26. maj 2017

Manchester-jihadisten Salman Abedi var søn af libyske flygtninge, som flygtede fra Gaddafis regime…

For fire måneder siden gik medierne til angreb på Donald Trump på grund af et midlertidigt rejseforbud mod en række islamiske lande, herunder Libyen.

Fra australske Harald Sun – Manchester bomber attacked the country that saved his family.

“The evil coward responsible for the Manchester bombing was born in the city he attacked.

22-year-old Salman Abedi was the son of Libyan refugees who fled to the UK to escape Colonel Muammar Gaddafi’s regime.

It’s hard to imagine a greater act of treachery than to target the country that offered asylum to your family. …

Abedi decided to turn his back on Britain and Western civilisation to serve Islamic State’s twisted agenda.

Sadly, Abedi’s betrayal is not an isolated incident with multiple Islamist terror attacks, here and aboard, being committed by refugees or the children of refugees.

(Salman Ramadan Abedi, søn af libyske flygtninge)

Radicalised Melbourne teenager Numan Haider also turned on the country that had saved his family.

The Haiders came to Australia from Afghanistan as refugees and despite young Numan enjoying the freedom, peace and prosperity of his new homeland, he ultimately pledged allegiance to Islamic State attacking two counter terrorism officers in Endeavour Hills.

The terrorist behind the Lindt cafe siege Man Haron Monis was an Iranian asylum seeker who was allowed to stay in this country even after he launched a campaign of harassment against the grieving families of Australian soldiers killed in Afghanistan. …

Another Australian jihadi inspired by Islamic State was teenager Farhad Khalil Mohammad Jabar who shot dead NSW Police accountant Curtis Cheng in Parramatta in 2015.

Jabar’s family are Iraqi Kurds who had fled Saddam Hussein’s regime and came to Australia via Iran where Farhad was born.”



24. maj 2017

Forskere om Trump-dækningen: “… a new standard for unfavorable press coverage of a president.”

Mediernes dækning af præsident Trump har i journalistisk henseende været ‘udenfor kategori’, ikke mindst i den europæiske presse, der typisk baserer sig på Washington Post og New York Times.

En række medieforskere fra Harvard Kenney School har set nærmere på større amerikanske mediers dækning af Trumps første 100 dage, og konklusionen kunne uden problemer oversættes til dansk: “… a new standard for unfavorable press coverage of a president.”.

Referat fra Washington Examiner – Byron York: Harvard study: CNN, NBC Trump coverage 93 percent negative.

“How negative was press coverage of President Trump’s first 100 days in office? Far more than that of Barack Obama, George W. Bush, or Bill Clinton, according to a new report from the Harvard Kennedy School’s Shorenstein Center on Media, Politics and Public Policy.

The Harvard scholars analyzed the New York Times, Wall Street Journal, Washington Post and the main newscasts (not talk shows) of CBS, CNN, Fox and NBC during Trump’s initial time in office. They found, to no one’s surprise, that Trump absolutely dominated news coverage in the first 100 days. And then they found that news coverage was solidly negative — 80 percent negative among those outlets studied, versus 20 percent positive.

The numbers for previous presidents: Barack Obama, 41 percent negative, 59 percent positive; George W. Bush, 57 percent negative, 43 percent positive; and Bill Clinton, 60 percent negative, 40 percent positive.

… the coverage of some news organizations was so negative, according to the Harvard study, that it seems hard to argue that the coverage was anywhere near a neutral presentation of facts. Assessing the tone of news coverage, the Harvard researchers found that CNN’s Trump coverage was 93 percent negative, and seven percent positive. The researchers found the same numbers for NBC.

Others were slightly less negative. The Harvard team found that CBS coverage was 91 percent negative and 9 percent positive. New York Times coverage was 87 percent negative and 13 percent positive. Washington Post coverage was 83 percent negative and 17 percent positive. Wall Street Journal coverage was 70 percent negative and 30 percent positive. And Fox News coverage also leaned to the negative, but only slightly: 52 percent negative to 48 percent positive.

Ninety-three percent negative — that’s a lot by anybody’s standards. ‘CNN and NBC’s coverage was the most unrelenting — negative stories about Trump outpaced positive ones by 13-to-1 on the two networks,’ the study noted. ‘Trump’s coverage during his first 100 days set a new standard for negativity.'”

(CNN og NBC mest negative overfor Trump, Foxnews mest afbalanceret)

Oploadet Kl. 23:59 af Kim Møller — Direkte link42 kommentarer


23. maj 2017

England: Selvmordsbomber myrder 22 under teenagekoncert – ‘Who put the M in Manchester?’

Sent mandag aften detonerede en selvmordsbomber en bombe ved Manchester Arenas udgang, efter en koncert med Ariana Grande, der tiltrak et ungt publikum. I skrivende stund meldes om 22 dræbte og 59 sårede, i det der af politiet efterforskes som et terrorangreb.

(Manchester Arena, 22. maj 2017; Foto: Daily Mail)

Det udskammede håb Donald Trump har lige kaldt terroristerne for ‘evil loosers’, og selvom det sikkert kunne være en teenagepige som hadede mandage, så gætter jeg på at morderen er muslim.

Man skal ikke stille spørgsmålet, hvis man ikke vil høre svaret, og motivet spiller en meget lille rolle på TV2 News. Selv korrespondenten, der fra studiet blev bedt om at referere de engelske mediers fokus, talte udelukkende om ofrene. En motivløs handling.

Daily Mail angriber problematikken med normale journalistiske kriterier, og bringer tre opdateringer fra Twitter-kontoen ‘Owys663’, der blev lagt online få timer før koncerten gik i gang. Herunder den første (Kl. 18.24), der i løbet af få minutter blev fulgt af “We have more” og “Are you forget our threat?” Personen er formentligt identisk med manden bag ‘Owys66’, der kalder sig selv ‘Mohamad’.

(Manchester Arena, 22. maj 2017; Foto: Daily Mail)

“A Twitter account – which was unverified – posted this hours before the attack, warning of a terror attack” (Daily Mail, 23. maj 2017)

En af de mest kendte koncerter med Morrissey blev optaget i Manchester Arena tilbage i 2003, og udgivet året efter med den rammende titel ‘Who put the M in Manchester?’ Han er kendt for sin nationale tilgang, og sang blandt andet ‘Irish Blood, English Heart’.

“Irish blood, English heart, this I’m made of
There is no one on earth I’m afraid of
And no regime can buy or sell me

I’ve been dreaming of a time when
To be English is not to be baneful
To be standing by the flag not feeling shameful, racist or partial

Irish blood, English heart, this I’m made of
There is no one on earth I’m afraid of
And I will die with both of my hands untied”

Oploadet Kl. 10:00 af Kim Møller — Direkte link141 kommentarer


8. maj 2017

Professor Foss: Diversitet er godt – Det medierne kalder ‘fake news’ er ofte blot alternative vinklinger

God kronik af professor Nicolai Foss i Børsen – Der er fake news – og så er der vinkling.

“Enhver der har fulgt minimalt med i emner som den amerikanske valgkamp, Brexit, og pressedækningen af kriminalitet begået af immigranter vil kende begrebet ‘fake news’—altså nyhedshistorier der er grundede i fantasi, løgn og bias, snarere end fakta og information.

Det fyger nu gennem luften med beskyldninger om fake news. De der beskyldes for at kolportere fake news – fra Trump til NewSpeek – retter det samme skyts mod de der anklager.

Diskussionen, eller snarere skænderierne, har imidlertid lidt under et grundlæggende problem: De nødvendige sondringer mellem 1) de egentlige løgne, 2) de rene fejltagelser, og 3) de forskellige vinklinger er ikke blevet tilstrækkeligt fremhævede og anerkendte. Reelt handler mange af anklagerne om fake news om forskellige vinklinger.

Berlingskes Poul Høi vinkler for eksempel systematisk stort set al dækning af Trump på èn måde, en måde der sikkert er konsistent med hvordan flertallet af danske avislæsere ser Trump.

… Med andre ord kommer nyhedsdækningen til at afspejle journalistens egen confirmation bias–det vil sige den tendens vi alle har til at lede efter den information der bekræfter vores holdninger, og afvise eller undertrykke den information der ikke gør. Den kommer også til at dække de typiske, dominerende holdninger, der er oppe i tiden, ‘tidsånden’ om man vil.

Der er intet mærkeligt eller endda fordægt i dette. Der er ikke nødvendigvis tale om at spinne historier mod bedre vidende. … Alle griber til fortolkninger, tommelfinger-regler, etc. når de står overfor kompleksitet. Det gælder også journalister.

Problemet er, at journalister er meget lidt villige til at acceptere dette.Det strider fundamentalt mod deres selvopfattelse som unbiased formidlere af fakta. Og derfor raser de mod ‘alternative medier’.

Men i en situation, hvor vi ofte reelt ikke ved hvad der er op og ned i en given sag, er der et stærkt argument for at forskellige vinklinger, fortolkninger, etc. er en nødvendig del af en informeret diskussion, og måske endda at de skarp-vinkles. Det kræver at vi anerkender diversitet hvad angår vinklinger som en vigtig del af mediebilledet.

Oploadet Kl. 01:03 af Kim Møller — Direkte link9 kommentarer


3. maj 2017

Bent Jensen om de etablerede mediers Trump-bashende ‘fæjk njus’

Bent Jensen i Jyllands-Posten om de etablerede mediers ‘fæjk njus’ – Om at suspendere demokratiet.

“I en JP-artikel 16.04. om Orwell og Trump hedder det om sidstnævnte, at han ‘lyver om alt fra terrorangreb i Sverige til beskyldninger om, at Obama aflytter hans telefon i Trump Tower’. De to eksempler var uheldige. Trump talte ikke om terrorangreb, og Obama og hans folk overvågede faktisk Trump og hans stab i månedsvis.

Lang tid før Trump blev valgt, har politiske modstandere og dele af det centrale bureaukrati i samarbejde med villige toneangivende medier forsøgt at diskreditere ham. …

Intet er for småt eller for dumt til at blive brugt. Trump fik russiske ludere til at tisse i en hotelseng, som Obama havde sovet i, hed det i en ‘rapport’, som var bestilt og betalt af Trumps politiske modstandere og strikket sammen af en afdanket privatdetektiv i London. …

I de seneste uger har en politisk aktivist, Evelyn Farkas, der præsenteres som ‘forsker’, og som i 2016 var tilknyttet Clintons kampagne som rådgiver, ufrivilligt kastet lys over emnet.

Da Trump den 4. marts påstod, at Obama havde aflyttet hans telefoner i Trump Tower, karakteriserede medierne ham som en latterlig løgner. Men Trump havde ret. Han og hans stab var blevet overvåget, og en person tæt på Clinton, Obamas sikkerhedsrådgiver Susan Rice, havde spillet en aktiv rolle ved at få oplyst navne på anonymiserede personer i aflyttede og overvågede samtaler. Hun benægtede først at kende til sagen, men måtte senere indrømme. …

Selv om Trumps modstandere på 8. måned fortsat påstår, at præsidentvalget blev påvirket af russiske hackere, og at Trumps lyssky kontakter til Rusland ligeledes er dokumenteret, er begge påstande uden dokumentation. Cheferne for USAs tre hemmelige tjenester – CIA, FBI og NSA – har under ed fortalt Kongressen, at der ikke er fundet noget bevis på en sådan påvirkning.

Historien om Trump-Putin sammensværgelsen er et skræmmende eksempel på, hvordan politikere og medier er gået i selvsving i et selvskabt ekkorum, der også omfatter Danmark. Det, der burde interessere kritiske journalister, der ser sig selv som demokratiets vagthunde, er de stærke kræfter i USA, som ikke vil respektere vælgernes demokratiske valg, men som via medløbende medier har organiseret en enorm desinformationskampagne for at få omgjort vælgernes valg.”

Oploadet Kl. 02:30 af Kim Møller — Direkte link8 kommentarer


27. april 2017

Fanø Bryghus lancerer tre øl med Trump-tema: ‘Malignant Narcissist’, ‘Mango Mussolini’…

Man ved der er gået inflation i Trump-bashingen, når Fanø Bryghus lancerer tre hele øl med et Trump-tema. Navnene er selvforklarende ‘Malignant Narcissist’ (diagnose: Ondartet narcissme), ‘Mango Mussolini’ og ‘Make the Guillotine Red Again’. Jeg springer over…

(‘Malignant Narcissist’ (Ondartet narcissist’, Fanø Bryghus, 2017)

“Malignant narcissism is a psychological syndrome comprising an extreme mix of narcissism, antisocial personality disorder, aggression, and sadism.” (Wikipedia)

Oploadet Kl. 23:05 af Kim Møller — Direkte link35 kommentarer


13. april 2017

USA: Obama-rådgiver søgte efterretninger om ‘Trumps kampagnestabs møder og politiske intentioner’

Det siger alt om mediernes indspisthed, at de på den ene side kan angribe Trump-lejren med baggrund i lækkede efterretninger om russiske forbindelser, og samtidig kan affærdige aflytning af Trump-lejren som værende fake news. Ikke alle alternative vinklinger er i sagens natur gode, men to plus to giver stadig fire.

Bent Blüdnikow gennemgår sagen i Berlingske – Obamas medarbejder søgte efterretningsoplysninger om Trumps folk – det er ikke ‘fake news’.

“Da præsident Trump tweetede, at fhv. præsident Barack Obama havde ‘aflyttet’ ham, beskrev de etablerede medier som New York Times, Washington Post og CNN det som en fuldkommen udokumenteret påstand. I sidste uge kom det imidlertid frem, at Obamas sikkerhedsrådgiver Susan Rice i en række tilfælde bad om at se identiteten på de Trump-medarbejdere, som var nævnt i efterretningstjenesternes rapporter.

I første omgang nægtede Susan Rice at svare på henvendelser om sagen fra flere journalister, men i løbet af tirsdagen sagde hun til MSNBC, at hun ganske rigtigt havde bedt om at få identiteten oplyst på flere Trump-medarbejdere, men at dette var normal procedure, lovligt og at hun ikke havde gjort det af politiske årsager, men for at forstå de efterretningsrapporter, som hun havde læst, rigtigt i dybden. Hun sagde, at hun ikke havde lækket disse navne og at anklagen var ‘komplet falsk.’

Efterretningsrapporterne indeholdt, ifølge oplysninger fra bl.a. Drudge Report, konklusioner om samtaler, der var optaget mellem udenlandske diplomater, der talte om Trumps hold. De omfattede også nogle gange kommunikation mellem Trumps folk og udenlandske diplomater. Rapporterne indeholdt følsomme oplysninger om, hvem Trump mødtes med og deres holdninger til udenrigspolitik.

Denne nye udvikling styrker mistanken om, at Trump måske alligevel havde fat i noget rigtigt, da han 4. marts erklærede i et tweet, at Obama havde ‘aflyttet mig’ i Trump Tower. Sagen om Rice er desuden interessant, fordi New York Times under valgkampen kunne nævne personer fra Trumps hold, som efterretningstjenesten var interesseret i på grund af deres russiske kontakter.

Mens de borgerlige medier forfølger sagen intenst, så har mainstream medier som New York Times, Washington Post og CNN været meget langsomme med at følge op på sagen. … I disse medier er det stadig Trump-folkenes evt. samarbejde med russerne for at vinde valget, der er den eneste historie.

Interessant i den sammenhæng er Wall Street Journal, der er borgerlig, men har lagt sig på en Trump-kritisk linje. Avisen har en høj grad af troværdighed og den har nu i tre ledere i sidste uge beskæftiget sig med Susan Rice-sagen:

‘Vores kilde bekræfter, at Rice også undersøgte dusinvis af andre efterretningsprapporters konklusioner, som teknisk skjuler Trump-folks identiteter, men var skrevet på en sådan måde, at det blev åbenlyst, hvem de var. Dette betød, at tilsløringen i hovedsagen var meningsløs. Alt dette er højst usædvanligt og bekymrende (…) Rice havde intet logisk behov for at afsløre Trump-kampagnens ansatte andet end af politisk nysgerrighed (…) Vi har fået at vide af en kilde, der har set de afslørede dokumenter, at de omfattede politisk information om Trumps kampagnestabs møder og politiske intentioner.

Wall Street Journal kritiserer i lederen demokraterne og den etablerede presse for ikke at tage sagen alvorligt: ‘Intet af dette skal hindre undersøgere i at kigge efter Trumps russiske forbindelser. Se endelig efter hvor de oplysninger leder hen. Men medierne er løbet som vilde bæster efter den historie og ignorerer, hvordan Obama-administrationen muligvis har misbrugt indenrigsk overvågning til politiske mål. Amerikanerne fortjener at kende sandheden om begge sager.'”

Oploadet Kl. 07:36 af Kim Møller — Direkte link9 kommentarer


12. april 2017

Silkeborg: Tema-arrangement om verdens lande med symbolsk kast mod Donald Trumps Mexico-mur

Ypperligt eksempel på politisk indoktrinering set på 24nyt.dk – Skolebørn fra Silkeborg kastede genstande mod Trump til skolearrangement.

“Skolebørn helt ned til seksårsalderen blev torsdag i sidste uge opfordret til at kaste genstande mod billeder af den amerikanske præsident Donald Trump. Denne alternative form for pædagogisk indlæring var en del af et tema-arrangement om verdens lande for elever, forældre og lærere fra Vestre Skole i Silkeborg.

Kasteriet mod Trump foregik i den såkaldte Mexico-stand, og den var tilrettelagt således, at de unge børn kunne vise deres afsky mod den mur, som den amerikanske præsident har sagt, at han vil bygge langs den amerikansk-mexicanske grænse for at forhindre den massive, ulovlige indvandring fra USA’s sydlige nabo.

De danske skolebørn kunne vise deres modstand mod Trumps politik over for illegal mexicansk indvandring ved at få den onde Trump til at vælte ned fra toppen af en Mexico-mur, hvilket de så gjorde efter bedste evne til forældre og lærers opmuntrende tilråb. Der blev der jublet, når det lykkedes at vælte Trump ned fra murens top, og ifølge 24NYTs kilder blev der flere gange skreget ‘fuck Trump’ af helt, helt unge børn.”

(Screencaps: 24nyt.dk)



9. april 2017

Henrik Dahl: Uanset motiverne, så ender vestlig intervention i Mellemøsten ikke med demokrati

Torsdag valgte præsident Donald Trump at bombe den Assad-kontrollerede al-Shayrat-flybase, hvad overrasker medierne, der i flere måneder har insinueret at Trump var i lommen på Putin. En del Trump-støttere betragter omvendt et angreb på Assad, som indirekte støtte til Islamisk Stat, og er derfor imod.

Personligt ser jeg flere fordele end ulemper. Trump får markeret at han ikke er en gøende Obama, men en bulldog, der kan bide, og er rent faktisk er villig til at gøre det. Trumps undsigelse af ‘global politimand-opgaven’ kan udemærket forenes med enkelte målrettede flyangreb, så længe Trump forstår det essentielle. At krige i islamiske lande, ikke løser problemet med Islam. Her i Henrik Dahls mere liberale fortolkning – Alternativet til diktatur i Mellemøsten synes at være ultravold.

“Men kan man ligefrem tale om, at der findes en nogenlunde fast drejebog for konflikter i ‘The Greater Middle East’ (GME), hvor vestlige lande er indblandet? Således, at uanset hvor forskelligartede de er i udspringet, kommer de over tid til at ligne hinanden? Forholder det sig sådan, vil det jo være en begrundelse for stor forsigtighed.

Den almindeligste vej for de vestlige lande ind i konflikter i GME siden 2001 har været forskellige udlægninger af FN-doktrinen om ‘responsibility to protect’. Det vil sige forpligtelsen til at forhindre eller standse overgreb på civile.

[…]

Man kan således ikke sige, at vestlig aggression har været den største årsag til interventionerne. Hvis man opfatter Afghanistan-, Irak-, Libyen-, IS- og anti-Assad-interventionerne som fem tilstrækkeligt separate begivenheder, er den umiddelbare årsag til de tre sidstnævnte Det Arabiske Forår og FN-princippet om ‘responsibility to protect’.

… Som man kan se, er de fire ældste af de fem konflikter, jeg har valgt at se på, meget forskellige. Alligevel er de konvergeret imod en relativt ensartet og stærkt begrædelig tilstand. …

For mig at se peger disse erfaringer på, at for så vidt angår lande i GME, er regimeskift i praksis umulige at opnå – hvor jeg forestiller mig, at et regimeskift er lig med ét centralt styret voldsmonopol, der afløser et andet, centralt styret voldsmonopol.

Den enorme koncentration af magt, der er nødvendig for at opretholde et nogenlunde centralt styret voldsmonopol i et GME-land, lader sig tilsyneladende ikke transformere fra for eksempel ét parti til et andet – for slet ikke at tale om fra en autoritær til en demokratisk statsform.

Man pånødes derfor den ubehagelige konklusion, at hvis man ene og alene retter sig efter sin kølige slutningsevne, så tvinger de erfaringer, vi råder over, os til at konkludere, at alternativet til den etablerede centralmagt i et GME-land – uanset hvem, det måtte være, der sidder på den – altid er magttomrummets ultravold. Og et eller andet sted inde i ultravolden som regel iranske og wahabistiske/salafistiske aktører, der styres andetsteds fra.

Dette har været konklusionen på fire af de fem episoder siden 2001, jeg har valgt at diskutere. Uanset hvor forskellige, de end var til at begynde med. Så hvad der skulle forhindre den femte i at udvikle sig på samme måde, er det mere end vanskeligt at indse for en rationel person.”



23. marts 2017

Kim Bildsøe Lassen i Deadline om London-angrebet: “… en højreorienteret protest, det ved jeg ikke.”

Samuel P. Huntingtons tese om kulturenes sammenstød bliver dagligt bekræftet, og reaktionerne på gårsdagens terrorangreb illustrerer fint den overordnede problematik. Det handler ikke blot om fire døde, det smadrer ikke en civilisation – problemet er langt større end blod i gaderne. Vesten anerkender ikke konfliktens eksistens.

Hvor de vestlige politikere taler om sammenhold, så fortsætter præsident Erdogan stimen af slet skjulte trusler. I det perspektiv er Donald Trump et godt valg som den frie verdens leder, men det siger måske alt, at han internationalt set er forhadt som få.

I Deadline i aftes kunne man høre Kim Bildsøe Lassen gøre alle dummere. Terrorangrebet var ‘en protest’, og muligvis ‘en højreorienteret’ af slagsen. France 24 Arabic sendte live fra London via Facebook, og her kunne den jævne araber udtrykke sine følelser desangående. Man skal ikke overfortolke den slags, men når alt er lagt sammen, så står der en neonoplyst konklusion tilbage: Det er en religionskrig for dem, ikke for os.

(France 24 Arabic Live via Facebook fra London, 22. marts 2017)

If Europe continues this way, no European in any part of the world can walk safely on the streets. We, as Turkey, call on Europe to respect human rights and democracy.” (Recep Erdogan, Reuters, 22. marts 2017)

“Alt tyder på, at det er en person som har haft til hensigt, at gøre noget som var en protest, om det er en islamisk protest, en højreorienteret protest, det ved jeg ikke. (Kim Bildsøe Lassen, DR2, 22. marts 2017)

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper