3. maj 2022

Bezos’ køb af Washington Post var ‘en eventyrlig investering’: Musks køb af Twitter er ‘bagudskuende’

Da Amazon-ejer Jeff Bezos i 2013 købte Washington Post blev det ikke set som et problem, og tværtimod blev han forsvaret, da Trump i 2018 kritiserede mogulen. Siden det kom frem, at Musk overtager Twitter har kendte konservative oplevet en fremgang, også en fremgang der ikke kan forklares med andet end mindre shadowbwnning. Eksempelvis fik Donald Trumps søn pludselig 87.000 nye følgere på en dag.

Den talende klasse er hunderædde for at miste definitionsretten. Det gælder eksempelvis en langhåret sociolog ved navn Christoph Houman Ellersgaard, der deltog i seneste udgave af Debatten på DR1.

“Problemet er, at det er en af verdens rigeste mænd, der kommer til at kontrollere det her. Vi koncentrerer rigtigt meget magt på rigtig få hænder, og det er ikke nogle mennesker vi kan sætte på valg. Vi kan håber, at hvis Musk misbruger Twitter i tilstrækkelig høj grad, at vi begynder at søge mod andre sociale medier. Men det er jo noget der tager tid. Det tager tid at bygge nogle nye forsamlingshuse, og indtil da deponerer vi rigtigt meget magt over samfundet på en håndfuld menneskers hænder. … Der opstår en monopolsituation, og når markedet monopoliseres, går vi ind og splitter dem op, eller også så sikrer vi demokratisk regulering og kontrol… grundlæggende handler det om, at hvis der er noget der er livsvigtigt for samfundet, så vil vi have mulighed for, som borgere i fællesskab, at beslutte hvem der skal være der. Det kan godt være Elon Musk er dygtig, men vi kan ikke skifte ham ud, hvis vi synes at han gør det dårligt.” (Christoph Houman Ellersgaard, sociolog)

Da Jeff Bezos købte Washington Post (2013)
´

“De to seneste opkøb i USA er en slags lottokuponer: Risikoen for at tabe er tårnhøj, mulighederne for at få pengene igen med renter er til stede, hvis de nye ejere finder den rette, digitale forretningsmodel.
Jeff Bezos er måske manden, der kan finde den. Men vi ved det ikke.”
(Lasse Jensen, Information, 7. august 2013)

“Jeff Bezos er for mig præcis den skabende og innovative kraft, der er påkrævet for genskabelsen af journalistik i den store skala, som mange af os håber på.” (Carl Bernstein cit. af Jyllands-Posten, 7. august 2013: It-nørden, der tør tænke langsigtet)

“Det er altså svært at afgøre, om det er forretningsmanden eller eventyreren Jeff Bezos, der har købt Washington Post. Måske er der brug for dem begge. Medieverdenen holder nøje øje med, hvordan Jeff Bezos eksperimenter går.” (Berlingske, 7. august 2013: En eventyrlig investering)

Da Elon Musk købte Twitter (2022)

“Når reaktionerne på Elon Musks overtagelse af Twitter er så stærke, skyldes det, at han har været meget direkte om, at Twitter ikke bare en investering for ham. Han vil lave platformen, som mange elsker, om, og han ønsker at gøre den til en ‘ytringsfrihed først’ -platform. … Det er næsten uden undtagelse altid en bestemt type ytringer, vi taler om friheden til. Dem, der går til kanten af det lovlige; de grænseoverskridende, hadefulde og hånlige ytringer. De racistiske, homofobiske og transfobiske ytringer, der, når de kritiseres, forsvares med, at det har man jo lov til at sige. … Når Elon Musk melder ud, at han vil slække på de retningslinjer, der regulerer denne type indhold på mediet, bekymrer det mange brugere og menneskerettighedsorganisationer. Det bekymrer også dem, der beskæftiger sig med ekstremisme, fordi mange yderliggående grupper hylder Elon Musks Twitterkøb og forventer, at de igen får lov at bruge platformen til rekruttering, chikane og spredning af had. For hvad betyder Elon Musks selverklærede ‘ytringsfriheds-absolutisme’ for brugerne på mediet, og hvad kommer det til at betyde for samfundet? (Maia Kahlke Lorentzen, Berlingske, 29. april 2022: Elon Musk er ikke ytringsfrihedens frelser)

“Elon Musks opkøb af Twitter er et ekstremt eksempel på noget, som egentlig er indlysende: Det er uforeneligt med politisk frihed, at enkeltpersoner har så store formuer, at de kan købe sig til kontrol over millioners meningsdannelser. Vi må gøre op den perverse helliggørelse af privat rigdom.” (Rune Lykkeberg, Information, 30. april 2022: Vi må sætte grænser for rigdom)

“Hans vision for sin nyerhvervede platform Twiter virker til gengæld bagudskuende og virkelighedsfjern. Elon Musk må før eller siden sande, at han ikke kan få alt på sin måde. Han sværger til ytringsfrihedsabsolutisme… Når han sidder i Twitters maskinrum, vil han måske opdage, at for at gøre Twitter til et meningsfuldt sted for mange brugere bliver man nødt til at fjerne indhold.” (Astrid Haug, Politiken, 30. april 2022: Elon Musks vision for Twitter skuffer)



31. marts 2022

Halvandet år efter valget: Washington Post mfl. anerkender autenciteten af Hunter Bidens bærbare…

Da New York Post under præsidentvalgkampen i 2020 bragte en større historie om Hunter Biden baseret på indholdet af en bærbar computer, valgte de amerikanske medier at se det som en republikansk smædekampagne faciliteret af russiske interesser. Afsløringen ‘er efter alt at dømme udsprunget af et russisk forsøg på valgpåvirkning’, skrev DR Online, og henviste til en analyse fra Politico. Øvrige danske medier var helt på linje.

Joe Biden blev præsident, og nu kan Washington Post mfl. så godt stå inde for afsløringerne. Sandt eller falsk handler tilsyneladende om timing. Fra Foxnews – Hunter Biden saga: Washington Post authenticates laptop after dismissing ‘fake’ scandal in 2020.

The Washington Post has authenticated thousands of emails from Hunter Biden’s laptop after the paper joined other outlets in downplaying and disparaging the New York Post’s reporting during the 2020 presidential election.

In a separate report explaining how The Washington Post analyzed Hunter Biden’s laptop, the Post wrote, ‘Thousands of emails purportedly from the laptop computer of Hunter Biden, President Biden’s son, are authentic communications that can be verified through cryptographic signatures from Google and other technology companies,’ according to two security experts. …

The latest reporting from The Washington Post comes days after The New York Times released its own bombshell report which also authenticated Hunter Biden’s laptop.

In the run-up to the 2020 presidential election, The Washington Post largely kept its readers in the dark as to the seriousness of the Hunter Biden scandal.

The Post first addressed the Biden controversy on Oct. 14, 2020, the day the New York Post broke its story, using a variation of the ‘Republicans pounce’ trope to frame the story, running the headline, ‘Three weeks before Election Day, Trump allies go after Hunter — and Joe — Biden.’ …

The Post went on to note ‘intelligence experts’ had expressed skepticism about it and that it was part of a ‘carefully planned information operation designed to affect an American election.’ That week, Politico published a piece headlined ‘Hunter Biden story is Russian disinfo, dozens of former intel officials say.’ Many of the signatories were Biden supporters and the piece admitted they had ‘no new evidence’ to bolster their claim.

(New York Post, 14. oktober 2020: Smoking-gun email reveals…)

Fra arkivet…

“Sværtekampagnen ruller allerede. Står Rusland også denne gang bag? … Nu og her er der dog ingen beviser for, at Rusland er involveret i kampagnen, der begyndte at rulle i New York Post forleden.” (Michael Bjerre, Berlingske)

“En kritisk artikel om den demokratiske præsidentkandidat, Joe Biden, hans søn Hunter og et ukrainsk energiselskab er efter alt at dømme udsprunget af et russisk forsøg på valgpåvirkning. Det vurderer flere end 50 tidligere efterretningsagenter, der ifølge flere amerikanske medier, heriblandt Politico, har underskrevet og offentliggjort et brev med konklusionen.” (DR Online, 20. oktober 2020)

“Sådan en operation vurderes at være i tråd med den russiske målsætning, der blev skitseret offentligt af efterretningsmiljøet: At skabe politisk kaos i USA og øge den politiske splittelse, men også at underminere den tidligere vicepræsident Bidens kandidatur og derved hjælpe præsident Trumps kandidatur.” (Politiken, 20. oktober 2020)

Oploadet Kl. 00:03 af Kim Møller — Direkte link11 kommentarer


30. november 2021

WaPo angriber Facebooks had-algoritme: Det meste registrerede had var mod ‘White people and men’

Washington Post har fået hænderne i en undersøgelse om ‘hate speech’ på Facebook. Det skulle have givet en narrativ-opbyggende historie om racistiske Trumpstøttere, men der var absolut intet at komme efter. Omkring 90 procent af hadet som algoritmen fangede var ‘directed at White people and men’. Overskriften blev så istedet ‘Facebook’s race-blind practices around hate speech came at the expense of Black users, new documents show’, med citater fra en aktivist, der påpeger at Facebooks ‘actions are on the side of racists’. Om ikke andet, så skal WaPo have ros for kreativiteten. En historie fra Red Voice Media – Washington Post Report Finds Majority of ‘Hate Speech’ on Facebook is Anti-White and Anti-Male.

“According to a Washington Post article from November 21st, Facebook’s algorithms managed to catch that anti-white and anti-male hate speech is more prevalent on the platform than any other sort.

‘Yet racist posts against minorities weren’t what Facebook’s own hate speech detection algorithms were most commonly finding. The software, which the company introduced in 2015, was supposed to detect and automatically delete hate speech before users saw it. Publicly, the company said in 2019 that its algorithms proactively caught more than 80 percent of hate speech.

But this statistic hid a serious problem that was obvious to researchers: The algorithm was aggressively detecting comments denigrating White people more than attacks on every other group, according to several of the documents.

One April 2020 document said roughly 90 percent of ‘hate speech’ subject to content takedowns were statements of contempt, inferiority and disgust directed at White people and men, though the time frame is unclear. And it consistently failed to remove the most derogatory, racist content.’

Think about that for a moment – these Washington Post writers find it a ’serious problem’ that Facebook was finding that comments or posts that expressed ‘contempt, inferiority, and disgust directed at White people and men’ consisted of ‘roughly 90 percent’ of detected ‘hate speech’ and were having action taken against the posts or comments.”

“‘Even though [Facebook executives] don’t have any animus toward people of color, their actions are on the side of racists,’ said Tatenda Musapatike, a former Facebook manager working on political ads and CEO of the Voter Formation Project, a nonpartisan, nonprofit organization that uses digital communication to increase participation in local state and national elections.” (Washington Post, 21. februar 2021)

Oploadet Kl. 01:35 af Kim Møller — Direkte link24 kommentarer


28. november 2021

Blüdnikow, Berlingske: ‘Har Berlingske ikke et moralsk ansvar for de falske rygter om Donald Trump?’

Var jeg ung historiestuderende, der stod foran et specialeforløb, så ville jeg skrive om ‘Russian Collusion’-konspirationen. I en tid hvor medier problematiserer falske nyheder, ville det være oplagt med en tung kildebaseret gennemgang af mediernes årelange kildekritiske svigt, tydeligvis motiveret af foragten for Donald Trump. Centralt står etablerede mastodonter som New York Times og Washington Post, som de danske medier stadig mener er guldstandarden for sober journalistik.

Knivskarp kommentar af journalist Bent Blüdnikow, der i parentes… selv skriver for Berlingske.

Har Berlingske ikke et moralsk ansvar for de falske rygter om Donald Trump?

Allerede før Donald Trump blev valgt til præsident i 2016, sivede der rygter ud om hans konspiration med Ruslands præsident Putin om at kuppe sig til magten. I USA fik denne konspirationsteori betegnelsen ‘russian collusion’. Det var en sag, som de næste tre-fire år blev den mest omtalte sag overhovedet i USA.

Rygtet om en konspiration mellem Trump, hans stab og russerne baserede sig på en rapport, som i USA blev kaldt Steelerapporten. Det var udarbejdet af en forhenværende britisk spion, Christopher Steele, der også havde kontakter til USAs efterretningstjeneste, FBI. Dossieret berettede, hvordan russerne havde et greb om Trump, blandt andet fordi der eksisterede hemmelige optagelser af Trump i et hotelværelse i Moskva, hvor han fik prostituerede til at urinere i en seng, hvor præsident Obama havde sovet.

Disse og mange andre oplysninger flød fra FBI og regeringskontorer til medierne, der med anonyme kilder kunne beskrive, hvordan Trump og hans folk havde samarbejdet med russerne. Redaktøren på New York Times, Jim Rutenberg, skrev, at nu var det slut med objektiv journalistik, fordi man måtte afsløre Trump.

FBI indledte en aflytning af en af Trumps medarbejdere ved navn Carter Page, som FBI mistænkte for at samarbejde med russerne, og FBI kunne derved aflytte Trumps stab. En kommission blev nedsat, hvor den tidligere FBI-chef Robert Mueller var formand, og i mellemtiden undersøgte Justitsministeriets ombudsmand, Michael Horowitz, om der i forløbet var sket brud på normale procedurer fra FBIs side.

Mueller-kommissionen fandt ikke grundlag for beviser om en konspiration mellem Trump og Putin. Og Michael Horowitz kom med en sønderlemmende kritik af FBI, hvor Horowitz påpegede, at FBI havde afgivet forkerte, ufuldstændige og endda løgnagtige ansøgninger til retten om at aflytte Carter Page.

Alt dette afholdt imidlertid ikke medierne fra at fortsætte med at skrive om ‘russian collusion’, som om der stadig eksisterede en sådan konspiration. New York Timesjournalister fik endda en Pulitzerpris i 2019 for deres artikler, der alle pegede på eksistensen af en konspiration. Fra amerikanske medier flød anklagerne i en lind strøm til europæiske medier. Blandt andet skrev Berlingske om disse anklager uden at sætte spørgsmålstegn ved anklagerne og i en tendentiøs stil, som efterlod læsere i den tro, at der var noget om snakken.

Berlingskes USA-korrespondents artikel fra 24. november 2017 om Trumps besøg i Moskva i 2013, hvor de prostituerede skulle have tisset, er ikke atypisk. Avisen kilde var angiveligt en forhenværende russisk spion: ‘Så snart de udvalgte gæster var fløjet ind til Sovjetunionen, var der ingen grænser. ‘Alt var gratis. Der var gode fester med dejlige piger. Der kunne være sauna, piger, og hvad ved jeg,’ fortæller han.’ Eller som en anden af Berlingskes korrespondenter skrev 4. marts 2017, da Trump anklagede Obama for at have organiseret aflytning af ham: ‘Trump forsøger at fjerne opmærksomheden fra beskyldningerne om sin forbindelse til Rusland, og at der er tale om en klassisk afledningsmanøvre.’

Problemet med mediernes artikler var ikke alene, at de uden kildekritik gengav løse og anonyme anklager, men også at medierne ikke gengav kilder, der pegede i en anden retning. Berlingskes korrespondenter brugte medier og citerede kilder, der bekræftede påstanden om ‘russian collusion’. Justitsminister William Barr nedsatte en kommission med magtbeføjelser til retsforfølgelse under ledelse af John Durham. Durham har rejst sager mod flere indflydelsesrige personer, som peger på, at Steelerapporten var bestilt og betalt af Hillary Clintons kampagnestab og medarbejdere.

Selvom førende etablerede medier stadig forsøger at nedtone betydningen af afsløringerne fra John Durham, bobler det alligevel frem i både Washington Post, USA Today og blandt andet Axios med erkendelse af, at det var en løgnagtig kampagne betalt og drevet frem af Demokraterne og deres allierede i medierne.

Denne artikel har ikke en snus med Trump, Clinton eller Biden at gøre. Det handler om mediernes sjæl. Hvordan kan medierne, der i årevis fyldte deres læsere med løse påstande og anonyme kilder, ikke have dårlig samvittighed, nu da sandheden er kommet frem? Washington Post er begyndt at rette i deres gamle artikler om ‘russian collusion’ for at fjerne de værste tendentiøse forvrængninger.

Har Berlingske, der formidlede anklagerne fra New York Times og andre medier, ikke et ansvar til at fortælle læserne sandheden, som den nu er kommet frem og tage et medansvar? Og Berlingske var faktisk betydelig bedre end Politiken og Danmarks Radio, men ikke meget. Sagen handler om mediernes sjæl.



17. marts 2021

Washington Post korrigerer (MSM ignorerer): “Trump did not tell the investigator to ‘find the fraud’…”

Tilbage i januar bragte Washington Post historien om at Donald Trump i en telefonsamtale havde truet og tigget Brad Raffensperger, Georgias indenrigsminister. ‘Find the fraud’-historien var baseret på en anonym embedsmand, og nåede også de danske medier. Wall Street Journal har fået en kopi af telefonsamtalen, og sandheden var ikke helt så sexet. Ja, faktisk så holdt citaterne ikke vand. Intet dansk medie har omtalt de nye oplysninger, bortset fra BT.dk, der meget symptomatisk headliner med: Nyt telefonopkald: Presset på Trump stiger.

“Correction: Two months after publication of this story, the Georgia secretary of state released an audio recording of President Donald Trump’s December phone call with the state’ top elections investigator. The recording revealed that The Post misquoted Trump’s comments on the call, based on information provided by a source. Trump did not tell the investigator to ‘find the fraud’ or say she would be ‘a national hero’ if she did so. … The headline and text of this story have been corrected to remove quotes misattributed to Trump.” (Washington Post, 11. marts 2021)

(BT.dk ved Andreas Krogsgaard Stenshøj, 14. marts 2021)

Oploadet Kl. 01:42 af Kim Møller — Direkte link18 kommentarer


19. januar 2021

Washington Post om Trumps racistiske ‘politics of multiracial whiteness’, der appellerer til ikke-hvide…

Donald Trump er en atypisk despot, for som professor Bent Fausing skrev forleden, så mangler han ‘noget transcendent, som despoter og diktatorer ellers prøver at spejle deres evighed igennem’. Washington Post har også et problem med at få Trumps multikulturelle fanbase presset ned i en rigid ‘white supremacism’-kategori, men New York University har udklækket en Cristina Beltrán, der på lederplads giver det et frisk forsøg – To understand Trump’s support, we must think in terms of multiracial Whiteness.

“The Trump administration’s anti-immigration, anti-civil rights stance has made it easy to classify the president’s loyalists as a homogenous mob of white nationalists. But take a look at the FBI’s posters showing people wanted in the insurrectionist assault on the U.S. Capitol: Among the many White faces are a few that are clearly Latino or African American.

… One of the organizers of the ‘Stop the Steal’ movement is Ali Alexander, a Trump supporter who identifies as Black and Arab. The chairman of the neo-fascist Proud Boys is Enrique Tarrio, a Latino raised in Miami’s Little Havana who identifies as Afro-Cuban…

Trump, by contrast, knows nothing of the history of Latinos in the United States and rarely even pretends to find value in Latinos’ distinct identities. Rather than offering his non-White voters recognition, Trump has offered them multiracial whiteness.

Rooted in America’s ugly history of white supremacy, indigenous dispossession and anti-blackness, multiracial whiteness is an ideology invested in the unequal distribution of land, wealth, power and privilege — a form of hierarchy in which the standing of one section of the population is premised on the debasement of others.

Multiracial whiteness reflects an understanding of whiteness as a political color and not simply a racial identity — a discriminatory worldview in which feelings of freedom and belonging are produced through the persecution and dehumanization of others.

Multiracial whiteness promises Latino Trump supporters freedom from the politics of diversity and recognition. For voters who see the very act of acknowledging one’s racial identity as itself racist, the politics of multiracial whiteness reinforces their desired approach to colorblind individualism. In the politics of multiracial whiteness, anyone can join the MAGA movement and engage in the wild freedom of unbridled rage and conspiracy theories.

… America’s racial divide is not simply between Whites and non-Whites. Thinking in terms of multiracial whiteness helps us recognize that much of today’s political rift is a division between those who are drawn to and remain invested in a politics of whiteness and those who seek something better.”

(Foto: FBI)

Oploadet Kl. 00:48 af Kim Møller — Direkte link18 kommentarer


3. juni 2020

Om MSM’ Antifa-cuddling: ‘All the major looting and burning is taking place in Democrat-run cities’

P1 debat handlede tirsdag om George Floyd-affæren, og ligesom man kunne forvente David Trads betragtede militante antifa’er som moderne frihedshelte, så var der utvetydige opfordringer til vold fra Jens Philip Yazdani. MF’er Sikandar Siddique så problemet herhjemme i form af ‘racial profiling’, og en ung sangerinde ved navn Melissa Inya, frygtede at hendes barn en dag skulle ende som George Floyd. Når jeg ser en 2 meter kriminel mand på stoffer, så tænker jeg ikke på mine drenge. Heller ikke selvom han er hvid.

Donald Trump planlægger at ulovliggøre Antifa, og det blev ikke vel modtaget i mainstreammedierne. ‘Antifa isn’t the problem’, skriver Washington Post, og det mener forfatteren Chris Martin Palmer nok heller ikke. Han har i hvert fald taget sine to opdateringer offline efter de gik viralt.

(Chris Martin Palmer på Twitter, 28. maj og 31. maj 2020)

John Nolte lufter en skøn pointe hos Breitbart.

“The only people who are going to be hurt by the media’s lies are the people who live in Democrat-run cities, because you can’t stop the looting and burning until you acknowledge who’s doing the looting and burning. And since all the major looting and burning is taking place — and will continue to take place — in Democrat-run cities, the only people being hurt by all these media lies are the people who live in Democrat-run cities.

… No matter how much the media lie, no matter how much the media encourage and enable these terrorists, Rural America will remain peaceful… Life is going to remain sweet and quiet and calm. …

Antifa’s not going to come out to my neck of the woods. Antifa’s not stupid. They know we’re all armed. These left-wing terrorists are deliberately targeting cities run by Democrats who sympathize with them and who oversee a police force that will not stop them. Antifa also knows these cities are filled with unarmed and defenseless Democrat citizens stupid enough to vote for Democrats.

In other words, Democrat-run cities are getting exactly what they voted for. If you continue to vote for Antifa-embracing radicals like Minnesota Attorney General Keith Ellison, you’re going to get Antifa, you’re going to get riots, and out here in the sticks, that has no effect whatsoever on my standard of living or peace of mind.”



30. oktober 2019

Værdiladet ordvalg, Ekstra Bladet: “… havde Paludan ikke prædiket ret længe”, “…hans tro disciple”

Journalister er skolet i at tilstræbe objektivtet, og formulerer sig derfor neutralt. Det er derfor Washington Post kan kalde den afdøde Islamisk Stat-leder Abu Bakr al-Baghdadi for en ‘austere religious scholar’ (streng religiøs lærd). På samme måde, bare omvendte, oser foragten for Stram Kurs ud af Ekstra Bladets dækning af angrebet på Rasmus Paludan, søndag i Tingbjerg. Fra EB.dk – Paludan angrebet med kanonslag (ved Christina Ehrenskjöld).

“Partileder for det højreekstreme parti Stram Kurs Rasmus Paludan måtte under politiets beskyttelse flygte fra sin egen demonstration i boligområdet Tingbjerg i København. … Ifølge Ekstra Bladets mand på stedet havde Paludan ikke prædiket ret længe, før angrebet blev indledt.

– Han stod i den midterste af to afspærringer. På et tidspunkt bad en betjent ham om at stille sig ind i den inderste afspærring, og så fløj der pludselig et kanonslag over taget fra bygningen bag ved ham og sprang. Han lignede en, der tænkte ‘hvad skete der lige der,’ fortæller Ekstra Bladets udsendte.

Ifølge ham sprang det næste kanonslag ret tæt på både Paludan, hans tro disciple og flere politibetjente.

Da det tredje kanonslag bragede gennem luften, tog politiet ikke nogen chancer. … Lige bag ved Paludan fik et af kanonslagene en rude til at revne.”

(Stram Kurs’ Rasmus Paludan angrebet med kanonslag i Tingbjerg, 27. oktober 2019; Foto: Youtube)



24. juni 2019

Washington Post cit. UP: “Perhaps the eternal struggle against ‘prejudice’ has unpleasant side effects.”

Uriasposten citeres med jævne mellemrum af MSM, men altid for hårde bidrag i kommentarsporet. Her en sjælden undtagelse. Washington Post gennemgår i en lang artikel Marokko-drabene, og citerer i den henseende undertegnede. Knivskarpt formuleret, synes jeg selv. Fra Washington Post – Murder in the Atlas Mountain (af Greg Miller og Souad Mekhennet)

“Maren Ueland, 28, and Louisa Jespersen, 24, Scandinavian students who revered the outdoors, were descending North Africa’s highest peak in December when they encountered four men searching for Westerners to kill. …

The video went viral nonetheless. An attack that had gone unheard and unseen ended up being viewed millions of times by Islamic State supporters who didn’t share the group’s selectivity, by dark-Web bottom dwellers devoted to gore and by the morbidly curious.

The most alarming audience, however, was one that the attackers had not envisioned. Within days, the one-minute, 16-second recording spread rapidly across networks associated with the far-right and white-nationalist movements. Extremists posted gruesome scenes of the women’s deaths on Facebook, Twitter and other platforms alongside condemnations of Islam and calls for a civilizational clash.

‘Look at this video of the one girl being decapitated alive,’ wrote a far-right figure in Norway as he posted a link to his Twitter account. ‘It’s God awakening us Germanic men to action. It’s enough now. It’s enough.’

When officials in Norway and Denmark pleaded with the public to stop sharing the video, that effort was denounced by far-right groups as a betrayal of religion and race — censorship of content that revealed the true nature of Islam.

For families of the victims, the aftermath compounded the pain. Their mothers were inundated with messages on Facebook. Many were expressions of condolences, but some were gestures of astonishing cruelty, saying their daughters deserved to die and attaching links to the video of their slaughter. …

The victims were caught between warring ideologies that they had rejected in life. In the days after the attack, far-right activists scoured the women’s social media accounts and mocked them for their tolerant views.

‘It is obvious to point out the naivete of the two deceased, but they are, as all, a product of their upbringing,’ said an entry on Uriasposten, a Danish, anti-Islamic website. ‘Perhaps the eternal struggle against ‘prejudice’ has unpleasant side effects.’

(Uriasposten, 20. december 2018: Marrakesh-drabene var Islamisk terror…)

“Det er oplagt at påpege de to afdødes naivitet, men de er som alle et produkt af deres opvækst. Måske har den evige kamp imod ‘fordomme’ haft ubehagelige sideeffekter. Måske bærer medierne ved på bålet?” (undertegnede)

Oploadet Kl. 01:32 af Kim Møller — Direkte link18 kommentarer


4. april 2019

BT og WaPo om ‘Trumps mest bizarre usandhed: Min far var tysk’: Fred Trump var.. ‘tysk efterkommer’

Mueller-rapportens frifindelse af Donald Trump gav krusninger i overfladen, men her en uge efter er alt er ved det gamle. I går kunne BT afsløre at The Donald snyder i golf, og i dag er det denne her historie, der jo sådan set siger mest om antipatien der verserer hos Washington Post – Trumps mest bizarre usandhed: Min far var tysk. Trumps far, Fred Trump, var af tysk afstamning, og følte sig ganske givet tysk.

“Af alle de usandheder, unøjagtigheder og løgne, der er kommet ud af Donald Trumps mund, faldt der tirsdag alligevel én, der skiller sig ud fra mængden.

Washington Post har gjort det til et projekt at tælle de af præsidentens udsagn, der strider med fakta. Indtil videre har tallet rundet 9.451…

Én påstand under et møde med den norske Nato-chef, Jens Stoltenberg, er dog i en liga for sig.

Her fortalte Donald Trump til Stoltenberg og den fremmødte presse, at hans far er tysk. Det passer bare ikke.

‘Min far er tysk – var tysk,’ sagde Trump og fortsatte:

‘Født på et meget vidunderligt sted i Tyskland, så jeg har en stor følelse for Tyskland.’

I sammenhængen var det meningsfuldt, for præsidenten og Natos generalsekretær havde netop talt om forsvarsbudgetterne i Europa med særligt fokus på Tyskland.

Måske ville Trump give til kende, at han har sympati med og forståelse for tyskerne, men Trumps far, Fred Trump, var slet og ret ikke tysk. Han blev født i New York og var tysk efterkommer.”

Oploadet Kl. 12:57 af Kim Møller — Direkte link33 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »

 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper