23. april 2014

Venstreradikale planlægger 1.maj-mødeterror mod socialdemokratisk statsminister: ‘Overdøv Helle’…

Det er selvfølgelig godt, at medierne problematiserer politisk chikane, men det er altså eufemisk at kalde dedikerede revolutionære for ‘venstreorienterede aktivister’. Selv Jyllands-Posten kalder talsmand Lasse Skou Lindstad for ‘studerende på statskundskab’, men han er altså venstreradikal anarkist, og hans kamp er ikke blot er rettet mod en regering der ikke rød nok, men til den enhver tid siddende – ‘No god, no country, no master’, som man kan læse på hans Facebook-profil.

Aktivisten der vil tage en megafon med er identisk med Kim ‘Rebel’ Stevnsborg, der er aktiv i Internationale Socialister o.l. Ser man nærmere på Facebook-gruppen, vælter det frem med gamle kendinge: Markus ‘Karmus’ Lund (dømt for chikane af Helle Thorning, under et 1. maj-arrangement sidste år), Mickey Duvander Ølholm (der antastede Rasmus Jarlov ved en Dong-demo for et par måneder siden), Erik Storrud (17 anholdelser, fire fængslinger, eks), og rub og stub fra den anti-parlamentariske venstrefløj, herunder eksempelvis Daniel Rask (Socialistisk Ungdomsfront mv.), Rasmus Underbjerg Pinnerup (Libertære Socialister), Jesper Juul Mikkelsen (Internationale Socialister) samt Enhedslistens yderste venstrefløj, herunder eksempelvis Mille Stockner.

Fra Jyllands-Posten – Aktivister vil overdøve Thorning 1. maj.

“800 fløjter skal forhindre statsminister i at tale i Fælledparken, siger aktivister. Medbring gerne høreværn.

Sådan lyder opfordringen fra en ukendt venstreorienteret aktivistgruppe, der planlægger at overdøve statsminister Helle Thorning-Schmidts tale den 1. maj i Fælledparken med over 800 fløjter. …

Vi er der for at overdøve Helle Thornings tale. Det er derfor ikke nødvendigt at kaste ting mod scenen eller indlade sig på slagsmål. Hvis regeringstro partisoldater provokerer, opfordrer vi til at forsøge at undgå vold og fløjte videre,’ skriver gruppen, der angiveligt har en talsmand ved navn Lise Nielsen. …

Flere skriver på Facebook-siden, at de støtter arrangementet 1. maj. Og én lover sågar at medbringe en ‘Eco Blast Pro Heavy Duty’-megafon, der kan levere 115 db støj i flere minutter.

(Kim ‘Rebel’ Stevnsborg i Overdøv Helle-gruppen, 20. april 2014; Se evt. tidl. post)

“Jeg vil gerne opfordre alle, der – som mig – holder af 1. maj til at tage afstand fra det her, og i stedet holde fast i, at 1. maj er en dag, hvor vi har politiske diskussioner. Og at vi husker på, at der er mange ting, der samler os, og dermed adskiller os fra dem, der ikke fejrer 1. maj.” (Maja Panduro, Socialdemokraterne; JP, 22. april 2014)



22. april 2014

Gladsaxe: SF og Enhedslisten giver ‘ytringsfrihedspris’ til journalist, der vil lukke munden på kritikere…

Det siger en del om venstrefløjen, at man vælger at give en ‘ytringsfrihedspris’ til en mand, der er gået rettens vej for at lukke munden på en af sine kritikere, historieprofessor Bent Jensen. Officielt får han prisen for “sit arbejde for at afdække rustningskampløbet under den kolde krig og for retten til at bedrive kritisk journalistik”, og han har ifølge Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten i Gladsaxe brugt “ytringsfriheden på et væsentligt felt med risiko for personlige omkostninger”. Prisen er tidligere gået til Bedsteforældre for Asyl

(Gladsaxebladet, 22. april 2014, s. 29)

Oploadet Kl. 15:01 af Kim Møller — Direkte link11 kommentarer

Dansk Journalistforbund hylder venstreradikale Jan Guillou på Journalisternes Fagfestival 2014

God kommentar af Bent Blüdnikow i Berlingske.

Jan Guillou: KGB-agent

Den svenske succesforfatter og debattør Jan Guillou kommer til København i november for at deltage i journalisternes fagfestival. Det kunne redaktøren af journalisternes fagblad, Øjvind Hesselager, fortælle på fagbladets hjemmeside. Og han berettede stolt, at han for 14 år siden havde interviewet samme Jan Guillou.

Jan Guillou blev kendt i begyndelsen af 1970erne, da han afslørede, at den militære efterretningstjeneste samarbejdede med en privat organisation om udspionering af den radikale svenske venstrefløj. Siden blev Jan Guillou en kendt krimiforfatter og han er elsket af den svenske medieverden, hvor han spiller en stor rolle som opinionsmager. I 2009 udgav han sin selvbiografi, ‘Ordets makt och vanmakt’, men han glemte at skrive, at han fra 1967 til ind i 1970erne havde været betalt agent for den sovjetiske efterretningstjeneste, KGB, og havde haft en række møder med sin sovjetiske føringsofficer.

Da dette på grund af ihærdige journalister kom frem i 2009, nægtede Guillou først, men indrømmede derpå delvist, fordi dokumentation blev lagt frem. Han måtte derpå omskrive dele af sin erindringsbog, men han har ellers på intet tidspunkt vist nogen anger eller ændret sine venstreradikale holdninger.

Jeg gjorde Øjvind Hesselager opmærksom på dette forhold og bad ham om, at Journalisten tog sagen op, så danske journalister ikke troede, at Jan Guillou var en helt. Nej, tværtimod havde han været med til at støtte det totalitære sovjetiske system og styrke undertrykkelsen i sovjetsamfundet. Øjvind Hesselager svarede, at det havde han ingen interesse i, men jeg var velkommen til at skrive et læserbrev. Jeg svarede, at hvis Jan Guillou havde haft samarbejde med det racistiske Sydafrika eller Pinochets Chile, så havde man aldrig inviteret ham til journalisternes fagfestival og at det var et problem, at en venstrefascist kunne optræde blandt journalister, der ellers skulle hylde demokrati.

Sagen illustrerer et journalistisk problem. Mens størstedelen af befolkningen nu ved, at kommunismen var en omfattende tragedie (og stadig er det), der kostede millioner af menneskeliv og truede den vestlige verden, så er disse kendsgerninger kun sporadisk trængt igennem hos danske journalister. Her er en højreradikal sympatisør altid en bedre historie end en venstreradikal medløber. I dansk presse stilles der kun sjældent spørgsmål til tidligere støtter af kommunistiske rædselsregimer og venstreradikalt vanvid, og det har vi set nylige eksempler på med musikere som Niels Skousen og Annisette Koppel.

Øjvind Hesselager kan stadig nå at lave journalistik på sagen om Jan Guillou, men jeg tvivler stærkt på, at det vil ske.

(Foto fra Tommy Hanssons Blogg)



20. april 2014

Mere rød chikane i Århus – Racismefri by faciliterer angreb på lovligt anmeldt DNF-demo i København

Den røde chikane fortsætter. Herunder en række billeder taget ved højreorienterets privatadresse i Viby. Den yderste venstrefløj mobiliserer i disse måneder, og det skulle undre mig, hvis det ikke ender med voldelige overfald. Radikalisering er både middel og mål.

Den 10. maj har Racismefri by arrangeret en demonstration mod en DNF-markering mod moskeer. Begge på Christiansborg Slotsplads. Racismefri by-demonstrationen slutter en halv time tidligere før DNF’s begynder, og som man kan læse mellem linjerne på Facebook, så er det planlagte angreb på DNF’erne nøje koordineret med arrangørerne, der umiddelbart ser ud til at have base i Enhedslisten og Internationale Socialister.

Samuel Pollas: Jeg har alt mulig respekt for Racismefri by og alt hvad de gør af fede ting men jeg syntes at det er en smule halvhjertet at sige at vi demonstrerer fordi at DNF ikke skal have gaden og så slutte en time før nazierne starter og lade dem få gaden for sig selv… Bliv ude, lad dem ikke sprede deres hadefulde lort!

Sune Rock: Kampen mod fascisme er mangfoldig. At markere at man er i mod fascisme ved at gå på gaden under overstående parole, og på den måde samle og give alle københavnere en mulighed for en stemme på en dag hvor DNF vil markere sig er stærkt. At der formentligt er andre i denne skønne by, der føler sig trygge ved et andet konfliktniveau end det dette arrangement repræsenterer, der også vil byde fascisterne imod er der jo også plads til. Det vigtigste er at vi giver plads til og respekterer hinanden.

Nogle dage inden afholdes Antifascistisk 1. maj. Blandt arrangørerne er Antifascistisk Aktion og Enhedslistens samarbejdspartner Socialistisk Ungdomsfront.

Hærværket fandt sted natten til Skærtorsdag. Facaden er renset siden sidst, ser det ud til.

Oploadet Kl. 09:25 af Kim Møller — Direkte link25 kommentarer


17. april 2014

Debat om politivold: Autonome Storrud som sandhedsvidne, blev forvekslet med ‘ballademagertype’…

Debatten om politivold fortsætter med udgangspunkt i hændelsen med den lamme venstreradikale, og tirsdagens Radio24syv var næsten en surrealistisk oplevelse. Nogenlunde i orden var indslaget i Reporterne, der gav taletid til Lisbeth Bryhl fra DKP-forgreningen ‘Forældre mod politibrutalitet’. Hun ville have flere betjente i ligeværdig respektfuld dialog med lokalbefolkningen. Fulde autonome og ædru arabere, forstås.

Lisbeth Bryhl, Forældre mod politibrutalitet: … rigtig mange borgere på Nørrebro, føler sig, og dem tør jeg godt tale på vegne af, jeg kender forskellige typer borgere fra mange grupperinger herinde på Indre Nørrebro. Der er mange som både oplever chikane, oplever vold, og derfor er det rigtigt vigtigt, at man som betjent forstår, at man skal fortjene det (respekt), men får det ikke hvis man… Det handler om dialog. … Det er altså lovligt at filme, det er ikke ulovligt. … Man skal ikke gribe ind overfor borgere, fordi man synes de er irriterende. … Jeg vil ikke tale på vegne af Jesper, det gør han så fint selv. … Der skal være noget proportionalitet i det… Alt har en årsag

Senere på dagen blev det til en mere overordnet debat om identifikation af politibetjente, og her gik det helt galt for det pseudo-borgerlige alternativ til venstreorienterede P1. Først kan man høre sytten gange anholdte ‘Erik’, fortælle at han blev forvekslet med en ‘ballademagertype’ da han besøgte en ven på Christiania under COP15. På Christiania huserede eksempelvis Storruds Klima-X-ven Daniel Holst Petersen, senere dømt for brandattentat mod Politiskolen, som en del af Brandstifterbanden. Herefter videre til de autonomes hof-advokat Knud Foldschack, der også mente det vil være godt at kunne identificere betjente.

At såvel Storrud og Foldschack er til venstre for Enhedslisten, der ønsker politiet afskaffet, fremgår ikke af indslaget, men hører vel i høj grad med til historien. Det svarer lidt til at spørge Hells Angeles og Bandidos om de føler sig krænket af rockerlove.

Her lidt fra dialogen i Efter otte.

Signe Frederikke Pedersen, Radio24syv: Der dukker for tiden nogle sager op der involverer vores ordensmagt. Senest er der et videoklip af en betjent på Nørrebro, begyndt at florere i den offentlige debat. Betjenten kommer i et ret voldsomt skænderi med den her lamme mand i kørestol, og episoden er blevet filmet af en af de forbipasserende på Blågårdsplads, hvor det altså fandt sted torsdag nat. Uenigheden diskuterede for et stykke tid siden danske gadebetjentes identifikationsnumre, om hvorvidt det er en god ide at nummere vores betjente, så man efterfølgende vil kunne klage helt specifikt omkring en bestemt episode. Allerførst skal vi høre Erik fortælle, om et ubehageligt møde med politiet, som han senere ikke har kunne klage over. Fordi det lige nu er sådan, at betjentene ikke bærer ID-numre synligt.

Erik Storrud, BZ-veteran: … det var under klima-topmødet i København i 2009, at jeg var ude på Christiania for at møde en ven. Og der opdager vi så, at der er noget ballade under opsejling, mig og min ven, og vi tænker, at det nok er smartere at vi flytter vores aftale til hjemme hos mig i stedet for, hjemme hos ham, fordi der var klimatopmøde og stemningen var lidt spændt, så vi besluttede os for at gå væk, og da vi ser at der er nogle ballademagere der er på vej ned mod Christianias hovedindgang, så tænker vi, at det smarteste er at gå hjem ad Christianias vold, bagom langs med søen, ud til Amager. Mens vi går der på volden, på det mørkeste sted, der møder vi tolv civilbetjente, som går igang med at identificere os, og kigge i vores tasker, arresterer os. Der samarbejder vi fuldstændig. I det sekund, at ham betjenten, ser at jeg i tasken har en masse løbesedler… I det sekunder han ser at jeg har løbesedler… så skubber han mig hårdt i brystet, så jeg vælter bagover ned i en busk. Og står over mig, og råber at han ikke er bange for at smadre mig, fordi han ved godt, at jeg er en ballademagertype.

Radio24syv-vært: Hvad har han forvekslet dig med? Tror han du er en voldelig aktivist? Eller hvad handlede det om?

Erik Storrud: Det tror jeg, at han tror…

Radio24syv-vært: En veluddannet ung mand som dig selv, finder sig jo ikke i sådan noget her, vel. Du klager vel over det…

[...]

Radio24syv-vært: Knuds Foldschack er advokat, og han er også meget positivt stemt overfor nummerering af politibetjente.

Knud Foldschack, Ungdomshus-advokat: Jeg er utrolig glad for, at man nu endelig, desværre flere år for sent, får taget den rigtige beslutning om at kunne identificere politibetjentene. … det er godt for retssikkerheden.

DR Nyheder har en bedre video fra en anden vinkel. Her ser man tydeligt, at Jesper Bertelsen, efter at have råbt og skreget af betjentene uden at få en reaktion, kører tættere på, og herefter indleder nærkontakt med den betjent han nu sagsøger for politivold. Den hævede arm der rører betjenten ses akkurat på det forstørrede screencap.

(DR Online, 14. april 2014: Her efterlader betjent en handicappet mand på gaden)

Sammenhold forløbet med Ekstra Bladets sandhedsvidne ‘Salwa’. Hun taler ikke ganske enkelt ikke sandt.

“Ifølge kvinden løb betjenten efterfølgende hen til Jesper Bertelsen, der sad i kørestolen.

- Men betjenten rev ham ned fra kørestolen. Jeg havde aldrig troet, at en betjent kunne finde på sådan noget, fortæller Salwa, som løb direkte over mod Jesper for at hjælpe ham.

- Det var meget voldsomt, og alle i området var i totalt chok, fortæller Salwa.

Hun prøvede sammen med nogle andre at rejse kørestolen op, men fik strenge ordrer fra politiet til at lade den ligge.



16. april 2014

Sverige: Journalisten.se lod DI-fotograf fortælle om venstreradikale overfald, forarger kulturskribenter

Selvom Sverige jo sådan set formelt er et liberalt demokrati, så har det alligevel klare konturer af det autoritære, som vi normalt forbinder med østlande, herunder i særdeleshed Putins Rusland. Systemkritikere får lov til at leve, men så heller ikke så meget mere. Ingen racister i vores gade, og ingen dialog med indvandringsmodstandere.

For et par dage bragte Journalisten.se et interview med Roger Sahlström, der som fotograf for Dispatch International er blevet overfaldet fire gange af venstreradikale i forbindelse med sin dækning af den yderste venstrefløj. “De slår ihjäl dig om du visar dig”, lyder det fra politiet, og den slags er naturligvis interessant for journalisternes fagblad.

Artiklen har interessante oplysninger, men indledes med rutinemæssig shaming. Dispatch International er ‘kontroversiell’, har ‘koppling’ til Trykkefrihedsselskabet, som ‘ofta’ beskrives som fremmedfjendsk. DI producerer racistiske artikler, fortæller chefredaktøren i et tilhørende leder.

Selvom Sahlström er blevet overfaldet fire gange, så er der ingen sympati at hente blandt de toneangivende medier, der kritiserer Journalisten for overhovedet at have givet ham taletid.

(Roger Sahlström mfl. hænges ud af ‘antifascist’, 22. april 2013; Victor Pressfeldt)

To reaktioner på interviewet. Begge fra Aftonbladet.

“Intervjun är mer än följsam… Det han sysslar med under demonstrationerna han pratar om är inte journalistik, det är en form av hotfull åsiktsregistrering. … Bara för att man fotograferar, är man inte fotograf. Bara för att man skriver i en nättidning, är man inte journalist.” (Åsa Linderborg, Aftonbladet Kultur, 15. april: När rasister blir journalister

“Först intervjuade tidningen Journalisten en ökänd rasist, som kartlägger meningsmotståndare vid demonstrationer med sin kamera, och försökte lura i läsarna att han egentligen är fotograf i journalistisk mening. Sedan viftade Journalistens chefredaktör Helena Giertta bort den högst berättigade kritiken mot intervjun genom att ta till stora ord om yttrandefrihet, vilket strängt taget inte hade med saken att göra. … ‘fotografen’ som uppståndelsen handlar om, är medarbetare på Dispatch international. … Dispatch international är dock inte en journalistisk sajt utan en sajt som drivs av hat. Hat mot muslimer, feminister och ‘PK-journalister’.” (Oisín Cantwell, Aftonbladet Kultur, 16. april 2014: “Så skulle ingen riktig journalist skriva”

Ingen af de citerede kommenterer overfaldene på Sahlström, der tilhører en snæver kreds der satser hele butikken og står frem med navns nævnelse. Nogenlunde samtidig kan man læse følgende i de svenske medier – Miljöpartiet vill förbjuda anonyma bloggar. Anonyme bloggere skal frem i lyset, og holdes ansvarlige…

– Den som ansvarar för en blogg kan inte vara anonym. Det måste finnas någon att vända sig till som tar ansvar för att stänga av personer som använder sajter för att begå brott. Det tycker vi är ett grundläggande krav, säger Miljöpartiets språkrör Åsa Romson.

Miljöpartiet vill ändra lagen för att stoppa näthatet. … För att komma åt näthatarna vill Miljöpartietet också att lagen ska omfatta förtal. Om det blir kontoinnehavarens skyldighet att plocka bort förtalande inlägg kan hen inte vara anonym.”



15. april 2014

Tidligere autonom konfronterede betjente, og slap dårligt fra det: “… vil nu lægge sag an for politivold”

Når en politimand vælter en kørestol med en handikappet mand, er det ‘gefundenes Fressen’ for medierne, men sagen er relativt udramatisk. Den handikappede vælger at konfrontere politiet, der opstår håndgemæng, og selvom der muligvis foreligger en uhensigtsmæssig optrapning fra betjentens side, så er det ikke politivold. Det ligner nærmere en overtrædelse ordensbekendtgørelsen.

Det er værd at nævne, at Jesper Bertelsen har været fast gæst i Ungdomshuset siden teenageårene, og tilbage i 2001 tog med Antifascistisk Aktion til Gøteborg for at demonstrere under EU-topmødet. Sammen med seks andre danskere blev han anholdt for at have kastet med brosten, og fik seks måneders fængsel for deltagelse i gadeoptøjer. På anholdelsestidspunktet var han maskeret, og i besiddelse af en skruetrækker (bruges til at lirke brosten op med). Han har deltaget i flere internationale demonstrationer, og den omtalte faldulykke der gjorde ham lam skete på Ungdomshusets tag, halvandet år før rydningen.

Fra Politiken – Jesper er lam i benene: Det var ydmygende, at betjenten væltede mig.

“Jesper Bertelsen følte sig groft ydmyget af den politibetjent, der væltede ham ud af hans kørestol og efterlod ham liggende på brostenene på Blågårds Plads. Det fortæller den 32-årige mand i et interview med Politiken om den episode, der udspillede sig på indre Nørrebro i København ved midnatstid natten mellem torsdag og fredag i sidste uge. Jesper Bertelsen, der har været lam fra livet og ned siden en faldulykke for otte år siden, råbte fra sin kørestol en række ukvemsord efter politiet, der havde anholdt hans ven. …

Jesper Bertelsen fortæller, at han i torsdags spillede billard – skomager – med en kammerat på værtshuset Dilligencen i Korsgade tæt ved Blågårds Plads. De fik nogle øl, og omkring midnat forlod de værtshuset og bevægede sig ad Blågårdsgade op mod Blågårds Plads, som de skulle forbi for at komme hjem. …

Jeg har ikke de bedste erfaringer med politiet. Der ligger noget gammelt nag. Så der røg lige en langefinger i vejret i retning af polltibilen. Jeg gav dem en fuckfinger. …’, fortæller Jesper Bertelsen. …

Jesper Bertelsen fortæller, at han råbte af politiet, fordi han mente, at betjentene overreagerede ved at anholde en mand for en fuckfinger. Oven i købet var det Jesper Bertelsen og ikke hans ven, der havde givet politibilen langemanden. Han erkender at have råbt en del grimme ting efter betjentene, hvilket videoen også dokumenterer. Han kaldte dem ‘tumper’ og ‘fucking lortestrømere’ i ‘jeres forpulede dumme uniform’.

‘Så kom den ene betjent gående hen imod mig og skubbede mig ud af stolen og ned på jorden. Jeg greb fat i hans jakke eller trøje, da jeg faldt, for at undgå at falde hårdt ned’, fortæller Jesper Bertelsen. …

Han har taget kontakt til en advokat og vil lægge sag an for politivold.

(Jesper Bertelsen og betjent i håndgemæng; Politiken TV)

“Det er Blågårds Plads. Der er set værre ting end en mand, der giver politiet en fuckfinger. Betjente i det område skal kunne håndtere den slags i stedet for at overreagere på den måde.” (Jesper Bertelsen)

Oploadet Kl. 05:59 af Kim Møller — Direkte link70 kommentarer


14. april 2014

Perifær højreradikal skiftede side, og fik ekspertkasket – Højtstående imam blev demokrat, og foragtet

Sidste år skrev Eva Agnete Selsing, at de danske medier stort set aldrig bedriver kritik fra højre. Socialisterne kritiseres for ikke at være venstreorienterede nok, men borgerlige kritiseres aldrig for ikke at være tilstrækkelig højreorienterede. Det er nemt at finde eksempler. Herunder en sammenligning af mediernes modtagelse af Charlotte Johannsens ‘Forklædt som nazist’ (2010) og Ahmed Akkaris ‘Mit farvel til islamismen’ (2014). Medierne var ukritiske i forhold til det venstreradikale mediestunt, men omvendt, yderst kritiske og motivforskende i forhold til Ahmed Akarri, der har fået dødstrusler, og de næste mange år må leve skjult.

(Charlotte Johannsens bog, oktober 2010 – Ahmed Akkaris bog, april 2014)

Charlotte Johannsen & Forklædt som nazist (2010)

Tilbage i 2010 blev Charlotte Johannsen landskendt for bogen ‘Forklædt som nazist’, hvor hun med udgangspunkt i egne erfaringer beskrev det højreradikale miljø i Århus. Bogen kom få måneder efter PET’s razzia mod venstreradikale Redox, og var tydeligvis et forsøg på at tale nazismen op, vinde fløjkampen i medierne, sekunderet af venstreradikale kredse. Det er siden bekræftet fra flere sider.

Charlotte Johannsen var aldrig rigtig en del af White Pride, blot ven med enkeltpersoner i kredsen i nogle måneder, og selvom hun i bogen beskriver flere voldelige episoder, så kan intet efterprøves. I de tilfælde hvor sagen konkret kan genfindes, er den væsensforskellig fra hendes udlægning. Blandt de mange anekdotiske afsløringer er blandt andet det, at en række højreorienterede teenagere sang om navngiven venstreradikal ved et privat selskab.

Selvom alle alarmklokker i journalistisk henseende burde ringe, så fik den fuld skrue i medierne. Hun var nu pludselig ekspert i højreradikalisme, fik taletid i TV-avisen, og længere interviews i de fleste større danske dagblade. Danmark havde tilsyneladende et kæmpeproblem med voldelige nazister.

Hun flyttede til Sverige, blev et etableret navn i et venstreradikalt miljø med flere militante grupperinger, der blandt andet plejer omgang med den danske AFA-leder A.R., som selv interviewede hende i bogprojektets tidlige fase, nogle år tidligere. Ingen overraskelser her.

Ahmed Akkari & Min afsked med islamismen (2014)

Ahmed Akkaris biografi udkom i sidste uge, og den giver et detaljeret portræt af en af islams mest centrale skikkelser i Danmark. Som talsmand for 27 islamiske organisationer, var han med til at skabe det nogen betegner som efterkrigstidens største krise i Danmark. Bogen er journalistisk behandlet, og spækket med oplysninger, der siden er blevet bekræftet fra anden side.

Blandt bogens afsløringer er alt fra svindel med offentlige midler, parallelt retsvæsen i muslimske ghettoer til konkrete møder med alt fra SF’ere, radikale og talsmænd for islamiske terrororganisationer. Afsløringer der giver et helt nyt syn på Mohammedsagen.

Med denne på mange måder enestående bog, skulle man tro Ahmed Akkari (i lighed med Charlotte Johannsen), nu kunne bruges af medierne som ekspert i islamisme. Det er på ingen måde sket, tværtimod. De samme medier der hyldede Charlotte Johannsen, udtrykker nu åbenlys foragt for Ahmed Akkari.

(Charlotte Johansen som ekspert i TV-avisen, 24. oktober 2010; Uriasposten: I, II)

Herunder en række reaktioner, der understreger det forhold, at de danske medier ser verden i et kulturelt perspektiv. Gøder man jorden for multikultur, så er man per definition troværdig. Fortryder man som Akkari sin kamp mod Danmark, så skaber man fordomme om muslimer, og er hermed utroværdig. Man græmmes.

Er medierne med til at stigmatisere en hel gruppe mennesker på grund af en mands ord…” (Presselogen, TV2 News)

“Jeg har ikke set, hvad der står i bogen, og jeg agter heller ikke at kommentere på den. Jeg tvivler på, at han nu giver den fulde sandhed… Jeg har på ingen måder tænkt mig at sige undskyld eller kommentere på bogen.” (Uffe Ellemann-Jensen, Venstre; BT, 5. april 2014)

“Og selv om den ikke føjer så meget nyt til det, vi allerede ved om de islamistiske miljøer i Danmark…” (Lars Erslev Andersen, forsker; Politiken, 8. april 2014)

“Jeg synes det er ærgeligt for de andre, som nu bliver klassificeret i forhold til Akkaris bekendelse, han kørte et dobbeltspil… Han er ikke den første, og han bliver ikke den sidste i min tilværelse der skuffer mig. … I modsætning til de mange andre agtværdige imamer, som jeg taler om, som han nu har trukket med ned i sølet, som nu igen bliver gjort til genstand for de her kollektive fordomme, som jo er svære at hamle op med. Dem skylder han en undskyldning. … det er meget ærgeligt, at Akkari nu får så meget airtime, fordi han spiller lige ind i nogle grupperingers fordomme “ (Hans Jørgen Bonnichsen, tidligere PET-chef; Rushys roulette, Radio24syv, 9. april 2014)

“… med Akkaris omvendelse er alle de, der med et slet skjult anstrøg af islamofobi gik til angreb på stort set alle muslimer, blevet frikendt. … Man må forholde sig kritisk til det, han siger, og det, han skriver. Men begrebet ’kritisk journalistik’ gradbøjes – og når lemmingeeffekten sætter ind, bliver påstande eller bare synspunkter til endegyldige sandheder. Herunder Akkaris. Optikken ændres. Måske bliver billedet skarpere, måske bliver det bare fordrejet.” (Lasse Jensen; Information, 9. april 2014)

“Politiken spørger: Kan vi tilgive Ahmed Akkari? (Politiken Kultur, 11. april 2014)

“Her er et selvværd med tendens til megalomani. Eller: Her er en mand på jagt efter en alternativ identitet afpasset til en normaldansk tilværelse – eller helt kort: Her har vi en jobsøgende person.” (Lassen Jensen; Information, 11. april 2014)

Jeg mener Akkari også skylder muslimerne en undskyldning. (Özlem Cekic, SF; Facebook, 14. april 2014)



11. april 2014

Den nye mediestøttelov gav 214.000 kroner til Antifascistisk Aktions journalistiske samarbejdspartner

Kulturstyrelsen har netop uddelt 370 mio. kroner i ‘redaktionel produktionsstøtte’ til medier efter den nye mediestøttelov, der i modsætning til tidligere, nu også giver mulighed for at understøtte netmedier. Flere af de store dagblade har i lighed med tidligere fået to-cifrede millionbeløb, men der er også 1,6 mio. kroner til Dagbladet Arbejderen, officielt organ for Kommunistisk Parti. Nye på listen er netmedier såsom det LO-ejede Avisen.dk, der modtager 1,6 mio., samt den venstreradikale netportal Modkraft.dk, der modtager 214.453,40 skattekroner. Det sidste er nok så interessant.

Modkraft blev stiftet af Mikkel Skov Petersen tilbage i 2000, men ejerskabet overgik samme år til Mediesyndikatet Monsun, som han selv havde grundlagt med tidligere kolleger fra Socialisten Weekend. Den ene var den daværende leder af Antifascistisk Aktion, kommunisten Martin Lindblom, der fra 2004 frem til sin død i vinteren 2009 var redaktør for portalen.

Blandt emnerne AFA-lederen behandlede journalistisk på Modkraft.dk, var blandt andet ‘antifascisme’ og AFA’s militante aktioner. Fra 2007 til 2010 blev Lindblom dog ofte sekunderet af A.J., der siden 2005 havde været en del af Antifascistisk Aktion, og primus motor i dannelsen af Researchkollektivet Redox. Han skiftede senere navn til A.R., og i forbindelsen med den igangværende AFA/Redox-retsag om politisk vold og hacking mod kom det frem, at han efter Lindbloms død, ifølge politiet nu den jouranliststuderende, nu den ubestridte leder af den AFA og Redox. Sagen er uafsluttet, derfor blot initialer.

(Modkraft-skribent og AFA-leder A.J./A.R. dirigerer tropperne, Århus, 2008)

Som det fremgår af ovenstående, så har Modkraft i årevis samarbejdet med erklærede militante AFA, og må på mange måder ses som talerør for samme. Intet indikerer, at forholdet til militante kredse er afsluttet. Den nuværende redaktør Rune Eltard-Sørensen er dømt for overfald på to borgerlige politikere, og blandt de mest læste blogs på Modkraft.dk, er den der skrives af den sytten gange anholdte Erik Storrud. En revolutionær gadekriger der fornyligt offentliggjorde en mindre afhandling om valget af slagvåben i den ‘antifascistiske’ kamp mod politiske fjender. Herunder må medregnes politibetjente.

Uanset hvordan man vender og drejer det, må man konstatere at man som skatteyder er med til at finansiere den yderste venstrefløjs aktiviteter. Herunder politisk vold i et ikke nærmere bestemt omfang.

Oploadet Kl. 15:35 af Kim Møller — Direkte link21 kommentarer


9. april 2014

Politiet afviser Ekstra Bladets afsløring: Der er ingen ny viden, vi kan ikke ‘finde belæg for den historie’

For et år siden relancerede Ekstra Bladet ‘Søllerødgade-sagen’, som værende et nazistisk mord. Kilden var den tidligere nationalist Kim Fredriksson, der forinden havde allieret sig med Researchgruppen, den svenske pendant til venstreradikale Redox. Her lidt fra en diskret opfølgning i Dagbladet Information, der vrider sig lidt, men ikke kan vinkle sig ud af politiets konklusion – Søllerødgadespor ender blindt.

“Endnu et spor i politiets forsøg på at opklare bombesprængningen i 1992 i Søllerødgade er endt blindt. Efter snart et års efterforskning kan København Politi ikke bekræfte udtalelser fra en tidligere svensk højreekstremist til Ekstra Bladet om, at danske nazister stod bag attentatet mod Internationale Socialisters (IS) kontor, som kostede den 29-årige Henrik Christensen livet.

‘Vi har undersøgt de ting, der kom frem i Ekstra Bladet, og det har ikke ført til ny viden. Eller det har ført til den viden, at vi ikke kan finde belæg for den historie. Umiddelbart kan vi også konstatere, at den svenske mand i hvert fald ikke har sagt det samme til os som til Ekstra Bladet,’ siger drabschef Jens Møller.

Københavns Politi måtte ellers sidste år i april støve sagsmapperne fra dengang af og flytte dem fra arkivet og ned i drabsafdelingen, efter at Ekstra Bladet mente at have afsløret gerningsmanden (drabssager forældes ikke, red.).”

(Grafik fra EB.dk, april 2013; Mere: I, II)

Oploadet Kl. 13:46 af Kim Møller — Direkte link5 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »