1. april 2019

MSM videregav ‘udokumenteret bevismateriale og historier fra anonyme’, “der viste sig at være falske”

Berlingske bragte i går et større portræt af den gode Lennart Kiil, enmandshæren bag den liberale Folkets Avis, der siden 2016 har forsøgt at gøre Folkets.dk til en egentlig forretning. I den forbindelse pointerer journalist Line Tolstrup Holm, at “misinformation vælter ud fra alternative blogmedier”, uden dog at sætte navn på de formastelige. Det meste af det medieeksperter kalder ‘fake news’ er blot spidsvinklede kilder serveret med clickbaitende overskrifter fra undergrundsmedier der løber mod strømmen rent journalistisk. Der findes mange halve sandheder i cyberspace, men ingen misinformerer så systematisk som de store mediehuse.

Super gennemgang af Klaus Wivel i Weekendavisen – Intet brag, blot en klynken.

“Er den særlige undersøger Robert Muellers rapport en frikendelse af Donald Trump?

‘Når det handler om, hvorvidt Trump har koordineret valgkampen med Rusland, så ja, helt bestemt,’ svarer amerikanske Sharyl Attkisson, tidligere tilknyttet CBS News, nu undersøgende journalist og forfatter, der har gjort en dyd ud af at opsamle, hvad hun kalder ‘mediefejltagelser i Trump-æraen’. …

‘Nu ser det ud til, at Trump ifølge Mueller har fortalt sandheden. Vi i medierne har lavet et elendigt stykke arbejde, når det handler om at opretholde de normale journalistiske standarder for rettidig omhu og ansvarlighed i omgangen med en enormt stor historie. Det handler ikke om, at vi skulle have undgået at skrive om sagen. Naturligvis må vi viderebringe de beskyldninger, der lanceres. Men vi gik ikke til denne historie med den nødvendige journalistiske kritiske sans. Vi har videregivet udokumenteret bevismateriale og historier fra anonyme kilder, der viste sig at være falske,’ siger hun.

… Ikke uden sarkasme nævner Sean Davis den Pulitzerpris, landets fineste hæder, som New York Times og Washington Post delte sidste år for deres ‘grundigt kildebelagte og uophørlige rapporter i offentlighedens interesse, der på dramatisk vis har givet nationen en dybere forståelse for den russiske indblanding i valget i 2016 og dens forbindelser til Trump-kampagnen’.

Falsk varebetegnelse, forstår man. ‘Ikke alene lykkedes det ikke for pressen at ødelægge Donald Trumps tid i Det Hvide Hus; den har også leveret en enorm mængde beviser på hans konstante beskyldninger om ’fake news’,’ siger Sean Davis. Hans eget tidsskrift The Federalist har i denne uge udarbejdet en liste over 61 højtstående meningsmagere på de store nyhedsmedier samt ledende embedsmænd, som ifølge nettidsskriftet alle har været eksponenter for ‘det russiske sammensværgelselseshysteri’.”

(The Federalist, 61 Hacks Who Peddled Russian Collusion And Should Never Be Trusted Again; NB: Læsbar)



31. oktober 2017

USA: Hillary-fløj betalte for rapport, der ‘berettede om Trumps skandaler og samarbejde med russerne’

‘Leoparddrengen’, der har 21.000 følgere på Twitter, rettede søndag et angreb mod Berlingske, på grund af avisens bloggosfæriske ‘bataljon af hadspredende galninge’. Identiteten fik støtte fra Paula Larrain, tidligere vært på TV-avisen, der mente redaktør Tom Jensen burde ‘tage kritikken’ til efterretning. Hun var aktiv hos De Konservative for blot to valgperioder siden.

Jeg gætter på, at Larrain & Co. også er bekymret over Bent Blüdnikow-klummen ‘USA set med borgerlige briller’. Fra B.dk – Amerikanske journalister er i chok.

“I sidste uge kom en afsløring, der rystede journalisterne i den etablerede presse. Washington Post skrev tirsdag, at Hillary Clintons kampagnestab og Det demokratiske Partis organisation sammen havde betalt for den rapport om Donald Trump, der berettede om Trumps skandaler og samarbejde med russerne. Det var denne rapport, udarbejdet af den britiske fhv. efterretningsmand Christopher Steele, der berettede, at Trump havde været sammen med russiske ludere på et hotel og at de havde tisset i den seng, hvor præsident Obama og hans hustru tidligere havde sovet. Saftige sager hvoraf intet indtil nu er dokumenteret, men som blev gentaget og gentaget i amerikansk og europæisk presse.

Clinton-staben og Det demokratiske Partis organisation kanaliserede pengene hemmeligt gennem et advokatfirma ved navn Perkins Coie, som betalte et selskab ved navn Fusion GPS, der så igen havde fået fat i Cristopher Steele. Det vil sige, at Clinton-staben og demokraterne samlede smuds med baggrund i russiske kilder for at sværte en præsidentkandidat til. Clinton-folkene og demokraterne tav om deres aktive andel i kampagnen og løj systematisk over for journalisterne. Journalisterne var lette ofre, for de var så forhippede på at få noget skidt på Trump og hans stab, at de blindt troede på alle oplysninger. …

Sagen rejser spørgsmål om FBIs ageren generelt og endnu en sag ryster FBI, fordi det nu er kommet frem, at russerne betalte store beløb til Clinton-parrets fond i 2009-2010, samtidig med at russerne erhvervede rettigheder til forekomster af uran i USA. Det skete i den periode, hvor FBIs leder var Robert Mueller – ja, den samme Robert Mueller, som er sat til at undersøge om Trump-staben intrigerede med russerne. …

Wall Street Journals kommentator Kimberley A. Strassel skriver: ‘Hvis Steele-rapporten endte hos det demokratiske partis organisation og Clintons politiske medarbejdere, så kan du bande på, at den også havnede i Obamas Hvide Hus. Dette forklarer måske, hvorfor Obamas politiske aktører begyndte at aflytte Trump-staben. De ledte efter noget afslørende, noget der kunne diskvalificere Trumps kandidatur. …’

En af de interessante aspekter af de sensationelle nye afsløringer er, at journalisterne fra de etablerede medier, som har brugt store ressourcer for at finde noget snavs om Trump, nu er i chok.”



8. august 2017

Bent Blüdnikow om Trump og journalisters ‘traditionsbunden kærlighed til venstrefløjsmedier.’

Bent Blüdnikow i Berlingske – Medierne forvrænger den amerikanske virkelighed.

“I næsten samtlige borgerlige medier fra Wall Street Journal til National Review har kritikken af Trump været særdeles hård. … Men der har ikke fra borgerlig side manglet kritik af de etablerede medier som Washington Post, New York Times og bl.a. CNN. Fra at være medier, der ville gengive virkeligheden til den amerikanske befolkning, er disse medier blevet et oppositionsparti og har skrottet de journalistiske dyder. Alt kan nu bruges i kampen om at vælte Trump. Fra administrationens tidligere Obama-embedsmænd flyder en strøm af anonyme oplysninger til pressen, der holder gryden i kog. … For de borgerlige er der anledning til undren over, at de medier, der i otte år under præsident Obama var ganske kritikløse, nu bruger alle sager til at kaste mistanke over Trump-regeringen.

Blandt mange eksempler kan nævnes Trump besøg i Europa i juli og han tale i Polen om de vestlige værdier og nødvendigheden af at forsvare dem. Talen blev af borgerlige amerikanske medier modtaget som en næsten Reagansk tale og rost til skyerne. I de etablerede medier blev talen rakket ned og kaldt udtryk for hvid racisme. Hvad de fleste medier hæftede sig ved – ikke mindst i Europa – var, at den polske præsidentfrue ikke trykkede Trumps udstrakte hånd, men gik hen til Melania Trump. Da præsidentfruen senere forklarede, at hun blot havde fulgt etiketten ved at trykke kvindens hånd først, blev det ikke gengivet i medierne. Man ønskede den negative historie og fortalte ikke, at Trump havde givet en forrygende tale.

… Der sker nemlig positive ting under Trump-regeringens korte levetid. Aktierne slår den ene rekord efter den anden. Job-tallene er gode og stadig flere kommer i arbejde. Regeringen har gang i en deregulering af love og regler for bl.a. erhversvlivet, der er med til at øge optimismen. Og ikke mindst har Trump øget tilliden til amerikansk udenrigspolitik, fordi han har vist, som fvh. chefredaktør Anna Libak bemærkede i Berlingske, at USA nu igen er parat til at bruge magt. … kun lidt af dette får plads i de etablerede amerikanske medier og slet ikke i de europæiske, hvor de negative kulørte historier totalt dominerer.

Sådan har det været i årevis. Præsident Reagan var bare en dum skydegal cowboy og præsident George W. Bush var dum og reaktionær. Præsident Obama var derimod et geni, ifølge de samme euorpæiske medier, både i de borgerlige og i de røde.

Republikanske politikere er altid blevet behandlet dårligere end demokratiske. Det skyldes, at journalisterne altid refererer fra de røde medier og hentede og stadig henter deres historier fra venstreorienterede aviser som Guardian, New York Times og f.eks. det israelske Haaretz.

Det skyldtes sandsynligvis ikke manglende åndsevner til at orientere sig i andre medier eller en bevidst politisk slagside, men en traditionsbunden kærlighed til venstrefløjsmedier. Resultatet bliver en forvrænget virkelighed.”



13. juni 2017

Comey under høring: New York Times-historie om Trump-folks samarbejde med russerne er ‘nonsens’

Politikens Kristian Madsen giver på Facebook udtryk for, at Bent Blüdnikows kritik af New York Times og Washington Post tenderer ‘fake news’, og får støtte fra Niels Bjerre-Poulsen (‘Bludnikows og Trumps fælles martyrium’), en af de mest citerede USA-eksperter. En kvindelig Berlingske-læser bruger i samme tråd ‘dybt konservativt’, som skældsord, og lige akkurat her kan man se at Danmark er et lille land. Trump-hadet er religiøst.

Herunder det meste fra den oprindelige kommentar. Sakset fra Berlingske – Den sørgelige tilstand i amerikansk presse.

“Der har været Senatshøring med FBIs direktør James Comey. De etablerede medier som Washington Post, New York Times og CNN havde forberedt det store show.

Man håbede, at sceancen ville blive katastrofal for Trump og måske bane vej for en rigsretssag. Man håbede, at James Comey ville sige, at Trump havde forhindret ham i at lade FBI undersøge Trump-folkenes samarbejde med russerne, og så ville man have Trump på gaflen.

James Comey lagde ikke skjul på sin mistillid til præsident Trump, men der var ikke skyggen af bevis for, at Trump havde forsøgt at forhindre en bred undersøgelse af Rusland-sagen.

Trump havde muligvis forsøgt at lade sin forhenværende rådgiver Michael Flynn slippe billigt, men der var ikke bevis for noget kriminelt.

Borgerlige medier som Wall Street Journal konkluderede: ‘James Comeys første optræden efter sin fyring i Senatet torsdag blev et politisk antiklimaks uden nogen større afsløringer om et eventuelt samarbejde mellem Trump og Rusland eller om præsidentens mulige forsøg på at afspore undersøgelsen.’

Skuffelsen hos blandt andre New York Times var da også høj som en skyskraber. …

Men én interessant oplysning kom der ud af Comeys høring. Den republikanske senator James Risch spurgte ham, om en nyhed i New York Times fra 14. februar 2017, der berettede om, at Trump-staben og russerne havde samarbejdet, var sand. James Comey svarede, at artiklen var ‘nonsens’ og ‘falsk’. Comey berørte dermed et kæmpeproblem for pressen, nemlig at deres artikler om Trump og hans stab er fyldt med rygter, anonyme kilder og ikke-dokumentérbare påstande. Der er ikke længere en solid efterprøvning af værdien i de trykte artikler.

Årsagen er, at hadet til Trump er blevet den drivende kraft. Wall Street Journals kommentator Kimberley A. Strassel skriver, at vi får et forvrænget virkelighedsbillede fra medierne, der nu primært drives af et ønske om at afsætte Trump.

Strassel skriver, at selv om der intet nyt er om beskyldningerne om Trumps eventuelle samarbejde med russerne, og selv om der ikke er bevis for, at der rent faktisk var et samarbejde, er medierne hver dag fyldt med tynde historier om netop det: ‘Kun få forventer noget bedre fra medierne. Specielt når man tager i betragtning, at deres nye mission er at samarbejde med demokraterne og Aldrig-Trumpisterne for at få Trump til at gå af. Det betyder en bølge af strategiske læk og formodninger, som skaber nye kontroverser, som er spundet ind i endnu fjernere skandaler (…) Resultatet er en absurd situation, hvor den næsten hysteriske pressedækning af personen Trump (en potentiel russisk agent) er fuldkommen adskilt fra de politiske initiativer, som hans administration er i gang med. Trumps administration, som omfatter nogle af landets bedste politiske reformatorer i den konservative verden, er metodisk i gang med at deregulere samfundet.’

Fra de amerikanske etablerede medier spredes denne utroværdige og forvrængede dækning ukritisk til europæisk presse. …

Intet har været mere afslørende for den sørgelige tilstand i amerikansk presse – og specielt for New York Times – end fyringen af avisens kvindelige læserredaktør, der skulle sørge for pålidelighed, og at presseetikken blev overholdt i avisen.

Hun hedder Liz Spayd, og allerede tidligere i år var hun fremme med kritik af journalister fra New York Times, der åbent erkendte deres had til Donald Trump og proklamerede på de sociale medier, at New York Times skulle kaste sig ind i kampen for at få ham fjernet.

Det førte til en intern magtkamp, der for to uger siden endte med, at hun blev fyret. Dermed fjernede avisen den sidste på bastionen, der kæmpede for en fair journalistisk standard.”



24. maj 2017

Forskere om Trump-dækningen: “… a new standard for unfavorable press coverage of a president.”

Mediernes dækning af præsident Trump har i journalistisk henseende været ‘udenfor kategori’, ikke mindst i den europæiske presse, der typisk baserer sig på Washington Post og New York Times.

En række medieforskere fra Harvard Kenney School har set nærmere på større amerikanske mediers dækning af Trumps første 100 dage, og konklusionen kunne uden problemer oversættes til dansk: “… a new standard for unfavorable press coverage of a president.”.

Referat fra Washington Examiner – Byron York: Harvard study: CNN, NBC Trump coverage 93 percent negative.

“How negative was press coverage of President Trump’s first 100 days in office? Far more than that of Barack Obama, George W. Bush, or Bill Clinton, according to a new report from the Harvard Kennedy School’s Shorenstein Center on Media, Politics and Public Policy.

The Harvard scholars analyzed the New York Times, Wall Street Journal, Washington Post and the main newscasts (not talk shows) of CBS, CNN, Fox and NBC during Trump’s initial time in office. They found, to no one’s surprise, that Trump absolutely dominated news coverage in the first 100 days. And then they found that news coverage was solidly negative — 80 percent negative among those outlets studied, versus 20 percent positive.

The numbers for previous presidents: Barack Obama, 41 percent negative, 59 percent positive; George W. Bush, 57 percent negative, 43 percent positive; and Bill Clinton, 60 percent negative, 40 percent positive.

… the coverage of some news organizations was so negative, according to the Harvard study, that it seems hard to argue that the coverage was anywhere near a neutral presentation of facts. Assessing the tone of news coverage, the Harvard researchers found that CNN’s Trump coverage was 93 percent negative, and seven percent positive. The researchers found the same numbers for NBC.

Others were slightly less negative. The Harvard team found that CBS coverage was 91 percent negative and 9 percent positive. New York Times coverage was 87 percent negative and 13 percent positive. Washington Post coverage was 83 percent negative and 17 percent positive. Wall Street Journal coverage was 70 percent negative and 30 percent positive. And Fox News coverage also leaned to the negative, but only slightly: 52 percent negative to 48 percent positive.

Ninety-three percent negative — that’s a lot by anybody’s standards. ‘CNN and NBC’s coverage was the most unrelenting — negative stories about Trump outpaced positive ones by 13-to-1 on the two networks,’ the study noted. ‘Trump’s coverage during his first 100 days set a new standard for negativity.'”

(CNN og NBC mest negative overfor Trump, Foxnews mest afbalanceret)

Oploadet Kl. 23:59 af Kim Møller — Direkte link42 kommentarer


19. juli 2016

Tanker efter Nice: Den islamiske verden har endnu større problemer med integrationen af muslimer…

Som jeg gav eksempler på i går, så er det i visse kredse kutyme, at give Vesten skylden for islamiske terrorangreb mod vesterlændinge. At gøre ofre til skurk, så at sige. Man trækker en anonym sort pose med kulturmarxisme ned over jihadisten, og kører så den gamle traver om økonomisk ulighed, marginalisering, ‘islamofobi’ og vestlig imperialisme.

En middelmådig gymnasieelev kunne vælte korthuset med banale modspørgsmål. Hvis det er Danmark der marginaliserer muslimer, hvorfor er problemerne så helt de samme i alle vestlige lande? Hverken dansk velfærds-bureaukratisme, svensk venlighed eller fransk hårdhed har løst problemet (Henrik Dahl). Vesten er ikke problemet.

Efter hvert større terrorangreb i Vesten, hører man ofte muslimer (og venstreorienterede) forklare, at det er enormt etnocentrisk kun at mindes døde vesterlændinge, når nu der dagligt sker lignende terrorangreb i den islamiske verden. Det får dog aldrig apologeterne til at kritisere den islamiske verden, der tilsyneladende også har problemer med integrationen af muslimer. Muslimer er frustrerede overalt på kloden.

Islam er qua sin religionshistorie både religion og ideologi. Sådan har det været i 1400 år, og sådan vil det også være de næste 100 år. Koranen er en krigsmanual, som selv moderate muslimer mener skal læses bogstaveligt, og det bør derfor ikke undre at en vis procentdel af de troende griber til våben for Islam. Det er Islams modus operandi.

Grafikken herunder er taget fra Washington Post. Det er vist hensigten at bagatellisere Nice, men tallene lyver ikke. Den mest effektive anti-terror-strategi vil være lukkede grænser. Ikke sådan generelt, men for indvandring fra islamiske lande. Muslimer.

(Terrorangreb, 2015-16: Vesten: 658 døde, 46 angreb – Afrika/Mellemøsten/Asien: 28.031, 2.063 angreb)

(Langt de fleste terrorangreb sker i Mellemøsten, Afghanistan og Afrika- Islamisk Stat, Taliban, Boko Haram…)

“Since the beginning of 2015, the Middle East, Africa and Asia have seen nearly 50 times more deaths from terrorism than Europe and the Americas.” (Washington Post, 16. juli 2016)



21. maj 2016

Edward Luttwak, historiker: Pressen tog ‘180 grader fejl’ med Reagan, “Det gør de også med Trump.”

Klaus Wivel har talt med Edward Luttwak, der som forfatter, universitetsmand og rådgiver for skiftende administrationer vel er nået så langt som en akademiker overhovedet kan. Uden decideret at være begejstret for Trump, så ville det være underholdende at følge venstrefløjens reaktion i forhold til en mere isolationistisk præsident. Jeg gætter på vi vil høre følgende igen og igen: ‘I er medskyldige i massakre, hvis ikke I tager ansvar.’.

Fra seneste udgave af Weekendavisen – En kur mod Trumpfobi (ikke online).

“Vi må jo vænne os til tanken: der kommer en ny sherif i byen, og det bliver muligvis ikke Hillary Clinton. … Luttwak lægger ud med at forklare mig, hvorfor Trump vil vinde. Årsagen er den enkle, at han ikke har i sinde at øge skatterne, hvilket ifølge analytikeren er, hvad valget kommer til at handle om. Hillary har tidligere afsløret sin vilje til at sætte skatterne op. Trækker hun de udtalelser i land – og det bliver hun nødt til, hvis hun skal slå Trump – kan enhver amerikaner se, at hun lyver, siger han. …

Hvordan kan det være, vil jeg vide på Vinstuen, at stort set alle hans skrivende kolleger bruger sprogets tarveligste gloser, når de skal udtrykke deres syn Donald Trump? ‘Europæernes syn på USA er altid overfladisk,’ siger han… ‘De ser kun gennem det vindue, som The New York Times, Washington Post eller CNN giver dem. Det vindue giver ofte et misvisende billede. Eksempelvis da Jimmy Carter stillede op mod Gerald Ford i 1976. Ford var tidligere talsmand for Kongressen og landets vicepræsident, han havde været præsident i to år. Hans modstander? Jimmy Carter,en peanut-bonde. Alle udenrigsministerier i Europa vidste, at han kunne aldrig vinde.’

Det samme gjaldt for Ronald Reagan, fortsætter Luttwak. Han stillede op mod Carter, der skulle genvælges. Alle vidste, at Reagan ikke kunne blive valgt, fordi han ville starte en atomkrig. Desuden var Reagan skuespiller og meget gammel.’Udelukket! Latterligt!’ råber Luttwak, der selv mødte Reagan som en af de første efter valget, hvor han hurtigt opdagede, at den nye præsident ikke under nogen omstændigheder ønskede at trykke på atomknappen; heller ikke, hvis USA blev angrebet. ‘Pressen tog 180 grader fejl,’ siger Luttwak. ‘Det gør de også med Trump.’

– Trump vil trække USA helt ud af Mellemøsten. Vil det ikke bare føre til endnu mere kaos? ‘Trump mener, at alt, hvad USA har forsøgt sig med i Mellemøsten, er mislykkedes. Økonomisk støtte har slået fejl, fordi de ikke er interesserede i økonomisk udvikling. At bombe dem har også slået fejl. Dræber man en terrorist, skyder der tre nye op. Derfor skal USA fjerne sig helt.’

– Ikke at skride ind i Syrien er jo også slået fejl. Hundredtusinder er døde. ‘Det har ikke slået fejl,’ råber han og slår i bordet, så teskeerne danser, og kaffen går i bølgegang. ‘Ingen amerikanske soldater er døde. Det er det valg, vi har: at blive skudt i ryggen af de folk, vi beskytter. … Vi kan ikke intervenere i borgerkrigen, fordi vi ikke har allierede.

… Trumps udtalelser om, at at muslimer skal nægtes indrejse til USA. Er det ikke – udover at mistænkeliggøre alle muslimer – umuligt at gennemføre? ‘Under Barack Obama er det uhyre svært at få et visum, hvis man kommer fra et muslimsk land. Kommer man fra Danmark, behøver man intet visum, hvis opholdet er under tre måneder,’ svarer han…

‘Trump råber bare meget højt om noget, som Obama allerede har indført.’ – Er det ikke uamerikansk at nægte en bestemt religiøs gruppe adgang til landet? ‘Muligvis. Men USA praktiserer diskrimination mod enhver religiøs gruppe, for hvem hellig krig er en iboende del af doktrinen.’

(Edward Luttwak, forfatter mm.; Foto: Huffington Post)



2. december 2014

Lotte Svendsen om Cosby-anklage: Republikanerne har en ‘interesse i at dæmonisere den sorte mand’

Som ung i 80’erne var tv-udbuddet noget ringere end i dag, og rigtig mange danskere så ‘The Cosby Show’ på DR. I hovedrollen var Bill Cosby som gynækologen Cliff Huxtable, der med stor komik anførte en slags ‘all-american’ sort familie. Den karikerede familie var med til at skabe udtryk som ‘This ain’t the Cosby’s’, og ‘I ain’t one of the Cosby’s’. Rygterne har svirret i årevis, men nu har selveste Washington Post skrevet om voldtægsanklagerne mod Bill Cosby. Hele 16 kvinder anklager ham for seksuelle angreb og voldtægt, hovedsageligt begået i 60’erne og 70’erne.

Bill Cosby er democrat, og støttede (i lighed med Washington Post) Barack Obama ved præsidentvalgene i 2008 og 2012. Herunder lidt fra dialogen i Kulturen på News, torsdag i sidste uge (kræver login), hvor filminstruktør Lotte Svendsen diskuterede anklagerne med Knud Romer.

Kirsten Palmer, vært: Knud og Lotte, hvad er denne her sag udtryk for?

Lotte Svendsen: Jeg er efterhånden så mistroisk på alt hvad der foregår omkring mig. Når jeg tænker på republikanernes interesse i at se en vis sort herre i at træde af, nu snakker vi ikke Cosby nu snakker vi selvfølgelig Obama, men han har ikke rigtigt haft faldet selv, altså man kan sige at Bill Clinton lavede en kæmpe brøler med Monica Lewinsky, men vi har ikke noget på Obama.

Vært: Hvad har det med Bill Cosby at gøre?

Lotte Svendsen: På en eller anden måde står de helt ikonisk ved siden af hinanden som ‘the impossible is possible’. Og jeg er sikker på, at Cosbys fald smitter af på Obama.

Knud Romer: – Du mener ikke seriøst at republikanerne har købt og betalt 15 kvinder eller var det 11 kvinder for at stille sig frem i rampelyset?

Vært: Det er noget af en konspirationsteori.

Lotte Svendsen: Den er så gammel den her sag. Der er ikke engang noget der kan komme i retten endnu. Hvorfor bliver der så bredt bakket om omkring den? Hvad skal den os Knud, hvad skal den sag os? Tænker jeg.

Knud Romer: … det er frygteligt med en folkedomstol, men han svarer jo heller ikke. Hvis jeg blev uskyldigt dømt for at voldtage folk, så ville jeg få et raserianfald, og være sådan – hvad snakker I om?

Lotte Svendsen: Det kan da godt være han har voldtaget en engang. Det kan da godt være. … Knud, skal vi prøve at braine på, hvad der kan være der får… Kan du gå med på at Cosby og Obama har en fællesnævner?

Knud Romer: Nej, fordi det er Hillary Clinton de skal skyde på, så skulle de finde en sur gammel hvid kælling. Det er Hillary der stiller op…

Lotte Svendsen: Altså hun gjorde da rigeligt dårligt for ham, Monica Lewinsky.

Vært: Ja, må sige det højtflyvende konspirationsteorier vi har gang i.

Lotte Svendsen: … de to ikoner overfor hinanden. Hvorfor er det så vigtigt lige nu? Lad os hellere snakke Ferguson for helvede, altså. Det er jo den store krise. Det burde vi koncentrere os om. Det der kommer til at ske lige om lidt, det er at vi får en våbenlovgivning der tager våbene fra alle der potentielt kunne lave et oprør.

Knud Romer: Jeg tror faktisk det er bedre for ham at være sort i det her tilfælde, at man tager mere hensyn, lige som med OJ Simpson, man ville ikke have at det store sorte amerikanske fodboldikon var skyldig i mord. Man ville ikke have det. Han blev frikendt, selvom beviserne var rimeligt hardcore. Han blev på grund af sin sorte farve, faktisk frikendt. Ham der tror jeg faktisk bliver mere lempeligt behandlet på grund af raceangst, diskriminationsangst – man ville overfalde en eller anden hvid mand.

Lotte Svendsen: Et eller andet sted rager det mig en fucking papand hvad han har gjort eller ikke gjort, når jeg ser på hvad der eller sker. Jeg kan kun tænke på, at det indgår i et eller andet spin i at flytte fokus fra noget rigtigt vigtigt.

Knud Romer: Obama skal jo ikke genvælges! Det har jo ingen indflydelse på det næste valg.

Vært: Jeg synes det lyder helt utroligt, de der konspirationsteorier. … Har Obama svigtet sin opgave som sort præsiden i USA.

Lotte Svendsen: Lad os sige at man stod lige nu i USA hvor man godt vil have afvæbnet alle de potentielt vrede underklasse folk fra det sorte. Lad os sige, at man havde en interesse i deet. Fordi alle amerikanere har efterhånden våben, tænk hvis de våben kunne samle sig imod de få der har magten i det land.

Knud Romer: Jeg kan slet ikke følge med…

Lotte Svendsen: Tænk! Der må være en interesse i at dæmonisere den sorte mand.

(The Cosby Show 1984-1992: Dr. Huxtable med hustruen Clair og børnene Denise, Theodor…)

Oploadet Kl. 14:18 af Kim Møller — Direkte link36 kommentarer


13. september 2008

Obama og grisen med læbestift

Den amerikanske valgkamp er ved at tage form, og indtil valget d. 4. november vil de danske medier (som i 2004) præsentere den amerikanske debat med udgangspunkt i demokraternes aviser. Foreløbigt har valgkampen været forholdsvis afdæmpet, men der er spirende aggressitivitet. I Sarah Palins tale til konventet sidste torsdag, gav hun sig selv følgende skudsmål.

“What’s the difference between a hockey mom and a pitbull? Lipstick.” (se på Youtube)

Barack Obama der hidtil har kørt statsmandslooket, svarede igen tirsdag med en kampagne-video, hvor han gik over grænsen.

“John McCain says he’s about change too.And and so I guess his whole angle is – watch out, George Bush – except for economic policy, healthcare policy, tax policy, education policy, foreign policy, and Karl-Rove-style politics, we’re really gonna shake things up in Washington.

That’s not change.

That’s that’s just callin’ sumpin’ the same thing somethin’ different.

But you know, you can’t, you know, you you can put, lipstick on a pig, it’s still a pig. (se på Youtube)=

Tre udvalgte artikler om historien.

  • 10/9-08 DR Online – Strid om Obamas læbestift-udtalelse (af Carsten Thomsen).
  • “Demokraternes præsidentkandidat, Barack Obama, bliver kritiseret af republikanerne, efter at han i en kritik af “falske reformløfter” siger, at en gris med læbestift stadig er en gris…

    Bemærkningen er et personligt angreb på republikanernes vicepræsidentkandidat Sarah Palin, mener John McCain

    Sarah Palin fremhævede i øvrigt selv læbestiftaspektet under Republikanernes partikonvent i St. Paul, Minnesota, i sidste uge. Dengang spurgte Palin forsamlingen, om de kunne kende forskel på en mor, som er tilskuer ved børnenes ishockeykampe og en pitbullterrier. Hun pegede på sin mund og svarede selv “læbestift”.

    Obamas kampagneledelse mener, at republikanernes kritik er helt ude af proportioner, og at de bevidst prøver at fjerne fokus fra de vigtige politiske emner.”

  • 11/9-08 24 timer – Obama og Palin skændes (ikke online).
  • “Skærmydslerne startede for alvor, da Obama beskyldte McCain for blot at ville føre præsident Bush’s politik. Sammenligningen med Bush er et blødt punkt for McCain, hvis kampagne straks svarede igen med at beskylde Obama for sexisme... Ifølge Washington Post er valgkampagnen nu karakteriseret af løgne og beskyldninger…

  • 11/8-08 Urban (Ritzaus Bureau) – Obama-bemærkning støder Palin (ikke online).
  • “Demokraternes præsidentkandidat Barack Obama, tror ikke meget på præsidentkandidat John McCain og Sarah Palins løfter om politiske reformer. Men måden, hvorpå Obama undsagde de to, er blevet sidestillet med en svinestreg af især Palins folk... Jane Swift, en talskvinde for Palin, stempler Obamas bemærkning om en gris, som et personligt angreb…”

    Ingen hån, ingen hetz, intet angreb, men blot et skænderi, en strid, hvor Sarah Palin føler sig stødt. Den slags goodwill vil en republikansk præsidentkandidat aldrig får.

  • 1/8-08 Ekstra Bladet – McCain håner ‘guddommelig’ Obama.
  • 6/8-08 Politiken – McCain skruer bissen på (Britney-kampagnevideoen).
  • 20/8-08 Politiken – Obama slår igen mod McCain (den kroniske offerrolle).
  • 4/9-08 Metroxpress – Sarah Palin angreb Obama.
  • 13/9-08 Berlingske Tidende – McCain slipper ustraffet fra løgne (Karl Erik Stougaard aflirer den am. venstrefløj).
  • Apropos.

  • 24/7-08 Børsen – Berlin: Obama klar til kamp for frihed i verden (af Jens Nymark).
  • 13/9-08 lgf – ABC News Hid Important Parts of Palin Interview (Bush-doktrinen interviewet).
  • 

    11. april 2008

    Palæstinensere myrder israelere; stakkels palæstinsenere

    Medierne kan idag via Ritzaus Bureau fortælle følgende (citeret fra DR Online) – Israel lukker for brændstof til Gaza

    De israelske myndigheder lukker for tilførslen af brændstof til 1,4 millioner palæstinensere i Gaza, efter at et Hamas angreb har kostet to israelere livet. Samtidig lover Israels premierminister, Ehud Olmert, at han vil ramme Hamas “hårdt”.”

    Identisk udgave på DR tekst-tv.

    Hvor DR nøjes med at insinuere et hævnmotiv, går Politiken hele vejen i sin under-overskrift: Palæstinensere “… rammes af Israels straf”.

    Fra Washington Post (igår) – Gaza Fighters Attack Fuel Depot Inside Israel.

    Palestinian gunmen raided a fuel terminal on the Israeli side of the border with Gaza on Wednesday, killing two Israeli civilians…

    The fighters burst into the terminal at Nahal Oz, which supplies Gaza with fuel, just after 3 p.m. Wednesday and began firing, according to a statement from the Israel Defense Forces. They killed two terminal workers, both of whom sustained multiple bullet wounds. Just before the gunmen attacked at Nahal Oz, fighters within Gaza shelled the area with mortars in what Israeli officials said was probably a diversionary tactic.”

  • 11/4-08 Washington Post – Gaza’s Fuel Is Cut Off After Palestinian Attack on Terminal (mere).
  • Oploadet Kl. 15:29 af Kim Møller — Direkte link13 kommentarer
    Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

     

    « Forrige sideNæste side »

     

    Vælg selv beløb



    Blogs


    Meta
    RSS 2.0
    Comments RSS 2.0
    Valid XHTML
    WP






    MediaCreeper