16. april 2014

Sverige: Journalisten.se lod DI-fotograf fortælle om venstreradikale overfald, forarger kulturskribenter

Selvom Sverige jo sådan set formelt er et liberalt demokrati, så har det alligevel klare konturer af det autoritære, som vi normalt forbinder med østlande, herunder i særdeleshed Putins Rusland. Systemkritikere får lov til at leve, men så heller ikke så meget mere. Ingen racister i vores gade, og ingen dialog med indvandringsmodstandere.

For et par dage bragte Journalisten.se et interview med Roger Sahlström, der som fotograf for Dispatch International er blevet overfaldet fire gange af venstreradikale i forbindelse med sin dækning af den yderste venstrefløj. “De slår ihjäl dig om du visar dig”, lyder det fra politiet, og den slags er naturligvis interessant for journalisternes fagblad.

Artiklen har interessante oplysninger, men indledes med rutinemæssig shaming. Dispatch International er ‘kontroversiell’, har ‘koppling’ til Trykkefrihedsselskabet, som ‘ofta’ beskrives som fremmedfjendsk. DI producerer racistiske artikler, fortæller chefredaktøren i et tilhørende leder.

Selvom Sahlström er blevet overfaldet fire gange, så er der ingen sympati at hente blandt de toneangivende medier, der kritiserer Journalisten for overhovedet at have givet ham taletid.

(Roger Sahlström mfl. hænges ud af ‘antifascist’, 22. april 2013; Victor Pressfeldt)

To reaktioner på interviewet. Begge fra Aftonbladet.

“Intervjun är mer än följsam… Det han sysslar med under demonstrationerna han pratar om är inte journalistik, det är en form av hotfull åsiktsregistrering. … Bara för att man fotograferar, är man inte fotograf. Bara för att man skriver i en nättidning, är man inte journalist.” (Åsa Linderborg, Aftonbladet Kultur, 15. april: När rasister blir journalister

“Först intervjuade tidningen Journalisten en ökänd rasist, som kartlägger meningsmotståndare vid demonstrationer med sin kamera, och försökte lura i läsarna att han egentligen är fotograf i journalistisk mening. Sedan viftade Journalistens chefredaktör Helena Giertta bort den högst berättigade kritiken mot intervjun genom att ta till stora ord om yttrandefrihet, vilket strängt taget inte hade med saken att göra. … ‘fotografen’ som uppståndelsen handlar om, är medarbetare på Dispatch international. … Dispatch international är dock inte en journalistisk sajt utan en sajt som drivs av hat. Hat mot muslimer, feminister och ‘PK-journalister’.” (Oisín Cantwell, Aftonbladet Kultur, 16. april 2014: “Så skulle ingen riktig journalist skriva”

Ingen af de citerede kommenterer overfaldene på Sahlström, der tilhører en snæver kreds der satser hele butikken og står frem med navns nævnelse. Nogenlunde samtidig kan man læse følgende i de svenske medier – Miljöpartiet vill förbjuda anonyma bloggar. Anonyme bloggere skal frem i lyset, og holdes ansvarlige…

– Den som ansvarar för en blogg kan inte vara anonym. Det måste finnas någon att vända sig till som tar ansvar för att stänga av personer som använder sajter för att begå brott. Det tycker vi är ett grundläggande krav, säger Miljöpartiets språkrör Åsa Romson.

Miljöpartiet vill ändra lagen för att stoppa näthatet. … För att komma åt näthatarna vill Miljöpartietet också att lagen ska omfatta förtal. Om det blir kontoinnehavarens skyldighet att plocka bort förtalande inlägg kan hen inte vara anonym.”



15. april 2014

Tidligere autonom konfronterede betjente, og slap dårligt fra det: “… vil nu lægge sag an for politivold”

Når en politimand vælter en kørestol med en handikappet mand, er det ‘gefundenes Fressen’ for medierne, men sagen er relativt udramatisk. Den handikappede vælger at konfrontere politiet, der opstår håndgemæng, og selvom der muligvis foreligger en uhensigtsmæssig optrapning fra betjentens side, så er det ikke politivold. Det ligner nærmere en overtrædelse ordensbekendtgørelsen.

Det er værd at nævne, at Jesper Bertelsen har været fast gæst i Ungdomshuset siden teenageårene, og tilbage i 2001 tog med Antifascistisk Aktion til Gøteborg for at demonstrere under EU-topmødet. Sammen med seks andre danskere blev han anholdt for at have kastet med brosten, og fik seks måneders fængsel for deltagelse i gadeoptøjer. På anholdelsestidspunktet var han maskeret, og i besiddelse af en skruetrækker (bruges til at lirke brosten op med). Han har deltaget i flere internationale demonstrationer, og den omtalte faldulykke der gjorde ham lam skete på Ungdomshusets tag, halvandet år før rydningen.

Fra Politiken – Jesper er lam i benene: Det var ydmygende, at betjenten væltede mig.

“Jesper Bertelsen følte sig groft ydmyget af den politibetjent, der væltede ham ud af hans kørestol og efterlod ham liggende på brostenene på Blågårds Plads. Det fortæller den 32-årige mand i et interview med Politiken om den episode, der udspillede sig på indre Nørrebro i København ved midnatstid natten mellem torsdag og fredag i sidste uge. Jesper Bertelsen, der har været lam fra livet og ned siden en faldulykke for otte år siden, råbte fra sin kørestol en række ukvemsord efter politiet, der havde anholdt hans ven. …

Jesper Bertelsen fortæller, at han i torsdags spillede billard – skomager – med en kammerat på værtshuset Dilligencen i Korsgade tæt ved Blågårds Plads. De fik nogle øl, og omkring midnat forlod de værtshuset og bevægede sig ad Blågårdsgade op mod Blågårds Plads, som de skulle forbi for at komme hjem. …

Jeg har ikke de bedste erfaringer med politiet. Der ligger noget gammelt nag. Så der røg lige en langefinger i vejret i retning af polltibilen. Jeg gav dem en fuckfinger. …’, fortæller Jesper Bertelsen. …

Jesper Bertelsen fortæller, at han råbte af politiet, fordi han mente, at betjentene overreagerede ved at anholde en mand for en fuckfinger. Oven i købet var det Jesper Bertelsen og ikke hans ven, der havde givet politibilen langemanden. Han erkender at have råbt en del grimme ting efter betjentene, hvilket videoen også dokumenterer. Han kaldte dem ‘tumper’ og ‘fucking lortestrømere’ i ‘jeres forpulede dumme uniform’.

‘Så kom den ene betjent gående hen imod mig og skubbede mig ud af stolen og ned på jorden. Jeg greb fat i hans jakke eller trøje, da jeg faldt, for at undgå at falde hårdt ned’, fortæller Jesper Bertelsen. …

Han har taget kontakt til en advokat og vil lægge sag an for politivold.

(Jesper Bertelsen og betjent i håndgemæng; Politiken TV)

“Det er Blågårds Plads. Der er set værre ting end en mand, der giver politiet en fuckfinger. Betjente i det område skal kunne håndtere den slags i stedet for at overreagere på den måde.” (Jesper Bertelsen)

Oploadet Kl. 05:59 af Kim Møller — Direkte link64 kommentarer


14. april 2014

Perifær højreradikal skiftede side, og fik ekspertkasket – Højtstående imam blev demokrat, og foragtet

Sidste år skrev Eva Agnete Selsing, at de danske medier stort set aldrig bedriver kritik fra højre. Socialisterne kritiseres for ikke at være venstreorienterede nok, men borgerlige kritiseres aldrig for ikke at være tilstrækkelig højreorienterede. Det er nemt at finde eksempler. Herunder en sammenligning af mediernes modtagelse af Charlotte Johannsens ‘Forklædt som nazist’ (2010) og Ahmed Akkaris ‘Mit farvel til islamismen’ (2014). Medierne var ukritiske i forhold til det venstreradikale mediestunt, men omvendt, yderst kritiske og motivforskende i forhold til Ahmed Akarri, der har fået dødstrusler, og de næste mange år må leve skjult.

(Charlotte Johannsens bog, oktober 2010 – Ahmed Akkaris bog, april 2014)

Charlotte Johannsen & Forklædt som nazist (2010)

Tilbage i 2010 blev Charlotte Johannsen landskendt for bogen ‘Forklædt som nazist’, hvor hun med udgangspunkt i egne erfaringer beskrev det højreradikale miljø i Århus. Bogen kom få måneder efter PET’s razzia mod venstreradikale Redox, og var tydeligvis et forsøg på at tale nazismen op, vinde fløjkampen i medierne, sekunderet af venstreradikale kredse. Det er siden bekræftet fra flere sider.

Charlotte Johannsen var aldrig rigtig en del af White Pride, blot ven med enkeltpersoner i kredsen i nogle måneder, og selvom hun i bogen beskriver flere voldelige episoder, så kan intet efterprøves. I de tilfælde hvor sagen konkret kan genfindes, er den væsensforskellig fra hendes udlægning. Blandt de mange anekdotiske afsløringer er blandt andet det, at en række højreorienterede teenagere sang om navngiven venstreradikal ved et privat selskab.

Selvom alle alarmklokker i journalistisk henseende burde ringe, så fik den fuld skrue i medierne. Hun var nu pludselig ekspert i højreradikalisme, fik taletid i TV-avisen, og længere interviews i de fleste større danske dagblade. Danmark havde tilsyneladende et kæmpeproblem med voldelige nazister.

Hun flyttede til Sverige, blev et etableret navn i et venstreradikalt miljø med flere militante grupperinger, der blandt andet plejer omgang med den danske AFA-leder A.R., som selv interviewede hende i bogprojektets tidlige fase, nogle år tidligere. Ingen overraskelser her.

Ahmed Akkari & Min afsked med islamismen (2014)

Ahmed Akkaris biografi udkom i sidste uge, og den giver et detaljeret portræt af en af islams mest centrale skikkelser i Danmark. Som talsmand for 27 islamiske organisationer, var han med til at skabe det nogen betegner som efterkrigstidens største krise i Danmark. Bogen er journalistisk behandlet, og spækket med oplysninger, der siden er blevet bekræftet fra anden side.

Blandt bogens afsløringer er alt fra svindel med offentlige midler, parallelt retsvæsen i muslimske ghettoer til konkrete møder med alt fra SF’ere, radikale og talsmænd for islamiske terrororganisationer. Afsløringer der giver et helt nyt syn på Mohammedsagen.

Med denne på mange måder enestående bog, skulle man tro Ahmed Akkari (i lighed med Charlotte Johannsen), nu kunne bruges af medierne som ekspert i islamisme. Det er på ingen måde sket, tværtimod. De samme medier der hyldede Charlotte Johannsen, udtrykker nu åbenlys foragt for Ahmed Akkari.

(Charlotte Johansen som ekspert i TV-avisen, 24. oktober 2010; Uriasposten: I, II)

Herunder en række reaktioner, der understreger det forhold, at de danske medier ser verden i et kulturelt perspektiv. Gøder man jorden for multikultur, så er man per definition troværdig. Fortryder man som Akkari sin kamp mod Danmark, så skaber man fordomme om muslimer, og er hermed utroværdig. Man græmmes.

Er medierne med til at stigmatisere en hel gruppe mennesker på grund af en mands ord…” (Presselogen, TV2 News)

“Jeg har ikke set, hvad der står i bogen, og jeg agter heller ikke at kommentere på den. Jeg tvivler på, at han nu giver den fulde sandhed… Jeg har på ingen måder tænkt mig at sige undskyld eller kommentere på bogen.” (Uffe Ellemann-Jensen, Venstre; BT, 5. april 2014)

“Og selv om den ikke føjer så meget nyt til det, vi allerede ved om de islamistiske miljøer i Danmark…” (Lars Erslev Andersen, forsker; Politiken, 8. april 2014)

“Jeg synes det er ærgeligt for de andre, som nu bliver klassificeret i forhold til Akkaris bekendelse, han kørte et dobbeltspil… Han er ikke den første, og han bliver ikke den sidste i min tilværelse der skuffer mig. … I modsætning til de mange andre agtværdige imamer, som jeg taler om, som han nu har trukket med ned i sølet, som nu igen bliver gjort til genstand for de her kollektive fordomme, som jo er svære at hamle op med. Dem skylder han en undskyldning. … det er meget ærgeligt, at Akkari nu får så meget airtime, fordi han spiller lige ind i nogle grupperingers fordomme “ (Hans Jørgen Bonnichsen, tidligere PET-chef; Rushys roulette, Radio24syv, 9. april 2014)

“… med Akkaris omvendelse er alle de, der med et slet skjult anstrøg af islamofobi gik til angreb på stort set alle muslimer, blevet frikendt. … Man må forholde sig kritisk til det, han siger, og det, han skriver. Men begrebet ’kritisk journalistik’ gradbøjes – og når lemmingeeffekten sætter ind, bliver påstande eller bare synspunkter til endegyldige sandheder. Herunder Akkaris. Optikken ændres. Måske bliver billedet skarpere, måske bliver det bare fordrejet.” (Lasse Jensen; Information, 9. april 2014)

“Politiken spørger: Kan vi tilgive Ahmed Akkari? (Politiken Kultur, 11. april 2014)

“Her er et selvværd med tendens til megalomani. Eller: Her er en mand på jagt efter en alternativ identitet afpasset til en normaldansk tilværelse – eller helt kort: Her har vi en jobsøgende person.” (Lassen Jensen; Information, 11. april 2014)

Jeg mener Akkari også skylder muslimerne en undskyldning. (Özlem Cekic, SF; Facebook, 14. april 2014)



11. april 2014

Den nye mediestøttelov gav 214.000 kroner til Antifascistisk Aktions journalistiske samarbejdspartner

Kulturstyrelsen har netop uddelt 370 mio. kroner i ‘redaktionel produktionsstøtte’ til medier efter den nye mediestøttelov, der i modsætning til tidligere, nu også giver mulighed for at understøtte netmedier. Flere af de store dagblade har i lighed med tidligere fået to-cifrede millionbeløb, men der er også 1,6 mio. kroner til Dagbladet Arbejderen, officielt organ for Kommunistisk Parti. Nye på listen er netmedier såsom det LO-ejede Avisen.dk, der modtager 1,6 mio., samt den venstreradikale netportal Modkraft.dk, der modtager 214.453,40 skattekroner. Det sidste er nok så interessant.

Modkraft blev stiftet af Mikkel Skov Petersen tilbage i 2000, men ejerskabet overgik samme år til Mediesyndikatet Monsun, som han selv havde grundlagt med tidligere kolleger fra Socialisten Weekend. Den ene var den daværende leder af Antifascistisk Aktion, kommunisten Martin Lindblom, der fra 2004 frem til sin død i vinteren 2009 var redaktør for portalen.

Blandt emnerne AFA-lederen behandlede journalistisk på Modkraft.dk, var blandt andet ‘antifascisme’ og AFA’s militante aktioner. Fra 2007 til 2010 blev Lindblom dog ofte sekunderet af A.J., der siden 2005 havde været en del af Antifascistisk Aktion, og primus motor i dannelsen af Researchkollektivet Redox. Han skiftede senere navn til A.R., og i forbindelsen med den igangværende AFA/Redox-retsag om politisk vold og hacking mod kom det frem, at han efter Lindbloms død, ifølge politiet nu den jouranliststuderende, nu den ubestridte leder af den AFA og Redox. Sagen er uafsluttet, derfor blot initialer.

(Modkraft-skribent og AFA-leder A.J./A.R. dirigerer tropperne, Århus, 2008)

Som det fremgår af ovenstående, så har Modkraft i årevis samarbejdet med erklærede militante AFA, og må på mange måder ses som talerør for samme. Intet indikerer, at forholdet til militante kredse er afsluttet. Den nuværende redaktør Rune Eltard-Sørensen er dømt for overfald på to borgerlige politikere, og blandt de mest læste blogs på Modkraft.dk, er den der skrives af den sytten gange anholdte Erik Storrud. En revolutionær gadekriger der fornyligt offentliggjorde en mindre afhandling om valget af slagvåben i den ‘antifascistiske’ kamp mod politiske fjender. Herunder må medregnes politibetjente.

Uanset hvordan man vender og drejer det, må man konstatere at man som skatteyder er med til at finansiere den yderste venstrefløjs aktiviteter. Herunder politisk vold i et ikke nærmere bestemt omfang.

Oploadet Kl. 15:35 af Kim Møller — Direkte link21 kommentarer


9. april 2014

Politiet afviser Ekstra Bladets afsløring: Der er ingen ny viden, vi kan ikke ‘finde belæg for den historie’

For et år siden relancerede Ekstra Bladet ‘Søllerødgade-sagen’, som værende et nazistisk mord. Kilden var den tidligere nationalist Kim Fredriksson, der forinden havde allieret sig med Researchgruppen, den svenske pendant til venstreradikale Redox. Her lidt fra en diskret opfølgning i Dagbladet Information, der vrider sig lidt, men ikke kan vinkle sig ud af politiets konklusion – Søllerødgadespor ender blindt.

“Endnu et spor i politiets forsøg på at opklare bombesprængningen i 1992 i Søllerødgade er endt blindt. Efter snart et års efterforskning kan København Politi ikke bekræfte udtalelser fra en tidligere svensk højreekstremist til Ekstra Bladet om, at danske nazister stod bag attentatet mod Internationale Socialisters (IS) kontor, som kostede den 29-årige Henrik Christensen livet.

‘Vi har undersøgt de ting, der kom frem i Ekstra Bladet, og det har ikke ført til ny viden. Eller det har ført til den viden, at vi ikke kan finde belæg for den historie. Umiddelbart kan vi også konstatere, at den svenske mand i hvert fald ikke har sagt det samme til os som til Ekstra Bladet,’ siger drabschef Jens Møller.

Københavns Politi måtte ellers sidste år i april støve sagsmapperne fra dengang af og flytte dem fra arkivet og ned i drabsafdelingen, efter at Ekstra Bladet mente at have afsløret gerningsmanden (drabssager forældes ikke, red.).”

(Grafik fra EB.dk, april 2013; Mere: I, II)

Oploadet Kl. 13:46 af Kim Møller — Direkte link5 kommentarer


5. april 2014

Berlingske-blogger Dorte Toft bifalder Robert Aschbergs tv-kampagne mod multikulturens modstandere

Berlingske-bloggeren Dorte Toft gjorde et solidt journalistisk arbejde i forbindelse med Stein Bagger-sagen, men som de fleste journalister er hun ‘attituderelativist’ og blind på venstre øje. Herunder lidt fra et indlæg hvor hun forherliger Robert Aschbergs kampagne, der sammenblander apolitisk troll-chikane, ulovlige trusler og blog-kommentarer fra EXPO-grundlæggerens politiske modstandere, dem han kalder ‘nethadere’.

Først forfølger militante venstreradikale enhver der står frem som modstandere af kædeindvandring og multikultur. Når så den gennemsnitlige svensker vælger at kommentere anonymt på undergrundsmedier, lancerer venstreekstremist tv-serie, hvor han konfronterer de anonyme. Det overordnede mål er tydeligvis, at skabe frygt blandt multikulturens kritikere, så de syv socialdemokratier kan fortsætte strækmarchen mod den multikulturelle utopi. Fra Bizzen-blog – Tv-kanal indleder troll-jagt; konfronterer ‘nethaderne’.

“‘Tiden er forbi, hvor man uden konsekvenser kan sprede had på nettet’. Sådan lød beskeden, da den svenske tv-kanal TV3 udsendt pressemeddelelse om et kommende program ved navn ‘Trolljägarna’, der sendes første gang den 1. april.

Som titlen siger, er det en jagt på de såkaldte trolls på nettet, men det af den type, der spreder had og ofte under anonymitetens kappe. … I spidsen for troll-jagten står en meget kendt, prisbelønnet tv-personlighed, Robert Aschberg. Han er hadet af højreekstremister

Achberg selv er så vant til at blive angrebet, at han betegner sig som ‘lutret’, og har man en offentlig kendt position må man kunne tåle lidt mere, mener han. Men grænser overskrides, og nethaderne angriber også almindelige mennesker. …

Målet? Robert Aschberg har ikke forhåbninger om at kunne standse uvæsenet, men om skabe lidt mere opmærksomhed og måske eftertanke ud fra risikoen for afsløring. Han fortæller, at der er trolls, der allerede har lukket deres profiler – som er ophørt med angrebene – som følge af programmet. …

Et øjeblik… Jeg hører i min øresnegl, at det bare er så typisk svensk. At et svensk tv-program vil hæmme ytringsfriheden, at svenskerne bare ikke tåler åben snak om problemerne, at de ingen humoristisk sans har, at man er så helvedes politiske korrekte også ud i det antiracistiske. Og Aschberg – han er sgu da bare venstremilitant. Her i Danmark er der heldigvis højt til loftet.

Ja, ja, kære venner, og ignorerer man blot trolls, går de væk af sig selv, og der kommer to torsdage i en uge.”

(Trolljägarna, 1/1, 1. april 2014; TV3play, Dreamfilm)

Oploadet Kl. 12:27 af Kim Møller — Direkte link16 kommentarer


4. april 2014

Historiker Dan H. Andersen: Kommunisme og nazisme minder om hinanden – er ‘lige umenneskelige’

Ikke alle historikere er håbløse. Fra Kristeligt Dagblad – Kommunisme regnes ikke for belastende (kræver login).

“Historikeren Dan H. Andersen er en kender af nationalsocialismen… Selvom han således fagligt har kigget ned i nazismens afgrund af diaboli, mener han ikke, at den ene totalitære ideologi har noget at lade den anden høre. …

Det undrer mig… at vi i København kan have en Café Castro og en Aksel Larsens Plads. Det er stadig nogenlunde accepteret, at være gammel kommunist, mens forbindelse til nazismen jo er komplet socialt ødelæggende.‘ ‘Københavns universitet har haft to betonkommunister som rektorer, Mogens Fog og Erik Skinhøj, hvad der stadig ikke regnes for stødende.

Olaf Olsen, rigsantikvar og redaktør af den mest indflydelsesrige nye danmarkshistorie, Gyldendal og Politikens, viste sig at have udfærdiget lister over klassefjender blandt kolleger til Moskva, da han var studerende. Man kunne så overveje, om det var til almindelig information, til interneringslejre eller til noget værre. Det gav ingen stor skandale, da det kom frem, næsten som var det en mindre ungdomsforvildelse.’

Dan H. Andersen mener, at kommunismen og nazismen ikke blot er lige umenneskelige, men at de to ideologier i det hele taget minder om hinanden.

‘Begge er de sekulære religioner, begge ser de frem til en apokalypse efterfulgt af tusindårsriget eller arbejderparadiset, begge satsede de på udryddelse af klassefjender eller urene racer og slog derfor et svimlende antal mennesker ihjel.’ …

Nazismen fremstår som ondskaben inkarneret?’ Naturligvis var den ond, men den er også et sammensurium af alt muligt. En kæmpe rodebutik. Den blander en bunke elementer fra europæisk kultur: oprør mod bylivets fremmedgørelse, kritik af kapitalisme og meningsløsheden i den moderne tilværelse, raceidéer – som jo var vidt udbredte før Hitler – vitalisme og det okkulte. Som hippierne og New Age-folkene meget senere skulle gøre det, dyrkede mange nazister ånden i jorden, ånden i træerne, tempelriddere, Tibet, vegetarisk kost, helse og så videre.’”



3. april 2014

Erik Storrud om voldens berettigelse, valg af slagvåben og aktioner der fører til ‘overdrevet selvforsvar’

Hvor det i Danmark er noget nær umuligt at forsvare politisk vold, så skelner brede dele af den svenske offentlighed åbenlyst mellem vold rettet mod højrefløjen og vold rettet mod alle andre. Kommunisten og AFA-sympatisøren Irene Matkowitzc der sidste år kastede en flødeskumstærte i hovedet på SD-leder Jimmie Åkesson under en bogsignering, er et godt eksempel. Hendes forsvarer krævede straffrihed med henvisning til Nürnberglovene, idet hun ‘försvara demokratins värden’ mod fascisme, nazisme og menneskerettigheds- krænkelser, hvad “står över de nationella lagarna”.

Aftonbladets kulturskribent Petter Larsson havde næsten samme pointe. Matkowitzc var et ‘bra symbol’, og hendes angreb var “ett humanistiskt försvar för alla dem SD hotar med sin politik”.

Venstreradikale Erik Storrud har skrevet en længere tekst om voldens berettigelse, og da han er noget mere ærlig end Enhedslistens samlede folketingsgruppe, kommer der nogle sandheder frem som sjældent ses på skrift. Der er selvfølgelig klare logiske brister. Eksempelvis fastholder han at ‘Alerta’-konceptet i udgangspunktet er ikke-voldelig, og i øvrigt har været fast praksis i hans liv som aktivist. Manden har været anholdt sytten gange! På samme måde rationaliserer han, at det er legitimt at angribe ‘fascisterne’, hvis de kommer tæt på eller provokerer ‘antifascistiske’ arrangementer. Den slags klinger hult, når nu han samtidig hævder at venstrefløjen ikke er særligt voldelige, men blot vil true, blokere, “være i vejen og være forstyrrende” når højrefløjen mødes offentligt.

I praksis giver Erik Storrud ventrefløjen carte blanche til voldsanvendelse, og de mange filosofiske udredninger kunne på sin vis forkortes til AFA-slagordet ‘antifascisme er altid selvforsvar’. De afsluttende afsnit om valg af slagvåben til det planlagte ‘selvforsvar’, fortæller lidt om den overordnede morale. Fra Modkraft.dk – Lad os gradbøje vold.

“Som debat- og samfundskultur har vi et problem, der går udover os allesammen. Vi lever i et samfund hvor man ikke kan diskutere eller analysere vold. I stedet for at være beskrivende for handlinger, konflikter eller adfærd er fænomenet ‘vold’ helt umuligt at belyse sagligt i en debat prævet af taburiseringer, blind afstandstagen eller undvigende forsvar. Alle politiske aktører gør en dyd ud af at voldstemple politiske fjender imens man selv aldrig er voldelig. I den politiske debat, både på venstre- og højrefløjen, kan vold bedst defineres som ‘det de andre gør’. …

Vold er sjældent den optimale løsning på samfunds-konflikter. Men den er en del af vores samfund og en del af mange aktivistiske bevægelser verden over. Volden forsvinder ikke bare fordi vi prøver at bilde os selv ind, at det kun er ‘de andre’ der gør det. Vold er kompliceret og kan gradbøjes. …

Antifascistisk Aktion (AFA) udgav 1. maj 2013 aktionskonceptet Alerta. Det foreskriver blandt andet at man undgår tilsigtet personskade (vold) og undgår at søge konfrontationer med politiet. Den adfærd der foreskrives i Alerta konceptet har efter min vurdering været antifascistisk praksis ved større aktioner i al den tid jeg har været aktiv antifascist. Man har altid planlagt blokader af nazimarcher eller fascistiske møder med en ambition om at tilstræbe, at de forløber uden vold og rigtig mange antifascistiske masseaktioner er også forløbet uden voldshandlinger. … Eftersom Alerta konceptet primært beskriver hvornår vold og konfrontation skal undgås, kan det tolkes som et ikke-voldeligt politisk tiltag ved antifascistiske masseaktioner.

Alerta konceptet betyder, at de fleste nyere antifascistiske masseaktioner er erklæret ikke-voldelige. Der findes en strategisk anerkendelse af, at man ikke vinder ved at lave vold eller overfalde så mange fascister som muligt. Man vinder ved at være til stede, ved at være i vejen og være forstyrrende. Man kan diskutere hvorvidt blokader og forstyrrelser muligvis virker ved en trussel om vold. Man kan også diskutere hvorvidt der eksisterer en voldsparathed indenfor masseaktioner der kan føre til overdrevet selvforsvar.

[...]

Min definition af vold skelner som sagt ikke mellem vold som angreb eller vold som selvforsvar. Derfor kan denne antifascistiske tradition klassificeres som enten direkte voldelig eller som en trussel om vold. I gennemgangen antifascistiske adfærd der relateres til vold, er denne praksis altså reelt voldelig. Men denne vold kan gradbøjes og har derfor også grænser. …

At fascister meget sjældent kommer alvorligt til skade, selvom de relativt ofte udsættes for vold af et overvældende antal antifascister, vidner altså om en vis tilbageholdenhed i voldsanvendelsen. … Selvom den antifascistiske praksis med at jage fascister væk er voldelig, og sikkert også ulovlig i mange tilfælde, mener jeg der findes etiske, historiske og politiske argumenter, der gør at den er en indgroet tradition ved alle større antifascistiske markeringer.

Etisk vælger fascisterne selv at opsøge antifascistiske demonstrationer. En demonstration kan høres fra lang afstand og den er let at undgå. Det er altså ikke et tilfælde, at fascisterne opsøger dem. Enten er deres intention direkte voldelig, som i tilfældet med kamikazeangreb, eller også vil de provokere. Uanset hvad vil de ødelægge de antifascistiske demonstrationer. Det er altså et aktivt valg de tager, og det er kun naturligt, at det har konsekvenser. .. Antifascisme er i disse situationer altid selvforsvar.

(Erik Storrud sparker og slår politibetjent, Hundige, 6. august 2011: Urias)

Eftersom vold er ubehageligt og Alerta konceptet er et godt alternativ mener jeg ikke organiserede overfald på fascister i Danmark kan forsvares. Den slags kan kun retfærdiggøres hvis man er mere i defensiven end den antifascistiske bevægelse i Danmark er p.t.

Det synspunkt handler ikke om vold mod fascister kan forsvares ideologisk eller om hvorvidt fascisterne ‘fortjener det’. Hvis man kigger på den fascistiske ideologi bliver det tydeligt at den uundgåeligt ender med forbrydelser mod menneskeheden der for enhver pris må undgås. Med det argument kan alle offensive handlinger forsvares, hvilket kan føre til den slutning at vold altid er berettiget. En holdning der ikke gradbøjer volden og dermed ikke fører til gode argumenter i en nuanceret debat. En holdning om at vold altid er berettiget er lige så indskrænket og urealistisk som holdningen om at vold aldrig er berettiget.

[...]

Flaskekast kan være effektivt til at holde fascister på afstand hvis de angriber demonstrationer… Det bedste at kaste med rystede uåbnede ¼ liters sodavandsflasker. Deres vægt tillader gode kast og fordi der er masser af Co2 i dem splintrer de i små stykker ved kontakt. På den måde reduceres chancen for at nogen skærer sig dybt. Denne sandsynlighed er en større ved tomme ølflasker da de er af tykkere glas og derfor går i større stykker. Bliver en fascist ramt af en sodavandsflaske i hovedet får han sodavand og små glaskår udover sig hvilket er en tilstand det er svært at være en trussel i. Ingen glasobjekter er ufarlige at blive ramt af, men fyldte sodavandsflasker synes øge chancen for at gøre et mål ukampdygtigt samtidig med at sandsynligheden reduceres for alvorlige skader. …

Hold dig fra jernrør! De ligger indenfor den grove voldsparagraf og straffes væsentlig hårdere end slag med kæppe og andre improviserede slagvåben hvis du bliver taget. Jernrør er ligeledes sværere og tungere våben at håndtere end kæppe hvorfor de er sværere at ramme med og har en kortere rækkevidde. … Den vigtigste grund til at holde sig til milde slagvåben, er at de fleste kæppe brækker før knogler brækker. Hvis dit mål er at gøre en person ukampdygtig, vil et slag i hovedet med en kæp være næsten lige så effektivt som et slag med et jernrør.”

Oploadet Kl. 16:00 af Kim Møller — Direkte link23 kommentarer


31. marts 2014

Sverige: Flere detaljer om Showan Shattak og Charlotte Johannsen – I og omkring Revolutionära Fronten

Der dukker flere og flere detaljer op om de sårede venstreradikale, som venstrefløjen og medierne i modsætning til det svenske politi, betragter som uskyldige ofre for nazistisk vold.

Forleden kom det i forbindelse med en retsag frem, at Adam Heivert Taylor fra Revolutionära Fronten i Mälardalen, på sin telefon havde en kontakt med navnet ‘Showan’. Manden der betragtedes som en central person i RF, blev tilbage i 2010 dømt for knivoverfald på flyeruddelende højreradikale, i en sag der ikke nåede de danske medier. ‘Free Hallsta Heroes’, lød det dengang i segmentet, der i disse dage har erstattet ‘Free Joel’ (Joel Bjurströmer Almgren, der stak højreradikal i selvforsvar) med ‘Kämpa Showan’.

Ovenstående navnelighed kunne isoleret set være et tilfælde, men der findes blot tyve i Sverige med navnet ‘Showan’. Trods heftig mobilisering på den yderste venstrefløj i disse uger, er Facebookgruppen for Revolutionär Ungdom Malmö ikke blevet opdateret siden lørdag den 8. marts, sidst på eftermiddagen. Få timer før ‘Ta tillbaka natten’-demonstrationen, der endte med at sende Showan Shattak i koma. Der er med andre ord, flere indicier, der gør det rimeligt at formode Showan Shattak var en del af erklærede militante Revolutionäre Fronten.

(Showan Shattak angriber politiet under en antinazistisk demo i Lund, 2008; SVT Sydnytt)

Blandt de aktive i den omtalte Facebookgruppe er blandt andet Showans ven Charlotte Johannsen, der blev stukket med kniv i armhulen under samme konfrontation. Hun bruger for tiden navnet ‘Cilotta Gylfadottir’, og har ‘liket’ flere af gruppens opslag. Det være sig propaganda for RF og AFA, de to toneangivende militante organisationer, hvad (i sagens natur) også inkluderer forherligelse af vold.

(Charlotte Johannsen, Revolutionär Ungdom Malmö på Facebook, 15. december 2013)

“Gratulerar Antifascistisk Aktion – 20 år utav kompromisslös antifascism” (30. november 2013), “Stort tack till Revolutionära Fronten och AFA idag!” (15. december 2013), “He called me a faggot, så i called him an ambulance” (inkl. baseballbat, 16. december 2013)…

Politisk vold hører ingen steder hjemme, men ligesom højreradikale og nationalsocialister ikke skal angribe venstrefløjens arrangementer, så må den revolutionære venstrefløj også acceptere at politiske modstandere, ligeledes har ret til at bedrive politik. Alternativet er gadevold, ikke mindst for dem som lever ved sværdet.

Oploadet Kl. 07:09 af Kim Møller — Direkte link7 kommentarer


30. marts 2014

Miljøaktivisterne fra Ryomgård ville myrde ‘unavngiven person i udlandet’ med den biologiske gift abrin

Mere i sagen mod de to venstreradikale fra Ryomgård. Fra TV2 Østjylland – 33-årig ville forgifte sit offer (27. februar 2014).

“I retten kom det her til formiddag frem, at den 33-årige mand er sigtet for drabsforsøg ved at forsøge eller planlægge at dræbe en person med gift.

Efter politiets ransagning af en ejendom i Ryomgård er der blevet fundet fire milliliter af den biologiske gift, Abrin. Mængden af væsken svarer til mellem to og 20 gange dødelig dosis. Personen, som skulle være målet for giften, er ifølge oplysningerne i retten en unavngiven person i udlandet.

Den 33-årige mand har forud for anholdelsen været i kontakt med en mand i Ukraine, som muligvis er detektiv og kan være den person, som den 33-årige har købt giften igennem. Politiet har beslaglagt mellem 30 og 40 harddiske, flere USB-nøgler og mobiltelefoner, som i øjeblikket er ved at blive gennemgået.”

(33-årige AAB på Facebook; Se evt. I & II)

Oploadet Kl. 01:43 af Kim Møller — Direkte link6 kommentarer
Arkiveret under:
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »