trumps advokat (demokraten) Michael Cohen afviser nogensinde at have været i Prag, som det postuleres, og havde offeret været en Clinton, så havde det været et eksempel på en højreorienteret ‘fake news’-kampagne.

4chan-brugere praler af stuntet, men selv hvis den forklaring blot er forvirrende støj, så er beskyldningerne stadig dokumenteret på niveau med et ‘Elvis lever’-udsagn. Donald Trump gjorde det godt på gårsdagens pressemøde, og han er formentligt ligeglad med at en dansk gratisavis postulerer at han gik amok og truede et medie. Politiske kampfæller kritiserer rationelt, politiske modstandere tordner i følelsernes vold.

NBC aflivede på sin vis postulaternes troværdighed, men historien var velkommen, så det druknede i mængden – Donald Trump Wasn’t Told About Unverified Russia Memo, Official Says.

“Two U.S. officials told NBC News that materials prepared for Trump in advance of last week’s intelligence briefing included damaging allegations from the memorandum — unverified by American intelligence agencies — about his dealings with the Russians.

… While multiple officials say the summary was included in the material prepared for the briefers, the senior official told NBC News that the briefing was oral and no actual documents were left with the Trump team in New York. During the briefing, the president-elect was not briefed on the contents of the summary .

‘Intel and law enforcement officials agree that none of the investigations have found any conclusive or direct link between Trump and the Russian government period,’ the senior official said.

According to the senior official, the two-page summary about the unsubstantiated material made available to the briefers was to provide context, should they need it, to draw the distinction for Trump between analyzed intelligence and unvetted ‘disinformation.’

(Metroxpress. 12. januar 2017, udsnit af forside)

“Not you. Your organization is terrible… I’m not going to give you a question. You are fake news. (Trump til CNN’s Jim Acosta, 11. januar 2017)

“As far as BuzzFeed, which is a failing pile of garbage — writing — think they’re going to suffer the consequences.” (Trump om Buzzfeed, 11. januar 2017)

Oploadet Kl. 12:59 af Kim Møller — Direkte link25 kommentarer


10. januar 2017

Hørt på DR2: “Breitbart News og andre jo har det med med at fabrikere løgnagtige falske historier…”

Hvis man vil tage den ideologiske temperatur på de etablerede medier, så er debatten om Breitbart ganske velegnet. Mandagens udgave af Datolinjen på Radio24syv var en lang dundertale mod Breitbart, blandt andet baseret på et interview med Politikens Erik Jensen, der ikke lader virkeligheden ødelægge en god historie. Jeg slukkede da studievært Anne Sofie Allarp formidlede en lytters håb, om at Donald Trump blev skudt.

Tidligere på dagen var Breitbart også til debat på DR2 dagen, ligeledes med Politiken-korrespondenten Erik Jensen. Et par citater der illustrerer niveauet.

“Tyskland har en historie hvor et nazi-parti kom til magten, blandt andet ved at sprede propagandistiske og forkerte nyhedshistorier…” (Erik Jensen, Politiken)

“Man er bange for at det vil lykkes højrenationalistiske partier som Alternative für Deutschland ved hjælp af for eksempel Breitbart News, at føre valgkampen ud i noget der kommer til at handle om asylpolitik på et forkert grundlag, fordi Breitbart News og andre jo har det med med at fabrikere løgnagtige falske historier om jo netop asylansøgere…” (Erik Jensen, Politiken)

“Hvad er ideen med de her løgnehistorier?”, spurgte DR2-vært Sophie Bremer herefter en RUC-lektor. Senere i samme udsendelse var der debat mellem Ekstra Bladets Poul Madsen, Berlingskes Anna Libak og NewSpeeks Jeppe Juhl. Det blev desværre ikke konkret i forhold til Breitbarts Dortmund-artikel, men Juhl fik da afleveret sine pointer. Herunder, at de etablerede medier ikke er objektive.

(Collage: Breitbart og Politikens Erik Jensen)

Jon Rappoport har lavet en fin lille liste, der er ganske velegnet som analytisk redskab i forhold til massemediernes igangværende ‘fake news’-fortælling – Ten basic forms of fake news used by major media.

– Direct lying about matters of fact.

– Leaving out vital information.

– Limited hangout. (This is an admission of a crime or a mistake, which only partially reveals the whole truth. The idea is that by admitting a fraction of what really happened and burying the biggest revelations, people will be satisfied and go away, and the story will never be covered again.)

– Shutting down the truth after publishing it—includes failing to follow up and investigate a story more deeply.

– Not connecting dots between important pieces of data.

– Censoring the truth, wherever it is found (or calling it ‘fake news’).

– Using biased ‘experts’ to present slanted or false ‘facts.’

– Repeating a false story many times—this includes the echo-chamber effect, in which a number of outlets ‘bounce’ the false story among themselves.

– Claiming a reasonable and true consensus exists, when it doesn’t, when there are many important dissenters, who are shut out from offering their analysis.

– Employing a panoply of effects (reputation of the media outlet, voice quality of the anchor, acting skills, dry mechanical language, studio lighting, overlay of electronic transmissions, etc.) to create an impression of elevated authority which is beyond challenge.



7. januar 2017

Medier associerede hærværksbrand med racistiske Trump-tilhængere: Breitbart fulgte sagen til dørs

Politiken beretter i dag, at Breitbart har begået en falsk nyhed om en kirkebrand nytårsaften i Dortmund. Jeg var på historien, men droppede den igen, da den virkede – ikke som lodret løgn, men dog opstrammet mere end godt er. Tid er en mangelvare, og i den pågældende sag var der flere løse ender jeg ikke umiddelbart kunne verificere.

Nu vi taler om kirkebrande. Ugen før Donald Trump blev valgt skrev flere danske medier om et brandattentat mod en (sort) baptistkirke i Mississippi, der blev ledsaget af teksten: ‘Vote Trump’. Den passede ind i narrativet, og røg rundt via Ritzaus Bureau. Korrespondenter var ikke sene til at drage konklusioner. Herunder citater fra et par af de medier, der topper mediestøtteordningens uddeling for 2017.

“I dette århundrede er Ku Klux Klan kun en skygge af sig selv, men forleden støttede bevægelsens blad The Crusader formelt Donald Trump. Og ingen var i tvivl om inspirationen eller hensigten, da gerningsmænd brændte en sort kirke af i Greenville, Mississippi, og med spraymaling skrev ‘Vote Trump’ på facaden.” (Jørgen Ullerup, Jyllands-Posten, 7. november 2016: Ufine metoder og fintællinger kan forsinke valgresultat)

“I dagene inden et amerikansk præsidentvalg ved man aldrig, hvad der kan ske. I den forløbne uge satte en Trump-tilhænger ild til en afroamerikansk kirke i den lille provinsby Greenville i Mississippi.” (Martin Burchardt, Dagbladet Information, 7. november 2016: Unge sorte har ikke tillid til Hillary Clinton)

(Hopewell Baptist Church, Grenville, Mississippi, 2. november 2016; Foto: Hot Air)

Fra Breitbart, 23. december 2016 – Fake news: 4 Websites That Rushed to Blame Trump Supporters for Mississippi Church Arson.

“Following the November arson attack against a black church in Mississippi, several mainstream media outlets attempted to paint the crime as a racially-motivated attack by a Donald Trump supporter.

Despite lacking a large amount of evidence for their claims, which were largely based on ‘Vote Trump’ grafitti painted onto to the church and the n-word found shortly before, the outlets continuously pushed the narrative of a Trump-induced hate crime.

Little did they know that the attack was actually allegedly perpetrated by Andrew McClinton, a black man who was a member of the church he torched. It has also since been revealed that McClinton is also allegedly the perpetrator of the graffiti found on the church.”

Et citat fra MSM.

“We do not believe it was politically motivated. There may have been some efforts to make it appear politically motivated,’ Mississippi Insurance Commissioner Mike Chaney, who is also the state fire marshal, told AP.” (Associated Press, 21. december 2016)



6. januar 2017

Chicago: Fire sorte kidnapper og torturerer handikappet – ‘Fuck white people!’, ‘Fuck Donald Trump!’

TV2 slører videoen, men nok så mange krumspring kan ikke bortforklare, at vi her har tale om et racistisk overfald. Måske skulle medierne tale lidt mindre om ‘white privilege’, og ikke se ‘All lives matter’ som et angreb på sorte. Fra TV2 Online – Sigtet for hadforbrydelse: Mishandlede handicappet og sendte det live på Facebook.

Fire unge mennesker fra den amerikanske storby Chicago er blevet sigtet for hadforbrydelse efter en video, der angiveligt viser deres mishandling af en 18-årig handicappet mand, har ramt internettet. …

Videoen dokumenterer, hvordan det 18-årige offer blev tilbageholdt i en lejlighed – bagbundet og med tape over munden.

De voldsomme billeder viser, hvordan hans bødler truede ham med en kniv og skar ham i hovedet, mens han blev overdænget med spark og slag. Gruppen tvang også deres fange til at drikke vand fra et toilet. …

Mishandlingen på Facebook blev sendt direkte fra en konto, der tilhører en ung sort kvinde ved navn Brittany Herring. Under mishandlingen af den 18-årige hvide mand hører man tilråb som ‘Fuck white people’ og ‘Fuck Donald Trump’. Det har givet sagen en racistisk drejning, og politiet i Chicago har udover vold sigtet fire anholdte for hadforbrydelse.

Et motiv for mishandlingen står ikke klart endnu…”

(Jordan Hill, Tesfaye Cooper, Brittany Covington og Tanishia Covington; Foto: WND)

(Det mentalt handikappede offer; Foto: Heavy)

Oploadet Kl. 01:08 af Kim Møller — Direkte link39 kommentarer
Arkiveret under:


2. januar 2017

Jesper Larsen om ‘fake news’-tema: “Deadline manipulerede seerne for at fremme en dagsorden…”

Hvis ‘fake news’ blot betød ‘falske nyheder’, så ville mediernes kampagne være en god ting. I praksis er det en kamp, ikke mod opdigtede nyheder, men mod fortolkningsfrihed, et forsøg på at bevare definitionsretten. Før journalisterne forstår det, har de intet forstået.

Skarp analyse af Jesper Larsen på Kommunikationsforum – DR Deadlines forfalskede falske nyheder.

“Den 23. december havde DR Deadline tema om falske nyheder i en udsendelse, der havde følgende programinformation:

I 2016 brød falske nyheder for alvor igennem mediemuren. Det skete med kulørte historier, såsom at Hillary Clinton er satanist. Vi samler de bedste og værste eksempler fra de falske nyheders mediemaskiner. Og Sigge Winther spørger også om falske nyheder kan være med til at ødelægge valgene i Tyskland og Frankrig i 2017?

I studiet var to gæster, henholdsvis lektor David Bundz Pedersen fra Aalborg Universitetet og journaliststuderende på RUC, Caroline Damsgaard Christensen, der blev præsenteret som journalist fra Mandag Morgen.

Studievært Sigge Winther starter med at konkludere ‘der er et våbenkapløb mellem Rusland og USA i forhold til falske nyheder’ og herefter bringes gæsternes bedste/værste eksempler. Præmissen er altså seerne får det mest falske fra hele 2016.

(Deadline, 23. december 2016)

EKSEMPEL 4 – HILLARYS SALG AF VÅBEN TIL IS

Bertel Teilfeldt Hansen, postdoc. på Københavns Universitet, siger i en trailer for Deadline på Facebook at ‘Noget af det værste eller det mest absurde er, at Hillary skulle have solgt våben til IS’

Vi kender ikke Teilfeldts kilde, men det er irrelevant. Vi ved fra WikiLeaks og FBIs frigivelser af Hillary Clintons mails, at hun selv skrev hun vidste Saudi Arabien støttede både Islamisk Stat samtidigt med hendes fond tog imod penge derfra. Derudover godkendte Clinton som udenrigsminister det største våbensalg til Saudi Arabien nogensinde.

Teilfeldt kan læse op på historien på f.eks. 21st Century Wire og Salon. Hvis han ikke bryder sig om disse sites, der beskyldes for ‘fake news’, så har The Independent og International Business Times også historien, der ikke har været bragt i Deadline.

Studievært Niels Kause-Kjær konkluderede i en tidligere Deadline udsendelse, at der ikke var grund til at beskæftige sig med WikiLeaks, til trods for at WikiLeaks aldrig har publiceret falsk materiale. CNN gik skridtet videre og fortalte seerne det var ulovligt at læse Clintons lækkede mails, fordi de var stjålet, så folk skulle i stedet lære om indholdet fra CNN.

[…]

Deadline, der er underlagt public service forpligtelsen, har i udsendelsen klare politiske budskaber til deres seere, som fremføres af gæsterne. Budskabet er, at ‘falske nyheder’ er et problem.

Bertel Teilfeldt Hansen siger ‘det polariserer samfundet og spolerer muligheden for en demokratisk debat’.

David Bundtz Pedersen: ‘Det destabiliserer en masse af de mekanismer vi har været vandt til, f.eks. den tillid der har været mellem forskellige stridende parter og den demokratiske samtale bliver enormt udfordret, når bliver så polariseret, som tilfældet er.’. Ifølge Bundtz er falske nyheder desuden ‘gift for demokratiet’.

Caroline Damsgaard: ‘Problemet med falske nyheder er, at det mindsker det politiske handlerum, så det kan være svært at skabe opbakning til et politisk standpunkt, for det skaber tvivl om den objektive sandhed. Hvis der f.eks. er et problem, så får folk alle mulige forskellige oplysninger’

Deadlines gæster og Deadline legitimerer indskrænkninger af presse- og ytringsfriheden med henvisning til, at det er i demokratiets bedste, til trods for ikke et eneste eksempel omhandler opfordringer til vold eller andre anti-demokratiske tiltag.

Jeg betragter det som en totalitær og farlig udvikling, hvor målet er at skabe folkelig opbakning til censur. Som jeg har skrevet i artiklen om EU’s propaganda task-force East StratCom på KForum, så ligger der en overordnet plan om at censurere systemkritiske nyheder og informationer, da disse ‘polariserer’. ..

Bundtz påstår i udsendelsen der var ‘russisk indflydelse under Brexit folkeafstemningen’, hvilket er ironisk set i lyset af, at han angiveligt er ekspert i ‘det post-faktuelle samfund’, men sidder i studiet og opfinder nyheder og i øvrigt citerer Hillary Clinton som sandhedsvidne. …

Damsgaard håber at det viser sig at være en ‘falsk nyhed’ at højre populismen vinder frem i Frankrig og at Marie Le Pen ikke bliver valgt i det franske præsidentvalg, for Damsgaard stoler på EU og mener polariseringen i asyl- og immigrationsspørgsmål er Ruslands skyld.

Deadline formåede ikke at levere et eneste eksempel på en falsk nyhed, der i substansen kunne kandidere til at være årets værste. Deadline manipulerede seerne for at fremme en dagsorden om at skride til handling mod indhold på internet man i Deadlines politiske kredse ikke bryder sig om.

Det er skræmmende der over en bred kam i danske massemedier tilsyneladende er opbakning til en kurs vi normalt ville kritisere totalitære systemer for. Medierne burde i stedet kigge indad og reflektere over hvorfor de angiveligt bliver udkonkurreret på troværdighed.”



20. december 2016

Replik til Mikkel Andersson

Gårsdagens hurtige post om Berlingskes oprids af Alt-Right, blev ikke vel modtaget af journalist Mikkel Andersson, der på Facebook antyder jeg ikke ‘kan/vil’ researche ordentligt desangående, og beder mig uddybe hvor han ‘tager fejl’.

Det blev en længere smøre. Here goes.

Jeg har ingen særlig holdning til den amerikanske højrefløj, og Alt-Right interesserer mig udelukkende i det omfang fænomenet indgår i den danske debat. Uriaspostens fokus er medierne, og det er i den kontekst kritikken skal ses. At Berlingske dedikerer fire sider til omtale af Alt-Right, skyldes udelukkende et forhold – Trumps relation til Steve Bannon, redaktør for Breitbart, der ifølge eget udsagn er en del af Alt-Right-bevægelsen. Fire sider om Alt-Right, blandt andet med foto af Donald Trump, men ikke et ord om Breitbart.

MSM og ikke mindst Berlingske har omtalt Breitbart utallige gange under valgkampen. Washington-korrespondenten Kristian Mouritzen betegnede eksempelvis siden som værende “den yderligtgående højrefløjs foretrukne medie…” (20. august 2016). USA-korrespondent Poul Høi påpegede blandt andet at Alt-Rights “tanker kan findes hos bl.a. websitet Breitbart.com” (11. september 2016), ledet af Bannon, der ” efter sin overtagelse af Breitbart News drejede sitet skarpt til højre og gjorde det til – som Bannon selv udtrykte det – ‘hjemsted for alt-right'” (16. november 2016). Breitbart var ‘dyret i kælderen’, ‘drivkraften’ bag Trump.

Poul Høi noterer i et af sine bedre øjeblikke, at det er svært at definere Alt-Right, og Wikipedia afspejler samme opfattelse: ‘A loose group’, ‘no formal ideology’. I det omfang Berlingske har defineret Alt-Right er det via Steve Bannon og Breitbart, og postulater om antisemitisme, racisme, fascisme etc. ‘Han er ikke Goebbels, men…’, som man kunne læse i avisen om ‘repræsentanten’ for en af ‘de grimmeste politiske bevægelser i amerikansk historie’.

(Berlingskes Poul Høi om Breitbarts Steve Bannon, 16. november 2016)

Berlingske stod ikke alene, de fleste danske aviser kastede nazi-kortet efter Bannon – på grund af hans rolle i Breitbart. Alt-Righternes platform, den yderste højrefløjs foretrukne medie. Trods kampagnen mod Steve Bannon og Breitbart, stod det hurtigt klart, at der ikke var meget hold i kritikken. Eksempelvis var postulatet om jødehad baseret på en artikel skrevet af den homoseksuelle jøde Milo Yiannopoulos, der før MSM gjorde Breitbart verdenskendt gav en længere indføring i Alt-Right som fænomen. Han skrev blandt andet, at der var flere forskellige opfattelser, og noterede specifikt om 1488’erne.

“Anything associated as closely with racism and bigotry as the alternative right will inevitably attract real racists and bigots. Calmer members of the alternative right refer darkly to these people as the ‘1488ers,’ and for all their talk of there being ‘no enemies to the right,’ it’s clear from the many conversations we’ve had with alt-righters that many would rather the 1488ers didn’t exist.

These are the people that the alt-right’s opponents wish constituted the entire movement.” (Milo Yiannopoulos, 29. marts 2016)

Breitbart-redaktør Milo Yiannopoulos har siden distanceret sig fra Alt-Right, formentligt for at lægge afstand til 1488’erne, der for få uger siden med Richard Spencer blev verdenskendt. Min anke mod Mikkels artikel var i al sin enkelthed baseret på nedenciterede formulering.

“… internt i bevægelsen, der udgøres af et vidt forgrenet netværk af blogs og enkeltindivider, er der megen lidt uenighed om de centrale værdier. Her er det gennemgående troen på biologisk racisme og drømmen om et racerent USA…” (Mikkel Andersson, Berlingske, 16. december 2016)

(Berlingskes Mikkel Andersson om Alt-Rights centrale dogmer, 18. december 2016)

Journalistik skrives ikke et lufttomt rum. Enhver forsøg på at definere en fjern bevægelse, må i sagens natur tage udgangspunkt i læserens udgangspunkt. Her er vi tilbage til Trump og valgkampen. Anderssons artikel nævner som nævnt hverken Steve Bannon eller Breitbart, og enhver der læser avisen med ukritiske øjne, må tro at Breitbart er på linje med Spencer jf. foregående artikler om fænomenet.

Da jeg førte gang hørte om Richard Spencer, tænkte jeg straks på Jihadwatchs Robert Spencer, og Mikkel nævner indledningsvis, at etno-nationalisten Richard Spencer var ukendt før den 21. november i år. Det er blot fire uger siden! Trekvart år med heftig debat om Alt-Right’erne i Trumps bagland, men stort set intet om Richard Spencer. Det er omdrejningspunktet for min kritik.

Steve Bannon nærer næppe sympati for Spencer (vice versa), og bevægelsen har tydeligvis flere uforenelige kanter. Det gør begrebet ubrugeligt i praksis, og decideret fordummende, når ikke der sættes ord på de forskellige udlægninger. Hvis medier i månedsvis lader Bannons Breitbart tegne Alt-Right, så kan de selvfølgelig ikke efterfølgende, foregive at bevægelsen er halv-nazistisk. Holocaustbenægtere deler ikke ideologi med zionister, og SF’ere bliver ikke til stalinister, fordi Kommunistisk Arbejderparti har sat ord på den sande socialisme.

‘Alt-Right’ er et diffust begreb, og det siger meget lidt om noget, at Spencer og 1488’erne brugte begrebet før Breitbart. Man kan altid diskutere hvem der er toneangivende, men jeg vover den påstand, at Breitbart er det største enkelte medie. Muslimer slår hinanden ihjel for den sande udlægning af Islam, men i forhold til Alt-Right, så er der altså ingen hellig Koran. Hvis en artikel skal gøre folk klogere, så er det ikke nok med gold information, der formelt set ikke er ukorrekt. Porsche, Ferrari og Lamborghini er navne på traktorproducenter, men det er ikke hele historien.

Den oplagte analogi er fra musikkens verden. Grunge som begreb blev første gang brugt om guitarrock i 1978, men genren blev først populariseret i starten af 90’erne. Jeg mener Mikkel Andersson i overført betydning definerer grungebølgen uden Kurt Cobain og Nirvana.

Well whatever. Nevermind.

(‘Lamborghini’)



19. december 2016

Mikkel Andersson på glatis: Centralt i Alt-Right er ‘biologisk racisme og drømmen om et racerent USA’

Ph.d.-studerende Rune Møller Stahl redegør i kroniklængde i Information, om hvorfor den fæle Trumpisme, der undertrykker fattige, sorte og kvinder, i virkeligheden er ‘kernen i den konservative tradition’. Han bruger reaktionær som skældsord, ligesom en journalistven, der hævder vi i øjeblikket har en meget liberal regering rent økonomisk. Når ultra-liberale øger de offentlige udgifter, så er der noget i vejen med de ideologiske etiketter.

Jeg forventer intet af venstreorienterede, og i den optik er det langt værre med Mikkel Anderssons analyse af Alt-Right citeret herunder. Først var det Breitbart der tegnede den racistiske bevægelse bag Trump, og da man så fandt ud af, at mediet vanskeligt kunne leve op til skudsmålet, og i øvrigt havde en homoseksuel jøde i front, så fandt man etno-nationalisten Richard Spencer frem. “There is a overlap on the very very fringe”, forklarede Milo Yiannopoulos sobert på CNBC længe inden nogen havde hørt om ovennævnte, og det er som om det gamle (hvide) Amerika i modsætning til alle andre, ikke må føre interessepolitik. Det går selvfølgelig ikke i længden.

Mikkel Andersson shamer ‘Alt-Right’ på B.dk – Alt-right: Kampen for den hvide mands identitet.

“Før den 21. november var Richard Spencer ikke et navn, der var kendt i den brede offentlighed. Men det ændrede sig…

De heilende højrearme blev foreviget af tilstedeværende pressefolk og nåede ud til medier overalt i verden, under overskrifter som ‘Hvide nationalister hylder den nyvalgte præsident’.

Det var første gang, den bredere offentlighed blev præsenteret for et fænomen, der har simret på internettet i nogle år.

Udenfor alt-right er der imidlertid stadig stor forvirring om, hvad alt-right faktisk står for. Men internt i bevægelsen, der udgøres af et vidt forgrenet netværk af blogs og enkeltindivider, er der megen lidt uenighed om de centrale værdier. Her er det gennemgående troen på biologisk racisme og drømmen om et racerent USA – en såkaldt ‘hvid etnostat’. Alt-righterne ser nemlig den vestlige europæiske kultur som et produkt af hvide menneskers overlegne gener. De mener, at mænd og kvinder har forskellige biologiske roller, hvorfor kvinders plads primært er i hjemmet. Også jødehad – her ofte betegnet ‘JQ’, ‘the Jewish Question’ – er centralt, da man opfatter jøder som et parasit-folk, der fremmer globalisering, feminisme og ikke-hvid indvandring.”

(Breitbart-redaktør Milo Yiannopoulos definerer Alt-Right på CNBC, 2016)

“Taktikken fra den politiske korrekthed er at gøre højrefløjen til en stor intolerant størrelse, selvom den er mangfoldig. Taktikken går primært ud på at finde ganske små højreorienterede bevægelser og gøre dem til højrefløjens sande ansigt. En anden fremgangsmåde den politiske korrekthed bruger, er at bilde verden ind, at hvis højreorienterede tosser tilfældigvis støtter dig, så er du per definition enig i deres ideologiske grundsyn. Politisk korrekthed er en hån imod al logisk stringens.” (‘eks-blogger’. 23. november 2016, cit. her)

“For decades, the concerns of those who cherish western culture have been openly ridiculed and dismissed as racist. The alt-right is the inevitable result. No matter how silly, irrational, tribal or even hateful the Establishment may think the alt-right’s concerns are, they can’t be ignored, because they aren’t going anywhere. As Haidt reminds us, their politics is a reflection of their natural inclinations.” (Milo Yiannopoulos på Breitbart, 29. marts 2016)



17. december 2016

Hijabklædt offer for Trump-initieret hatecrime, “… made up the attack… to distract her angry father”

De danske medier mistede interessen for de her historier, da Trump mod forventning blev valgt, men flere internationale medier bragte historien om den 18-årige studerende, der blev blev antastet af tre Trump-støttende ‘white racists’. Fra en opfølgning i New York Post – Teen made up story about anti-Muslim attack on subway.

“The Muslim teen who claimed three drunks taunted her as a ‘terrorist’ on a Manhattan subway train now admits she lied to cops — who arrested her on Wednesday. Yasmin Seweid, 18, is charged with obstructing governmental administration and filing a false report, according to a high-ranking police source. …

Seweid, who lives in Nassau County, had claimed the hateful drunks shouted, ‘Trump! Trump!’ and called her a ‘terrorist’ as they tried to steal her headscarf. ‘Go back to your country!’ she said they shouted during the supposed Dec. 1 attack.

But when cops tried to confirm her story by checking surveillance video, they determined that her story didn’t add up. Hate-crimes investigators called the Baruch College business major in on Wednesday to work on another sketch of her ‘attackers,’ and confronted her with the inconsistencies, another source said.

That’s when she cracked, admitting she had been out late drinking with friends and made up the attack story to distract her angry father, sources said. Seweid had been having problems with her strict Muslim Egyptian family in North New Hyde Park because she is becoming ‘Westernized,’ one source said. Those problems were aggravated when they learned she was dating a Catholic, the source said.”

(18-årige Yasmin Seweid, løj om hadforbrydelse)

“Her brother, Abdoul, and four others were charged with grand larceny in 2012 for allegedly breaking into parked cars and stealing electronics in Nassau.” (New York Post)

Oploadet Kl. 16:36 af Kim Møller — Direkte link11 kommentarer


5. december 2016

MSM om Castros død: Fra ‘politisk nekrofili’ til det ‘overdrevent afbalancerede’ – Kronik af Peter la Cour

Jeg har ikke haft tid til at se at gå i dybden med mediernes dækning af Fidel Castros død, men det jeg har set, har været historieløst. Professor Peter Kurrild-Klitgaard giver en række eksempler på det han kalder henholdsvis ‘politisk nekrofili’ og ‘overdrevent afbalancerede’. Catro var for medierne en farverig idealist, et ikon for Cubas befolkning, men også lidt kontroversiel, fordi ikke alle anerkender hans storhed.

Onsdag i sidste uge overhørte jeg et indslag i Orientering på P1, og måtte her lægge øre til rejseguide Brian Rasmussen, der tydeligvis var taget på gaden for at sørge med de Castro-tro. Herefter var det analyse ved lektor Jan Gustafsson, der talte om idealet om ’social retfærdighed’. Dagen efter hørte jeg det borgerlige samtaleprogram Cordua & Steno på Radio24syv med samme emne, men skiftede hurtigt igen. Torben Steno brugte udtrykket ‘de såkaldte socialistiske regimer’, og Jarl Cordua sammenlignede den cubanske diktator med Donald Trump. Næppe dækkende for programmet som helhed, men alligevel meget sigende.

(Sven-Erik Simonsen, Dansk-Cubansk Venskabsforening; Screencap: TV-avisen, 26. november 2016)

Kronik af cand.phil. Peter la Cour i Berlingske – Mon ikke sambasocialismen snart har danset sin sidste dans?

“Reaktionerne på den cubanske diktator Fidel Castros død tenderer i store dele af pressen til ærbødighed og respekt. Værst i TV Avisen på DR, hvor der var et sentimentalt og bogstavelig talt fidelt interview med formanden for dansk cubansk venskabsforening. Men det fortjener Castro ikke. Der er bestemt ingen grund til sentimentalitet. Han havde blod på hænderne.

Fidel Castro kom til magten på Cuba i januar 1959, da hans oprørshær i triumftog rykkede ind i Havana og straks omdannede byens nyopførte Hilton-hotel til regeringssæde. Forinden var Cubas hidtidige forhadte diktator Fulgencio Batista flygtet. Det blev begyndelsen på mere end 50 års umenneskelig undertrykkelse af den cubanske befolkning. …

Men var Fidel Castro da ikke noget ganske særligt? Jo! Denne mand og hans forbryderiske regime var noget ganske særligt – i hvert fald på den vestlige halvkugle.

I det halve århundrede, der gik, fra Castro rykkede ind i Havana, og frem til han – i hvert fald formelt – blev afløst af broderen Raul Castro, nåede Fidel Castros regime at dræbe omkring 73.000 cubanere – nogle få af dem under nedkæmpning af oprør – resten i fredstid under massehenrettelser, i fængsler, under tortur og i tvangsarbejdslejre. Endnu flere cubanere har været indespærret i disse lejre eller i Cubas utroligt uhumske fængsler. Man skal helt over til de hedengangne kommunistiske regimer i Østeuropa og Asien for at finde noget lignende.

I ‘Kommunismens Sorte Bog’ (red. Stéphane Courtois m.fl.), der udkom i Danmark i 2003, kan man læse, at Havanas fængsler og sportsstadion straks efter magtovertagelsen blev forum for summariske henrettelser og farceagtige folkedomstole, hvor folkemængden – ligesom i det gamle Rom – dødsdømte folk ved at vende tommelfingrene nedad.

Fuldstændig som Lenin gjorde det under den såkaldte Oktoberrevolution i 1917, begik Castro allerede i juni 1959 et kup mod hele den demokratiske del af sine medkæmpere fra revolutionen i januar samme år mod Batista-diktaturet. …

Det havde været et centralt programpunkt for alle de anti-Batista-revolutionære, at der skulle afholdes frie valg. Men det ville Castro pludselig ikke høre tale om: ‘Valg! Med hvilket formål?’ udtalte han. Så fjernede han de demokratisk sindede fra sin regering og suspenderede den gældende forfatning, der sikrede cubanernes fundamentale menneskerettigheder. I stedet styrede han efter dekret, indtil han i 1976 indførte en forfatning, der var inspireret af Sovjetunionens forfatning.

Forløbet i årene efter Castros magtovertagelse lignede til forveksling det, der skete i Sovjet og andre kommunistiske lande. Først blev fagbevægelsen knækket. Den havde ellers hjulpet Castro til magten. Så kom turen til den cubanske kirke, som ellers havde hjulpet Castro ud af fængsel under Cubas tidligere styre. Endelig fulgte en række stalinistiske skueprocesser mod folk fra egne rækker.

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper