23. marts 2017

Kim Bildsøe Lassen i Deadline om London-angrebet: “… en højreorienteret protest, det ved jeg ikke.”

Samuel P. Huntingtons tese om kulturenes sammenstød bliver dagligt bekræftet, og reaktionerne på gårsdagens terrorangreb illustrerer fint den overordnede problematik. Det handler ikke blot om fire døde, det smadrer ikke en civilisation – problemet er langt større end blod i gaderne. Vesten anerkender ikke konfliktens eksistens.

Hvor de vestlige politikere taler om sammenhold, så fortsætter præsident Erdogan stimen af slet skjulte trusler. I det perspektiv er Donald Trump et godt valg som den frie verdens leder, men det siger måske alt, at han internationalt set er forhadt som få.

I Deadline i aftes kunne man høre Kim Bildsøe Lassen gøre alle dummere. Terrorangrebet var ‘en protest’, og muligvis ‘en højreorienteret’ af slagsen. France 24 Arabic sendte live fra London via Facebook, og her kunne den jævne araber udtrykke sine følelser desangående. Man skal ikke overfortolke den slags, men når alt er lagt sammen, så står der en neonoplyst konklusion tilbage: Det er en religionskrig for dem, ikke for os.

(France 24 Arabic Live via Facebook fra London, 22. marts 2017)

If Europe continues this way, no European in any part of the world can walk safely on the streets. We, as Turkey, call on Europe to respect human rights and democracy.” (Recep Erdogan, Reuters, 22. marts 2017)

“Alt tyder på, at det er en person som har haft til hensigt, at gøre noget som var en protest, om det er en islamisk protest, en højreorienteret protest, det ved jeg ikke. (Kim Bildsøe Lassen, DR2, 22. marts 2017)



8. marts 2017

Politiken kalder pakistanere for ‘vaskeægte dansk’, citerer Esposito, der advarer mod ‘frygtens politik’

“En vaskeægte dansk familie”, kalder Politiken pakistanske Shamim og Munir Hussein, børnene Waseem, Mubeen, Faheem og Meena, børnebørnene Zainab, Dina, Sana og Isma, samt svigerdatteren Hafsa. Nok så mange ord om danskernes modstand mod Islam, ændrer ikke på det faktum, at der er tale om en pakistansk storfamilie. Familien Møller bliver heller ikke kinesisk, hvis jeg bestiller flybilletter, og bosætter mig i Shijiazhuang.

Dagen efter præsenterer samme journalist et interview med islamofiliens hof-apologet, John Esposito –Islamforsker: Vi dæmoniserer muslimer.

“Den 76-årige professor fra Georgetown University i Washington har i mere end 40 år beskæftiget sig med islam og muslimers rolle i den vestlige verden.

… nu retter han en skarp kritik mod den politiske stand, de etablerede medier og meningsdannere, der i hans øjne gør en kunstig civilisationskamp til en realpolitisk virkelighed. …

Partier og bevægelser, der i stigende grad ser deres vælgere vende sig mod globaliseringen, har set en mulighed for at genvinde en tabt opbakning ved at male et forenklet fjendebillede af følgerne af verdens næststørste religion.

Man får pisket stemningen op, så folk når et niveau af nærmest hysterisk frygt, og i det klima virker enhver generalisering. Man koger enorme folkemængder ned til ’muslimer’, ’flygtninge fra Mellemøsten’ og ’immigranter’ og forklarer ofte uden tøven, hvordan denne gruppe gør det og det og det af ulovligheder, overgreb og velfærdsbedrageri. Man skeler aldrig til relative tal – at det jo kun er en uhyre lille procentdel af f.eks. flygtninge, der begår kriminalitet. Eller terror for den sags skyld’, lyder det fra Esposito, der ikke blot peger på populistiske ledere som Le Pen, Trump og Wilders, men også europæiske konservative og socialdemokrater som meddelagtige i denne ‘frygtens politik’.

‘… Islamofobien kan blive så udtalt, at det nødvendigvis skaber en modreaktion fra de store dele af befolkningen, der i øjeblikket tier. Når man spørger den brede befolkning, så vil man jo sameksistens. Europæere har generelt ikke negative forestillinger om folk, der kommer hertil, får et job og bidrager til samfundet og demokratiet’ siger han.”



7. marts 2017

Bent Jensen om mediernes heksejagt mod Trumps justitsminister Jeff Sessions

Facebook-opdatering af professor emeritus Bent Jensen.

Heksejagtens seneste mål

Har præsident Trumps justitsminister Jeff Sessions begået mened ved at have løjet om sine russiske kontakter? Det mener nogle stærkt ophidsede demokrater i Kongressen og deres villige medløbere i medierne. En af politikerne har endda sagt, at justitsministeren burde være i fængsel. Han går altså ind for lynchjustits uden forudgående anklageskrift og ordentlig rettergang.

Demokraternes ophidselse står i stærk kontrast til den langmodighed, de udviste over deres egne, som bevisligt har løjet – herunder Hillary Clinton om sin ulovlige private server i kælderen, hvor hun bl.a. havde fortrolige oplysninger af betydning for USAs sikkerhed. Eller Sessions forgænger i embedet, Eric Holder, som også løj over for kongressen. Det blev af demokraterne affærdiget som værende uden betydning.

For Gud ved hvilken gang spiller demokraterne og deres letantændelige medier – som ukritisk efterplapres her i landet – det russiske kort. Igen og igen kører de korrekte medier frem med løse påstande og udokumenterede formodninger om, at det var russerne, som påvirkede amerikanerne til at stemme på Trump. At have deltaget i en reception, hvor der blandt gæsterne var en russisk diplomat, er efterhånden politisk livsfarligt. Derimod kan man risikofrit omgås alle mulige (andre) banditregimers rpræsentanter

Det har været morsomt at se, hvordan to skinhellige demokratiske kongresdamer først offentligt svor på, at de aldrig – NEVER – havde mødtes med en russisk diplomat, hvorpå de omgående blev konfronteret med fotos, der viste dem bredt smilende deltage i møder med en russiske ambassadør.

For at begå mened skal man efter amerikansk lov bevidst og med hensigt have løjet, og løgnen skal være ‘materiel’, dvs. af betydning for sagen. Men absolut intet tyder på, at der er tale om en sådan forbrydelse i Sessions tilfælde.

Han har som medlem af senatet to gange i løbet af 2016 mødtes med den russiske ambassadør i USA. Den ene gang hilste han på ham i forbifarten til en reception, hvor omkring 50 diplomater deltog, så han har nok ikke kunnet udveksle mange hemmeligheder ved den lejlighed. Den anden gang mødtes de to på hans kontor, hvor han ligesom andre kongresmedlemmer løbende taler med ambassadører fra en lang række lande. Det er jo en del af deres arbejde.

Da Jeff Sessions i forbindelse med godkendelsesproceduren blev udspurgt af en kollega fra det demokratiske parti, om der havde været en ‘løbende udveksling af oplysninger’ med russiske regeringsembedsmænd under Trumps præsidentkampagne, svarede Sessions, at han ikke kendte til sådanne aktiviteter, og at han ikke selv i forbindelse med kampagnen havde haft forbindelser til russere. Han var derfor ude af stand til at give oplysninger herom.

Længere var den ikke. Spørgsmål og svar drejede sig altså klart om eventuelle russiske kontakter i forbindelse med præsidentkampagnen – ikke andet. Ikke om Sessions nogensinde som politiker havde mødtes med russiske repræsentanter. Det er i øvrigt oplyst, at Sessions som senator mødtes med 20 andre ambassadører ud over den russiske ambassadør.

Man er virkelig langt ude på overdrevet og må være hårdt trængt, når man påstår, at justitsminister Jeff Sessions løj over for kongressen. Jagten på Trumps justitsminister lugter langt væk af hykleri og dobbeltmoral. Målet for demokraterne er formentlig at skabe så mange skandaler, at de kan ramme præsident Trump.

Hvorfor interesserer medierne sig ikke i langt højere grad for, hvordan det kan gå til, at fortrolige oplysninger fra statslige institutioner ulovligt lækkes til udvalgte lydige medier?

Oploadet Kl. 00:48 af Kim Møller — Direkte link11 kommentarer


27. februar 2017

Informations redaktionelle oversætter taget i citatfusk: Tilføjede ord til oversættelse, udelod sætning

For et par måneder siden bemærkede Dagbladet Informations redaktionelle oversætter Niels Ivar Larsen i forbindelse med en Breitbart/’fake news’-relateret debat, at der var behov for en liste over ‘dansksprogede propagandasites’, da – og jeg citerer – “… de kryb skal frem i lyset”.

Som oversætter går han ofte til grænsen, men oversættelsen i fredagens avis inkluderer decideret citatfusk. Han har indsat ‘evolutionslærebenægtende’ (om Mike Pence), og udelader samme afsnits ironiske afslutning. At opdigte citater kaldes fabrikation, og er indbegrebet af ‘fake news’.

“The guy has been in the White House barely four weeks, and the talk within the global opposition has passed from how he might be prevented from getting there to how he might legitimately be evicted. Article 4 of the 25th Amendment is enjoying a moment in the sun, providing as it does for the replacement of a president who is ‘unable to discharge the powers and duties of his office’. Enter (briefcase in hand) the sane, sensible, foreigner-friendly President Pence. We are all experts in the US constitution now. (Mary Dejrevsky i The Guardian, 21, februar 2017: Could Donald Trump’s ‘junta’ be his salvation?)

“Manden har kun siddet i Det Hvide Hus i en måned, men hans politiske modstandere verden over har allerede flyttet deres fokus fra, hvordan man kunne have forhindret ham i at havne dér, til, hvordan kan nu lovligt kan smides på porten igen. Artikel 4 i det 25. forfatningstillæg bliver gransket som aldrig før, for her angives de nøjere betingelser for, hvornår og hvordan en præsident kan afsættes, såfremt han skønnes ‘ude af stand til at varetage de beføjelser og forpligtelser, som følger med embedet’. Ind fra højre ville så træde med sin mappe i hånden den helt igennem retskafne og fornuftige, udlændingevenlige, evolutionslærebenægtende præsident Pence.” (Niels Ivar Larsens oversættelse i Dagbladet Information, 25. februar 2017, s. 19: Kan Donald Trumps ‘junta’ være hans redning?)

(Dagbladet Information, 25. februar 2015, s. 19)

Oploadet Kl. 01:12 af Kim Møller — Direkte link27 kommentarer


25. februar 2017

Efter Brexit og Trump: “De sociale medier er en trussel mod demokratiet; en ødelæggende kraft…”

Berlingske har talt med internetsociologen Vyacheslav W. Polonsky, der mener sociale medier ikke bare demokratiserer debatten, men også ændrer demokratiet til det værre. Den hårde tone skræmmer de ‘midtsøgende’ væk, og gør det umuligt for politikere at følge ‘flertallets vilje’, der i princippet kunne være “en højrøstet bøvs fra et algoritmefremhævet mindretal”.

Trump og Brexit-kampagnen bruges som eksempler, og der er også kritiske ord fra Institut for Menneskerettigheder, der påpeger at halvdelen holder sig væk fra værdipolitiske debatter på grund af netdebattens uforsonlige karakter. Det medieforsker Lars Holmgaard Christensen kalder for ‘tavshedens spiral’.

Demokrati var i det hele taget nemmere før internettet gav almindelige mennesker et talerør. Internettet giver ytringsfrihed til pøblen, og er derfor er yderst problematisk, må man forstå. Fra Berlingske – Er de sociale medier ved at smadre demokratiet?.

“Da befolkningen i næsten hele Mellemøsten i 2011 gik på gaden med slagord og protester mod deres despotiske ledere, talte omverdenen henført om ‘Facebook-revolutionen’. De sociale medier havde spillet en undertrykt befolkning et magtfuldt demokratisk redskab i hænderne. Det arabiske forår var kommet. En sejr for demokratiet!

Seks år senere er det arabiske forår forvitret i opløste stater og endeløs krig. Og de sociale medier ses af stadig flere ikke længere som en demokratisk mulighed snarere det modsatte. I takt med at Facebook og Twitter har bevæget sig ind i deres besværlige teenageår, er de kritiske stemmer taget til:

De sociale medier er en trussel mod demokratiet; en ødelæggende kraft, som trods alle sine iboende kvaliteter har vist sig at bringe kaos, ekstremisme og udemokratiske tendenser med sig, siger de mest bekymrede.

‘Valgkampagnerne sidste år gjorde alting værre, mere ekstremt og mere fastlåst. Hvis en oplysning, som sendes ud på sociale medier, vækker følelser nok og er polariserende nok og det var både Trump- og Brexit-kampagnen virkelig dygtige til så vil det blive delt. Og når en oplysning bliver delt meget, så opfatter folk det som en sandhed. Desværre underbyggede vores research også, at de sociale medier og internettet generelt ikke bare har en forkærlighed for de ekstreme synspunkter, vi har også kunnet påvise, at det er de mest negative synspunkter, som kommer længst,’ siger Vyacheslav W. Polonski.

[…]

De demokratiske institutioner i de fleste lande er formet ud fra et ideal om den dannede, langsommelige, grundige politiske samtale mellem individer, som havde en vis fast base af grundholdninger og -værdier. En samtale, hvor modsætninger mødes, brydes, det bedste argument vinder og konsensus nås til alles tilfredshed. Det holdt endnu vand på radio og TV.

Men på Facebook, Instagram og Twitter er vi underlagt formrestriktioner, som på ingen måde er tilpasset de århundredegamle oplysningstanker. … I et sådant samtaleklima vinder de emotionelle udbrud over fornuftige ræsonnementer. Det skarpe og uforsonlige over det konsensussøgende. Det letspiselige over det fordøjelsestunge. De, der raser, vinder over dem, der glatter ud. …

‘… betyder det basalt set, at de følger flertallet, hvis de lytter til de sociale medier? Eller følger de blot den mest højtråbende minoritet? Afspejler valgresultaterne i virkeligheden blot et øjeblik i tiden en flertalsholdning, som kan være væk om lidt? Vi kan i vores analyser af Brexit- og Trump-valgene se, at den nye teknologi hurtigt bliver en platform for konflikt og udemokratisk propaganda. …,’siger Vyacheslav W. Polonski.”



24. februar 2017

Forfatter: Flertalsstyre er problematisk, majoritet skabte nazismen, folkeviljen ’skal holdes meget i ave’

For blot fire måneder siden skabte Radio24syv magasinet ‘René ord for pengene’, et helt program dedikeret til samfundspolitik set gennem kunstnerbriller. Den slags programmer har nu aldrig været en mangelvare. Herunder lidt fra dialogen i seneste udgave af kulturprogrammet ‘AK 24syv’. Emnet var ‘Retten til ikke at mene noget som helst’, og selvom de tre inviterede (kunstnere) havde nogle pointer i forhold til sociale medier, så var det ret tydeligt, at de var bekymret for folkestyret, altså, idéen om at folket styrede. Mest ærlig i den henseende var Daniel Dencik, søn af RUC-professor Lars Dencik, tidligere omtalt her på siden. Udsendelsen kan høres på Radio24syv.dk.

Daniel Dencik, forfatter: Når vi tænker på hvad et demokratisk samfund er, så er det som om at det er blevet reduceret til at være en sådan flertals, flertallet der bestemmer. Jeg synes demokrati er mange andre ting. Demokrati er også magtdeling, for eksempel, som vi så med Trump nu for nyligt, at han ikke kunne få sin mening igennem, fordi det er så sindrigt konstrueret i det amerikanske retsvæsen, at det ligesom skal på i en domstol. Jeg synes, at vi skal passe på med at tillægge den her mening alt for meget…

Ida Herskind, Radio24syv-vært: … man kunne også tænke, at det var en styrke for demokratiet, at så mange kan komme til orde på de sociale medier. Men for dig, hvad er så konsekvensen af, at man kan mene så meget, så hurtigt. …

Daniel Dencik: Altså, jeg synes i det hele taget at man kan stille spørgsmålstegn ved om det er så godt, at vi lader vigtige valg blive truffet af flertallet, for eksempel. Altså, det er jo – i en ekstrem grad, konsekvensen af, at meninger fylder meget. Det at vi tror noget er rigtigt, blot fordi rigtigt mange siger det. Vi får jo også – nettet er skabt sådan, at det får en værdi hvis der er 100.000 der går i en retning, så skaber det en kommerciel værdi, så det har jo en værdi. Jeg synes, at problemet er, at der er enorm mange katastrofale beslutninger der er truffet af en majoritet, nazismen, er et eksempel ik’. Mange forfærdelige ting, fejlagtige ting – Brexit, tror jeg også man vil se tilbage som en fejl, som en impulshandling af en befolkning, hvor man lod folkeviljen, i den udstrækning den overhovedet eksisterer, få alt for meget magt, fordi folkeviljen – hvis den eksisterer, er noget meget omskifteligt, og noget der i virkeligheden skal holdes meget i ave, for det blusser op, og så forsvinder det igen. …

Elisa Kragerup, Teaterinstruktør: Det er meget interessant, det du siger Daniel, det med demokratiet. Har vi godt af, at det er flertallet der bestemmer., men det er jo mere et spørgsmål jeg har – det er ikke en ny overbevisning jeg har. Men jeg synes det er sindssygt interessant, lige nu, at diskutere det…

(Læserbrev af Daniel Dencik i Politiken, 19. februar 2017)



23. februar 2017

Flemming Rose: Bannon mener vi er i krig med Islam, men det er ‘politisk dumt’ at formulere det sådan

Der er intet odiøst i virkelighedsbaseret kritik af Stephen Bannon, og Flemming Rose er en af de tunge drenge, der er værd at høre på. Han anerkender at Bannon er begavet, men mener det er ‘politisk dumt’ at udpege Islam som fjenden, da vi ikke er i krig med ‘Islam som sådan’, men blot i krig med ‘voldelige islamister’, og i kold krig med ‘ikke-voldelige islamister’. En meget teoretisk indvending kan man sige, da Islam jo vitterligt er en ideologi, der i sagens natur ikke blive nemmere at nedkæmpe, hvis man taler uden om sagens kerne.

Den anden indvending, om en for lav ‘tolerancetærskel for volds- og magtanvendelse’ er ligeså teoretisk, når eksemplet er ‘omfattende deportationer eller åbenlys diskrimination’. Jeg tror Rose har forstået situationens alvor, men ikke rigtig har lyst til at tage de naturlige konsekvenser. Det forstår jeg godt, for det er langt nemmere at forsvare liberale værdier på kort sigt, end de konservative værdier i et mere historisk perspektiv. Problemet er bare, at de her flotte liberale værdier, ikke kan eksistere uden en dybt forankret kulturkonservativ ramme.

Fra TV2 – Rose spiste med Trumps toprådgiver kort før valget: – Jeg er bekymret.

“For nogle måneder siden endte danske Flemming Rose til en middag med Donald Trumps chefstrateg Steve Bannon. … Mødet med Steve Bannon gjorde den tidligere kulturredaktør for Jyllands-Posten, Flemming Rose, bekymret.

– Han (Steve Bannon, red.) mener grundlæggende, at vi er i krig med Islam. Og det, mener jeg, er forkert. Og jeg mener, at det er politisk dumt at formulere det på den måde, når man sidder i den position, som han sidder i, siger Flemming Rose til TV 2 NEWS. …

– Den anden ting, der bekymrede mig i vores snak, var Bannons meget lave tolerancetærskel for volds- og magtanvendelse. Han er af den opfattelse, at der grundlæggende kan komme gode ting ud af en krig og voldelige sammenstød, og at det kan have en rensende effekt, fortæller Flemming Rose.

– Der sagde jeg, at jeg synes, at Europa har rigtigt dårlige erfaringer med, så det skal vi undgå på alle mulige måder.

– Det betyder ikke, at demokratiet ikke skal forsvare sig selv mod voldelige islamister, for det skal vi. Men det med omfattende deportationer eller åbenlys diskrimination, synes jeg er den forkerte vej at gå, fortæller Flemming Rose til Søren Lippert.”

(Steven Bannon, chefrådgiver for præsident Trump)



22. februar 2017

Rød NGO: 2016 var året med splittende politikere, Trumps giftige retorik, Ikke set “… siden 1930’erne”

I mine unge år var jeg svært modtagelig overfor NGO’ere såsom Greenpeace og Amnesty International. I dag ser jeg ikke mildt på idealistiske verdensreddere, der under dække af humanistiske floskler, gøder jorden for det modsatte. I seneste årsrapport kan man læse en del om ’splittende politikere’ og ‘Donalds Trumps giftige retorik’, og slår man op på Danmark, så er problemet at vi tager lidt flygtninge ind, og behandler afviste og udviste for dårligt. Det hele serveres med nazi-kortet, omend rapporten er underligt ukonkret i forhold til partipolitik.

Tag ikke fejl. Amnesty Internationals overordnede budskab ligner til forveksling Iben Hjejles famøse takketale, da hun modtog en DR-pris tilbage i 2008: Husk at stemme ‘rigtigt langt til venstre for midten’. Som en naturlig konsekvens: Ingen kroner herfra, nogensinde. Whatsoever.

Omtale af årsrapporten på Amnesty.dk – Årsrapport: Dæmoniserende politikere skaber splid og angst.

“2016 var året, hvor store dele af Aleppo blev jævnet med jorden, hvor hospitaler og skoler i Yemen blev bombet, hvor Rohingya-befolkningen i Myanmar blev udsat for voldsomme overgreb, hvor landsbyer i Darfur blev ryddet med kemiske våben, og hvor kritiske røster blev fængslet og undertrykt i Tyrkiet, Kina og Bahrain. Statsledere i flere dele af verden brugte skræmmebilleder til at dehumanisere hele befolkningsgrupper, udpege syndebukke og skabe splid og utryghed – Trump i USA, Orbán i Ungarn, Erdogan i Tyrkiet og Duterte i Filippinerne.

Mere aggressive og splittende politikere er en tendens, som USA’s præsident Donald Trumps giftige retorik er en markant eksponent for. Ledere verden rundt har opnået eller holdt fast i magten på fortællinger om frygt, skyld og konflikt.

I årsrapporten The State of the World’s Human Rights giver Amnesty International den mest omfattende analyse af menneskerettighedssituationen verden over med fokus på 159 lande. Organisationen advarer om, at den hadefulde retorik, der sætter dagsordenen i både Europa, USA og andre regioner, giver brændstof til et globalt tilbageslag for menneskerettighederne og efterlader et faretruende svagt værn mod de grusomheder, der bliver begået.

‘2016 var året, hvor den kyniske brug af ”os-og-dem’-retorikken bygget på had og frygt fik en prominent global placering, som vi ikke har set siden 1930’erne. Alt for mange politikere anvender en giftig og splittende retorik for at vinde stemmer, når de italesætter legitime økonomiske og sikkerhedsmæssige bekymringer. Politik i dag dæmoniserer hele befolkningsgrupper og falbyder skamløst den farlige idé om, at nogle er mindre værd end andre. Denne tendens truer med at frigøre de mørkeste aspekter af den menneskelige natur’, siger Salil Shetty, international generalsekretær i Amnesty International.

[…]

Danmark får kritik i årsrapporten for at indføre et stop for modtagelsen af 500 FN-kvoteflygtninge årligt og for at udskyde muligheden for familiesammenføring i tre år for mennesker, der har fået tildelt midlertidig beskyttelsesstatus.

‘Den kyniske beslutning om at sætte et stop for kvoteflygtninge kunne ikke være truffet på et dårligere tidspunkt. Det er en katastrofe for de mest sårbare mænd, kvinder og børn, der må forblive under usikre vilkår i flygtningelejre. I en tid, der kalder på fælles, internationale løsninger, sender Danmark et farligt signal ved at trække os fra FN’s velordnede mekanisme til at fordele flygtninge på verdensplan,’ siger Trine Christensen, generalsekretær i Amnesty Internationals danske afdeling. …

Også den politiske aftale om yderligere stramninger for mennesker på tålt ophold og regeringens erklærede mål om at gøre tålt ophold ’så utåleligt som muligt’, møder kritik.”

(Amnesty.dk, 2017: Amnesty International Report 2016/2017 – The State of the World’s Human Rights)



21. februar 2017

Henrik Qvortrup: Mediernes Trump-had tager ikke afsæt i virkeligheden, postulerede at Trump løj

Trumps mediehåndtering var et af emnerne i seneste udgave af Presselogen på TV2 News, og i panelet var blandt andet Zetland-redaktør Lea Korsgaard, der mente medierne skulle “forlade den journalistik, hvor man nøgent refererer, hvad der er sket” Som om det ikke allerede var sket.

Seneste Trump-historie tager udgangspunkt i en tale han holdt i Florida fredag aften, hvor han henviste til Sveriges erfaringer med masseindvandring. DR Nyheder dækker historien intenst, blottet for selvkritik. Henrik Qvortrup sætter ord på den fikse overfortolkning.

“Overalt har man hen over weekenden kunnet læse, at Trump angiveligt har sagt, at der fredag nat fandt et terrorangreb sted i Sverige. Men sagde han nu også det? Her er, hvad præsidenten faktisk udtalte:

‘We”ve got to keep our country safe. You look at what’s happening in Germany, you look at what’s happening last night in Sweden.’

‘Sweden, who would believe this? Sweden. They took in large numbers. They’re having problems like they never thought possible. You look at what’s happening in Brussels. You look at what’’s happening all over the world. Take a look at Nice. Take a look at Paris.’

Det forekommer mig, at opstandelsen på diverse medier, sociale såvel som traditionelle, baserer sig på et noget tyndt grundlag. Selv har Trump efterfølgende forklaret, at han henviste til et kritisk TV-indslag om Sverige, som blev sendt fredag. Og kan man ikke også forstå Trump sådan, at han blot adresserer en bekymring for konsekvenserne af en flygtningepolitik som Sveriges?

Den bekymring kan man være enig eller uenig i. Ligesom man bestemt er i sin gode ret til at mene, at USA har fået en elendig præsident. Men det kunne egentlig være forfriskende, hvis det omsiggribende Trump-had (også) begyndte at tage afsæt i virkeligheden.

Det virker besynderligt, at der i tilfældet Trump tilsyneladende gælder omvendt bevisbyrde:

Han skal bevise, at han ikke henviste til et konkret terrorangreb i Sverige.

Medierne, derimod, afkræves ikke yderligere dokumentation for påstanden om, at præsidenten løj.

(Trump har større troværdighed end journalister, jf. meningsmåling; Grafik: Politico)

Oploadet Kl. 01:34 af Kim Møller — Direkte link20 kommentarer


19. februar 2017

Cand.phil. Annette Franck: “Sig mig: Er eliten fattesvag? Kan den talende klasse ikke tælle?”

Jyllands-Posten kalder Francis Fukuyama for en ‘anerkendt politisk filosof’, og ‘anerkendt’ er åbenbart det man kalder tænkere der tager fundamentalt fejl. Med Washington Post som kilde, forklarer avisen, at han med valget af Trump frygter demokratiets endeligt. Læser man originalen fremgår det mere præcist, at der er tale om det liberale demokrati (‘liberal democracy’). Forskellen er alt.

Lidt i samme boldgade. Da jeg forsøgte mig med P1 lørdag eftermiddag, fortalte historiker Bertel Nygaard, at Brexit, Trumps valgsejr og en mulig sejr til Marine Le Pen i Frankrig har konturerne af en en revolution. Han afviste dog, at det lignede Den Franske Revolution, da den jo var ‘progressiv’. Liberalt demokrati… eller ‘pøbelvælde’.

Befriende kronik af Cand.phil Annette Franck i Børsen – Sig mig – er eliten fattesvag?.

“Eliten analyserer på Trump’s politik efter alle lærde teorier. Konklusionen er klar: Manden er totalt ukvalificeret som præsident. Den ‘talende klasse’ supplerer med lommepsykologiske diagnosticeringer, som hæver personlig afsky til uangribelige udsagn om, at manden er psykopat, narcissist og notorisk løgner. Sådan har den offentlige debat været, siden Trump stillede op.

Sig mig: Er eliten fattesvag? Kan den talende klasse ikke tælle?

Fakta er, at Trump blev demokratisk valgt. Af det åbenbart tavse flertal, som ikke deler elitens akademiske vurderinger af, hvad der er effektivt for et samfund. Disse vælgere svarer heller ikke igen på den talende klasses offentlige udskamning af ‘dem med forkerte meninger’. Derfor så vi ikke valget af Trump komme.

[…]

I hele Vesten lever store befolkningsgrupper med konsekvenserne af globaliseringen. Deres jobs er væk. De oplever, hvordan indvandring forandrer lokalmiljøer. Centralisering fjerner lokale samfundsfunktioner som politi og sygehuse. De er stavnsbundne, for deres huse i ‘udkantsområder’ er usælgelige. Vi møder dem ikke, for de ville alligevel aldrig få råd til at bo, hvor eliten og den talende klasse har slået sig ned i tryg afstand fra indvandring, jobtab og elendighed. …

Hvor svært er det for eliten at forstå, at selvom et samfund bliver rigere af frihandel, teknologisk udvikling og globalisering, så kan hele befolkningsgrupper blive dårligere stillede? Hvor svært er det for den talende klasse at forstå, at selvom Trump siger upassende ting, så kan det være en befrielse for de tavse, at han ikke dukker sig for offentlig udskamning, som er især venstrefløjens taktik? Hvor svært er det at forstå, at selvom vi elsker kulturforskelle på vores ferierejser, så kan det opleves meget ubehageligt, hvis halvdelen af ens børns skoleklasse ikke taler samme modersmål eller deler ens livsstil? …

Vi må erkende, at Trumps vælgere godt vidste, hvem de valgte. De er ikke dumme. Men de vil altså hellere have ham. Netop fordi han ikke er som os med vores kløgtige analyser og selvbekræftende værdier. Det må vi fatte nu. … Budskabet fra de tavse vælgere over hele den Vestlige verden er jo tydeligt: De andre vil ikke mere af det, vi synes er så fantastisk, nemlig den frie bevægelighed over grænserne for varer og mennesker, internationalt samarbejde om transnationale udfordringer som miljø, deltagelse i teknologisk udvikling, etc. De vil bare have jobs og sikkerhed hjemme i deres ‘udkantsområder’. De lever med bagsiden af vores medalje.

[…]

Debatten om Trump, Brexit og for den sags skyld DF’s fremgang ved vores seneste folketingsvalg har udstillet manglende respekt for demokratiet og de medborgere, som ikke fylder i den offentlige debat eller vores bevidsthed.

Vi er nødt til at forstå budskaberne. … Hvis ikke vi vågner op i Europa, venter Le Pen i Frankrig, Beppe Grillo i Italien, Gert Wilders i Holland osv. Listen er lang. Tålmodigheden med vores fatteevne kan være kort.”

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper