30. oktober 2019

Værdiladet ordvalg, Ekstra Bladet: “… havde Paludan ikke prædiket ret længe”, “…hans tro disciple”

Journalister er skolet i at tilstræbe objektivtet, og formulerer sig derfor neutralt. Det er derfor Washington Post kan kalde den afdøde Islamisk Stat-leder Abu Bakr al-Baghdadi for en ‘austere religious scholar’ (streng religiøs lærd). På samme måde, bare omvendte, oser foragten for Stram Kurs ud af Ekstra Bladets dækning af angrebet på Rasmus Paludan, søndag i Tingbjerg. Fra EB.dk – Paludan angrebet med kanonslag (ved Christina Ehrenskjöld).

“Partileder for det højreekstreme parti Stram Kurs Rasmus Paludan måtte under politiets beskyttelse flygte fra sin egen demonstration i boligområdet Tingbjerg i København. … Ifølge Ekstra Bladets mand på stedet havde Paludan ikke prædiket ret længe, før angrebet blev indledt.

– Han stod i den midterste af to afspærringer. På et tidspunkt bad en betjent ham om at stille sig ind i den inderste afspærring, og så fløj der pludselig et kanonslag over taget fra bygningen bag ved ham og sprang. Han lignede en, der tænkte ‘hvad skete der lige der,’ fortæller Ekstra Bladets udsendte.

Ifølge ham sprang det næste kanonslag ret tæt på både Paludan, hans tro disciple og flere politibetjente.

Da det tredje kanonslag bragede gennem luften, tog politiet ikke nogen chancer. … Lige bag ved Paludan fik et af kanonslagene en rude til at revne.”

(Stram Kurs’ Rasmus Paludan angrebet med kanonslag i Tingbjerg, 27. oktober 2019; Foto: Youtube)



24. juni 2019

Washington Post cit. UP: “Perhaps the eternal struggle against ‘prejudice’ has unpleasant side effects.”

Uriasposten citeres med jævne mellemrum af MSM, men altid for hårde bidrag i kommentarsporet. Her en sjælden undtagelse. Washington Post gennemgår i en lang artikel Marokko-drabene, og citerer i den henseende undertegnede. Knivskarpt formuleret, synes jeg selv. Fra Washington Post – Murder in the Atlas Mountain (af Greg Miller og Souad Mekhennet)

“Maren Ueland, 28, and Louisa Jespersen, 24, Scandinavian students who revered the outdoors, were descending North Africa’s highest peak in December when they encountered four men searching for Westerners to kill. …

The video went viral nonetheless. An attack that had gone unheard and unseen ended up being viewed millions of times by Islamic State supporters who didn’t share the group’s selectivity, by dark-Web bottom dwellers devoted to gore and by the morbidly curious.

The most alarming audience, however, was one that the attackers had not envisioned. Within days, the one-minute, 16-second recording spread rapidly across networks associated with the far-right and white-nationalist movements. Extremists posted gruesome scenes of the women’s deaths on Facebook, Twitter and other platforms alongside condemnations of Islam and calls for a civilizational clash.

‘Look at this video of the one girl being decapitated alive,’ wrote a far-right figure in Norway as he posted a link to his Twitter account. ‘It’s God awakening us Germanic men to action. It’s enough now. It’s enough.’

When officials in Norway and Denmark pleaded with the public to stop sharing the video, that effort was denounced by far-right groups as a betrayal of religion and race — censorship of content that revealed the true nature of Islam.

For families of the victims, the aftermath compounded the pain. Their mothers were inundated with messages on Facebook. Many were expressions of condolences, but some were gestures of astonishing cruelty, saying their daughters deserved to die and attaching links to the video of their slaughter. …

The victims were caught between warring ideologies that they had rejected in life. In the days after the attack, far-right activists scoured the women’s social media accounts and mocked them for their tolerant views.

‘It is obvious to point out the naivete of the two deceased, but they are, as all, a product of their upbringing,’ said an entry on Uriasposten, a Danish, anti-Islamic website. ‘Perhaps the eternal struggle against ‘prejudice’ has unpleasant side effects.’

(Uriasposten, 20. december 2018: Marrakesh-drabene var Islamisk terror…)

“Det er oplagt at påpege de to afdødes naivitet, men de er som alle et produkt af deres opvækst. Måske har den evige kamp imod ‘fordomme’ haft ubehagelige sideeffekter. Måske bærer medierne ved på bålet?” (undertegnede)

Oploadet Kl. 01:32 af Kim Møller — Direkte link18 kommentarer


4. april 2019

BT og WaPo om ‘Trumps mest bizarre usandhed: Min far var tysk’: Fred Trump var.. ‘tysk efterkommer’

Mueller-rapportens frifindelse af Donald Trump gav krusninger i overfladen, men her en uge efter er alt er ved det gamle. I går kunne BT afsløre at The Donald snyder i golf, og i dag er det denne her historie, der jo sådan set siger mest om antipatien der verserer hos Washington Post – Trumps mest bizarre usandhed: Min far var tysk. Trumps far, Fred Trump, var af tysk afstamning, og følte sig ganske givet tysk.

“Af alle de usandheder, unøjagtigheder og løgne, der er kommet ud af Donald Trumps mund, faldt der tirsdag alligevel én, der skiller sig ud fra mængden.

Washington Post har gjort det til et projekt at tælle de af præsidentens udsagn, der strider med fakta. Indtil videre har tallet rundet 9.451…

Én påstand under et møde med den norske Nato-chef, Jens Stoltenberg, er dog i en liga for sig.

Her fortalte Donald Trump til Stoltenberg og den fremmødte presse, at hans far er tysk. Det passer bare ikke.

‘Min far er tysk – var tysk,’ sagde Trump og fortsatte:

‘Født på et meget vidunderligt sted i Tyskland, så jeg har en stor følelse for Tyskland.’

I sammenhængen var det meningsfuldt, for præsidenten og Natos generalsekretær havde netop talt om forsvarsbudgetterne i Europa med særligt fokus på Tyskland.

Måske ville Trump give til kende, at han har sympati med og forståelse for tyskerne, men Trumps far, Fred Trump, var slet og ret ikke tysk. Han blev født i New York og var tysk efterkommer.”

Oploadet Kl. 12:57 af Kim Møller — Direkte link33 kommentarer


1. april 2019

MSM videregav ‘udokumenteret bevismateriale og historier fra anonyme’, “der viste sig at være falske”

Berlingske bragte i går et større portræt af den gode Lennart Kiil, enmandshæren bag den liberale Folkets Avis, der siden 2016 har forsøgt at gøre Folkets.dk til en egentlig forretning. I den forbindelse pointerer journalist Line Tolstrup Holm, at “misinformation vælter ud fra alternative blogmedier”, uden dog at sætte navn på de formastelige. Det meste af det medieeksperter kalder ‘fake news’ er blot spidsvinklede kilder serveret med clickbaitende overskrifter fra undergrundsmedier der løber mod strømmen rent journalistisk. Der findes mange halve sandheder i cyberspace, men ingen misinformerer så systematisk som de store mediehuse.

Super gennemgang af Klaus Wivel i Weekendavisen – Intet brag, blot en klynken.

“Er den særlige undersøger Robert Muellers rapport en frikendelse af Donald Trump?

‘Når det handler om, hvorvidt Trump har koordineret valgkampen med Rusland, så ja, helt bestemt,’ svarer amerikanske Sharyl Attkisson, tidligere tilknyttet CBS News, nu undersøgende journalist og forfatter, der har gjort en dyd ud af at opsamle, hvad hun kalder ‘mediefejltagelser i Trump-æraen’. …

‘Nu ser det ud til, at Trump ifølge Mueller har fortalt sandheden. Vi i medierne har lavet et elendigt stykke arbejde, når det handler om at opretholde de normale journalistiske standarder for rettidig omhu og ansvarlighed i omgangen med en enormt stor historie. Det handler ikke om, at vi skulle have undgået at skrive om sagen. Naturligvis må vi viderebringe de beskyldninger, der lanceres. Men vi gik ikke til denne historie med den nødvendige journalistiske kritiske sans. Vi har videregivet udokumenteret bevismateriale og historier fra anonyme kilder, der viste sig at være falske,’ siger hun.

… Ikke uden sarkasme nævner Sean Davis den Pulitzerpris, landets fineste hæder, som New York Times og Washington Post delte sidste år for deres ‘grundigt kildebelagte og uophørlige rapporter i offentlighedens interesse, der på dramatisk vis har givet nationen en dybere forståelse for den russiske indblanding i valget i 2016 og dens forbindelser til Trump-kampagnen’.

Falsk varebetegnelse, forstår man. ‘Ikke alene lykkedes det ikke for pressen at ødelægge Donald Trumps tid i Det Hvide Hus; den har også leveret en enorm mængde beviser på hans konstante beskyldninger om ’fake news’,’ siger Sean Davis. Hans eget tidsskrift The Federalist har i denne uge udarbejdet en liste over 61 højtstående meningsmagere på de store nyhedsmedier samt ledende embedsmænd, som ifølge nettidsskriftet alle har været eksponenter for ‘det russiske sammensværgelselseshysteri’.”

(The Federalist, 61 Hacks Who Peddled Russian Collusion And Should Never Be Trusted Again; NB: Læsbar)



31. oktober 2017

USA: Hillary-fløj betalte for rapport, der ‘berettede om Trumps skandaler og samarbejde med russerne’

‘Leoparddrengen’, der har 21.000 følgere på Twitter, rettede søndag et angreb mod Berlingske, på grund af avisens bloggosfæriske ‘bataljon af hadspredende galninge’. Identiteten fik støtte fra Paula Larrain, tidligere vært på TV-avisen, der mente redaktør Tom Jensen burde ‘tage kritikken’ til efterretning. Hun var aktiv hos De Konservative for blot to valgperioder siden.

Jeg gætter på, at Larrain & Co. også er bekymret over Bent Blüdnikow-klummen ‘USA set med borgerlige briller’. Fra B.dk – Amerikanske journalister er i chok.

“I sidste uge kom en afsløring, der rystede journalisterne i den etablerede presse. Washington Post skrev tirsdag, at Hillary Clintons kampagnestab og Det demokratiske Partis organisation sammen havde betalt for den rapport om Donald Trump, der berettede om Trumps skandaler og samarbejde med russerne. Det var denne rapport, udarbejdet af den britiske fhv. efterretningsmand Christopher Steele, der berettede, at Trump havde været sammen med russiske ludere på et hotel og at de havde tisset i den seng, hvor præsident Obama og hans hustru tidligere havde sovet. Saftige sager hvoraf intet indtil nu er dokumenteret, men som blev gentaget og gentaget i amerikansk og europæisk presse.

Clinton-staben og Det demokratiske Partis organisation kanaliserede pengene hemmeligt gennem et advokatfirma ved navn Perkins Coie, som betalte et selskab ved navn Fusion GPS, der så igen havde fået fat i Cristopher Steele. Det vil sige, at Clinton-staben og demokraterne samlede smuds med baggrund i russiske kilder for at sværte en præsidentkandidat til. Clinton-folkene og demokraterne tav om deres aktive andel i kampagnen og løj systematisk over for journalisterne. Journalisterne var lette ofre, for de var så forhippede på at få noget skidt på Trump og hans stab, at de blindt troede på alle oplysninger. …

Sagen rejser spørgsmål om FBIs ageren generelt og endnu en sag ryster FBI, fordi det nu er kommet frem, at russerne betalte store beløb til Clinton-parrets fond i 2009-2010, samtidig med at russerne erhvervede rettigheder til forekomster af uran i USA. Det skete i den periode, hvor FBIs leder var Robert Mueller – ja, den samme Robert Mueller, som er sat til at undersøge om Trump-staben intrigerede med russerne. …

Wall Street Journals kommentator Kimberley A. Strassel skriver: ‘Hvis Steele-rapporten endte hos det demokratiske partis organisation og Clintons politiske medarbejdere, så kan du bande på, at den også havnede i Obamas Hvide Hus. Dette forklarer måske, hvorfor Obamas politiske aktører begyndte at aflytte Trump-staben. De ledte efter noget afslørende, noget der kunne diskvalificere Trumps kandidatur. …’

En af de interessante aspekter af de sensationelle nye afsløringer er, at journalisterne fra de etablerede medier, som har brugt store ressourcer for at finde noget snavs om Trump, nu er i chok.”



8. august 2017

Bent Blüdnikow om Trump og journalisters ‘traditionsbunden kærlighed til venstrefløjsmedier.’

Bent Blüdnikow i Berlingske – Medierne forvrænger den amerikanske virkelighed.

“I næsten samtlige borgerlige medier fra Wall Street Journal til National Review har kritikken af Trump været særdeles hård. … Men der har ikke fra borgerlig side manglet kritik af de etablerede medier som Washington Post, New York Times og bl.a. CNN. Fra at være medier, der ville gengive virkeligheden til den amerikanske befolkning, er disse medier blevet et oppositionsparti og har skrottet de journalistiske dyder. Alt kan nu bruges i kampen om at vælte Trump. Fra administrationens tidligere Obama-embedsmænd flyder en strøm af anonyme oplysninger til pressen, der holder gryden i kog. … For de borgerlige er der anledning til undren over, at de medier, der i otte år under præsident Obama var ganske kritikløse, nu bruger alle sager til at kaste mistanke over Trump-regeringen.

Blandt mange eksempler kan nævnes Trump besøg i Europa i juli og han tale i Polen om de vestlige værdier og nødvendigheden af at forsvare dem. Talen blev af borgerlige amerikanske medier modtaget som en næsten Reagansk tale og rost til skyerne. I de etablerede medier blev talen rakket ned og kaldt udtryk for hvid racisme. Hvad de fleste medier hæftede sig ved – ikke mindst i Europa – var, at den polske præsidentfrue ikke trykkede Trumps udstrakte hånd, men gik hen til Melania Trump. Da præsidentfruen senere forklarede, at hun blot havde fulgt etiketten ved at trykke kvindens hånd først, blev det ikke gengivet i medierne. Man ønskede den negative historie og fortalte ikke, at Trump havde givet en forrygende tale.

… Der sker nemlig positive ting under Trump-regeringens korte levetid. Aktierne slår den ene rekord efter den anden. Job-tallene er gode og stadig flere kommer i arbejde. Regeringen har gang i en deregulering af love og regler for bl.a. erhversvlivet, der er med til at øge optimismen. Og ikke mindst har Trump øget tilliden til amerikansk udenrigspolitik, fordi han har vist, som fvh. chefredaktør Anna Libak bemærkede i Berlingske, at USA nu igen er parat til at bruge magt. … kun lidt af dette får plads i de etablerede amerikanske medier og slet ikke i de europæiske, hvor de negative kulørte historier totalt dominerer.

Sådan har det været i årevis. Præsident Reagan var bare en dum skydegal cowboy og præsident George W. Bush var dum og reaktionær. Præsident Obama var derimod et geni, ifølge de samme euorpæiske medier, både i de borgerlige og i de røde.

Republikanske politikere er altid blevet behandlet dårligere end demokratiske. Det skyldes, at journalisterne altid refererer fra de røde medier og hentede og stadig henter deres historier fra venstreorienterede aviser som Guardian, New York Times og f.eks. det israelske Haaretz.

Det skyldtes sandsynligvis ikke manglende åndsevner til at orientere sig i andre medier eller en bevidst politisk slagside, men en traditionsbunden kærlighed til venstrefløjsmedier. Resultatet bliver en forvrænget virkelighed.”



13. juni 2017

Comey under høring: New York Times-historie om Trump-folks samarbejde med russerne er ‘nonsens’

Politikens Kristian Madsen giver på Facebook udtryk for, at Bent Blüdnikows kritik af New York Times og Washington Post tenderer ‘fake news’, og får støtte fra Niels Bjerre-Poulsen (‘Bludnikows og Trumps fælles martyrium’), en af de mest citerede USA-eksperter. En kvindelig Berlingske-læser bruger i samme tråd ‘dybt konservativt’, som skældsord, og lige akkurat her kan man se at Danmark er et lille land. Trump-hadet er religiøst.

Herunder det meste fra den oprindelige kommentar. Sakset fra Berlingske – Den sørgelige tilstand i amerikansk presse.

“Der har været Senatshøring med FBIs direktør James Comey. De etablerede medier som Washington Post, New York Times og CNN havde forberedt det store show.

Man håbede, at sceancen ville blive katastrofal for Trump og måske bane vej for en rigsretssag. Man håbede, at James Comey ville sige, at Trump havde forhindret ham i at lade FBI undersøge Trump-folkenes samarbejde med russerne, og så ville man have Trump på gaflen.

James Comey lagde ikke skjul på sin mistillid til præsident Trump, men der var ikke skyggen af bevis for, at Trump havde forsøgt at forhindre en bred undersøgelse af Rusland-sagen.

Trump havde muligvis forsøgt at lade sin forhenværende rådgiver Michael Flynn slippe billigt, men der var ikke bevis for noget kriminelt.

Borgerlige medier som Wall Street Journal konkluderede: ‘James Comeys første optræden efter sin fyring i Senatet torsdag blev et politisk antiklimaks uden nogen større afsløringer om et eventuelt samarbejde mellem Trump og Rusland eller om præsidentens mulige forsøg på at afspore undersøgelsen.’

Skuffelsen hos blandt andre New York Times var da også høj som en skyskraber. …

Men én interessant oplysning kom der ud af Comeys høring. Den republikanske senator James Risch spurgte ham, om en nyhed i New York Times fra 14. februar 2017, der berettede om, at Trump-staben og russerne havde samarbejdet, var sand. James Comey svarede, at artiklen var ‘nonsens’ og ‘falsk’. Comey berørte dermed et kæmpeproblem for pressen, nemlig at deres artikler om Trump og hans stab er fyldt med rygter, anonyme kilder og ikke-dokumentérbare påstande. Der er ikke længere en solid efterprøvning af værdien i de trykte artikler.

Årsagen er, at hadet til Trump er blevet den drivende kraft. Wall Street Journals kommentator Kimberley A. Strassel skriver, at vi får et forvrænget virkelighedsbillede fra medierne, der nu primært drives af et ønske om at afsætte Trump.

Strassel skriver, at selv om der intet nyt er om beskyldningerne om Trumps eventuelle samarbejde med russerne, og selv om der ikke er bevis for, at der rent faktisk var et samarbejde, er medierne hver dag fyldt med tynde historier om netop det: ‘Kun få forventer noget bedre fra medierne. Specielt når man tager i betragtning, at deres nye mission er at samarbejde med demokraterne og Aldrig-Trumpisterne for at få Trump til at gå af. Det betyder en bølge af strategiske læk og formodninger, som skaber nye kontroverser, som er spundet ind i endnu fjernere skandaler (…) Resultatet er en absurd situation, hvor den næsten hysteriske pressedækning af personen Trump (en potentiel russisk agent) er fuldkommen adskilt fra de politiske initiativer, som hans administration er i gang med. Trumps administration, som omfatter nogle af landets bedste politiske reformatorer i den konservative verden, er metodisk i gang med at deregulere samfundet.’

Fra de amerikanske etablerede medier spredes denne utroværdige og forvrængede dækning ukritisk til europæisk presse. …

Intet har været mere afslørende for den sørgelige tilstand i amerikansk presse – og specielt for New York Times – end fyringen af avisens kvindelige læserredaktør, der skulle sørge for pålidelighed, og at presseetikken blev overholdt i avisen.

Hun hedder Liz Spayd, og allerede tidligere i år var hun fremme med kritik af journalister fra New York Times, der åbent erkendte deres had til Donald Trump og proklamerede på de sociale medier, at New York Times skulle kaste sig ind i kampen for at få ham fjernet.

Det førte til en intern magtkamp, der for to uger siden endte med, at hun blev fyret. Dermed fjernede avisen den sidste på bastionen, der kæmpede for en fair journalistisk standard.”



24. maj 2017

Forskere om Trump-dækningen: “… a new standard for unfavorable press coverage of a president.”

Mediernes dækning af præsident Trump har i journalistisk henseende været ‘udenfor kategori’, ikke mindst i den europæiske presse, der typisk baserer sig på Washington Post og New York Times.

En række medieforskere fra Harvard Kenney School har set nærmere på større amerikanske mediers dækning af Trumps første 100 dage, og konklusionen kunne uden problemer oversættes til dansk: “… a new standard for unfavorable press coverage of a president.”.

Referat fra Washington Examiner – Byron York: Harvard study: CNN, NBC Trump coverage 93 percent negative.

“How negative was press coverage of President Trump’s first 100 days in office? Far more than that of Barack Obama, George W. Bush, or Bill Clinton, according to a new report from the Harvard Kennedy School’s Shorenstein Center on Media, Politics and Public Policy.

The Harvard scholars analyzed the New York Times, Wall Street Journal, Washington Post and the main newscasts (not talk shows) of CBS, CNN, Fox and NBC during Trump’s initial time in office. They found, to no one’s surprise, that Trump absolutely dominated news coverage in the first 100 days. And then they found that news coverage was solidly negative — 80 percent negative among those outlets studied, versus 20 percent positive.

The numbers for previous presidents: Barack Obama, 41 percent negative, 59 percent positive; George W. Bush, 57 percent negative, 43 percent positive; and Bill Clinton, 60 percent negative, 40 percent positive.

… the coverage of some news organizations was so negative, according to the Harvard study, that it seems hard to argue that the coverage was anywhere near a neutral presentation of facts. Assessing the tone of news coverage, the Harvard researchers found that CNN’s Trump coverage was 93 percent negative, and seven percent positive. The researchers found the same numbers for NBC.

Others were slightly less negative. The Harvard team found that CBS coverage was 91 percent negative and 9 percent positive. New York Times coverage was 87 percent negative and 13 percent positive. Washington Post coverage was 83 percent negative and 17 percent positive. Wall Street Journal coverage was 70 percent negative and 30 percent positive. And Fox News coverage also leaned to the negative, but only slightly: 52 percent negative to 48 percent positive.

Ninety-three percent negative — that’s a lot by anybody’s standards. ‘CNN and NBC’s coverage was the most unrelenting — negative stories about Trump outpaced positive ones by 13-to-1 on the two networks,’ the study noted. ‘Trump’s coverage during his first 100 days set a new standard for negativity.'”

(CNN og NBC mest negative overfor Trump, Foxnews mest afbalanceret)

Oploadet Kl. 23:59 af Kim Møller — Direkte link42 kommentarer


16. januar 2017

Trump hånede handikappet journalist, berettede de danske medier: En politiserende vandrehistorie

Etablerede medier såsom Berlingske og Politiken kører hårdt på ‘fake news’ i disse dage, og løsningen er altid mere af det samme: Flere skattekroner til den trykte presse og public service-medierne.

I forhold til amerikansk indenrigspolitik er de danske medier helt håbløse, og afspejler basalt set blot Demokraternes venstrefløj. Fra den vinkel er Donald Trump ondskaben selv, og alt kan bruges til at bekræfte narrativet. Meryl Streep Golden Globe-tale illustrerer problemets karakter med henvisning til vandrehistorien om at Trump skulle have hånet en handikappet journalist. Der er kun et problem ved fortællingen. Den er ikke sand.

(Kommende præsident Donald Trump & journalist Serge Kovaleski)

Historien kort. I november 2015 holdt Trump et valgmøde i South Carolina, og nævnte her hvordan medierne havde kritiseret hans påstand om at muslimer fejrede World Trade Center-angrebet fra en taglejlighed i New Jersey. Han henviste til en artikel skrevet af Serge Kovaleski, der ikke ville bruges i Trump-kampagnen, og kun modstræbende stod ved sin 2001-artikel. Talen var klassisk Trump. Med et levende sprog, herunder formuleringen ‘You should have seen this guy’ ledsages af håndfagter gengiver han Kovaleskis bekvemme hukommelsestab.

Det viser sig at journalisten er handikappet, og Trumps fagter blev derfor tolket som værende hån. De Trump-hadende medier gav den fuld skrue, og historien nåede de fleste større danske medier, og er siden blevet brugt som en eksempel på Trumps slette karakter. At Trump ikke vidste at den pågældende journalist var handikappet, og han i øvrigt ofte bruger lignende fagter når han gengiver ikke-handikappede – ja, det fandt medierne ikke værd at nævne.

Herunder et oprids fra Catholics 4 Trump, der har adskillige eksempler.

“During the rally Trump pointed all of this out and paraphrased Kovaleski’s backtracking as he impersonated a groveling reporter changing his story under pressure. While he did this, Trump moved his hands around quickly, acting flustered.

Soon thereafter, the media revealed still photos of Kovaleski with his right hand in a permanently flexed position downward announcing that he was disabled. The media then shifted from trying to defend their oversight of the 9/11 Post article and instead, with disapproving shocked outrage, accused Trump of mocking a reporter’s disability. Some liberals went even further and freeze-framed a millisecond of the Trump video at the exact moment when his hand went into a flexed posture. Then they dishonestly put this screen capture side by side with a picture of Kovaleski’s flexed hand. Thus, you saw the following photo spread like wildfire over social media with commentary condescendingly and horrifyingly excoriating trump as a monster…

Thus, Trump’s impersonations of a flustered reporter several months ago was turned into a left-wing and Establishment GOP narrative whereby Trump somehow hates the disabled. This despite the fact that Trump has given millions to charities that help the disabled including raising nearly six million dollars for Wounded Warriors just recently…”

(DR Online, 27. november 2015: Donald Trump skaber debat igen: Gør nar af handicappet journalist)

Dokumentation.

“Det er lykkedes den republikanske præsidentkandidat Donald Trump at overgå sig selv – og det siger ellers ikke så lidt. I 2001 skrev journalisten Serge Kovaleski en artikel i Washington Post, som Trump nu bruger til at forsvare sin omstridte påstand om, at tusindvis af muslimer i New Jersey fejrede terrorangrebene 11. september. … Det fik Trump til at gøre grin med Kovaleski, der er fysisk handicappet med en ledsygdom, som bla. medfører, at han holder sin højre arm og hånd i atypiske vinkler. ‘Den her stakkels fyr – I bliver nødt til at se den her fyr,’ sagde Trump, inden han begyndte at parodiere Kovaleski. ‘Øøøøeh, jeg ved ikke, hvad jeg sagde før. Øøøeh, jeg husker det ikke,’ sagde Trump til et valgmøde, mens han gestikulerede vildt med arme og hænder.” (Karl Kühlman Sellike, Berlingske, 27. november 2015: … pinlige optrin)

“Under en valgtale i South Carolina i tirsdags gjorde den 69-årige mangemillionær nemlig nar ad en handicappet journalist. Det skriver The Independent. … – Stakkels fyr. I er nødt til at se denne mand. ‘Ah, jeg kan ikke huske, hvad jeg sagde! Jeg kan ikke huske det!’, grimasserede Trump, mens kan viftede med armene for at demonstrere Kovaleskis handicap.” (Sabrina Uldbæk Skjødt, DR Online, 27. november 2015: Donald Trump skaber debat igen: Gør nar af handicappet journalist)

“Den republikanske præsidentkandidat Donald Trump er blevet stærk kritiseret i amerikanske medier, efter han gjorde grin med en journalists handikap i en tale tirsdag i denne uge. Det skriver Mashable. … I talen gjorde Donald Trump grin med Serge Kovaleski… Under talen efterlignede Trump med armene Serge Kovaleskis handikap; arthrogryposis. En kronisk sygdom, der begrænser personens muligheder for at bevæge armene.” (Lasse Koldkjær Kristoffersen, TV2 Online, 27. november 2015: Donald Trump i modvind: Her gør han grin med handikappet journalist)

“Meningsmålinger vil i de kommende uger fortælle, om Donald Trump overskred en usynlig grænse for det tilladelige, da han forleden på et valgmøde gjorde grin med en fysisk handicappet journalist, der nu arbejder for New York Times. … ‘Nu siger den stakkels fyr, I skulle se denne fyr, åh, jeg ved ikke, hvad jeg sagde. Jeg kan ikke huske det,’ sagde Trump til sine fans akkompagneret af armbevægelser, der vanskeligt kunne tolkes som andet end en parodi på en handicappet person. Kovaleski lider af den medfødte sygdom arthrogryposis eller AMC.” (Jørgen Ullerup, Jyllands-Posten, 28. november 2015: Findes der en grænse for Donald Trump?)

“På et tidspunkt måtte det vise sig i målingerne, at Donald Trump ikke kan slippe af sted med hvad som helst. Det tidspunkt er kommet… Senest har det skabt polemik, at Trump under et vælgermøde i tirsdags gjorde grin med en handikappet journalist. Der er tale om New York Timesjournalisten Serge Kovaleski, hvis hånd på grund af en kronisk lidelse er kroget og svært bevægelig. ‘I skulle se den her fyr’, sagde Trump fra scenen med forvrænget stemme og håndleddene rystende løst foran sig: ‘Jeg ved ikke, hvad jeg har sagt. Jeg kan ikke huske det’, parodierede Trump…” (Politiken, 29. november 2015: Trump rasler ned i meningsmåling)

“Det er ikke længere bare post-faktuelt – det er u-faktuelt. … Det er, når han siger, at han aldrig har gjort nar ad en handicappet journalist, og alle kan se TV-optagelserne, hvor han taler om journalisten og samtidigt gør spastiske armbevægelser. Det er ikke bare løgn, det er en patologisk ubekymrethed om sandheden, som Tony Schwartz har beskrevet i New Yorker.” (Poul Høi, Berlingske, 6. august 2016: Hvorfor lyver han?)



4. november 2016

MSM kører associationstricket helt ud: Ku Klux Klan og faktaresistente ‘Alt-Right’ hylder ‘Trumps idéer’

For et par dage siden kunne Washington Post (der officielt anbefaler Hillary) afsløre, at Ku Klux Klan-bevægelsen støtter Donald Trump. Intet overraskende i det, men TV2 Nyhederne sendte alligevel Jesper Steinmetz til Ku Klux Klans hovedkvarter, hvor en organiseret racist erklærede sin støtte til Trump og undsagde ‘a multicultural society’.

(TV2 Nyhedernes rapporter fra Ku Klux Klans hovedkvarter i Arkansas)

Der er reelt kun to navne på sedlen, og hvor klanen støttede Ronald Reagan i 1980, så så de sig i 2000 nødsaget til at anbefale George W. Bush. Præsidenten der otte år senere overlod Det Hvide Hus til Barack Obama med disse smukke ord.

“Good morning. Last night I had a warm conversation with president-elect Barack Obama. I congratulated him and Senator Biden on their impressive victory. I told the president-elect he could count on complete cooperation from my administration as he makes the transition to the White House. …

No matter how they cast their ballots, all Americans can be proud of the history that was made yesterday. Across the country citizens voted in large numbers. They showed a watching world the vitality of American democracy and the stride we have made toward a more perfect union. They chose a president whose journey represents a triumph of the American story. A testament to hard work, optimism and faith in the enduring promise of our nation. Many of our citizens thought they would never live to see that day. This moment is especially uplifting for a generation of Americans who witnessed the struggles of civil rights with their own eyes; four decades later, see a dream fulfilled. A long campaign is ended and we move forward as a nation.

It will be a stirring sight to watch President Obama, his wife, Michelle, and their beautiful girls step through the doors of the White House. I know millions of Americans will be overcome with pride at this inspiring moment that so many have waited so long. I know Senator Obama’s beloved mother and grandparents would have been thrilled to watch the child they raised ascend the steps of the Capitol and take his oath to uphold the constitution of the greatest nation on the face of the earth. Last night I extended an invitation to the president-elect and Mrs Obama to come to the White House and Laura and I are looking forward to welcoming them as soon as possible. Thank you very much.”

For seksten år siden var George W. Bush den foragtede Republikaner med det racistiske bagland. Bush er kristen, og således på et væsentligt område tættere på KKK end Trump. Det betyder ikke det store for medierne, der heller ikke roser Trump for det fundamentale opgør med Bushs forhadte neo-konservatisme. Bushs krige var unødvendige men Trumps isolationisme er også farlig. Han starter 3. Verdenskrig, lød det henkastet fra kollega. Den næste republikanske præsidentkandidat vil også være helt galt afmarcheret, hvis man spørger medierne.

DR har i månedsvis tæppebombet med dokumentarer om Donald Trump og hans hadefulde bagland, det ofte omtales som ‘Alt-Right’. Trumps radikale bagland, et alternativt ikke-religiøst højre, der på mange måder ikke engang er højreorienterede, men blot folk som centrum/venstre foragter. Vrede hvide pickup-kørende våbenglade mænd med dårlige tænder, store tattoveringer og hængende sydstatsflag. Folk der drømmer sig til tilbage til ‘de gode gamle dage’, da Demokraterne kæmpede for retten til slaveri mod en af Trumps forgængere, der ironisk nok – var presset internt af ‘Radical Republicans’. En gruppering der ikke bare ville afskaffe slaveriet, men give sorte stemmeret.

Donald Trumps vilde valgkamp (21. juli 2016), Donald Trump – kan han virkelig vinde? (21. juli 2016), Kampen mod Ku Klux Klan (1. august 2016), Ku Klux Klan under kutten (9. september 2016), Det nye Ku Klux Klan (19. september 2016), Trump: frygt, had og vrede (26. september 2016), Ku Klux Klan – kampen for overherredømmet (18. oktober 2016), Trumps vrede hvide vælgere (2. november 2016) (tilfældigt udvalg af dokumentarer, sendt på DR de senere måneder)

‘Alt-Right’ er et lidt for fikst begreb. En venstreorienteret pendant der satte Danmarks Nationalsocialistiske Bevægelse, Alternativet og Enhedslisten i samme kasse, ville heller ikke give mening. Klanens støtte lader dog “ikke rigtig til at afskrække nogen fra at stemme på ham.”, skrev en mand i en debat jeg fulgte. 318.900.000 indbyggere, to kandidater – hvorfor skulle det også det.

(KKK-mand med politibeskyttelse, Ku Klux Klan – kampen for overherredømmet, DR1, 2016; Foto: DM)

Benjamin Rud Elberth kloger sig på Altinget.dk om det post-faktuelle samfund, og lader forstå at det er yderst problematisk, at Trumps vælgere har deres egen opfattelse af tingene. Hovedparten af Trumps tilhængere er konspirationsteoretikere, hadefulde mennesker, der hævder at Hillary Clinton har overtrådt loven. Email-sagen er en ikke-historie, lød det i samme medievirkelighed på Radio24syv forleden dag. Fra Altinget – Elberth: Postfaktuelt samfund på social media-speed.

“I sidste uge var jeg i Colorado for at se den amerikanske valgkamp indefra… Jeg kan ikke huske, at jeg har været til stede i en politisk sammenhæng, hvor der var så meget had og frustration og frygt i luften. De 500 mennesker i Colorado Event Center var simpelthen bange. For terror, for at immigranter skulle tage deres job, for alt, hvad de tilnærmelsesvis kunne betragte som fjender, Canada, socialisme, alt andet end dem selv.

… Trumps tilhængere i det event center var så hadefulde, at det blev meget meget tydeligt for mig, at vi skal være dødsensangst for Trump og hans tilhængere i Danmark og i verden. Trump er ikke bare en skør klovn. Han har evnen til at få sine tilhængeres dumhed eller frustration eller angst til at blive til had. Kombinér det med en ufravigelig tro på The Constitution og The Second Amendment, der er amerikanernes frihedsforståelse og retten til at forsvare sig selv med våben, og en god portion religion, så er vi ved at have en cocktail, der får de 500 mennesker i Colorado Event Center til at virke som tikkende bomber.

… hovedparten af Trumps tilhængere (det er altså næsten 42 procent lige nu) tror fuldt og fast på, at medierne tilbageholder vigtige meningsmålinger, der viser, at Trump er vinderen.

De tror fuldt og fast på, at Hillary burde være i fængsel og messer ‘Lock her up’ eller ‘Hillary for prison 2016’. De tror fuldt og fast på, at de der ‘billions of dollars’ til Iran er blodpenge i retur for en samarbejdsaftale med Iran i nattens mulm og mørke.

Deres virkelighedsopfattelse er formet af Trumps og Pences tweetable sætninger, og nettet, af sociale medier, hvor de konsekvent bliver bekræftet i myter, skrøner, løgne, noget der er så langt fra faktuelt, som det kan være. …

Når man taler med henholdsvis republikanere og demokrater, har de hver deres virkelighedsudlægning. På nettet får historierne hver sin udlægning og hver sin logiske slutning. Helt nede i kampagnesammenhænge, hvor de tror på forskellige ting, som var det religion.”

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper