29. marts 2015

Flere medier bruger Researchkollektivet Redox som kilde: Horsens Folkeblad & TV syd

Flere medier bruger Researchkollektivet Redox som kilde. At være efterretningsorgan for en erklæret militant venstreekstrem bevægelse er stadig relativt uproblematisk i journalistiske kredse.

(Horsens Folkeblad, 27. marts 2015; HSFO.dk)

(TV syd, 28. marts 2015, Danmark Rundt, 18.45 min.; Uriasposten)

“Højreekstremistiske miljøer vinder frem i hovedstadsområdet. Sådan lyder konklusionen i en helt ny rapport der er udgivet af det stærkt venstreorienterede researchgruppe Redox. Gruppen forsøger at bekæmpe racistiske og nazistiske miljøer…” (Malene Hammershøy Kjerstad, TV syd)

Oploadet Kl. 01:21 af Kim Møller — Direkte link11 kommentarer


25. marts 2015

‘Den hemmelige socialdemokrat’ (2014): BZ-type med outrerede holdninger endte i PET (Jakob Scharf)

Et interessant citat fra sidste års meget omtalte ‘Den hemmelige socialdemokrat’, sakset fra Hodjas blog.

BZ-typen med de outrerede holdninger, der henvises til i bogen, må være den senere PET-chef Jacob Scharf, der ikke ville sikkerhedsgodkende Henrik Sass Larsen, og hermed gjorde det umuligt for Helle Thorning-Schmidt at gøre ham til minister.

“Et af de rygter, der florerer, handler om, hvordan Sass tilbage i 80’erne havde udmanøvreret en ung bz-type, der var kommet anstigende til et repræsentantskabsmøde i DSU iført militærstøvler og en stribe outrerede holdninger, som han ville arbejde for at gøre til hele DSU’s, såfremt det var lykkedes ham at få en plads i forretningsudvalget. Men den plan havde Sass og hans sammensvorne fået forpurret, hvorefter bz-typen opgav sine politiske ambitioner. Han helligede sig i stedet sine jura-studier, som siden førte ham ind i Justitsministeriet, inden karrieren kronedes med stillingen som politimester. I Politiets Efterretningstjeneste. (Den hemmelige Socialdemokrat, 2014, s. 164)

Se eventuelt tidligere post om Jakob Scharfs sympatier for Che Guevaras ‘idealer’.

Oploadet Kl. 06:21 af Kim Møller — Direkte link7 kommentarer


23. marts 2015

TV2 Lorry med Redox & Co. om den ‘yderste højrefløj’, herunder Pegida, og DNSB, DF’s politiske tone…

Tilbage i 2011 gav TV2 Lorry taletid til Modkraft-redaktør Rune Eltard-Sørensen, i et indslag med titlen ‘Højreekstremisme i vækst’. Spørger man revolutionære venstreradikale, så er indvandringsmodstand problematisk per definition, og anti-racisme er efterhånden blevet et parodisk slagord i stil med ‘asyl til alle’. Socialismen er som bekendt grænseløs.

Søndagsmagasinet på TV2 Lorry havde i går ‘racisme som fokus’, og jeg har sjældent set noget lignende. Først et længere indslag med Simon Bünger Paulsen fra Researchkollektivet Redox, herefter analyse ved René Karpantschof, samt et interview med Christine Bergen fra Racismefri by. Alle tre har nære forbindelser til den voldelige venstrefløj.

Simon Bünger Paulsen, der tidligere brugte alias’et ‘Bomberman’, er talsmand for en organisation, der ifølge PET er efterretningsorgan for erklærede militante Antifascistisk Aktion. René Karpantschof er tidligere BZ’er, kendt støtte af Rote Armee Fraktion og Blekingegadebanden, og bedste venner med den nu afdøde tidligere Antifascistisk Aktion-leder Martin Lindblom. Christine Bergen er talskvinde for Racismefri by, der er styret af trotskistiske Internationale Socialister (IS), som hun også er aktiv i. Gruppen samarbejder mere eller åbent med Antifascistisk Aktion, i øvrigt sammen med Børnebørn for Asyl, der også nævnes i udsendelsen.

Det ville være for omfattende, at gå i dybden med de mange postulater, men et hurtigt eksempel. Simon Bünger Paulsen hævder at højreekstremismen i København er i fremgang. Hovedeksemplet, taget fra Redox’ årsrapport 2014, er det faktum at Danmarks Nationale Front demonstrerede på Christiansborg Slotsplads den 10. maj sidste år. Demonstrationen var lovligt anmeldt, og blev som mange nok kan huske angrebet fysisk af maskerede venstreradikale i og omkring Antifascistisk Aktion. TV2 Lorry vælger sågar at vise Redox’ foto af en liggende DNSB-leder, der netop er slået i jorden af angribende venstreradikale. At bruge nationale socialister til at dokumentere problemet med højreradikalisme, understreger den skævvredne diskurs.

At der reelt er tale om venstrerevolutionære der forsøger at italesætte en for dem brugbar virkelighed, fremgår klart, eksempelvis tales der ikke om racisme, men racismeN. Det handler ikke om anti-racisme, men om at gøde jorden for åbne grænser, der eroderer nationalstaten indefra.

Indslaget kan ses online her (11,26 min).

(Simon Bünger Paulsen på TV2 Lorry, 22. marts 2015)

Sascha Yang, TV2 Lorry: FN’s internationale uge for solidaritet med folk der kæmper mod racisme og racediskrimination er netop gået i gang, og derfor stiller Søndagsmagasinet i dag skarpt på personer og organisationer i hovedstadsområdet, der til dagligt kæmper mod racisme. Vi begynder med et indslag om at de højreekstremistiske miljøer vinder frem i hovedstadsområdet. Sådan lyder konklusionen i en helt ny rapport der er udgivet af den venstreorienterede researchgruppe Redox. Researchgruppen forsøger at bekæmpe racistiske og nazistiske miljøer ved at dokumentere deres aktiviteter.

Simon Bünger Paulsen, Redox: De billeder vi ser her, det er fra den 10. maj hvor den nynazistiske gruppe Danmarks Nationale Front demonstrerede på Christiansborg Slotsplads. Demonstrationen var den første nazistiske demonstration i København siden 2. Verdenskrig.

Frank Thøgersen, TV2 Lorry: 26-årige Simon Bünger er redaktør for Redox, en venstreorienteret researchgruppe der går til yderligheder for at for at dokumentere højreradikale aktiviteter i Danmark og Skandinavien.

Simon Bünger Paulsen: Vi får konkrete dødstrusler, og samtidig med at vi er ude og afdække deres demonstrationer, så forsøger de at angribe os.

(TV2 Lorry om ‘Truslen fra højre’, illustreret med nationalsocialist, slået ned af internationale socialister)

Frank Thøgersen: Siden 2005 har Redox fulgt højreekstremistiske miljøer helt tæt på, og blandt andet været med til at infiltrere hårde nazistiske grupper.

Simon Bünger Paulsen: Det vi har her – det er Danish Defence League og gruppen Rightwings, der i forbindelse med at de forsøgte at angribe en anti-racistisk demonstration i 2014, efterfølgende blev anholdt.

Frank Thøgersen: Ved hjælp af foto, video og aktindsigt, forsøger det venstreorienterede researchkollektiv, at tage kampen op mod de højreradikale miljøer.

Simon Bünger Paulsen: Det er vigtigt, at der er nogle der beskæftiger sig med den yderste højrefløj på en kritisk måde, fordi at vi ser, at de konkret udgør en trussel mod minoritetsgrupper i Danmark, og at vi ikke mener at samfundet kan og skal acceptere at bevægelser udgør voldstrusler mod minoritetsgrupper. Vi har blandt andet set at Danish Defence Leagues medlemmer hylder terroristen Anders Behring Breivik.

Frank Thøgersen: 12. marts udgav Redox deres første årsrapport, der gør status på de vigtigste højreradikale tendenser og udviklinger, og hos dem hersker der ingen tvivl – miljøet vinder frem i Danmark.

Simon Bünger Paulsen: Det mener vi er meget skræmmende, og vi frygter derfor, at de folk der står bag det her, at de kunne finde på at lave mere alvorlige voldsforbrydelser. Og det er derfor vi i vores rapport udpeger ensomme ulve, som vi kender fra Norge med Anders Behring Breivik, som en af de største trusler mod samfundet i dag. I hvert fald fra den yderste højrefløj.

Frank Thøgersen: Det er især i hovedstadsområdet, at man ser en øget aktivitet blandt de højreradikale grupper.

Simon Bünger Paulsen: Alene i de første tre måneder i 2015 har der været ikke mindre end 17 anti-muslimske og racistiske demonstrationer i Danmark. Hovedparten af dem har foregået i København. I starten af januar blev den første danske Pegida-demonstration afholdt. Pegida er et tysk demonstrationskoncept som demonstrerer mod fundamentalistisk Islam. Demonstrationerne tiltrækker dog også folk fra den yderste højrefløj, som ikke nødvendigvis kun er imod fundamentalistisk Islam, men som er direkte racister og nazister.

(Pegida associeres med DNSB – billeder sakset direkte fra Redox-propaganda)

Frank Thøgersen: Til Pegida-demonstrationen i København i januar var der op imod 150 på gaden, og det er en skræmmende udvikling, at de anti-muslimske bevægelser kan mønstre så mange tilhængere, siger Simon Bünger.

Simon Bünger Paulsen: Tidligere når sådan nogle demonstrationer blev afholdt, er der dukket et par håndfulde op.

Frank Thøgersen: De højreradikale grupper blev for alvor synligt i Danmark i starten af 90’erne, men siden Muhammedkrisen, hvor antallet af højreradikale aktivister var på sit højeste i Danmark har antallet været støt dalende. Ovenpå terrorangrebet på Charlie Hebdo i Frankrig, Krudttønden og den jødiske synagoge i København, har de højreradikale ifølge Redox, fået endnu mere vind i sejlene.

Simon Bünger Paulsen: - så går den yderste højrefløj ud og siger – ‘se vi havde ret’. Og det er brænde på deres bål, derfor får de medvind.

Frank Thøgersen: Men Simon Bünger forudser, at de højreradikale miljøer i endnu højere grad vil vokse i fremtiden og blive langt mere synlige og ekstreme.

Simon Bünger Paulsen: Vi frygter at i forbindelse med den valgkamp der er på vej, at der kommer markant fokus på flygtninge og indvandrer-området, og at den højreradikale bevægelse der vil prøve at tage teten op, og gå ud og markere sig stærkt her. Det er noget vi har set fra andre lande i Skandinavien, blandt andet Sverige, hvor det er meget tydeligt, at når det er valgår, så er der markant forøgelse af aktiviteter på den yderste højrefløj.

(Venstreradikale René Karpantschof og Christine Bergen, anvendt som sandhedsvidner)

Efter Simon Bünger Paulsen havde ageret ekspert udi højreekstremisme, var der et kort interview med sociolog René Karpantschof. Han var ikke enig i Redox’ postulater, men lod det ikke dominere analysen.

Sascha Yang: Velkommen til dig René Karpantschof. Du er phd. og sociolog. I det her indslag kan vi høre at højreradikale ekstemister vinder frem. Hvorfor gør de det i øjeblikket??

René Karpantschof, sociolog: Det der er sket nu, der er nyt i forhold til det vi plejer at se, det er at der har været en række demonstrationer på kort tid, og det er jo overvejende de her Pegida-demonstrationer, der har været også i København, og lidt i provinsen. Ellers er det svært at sige på nuværende tidspunkt, står overfor sådan en nyt skridt i udviklingen i forhold til den politiske højrefløj, for det er stadig relativ få mennesker vi taler om. Og i det store billede, i forhold til hvordan det har været siden starten af 90’erne, der kan man ikke sige, at der er sket sådan en dramatisk forandring.

Herfra videre til et interview med en lidet troværdig tørklædeklædt muslim, der efter eget udsagn ikke kunne gå udenfor en dør uden at blive udsat for racistisk chikane. Hun var derfor blevet aktiv i Racismefri by, hvis talskvinde Christine Bergen, koblede chikanen sammen med tonen i den danske debat. ‘Muslimer vor tids jøder’ brugte Socialistisk Arbejderavis (IS-organet som Christine Bergen skriver for) tidligere som slogan, længe før Dan Uzan blev majet ned af en muslim med maskinpistol.

(Racismefri by-demo inkl. fortrykte plakater af IS-organet Socialistisk Arbejderavis: ‘Asyl til alle’)

Sascha Yang: Vi vender tilbage til dig lige om lidt. Fordi først der skal vi møde 19-årige Eman fra Nørrebro. Hun oplever stort set ikke en uge hvor hun ikke bliver udsat for racisme. Hun er troende muslim, og voldsomt forarget over den måde hun bliver behandlet, blandt andet fordi hun bærer tørklæde. Men nu har hun fået nok, og meldt sig aktivt ind i kampen for at komme racismen til livs.

Oliver Fjalland, TV2 Lorry: Alt for ofte er Eman Ahmad Mouhammad blevet udsat for racisme.

Eman Ahmad Mouhammad, muslim: Det er ikke nogen rar følelse. Det er ikke en følelse som nogen individ, jeg personligt synes skulle have. Det er forfærdeligt. Man får lyst til at græde. Man står med tårer, og prøver at bide det i dig.

Oliver Fjalland: Hun har flere gange oplevet, at blive antastet på gaden, i sin skole, og i bussen, hvor hun som bare 12-årig oplevede at en ældre mand uprovokeret råbte i en meget ubehagelig tone, at hun skulle tage hjem hvor hun kom fra.

Eman Ahmad Mouhammad: Det værste ved det var egentligt, at der var ingen i bussen der reagerede på det. Og jeg valgte så bare at stå af ved næste stop, fordi jeg kunne ikke tage at være i samme bus som den mand. Det var virkelig en ubehagelig oplevelse.

Oliver Fjalland: Siden er Eman blevet en del mere tykhudet. Desværre fordi hun har mange lignende oplevelser bag sig. Men hun oplever nu hvordan hendes mindre søskende går igennem præcis det samme som hende. En virkelighed hun ikke kan tolerere. Så hun har nu besluttet sig for aktivt at bekæmpe racismen i København.

Eman Ahmad Mouhammad: Det er fordi jeg selv følte mig hjælpeløs, at der var ingen der stod frem for mig. Jeg nægter at lade en anden person føle det jeg følte, da jeg var i den alder. Jeg synes, at vi bliver nødt til at gøre et eller andet. Om det så er ved at jeg melder mig ind i en støttedemonstration eller, at jeg siger fra i klassen, der skal bare gøres et eller andet.

Oliver Fjalland: Organisationen Racismefri by, hvor Christine Bergen er talsperson, arrangerer i øjeblikket en lang række aktiviteter der alle har det formål at oplyse om racismen og forsøge at komme den til livs.

Christine Bergen, Racismefri by: Jeg synes det er vigtigt, at vi giver et stærkt modsvar til racismen, fordi ellers vil den blive stærkere og stærkere. I går eftermiddag stod de sammen med en række lignende organisationer, under parolen, flygtninge og muslimer er velkomne. De gik fra Vesterbro Torv og ind til Rådhuspladsen. Godt 500 personer var mødt op.

Christine Bergen: Jeg håber på at bringe organisationen ud, og bringe budskabet ud om, at det faktisk er muligt at organisere sig mod racismen, og der er nogen der prøver at lave et modsvar mod racismen.

Oliver Fjalland: Modsvaret til racismen er, udover at arrangere demonstrationer, også at få sat gang i debatten, så mange steder som muligt.

Christine Bergen: Vi håber på at bringe den her diskussion ud i rigtig mange nye miljøer. Vi håber på at den her diskussion får rodfæste på mange skoler, arbejdspladser og lokalområder, og derfor har vi været ude mange steder og delt løbesedler. Vi har prøvet at være ude på skoler, og snakke med eleverne der.

Oliver Fjalland: Både Christine og Eman oplever at der i øjeblikket er et stigende behov for at svare igen på de racistiske røster.

Eman Ahmad Mouhammad: Lige her for tiden synes jeg, at det er ved at blive rigtigt meget værre.

Oliver Fjalland: - fordi de politiske tone ifølge Christine, har ændret sig markant.

Christine Bergen: Vi står overfor en valgkamp, hvor politikerne meget hellere vil snakke om asylansøgere der er en byrde for den kommunale velfærd, end de vil snakke om deres egne nedskæringer.

Oliver Fjalland: – og fordi at graden af racistiske overgreb ifølge Eman, er blevet voldsommere.

Eman Ahmad Mouhammad: Der er også flere gange, hvor man hører ens veninde som har fået rykket tørklædet af på Indre Nørrebro, hvor det før var et sted hvor det for mig vil være mest sikkert, for mig at gå. At de så får rykket deres tørklæde af, og at ikke er nogen som der reagerer på det.

Oliver Fjalland: Racismefri by reagerer, sammen med organisationer som Børnebørn for Asyl og København for Mangfoldighed. Alle med håbet om at komme racismen til livs.

Det lange indslag afsluttedes fra studiet med René Karpantschof, der trak Dansk Folkeparti ind i debatten. Han så ikke synderligt begejstret ud, men udfyldte ikke desto mindre den rolle som TV2 Lorry havde tildelt ham. Problemet med racisme, synliggjort med demonstrerende nazistser, starter med (pro-jødiske) Dansk Folkeparti.

Sascha Yang: Og René Karpantschof, hvad betyder det at der bliver arrangeret de her modsvar. Hvad betyder det for racismen?

René Karpantschof: Det er svært at sige. Det betyder i hvert fald, som de selv er inde på, arrangørerne, at de rejser debatten, og nu kunne jeg så høre, at de tager ud på skoler, og tager debatten mange steder. Og det tror jeg nu også er en fornuftig ide. Men det vil helt sikkert ikke, hvad skal man sige – overbevise alle, og mens det for nogen vil være en god anledning til at høre nogle andre argumenter, og andre måder at tænke på, Islam på, eller hvad det nu kunne være, så vil det for andre virke provokerende, og få dem til at gå i forsvarsposition. Så det kan have mange forskellige virkninger.

Sascha Yang: Eman som vi mødt her i indslaget, hun siger, at hun føler det er blevet værre efter episoden i Krudttønden. Hvordan påvirker en sådan episode racismen i København?

René Karpantschof: Ja, vi ved, fra PET’s årsopgørelser, at terrorangrebet i USA september 2001, foranledigede en hel bølge af chikaner, også grove overfald og ildspåsættelser mod – hvad nogen mener, enten tilhørte muslimer, eller var muslimer på gaden. Så det er helt sikkert, at sådan nogle episoder, det vil i hvert fald på kort sigt, fremmer chikanen, og den slags. Så det tror jeg gerne, at hun har oplevet.

Sascha Yang: Racismefri by de peger også på, hvordan skal man sige, at den politiske tone, den bliver skærpet. Hvad er det vi kan observere i den politiske tone?

René Karpantschof: Ja, alle der har fulgt den danske udlændingedebat er nok klar over, at der er nogle meget hårde synspunkter, og det har vi haft i et par årtier nu, eller hvis ikke mere. Hvor, vi hører jo ledende politikere, og det er jo selvfølgelig Dansk Folkeparti især, jeg tænker på, fremstille Islam som en religion eller en kultur der ikke kan forenes med danskhed, og som er skadelig for danskhed, og det danske samfund. Og sågar nogle fra partiet sige, at der ikke skal være plads til den kultur i Europa. Og det er klart, at det er nogle meget uforsonlige billeder der bliver skabt der, som i nogen grad også bliver overtaget af andre. og det får dem til at tænke på, at så er det nok det, der er det værste problem i vores samfund. Men derudover, så er det noglegange svært at sige, hvad betyder den politiske dagsorden, den kan i hvert fald have den negative effekt, at nogle bliver skræmte overfor muslimer generelt.

Sascha Yang: Tak skal du have René Karpantschof, fordi du kom og satte fokus på det her emne.

Indslaget efterfølges at et længere interview med David Boysen, en professionel jødisk fodboldspiller der blev truet på livet af en racistisk tilskuer under en kamp i Lyngby. Det er 2-3 år siden, og det siger sådan set alt, at man skal flere år tilbage for at finde et eksempel på dansk jødehad – et eksempel, der meget sigende, ikke inkluderer vold.

Det er nu i øvrigt ikke fordi TV2 Lorrys tre eksperter om racisme, har et særligt godt forhold til jøder. Det er ikke engang et år siden Simon Bünger Paulsen foto-registrerede deltagere ved Rasmus Jarlovs kalot-manifestation på Nørrebro. Researchkollektivet Redox er tæt forbundet med Antifascistisk Aktion, der eksempelvis faciliterede Free Gaza Movement.

René Karpantschof var involveret i støttegruppen til fordel for Blekingegadebanden, der støttede PFLP økonomisk, og stod bag den såkaldt ‘Z-file’ – oplysninger om 500 danskere med jødisk oprindelse. Christine Bergen er politisk aktiv i Internationale Socialister, der traditionelt har støttet Israels fjender, herunder PFLP og Hamas.

Efter Nyhederne (som Søndagsmagasinet var en del af), var der debatprogrammet Lounge. De to hovedpersoner i udsendelsen er aktive i pro-palæstinensiske Right to Movement. Johanne Schmidt-Nielsen er som bekendt kommunist i Enhedslisten, med en fortid i revolutionære Socialistisk Ungdomsfront.

“Almindeligvis forbinder man Palæstina med politiske konflikter. Men nu vil Lærke Hein og Signe Fischer vise Palæstina fra en anden side. De er nemlig i gang med at arrangere et internationalt maratonløb. De to kvinder kommer i studiet sammen med Enhedslistens Johanne Schmidt-Nielsen, der deltager i Palestine Marathon.” (TV2 Lorry, Lounge, 22. marts 2015)



22. marts 2015

Pro-palæ’er: Dialog med arab-diktaturer, boykot af ‘apartheid-regimet’ Israel, da landet er demokratisk

Det kan godt virke lidt propagandistisk, når et medie hiver to venstreorienterede i studiet, for at diskutere hvordan man bedst kan bekæmpe den israelske højrefløj, men Radio24syv-værterne skal have ros for at stille de spørgsmål man aldrig hører på P1, der forleden brugte Fathi el-Abed som en art ekspert i forhold det netop afholdte valg. Netanyahu vandt igen, formentligt fordi den gennemsnitlige israeler ikke vurderer at palæstinenserne nogensinde vil acceptere en løsningsmodel for konflikten, der inkluderer staten Israel eller jøder. Fra et indslag på Radio24syv – MØ spiller koncert i Israel trods protester fra danske fans (16. marts 2015, 24syv Morgen).

Asta Prescott, Socialistisk Ungdomsfront, Palestina Aktion: Jeg mener hun skal aflyse sin koncert i Tel Aviv den 8. maj. … Det mener jeg, fordi når man siger ja til at spille et sted, i det her tilfælde Israel, så siger man også ja til at spille under nogle forhold, og i det her tilfælde så er de her forhold ikke i orden. Når hun spiller koncert i Israel og i Tel Aviv, så er hun med til at legitimere den israelske stats undertrykkelse af palæstinenserne, som desværre kun bliver værre og værre. … Når hun siger ja til at spille den her koncert, så legitimerer hun, så bidrager hun indirekte til at legitimere de forhold som gør sig gældende i det område. Fordi når hun spiller i Tel Aviv, så lukker hun øjnene for, at der er hvad, 30-40 kilometer syd for Tel Aviv, er en hel masse palæstinensere som stadig er inde i verdens største fængsel Gaza.

Maria Dohn, Radio24syv: Men der er jo stadig masser af moderate israelere, som måske ikke på hvert et punkt er enige med den politik regeringen følger…

Asta Prescott: … den her boykot som er nødvendig, for at få Israel til at ændre kurs. … Nu må man prøve at zoome lidt ud og se ud over Israelernes ret til at høre MØ, og i stedet for se på palæstinensernes ret til at have adgang til rent drikkevand og elektricitet. Det her skal ikke være et angreb på dem der gerne vil MØ, men det kan støtte op om en generel folkelig modstand som vi har set, og især har set siden massakren i Gaza i sommers. Og den her opfordring til at boykotte, både økonomisk og kulturelt.

Alexander Grandt Petersen, Danmarks Socialdemokratiske Ungdom: Det at man har en hel scene med et publikum, er jo en fuldstændig ideel mulighed for at markere et politisk budskab. Også et budskab om fred, og der er brug for at israelerne stopper besættelsen af Vestbredden og embargoen mod Gaza. Den der konstante ide som den yderste venstrefløj har, om at vi når i mål med bare at lave en boykot, holder jo ikke. Der skal jo en eller anden form for dialog til, for at man kan nå en løsning. De glemmer, dem der kritiserer MØ’s koncert, at Israel jo er et demokrati med en stor del af befolkningen som rent faktisk ønsker fred og en tostatsløsning. Og ønsker at den politik der bliver ført lige nu, at den skal stoppe. Og derfor synes jeg, at det er fuldstændigt forfejlet at tro at man ved at boykotte, at man ved at lave en kulturel boykot når i mål med sine politiske ønsker. … Det Netanyahu og den alleryderste højrefløj helst vil have, det er at vi bliver væk. Det der generer dem, det er når vi råber op. Tager til Israel og deltager i politiske protester… hvis vi bare bliver væk, får vi hverken provokeret den israelske højrefløj eller får sat en dagsorden i Israel – og det er det der skal til. … Det her er jo rent faktisk et demokrati, og det eneste det kræver er et nyt flertal. Hvis vi får skabt et nyt flertal…

Asta Prescott: - det handler ikke om at blive væk og tie problemerne ihjel. .. Boykot er et effektiv middel til faktisk at blive hørt. Det virkede dengang i Sydafrika, hvor det også var et apartheid-regime… og så vil jeg også sige, at i forhold til det med dialog. Dialog, det er jo fantastisk, men desværre så er man også nødt til her at tage fat i roden af problemet. For at man kan have en velfungerende dialog, så skal man jo også have to parter der er lige, og det har vi altså ikke her. Vi har altså den israelske stat, som er en besættelsesmagt, og som har besat Palæstina. Og der er vi altså nødt til at stille nogle mere progressive krav til Israel...

Maria Dohn, Radio24syv: Er der så i virkeligheden ikke mange lande som man ikke kan spille i? Er der ikke det? Kina, Rusland… Er der ikke det?

Claus Cancel, Radio24syv: Alle mellemøstlige lande for eksempel. Uden demokrati.

Maria Dohn: – Saudi-Arabien.

Asta Prescott: Ja, der synes jeg også, at det er en væsentlig pointe at hive frem, at Israel jo bryster sig af, at være mellemøstens eneste demokrati… Hvis man godt vil et demokrati, så må man også leve op til nogle demokratiske spilleregler ik’. Og det er altså der man for alvor kommer til kort, når man ikke kan finde ud af at behandle palæstinensernes ordentligt. De lever under kummerlige forhold i Gaza, på Vestbredden. De lever som en slags 3. rangsborgere internt i Israel ik’. Så hvis man godt vil være et demokrati, så må man leve op til nogle ting.

(Palæstina AktionFacebook & talskvinde Asta Prescott; Se også SUF)

Apropos pro-palæstinensiske fantaster.

“I dag er der valg til det israelske parlament, Knesset. På forhånd tegner det til at blive et tæt opgør mellem premierminister Benjamin Netanyahu og oppositionslederen Yitzak Herzog. Men meldingerne fra Israel i dag tyder også på, at usædvanligt mange vælgere fra den arabiske del af befolkningen har været henne og stemme. Flere meningsmålinger har nemlig vist, at et forbund bestående af fire arabiske partier kan gå hen og blive det tredje største parti i Knesset. Medvirkende: Fathi El-Abed, formand, Dansk-Palæstinensisk Venskabsforening (P1 Orientering, 17. marts 2015: Arabisk tilslutning til israelsk valg kan blive historisk)



21. marts 2015

P1 lader venstreradikal dække Yemen-terror: Kalder shia-islamist for ‘menneskerettighedsforkæmper’

Onsdag myrdede islamister 19 turister under et angreb på et museum i hovedstaden Tunis, og der går nok et par dage før medierne igen omtaler landet som ‘solstrålen’ i det arabiske forår. Endnu værre gik det samme dag i Yemen, hvor støttere af al-Qaeda stod bag bombeangreb rettet mod Houthi-tro shia-moskeer i Sana’a. Mere end 100 døde.

Fredagens indslag i Orientering på P1 om terrorangrebene i Yemen var lige efter bogen. En tidligere autonom, der for få år siden postulerede at ‘etnicitet er et konstrueret begreb’, gav med en ‘sikkerhedsrådgiver’-kasket en skarp apologetisk analyse. Intet overordnet om Islam, men en masse fokusflyttende detaljer brugt til at underbygge ‘Good Muslim, Bad Muslim’-stereotypen. Blandt de dræbte var eksempelvis en ‘kendt imam der er menneskerettighedsforkæmper’.

De gode var Houthi’erne, identisk med den shia-muslimske Houthi-milits, der kæmper mod al-Qaeda i Yemen. Houthi’erne hedder formelt ‘Ansar Allah’ (Allahs støttere), og de er som navnet antyder fuldfede islamister. Det officielle logo består af fem slagord: “God is Great, Death to America, Death to Israel, Curse on the Jews, Victory to Islam”. Der står intet om menneskerettigheder, og ligesom i den meget omtalte sag fra Bahrain handler det reelt om konfliktende udgaver af en stærk monoteistisk religion.

(P1 Orientering, 19. marts 2015: Voldsomme selvmordsbombe…; Se evt. DR.dk, Foto: Facebook,)

Fra indslaget.

Vært: … med på Skype fra Sana’a er Siris Hartkort, der er tilknyttet Orientering som sikkerhedssrådgiver.

Siris Hartkorn: … dels så er Houthi’erne ærkefjender med al-Qaeda, de har kæmpet mod al-Qaeda i store dele af Yemen siden september måned, og ligger derfor i aktiv krig, kan man sige mod al-Qaeda. Samtidig så står Houthi’erne, der har overtaget store dele af den politiske proces i landet, og den politiske situation er meget anspændt. Der er fortsat ikke fundet nogen løsning eller forhandling sted… Den her slags brede angreb mod moskeer og civilbefolkningen er ikke særligt normale i Yemen, og det skaber en enorm uro og bekymring i lokalbefolkningen. Samtidig er der også flere prominente Houthi’er der er blevet dræbt, blandt andet en meget kendt imam der er menneskerettighedsforkæmper og flere andre af Houthi’ernes ledende politiske figurer.

Vært: Tak skal du have Siris Hartkorn. Sikkerhedsrådgiver og altså her med direkte fra Yemens hovedstad Sana’a.

(Det officielle Houthi-logo – Den myrdede imam al-Murtada bin Zayd al-Mahatwari)



19. marts 2015

Venstreradikal hærværk mod Pegida-demonstrants Audi efter mandagens demonstration…

Flere Pegida-demonstrationer har været udsat for venstreradikale angreb, eksempelvis sidste mandag i Frankfurt, hvor en Pegida-demonstrant blev ramt i hovedet af en brosten. Herhjemme har politiet været sin opgave voksen, og de autonome har måtte nøjes med almindelig intimidering.

Helt fredeligt bliver det dog aldrig. En deltager i mandagens Pegida-vandring parkerede sin Audi tæt på demonstrationen. Da han skulle hjem, var bilen blevet udsat for hærværk. Han fortæller, at den eneste som han ved med sikkerhed, så ham parkere bilen, var ‘ham Simon fra Redox’.

Oploadet Kl. 06:29 af Kim Møller — Direkte link26 kommentarer


18. marts 2015

Politiken om HUT-leder: “Frygten for at bryde med autoriteter og gå egne veje har aldrig tynget ham.”

Det er ikke umuligt at gøre karriere i en venstreorienteret medieverden, selvom man stikker lidt ud fra konsensus, hvis bare det overordnede er på plads. Et par eksempler. I søndagens kronik i Politiken nævner den ellers driftsikre Adam Holm, at han var venstreorienteret som ung, men siden har ændret holdning. Budskabet er dog ikke desto mindre, at der skal mere opmærksomhed på borgerlige anti-kommunister. Så vidt den indlejrede borgerlige meningsdanner.

Et par dage senere blev Søren K. Villemoes interviewet til det socialdemokratiske netmedie Piopio om Hizb-ut-tahrir. Selvom de imiterer ‘venstrefløjens sprogbrug’, så er det vigtigt at huske på, at HUT er ‘en organiseret højreekstrem politisk gruppering’. Anti-demokraterne er højreorienterede, fordi de er anti-demokrater.

Hvis journalister i ramme alvor betragtede Hizb-ut-tahrir som en art højreekstremister, så ville Politiken ikke lave et journalistisk portræt af organisationens talsmand, helt blottet for konfrontatorisk skarphed. Jakob Sheikh i Politiken om Islamisternes nye pæredanske stjerne.

“‘I dag er vi alle sammen jøder’. I et kort øjeblik breder uroen sig. Hvad har han dog gang i? Enkelte fniser indforstået; de lader til at have fanget sarkasmen. De fleste andre kigger spørgende på sidemanden. … ‘I dag er vi allesammen jøder’, gentager han og samler selv tråden op:

‘Det var sådan, vi så den politiske elite samlet foran synagogen i Krystalgade for to uger siden. Anledningen kender vi alle sammen. Begivenheder som resulterede i tre døde, og som i dag bliver betegnet som Danmarks allerstørste terrorhandling’.

Men politikernes logik er hyklerisk, forklarer Junes Kock. Talens indledning var polemisk ment. For det handler i virkeligheden om, at det danske samfund har en anden og mindre solidarisk holdning over for muslimer end over for jøder og andre mindretal…

To dage senere. Klokken har passeret 10, da Junes Kock kanter sin overkrop ud af dynejakken og sætter sig ved cafebordet et stenkast fra Nørrebrohallen, der dannede rammen om debatmødet i forgårs. … De fremmødte journalister ville blandt andet vide, hvad Hizb ut-Tahrir mener om Danmarks jøder, hvad Hizb ut-Tahrir mener om vold mod civile, og hvad Hizb ut-Tahrir mener om den 22-årige gerningsmand bag attentaterne i København.

Junes Kock trækker på smilebåndet, klør sig lidt i det veltrimmede røde skæg. … Til at styre Hizb ut-Tahrir gennem tumulten har partiet sat sin lid til sin 36-årige danske talsmand. Den ingeniøruddannede Kock beskrives blandt talrige kilder i det islamistiske miljø, som Politiken har talt med, som en rising star, der samler yderfløjene, taler til begge lejre og med sin danske baggrund har bragt Hizb ut-Tahrir fornyet popularitet.

At der er hold i påstanden, er nemt at konstatere: Moderate muslimer, der ikke nødvendigvis deler ideologi med Hizb ut-Tahrir, dukker i stigende grad op til partiets møder.

Junes Kock optræder høfligt, men afmålt. Således har han minutter forinden insisterende undskyldt for at få lov til selv at betale for sin hyldeblomstdrik. … Lige nu spiller cafeens anlæg Medina og Justin Timberlake. Lidt af et sceneskift fra debatmødet i forgårs, der blev åbnet med koranrecitation. Men selv om Junes Kock hverken hører musik eller går på café, begår han sig fint i begge verdener. Som konvertit har Kock altid haft tæt berøring med det samfund, han nu mener, hviler på forkerte demokratiske værdier.

»I min opvækst har jeg haft kontakt til masser af danskere, jeg fik det jo ind med modermælken. Så jeg kan begå mig alle steder’.

Måske er det også derfor, talsmanden ofte udtaler sig mere nuanceret end sine forgængere på posten om den muslimske krænkelsesfortælling, som Hizb ut-Tahrir ofte beskyldes for at trække nærmest per automatik ved enhver lejlighed. …

Selv er Junes Kock træt af at blive konfronteret med, at han er talsmand for et voldeligt parti. Han peger på, at Rigsadvokaten flere gange har konkluderet det modsatte og standset politiske forsøg på at få Hizb ut-Tahrir tvangsopløst ved lov. …

‘I Danmark arbejder vi for at bibeholde de bedst mulige betingelser for muslimerne. … for de muslimer, der opholder sig her permanent, vil vi påminde dem om, at de er en del af en global islamisk nation’.

[...]

Junes Kock voksede op som Mads Kock Johansen på firsernes Nørrebro, hvor subkulturer som bz-bevægelsen og de autonome omkring Ungdomshuset satte en ære i at tage stærk afstand fra omverdenen. Men kvarteret fostrede også en anden subkultur, der heller ikke kunne genkende sig selv i samfundet. … På Blågårds Plads voksede Mads op sammen med den store gruppe af efterkommere, der blev opdraget til at have hovedet i Danmark, men hjertet i fædrelandet.

Selv havde Mads bedre forudsætninger end mange af sine kammerater. Han kom fra en familie i ‘den øvre middelklasse’ med samfundsdiskussioner over middagsbordet, en morfar, der lærte ham at binde slips og butterfly, og en mormor, der fastholdt, at mænd gik i sorte sko efter klokken 18. Faren var forfatter, mosteren var forlagsredaktør, og Mads’ mor en del af 68’er-generation, ‘lidt kommunist, lidt hippie, men meget intellektuel – som så mange andre’, som Junes Kock i dag formulerer det.

Frygten for at bryde med autoriteter og gå egne veje har aldrig tynget ham.

‘Jeg er vokset op i et aktivistisk miljø. Som barn blev jeg slæbt med til demonstrationer imod Barsebäck og atomkraft’.

Mads blev indskrevet på Hellig Kors Skole i Skyttegade, hvor han kom i klasse med en gruppe muslimske efterkommere. …

‘I mange år før jeg blev muslim, var jeg meget eftertragtet. Jeg er vokset op i et indvandrermiljø og kender virkelig mange. Det betød, at jeg kunne tage til Ishøj eller Brøndby Strand, hvor døren stod åben for mig, hvor den stod lukket for alle andre. Jeg kom aldrig i problemer. Og fordi jeg samtidig er dansk, blev jeg respekteret af alle mulige andre’, siger han i dag.

Nørrebroeren har siden kunnet bruge respekten fra begge verdener, når han eksempelvis har givet flere bandemedlemmer karantæne fra at komme på de computercaféer, han op gennem de seneste år har været medejer af. Modsat mange andre butiksejere i København nyder han så meget ‘street cred’ i miljøet, at de til tider egenrådige ballademagere lytter og smutter.”



17. marts 2015

Pegida DK-demo med mørklødet gæstetaler – ‘København for Mangfoldighed': “Disse mørke kræfter…”

Forleden bekendtgjorde Pegida DK-initiativtager Nicolai Sennels, at bevægelsen planlægger at skifte navn til ‘For frihed’. Mandag demonstrerede bevægelsen under det kendte navn for 9. gang i København, og da Sennels er midlertidig bortrejst, afløste Christian Frei som gæstetaler. Han holdt en interessant tale, der satte tidens ‘København for Mangfoldighed’-moddemonstrationer i relief.

Meget apropos, så proklamerede Enhedslistens Rosa Lund på sent i aftes på TV2 News, at kampen mod radikalisering skulle sættes ind i skolerne, og blandt andet inkludere undervisning i ‘anti-racisme’. Et godt citat fra antiracisternes foretrukne medie med nogle år på bagen, indikerer at kampen mod ‘racisme’ reelt er en proxy-kamp mod nationalstaten.

Det hører med til historien, at Socialistisk Arbejderavis er officielt organ for trotskistiske Internationale Socialister, der blandt andet står bag AFA-nære ‘Racismefri by’-grupperne, og tillige er centralt placeret i lokale ‘for mangfoldighed’-moddemonstrationer. Eksempelvis har den officielle talsmand for ‘København for Mangfoldighed’, en Jakob Lausch Krogh, en umiddelbar fortid i organisationen.

“Racismen starter med den pæne indvandrerkontrol. Derfor er det en farlig vej at bevæge sig ind på, når dele af venstrefløjen også støtter forslag om en eller anden form for indvandrerkontrol. Vi forsvarer arbejdernes ret til at søge arbejde hvor de vil og kæmper for alle undertryktes ret til at søge ly, hvor de vil. Kun gennem nedbrydelse af nationalistiske følelser kan arbejderne, uanset hvor de kommer fra, komme til at kæmpe side om side imod deres fælles fjende, det kapitalistiske system. (Martin B. Johansen, Socialistisk Arbejderavis, aug. 1985, s. 2)

(Christian Frei til 9. Pegida DK-vandring, 9. marts 2015; Facebook)

Fra Christian Freis Pegida-tale:

“Som i nok kan se, er jeg ikke etnisk dansk af oprindelse. Jeg er oprindelig adopteret fra Sri Lanka, men kom hertil, da jeg var 2 måneder. Jeg var tilbage på Sri Lanka for første gang forrige sommer. Og jeg må sige, at selvom turen var utrolig spændende og positiv, så satte det også mange ting i perspektiv for mig.

Jeg fandt ud af, hvor heldig og privilegeret jeg er, for at være kommet til Danmark. Danmark er for rigtig mange mennesker ude i verden, kun et sted man kan drømme sig til. Jeg har valgt at møde op af flere årsager. Bl.a. det faktum, at vi har nogen i blandt os, som ødelægger det for os andre.

… det mindste vi kan gøre, er, at tage kampen om friheden op herhjemme. Vi skylder det både til de modige soldater, som har mistet livet, eller hjemvendt med ar på sjælen. Men vi skylder det også til vores børn og vores børnebørn, så de også kan vokse op med samme privilegier og samme frihed som vi selv voksede op med. …

Men I kender det sikkert fra egne oplevelser: Så snart man stiller spørgsmålstegn ved islam, sharialovgivgning, koranen osv., får man ofte trukket racisme kortet – især hvis man er lys i huden. Jeg synes at det er direkte fejt, ukonstruktivt og uretfærdigt!

– Men hør engang venner!

Islam er ikke en race! Islam er en trosbetegnelse og et tilvalg. Altså medmindre, at man har været så uheldig, at være født ind i det, for så er der ingen vej ud. Så tolerant er fundamentalistisk islam nemlig.”

(Venstreradikale mod Pegida DK, 16. marts 2015 – herunder Redox’ Rasmus Preston, Simon Bünger)

“København for Mangfoldighed maner til sammenhold og siger, at vi skal stå sammen på tværs af etnicitet, kultur, seksuel orientering og tro. København er en by for os alle – hvor respekt for forskelligheder, tolerance og mangfoldighed, skal være i højsædet. Derfor demonstrerer vi imod Pegidas trampen rundt i de københavnske gader… En stor del af deltagerne på PEGIDA’s demonstrationer er organiserede på den ekstremistiske og voldelige højrefløj. Disse mørke kræfter skal ikke have lov at rekruttere, derfor skal de mødes af et tydeligt fredeligt og mangfoldigt modsvar. (‘København for Mangfoldighed’ på Facebook, 16. marts 2015)



15. marts 2015

Redox: Mosbjerg var størst, truslen fra den voldsparate højrefløj “… er mere virkelig end nogensinde”

Torsdag kunne Dagbladet Arbejderen præsentere Researchkollektivet Redox’ såkaldte årsrapport for 2014. Truslen fra den voldsparate højrefløj er ‘mere virkelig end nogensinde’ lød det, og specifikt nævnes Mosbjerg Folkefest som værende den “den største begivenhed på den radikale højrefløj i 2014″. Fra den skønlitterære gennemgang – Truslen fra højre er mere virkelig end nogensinde.

“I dag offentliggør Researchkollektivet Redox årsrapporten ‘Truslen fra højre’, der gennem tekst og billeder ser tilbage på 2014 på den yderste højrefløj. Hovedparten af de nationale organisationer på den yderste højrefløj indgår i internationale netværk. Det er første gang siden dannelsen af Redox, at vi udgiver en årsrapport. Tanken bag rapporten er at give plads til tilbageblik og analyser af de begivenheder og tendenser, der har kendetegnet den fascistiske bevægelse i 2014 i ind- og udland. …

I 2014 skete der ikke den store udvikling på den yderste højrefløj. … I årsrapporten bringer vi en analyse af den konkrete og potentielle trussel i Danmark, som en række nazistiske og højreradikale grupper i dag udgør i det danske samfund. Vi udpeger fem organisationer, der udgør en trussel for enten enkeltpersoner eller organisationer på venstrefløjen, inden for minoritetsgrupper eller dele af befolkningen som sådan.

For os ligger denne form for trussel ikke i gruppernes ekstreme holdninger eller forhold til det parlamentariske demokrati, men i gruppernes eller medlemmernes vold eller voldparathed over for politiske modstandere. Vi mener at truslen fra højre er mere virkelig end nogensinde.

(Researchkollektivet Redox, Årsrapport 2014, Truslen fra højre, 31 sider)

“Årets mest interessante begivenhed udsprang ikke fra det klassiske gadenazistiske miljø. Det var derimod kredsen omkring den nationalkonservative internetside, Uriasposten, og resten af den yderste højrefløjs centrale blogs. De tog initiativ til Mosbjerg Folkefest, der samlede ca. 125 deltagere. Det blev den største begivenhed på den radikale højrefløj i 2014… (Redox, 2015, Truslen fra højre, s. 11)



14. marts 2015

Set på ‘The Everyday Sexism Project': “Skal du så ind og have noget pik, din lille danske luder?”

Selvom ‘The Everyday Sexism Project’ til forveksling ligner noget der kommer fra et feministisk overdrev den yderste venstrefløj, så må jeg efter en halv time på siden konstatere at sexismen tilsyneladende er værst på Nørrebro. Spredte eksempler sakset fra everydaysexism.com (Let ændret opsætning, via Lokalavisen).

Sofie, 18 år: ‘For få uger siden var jeg på vej i byen for at fejre min egen og min bedste venindes fødselsdag. Min kæreste ville stå på nogle busstop senere. Klokken var ikke mere end 21, da jeg hoppede på bussen. En gruppe på 8-9 drenge i alderen 16-20 sad bagerst og snakkede og grinede højlydt. Da jeg trådte ind, stoppede snakken og grinene, og de fulgte mig med øjnene til jeg satte mig fire rækker længere fremme. Jeg kunne stadig mærke øjnene i ryggen og sad og bad for, at de ikke ville kontakte mig. Under et minut efter, jeg havde sat mig, kom to af dem over. De startede høfligt ud og sagde, at jeg så godt ud og spurgte, om det ikke var koldt med bare ben i februar måned. Jeg svarede høfligt og troede egentlig bare, at de ville snakke. Så spurgte de ind til, hvad jeg skulle. Øjeblikket jeg sagde ‘byen’, grinte de andre drenge, der stadig sad bagerst. De to, der sad foran mig spurgte, ‘Skal du så ind og have noget pik, din lille danske luder?’. ‘Vent, hun kan også få noget her i bussen. Jeg er i hvert fald klar.’ Så grinede de allesammen og high fivede hinanden. Jeg sagde ‘Det må blive et nej tak.’ Og puttede så mine høretelefoner tilbage i ørerne. De begyndte at hive mig lidt i håret og tage mig på lårerne. Efter to lange busstop stod min kæreste endelig på og bad dem om at lade os være i fred. De gav ham hånden og undskyldte til ham. Utroligt at man først bliver respekteret når man er en anden mands ‘ejendom’.’

Navn: Så sent som en tidligere undervisningstime i dag lærer vi om den senmoderne genre ‘femi-krimien’. Den er kendetegnet ved at have kvindelig hovedperson, forfatter eller sat i et ‘kvindeligt univers’. En uddybende forklaring går helt basalt på, at når en kvinde fortæller en historie om et jalousidrevent mord, så er det en ‘kvindebog’… jeg er så træt af at kvinder italesættes som en minoritet…

Johanne: En aften går jeg på strøget, på vej mod metroen og hjem. Falder i snak med en ung fyr som umiddelbart virker flink og sympatisk. Han skal også med metroen, så vi går bare og snakker på vejen. Han fortæller blandt andet om hans problemer med racisme her i Danmark og jeg er enig, der er store problemer med racisme. Han fortæller om en bestemt episode fra hans arbejde hvor han finder en pung og leverer den tilbage og at alle de andre havde troet han ville tage pengene fra pungen først, fordi han er mørk i huden. Nåh men så kommer vi ned til metroen og jeg spørger hvor han skal af. Han skal af på Lergravsparken. Jeg skal selv nogle stop længere, så det er fint. Da vi kommer til Lergravsparken, står han ikke af. Jeg spørger ham, om han ikke skulle af – hvorfor han bliver siddende. Det glider han lidt af på og jeg begynder at blive ubehageligt til mode. Jeg står af på Amager Strand som er tæt på mit daværende hjem og han går med ud. Begynder at sige at han vil følge mig hjem, hvilket jeg siger at han ikke skal. Vi står lidt på stationen og jeg kan ikke finde på andet end bare at skynde mig hjem alligevel. Han følger efter/med mig hele vejen til vi står foran min opgang og jeg siger at han altså ikke skal med ind. At han skal gå nu. Han prøver alligevel, men jeg får skubbet ham ud. Han siger at jeg bare er ligesom alle de andre, jeg er en racist ligesom alle dem der troede han ville stjæle de der penge. Da jeg kommer ind i opgangen, smækker døren ikke som den skal. Nu synes jeg det er virkelig ubehageligt og mit hjerte sidder oppe i halsen. Jeg går tilbage for at finde ud af, at han diskret har sat sin fod i døren, så den ikke vil lukke. Det lykkes mig efter nogen masen og skubben, at få hans fod ud på den anden side og lukket døren. Så fik jeg hørt det med, at jeg skulle være racist, fordi jeg ikke kan lide når en mand jeg har ‘kendt’ i højst en halv time, følger efter mig og prøver at mase sig ind i mit hjem.

(The Everyday Sexism Projekt på Facebook, 2015)

Pakistaneren: jeg er selv af pakistansk herkomst, opvokset i Danmark, helt Normal fyr. Opvokset med 3 kvinder i et hjem, mor mormor og tante, og mig selv i et dejligt hjem. Som lille blev jeg selv misbrugt af en mand fra jeg var 6-9 år som var mine lektiehjælper. Har aldrig fortalt det til nogen før jeg selv blev 26 år, sidste år.

Sommerlejr: Jeg var som 16 årig, for år tilbage, ung pige i huset i nogle uger, hos et ungt par, der var ledere på en fundamentalistisk kristen bibel-camping/sommerlejr. En dag går jeg ud i et ‘udhus’ med noget vasketøj, der skal hænges til tørre. Ude i udhuset er der en ældre mand, der er gæst på den bibel-camping, som mine værtsfolk leder. Han laver små træ-skilte med bibelcitater på, og har muligvis en værkstedsplads derude, i alt fald et eller andet ærinde der – vi hilser almindeligt og jeg giver mig til at hænge tøj op. Jeg er en spinkel, lille, ung pige, og da jeg løfter armene op over hovedet for at sætte et stykke tøj fast på snoren, står han pludselig tæt bag ved mig, med begge hænder lukket om mine bryster bagfra, mens han siger lavmælt: ‘hvor er de små’. Jeg husker ikke hvordan jeg kom ud af situationen – kun at jeg kom væk derfra, og ikke siger noget til nogen om det, men synes det er frygtelig grotesk med de træ-skilte med bibelcitater, han sælger på lejren, efter den oplevelse jeg har haft.

D: Som 22-årig oplevede jeg også at en flok unge nydanskere var meget sjofle overfor mig, da jeg betalte for mine varer i Føtex. De kommenterede på mig, hvad de ville gøre ved mig osv….sexuelle kommentarer som ‘hende gad jeg sku godt kneppe’ osv. Det var utrolig grænseoverskridende. Min søde kæreste stod og overværede det hele, men turde ikke sige noget af frygt for, hvad de så ville finde på, når vi forlod butikken. Han stirrede bare vredt på dem og de reagerede med ‘hvad fanden glor du på!?’ Osv. Ingen sagde noget – hverken kassedamen, de andre kunder eller jeg selv.

Navn: Jeg havde mødt en sød pige til en fest, og vi tog sammen med venner videre i byen til en anden LGBTQ bar. Vi gik udenfor og sad og kyssede på en trappe i nærheden. Kort tid efter går det op for os, at to mænd står og glor på os, og snakker om os. Da vi konfronterer dem og beder dem skride, siger den ene, at hans ven aldrig har set to piger kysse før, så hvorfor skulle de ikke have lov til at se på. Vi forklarer vredt, at vi gerne vil være i fred. De begynder at tale ned til os, og kalde os ludere.

Johanna: Min folkeskole klasse var i Berlin i august. Vi boede på et Hostel. Det var varmt og sommer, så derfor var der mange der havde toppe eller shorts på. Der var konstant nogle af de andre gæster, ( det var vist også et sted for lidt mørke mennesker ( ikke noget ondt om dem, men det var ikke nogen der var født i Tyskland) ) der kiggede på bryster og numser. Alle pigerne var 14 – 15 år gamle, og de mænd der kiggede på os, var måske + 30. Det var noget af det klammeste og mest ubehagelige jeg har oplevet. Jeg gik ikke i særligt udfordrere tøj, så det var ikke på grund af det! >:( Vi følte os ikke trygge der, vi måtte få drengevenner fra skolen til at eskortere os fra værelse til værelse. Vi turde simpelthen ikke gå der alene med sådanne klamme mænd.

Anna: Jeg stod nede ved blågårdsplads, til et stort koncert arrangement kl 17 om eftermiddagen. Skulle pludselig tisse ret meget, så løb ned til de der blokke og ledte efter et spot hvor der ikke var nogen. Her går der 5 unge drenge forbi mig, stopper op og begynder at diskutere om de skulle voldtage mig eller ej. Jeg ber dem om at holde deres kæft og skride, hvorefter en af dem begynder at tale de andre til fornuft. De går, og jeg løber tilbage.

Anonym 26år: Jeg er vokset op i en fundamentalistisk kristen familie. I mit barndomshjem fik jeg at vide, at det var synd for mænd, at de skulle kigge på kvinder. For så fik de lyst til sex, altså mændende, og det var synd for mændene, at kvinderne pressede dem til at tænke sådanne tanker (Eks. ved ganske normal påklædning, make-up, gå-stil og andet….). Desuden var det også kvinders egen skyld hvis de blev voldtaget. Kvinder skulle dække sig… en kristen pige har ikke sex før ægteskabet, sagde de. Og det er pigens ansvar ikke at indlede et venskab – for drenge, de kan ikke lade være med at prøve. For de er så hårdt prøvet af satan med deres seksuelle drift. Kvinder har ansvaret for at manden/mænd/ alle mænd ikke føler seksuel fristet. Kristen fundamentalisme trænger mange steder til en seriøs ligestillingsdebat!

Anonym, 20 år: Da jeg var 14 år deltog jeg i en politisk aktion på hovedbanegården. Jeg tog toget direkte fra stationen og skulle bare hjem. En mand fulgte efter mig, han stod henover mig med sin overkrop og sit ansigt tæt på mit i toget. Jeg var bange, og gjorde intet andet end at sende ‘hjælp mig’ blikke til folk i toget. Ingen gjorde noget. Jeg gik hurtigt hjem, men han fulgte mig hele vejen hjem. Jeg var vildt bange, og har først mange år efter lært at sige fra.

Oploadet Kl. 21:03 af Kim Møller — Direkte link14 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper