17. juli 2017

Metroxpress citerer ‘kropssprogsekspert’ om Trumps håndtryk: Bizart, “.. behov for at være overlegen”

For et par dage siden gav jeg en række eksempler på Trump-bashing i borgerlige medier, der både inkluderer manglende håndtryk og overdrevent kompliment. Her en artikel fra Metroxpress om den bizarre varighed af Trumps håndtryk, hvad insinuerer ‘overlegenhed’ – Trump vækker opsigt efter ‘bizar’ opførsel: ‘Jeg har aldrig set noget lignende fra et voksent menneske’.

“Det er ti sekunder længere end den tid, det tager OL-legenden Usain Bolt at tilbagelægge 200 meter på atletikbanen. Ikke desto mindre er det også længden af det håndtryk, som Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, og USA’s præsident, Donald Trump, torsdag gav hinanden.

De fleste vil mene, at det er et særdeles langt håndtryk, men det er ikke første gang, vi ser det, når Donald Trump møder andre statsledere i verden. I marts mødte Trump nemlig også Macron, og her vakte et langt håndtryk også opmærksomhed. …

Den amerikanske præsident er kendt for sit karakteristiske håndtryk, hvor han ofte holder fast i adskillige sekunder, men også har en tendens til at hive modparten ind til sig i mere hårde ryk. En tendens, som man også kan spotte i torsdagens håndtryk med Macron.

Et meget mærkværdigt håndtryk, mener kropssprogsekspert Patti Wood. Til Independent kalder hun torsdagens håndtryk for ‘bizart’ og gør det klart, at hun sjældent har set noget lignende…

‘Selvom det er ham, der starter håndtrykket, så kommer hans behov for at være overlegen og i kontrol til syne,’ siger Patti Wood.”

Oploadet Kl. 00:00 af Kim Møller — Direkte link8 kommentarer


14. juli 2017

Kunstnere om Trump: “… en taberlort!… Jeg hader ham… så synes jeg også, at han er virkeligt grim.”

For et par måneder siden problematiserede Politiken, at Donald Trump ikke gav hånd til Angela Merkel under møde med medierne i Det Hvide Hus. “Gik Donald Trump over stregen med kompliment til fransk præsidentfrue?”, spørger Jyllands-Posten retorisk i dag, og på sin vis forstår man godt, at Donald Trump har droppet den pleasende tilgang til massemedierne. Herunder tre kunstnere, der ytrer sig om Trump i Berlingske.

“… Donald Trump?
‘Kan jeg virkelig ikke lide. Øv, en taberlort! En 71-årig forkælet møgunge. Jeg hader ham. Især for at prøve at trække USA ud af klimaaftalen, og så synes jeg også, at han er virkeligt grim. Men af en eller anden grund ville jeg gerne se ham nøgenbade. Go’ sommer!'”
(Skuespiller Magnus Millang, Kulturgrillen, 12. juli 2017)

“For min datter Rose er dette historie, et overstået kapitel, et svagt minde, hun aldrig for alvor vil forstå. Da jeg var syv år, var Muren der. Jeg overvejer, om jeg skal fortælle hende, at der er mure andre steder i verden, der skiller mennesker og familier ad. At USAs præsident Trump vil bygge en mur. At vi selv er ved at bygge en mur ind til Europa.” (Teaterchef Jon Stephensen, kommentar, 13. juli 2017)

“… Donald Trump?
‘Jeg håber stadig, at det er en drøm, at han besidder Jordens mest magtfulde position, og at jeg vågner op og får at vide, at Obama – helt mirakuløst – er blevet genvalgt!’.”
(Skuespiller Henrik Koefoed, Kulturgrillen, 14. juli 2017)

(Magnus Millang som ejendomsmægleren ‘Jeppe K’ i ‘Danish Dynamite’, 2014)

Oploadet Kl. 21:52 af Kim Møller — Direkte link19 kommentarer


7. juli 2017

BT-vinkel på Trumps Polen-besøg: “… noget tyder på, at de mange tiljublende ikke kom af egen kraft.”

Jeg så godt historien i internationale medier, og nu er den så kalkeret til dansk. Nuvel. Det venstreorienterede polske dagblad Gazeta Wyborcza erfarer, at Polens konservative regering opfordrer kongresmedlemmer til at busse Trump-støttere ind, og vælger at gøre det til en historie. Intet odiøst i det, men tilsat en god gang associationer, var medievinklen reddet. Intet om antallet i MSM, blot en præventiv modhistorie.

Klassisk clickbaitende Trumpbashing på BT.dk – Tusindvis tiljublede Trump i Polen: Men er det her sandheden bag jubel-billederne?

… noget tyder på, at de mange tiljublende ikke kom af egen kraft.

Ifølge AP, CNN og den konservative amerikanske politiske nyhedsside The Hill, så besluttede man fra Lov og Retfærdigheds side at køre store mængder tilhørere ind til den centrale Krasinski-plads i Warszawa, så Donald Trump kunne blive mødt af tusindvis af glade polakker.

Den praksis er ikke unormal i forbindelse med politiske arrangementer i Polen, men har alligevel vakt opsigt rundt omkring i verdens medier. …

AP har bedt Det Hvide Hus om en kommentar på spørgsmålet om, hvorvidt de mange tiljublende polakker var blevet fragtet gratis fra provinser rundt om i Polen til hovedstaden. Men Det Hvide Hus er ikke vendt tilbage med en kommentar, oplyser nyhedsbureauet. …

Den gratis bustransport fra dele af Polen til Warszawa i forbindelse med Donald Trumps tale på Krasinski-pladsen skal ifølge CNN være et forsøg fra Lov og Retfærdighedspartiets side på at få mængden af mennesker på pladsen pustet op. …

Britiske The Independent går skridtet videre, når de beskriver sagen. Ifølge avisen er metoden taget direkte fra ‘det kommunistiske partis manual’, da det i Sovjet-tiden – ifølge avisen – ikke var unormalt, at man i Polen fragtede tusindvis til hovedstaden, når der kom fornemt besøg fra Moskva. …

Den varme og tiljublende velkomst til Donald Trump i Polen står dog i skarp kontrast til, at en nylig meningsmåling…”

(Polsk live-dækning af Donald Trumps tale, Warszawa, 6. juli 2017; Foto: Youtube)

(Foto: Gazeta Wyborcza)

Oploadet Kl. 21:21 af Kim Møller — Direkte link19 kommentarer

Ulrik Haagerup, DR: Manglende viden får folk til at stemme på populister som Trump, Front National…

Den afgående nyhedschef for DR var onsdag aften gæst i Deadline på DR2, til en debat om Trump og medierne. Ulrik Haagerup lagde aggressivt ud, men fik gode spørgsmål af Deadlines Jacob Rosenkrands, og trak gradvist i land. Pointen fremstod dog krystalklar, selvom han forsøgte at drukne den logiske konsekvens af hans paradigme i almindeligheder: Medierne skal offensivt bekæmpe højrefløjens dagsorden.

Vi overvurderer antallet af muslimer, og det er et problem pointerede han – det får folk til at stemme på politikere, der vil stoppe muslimsk indvandring. En måde at imødegå ‘problemet’ på, er et redefineret nyhedskriterium, der fokuserer mindre på vold og terror (konsekvensen af islamisk indvandring) og mere på konstruktive nyheder. Vi skal lulles i søvn, må man forstå. Indslaget kan høres i sin helhed på DR.dk,

Jacob Rosenkrands, vært: I forbindelse med det her har du flere steder citeret den afdøde tyske kansler Helmuth Schmidt – du har interviewet ham før han døde, for at sige, at medierne producerer populister, ikke ledere. Hvad er det der ligger i det?

Ulrik Haagerup, Nyhedschef, DR: Helmuth Schmidt sagde det dengang han var 95 år, han var tidligere forbundskansler for Vesttyskland og tidligere udgiver af Die Zeit, så han vidste hvad han vidste noget om medier, og han vidste noget om demokrati, om journalistik og altså også politik og om demokratiets krise. Og han sagde det, som var meget rystende for mig – han siger, at vi lever i et mediedemokrati, hvor medier har fået mere indflydelse end politikere, og politikere i mediedemokratier bruger al deres krudt på at komme til at tale med vælgerne gennem mediernes nyhedskriterier. Og når mediernes nyhedskriterier er tabloide, så bliver politik tabloid. Og, så sagde han det her – at det gavner ikke længere demokratiet, men skaber populister. Og så spurgte jeg ham: ‘Hvem tænker de på hr. Schmidt?’, og så sagde han Silvio Berlusconi. Han døde i november 2015, og jeg tænker nogle gange på, hvem han havde tænkt på, hvis han havde levet et par måneder længere.

Jacob Rosenkrands: – Ja, Trump åbenlyst, når vi har lyttet til hvad du lige sagde.

Jacob Haagerup: – Ja.

Jacob Rosenkrands: Men skabte medierne ikke også en præsident Obama, der talte om håb, og også på en måde spillede ind i noget medierne godt kan lide.Er det anderledes med Trump?

Jacob Haagerup: Det tror jeg det er. … Donald Trump er jo helt specielt, fordi han har været meget dygtig til at udnytte de nye medier, sociale medier.

Jacob Rosenkrands: Hvad er problemet?

Ulrik Haagerup: Problemet bliver jo, at vi nyhedsjournalister kommer til at se verden på den måde, at vi overeksponerer det ekstreme, og det skaber grobund for mennsker, der taler ind i denne her frygt. Folk tror at verden er meget værre end den er.

Jacob Rosenkrands: Det er det du kalder populister, men hvordan trækker du skellet mellem en amerikansk præsident der er populist, og der er leder. For det er jo den distinktion Helmuth Schmidt var inde på her.

Ulrik Haagerup: Det skal jeg så heller ikke sidder og gøre mig klog på… Man kan i hvert fald konstatere at Donald Trump var i stand til, i den grad med meget meget få slaglinjer, at tale ind i den frygt, som mange amerikanere havde, som viser sig at være forkert. De havde en opfattelse af, at den amerikanske økonomi var, den amerikanske arbejdsløshed var langt langt værre end den i virkeligheden var. Og så ville han så komme og løse det. Det skyldes blandt andet jo også mediernes overeksponering af alt det der går galt, alt det der er problemfyldt.

[…]

Jacob Rosenkrands: Et hurtig spørgsmål. Hvis man ikke har nok viden, hvem stemmer man så på? Hvad er dit svar?

Ulrik Haagerup: Problemet er jo, at det fag du og jeg tilhører, altså journalistik. Vi er jo et filter mellem virkeligheden og folks opfattelse af virkeligheden. Og hvis virkeligheden er så skæv inde i hovedet på folk, som den er på en lang række områder. Sådan er det også i Danmark. Så kan vi to jo ikke sige, at vi ikke også har en lille del af det ansvar. Og i stedet for at sige, at det må politikerne løse, så må vi begynde at kigge og se os selv i spejlet… (afbrydes)

Jacob Rosenkrands: – Undskyld jeg afbryder, men kan du ikke prøve at besvare de spørgsmål du selv stiller. Hvis man tror der er flere muslimer i ens land, hvem stemmer man så på?

Ulrik Haagerup: Det er klart, at så stemmer man på dem, som siger, at det her er et kæmpeproblem, dem der gerne vil have dem smidt ud. Front National i Frankrig, for eksempel.

Jacob Rosenkrands: Dansk Folkeparti, Nye borgerlige i Danmark?

Ulrik Haagerup: Ikke nødvendigvis…

(Ulrik Haagerup, The phenomenon Donald Trump – did the media cause it?, 2017; Foto: Youtube)

Jacob Rosenkrands: Lad mig lige holde dig fast. Mener du simpelthen, at manglende viden ved konkrete valg, har fået vælgere til at stemme på et bestemt… (afbrydes)

Ulrik Haagerup: – Ja, det er da klart. For vi træffer jo udelukkende beslutninger i vores liv ikke baseret på fakta, men baseret på hvad vi opfatter som fakta.

Jacob Rosenkrands: Hvad er det for nogle valg der er blevet skævvredent af manglende viden hos vælgere?

Ulrik Haagerup: Man kan i hvert fald konstatere, at det amerikanske valg er et godt eksempel. Amerikanerne havde en opfattelse…

Jacob Rosenkrands: Ved du at det blev udslagsgivende?

Ulrik Haagerup: … det var kraftigt medvirkende til at give medvind i medierne til en Donald Trump.

Jacob Rosenkrands: Uvidenhed hos vælgerne, formidlet delvist på medierne…

Ulrik Haagerup: Hele hovedpointen det er, at dit og mit fag har været med til at skabe denne demokratiets krise. Min faste overbevisning er, at vi også er nødt til, at være en del af løsningen af demokratiets krise. Ved at sørge for at være mere balancerede, både være kritiske, være konstruktive, prøve at give et mere retvisende billede af hvordan verden ser ud.

Jacob Rosenkrands: Ved at sige ‘ro på venner’, der er altså kun otte procent muslimer, ikke 30 procent, som i tror’?

Ulrik Haagerup: For eksempel.

Jacob Rosenkrands: Men mener du så, det lyder jo sådan, at mere negative holdninger til muslimsk indvandring kan begrundes i manglende viden?

Ulrik Haagerup: Der er også det modsatte. Nej, det mener jeg ikke. Jeg mener, at der både er på den ene side og på den anden side, når vi taler om det her meget følsomme emne – om holdningen til muslimer og indvandring. Der har debatten været præget af pladderhumanister og racister på den anden side… Journalistikkens opgave må være at give et retvisende billede af hvordan verden er…

Jacob Rosenkrands: Nu nævner du de her to eksempler med viden om muslimsk indvandring og arbejdsløshed. Tror du ikke at de vælgere, der går meget op i muslimsk indvandring, funderer det i nogle negative erfaringer med fejlslagen integration…

Ulrik Haagerup: Det kan det jo sagtens være, det er mere nuanceret end som så… Men det er jo interessant, at hvis man ser på tryghed i folks liv. De mennesker som har mindst anledning til at føle sig utrygge, altså folk der bor i områder med lavest kriminalitet med færrest indvandrerbander, er i virkeligheden dem der opfatter sig som mest utrygge.

[…]

Jacob Rosenkrands: Og så lige for at runde af. Hvad nytter det, at fortælle folk, at der ikke er så mange muslimer, som de tror, hvis de simpelthen, som Jeppe Juhl er inde på, simpelthen ikke bryder sig om det multikulturelle samfund. De synes måske det er uforenelig med deres kristne værdigrundlag. Er den ene vinkel så bedre end den anden? Er din vinkel med de statistiske fakta bedre end ‘vi vil bare ikke have det multikulturelle samfund’.

Ulrik Haagerup: Specielt for den public service-virksomhed, som vi sidder i lige nu – den skal ikke have en holdning til om vi skal have et multikulturelt samfund eller ikke skal have det. Vi skal ligge tingene frem, og så have en diskussion af, hvad vi så gør ved det her. Der er jo også det synspunkt, at vi kommer til at mangle arbejdskraft i det her land, og der er mennesker som kommer hertil som er meget svær at integrere. Hvad gør vi ved det som samfund? Det er journalistikkens opgave også at diskutere det. Når vi har lagt tingene frem, når vi har stillet alle de kritiske spørgsmål, så kan vi også stille hvad jeg kalder ‘de konstruktive spørgsmål’, som handler om – ‘Okay, hvad så nu? og hvordan?’. … Det er spørgsmålet om at ændre en kultur som er vokset i mediebranchen, både herhjemme og i resten af verdenen de sidste 25 år. … Det er noget med at lave nye koncepter…


Trump i Warszawa: “Our values will prevail. Our people will thrive. And our civilization will triumph.”

Torsdag talte præsident Donald Trump for en større forsamling i Polens hovedstad Warszawa, og ganske symptomatisk for Trump-dækningen er medier helt tavse om antallet af tilhørere. En 36 minutter lang storladen tale, der bevidner at Trump er mere og andet end hurtige Twitter-opdateringer. En tale der giver håb. Lidt i stil med Winston Churchills berømte tale efter slaget ved El-Alamain, hvor han konkretiserede, at han ikke var blevet premierminister for at præsidere over emperiets sammenbrud.

“Let me, however, make this clear: we mean to hold our own. I have not become the King’s First Minister in order to preside over the liquidation of the British Empire.” (Winston Churchill, 11. november 1942)

(Donald Trump i Warszawa, 6. juli 2017)

Transskript fra CNN.

“The signs of this friendship stand in our nation’s capital. Just steps from the White House, we’ve raised statues of men with names like Pułaski and Kościuszko. … The same is true in Warsaw, where street signs carry the name of George Washington, and a monument stands to one of the world’s greatest heroes, Ronald Reagan. …

And so I am here today not just to visit an old ally, but to hold it up as an example for others who seek freedom and who wish to summon the courage and the will to defend our civilization. … The story of Poland is the story of a people who have never lost hope, who have never been broken, and who have never, ever forgotten who they are.

Under a double occupation the Polish people endured evils beyond description: the Katyn forest massacre, the occupations, the Holocaust, the Warsaw Ghetto and the Warsaw Ghetto Uprising, the destruction of this beautiful capital city, and the deaths of nearly one in five Polish people. A vibrant Jewish population — the largest in Europe — was reduced to almost nothing after the Nazis systematically murdered millions of Poland’s Jewish citizens, along with countless others, during that brutal occupation.

In the summer of 1944, the Nazi and Soviet armies were preparing for a terrible and bloody battle right here in Warsaw. Amid that hell on earth, the citizens of Poland rose up to defend their homeland. I am deeply honored to be joined on stage today by veterans and heroes of the Warsaw Uprising. …

What great spirit. We salute your noble sacrifice and we pledge to always remember your fight for Poland and for freedom. Thank you. Thank you. …

… there is a courage and a strength deep in the Polish character that no one could destroy. The Polish martyr, Bishop Michael Kozal, said it well: ‘More horrifying than a defeat of arms is a collapse of the human spirit.’

Through four decades of communist rule, Poland and the other captive nations of Europe endured a brutal campaign to demolish freedom, your faith, your laws, your history, your identity — indeed the very essence of your culture and your humanity. Yet, through it all, you never lost that spirit. … Your oppressors tried to break you, but Poland could not be broken.

A million Polish people did not ask for wealth. They did not ask for privilege. Instead, one million Poles sang three simple words: ‘We Want God.’ … In those words, the Polish people recalled the promise of a better future. They found new courage to face down their oppressors, and they found the words to declare that Poland would be Poland once again.

As I stand here today before this incredible crowd, this faithful nation, we can still hear those voices that echo through history. Their message is as true today as ever. The people of Poland, the people of America, and the people of Europe still cry out ‘We want God.’ …

This continent no longer confronts the specter of communism. But today we’re in the West, and we have to say there are dire threats to our security and to our way of life. You see what’s happening out there. They are threats. We will confront them. We will win. But they are threats. …

We are confronted by another oppressive ideology — one that seeks to export terrorism and extremism all around the globe. America and Europe have suffered one terror attack after another. We’re going to get it to stop. …

During a historic gathering in Saudi Arabia, I called on the leaders of more than 50 Muslim nations to join together to drive out this menace which threatens all of humanity. We must stand united against these shared enemies to strip them of their territory and their funding, and their networks, and any form of ideological support that they may have. While we will always welcome new citizens who share our values and love our people, our borders will always be closed to terrorism and extremism of any kind. …

We are fighting hard against radical Islamic terrorism, and we will prevail. We cannot accept those who reject our values and who use hatred to justify violence against the innocent.

[…]

Today, the West is also confronted by the powers that seek to test our will, undermine our confidence, and challenge our interests. To meet new forms of aggression, including propaganda, financial crimes, and cyberwarfare, we must adapt our alliance to compete effectively in new ways and on all new battlefields.

We urge Russia to cease its destabilizing activities in Ukraine and elsewhere, and its support for hostile regimes — including Syria and Iran — and to instead join the community of responsible nations in our fight against common enemies and in defense of civilization itself. …

Americans, Poles, and the nations of Europe value individual freedom and sovereignty. We must work together to confront forces, whether they come from inside or out, from the South or the East, that threaten over time to undermine these values and to erase the bonds of culture, faith and tradition that make us who we are. … If left unchecked, these forces will undermine our courage, sap our spirit, and weaken our will to defend ourselves and our societies.

But just as our adversaries and enemies of the past learned here in Poland, we know that these forces, too, are doomed to fail if we want them to fail. And we do, indeed, want them to fail. … They are doomed not only because our alliance is strong, our countries are resilient, and our power is unmatched. … Our adversaries, however, are doomed because we will never forget who we are. And if we don’t forget who are, we just can’t be beaten. Americans will never forget. The nations of Europe will never forget. …

We write symphonies. We pursue innovation. We celebrate our ancient heroes, embrace our timeless traditions and customs, and always seek to explore and discover brand-new frontiers.
We reward brilliance. We strive for excellence, and cherish inspiring works of art that honor God. We treasure the rule of law and protect the right to free speech and free expression. …

We empower women as pillars of our society and of our success. We put faith and family, not government and bureaucracy, at the center of our lives. And we debate everything. We challenge everything. We seek to know everything so that we can better know ourselves. …

And above all, we value the dignity of every human life, protect the rights of every person, and share the hope of every soul to live in freedom. That is who we are. Those are the priceless ties that bind us together as nations, as allies, and as a civilization.

What we have, what we inherited from our — and you know this better than anybody, and you see it today with this incredible group of people — what we’ve inherited from our ancestors has never existed to this extent before. And if we fail to preserve it, it will never, ever exist again. So we cannot fail.

This great community of nations has something else in common: In every one of them, it is the people, not the powerful, who have always formed the foundation of freedom and the cornerstone of our defense. The people have been that foundation here in Poland — as they were right here in Warsaw — and they were the foundation from the very, very beginning in America.

Our citizens did not win freedom together, did not survive horrors together, did not face down evil together, only to lose our freedom to a lack of pride and confidence in our values. We did not and we will not. We will never back down.

We can have the largest economies and the most lethal weapons anywhere on Earth, but if we do not have strong families and strong values, then we will be weak and we will not survive. … If anyone forgets the critical importance of these things, let them come to one country that never has. Let them come to Poland. And let them come here, to Warsaw, and learn the story of the Warsaw Uprising. …

Our own fight for the West does not begin on the battlefield — it begins with our minds, our wills, and our souls. Today, the ties that unite our civilization are no less vital, and demand no less defense, than that bare shred of land on which the hope of Poland once totally rested. Our freedom, our civilization, and our survival depend on these bonds of history, culture, and memory.

And today as ever, Poland is in our heart, and its people are in that fight. … Just as Poland could not be broken, I declare today for the world to hear that the West will never, ever be broken. Our values will prevail. Our people will thrive. And our civilization will triumph.

Oploadet Kl. 15:33 af Kim Møller — Direkte link12 kommentarer


3. juli 2017

Midsommerpropaganda III: Fra jagt på hekse og jøder til ‘nutidens heksejagt’ mod ‘muslimerne’

Jeg er for ung til TV2 Charlie, men politisk set er jeg nok også langt fra målgruppen. Sankt Hans-aften sendte kanalen ‘Rockshow’ live fra Karrebæksminde, og havde her bedt komikeren Carsten Bang om at stå for aftenens båltale. Det blev ni minutter langt frontalangreb på Kristendommen, et fromt ønske om afbrænding af Trump og afslutningsvis det blodrøde traver om muslimer, som vor tids jøder. Bizart. Talen kan ses på TV2 play.

Carsten Bang, komiker: … men på samme måde, som der i dag opstår interne kampe i kirken, og visse præster eksempelvis kan finde på at kæmpe mod homovielser – hvem kan forstå det? … og han var imod djævelskab. Måske var han mere heks, end de hekse der skulle brændes på bålet. Sådan er det jo ofte, at dem der sender fjender overalt, de er ofte selv fjenden. … Men man kan ikke stoppe ilden, hverken den ild der brænder på bålet, eller den erotiske ild der brænder mellem mennesker, også af samme køn. … Den erotiske ild er en del af historien om Sankt Hans. Oprindeligt var hekse et symbol på seksualitet og legemlig tiltrækning. Det passede ikke ind i Kristendommen, hvor det at være ærbar og kysk, skulle komme i første række – de skulle brændes.

Den sidste heks blev henrettet knap 50 år efter Christian d. IV’s død her i Danmark. Heksen var i begyndelsen af 70’erne, og i den alder kan man jo godt være tørret lidt ud, så hun fængede nok rigtigt godt på bålet. Nå, men, jeg mener – Donald Trump er også i begyndelsen af 70’erne. Jeg tror da han vil fænge godt, når man tænker på alt det hø han selv bringer med på bålet. (klappen) …

Lige i år der fejrer vi jo 500-året for Reformationen, 500-året for Luther, der virkelig fik angsten for djævelen til at blusse op. En angst og frygt, der fik mennesker til at samle sig i en form for selvtægt, og gik ud og jagede og brændte formodede hekse – deraf udtrykket ‘heksejagt’, som vi også benytter os af i dag. Og ligesom dengang, så går nutidens heksejagt også ofte helt uretfærdigt og uberettiget ud over enkelt mennesker eller grupper af mennesker, der ikke har gjort noget andet, ud over at være anderledes, og anderledes tænkende end lige præcis os. Der er altid nogen der er fremmede og ikke passer ind, og vi mennesker har åbenbart altid haft et behov for fjendebilleder. Fra heksene over jøderne under 2. verdenskrig, og til muslimerne, de sidste 10-20 år. (stilhed)

I dag er datidens bål så bare erstattet af medierne, ikke mindst de sociale som Facebook, hvor heksejagten kan udleves som en moderne socialsyssel. Nogle gange burde der bare være en enkelt eller to, der lige stoppede op og tænkte, ‘er det her nu en god idé’. Der skal være en første gang for alt, men måske er der lige nu brug for en anden gang. En ny Renæssance, endnu en genfødsel, hvor vi kan få pudset lidt op på vores rationelle tænkning, og dermed se med lidt mere åbne øjne på de der er anderledes, og ikke lige umiddelbart passer ind. Jeg håber at jeg har passet lidt ind her i aften…

(Carsten Bang holder båltale på TV2 Charlie, 23. juni 2017)



1. juli 2017

Midsommerpropaganda II: Donald Trump afbrændt på DR, symbolisererende ‘alle verdens onde mænd

Jeg har tidligere blogget lidt fra Puk Damsgaard luftige tale under ‘Skt. Hans med Søren Ryge’ på DR1, men det var værre end først antaget. Årets heks havde DR-værten Frank ‘Bonderøven’ Erichsen lavet, og han havde besluttet at det i stedet skulle være en mand i jakkesæt. For hvis nu ‘heksen skal symbolere det onde’, så var der noget, som han ‘hellere vil brænde af’. Trump blev ikke nævnt ved navn, men var alligevel samtalen omdrejningsningspunkt i flere minutter.

Søren Ryge holdt sig lidt tilbage og sluttede til sidst, at den mandlige heks symboliserede ‘alle verdens onde mænd’. Ulrik Høj i forrige udgave af Weekendavisen – Den elitære pøbel (ikke online). Se evt. Hodjas blog.

Det er sankthansaften. Vi tænder bål, vi sætter ild til heksen, og heksen hedder Donald, efternavn Trump. Det er godt nok en mand, men pyt med det, når manden opfylder alle krav som populistisk slyngel. Han er hvid, har er rig, han er rødhåret, han har TV-tække, og ingen gør ham rangen stridig i TV-arenaen. Trump kan folde en journalist sammen i begge ender og trille ham/hende ud i kulissen. …

‘Hver by har sin heks og hvert sogn sine trolde,’ som Holger Drachmann digtede i eventyrkomedien Der var engang, 1885, og det statement kan med sindsro overføres til klodesognet af i dag. … Med hekse og trolde overalt som sagt, så hvem skal man vælge? Hvem er værst? Det afhænger af, om man er borger i et demokrati eller i et land med de talrigt varierende former for diktatur, oligarki, kleptokrati, uoplyst enevælde med autoritære regimer eller noget femte og sjette med én ting fælles: brutaliteten.

… Trump er mildt sagt provokerende, men selvom han lægger sig ud med alt og alle, så er det noget andet, der udløser vreden, styrtvreden, den frådende aggression, der har fulgt ham fra første færd. Hvad det er? Det er, at Donald Trump svarer igen. Han svarer uforskammet igen, og svaret sidder lige i masken. Pressens selvudnævnte orakler får en tur, de aldrig glemmer, for de ydmyges for åben skærm. I TV-studiet. Det kan ingen lide. Det huskes, så det er pressefolkets nag og kernen i den afsindige forfølgelse af den mand, der i dag er USAs præsident.”

(Udsnit: Skt. Hans med Søren Ryge, DR1, 23. juni 2017)

“Af en eller anden grund må vi her i Danmark ikke længere bare nyde vores skønne midsommer, men skal have denne højtid og festaften ødelagt af et makabert ritual med hekseafbrænding på bål. … Kulturel undertrykkelse er jo ikke kun noget, som foregår i andre lande. Lad os derfor se, om ikke vi kunne lægge de dystre ting væk og få en mere glad fejring af vores midsommeraftener. Væk med heks som symbol på sankthans.” (Nanna Gersov, 22. juni 2017)

Oploadet Kl. 10:09 af Kim Møller — Direkte link25 kommentarer
Arkiveret under:


20. juni 2017

Utallige dødstrusler mod Trump, Trumphader skyder Republikanere, ingen debat om debattens tone…

Tilbage i 2011 skød en ung psykisk syg venstreorienteret det demokratiske kongresmedlem Gabrielle Giffords, hvad medførte en international debat om Sarah Palins retorik. “Hun var på Palins dødsliste”, skrev Ekstra Bladet eksempelvis. Man skal ikke tage ‘dødsliste’ bogstaveligt, for mediekampagnen var i det store og hele frit forankret i ideologiske efterrationaliseringer. I forhold til Donald Trump, så er der andre boller på suppen. At true Trump på livet er helt normalt i medieverdenen, og ikke noget MSM problematiserer.

Onsdag i sidste uge blev det republikanske kongresmedlem Steve Scalise skudt af en 66-årig venstreorienteret Trumphader, og lidt for sjovt skrev jeg til et par bekendte, at det bliver spændende at se hvordan medierne vinkler den. Daily Mail tog prisen…

(Daily Mail, 14. juni 2017: “White man ‘targeting Republicans’…”)

“‘Længe leve Bernie Sanders.’ Sådan lød en erklæring i et brev fra James T. Hodgkinson til avisen Belleville News-Democrat fra januar 2012. Og noget tyder på, at valget af Donald Trump som præsident blev dråben for den 66-årige Hodgkinson. …

James T. Hodgkinson havde i flere år befundet sig på den politiske venstrefløj, og af breve til avisen i hjembyen Belleville fremgår det, at han var en indædt modstander af Det Republikanske Parti. …

Eksempelvis skrev han ifølge CNN på Facebook den 22. marts: ‘Trump er en forræder. Trump har ødelagt vores demokrati. Det er på tide at ødelægge Trump & Co,’…” (JP.dk, 15. juni 2017)



14. juni 2017

“Man kan regulere ozonlaget… men man kan ikke forhindre folk i at gå på motorvejen i Sønderjylland”

For et par uger siden valgte præsident Donald Trump, at trække USA ud af Paris-aftalen, en global juridisk bindende aftale om nedsættelse af kultveilte-udledning baseret på frivillighed. De rige lande skal understøtte de fattige – Global omfordeling med CO2 som stikord. Det er 100 år siden bolsjevikkerne tog magten i Skt. Petersborg, og vi døjer stadig med reminiscensen fra Lenins imperialismeteori.

Lidt i samme boldgade. Da jeg i fredags rastede i Vejle under et skybrud, forklarede en ikke helt appelsinfri mand mig, at vandmængderne skyldes ‘chemtrails’, de der kemiske striber i luften. Forskellen på ‘videnskabens ideologiserede kompromis’ og det ikke-orienterede suger til sig på nettet i sene nattetimer, er ikke altid så stor.

Niels Lillelund kommenterer i Jyllands-Posten – Er danske politikere for fine til at tage vare på Danmark? (kræver login).

“Vreden, gudinde, besyng, som greb samtlige danske politikere ved den vældige Trumps trækken sig ud af klimaaftalen, eller var det vrede? Det var vrede iblandet tårer, i hvert fald, tårer på klodens vegne, intet mindre, og det var da også uretfærdigt; nu havde vi lige reddet kloden i Paris efter først at have made this banging i København, og så kommer den dumme Trump og ødelægger det hele.

Som den ofte så skarpe Mark Steyn sagde det, så er det påfaldende, at venstrefløjen mener at have styr på himmelske forhold, herunder ozonlag og temperaturen i himlen, men ikke mener, at jordiske grænser lader sig kontrollere. Til venstrefløjen hører her næsten samtlige danske politikere, ingen nævnt, ingen glemt; man kan regulere ozonlaget i 2050, men man kan ikke forhindre folk i at gå på motorvejen i Sønderjylland. Man kan skrue ned for varmen på hele kloden, men man kan ikke holde orden på Christianshavns Torv. Og så videre. …

Det store billede og et globalt udsyn er det fineste, at tage vare på Danmark er ikke fint nok til rigtige politikere anno 2017.”

(Mark Steyn i debat om Paris-aftalen, Fox news, 1. juni 2017; Foto: Youtube)

Mark Steyn: … this sums up the absolute decadence of the political class. If you are blown up at a Ariana Grande-koncert, the mayor of London, and the primeminister of Britain says, ‘Get used to it, we can’t to anything about it. But if want us to lower the thermostat of the planet a third of a degree in 2100, that we can do. Spending trillions, its bunkers. Fix the Ariana Grande-problem. You should be able to do that, and if that works out, then adjust the planet.

[…]

Mark Stey: This isn’t even a tough call. Its a meaningless agreement… I think precisely because it is so meaningless. Because if you say to them, ‘Let’s enforce the border’ — ‘What? Are you out of your mind? That’s just a natural phenomenon. We can’t enforce the border. People are going to be coming in anyway.’ But if you say to them, ‘We can control the very heavens,’ that, we can do. And it’s actually literally insane. The less it has to do with your life, the more the left is invested in it.



13. juni 2017

Comey under høring: New York Times-historie om Trump-folks samarbejde med russerne er ‘nonsens’

Politikens Kristian Madsen giver på Facebook udtryk for, at Bent Blüdnikows kritik af New York Times og Washington Post tenderer ‘fake news’, og får støtte fra Niels Bjerre-Poulsen (‘Bludnikows og Trumps fælles martyrium’), en af de mest citerede USA-eksperter. En kvindelig Berlingske-læser bruger i samme tråd ‘dybt konservativt’, som skældsord, og lige akkurat her kan man se at Danmark er et lille land. Trump-hadet er religiøst.

Herunder det meste fra den oprindelige kommentar. Sakset fra Berlingske – Den sørgelige tilstand i amerikansk presse.

“Der har været Senatshøring med FBIs direktør James Comey. De etablerede medier som Washington Post, New York Times og CNN havde forberedt det store show.

Man håbede, at sceancen ville blive katastrofal for Trump og måske bane vej for en rigsretssag. Man håbede, at James Comey ville sige, at Trump havde forhindret ham i at lade FBI undersøge Trump-folkenes samarbejde med russerne, og så ville man have Trump på gaflen.

James Comey lagde ikke skjul på sin mistillid til præsident Trump, men der var ikke skyggen af bevis for, at Trump havde forsøgt at forhindre en bred undersøgelse af Rusland-sagen.

Trump havde muligvis forsøgt at lade sin forhenværende rådgiver Michael Flynn slippe billigt, men der var ikke bevis for noget kriminelt.

Borgerlige medier som Wall Street Journal konkluderede: ‘James Comeys første optræden efter sin fyring i Senatet torsdag blev et politisk antiklimaks uden nogen større afsløringer om et eventuelt samarbejde mellem Trump og Rusland eller om præsidentens mulige forsøg på at afspore undersøgelsen.’

Skuffelsen hos blandt andre New York Times var da også høj som en skyskraber. …

Men én interessant oplysning kom der ud af Comeys høring. Den republikanske senator James Risch spurgte ham, om en nyhed i New York Times fra 14. februar 2017, der berettede om, at Trump-staben og russerne havde samarbejdet, var sand. James Comey svarede, at artiklen var ‘nonsens’ og ‘falsk’. Comey berørte dermed et kæmpeproblem for pressen, nemlig at deres artikler om Trump og hans stab er fyldt med rygter, anonyme kilder og ikke-dokumentérbare påstande. Der er ikke længere en solid efterprøvning af værdien i de trykte artikler.

Årsagen er, at hadet til Trump er blevet den drivende kraft. Wall Street Journals kommentator Kimberley A. Strassel skriver, at vi får et forvrænget virkelighedsbillede fra medierne, der nu primært drives af et ønske om at afsætte Trump.

Strassel skriver, at selv om der intet nyt er om beskyldningerne om Trumps eventuelle samarbejde med russerne, og selv om der ikke er bevis for, at der rent faktisk var et samarbejde, er medierne hver dag fyldt med tynde historier om netop det: ‘Kun få forventer noget bedre fra medierne. Specielt når man tager i betragtning, at deres nye mission er at samarbejde med demokraterne og Aldrig-Trumpisterne for at få Trump til at gå af. Det betyder en bølge af strategiske læk og formodninger, som skaber nye kontroverser, som er spundet ind i endnu fjernere skandaler (…) Resultatet er en absurd situation, hvor den næsten hysteriske pressedækning af personen Trump (en potentiel russisk agent) er fuldkommen adskilt fra de politiske initiativer, som hans administration er i gang med. Trumps administration, som omfatter nogle af landets bedste politiske reformatorer i den konservative verden, er metodisk i gang med at deregulere samfundet.’

Fra de amerikanske etablerede medier spredes denne utroværdige og forvrængede dækning ukritisk til europæisk presse. …

Intet har været mere afslørende for den sørgelige tilstand i amerikansk presse – og specielt for New York Times – end fyringen af avisens kvindelige læserredaktør, der skulle sørge for pålidelighed, og at presseetikken blev overholdt i avisen.

Hun hedder Liz Spayd, og allerede tidligere i år var hun fremme med kritik af journalister fra New York Times, der åbent erkendte deres had til Donald Trump og proklamerede på de sociale medier, at New York Times skulle kaste sig ind i kampen for at få ham fjernet.

Det førte til en intern magtkamp, der for to uger siden endte med, at hun blev fyret. Dermed fjernede avisen den sidste på bastionen, der kæmpede for en fair journalistisk standard.”

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper