19. januar 2021

Washington Post om Trumps racistiske ‘politics of multiracial whiteness’, der appellerer til ikke-hvide…

Donald Trump er en atypisk despot, for som professor Bent Fausing skrev forleden, så mangler han ‘noget transcendent, som despoter og diktatorer ellers prøver at spejle deres evighed igennem’. Washington Post har også et problem med at få Trumps multikulturelle fanbase presset ned i en rigid ‘white supremacism’-kategori, men New York University har udklækket en Cristina Beltrán, der på lederplads giver det et frisk forsøg – To understand Trump’s support, we must think in terms of multiracial Whiteness.

“The Trump administration’s anti-immigration, anti-civil rights stance has made it easy to classify the president’s loyalists as a homogenous mob of white nationalists. But take a look at the FBI’s posters showing people wanted in the insurrectionist assault on the U.S. Capitol: Among the many White faces are a few that are clearly Latino or African American.

… One of the organizers of the ‘Stop the Steal’ movement is Ali Alexander, a Trump supporter who identifies as Black and Arab. The chairman of the neo-fascist Proud Boys is Enrique Tarrio, a Latino raised in Miami’s Little Havana who identifies as Afro-Cuban…

Trump, by contrast, knows nothing of the history of Latinos in the United States and rarely even pretends to find value in Latinos’ distinct identities. Rather than offering his non-White voters recognition, Trump has offered them multiracial whiteness.

Rooted in America’s ugly history of white supremacy, indigenous dispossession and anti-blackness, multiracial whiteness is an ideology invested in the unequal distribution of land, wealth, power and privilege — a form of hierarchy in which the standing of one section of the population is premised on the debasement of others.

Multiracial whiteness reflects an understanding of whiteness as a political color and not simply a racial identity — a discriminatory worldview in which feelings of freedom and belonging are produced through the persecution and dehumanization of others.

Multiracial whiteness promises Latino Trump supporters freedom from the politics of diversity and recognition. For voters who see the very act of acknowledging one’s racial identity as itself racist, the politics of multiracial whiteness reinforces their desired approach to colorblind individualism. In the politics of multiracial whiteness, anyone can join the MAGA movement and engage in the wild freedom of unbridled rage and conspiracy theories.

… America’s racial divide is not simply between Whites and non-Whites. Thinking in terms of multiracial whiteness helps us recognize that much of today’s political rift is a division between those who are drawn to and remain invested in a politics of whiteness and those who seek something better.”

(Foto: FBI)

Oploadet Kl. 00:48 af Kim Møller — Direkte link18 kommentarer


3. juni 2020

Om MSM’ Antifa-cuddling: ‘All the major looting and burning is taking place in Democrat-run cities’

P1 debat handlede tirsdag om George Floyd-affæren, og ligesom man kunne forvente David Trads betragtede militante antifa’er som moderne frihedshelte, så var der utvetydige opfordringer til vold fra Jens Philip Yazdani. MF’er Sikandar Siddique så problemet herhjemme i form af ‘racial profiling’, og en ung sangerinde ved navn Melissa Inya, frygtede at hendes barn en dag skulle ende som George Floyd. Når jeg ser en 2 meter kriminel mand på stoffer, så tænker jeg ikke på mine drenge. Heller ikke selvom han er hvid.

Donald Trump planlægger at ulovliggøre Antifa, og det blev ikke vel modtaget i mainstreammedierne. ‘Antifa isn’t the problem’, skriver Washington Post, og det mener forfatteren Chris Martin Palmer nok heller ikke. Han har i hvert fald taget sine to opdateringer offline efter de gik viralt.

(Chris Martin Palmer på Twitter, 28. maj og 31. maj 2020)

John Nolte lufter en skøn pointe hos Breitbart.

“The only people who are going to be hurt by the media’s lies are the people who live in Democrat-run cities, because you can’t stop the looting and burning until you acknowledge who’s doing the looting and burning. And since all the major looting and burning is taking place — and will continue to take place — in Democrat-run cities, the only people being hurt by all these media lies are the people who live in Democrat-run cities.

… No matter how much the media lie, no matter how much the media encourage and enable these terrorists, Rural America will remain peaceful… Life is going to remain sweet and quiet and calm. …

Antifa’s not going to come out to my neck of the woods. Antifa’s not stupid. They know we’re all armed. These left-wing terrorists are deliberately targeting cities run by Democrats who sympathize with them and who oversee a police force that will not stop them. Antifa also knows these cities are filled with unarmed and defenseless Democrat citizens stupid enough to vote for Democrats.

In other words, Democrat-run cities are getting exactly what they voted for. If you continue to vote for Antifa-embracing radicals like Minnesota Attorney General Keith Ellison, you’re going to get Antifa, you’re going to get riots, and out here in the sticks, that has no effect whatsoever on my standard of living or peace of mind.”



30. oktober 2019

Værdiladet ordvalg, Ekstra Bladet: “… havde Paludan ikke prædiket ret længe”, “…hans tro disciple”

Journalister er skolet i at tilstræbe objektivtet, og formulerer sig derfor neutralt. Det er derfor Washington Post kan kalde den afdøde Islamisk Stat-leder Abu Bakr al-Baghdadi for en ‘austere religious scholar’ (streng religiøs lærd). På samme måde, bare omvendte, oser foragten for Stram Kurs ud af Ekstra Bladets dækning af angrebet på Rasmus Paludan, søndag i Tingbjerg. Fra EB.dk – Paludan angrebet med kanonslag (ved Christina Ehrenskjöld).

“Partileder for det højreekstreme parti Stram Kurs Rasmus Paludan måtte under politiets beskyttelse flygte fra sin egen demonstration i boligområdet Tingbjerg i København. … Ifølge Ekstra Bladets mand på stedet havde Paludan ikke prædiket ret længe, før angrebet blev indledt.

– Han stod i den midterste af to afspærringer. På et tidspunkt bad en betjent ham om at stille sig ind i den inderste afspærring, og så fløj der pludselig et kanonslag over taget fra bygningen bag ved ham og sprang. Han lignede en, der tænkte ‘hvad skete der lige der,’ fortæller Ekstra Bladets udsendte.

Ifølge ham sprang det næste kanonslag ret tæt på både Paludan, hans tro disciple og flere politibetjente.

Da det tredje kanonslag bragede gennem luften, tog politiet ikke nogen chancer. … Lige bag ved Paludan fik et af kanonslagene en rude til at revne.”

(Stram Kurs’ Rasmus Paludan angrebet med kanonslag i Tingbjerg, 27. oktober 2019; Foto: Youtube)



24. juni 2019

Washington Post cit. UP: “Perhaps the eternal struggle against ‘prejudice’ has unpleasant side effects.”

Uriasposten citeres med jævne mellemrum af MSM, men altid for hårde bidrag i kommentarsporet. Her en sjælden undtagelse. Washington Post gennemgår i en lang artikel Marokko-drabene, og citerer i den henseende undertegnede. Knivskarpt formuleret, synes jeg selv. Fra Washington Post – Murder in the Atlas Mountain (af Greg Miller og Souad Mekhennet)

“Maren Ueland, 28, and Louisa Jespersen, 24, Scandinavian students who revered the outdoors, were descending North Africa’s highest peak in December when they encountered four men searching for Westerners to kill. …

The video went viral nonetheless. An attack that had gone unheard and unseen ended up being viewed millions of times by Islamic State supporters who didn’t share the group’s selectivity, by dark-Web bottom dwellers devoted to gore and by the morbidly curious.

The most alarming audience, however, was one that the attackers had not envisioned. Within days, the one-minute, 16-second recording spread rapidly across networks associated with the far-right and white-nationalist movements. Extremists posted gruesome scenes of the women’s deaths on Facebook, Twitter and other platforms alongside condemnations of Islam and calls for a civilizational clash.

‘Look at this video of the one girl being decapitated alive,’ wrote a far-right figure in Norway as he posted a link to his Twitter account. ‘It’s God awakening us Germanic men to action. It’s enough now. It’s enough.’

When officials in Norway and Denmark pleaded with the public to stop sharing the video, that effort was denounced by far-right groups as a betrayal of religion and race — censorship of content that revealed the true nature of Islam.

For families of the victims, the aftermath compounded the pain. Their mothers were inundated with messages on Facebook. Many were expressions of condolences, but some were gestures of astonishing cruelty, saying their daughters deserved to die and attaching links to the video of their slaughter. …

The victims were caught between warring ideologies that they had rejected in life. In the days after the attack, far-right activists scoured the women’s social media accounts and mocked them for their tolerant views.

‘It is obvious to point out the naivete of the two deceased, but they are, as all, a product of their upbringing,’ said an entry on Uriasposten, a Danish, anti-Islamic website. ‘Perhaps the eternal struggle against ‘prejudice’ has unpleasant side effects.’

(Uriasposten, 20. december 2018: Marrakesh-drabene var Islamisk terror…)

“Det er oplagt at påpege de to afdødes naivitet, men de er som alle et produkt af deres opvækst. Måske har den evige kamp imod ‘fordomme’ haft ubehagelige sideeffekter. Måske bærer medierne ved på bålet?” (undertegnede)

Oploadet Kl. 01:32 af Kim Møller — Direkte link18 kommentarer


4. april 2019

BT og WaPo om ‘Trumps mest bizarre usandhed: Min far var tysk’: Fred Trump var.. ‘tysk efterkommer’

Mueller-rapportens frifindelse af Donald Trump gav krusninger i overfladen, men her en uge efter er alt er ved det gamle. I går kunne BT afsløre at The Donald snyder i golf, og i dag er det denne her historie, der jo sådan set siger mest om antipatien der verserer hos Washington Post – Trumps mest bizarre usandhed: Min far var tysk. Trumps far, Fred Trump, var af tysk afstamning, og følte sig ganske givet tysk.

“Af alle de usandheder, unøjagtigheder og løgne, der er kommet ud af Donald Trumps mund, faldt der tirsdag alligevel én, der skiller sig ud fra mængden.

Washington Post har gjort det til et projekt at tælle de af præsidentens udsagn, der strider med fakta. Indtil videre har tallet rundet 9.451…

Én påstand under et møde med den norske Nato-chef, Jens Stoltenberg, er dog i en liga for sig.

Her fortalte Donald Trump til Stoltenberg og den fremmødte presse, at hans far er tysk. Det passer bare ikke.

‘Min far er tysk – var tysk,’ sagde Trump og fortsatte:

‘Født på et meget vidunderligt sted i Tyskland, så jeg har en stor følelse for Tyskland.’

I sammenhængen var det meningsfuldt, for præsidenten og Natos generalsekretær havde netop talt om forsvarsbudgetterne i Europa med særligt fokus på Tyskland.

Måske ville Trump give til kende, at han har sympati med og forståelse for tyskerne, men Trumps far, Fred Trump, var slet og ret ikke tysk. Han blev født i New York og var tysk efterkommer.”

Oploadet Kl. 12:57 af Kim Møller — Direkte link33 kommentarer


1. april 2019

MSM videregav ‘udokumenteret bevismateriale og historier fra anonyme’, “der viste sig at være falske”

Berlingske bragte i går et større portræt af den gode Lennart Kiil, enmandshæren bag den liberale Folkets Avis, der siden 2016 har forsøgt at gøre Folkets.dk til en egentlig forretning. I den forbindelse pointerer journalist Line Tolstrup Holm, at “misinformation vælter ud fra alternative blogmedier”, uden dog at sætte navn på de formastelige. Det meste af det medieeksperter kalder ‘fake news’ er blot spidsvinklede kilder serveret med clickbaitende overskrifter fra undergrundsmedier der løber mod strømmen rent journalistisk. Der findes mange halve sandheder i cyberspace, men ingen misinformerer så systematisk som de store mediehuse.

Super gennemgang af Klaus Wivel i Weekendavisen – Intet brag, blot en klynken.

“Er den særlige undersøger Robert Muellers rapport en frikendelse af Donald Trump?

‘Når det handler om, hvorvidt Trump har koordineret valgkampen med Rusland, så ja, helt bestemt,’ svarer amerikanske Sharyl Attkisson, tidligere tilknyttet CBS News, nu undersøgende journalist og forfatter, der har gjort en dyd ud af at opsamle, hvad hun kalder ‘mediefejltagelser i Trump-æraen’. …

‘Nu ser det ud til, at Trump ifølge Mueller har fortalt sandheden. Vi i medierne har lavet et elendigt stykke arbejde, når det handler om at opretholde de normale journalistiske standarder for rettidig omhu og ansvarlighed i omgangen med en enormt stor historie. Det handler ikke om, at vi skulle have undgået at skrive om sagen. Naturligvis må vi viderebringe de beskyldninger, der lanceres. Men vi gik ikke til denne historie med den nødvendige journalistiske kritiske sans. Vi har videregivet udokumenteret bevismateriale og historier fra anonyme kilder, der viste sig at være falske,’ siger hun.

… Ikke uden sarkasme nævner Sean Davis den Pulitzerpris, landets fineste hæder, som New York Times og Washington Post delte sidste år for deres ‘grundigt kildebelagte og uophørlige rapporter i offentlighedens interesse, der på dramatisk vis har givet nationen en dybere forståelse for den russiske indblanding i valget i 2016 og dens forbindelser til Trump-kampagnen’.

Falsk varebetegnelse, forstår man. ‘Ikke alene lykkedes det ikke for pressen at ødelægge Donald Trumps tid i Det Hvide Hus; den har også leveret en enorm mængde beviser på hans konstante beskyldninger om ’fake news’,’ siger Sean Davis. Hans eget tidsskrift The Federalist har i denne uge udarbejdet en liste over 61 højtstående meningsmagere på de store nyhedsmedier samt ledende embedsmænd, som ifølge nettidsskriftet alle har været eksponenter for ‘det russiske sammensværgelselseshysteri’.”

(The Federalist, 61 Hacks Who Peddled Russian Collusion And Should Never Be Trusted Again; NB: Læsbar)



31. oktober 2017

USA: Hillary-fløj betalte for rapport, der ‘berettede om Trumps skandaler og samarbejde med russerne’

‘Leoparddrengen’, der har 21.000 følgere på Twitter, rettede søndag et angreb mod Berlingske, på grund af avisens bloggosfæriske ‘bataljon af hadspredende galninge’. Identiteten fik støtte fra Paula Larrain, tidligere vært på TV-avisen, der mente redaktør Tom Jensen burde ‘tage kritikken’ til efterretning. Hun var aktiv hos De Konservative for blot to valgperioder siden.

Jeg gætter på, at Larrain & Co. også er bekymret over Bent Blüdnikow-klummen ‘USA set med borgerlige briller’. Fra B.dk – Amerikanske journalister er i chok.

“I sidste uge kom en afsløring, der rystede journalisterne i den etablerede presse. Washington Post skrev tirsdag, at Hillary Clintons kampagnestab og Det demokratiske Partis organisation sammen havde betalt for den rapport om Donald Trump, der berettede om Trumps skandaler og samarbejde med russerne. Det var denne rapport, udarbejdet af den britiske fhv. efterretningsmand Christopher Steele, der berettede, at Trump havde været sammen med russiske ludere på et hotel og at de havde tisset i den seng, hvor præsident Obama og hans hustru tidligere havde sovet. Saftige sager hvoraf intet indtil nu er dokumenteret, men som blev gentaget og gentaget i amerikansk og europæisk presse.

Clinton-staben og Det demokratiske Partis organisation kanaliserede pengene hemmeligt gennem et advokatfirma ved navn Perkins Coie, som betalte et selskab ved navn Fusion GPS, der så igen havde fået fat i Cristopher Steele. Det vil sige, at Clinton-staben og demokraterne samlede smuds med baggrund i russiske kilder for at sværte en præsidentkandidat til. Clinton-folkene og demokraterne tav om deres aktive andel i kampagnen og løj systematisk over for journalisterne. Journalisterne var lette ofre, for de var så forhippede på at få noget skidt på Trump og hans stab, at de blindt troede på alle oplysninger. …

Sagen rejser spørgsmål om FBIs ageren generelt og endnu en sag ryster FBI, fordi det nu er kommet frem, at russerne betalte store beløb til Clinton-parrets fond i 2009-2010, samtidig med at russerne erhvervede rettigheder til forekomster af uran i USA. Det skete i den periode, hvor FBIs leder var Robert Mueller – ja, den samme Robert Mueller, som er sat til at undersøge om Trump-staben intrigerede med russerne. …

Wall Street Journals kommentator Kimberley A. Strassel skriver: ‘Hvis Steele-rapporten endte hos det demokratiske partis organisation og Clintons politiske medarbejdere, så kan du bande på, at den også havnede i Obamas Hvide Hus. Dette forklarer måske, hvorfor Obamas politiske aktører begyndte at aflytte Trump-staben. De ledte efter noget afslørende, noget der kunne diskvalificere Trumps kandidatur. …’

En af de interessante aspekter af de sensationelle nye afsløringer er, at journalisterne fra de etablerede medier, som har brugt store ressourcer for at finde noget snavs om Trump, nu er i chok.”



8. august 2017

Bent Blüdnikow om Trump og journalisters ‘traditionsbunden kærlighed til venstrefløjsmedier.’

Bent Blüdnikow i Berlingske – Medierne forvrænger den amerikanske virkelighed.

“I næsten samtlige borgerlige medier fra Wall Street Journal til National Review har kritikken af Trump været særdeles hård. … Men der har ikke fra borgerlig side manglet kritik af de etablerede medier som Washington Post, New York Times og bl.a. CNN. Fra at være medier, der ville gengive virkeligheden til den amerikanske befolkning, er disse medier blevet et oppositionsparti og har skrottet de journalistiske dyder. Alt kan nu bruges i kampen om at vælte Trump. Fra administrationens tidligere Obama-embedsmænd flyder en strøm af anonyme oplysninger til pressen, der holder gryden i kog. … For de borgerlige er der anledning til undren over, at de medier, der i otte år under præsident Obama var ganske kritikløse, nu bruger alle sager til at kaste mistanke over Trump-regeringen.

Blandt mange eksempler kan nævnes Trump besøg i Europa i juli og han tale i Polen om de vestlige værdier og nødvendigheden af at forsvare dem. Talen blev af borgerlige amerikanske medier modtaget som en næsten Reagansk tale og rost til skyerne. I de etablerede medier blev talen rakket ned og kaldt udtryk for hvid racisme. Hvad de fleste medier hæftede sig ved – ikke mindst i Europa – var, at den polske præsidentfrue ikke trykkede Trumps udstrakte hånd, men gik hen til Melania Trump. Da præsidentfruen senere forklarede, at hun blot havde fulgt etiketten ved at trykke kvindens hånd først, blev det ikke gengivet i medierne. Man ønskede den negative historie og fortalte ikke, at Trump havde givet en forrygende tale.

… Der sker nemlig positive ting under Trump-regeringens korte levetid. Aktierne slår den ene rekord efter den anden. Job-tallene er gode og stadig flere kommer i arbejde. Regeringen har gang i en deregulering af love og regler for bl.a. erhversvlivet, der er med til at øge optimismen. Og ikke mindst har Trump øget tilliden til amerikansk udenrigspolitik, fordi han har vist, som fvh. chefredaktør Anna Libak bemærkede i Berlingske, at USA nu igen er parat til at bruge magt. … kun lidt af dette får plads i de etablerede amerikanske medier og slet ikke i de europæiske, hvor de negative kulørte historier totalt dominerer.

Sådan har det været i årevis. Præsident Reagan var bare en dum skydegal cowboy og præsident George W. Bush var dum og reaktionær. Præsident Obama var derimod et geni, ifølge de samme euorpæiske medier, både i de borgerlige og i de røde.

Republikanske politikere er altid blevet behandlet dårligere end demokratiske. Det skyldes, at journalisterne altid refererer fra de røde medier og hentede og stadig henter deres historier fra venstreorienterede aviser som Guardian, New York Times og f.eks. det israelske Haaretz.

Det skyldtes sandsynligvis ikke manglende åndsevner til at orientere sig i andre medier eller en bevidst politisk slagside, men en traditionsbunden kærlighed til venstrefløjsmedier. Resultatet bliver en forvrænget virkelighed.”



13. juni 2017

Comey under høring: New York Times-historie om Trump-folks samarbejde med russerne er ‘nonsens’

Politikens Kristian Madsen giver på Facebook udtryk for, at Bent Blüdnikows kritik af New York Times og Washington Post tenderer ‘fake news’, og får støtte fra Niels Bjerre-Poulsen (‘Bludnikows og Trumps fælles martyrium’), en af de mest citerede USA-eksperter. En kvindelig Berlingske-læser bruger i samme tråd ‘dybt konservativt’, som skældsord, og lige akkurat her kan man se at Danmark er et lille land. Trump-hadet er religiøst.

Herunder det meste fra den oprindelige kommentar. Sakset fra Berlingske – Den sørgelige tilstand i amerikansk presse.

“Der har været Senatshøring med FBIs direktør James Comey. De etablerede medier som Washington Post, New York Times og CNN havde forberedt det store show.

Man håbede, at sceancen ville blive katastrofal for Trump og måske bane vej for en rigsretssag. Man håbede, at James Comey ville sige, at Trump havde forhindret ham i at lade FBI undersøge Trump-folkenes samarbejde med russerne, og så ville man have Trump på gaflen.

James Comey lagde ikke skjul på sin mistillid til præsident Trump, men der var ikke skyggen af bevis for, at Trump havde forsøgt at forhindre en bred undersøgelse af Rusland-sagen.

Trump havde muligvis forsøgt at lade sin forhenværende rådgiver Michael Flynn slippe billigt, men der var ikke bevis for noget kriminelt.

Borgerlige medier som Wall Street Journal konkluderede: ‘James Comeys første optræden efter sin fyring i Senatet torsdag blev et politisk antiklimaks uden nogen større afsløringer om et eventuelt samarbejde mellem Trump og Rusland eller om præsidentens mulige forsøg på at afspore undersøgelsen.’

Skuffelsen hos blandt andre New York Times var da også høj som en skyskraber. …

Men én interessant oplysning kom der ud af Comeys høring. Den republikanske senator James Risch spurgte ham, om en nyhed i New York Times fra 14. februar 2017, der berettede om, at Trump-staben og russerne havde samarbejdet, var sand. James Comey svarede, at artiklen var ‘nonsens’ og ‘falsk’. Comey berørte dermed et kæmpeproblem for pressen, nemlig at deres artikler om Trump og hans stab er fyldt med rygter, anonyme kilder og ikke-dokumentérbare påstande. Der er ikke længere en solid efterprøvning af værdien i de trykte artikler.

Årsagen er, at hadet til Trump er blevet den drivende kraft. Wall Street Journals kommentator Kimberley A. Strassel skriver, at vi får et forvrænget virkelighedsbillede fra medierne, der nu primært drives af et ønske om at afsætte Trump.

Strassel skriver, at selv om der intet nyt er om beskyldningerne om Trumps eventuelle samarbejde med russerne, og selv om der ikke er bevis for, at der rent faktisk var et samarbejde, er medierne hver dag fyldt med tynde historier om netop det: ‘Kun få forventer noget bedre fra medierne. Specielt når man tager i betragtning, at deres nye mission er at samarbejde med demokraterne og Aldrig-Trumpisterne for at få Trump til at gå af. Det betyder en bølge af strategiske læk og formodninger, som skaber nye kontroverser, som er spundet ind i endnu fjernere skandaler (…) Resultatet er en absurd situation, hvor den næsten hysteriske pressedækning af personen Trump (en potentiel russisk agent) er fuldkommen adskilt fra de politiske initiativer, som hans administration er i gang med. Trumps administration, som omfatter nogle af landets bedste politiske reformatorer i den konservative verden, er metodisk i gang med at deregulere samfundet.’

Fra de amerikanske etablerede medier spredes denne utroværdige og forvrængede dækning ukritisk til europæisk presse. …

Intet har været mere afslørende for den sørgelige tilstand i amerikansk presse – og specielt for New York Times – end fyringen af avisens kvindelige læserredaktør, der skulle sørge for pålidelighed, og at presseetikken blev overholdt i avisen.

Hun hedder Liz Spayd, og allerede tidligere i år var hun fremme med kritik af journalister fra New York Times, der åbent erkendte deres had til Donald Trump og proklamerede på de sociale medier, at New York Times skulle kaste sig ind i kampen for at få ham fjernet.

Det førte til en intern magtkamp, der for to uger siden endte med, at hun blev fyret. Dermed fjernede avisen den sidste på bastionen, der kæmpede for en fair journalistisk standard.”



24. maj 2017

Forskere om Trump-dækningen: “… a new standard for unfavorable press coverage of a president.”

Mediernes dækning af præsident Trump har i journalistisk henseende været ‘udenfor kategori’, ikke mindst i den europæiske presse, der typisk baserer sig på Washington Post og New York Times.

En række medieforskere fra Harvard Kenney School har set nærmere på større amerikanske mediers dækning af Trumps første 100 dage, og konklusionen kunne uden problemer oversættes til dansk: “… a new standard for unfavorable press coverage of a president.”.

Referat fra Washington Examiner – Byron York: Harvard study: CNN, NBC Trump coverage 93 percent negative.

“How negative was press coverage of President Trump’s first 100 days in office? Far more than that of Barack Obama, George W. Bush, or Bill Clinton, according to a new report from the Harvard Kennedy School’s Shorenstein Center on Media, Politics and Public Policy.

The Harvard scholars analyzed the New York Times, Wall Street Journal, Washington Post and the main newscasts (not talk shows) of CBS, CNN, Fox and NBC during Trump’s initial time in office. They found, to no one’s surprise, that Trump absolutely dominated news coverage in the first 100 days. And then they found that news coverage was solidly negative — 80 percent negative among those outlets studied, versus 20 percent positive.

The numbers for previous presidents: Barack Obama, 41 percent negative, 59 percent positive; George W. Bush, 57 percent negative, 43 percent positive; and Bill Clinton, 60 percent negative, 40 percent positive.

… the coverage of some news organizations was so negative, according to the Harvard study, that it seems hard to argue that the coverage was anywhere near a neutral presentation of facts. Assessing the tone of news coverage, the Harvard researchers found that CNN’s Trump coverage was 93 percent negative, and seven percent positive. The researchers found the same numbers for NBC.

Others were slightly less negative. The Harvard team found that CBS coverage was 91 percent negative and 9 percent positive. New York Times coverage was 87 percent negative and 13 percent positive. Washington Post coverage was 83 percent negative and 17 percent positive. Wall Street Journal coverage was 70 percent negative and 30 percent positive. And Fox News coverage also leaned to the negative, but only slightly: 52 percent negative to 48 percent positive.

Ninety-three percent negative — that’s a lot by anybody’s standards. ‘CNN and NBC’s coverage was the most unrelenting — negative stories about Trump outpaced positive ones by 13-to-1 on the two networks,’ the study noted. ‘Trump’s coverage during his first 100 days set a new standard for negativity.'”

(CNN og NBC mest negative overfor Trump, Foxnews mest afbalanceret)

Oploadet Kl. 23:59 af Kim Møller — Direkte link42 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper