I søndagens Jyllands-Posten satte Mikael Jalving ord på udviklingen i Sverige: “Mens kristendommen er udskilt fra staten, integreres islam løbende i statens love, regler og bekendtgørelser. Den svenske stat er sekulær på overfladen, men hellig indeni, og de politiske fløje har simpelthen byttet plads. Mens højrefløjen har tabt troen, har venstrefløjen fået en ny.”

Fra Kristeligt Dagblad – Kirke inviterer imam til at tale ved pinsegudstjeneste.

“Selvom pinsen er en fejring af kirkens fødselsdag, kan man sagtens bede en muslim om at tale til menigheden under den kristne højtid. Det er holdningen i Hellig Kors Kirke på Nørrebro i København, hvor sognepræst Louise Britze Kijne med provstens og menighedsrådets velsignelse har inviteret imam Abdul Wahid Pedersen til at tale under temaet fred. Det sker i forbindelse med en formiddagsgudstjeneste anden pinsedag, som foregår i kirkens have.

Planen var først, at imamen skulle tale under selve gudstjenesten. Men ved nærmere eftertanke har præst og imam besluttet at lægge talen umiddelbart efter gudstjenesten, fortæller sognepræst Louise Britze Kijne.

”Det er ikke vores mening at være kontroversielle…,” siger Louise Britze Kijne.

Muslimer tror ikke på Helligånden, som ifølge Bibelen er Guds ånd, der efter Jesu himmelfart møder disciplene og giver dem kraft til at grundlægge den kristne kirke. Men det er ikke noget problem, mener Louise Britze Kijne.

”Bibelens pinseberetning viser, at vi er åndsvæsener, og at vi derfor kan forstå hinanden og dele troen på at være skabt i Guds billede – på tværs af sprog og kultur, der ellers kan skille os ad. Det er vigtigt, at vi får vist, at vi som kristne og muslimer kan stå skulder ved skulder og tale over et fredstema. … og tilføjer, at valget faldt på Abdul Wahid Pedersen, fordi han er en god repræsentant for muslimer i lokalmiljøet.

[...]

Hverken biskop i Københavns Stift Peter Skov-Jakobsen eller provst i Nørrebro Provsti Gert Blak Mogensen kan dog se et problem. Biskoppen kalder gudstjenesten for et ”rigtig fint og imødekommende initiativ”, mens provsten siger:

“Det er fint, at der eksperimenteres med sådan en gudstjeneste på højmessens plads. Imamen skal tale om fred…”

Blandt de mere artikulerede i det venstreradikale queermiljø, er Mads Ananda Lodahl, der har dedikeret sit liv til at bekæmpe Kristendommen, danskheden og alt relateret, herunder den såkaldte ‘hetereosexisme’. Fra Mads Anando Lodahls blog på Denfri.dk - Homofobisk overfald forhindret i Ørstedsparken.

“I sidste uge stødte min ven, Mikkel Storgaard Knudsen, ind i en flok vrede, unge mænd, der gerne ville tæve nogle bøsser. Mikkel sendte mig billedet ovenfor og sin historie. Læs den her…

‘Jeg gik igennem Ørstedsparken, på vej hjem fra en bytur natten til torsdag. Inde midt i parken, faldt jeg i snak med to mænd, da en trejde person pludselig løb op til os og opfordrede os til at stikke af. Der var nemlig en gruppe af fem vrede fyre, som gik rundt i parken, og var ‘helt elektriske,’ og ‘ude på hate crime.’

De to mænd og jeg diskuterede, om det var fejt at stikke af, eller om man skulle lade som ingenting. I stedet bestemte jeg mig for at ringe politiet op på 114. Mens jeg talte med politiet, begyndte gruppen at råbe efter mig. Jeg skulle ‘komme her’ og ‘blive stående,’ mente de. I stedet for gik jeg mod udgangen, mens gruppen af mænd satte farten op efter mig. De gav ret kraftigt udtryk for, at jeg var et klamt svin, og at jeg skulle komme hen til dem.

Til sidst løb de faktisk efter mig, med kraftige tilråb – de var 10 meter bag mig, da jeg var nået i sikkerhed ved parkens udgang ved Shacksgade.

Mændene stod i porten og råbte efter mig, mens sirenerne fra politibilerne kom nærmere og nærmere. … Det hele ender med, at de fem mænd bliver sigtet efter §121 i Straffeloven – de kan ikke få en hårdere straf end dette, da gruppen ikke decideret råbte voldstrusler efter mig. Det er til trods for, at jeg er hundrede procent sikker på, at det var endt ret galt, i tilfældet at de havde ‘fanget mig.’

[...]

Det her har intet med hudfarve, religion eller etnicitet at gøre. Hadefulde mennesker findes i alle farver og i alle sprog – inklusive hvidt og dansk – og jeg anmoder om, at den her sag ikke bliver blot én af mange, der bliver kapret af højrefløjen til endnu engang at gå til angreb på danske muslimer. Fordi had ikke kan bekæmpes med had.‘”

1. maj-uroligheder gav fokus på Enhedslistens bagland, men for hovedstadens venstreradikale, var det ren rutine. ‘Aktionsuge 19‘ gav mere gadeuorden, hærværk og en enkelt BZ-aktion. Herunder en helt absurd artikel fra venstreradikale Modkraft.dk – EL afviser klapjagt på 1.maj-ballademagere (linker ikke).

“Episoden fik dagen efter SF og Socialdemokraterne til at henvende sig til Enhedslisten for at få partiets opbakning til en fælles fordømmelse af det, der kaldes ‘antidemokratiske kræfter’ og ‘fascisme’ på den yderste venstrefløj.

Da Enhedslisten først skulle behandle henvendelsen på et bestyrelsesmøde udsendte de to partier deres egen udtalelse.

Mandag den 12. maj holdt Enhedslisten i København så bestyrelsesmøde – og partiet har besluttet ikke at støtte fællesudtalelsen, men i stedet formulere en selvstændig afstandstagen fra politisk vold generelt. …

Samtidig ønsker Enhedslistens ikke at støtte SF og Socialdemokraternes forslag om at lave en fælles strategi partierne imellem for at bekæmpe de ‘antidemokratiske’ og voldelige ‘revolutionære kræfter’, man mener florerer på den yderste venstrefløj. …

Formand for SF København Rasmus Rose ærgrer sig over, at Enhedslisten ikke vil være med til at sætte ind overfor ‘ekstremisme’ på venstrefløjen.

– Enhedslisten mangler stadig at svare på, hvad man vil stille op overfor de antidemokratiske tendenser på venstrefløjen, og jeg undrer mig over, at man åbenbart ikke vil bekæmpe de venstreradikale sammen med os andre, siger Rasmus Rose til Modkraft.”

Politikere mener ikke ghettodefinitionen bør inkludere etnicitet, og nu kommer der så en professor og fortæller det hele drejer sig om boligsocial indsats i forhold til ‘ulighed’. Den multikulturelle ideologi har mange spindoktorer, der ofte er statsansatte marxister. Fra MX – Ekspert: Ghettostemplet er en forbandelse.

“»Principielt er jeg modstander af at have en ghettoliste. Ghettostemplet er både en forbandelse og en hjælp. En hjælp, fordi områderne får penge, men en forbandelse, fordi det er med til at stigmatisere dem, der bor der,« siger Jørgen Elm Larsen. …

At regeringen vil styrke indsatsen er sådan set fint, mener Jørgen Elm Larsen, som peger på, at problemet er, at listen bliver lagt frem til offentligt skue.

»Jeg tror snarere, at ghettostemplet har den modsatte effekt. Den får de ressourcestærke familier til at flytte væk, og det er svært at få nogen til at flytte til områderne,« siger han og fortsætter.

»Tidligere kunne man godt lave boligsociale indsatser uden at skulle stemple områder som ghettoer. Man kan godt lave analyser af uligheden uden at lave en liste,« siger Jørgen Elm Larsen.”

Interview med rapperen ‘Zaki’, hvis danske halvbror bogstaveligt talt befinder sig et sted mellem AFA og Brandstifterbanden, hvad ikke kan overraske når moderen færdes scenevant i kommunistiske kredse. Fra Berlingske – Det var sindssygt at møde overskudsdanmark (ikke online).

“»Det er let at skrive om højreorienterede. Men den venligt misforståede imødekommenhed er meget, meget, meget mere udbredt end egentlig racisme,« siger Zaki Youssef og griner. … Vi har ellers aftalt, at interviewet ikke skal handle om Zaki Youssefs indvandrerbaggrund. Han vil hellere tale om at definere sig selv på tværs af politik, religion og subkulturer.

Det skal vi også. Men de arabiske rødder er meget svære at komme udenom – også for Zaki selv der som skuespiller, dramatiker, musiker og satiriker ofte vender tilbage til livet som »præmieperker«. Men ofte med et twist der vender debatten på hovedet.

Ikke mindst har velmenende, kulturinteresserede, blege danskere været underlagt Zaki Youssefs pen. Det samme segment har reageret, som man gør, når man ikke føler sig truet: Ved at elske ham. … Det er sjovt med den kulturelle overklasse.

På teateret får jeg altid lyst til at spytte på gulvene og spraye på væggene i sådan et slags oprør mod, hvor lækkert der er. Men problemet er, at de bare ville synes, at det var fedt,« siger Zaki smilende…

Historien om Zaki Youssef er historien om modsætninger. …

»Jeg kan huske første gang, jeg blev bevidst om min hudfarve. Det var ved psykologen i 1. klasse. Han spurgte, om jeg var dansker eller ægypter. Jeg sagde, at jeg var begge dele. Han svarede, at det kan man ikke være. Det, har jeg altid syntes, var noget lort. Det kan man godt,« siger Zaki.

Paradoksalt nok var det hans danske mor, der opfordrede Zaki til at stå stærkt ved sin egyptiske baggrund. Faren var »ikke sin opgave voksen« og meget lidt tilstedeværende, så Zakis mor stod for at opdrage sine tre sønner.

»Hun er totalt sej. Jeg er fan af hende,« griner Zaki.

(Fredsaktivisten Pia Qu Hyrland & hendes berømte søn Zaki Youssef; Collage, Facebook)

»Da jeg var 14, begyndte jeg at komme på Børnehuset inde ved Nørreport. Dér var folk jo ultratolerante i teorien. På døren var et skilt, hvor der stod, »Alle er velkomne«, men lige nedenunder stod der »på nær sexister, chauvanister, racister…« Det var en sygt lang liste! Tolerancen var i virkeligheden meget lille,« siger Zaki. …

Som 17-årig flyttede Zaki ind hos sin far og begyndte at lære arabisk.

»Jeg begyndte at tage indvandreridentiteten på mig. Jeg havde manglet den. Den forklarede mig, hvorfor jeg ikke følte mig som de andre. Jeg havde brug for at blive rigtig perker,« siger Zaki, der i dag kan veksle mellem dansk, arabisk og engelsk, uden man kan høre, at nogen af dem skulle være et andet-eller tredjesprog. …

En af de ting, Zaki tog med sig fra den periode, er en idé om at adskille tanken fra personen. Man kan hade handlinger eller ideer, men man skal ikke hade mennesker.

»Det er en idé, jeg har fra Profeten. For eksempel ønsker jeg det bedste for Pia Kjærsgaard, men jeg hader hendes ideer.« Den tanke harmonerer med en livsindstilling, han kender fra sin mor… Inspireret af sin mor nægter Zaki at blive forstokket.”

Der er de senere uger skrevet en masse fornuftigt om den yderste venstrefløj. Henrik Ræder Clausens Antifa styrker kontrollen med Nørrebro er desværre kun tilgængelig via betalingsadgang, men Dispatch International har lagt Henrik Madsens detaljemættede Redox/AFA havde egen efterretningstjeneste og tæskehold online på dansk i fuld længde.

Herunder lidt fra historiker Niels Jespersens kommentar i Information – Enhedslistens demokratiske problem.

“Det, der foregik 1. maj i Fælledparken foran den store scene, var ikke nogen folkelig protest mod regeringens politik. Det var en nøje planlagt aktion fra de samme bølleagtige autonome, der evig og altid ødelægger venstrefløjens arrangementer. Det er dem, der smadrer bankfacader til klimademonstrationer; det er dem, der starter slagsmål med politiet til antinazistiske marcher, og det var dem, der ødelagde Frank Jensens (S) og Annette Vilhelmsens (SF) taler med larm, vold, røgbomber, megafoner, kasteskyts og den hadske stemning, vi var mange, der oplevede. …

Det er fint at pifte og buhe af en taler, men det, de autonome bøller lavede i Fælledparken, var mødeterror af den samme kaliber, som kommunisterne har praktiseret siden Weimarrepublikken.

Det er efterhånden klart, at balladen var planlagt og udført af aktivister fra Antifascistisk Aktion (AFA) og anarkister fra Libertære Socialister (LS) sammen med deltagere fra Enhedslistens ungdomsorganisation, SUF. Problemet med de organisationer er, at de ikke står til regnskab for nogen. De definerer, hvad der er ægte socialistisk politik; de definerer, hvilke metoder der må tages i brug, og hvornår. På den måde tilraner de sig retten til at afgøre, hvem der må tale i Fælledparken, hvem der er de sande arbejdere, og hvem der er klasseforrædere og fjender, fordi de lytter til taler, bøllerne ikke bryder sig om.

De kæmper for en hellig sag i en hellig kamp med en overbevisning, der retfærdiggør, at man tager midler i brug, andre demokratiske organisationer aldrig kunne drømme om. De kalder sig antifascister, men deres metoder ligner, ja, fascisternes.

Der er i vores samfund nogle mennesker og institutioner, der har ret til at udøve magt. Fælles for dem er, at de står til regnskab for deres handlinger og skal følge regler, der forvaltes af uvildige personer og instanser. … Det er omvendt med AFA, LS og deres kumpaner. De stiller ikke op til valg og har intet mandat fra de arbejdere, de hævder at handle på vegne af. …

Det kan virke urimeligt, at Enhedslisten skal stå til regnskab og afkræves afstandtagen, når partiet ikke var med til at arrangere balladen, men Enhedslisten repræsenter en politisk tradition, der altid har været en sikker havn for antidemokratiske kræfter. Problemet med Enhedslisten er, at det ikke er tydeligt, hvor demokraterne stopper, og hvor bøllerne og deres talsmænd begynder. …

Flirten med vold er farlig, og når først politiske modstandere er legitime mål for korporlige aktioner, er det ikke svært at retfærdiggøre de ubehagelige oplevelser, almindelige mennesker må udsættes for. Igen og igen skal vi høre på, hvordan regeringen med sin asociale politik og borgerlige klassekamp selv er skyld i, hvad der skete den 1. maj. Men det er bekvem ansvarsfralæggelse fra de antidemokratiske bøller, der udøvede mødeterror og kalder det en demokratisk ret. Det har intet med demokrati at gøre og alting at gøre med en gruppe, der altid har hadet det etablerede politiske system. Det gjorde de i 30’erne. De gjorde de under Den Kolde Krig… og det gør de også i dag.

Enhedslisten kan vedtage nok så mange resolutioner, der prædiker frihed og demokrati og Rosa Luxemburg-citater, men når det bliver konkret, ormer man sig uden om at sige tingene, som de er, og sætte ansigt på bøllerne. For når ugen er omme, er det de samme bøller, de ledende Enhedslistemedlemmer sidder og drikker øl med på et tilrøget Nørrebro-værtshus. Det er dem, de driver nyhedssider med. Det er dem, de arrangerer politiske fester og demonstrationer sammen med. Det er dem, der er med i deres ungdomsorganisation, og det er dem, de sidder i bus sammen med, når de skal til Jylland til demonstration.”

Kommentarer fra regeringspolitikere efter 1. maj-seancen i Fælledparken, illustrerer hvor skidt det står til med venstrefløjens viden om de folk, de med jævne mellemrum demonstrerer sammen med. Som anklageskriftet i den verserende sag mod Antifascistisk Aktion fortæller, så er det ikke blot folk der “kan finde på at ty til vold, når de er ophidsede”, for nu at citere Pia Olsen Dyhrs absurd-naive skudsmål.

God blogpost af Rune Selsing om en anden blind plet – Fascismen var rød fra begyndelsen.

“Er der ved at opstå en ny rød fascisme i Danmark? Den bekymring udtrykte SFs handelsminister Pia Olsen Dyhr efter at være blevet slået og sparket af autonome stormtropper 1. Maj i Fælledparken. Ministerens meget sene opdagelse af de sortklædte voldsmænd er naturligvis udtryk for et monumentalt hykleri. Men bedre sent end aldrig. Hvis den pæne del af venstrefløjen endelig har fået øjnene op for den røde fascisme, er det en god lejlighed til kigge nærmere på den. …

Vi kunne pege på så indlysende forhold, at nationalsocialisme selvsagt hører til den socialistiske familie. At raceteorierne var populære på den avantgardistiske venstrefløj. At Stauning beundrede Tysklands planøkonomi. At Himmler var en dyrevelfærdsaktivist, Hitler økolog og Hess fortaler for helbredelse gennem urter. At nazisterne var pionerer i folkesundhedspolitik og at Hitler Jugend officielt mente, at ‘ernæring ikke er en privatsag!’. Det er pudsige eksempler set med nutidens briller, men ikke eksempler, der for alvor gør os klogere på de dybereliggende ideologiske tanker bag nationalsocialismen. …

Og så var Hitler i øvrigt ikke den første fascist. Grundlæggeren af fascismen er som bekendt Benito Mussolini, og selvom han ofte opfattes som en endnu større fladpande end Hitler, var det ingenlunde tilfældet. Mussolini var en førende socialistisk intellektuel, der som chefredaktør på tidsskriftet Avanti! var anerkendt af ‘fine folk’ som Gramsci og Lenin.

… Faktisk var han et modefænomen blandt de mest progressive på venstrefløjen. I 1920ernes USA var han eksempelvis den mest populære og mest omtalte internationale person. I 1933 blev han portrætteret af Hollywood som en helt og Italiens redningsmand i filmen ‘Mussolini Speaks’. Han var både intellektuel, latinolækker og et sexsymbol. En tidlig Che Guevara. …

At Mussolini overhovedet blev placeret på højrefløjen skyldes, at han ragede uklar med det socialistiske parti. Da første verdenskrig brød ud, bifaldt han krigen, ligesom store dele af ungdommen og den kunstneriske avantgarde. Det kostede ham imidlertid partimedlemskabet. I stedet stiftede han i 1919 den fascistiske bevægelse som en pro-krigs socialistisk bevægelse med programpunkter som sænkelse af valgretten til 18, stemmeret til kvinder, afskaffelse af adelstitler, indførelse af minimumsløn og arbejdstidsbegrænsning, ekspropriation af formuer og af kirkelig ejendom og nationalisering af våbenindustrien. Ikke langt fra de børnerevolutionære i Enhedslisten.

Mussolini beskrev sit ideologiske grundlag som en fusion af Marx, Nietzsche og Sorel. Nutidens venstrefløjs store helte. Han erkendte, at identiteten som arbejderklasse aldrig ville kunne mobilisere nogen revolution på tværs af grænser. Kun national identitet kunne bruges til en sådan mobilisering. Fra international socialisme til national socialisme.

Det intellektuelle grundlag bag den fascistiske ideologi var således et korrektiv til den verdensfjerne pseudovidenskabelige idé, om at denne verdens proletarer var forenet i kampen mod kapitalismen. Fascismen er en variant af socialismen, men ikke væsensforskellig. I dag udgøres autonome også af så umiddelbart forskellige strømninger som autoritær stalinisme og anarkosyndikalisme. Ingen udefrakommende kan kende forskel.

Historien om det 20. Århundrede er historien om socialistiske ideologier, der gik amok. Og om den liberal-konservative angelsaksiske tradition, der blev glemt undervejs, men vandt til sidst. Vore dages autonome er fascismens sidste skvulp. Det er en historisk tilfældighed, at de ikke har hagekors på armen.“

I sidste uge afleverede Anklagemyndigheden anklageskriftet mod syv personer, i den tidligere omtalte AFA/Redox-sag. PET tilkendegav tidligt, at der var personsammenfald mellem Antifascistisk Aktion og Researchkollektivet Redox, og medierne var også i vildrede. Hvor Ritzaus Bureau fortalte at de syv tiltalte havde relationer til ‘den venstreorienterede gruppe Redox’, så tilkendegav Politiken omvendt, at de syv tiltalte ‘alle’ havde ’tilknytning til Antifascistisk Aktion’.

Læser man anklageskriftet, så står det klart, at der ikke har været en egentlig adskillelse mellem voldelige AFA og efterretningsorganet Redox. Personlige oplysninger om op imod 6000 politiske modstandere, blandt andet sygejournaler og bankoplysninger, var samlet på en server i Fredericia, og herfra var det meningen at 20-30 højreorienterede på forskellige måder skulle konfronteres. PET valgte at gribe ind efter overfaldet på en tidligere DNF’er på Nørreport Bodega, 10. oktober 2009, men retsagen inkluderer flere forhold.

De tiltalte.

AR, 26 år (tidligere AJ): AFA’s egentlige leder. Journaliststuderende, tidligere dømt for hærværk. Tiltalt for forsøg på overfald 6. august 2008 på Park Allé i Århus, overfaldet på Nørreport Bodega, 10. oktober 2009, hærværk mod to biler, ulovlig våbenbesiddelse (bl.a. knojern, jernrør, baseballbat) og hacking. Bosiddende i AFA-kollektiv på Nørrebro, hvor politiet tidligere har fundet bombemateriel.

ABT, 28 år (tidligere AH): Tiltalt for bilhærværk og hacking. Bosiddende i Fredericia.

TJ, 26 år (tidligere SH): Tiltalt for Århus-episoden (2008).

PJ, 30 år (tidligere KS): Tiltalt for Århus-episoden (2008) og Nørreport Bodega-overfaldet (2009). Bosiddende i samme AFA-kollektiv som AR.

JW, 28 år (tidligere JH): Tiltalt for Nørreport Bodega-overfaldet (2009). Bosiddende i AFA-kollektiv på Nørrebro.

MBJ, 27 år: Tiltalt for Nørreport Bodega-overfaldet (2009) og hacking.

IED, 31 år: Tiltalt for hacking.

(AFA-leder AR foran Rådhuset i Århus, 6. august 2008 – flankeret af københanske AFA’ere)

Det første man bemærker, er det faktum at fem ud af de syv tiltalte i sagen har foretaget navneændring, og heraf har fire af dem taget almindelige danske navne – formentligt for bedre at agere i det skjulte. Alene det forhold, isoleret set, understreger at de tiltalte ikke er tilfældige aktivister, men dedikerede ekstremister.

Jyllands-Posten noterede torsdag i sidste uge, at “Redox har til huse hos… Internationale Socialister, i Griffenfeldsgade”, men den pågældende adresse inkluderer flere venstreekstreme bevægelser, herunder Socialistisk Ungdomsfront, Venstresocialisterne, Internationalt Forum og solidaritetsforeningen Det Røde Egern, der ejer blokvognen som organisationerne bruger til sine mange demonstrationer, herunder eksempelvis ‘Borgerinitiativet Kirkeasyl’.

Da hverken politisk vold eller hacking er lovligt, agerer AFA og Redox i sagens natur bedst i det skjulte, og da Datatilsynet sidste år forsøgte at få kontakt til Redox gik det via en co-adresse hos Internationalt Forum (IF). Et magasin som tidligere AFA-leder Pelle Dragsted var aktiv for, som i dag ledes af Torkil Lauesen, ideolog for Blekingegadebanden – manden bag ‘Z-file’’, arkivet over danske jøder. Der har tidligere været oplysninger fremme, der indikerer kontakt mellem det nye AFA og IF, og det er næppe en tilfældighed, at en af de tiltalte også været aktiv som skribent for IF.

Dertil må tilføjes, at en af de tiltalte sideløbende med andre aktiviteter har en lille IT-virksomhed, der deler adresse med et forlag der står for en stor del af udgivelserne på den ekstreme venstrefløj, herunder eks. udgivelser om højrefløjen. På samme adresse havde AFA’s tidligere leder Martin Lindblom sin daglige gang – en rolle der kan siges at være overtaget af Rune Eltard Sørensen, der også tidligere er sat i forbindelse med Redox. Han er bedst kendt for angreb på borgerlige politikere, men Jyllands-Posten kunne tilbage i 2008 afsløre, at han på daværende tidspunkt var en central person i Århus’ venstreradikale miljø.

To ud af de fire der er tiltalt for det brutale overfald med flasker og spark på Nørreport Bodega, er tillige sigtet for hacking, og det står klart, at Politikens kilde til ORG-afsløringen har været folk der er dybt kriminelle udi organiseret ‘hatecrime’. Meget apropos så kom der ingen sag mod ORG, selvom Århus Stiftstidende gjorde spekulationer i den retning og blandt andet skrev at den højreekstreme loge var tæt på anholdelse.

Sagen fra august 2008, er nok så interessant. Århus-autonome Jesper Munk Jeppson skulle i retten for vold mod århusiansk højreorienteret, og manden der transporterede vidnet til Byretten i Århus, blev forfulgt, og fik bilen smadret foran privatboligen i Århus Vest. Munk Jeppson blev frikendt for vold, men dømt for ulovlig våbenbesiddelse.

(Hærværk mod bil, Århus V, 6. august 2008; Avisen.dk, Junikredsen)

Politiet anholdt senere fire personer, heraf AR, TJ og PJ, der havde taget turen fra København med det sædvanlige udstyr – knubhandsker og Faxe Kondi-flasker. De stødte periodevis sammen med 40-50 lokale autonome der var forsamlet bag AFA-banner overfor Byretten.

(Tiltalte AR med slagvåben på Park Allé, 6. august & Århus Stiftstidende, 7. august. s. 8)

Udover tiltalen for overfaldet og forsøg på overfald, er flere tiltalte for hærværk mod to biler parkeret foran kendt højreradikal i Ejby på Sjælland. Episoden fandt sted dagen før et højreorienteret arrangement i Sverige.

Set på Nørrebro.

Med borgerlige som Merete Due Paarup, så er der jo egentlig ikke behov for en venstrefløj. Det omtalte angreb på Venstres tidligere formand blev begået af Lars Grenaa, tidligere spidskandidat i hovedstaden for Arbejderpartiet Kommunisterne – et stalinistisk parti. Bemærk ordet ‘utraditionel’. At støtte demokratiets fjender er ikke ‘kontroversielt’, hvis det gøres fra venstre flanke. Fra Jydske Vestkysten – Venstre-kandidat i Kolding hylder dem der kastede maling mod Anders Fogh.

“Hun har stor respekt for de mennesker, der i forbindelse med Danmarks deltagelse i Irak-krigen kastede maling mod statsminister Anders Fogh Rasmussen.

Og da det for nylig var fremme, at internet-bevægelsen Anonymous havde hacket KL’s hjemmeside og lagt den ned, skrev hun, at hun elskede bevægelsen, og at den havde »hacket hendes hjerte«.

Nummer tre på Venstres liste til kommunalvalget i november – kommunikationsrådgiver Merete Due Paarup – har på visse områder temmelig utraditionelle holdninger af et Venstre-medlem at være. …

– Vi har brug for rebeller – også indenfor Venstre – der kan bryde den pæne leverpostej.”