21. januar 2017

Washington DC: Altrighter Richard Spencer slået ned under interview: ‘White lives matter too much’

Tidligere i dag angreb venstreradikale et møde med Breitbarts Milo Yiannopoulos i Seattle, og en 32-årig mand blev skudt i maven. Herunder screencaps fra et live-interview med Altrighter Richard Spencer blandt moddemonstranter i Washington DC. Bemærk skiltene i baggrunden: ‘White lives matter too much’ og ‘Fight for socialism against barbarism’.

“Far-right activist Richard Spencer has been punched during an interview with the ABC at an anti-Trump protest in Washington DC.

Mr Spencer, president of the white nationalist National Policy Institute, was talking to ABC Washington bureau chief Zoe Daniel when a masked man lunged at him, landing a blow to the right side of his face.

Members of the crowd were accusing Mr Spencer of being a “neo-Nazi” when the attack happened.” (ABC, 20. januar 2017)

Oploadet Kl. 21:30 af Kim Møller — Direkte link30 kommentarer

Frihedsaktivisme

Frihedsaktivisterne Rasmus og Emil gæstede Fynsland i dag, og det blev en lang samtale om venstreradikalisme og anti-mødeterror. Reportager fra For friheds mange demonstrationer kan ses hos Frie danskere.

Oploadet Kl. 20:52 af Kim Møller — Direkte link15 kommentarer

Et par ord om mediedækningen af Trumps indsættelse: ‘A work of fiction inspired by the truth’

Jeg gik hurtigt kold i live-dækningen, men det umiddelbare indtryk forklares i slutscenen af In the heart of the Sea, hvor den unge forfatter Herman Melville forklarer den aldrende Thomas Nickerson, at bogen om hans dramatiske hvalfangst vil blive ‘A work of fiction inspired by the truth’.

Intet symboliserer demokrati bedre end en fredelig overgang mellem folkevalgte præsidenter, men de mange udfald mod Trumps legitmitet, blev ikke set som et angreb på demokratiet som sådan. Hele 26 demokrater valgte at blive væk fra indsættelsen, herunder borgerrettighedsforkæmperen John Lewis, der forleden pointerede, at han ikke mente var Trump var ‘a legitimate president’. Da George W. Bush for seksten år siden blev indsat, blev han væk fordi han ikke mente Bush var ‘the true elected president’.

Militante venstreradikale grupperinger havde på forhånd proklameret at ceremonien skulle drukne i kaos, og DR Nyheder kan eksempelvis vise billeder af flere hundrede maskerede af slagsen der smadrer forretningsfacader og biler – i et indslag og en artikel der taler om ’sortklædte aktivister’. Havde ‘Bikers for Trump’ hærget på samme måde, så havde medierne talt om voldelige højreekstremister, og end ikke overvejet ‘aktivist’-etiketten.

Washington DC er fjendeland for Republikanerne og i særdeleshed for Donald Trump, og det afspejler sig naturligvis i antallet af fremmødte. ‘Tyndt fremmøde til Trumps indsættelse’, skrev TV2.dk, hvad også blev en større sag på EB.dk, der sammenligner med det rekordstore fremmøde ved indsættelsen af Barack Obama for otte år siden.

Der findes ikke perfekt talmateriale, men Donald Trump samlede formentligt et sted mellem 700.00 og 900.000 tilhørere. Væsentligt flere end Ronald Reagan og de to Bush’er, og på niveau med Bill Clinton indsættelse i 1993. På ingen måde en pr-katastrofe, men alt afhænger naturligvis af vinklen.

(Foto: EB.dk, 20. januar 2017)

(Barack Obamas indsættelse, 20. januar 2009; NBC Washington)

(Donald Trumps indsættelse, 20. januar 2017; TV2 News)

Tre citater fra indsættelsestalen.

“We will reinforce old alliances and form new ones and unite the civilized world against radical Islamic terrorism, which we will eradicate from the face of the Earth.”

“Do not allow anyone to tell you that it cannot be done. No challenge can match the heart and fight and spirit of America. We will not fail. Our country will thrive and prosper again.”

“It’s time to remember that old wisdom our soldiers will never forget, that whether we are black or brown or white, we all bleed the same red blood of patriots.”

Oploadet Kl. 00:39 af Kim Møller — Direkte link60 kommentarer


20. januar 2017

Modkraft-freelancer problematiserer højremedier: “…folk på Facebook… læser det som journalistik”

Konstituerende chefredaktør for Berlingske Anna Libak kalder i en kommentar ‘De nationalkonservative’ for ‘vor tids revolutionære’, men når selv borgerlige dagblade lefler for selverklærede progressive, så er der intet galt i en ’stop and rewind’-tilgang. Den kan vanskeligt kaldes revolutionær – reaktionær er det rigtige ord.

Herunder lidt fra en artikel om Modkrafts lukning. Hvis højreorienterede holdningsmedier har gennemslagskraft, så skyldes det jo netop at de tager udgangspunkt i den konkrete virkelighed for dansken, ikke i humanistiske floskler eller socialistiske utopier. Fra Journalisten – Modkraft skal lukke efter 17 år.

“Det venstreorientede netmedie Modkraft skal lukke. Sådan lyder det fra Mediebureauet Monsun, som ejer Modkraft og har udgivet netmediet i 17 år. Modkraft.dk blev registreret helt tilbage i januar 2000. …

Laura Na Blankholm mener, at mediebilledet i Danmark for tiden præges af højreorienterede hjemmesider, der ikke er tilmeldt Pressenævnet.

Vi kan se en stor tilslutning til sites som Den Korte Avis, Newspeek og Uriasposten, som ikke er tilmeldt Pressenævnet. Men vi kan se, at folk på Facebook og andre steder læser det som journalistik. Samtidig ser vi en højredrejning på Christiansborg. Derfor mener jeg, at der vil mangle en journalistisk modvægt, hvis Modkraft lukker,’ siger Laura Na Blankholm.

Du nævner selv, at Den Korte Avis har stor gennemslagskraft. Kan fremtiden være at blive mere som Den Korte Avis?

“Jeg tror, det har været overvejet, om Modkraft blot skulle facilitere holdninger. Jeg synes, der er et stort potentiale i at være et journalistisk medie, som er tilmeldt Pressenævnet. …'”

(Rune Eltard Sørensen & Laura Na Blankholm til SIAD-demonstration, Søtorvet, 23. februar 2013)

Modkraft i overskrifter…

”Det er bare DU, som kan føle det, du føler’ – Skrøbelighed og queer-alliancer i SKAMs tredje sæson’ (17. januar 2017); ‘Ny bog: Derfor eksisterer slaveriet i bedste velgående i dag’ (30. december 2016); ‘Nye beviser på svigt i sydafrikansk vinindustri’ (23. november 2016); ‘Protest ved jobcenter: ‘Det er hér, alle ulykkerne sker” (28. oktober 2016); ‘Varmen fra den evigt brændende flamme – om bilafbrændingens kunst’ (26. september 2016); ‘Blokerede lufthavn i London: Derfor hænger Black Lives Matter og klimaaktivisme sammen’ (7. september 2016); ‘Vi talte med fire pantsamlere om at arbejde på Roskilde’ (2. juli 2016); ‘Massakren i Orlando var en amerikansk forbrydelse’ (23. juni 2016); ‘Hvid uvidenhed: om epistemisk racisme og social forandring’ (22. juni 2016); ‘Reebok dropper proisraelsk uafhængigheds-sko’ (12. maj 2016); ‘Tjek din privilegiediskurs’ (5. maj 2016); ‘Adopterede boykotter SFI-undersøgelse’ (30. marts 2016); ‘Marxistisk filosofs arkiv i Ungarn truet af lukning’ (15. marts 2016); ‘Antifascistisk Aktion: Undercover-agent har forrådt vores bevægelse’ (15. marts 2016); ‘Udstilling sætter fokus på de menneskelige konsekvenser af grænsekontrol’ (8. marts 2016); ‘Debattør: Köln-overgreb skaber feminationalisme’ (29. januar 2016)



19. januar 2017

Medieforsker finder Modkrafts lukning ‘begrædeligt’, da venstrefløjen er ‘dårligt udstyret med medier’

I en tid hvor ‘fake news’ er blevet synonymt med højreorienterede holdningsmedier, og bekæmpes på alle niveauer, så finder medieforsker omvendt Modkrafts lukning ‘begrædeligt’, da venstrefløjen – og jeg citerer – “… er dårligt udstyret med medier”. Vi taler om et organ, der i en årrække var ledet af AFA-grundlægger Martin Lindblom, et medie der lod nuværende AFA-leder Andreas Rasmussen dække ‘antifascisme’, og i øvrigt havde Rune Eltard-Sørensen som lønnet redaktør – mig bekendt, eneste dansker med to domme for politikeroverfald.

Artiklen fremhæver ‘perker-perle-sagen’, som værende et eksempel på hvorledes Modkraft gjorde en forskel. Modkraft breakede historien om en politimand der råbte ‘perker’, selvom redaktør Niels Fastrup senere måtte krybe til korset og erkende, at politimanden jo nok i virkeligheden brugte ordet ‘perle’. Det gør intet at den yderste venstrefløj har et talerør, men derfor behøves borgerlige Berlingske jo ikke ligefrem hylde venstreorienteret ‘fake news’. Fastrup, der tog ansvaret for fadæsen, dukkede op igen for et par år siden, denne gang som journalist for DR Nyheder. Hans chef var nyhedsredaktør Naja Nielsen, tidl. medlem af Danmarks Kommunistiske Ungdom, skolet i Moskva før Murens fald.

(Uriasposten, 2015: Journalist Niels Fastrup: Fra militante venstreradikale… til DR Nyheder)

Historien om et socialistisk medie der løb tør for andre folks penge, kan man læse på Berlingske – Venstrefløjen er blevet en stemme fattigere.

“Tager man sopranerne eller bas’erne ud af et kor, kommer der til at mangel noget. Man kan sagtens nyde harmonierne alligevel. Men sangen bliver fattigere. Sådan cirka definerer medieforsker på RUC, Michael Bruun Andersen konsekvensen af, at det venstreorienterede netmedie Modkraft tirsdag valgte at lukke per 1. februar efter 17 år. Mediebureauet Monsun, der står bag, har, trods 50.000 månedlige læsere, valgt ikke længere at bruge sit overskud på at drive netmediet med blandt andet to deltidsjournalister. Den frivillige arbejdskraft og ildsjæle som bloggere og debattører har også svigtet.

‘Hvis man har et ideal om et afbalanceret mediebillede, så er det af demokratiske grunde, begrædeligt, når der forsvinder medier i det hele taget og i særlig grad medier fra den fløj, som er dårligt udstyret med medier.’

Når det gælder deres egne medier, har venstrefløjen, i følge medieforsker Michael Bruun Andersen, altid haft problemer med økonomien og manglende annoncører. Og med tidsånden. … Michael Bruun Andersen, nævner i flæng: Socialistisk Dagblad og Socialistisk Weekend, der lukkede i 1982 og 1990. Samme år lukkede Land og Folk. Og selv Aktuelt og senere Det Fri Aktuelt måtte lukke i 2001 da fagbevægelsen ikke ville punge ud mere. Tilbage på den rene venstrefløj står kun det kommunistiske Dagbladet Arbejderen og enkelte blogbaserede holdnings sites.

»’I dag har vi et mediebillede, der læner sig kraftigt mod højrefløjen,’ siger Michael Bruun Andersen.

‘Højreorienterede netportaler som Snaphanen og Den Korte Avis ser også ud til at klare sig udmærket. …'”



18. januar 2017

Berlin: Video fjernet fra mindesmærke efter kritik fra normhader – Lyngvild er ven med Pia Kjærsgaard

Bizarre Ulrik Frost blev landskendt, da han medvirkede i en dokumentar på DR3, og opmærksomheden skal naturligvis fejres med queer-sektens yndlingsbeskæftigelse: Kampen mod normer, kampen mod ‘racisme’. Fra TV2.dk.

“I mindesmærket, der hedder Homo-Denkmal, indgik en video lavet i 2008 af fiminstruktøren Thomas Vinterberg, hvor Jim Lyngvild kysser en anden mand. Men efter Ulrik Frost tippede det tyske homomagasin Siegessäule.de om, at Lyngvild efter hans opfattelse havde homofobiske og racistiske holdninger, og desuden var venner med Pia Kjærsgaard, blev det besluttet at fjerne videoen fra mindesmærket.

– Jeg synes, homofobiske holdninger skal bekæmpes, og hver gang vi møder dem, skal vi gå i clinch med dem, sagde Ulrik Frost om baggrunden for, at han havde tippet bladet om Lyngvild, som ifølge ham har udtalt sig ‘homofobisk, sexistisk og racistisk’.”

(Ulrik Frost, normhadende queer-aktivist; Mere: Siegessaeule.de)

Oploadet Kl. 16:19 af Kim Møller — Direkte link20 kommentarer

‘EU Mythbuster’ Jon Kyst var i sin ungdom ‘a vociferously active pit bull for the Communist party’

Jeg har tidligere fortalt, at Iben Tranholm er kommet på en EU-liste over russisk propaganda, fordi hun skrev et islamkritisk indlæg på Russia Insider. Organet hedder East Stratcom, har ni ansatte og hører under udenrigschef Federica ‘Islam belongs in Europe‘ Mogherini. Eneste dansker i organet er Jon Kyst, der for år tilbage havde en blog på Jyllands-Posten, hvor han eksempelvis associerede Pia Kjærsgaard med begrebet ’stemningsskaber’. Hun og ligesindede legitimerede vold. Et nærmest parodisk opgør med retsstatens skelnen mellem holdning og handling.

Jon Kyst var i unge år medlem af Danmarks Kommunistiske Ungdom, og sindelaget fornægter sig ikke. Herunder lidt fra et venligsindet blogindlæg på
Kierkegaard In Me fra 2010 med titlen ‘Employee No. 725‘. Jon Kyst var kommunistisk hardhitter, og kæmper nu for et multikulturelt EU med ‘det bedste fra Stalin’.

“I am speaking of course of Jon Kyst. … We were walking out of the Moscow Modern Art Museum, and Jon was absently flipping through his wallet. One of the girls spotted his DIS portrait and cooed. ‘Jon, you look so good in that one!’

‘Yes… yes… I do.” He bared his teeth in nostalgia. ‘Which is good, because once you are in DIS you are a member of its family forever.’
I sensed an opportunity. ‘How’s that, Jon?’

‘Well, for one thing they give each employee a number when they hire you. The numbers ascend in the order of when you joined—which is exactly the way the Nazis did it,’ he added meaningfully.

”You know that’s the second time in two days you compared DIS to totalitarianism.’ He giggled. ‘What did I say yesterday?’ ‘That the director of DIS needs to be ”like Stalin, but in a good way.”

[…]

We neared the Church of the Transfiguration that Easter Monday night. Jon sighed to himself in satisfaction. ‘This is my favorite church,’ he muttered. ‘Why?’ He wasn’t expecting that. ‘Because… it’s beautiful. The chorus is fantastic. The icons are wonderful.’ But I had caught him this time. It was a secular answer, which I had expected, but all the same I placed that missing piece into my Jon-puzzle with newfound certainty. Jon had revealed his active churchgoing as a child, presumably under his parents’ watchful gaze. I knew that he had been married at Copenhagen City Hall, a pointedly un-‘beautiful”’ locale. And I knew that in his youth he had been a vociferously active pit bull for the Communist party, Danish and Soviet alike. This church detail was helping things come together.”

(Collage: ‘EU-mythbuster’ Jon Kyst & EU-udenrigschef Federica Mogherini)



17. januar 2017

Venstreradikale Modkraft lukker 1. februar 2017

Modkraft var en forgrening af Mediesyndikatet Monsun, der selv opstod på ruinerne af Socialisten Weekend. Her har AFA-ledere såsom Martin Lindblom og Andreas Rasmussen slået sine folder, men nu er det slut, hvis artiklen står til troende. Fra Modkraft.dk – Modkraft står over for lukning: Mediebureauet Monsun stopper økonomisk støtte

“Selvom Modkraft fortsat tiltrækker tusindvis af læsere, har Modkrafts ejere, Mediebureauet Monsun, valgt ikke længere at bruge dets overskud på at drive Modkraft og har modvilligt besluttet at lukke Modkraft efter 17 år.

En af grundene er blandt andet, at mediestøtten, som Modkraft har modtaget de sidste tre år, er faldet drastisk. Mediestøttepuljen tilføres ikke flere penge, men ansøgerne bliver flere.

‘Det er med blødende hjerte, men det er den beslutning, der er taget af Monsuns medarbejdere. Så med mindre der falder penge og de helt rigtige mennesker ned fra himlen til at drive projektet videre, må Modkraft lukke i meget nær fremtid’, skriver ledelsen og tilføjer, at det vil ske omkring 1. februar 2017.”

(‘T minus three days’)

Oploadet Kl. 01:48 af Kim Møller — Direkte link17 kommentarer
Arkiveret under:

JP portrætterer 40-årige Rosenkrantz-Theil: ‘Aktivist’ med ‘politisk tæft og klar politisk kommunikation’

Hyldestartikel til Pernille Rosenkrantz-Theil set i Jyllands-Posten. Det fortælles eufemisk, at hun som ung var ‘aktivist’, men intet konkret om Antifascistisk Aktion eller revolutionære idealer i den nære fortid. Fra 40 år tirsdag: Jeg har ikke en skid at undskylde (ikke online).

Aktivist, stemmesluger, dilemmaknuser og partihopper. Pernille Rosenkrantz-Theil (S) har nået en masse i sine første 40 år – men hun har også været hurtigt i gang.

Allerede som 22-årig blev hun vikar i Folketinget, og et par år efter fik hun fast sæde i magtens centrum. Hurtigt blev hun set som den stærke profil hos Enhedslisten – med politisk tæft og klar politisk kommunikation.

Også da der små 10 år senere blev kastet med maling i Folketinget, spillede Rosenkrantz-Theil en rolle. Hun havde lukket de overfaldsmænd ind, som angreb statsminister Anders Fogh Rasmussen og udenrigsminister Per Stig Møller med rød maling – som symbol på bombningen af civile i Irak-krigen – og hun var efterfølgende, selv om hun afviste at have kendt til sine gæsters planer, klar til at tage et moralsk medansvar for overfaldene. …

Aktionen fik nyt liv, da Rosenkrantz-Theil sprang ud som socialdemokrat. Ville hun mon nu tage afstand fra maling-angrebet? Svaret var nej.

‘Jeg har ikke en skid at undskylde,’ sagde hun til Politiken…



14. januar 2017

“… nogle gange kan det godt være lidt som at sidde på en efterskole og lytte til ungdomshusparoler.”

Jeg har lidt travlt i dag, men jeg skal nok give vandrehistorien ‘Trump hånede handikappet i tale’, en selvstændig post en af dagene. Interessant artikel i Dagbladet Information, der med udgangspunkt i Meryl Streeps bandbulle mod Donald Trump, går kritisk til venstreorienterede kunstnere – ‘At diskutere politik med en kunstner kan ofte føles som at tale med et syvårigt barn’.

“Med dirrende stemme og stor patos satte den amerikanske skuespiller Meryl Streep søndag aften ord på en følelse af afmagt, som deles af mange amerikanere for tiden. … For alle, der mener, at kunstnere stadig har en rolle at spille i den politiske debat, fremstod Meryl Streep søndag aften som et bekræftende eksempel. …

De dage, hvor Medina siger, at Inger Støjberg (V) ‘får alle i Danmark til at se grimme ud’, hvor Thomas Vinterberg siger, at han ’skammer’ sig over at være dansk, hvor MØ synger ‘Fuck Pia K. Grådige gris. Du lugter af pis’, hvor Line Knutzon siger, at Dansk Folkepartis vælgere er ’så dumme’, at hun ikke længere vil ’sidde i stue med dem’, og hvor Raske Penge fortæller os, at ‘nogle hader mennesker uden at have mødt dem.’ Det er hverdagene, der er flest af – i hvert fald hvis man spørger Mark Thorsen, der arbejder som politisk rådgiver for integrationsminister Inger Støjberg. Når kunstnere blander sig i den offentlige debat, mener han, er det alt for ofte rødt og tamt og ulidelig forudsigeligt, og i radioprogrammet Kampagnesporet på Radio24syv gik han for nylig så vidt som til at sammenligne politisk indignerede kunstnere med små børn.

‘Mange kunstnere – når de bliver politiske – har en tendens til at være det på en lidt ensidig facon, hvor de giver udtryk for nogle meget klare sympatier: at man er for lighed, imod krig eller for retfærdighed – uden rigtig at argumentere. Det kan godt være, undskyld mig, lidt som at have en politisk debat med en 7-årig, når visse kunstnere engagerer sig politisk.‘. …

René Fredensborg er vært på debatprogrammet René ord for pengene på Radio24syv, som har det erklærede mål at få kunstnere til at blande sig mere i den politiske debat. … Han er imidlertid ikke helt uforstående overfor kritikken af kunstnernes politiske forudsigelighed: »Jeg kan godt forstå, hvad Mark Thorsen siger, selvom jeg tror, at han mener ‘ teenagere’ frem for ‘ 7-årige’.

Men nogle gange kan det godt være lidt som at sidde på en efterskole og lytte til ungdomshusparoler,’ medgiver han.”

(Meryl Streep takker for Golden Globe-pris, og basher Donald Trump, 8. januar 2017; Foto: Youtube)

Oploadet Kl. 12:38 af Kim Møller — Direkte link30 kommentarer
Arkiveret under:
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper