24. marts 2017

Venstreekstremisme: Atter hærværk mod Rasmus Paludans advokatkontor, ruder smadret

Det er ikke mere end 3-4 måneder siden, advokat Rasmus Paludan sidst fik smadret ruderne og tømt en skumslukker ved sit advokatkontor på Sydhavnen. I går rapporterede han som journalist for ‘Frihedens stemme’ fra Ungdomshuset på Dortheavej, og i dag kom så det venstreradikale modsvar. Flere billeder på Facebook.

I nat begik de autonome IGEN hærværk mod mit kontor. Åbenlyst den kriminelle reaktion på, at jeg torsdag var forbi Ungdomshuset og udføre lovlig journalistik for Frihedens Stemme.” (Rasmus Paludan på Facebook, 24. marts 2017)

Oploadet Kl. 19:04 af Kim Møller — Direkte link17 kommentarer

Historiker om medierne & de venstreekstreme: “.. agerer både dommer og jury. På gaden er de bødler”

Det er blevet bedre de senere år, men venstreekstremisme er stadig et tabu i medierne. For daglige læsere af nærværende ’suspekte’ og ‘ofte utroværdige’ blog, er der ikke meget nyt i nedenciterede kommentar, men den giver alligevel en ganske godt oprids. Ikke mindst i relation til mediernes rolle som samfundets vagthund.

Historiker Niels Jespersen i Weekendavisen – Venstrefløjens oversete hooligans (midlertidig link). Læs det hele!

“På folkemødet 2016 oplevede den højrenationale blogger Kim Møller fra Uriasposten og dennes kæreste, DF-politiker Pernille Bendixen, at en fotograf med forbindelser til det såkaldte researchkollektiv REDOX, Rasmus Preston, tog billeder af dem.

Preston har tidligere været talsmand for Projekt ANTIFA, der fungerer som talerør for Antifascistisk Aktion (AFA). Han deltog på folkemødet med sin arbejdsgiver, den licensbetalte Radio 24syv, hvor han arbejdede som fotograf. En besynderlig dobbeltrolle. Og desværre ikke det eneste eksempel. Det er tværtimod påfaldende, hvordan der tilsyneladende ikke er noget modsætningsforhold mellem at have været eller være aktiv i et venstreekstremistisk miljø og så pleje karriere i medie-Danmark.

(Weekendavisen, 24. marts 2017)

Symptomatisk nok for forbindelsen mellem AFA og REDOX kom politiet på sporet af REDOX’ overvågning, da man efterforskede et voldeligt overfald udført af et AFA-medlem.

Relationen mellem grupperinger som AFA og REDOX, der begge er ekstremt hemmelighedsfulde og lukkede foretagender, kunne for udefrakommende ligne en arbejdsdeling, hvor REDOX, bevæbnet med pressekort, kameraer og (i hvert fald tidligere) computerhacking, indsamler oplysninger om politiske modstandere, der så efterfølgende bliver overfaldet eller chikaneret. Der er i hvert fald som minimum tale om pudsige sammenfald.

En højreekstrem grønthandler fra Amager, advokaten og islamkritikeren Rasmus Paludan og fotograf Eyvind Dekaa har eksempelvis alle det til fælles, at de er blevet udsat for overfald eller hærværk efter at være kommet i søgelyset hos REDOX. Er det tilfældigheder? Er der en sammenhæng? Og hvor er journalisterne, der undersøger det for os? Er man nysgerrig, er man henvist til suspekte og ofte utroværdige højreorienterede blogs for at blive klogere. Det er ingen tjent med.

… man kan undres over, hvor let det er at bevæge sig fra den ene kreds til den anden, fra ekstremist til ekspert eller journalist, og hvor uinteresseret medierne samtidig er i at undersøge miljøerne. Selv i jihadist-cirkler har vi afhoppere, der i dag fortæller deres historie. Men hvor er antifascisternes Ahmed Akkari? Og hvor er mediernes jagt på at finde ham? Man fornemmer en udbredt ligegyldighed.

Jeg mener, at det er i offentlighedens interesse at få oplyst, hvorvidt venstreekstremister driver en privat efterretningstjeneste med forbindelser til voldelige hooligans. Og om personer, der optræder i medierne, eksempelvis som helteskikkelser i DRs dokumentarer, eller som uvildige eksperter i radikalisering, har haft tætte relationer til disse kredse.

Medierne bør tage sig sammen og behandle den ekstreme venstrefløj lige så kritisk, som de ville behandle den ekstreme højrefløj eller ekstreme islamister. …

Det venstreradikale miljø benytter en række frontorganisationer og initiativer som ‘NoPegida DK’ og ‘Her er oprøret’ til at organisere moddemonstrationerne. Metoden kendes fra selskabstømmere og momskarruseller og andre foretagender, hvor bagmændene ikke vil stå frem. Men man kender deres strategi fra AFA. Og deres relationer til No Pegida er da også tydelige. …

Miljøet, hvorfra REDOX og AFA udgår, står ikke til regnskab for nogen. Der sidder ingen uvildige personer og instanser og holder opsyn. Hvis man er utilfreds med deres gerninger, er der intet sted at klage eller en generalforsamling at dukke op til. De sidder i lukkede kælderlokaler og agerer både dommer og jury. På gaden er de bødler. De kæmper for en hellig sag i en hellig krig og med en fanatisme, der retfærdiggør, at man tager voldelige midler i brug. Målet helliger midlet. Det er arven fra Weimar-republikkens sekteriske gadekampe, de opretholder. Der er kun pressen til at skabe gennemsigtighed i deres affærer. Men hvor er den?

(Redox’ Rasmus Preston fotograferer undertegnede, Havnegade, Allinge, 18. juni 2016)



23. marts 2017

1280 dage senere…

Hvor de fleste højreblogs mestendel består af letlæselig opinion, så har jeg altid haft det dokumentariske som fikspunkt. Man kan citere fra journalistiske artikler, men det er i sagens natur svært at dokumentere billedmateriale uden at bringe dem. Gennem Uriaspostens 14-årig virke har jeg haft utallige henvendelser desangående, men har kun måtte til lommerne tre gange. Jurister fra både DR og TV2 har jagtet mig, og jeg har rettet ind for at kunne holde siden oppe.

Der er masser af gråzoner, og hvor alle generelt gør hvad der passer dem med billeder fra sociale medier, så er jeg selvfølgelig ekstra udsat, når jeg ynder at blogge om politiske ekstremister med medlemskab af Dansk Journalistforbund. Copyright-sager kan vindes i retten, men er man oppe imod mastodonter, så risikerer man nemt at stå med 6-cifrede sagsomkostninger. Denne post omhandler seneste sag: Rasmus Preston vs undertegnede.

Generelt forsøger at jeg altid at trække det i langdrag. For modstanderne er det reelt en politisk kamp, og der er ingen grund til at ryste i bukserne, blot fordi de føler sig stødt over en omtale her på siden. Jeg modtog den første email fra Rasmus Preston den 13. september 2013, så det har altså taget ham noget nær 3,5 år at få dele af det oprindelige krav i hænde. Havde Dansk Journalistforbunds advokat accepteret mit afbetalingsforslag på 1 krone om måneden (med udlæg i min bil, javist), så havde sagen stadig været uafsluttet.

“Derfor blev jeg tilkendt en stor erstatning for brud på min ophavsret. Siden kom sagen i fogedretten, da han ikke ville betale. Da retten tog sikkerhed i Kim Møllers bil, begyndte han at afdrage på sin gæld. Nu har han betalt hele beløbet, som jeg selvfølgelig donerer til Researchkollektivet Redox.” (Rasmus Preston/Redox på Facebook, 17. marts 2017)

(Emails fra Rasmus Preston 13. september 2013 og frem)

(Dansk Journalistforbund går ind i sagen, 2014-15)

Rasmus Preston vifter på Redox’ Facebook-side med en tv-check, og donerer i samme ombæring de 10.000 kroner til Redox’ fortsatte virke. Han kunne have doneret dem til fattige børn i Tanzania, men valgte at give dem til sig selv via Redox. Sultne børn, nej – nyt grej til Canon’en, ja.

Selvom man dyrker anti-kapitalisme som ideologi, så står ingen principper i sidste ende højere end rå mønt. I Antifascistisk Aktions ‘At knuse fascismen’ (2012), forklares det, at de kæmper for socialisme. Det handler blandt andet om at knuse den private ejendomsret, der faciliterer ‘udbytning af arbejderklassen’, eller som de selv lidt kringlet formulerer det.

“Den antifascistiske kamp er del af en større kamp mod f.eks. … udbytning (kapitalistklassens uretfærdige tilegnelse af økonomisk overskud produceret af arbejderklassen)” (s. 9)

(Rasmus Preston stalker undertegnede under Folkemødet 2016)



22. marts 2017

Radioavisen-indslag om brevbomber mod EU-ansatte, intet om den venstreekstreme terrorgruppe bag

Skal man tro Jan Birkemose, så er 24nyt.dk ‘fake news’, fordi mediet henviser til kilder, der “skriver det modsatte af, hvad medierne selv oplyser”. I så fald er ‘fake news’ ikke løgn, blot nye vinkler på kendt viden.

Herunder en historie hørt i Radioavisen, 01.00, natten til onsdag. For DR er det stadig en fortælling om brevbomber mod EU-ansatte, for undertegnede er det et eksempel på venstreekstrem terror. Ja, vel rettede – et eksempel på, at DR ikke fortæller sandheden om venstreekstrem terror.

Radioavisen: Det var den europæiske centralbank som to højtstående europæiske embedsmænd, der skulle have modtaget mistænkelige pakker, som græsk politi mandag forhindrede i at blive sendt videre fra et postcenter i Athen. Det skriver AFP og Reuters. Ved hjælp af security-scannere og specialt trænede hunde, lykkedes det græsk politi at få fat i otte mistænkelige pakker, som skulle have været sendt til at adresser rundt om i Europa. Udover en pakke stilet til et uspecificeret kontor i centralbanken, fandt myndighederne en pakke adresseret til direktøren for eurolandenes redningsfond og en til Jeroen Dijsselbloem, formand for eurogruppen. Indsatsen for at spore og bremse mistænkelige pakker blev sat i gang efter der blev fundet rester af græske frimærker på en pakke med sprængstof, der blev sendt til en adresse i Paris.

“The investigation so far suggests that both the IMF and the German finance ministry bombs were sent by a far-left group called the Conspiracy of Fire Nuclei, which police thought they had mostly dismantled in 2011.” (AFP, 21. marts 2017)



21. marts 2017

Arbejdskritiske venstreradikale på Radio24syv: Tror ikke på ‘parlamentarisme’, vil ‘afvikle’ lønarbejde

Når jeg en sjælden gang hører P1, så går der typisk ikke længe før der henkastet bruges begreber som ‘kapitalisme’ og ‘neo-liberalisme’. Af samme årsag hører jeg stort set kun Radio24syv i bilen, selvom der ikke altid er den store forskel rent ideologisk.

Torsdag i sidste uge kom jeg ind i ‘Mikrofonholder’, og hørte her lidt af feministens Miriam Wistreich lange samtale med den tidligere Modkraft-blogger Eskil Andreas Halberg, der har forfattet en bog, som problematiserer kapitalismen, og den bagvedliggende protestantiske arbejderetik.

Feministen, der kaldte sig selv kunstner, problematiserede at kunstnere generelt ikke tjente nok, og pointerede at feministisk metode kunne bruges på samfundet som helhed. Eskil Andreas Halberg henviste til marxistisk filosofi, og brugte mange ord på at forklare at moderne arbejderkamp reelt var en kamp for selvvalgt arbejdsløshed. Han troede ikke på ‘parlamentarisme’, og sådan har jeg det efterhånden også med medielicens.

Herunder nogle tilfældige smagsprøver.

Eskil Andreas Halberg: … arbejde ligesom på en måde koloniserer flere og flere dele af vores liv, såh, lønarbejdet det fortrænger andre måder at være til på. Og for at få et lønarbejde, så skal man opføre sig på en bestemt måde, kan man sige. Der er nogle bestemte krav man skal opfylde for at have lønarbejde… dominerer andre dele af vores liv, og derfor mener jeg at vi skal afvikle det i fællesskab.

Miriam Wistreich: … friheden ligger i ikke at være bundet af arbejde, og de funktioner der ligger i arbejde. Min drøm er at man får penge for at gøre et man oplever, er sit arbejde, for jeg kommer nemlig fra en branche hvor det virkeligt ikke er tilfældet.

Eskil Andreas Halberg: Min strategi er, at jeg arbejder ikke så meget, jeg er cirka på halv tid ik’. Og det gør jeg blandt andet, så jeg kan, hvad ved jeg, organisere mig politisk. Det har jeg altid været på forskellig leder og kanter. … kulturarbejderne er ligesom spydspidsen…

Eskil Andreas Halberg: … jeg har ikke nogen stor fidus til fagbevægelsen, for eksempel, heller ikke parlamentarisme, så det er jeg ikke så interesseret i. Venskaber er den bedste måde at organisere sig politisk. … I min egen praksis med at trække mig ud af lønarbejde…

Miriam Wistreich: Jeg kommer til at tænke på, hvad med de der ikke kollektivt indstillede, ikke-venstreorienterede lyttere, som sidder derude og tænker – ‘Jesus, hvad – det gider jeg da ikke’. … Nu sidder vi jo og drømmer…

Miriam Wistreich: En af de ting der har skubbet mig, til at interessere mig for det her, det er at der i løbet af de sidste par år, har været en del nedskæringer i kulturpuljer, og det betyder jo at der er færre penge – altså der var ikke nok penge før, og nu er der endnu mindre. … I det arbejdsmarked jeg navigerer i lige nu, i kulturbranchen, der kan jeg simpelthen ikke se, hvordan jeg nogensinde skal kunne leve af det jeg rigtig gerne vil lave. Det kan godt være det lyder forkælet – at jeg så skal tage jobs som alle andre, men det kommer jeg jo nok til ik’.

Eskil Andreas Halberg: I slutningen af min bog prøver jeg at lave lidt, det er helt klart den svage ende af min bog. Sådan er det altid med sådan nogle små kommunistpamfletter som min. Alle læsere, de læser og læser, og tænker så ‘hvad skal vi gøre, det må stå til sidst’. Og så er der et lille tørt kapitel til sidst, hvor der ikke rigtigt er en opskrift på hvordan man skal leve.

Eskil Andreas Halberg: Man løser ikke problemet ved at sige, at man vil have penge for den kunst man laver, for så gør man sin billedkunst til arbejde, og så trækker man sin kunstpraksis ind i kapitalismen, i stedet for at få den til at distancere sig fra det.

(Collage: Eskil Andreas Halberg, venstreradikal forfatter)


Borgerlige Berlingske citerer Information, men vælger ikke at vinkle mod voldelige venstreradikale

En sober artikel i Dagbladet Information, der i sig selv er et opgør med ’sammenstøds’-myten. Avisens faste læsere er i chok, og en Benjamin Bach mener vinklen minder om noget man kunne læse i borgerlige Berlingske. På B.dk er problemet dog ikke de venstreradikale moddemonstranter, men ‘demonstrationerne’. Så meget for den danske spidsborgerlighed. Fra Information – Modstand mod antimuslimske demonstrationer koster millioner.

“Selv om den islamkritiske organisation For Frihed, det tidligere Pegida, sjældent kan mobilisere mere end 100 mennesker til sine demonstrationer, har politiet alene i 2015 brugt 22.359 arbejdstimer ud over det daglige beredskab på at beskytte demonstranterne.

… ifølge politiet skyldes de mange ekstra mandetimer, at det er nødvendigt at beskytte demonstranterne mod aggressive moddemonstranter. …

– Hvem skaber problemerne til For Frihed-demonstrationerne?

Det er næsten uden undtagelse moddemonstrationerne. ….’ …

Men det er ikke de islamkritiske demonstranters fejl, at politiet over to år må bruge over 8 millioner kr. på at vogte over demonstrationerne, mener politiet. Istedet er det aggresive moddemonstrationer, der kræver politiets indsats. …

– Er moddemonstrationernes demonstrationsfrihed nogensinde til fare?

‘Det er sjældent moddemonstrationerne, der bliver overfaldet. Jeg husker ikke situationer, hvor moddemonstrationerne var i fare. Det er typisk For Frihed, der er i fare fra den yderste venstrefløj. Jeg kan ikke huske, at andet skulle have været tilfældet,’ siger Thorkild Fogde.”

(Information, 20. marts 2017: Modstand mod antimuslimske demonstrationer koster millioner)

Hold nu ferie. Lige til Berlingeren. Forudsigeligt, fladpandet narrativ, politiet gøres til det stakkels offer, højre- og venstrefløjen sættes op som to ens ekstremer. …

Det virker som om, at journalisten på forhånd har accepteret, at det er en del af et sundt demokrati at have nynazister vadende gennem Nørrebro. Og så at det i øvrigt skal tillades ud fra økonomiske hensyn. Er det her Information? Den gamle modstandsavis? (Benjamin Bach på Information.dk, 20. marts 2017)

(B.dk, 20. marts 2017: Demonstrationer koster…; NB: Oprindeligt: ‘Islamkritiske demonstranter koster…’)



20. marts 2017

Søren Krarup om DDF (1992): “Det begyndte med bomber, da foreningen blev stiftet i marts 1987.”

Den Danske Forening kunne i sidste uge fejre sit 30 års-jubilæum, hvad mig bekendt ikke blev nævnt med et eneste ord i de etablerede medier. Det forstår man på mange måder godt, for mediernes hetz mod foreningen kan ikke afbalanceres af neutrale ord en generation senere, ligesom masseindvandringen ikke bliver omgjort af den til enhver tid siddende regerings ’stramme udlændingepolitik’. Sket er sket.

Søren Krarup gennemgik i Ekstra Bladet den 28. marts 1992 foreningens første fem år, og omtaler blandt andet Fællesinitiativet mod racismes kampagne mod foreningens stifter Dr.phil. Sune Dalgaard, der under besættelsen var frihedskæmper, og i slutningen af krigen blev fanget af Gestapo, før han i sit livs efterår skulle udsættes for nazi-associationer, fordi han advarede mod den løbende indvandring.

Sognepræst Søren Krarup i Ekstra Bladet – Holger Danske i dag (ikke online)

“Jeg tvivler på, at man i nyere dansk historie vil kunne finde en kampagne, der i nedrighed og infami kan måle sig med den, der i de seneste år er ført imod Den danske Forening.

Alle midler, især de mest gemene, er blevet brugt. Det begyndte med bomber, da foreningen blev stiftet i marts 1987. Det fortsatte med bomber og andre former for kasteskyts og vold, da foreningen holdt sine møder. Og de håndgribelige bomber blev hele tiden kombineret med de verbale bomber, der hedder skældsord, bagvaskelse og hetz.

Det er lærerigt at studere det sprog, der er blevet brugt – både af de journalister, som systematisk forfølger Den danske Forening, og de politiske kræfter på den yderste venstrefløj, der har fundet ‘anti-racismen’ som sit sidste halmstrå i en tid hvor deres socialistiske ideologi er brudt sammen. …

Jeg sidder f. eks. med en kronik fra Ekstra Bladet 12.9.1988, skrevet af fire repræsentanter fra dette ‘fællesinitiativ’, Erik Mikkelsen, Bashy Qurashy, Søren Petersen og Freddy Nielsen. Deres tekst er god at få forstand af.

For det første udtaler forfatterne uden at blinke, at ‘vi nærer ingen fine følelser for de grundlovssikrede frihedsrettigheder’. Tankevækkende tale, ikke sandt! For det betyder jo, at disse venstrefløjsfanatikere ikke vil betænke sig på at sprænge den ytringsfrihed og mødefrihed, som grundloven garanterer danske borgere. Det har altså slet ikke været nogen tilfældighed, når der igen og igen er blevet brugt bomber og anden form for vold mod Den danske Forenings møder. Det har været bevidste angreb på vore grundlovssikrede frihedsrettigheder, kan vi læse. …

Det fremgår også af teksten i sig selv, for der er tale om et voldssprog. Man formelig mærker fråden. Eder og forbandelser sprøjter fra forfatternes læber.

Hør blot: ‘Trods præstekraver, dommer-kapper, professorhatte og fine titler er Den danske Forening lige så beskidt en bande som grønjakker og andre racistiske grupper’.

Fint, ikke sandt! En nobel og ædel måde at benytte sit modersmål på. Dette er stilen – og på den baggrund er det jo ikke fri for at virke komisk, når vi nu skal høre de samme personer forsikre, at de kun benytter sig af ‘argumenter’. Det er altså skældsord og spytklatter som argumentation. Og det er verbal vold og korporlige angreb på lov og ret som ‘debat’.

Hykleriet er gennemgribende, men det bakkes som bekendt op af de journalister, hvis embede det ellers er at fremdrage sandheden. De tager i dette tilfælde meget let på deres pligter, for de synes at have allieret sig med voldsideologien. Derfor taler mange journalister samme vulgære sprog. Derfor deltager de i samme afstumpede hetz. Derfor er de ensrettede og ensrettende.

Kan man i vores nyere historie mindes noget, der i systematisk underlødighed kommer op på siden af den kampagne, som er blevet ført mod Den danske Forening?

[…]

I al stilfærdighed vil jeg sige, at jeg betragter Sune Dalgaard som en Holger Danske af i dag. Jeg er ikke i tvivl om, at han vil smile ironisk ad udtrykket. Jeg selv er heller ikke fri for at føle det lidt for højtideligt.

På den anden side mener jeg det. Fordi der er folk som ham, har Danmark alligevel en fremtid. Således ser en helt igennem ægte, lødig og fædrelandskærlig dansker ud i dag. Her er ingen forfængelighed, intet magtbegær, ingen trang til at tage sig ud. Her er kun den stilfærdige, urokkelige vilje til at gøre sin pligt mod landet, og stå fast på sandheden i et offentligt liv, der ikke vil vide af den.

[…]

Jeg gør mig ingen illusioner om, at de såkaldte antiracister vil kunne skamme sig. For dem er der jo tale om kynisk, beregnende taktik og politik. Jeg forestiller mig heller ikke, at politikerne vil have mod og sind til at føle skam over sådanne offentlige forhold.

Men hvis de pågældende journalister har mindste hæderlighed i kroppen, bør de skamme sig over den gemene kampagne, de har gjort sig til deltagere i. Dybt, længe og inderligt.”

Oploadet Kl. 10:39 af Kim Møller — Direkte link37 kommentarer


16. marts 2017

Hatecrime i hovedstaden: DFU-næstformand chikaneret under demokrati-debat på Det Frie Gymnasium

Onsdag deltog DFU-næstformand Tobias Weische i en demokrati-debat på Det Frie Gymnasium, en af hovedstadens venstreradikale højborge. Det gik bedre end man kunne frygte, han slap med lidt hatecrime i den milde ende. Næppe noget der overtræder skolens værdier.

“Vores politiske næstformand Tobias Weische, deltog i går i en politisk debat i København. Her blev han verbalt overfaldet og efterfølgende overhældt med vand. Det sker desværre alt for ofte, at vores medlemmer og debattører ikke kan være i fred. De bliver verbalt overfaldet og kaldt de mest ubehagelige ting og går det slemt for sig bliver det fysisk, som i går. Ja, til tider må lærere følge os ud af dørene for at undgå overfald. Politisk vold er dybt uacceptabelt uanset om det rammer højre- eller venstrefløjen.” (DFU, 16. marts 2017)

(Det Frie Gymnasium, 2014)

Oploadet Kl. 23:59 af Kim Møller — Direkte link14 kommentarer

Brevbomber fra venstreradikal græsk terrorgruppe: Ukendt afsender, muligvis et kanonslag, skrev DR

I går kunne DR Online fortælle, at en ‘pakke med sprængstof’ var fundet i tysk finansministerium. Der var ingen afsender, og der kom ingen opfølgning på DR.dk.

I dag beretter DR Online, at der her til formiddag eksploderede en brevbombe på et kontor i Den Internationale Valutafond i Paris. “… det er uklart, hvem der har sendt brevet”, skriver licensmediet og henviser til Le Figaro, der mener der kan være tale om ‘et kanonslag, der er gået af’. Vil man vide noget konkret om terrorisme, så er Danmarks Radio helt ubrugelig.

Fra græske Ekathimerini – Parcel bomb sent to IMF a day after similar device from Greece targets German FinMin.

“News of a parcel bomb going off at the International Monetary Fund’s headquarters in Paris swept through the Greek media on Thursday afternoon as it came just a day after a similar device was posted from Greece to the German Finance Ministry. …

The news came just a few hours after Greek anti-establishment group Conspiracy of the Cells of Fire claimed responsibility for sending a similar parcel to German Finance Minister Wolfgang Schaeuble on Wednesday.

Police in Greece have located the post office branch from where the parcel was mailed…”

(‘Conspiracy of Fire Cells-brevbombe, 2012)

Apropos danske sympatisører.

“I forbindelse med den igangværende retsag mod Brandstifterbanden kom det forleden frem, at der under brandangrebet mod den græske ambassade den 6. april sidste år, blev malet et logo for den græske terrororganisationen ‘Conspiracy of Fire Cells’ (CCF).

… det hører med til historien, at ‘Conspiracy of Fire Cells’ september sidste år henviste til fængslede brødre og søstre i blandt andet Danmark, og opfordrede til at gøre den kommende retsag mod de græske terrorister til ‘a trial of the system’. Et anden samtidig støtteerklæring er mere direkte – ‘Not 1 milimetre back – 9mm in cop’s heads’, men foreløbigt er det dog kun blevet til støtte-graffiti på Nørrebro.” (Uriasposten, 14. november 2012)


DR skønmaler venstreradikalt firma, hylder AFA-grundlægger: “… arrangerede kulturbegivenheder”

I aften sender DR1 andet afsnit af dokumentar-serien ‘Frihed, lighed & Tømmerlus’ omhandlende Logik & Co., som jeg utallige gange har skrevet om her på siden. Første afsnit var en feelgood-fortælling i overdrive, hvor aktivister fra den yderste venstrefløj præsenteres som gode og rare mennesker, der kæmper for en bedre verden.

På intet tidspunkt i de 28 minutter sættes der ideologi på de ledende aktørers baggrund, med undtagelse af byggeleder Esben (efternavn) der henkastet fortæller, at han kommer fra ‘et aktivistisk miljø’, og har været inde over Ungdomshuset.

(Collage: Esben Olsen, byggeleder, Logik & Co.)

“Overskuddet går til fællesskabet, og andre der gør noget godt”, speakes det i introduktionen, men intet om hvad det betyder i praksis. At Logik & Co. eksempelvis brugte deres overskud på at forskanse Ungdomshuset på Jagtvej 69 med ‘jernplader’ kort før rydningen i 2007. At det gode de gør, inkluderer samarbejde med venstreradikale dækorganisationer såsom ‘Borgerinitiativet Kirkeasyl’.

I udsendelsen ses flere kendte venstreekstremister, herunder Martin Sundbøll (BZ-veteran) og byggeleder Kristian Munk. Sidstnævnte fik i 2002 tre års fængsel for to brandattentater i regi af venstreradikale Homoaktion, der begik “brandattentater mod to af Udlændingestyrelsens ledende medarbejdere i protest mod udvisningen af en iransk homoseksuel”.

(Collage: Kristian Munk, byggeleder, Logik & Co.)

Opkoget på DR.dk opridser fint dokumentarens ukritiske vinkel. I en faktaboks fortælles det om Balder Bergman Johansen, at han var en del af ‘miljøet omkring BZ-brigaden, hvor han blandt andet arrangerede kulturbegivenheder og deltog i ombygningen af flere ungdomshuse’.

(Collage: Balder Bergman Johansen, byggeleder, Logik & Co.)

‘Arrangerede kulturbegivenheder’ er en smuk eufemisme, når selvsamme Balder var med til at stifte erklærede militante Antifascistisk Aktion, har været til at overfalde politiske modstandere, og i miljøet gik under navnet ‘Generalen’, da han jf. BT dirigerede ‘hemmelige tæskehold’. Kamptræningen foregik i spillestedet Den Grå Hal på Christinia, hvor de fungerede som vagter, og pengene blev – og jeg citerer: “… kanaliseret videre til AFAs arbejde”.

I den officielle omtale på DR.dk, fortæller programchef Søren Bo Hansen, at ‘intentionen’ ikke bare er at ‘rose byggefirmaet’, men også at ’skubbe til danskernes holdninger’. Han kom til DR i 1999, et par måneder før Balder Bergman Johansen samme med seks andre Ungdomhus-ekstremister afbrød TV-avisen. Licensfinansieret holdningsmassage.

(Balder Bergman Johansen og seks kampfæller afbryder TV-avisen, 17. juni 1999)

Fra hyldestartiklen på DR.dk – Balder giver de fortabte en chance: Man skal altid gå tilbage til en fuser.

LOGIK & CO. er et byggefirma, hvor social ansvarlighed fylder meget.

– Det handler om, at vi som mennesker ikke altid skal på, at et system reagerer, men at vi også selv tager ansvar for at sige: er der en ved siden af dig, der trænger til en hånd, så giv dem en hånd, fortæller Balder Johansen, daglig leder i LOGIK & CO. …

– Vi har en mulighed for at tilbyde folk noget arbejde eller en læreplads. Vi kan gå ud og vælge en helt masse store og stærke hvide mænd – det er normalt i byggebranchen, men det gør vi ikke, fortæller Balder Johansen…

[…]

Man kan måske godt få tanken, om det virkelig kan betale sig at investere så meget tid på at hjælpe og opdrage ansatte og lærlinge, men det er der ingen tvivl om ifølge Balder Johansen…

Mød en gruppe håndværkere, der ikke er ligesom alle de andre. … Det at give chancer og hjælpe andre vil fortsætte med at have en stor betydning i værdigrundlaget hos LOGIK & CO.

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper