15. april 2015

Kolding: Venstreradikal dækorganisation antaster SIAD-demonstranter – “… de ville tæve mig”

Mandag demonstrerede Stop Islamiseringen af Danmark (SIAD) i Kolding, og vanen tro havde var der arrangeret en lokal moddemonstration. Parolen var ‘Kolding mod fremmedhad’, og initiativtager var venstreradikale Reaktion. Det gik helt som man kunne forvente. SIAD blev chikaneret med kanonslag og røgbomber, og antastet fysisk. Blot en enkelt moddemonstrant blev anholdt. TV Syd eufemiserer, at politiet måtte “skille de to grupper fra hinanden”, og holder mikrofonen for talsmand Thomas Sørensen, der også ses i Ugeavisen sammen med Frederik Hector.

(‘Kolding mod Fremmedhad’ ved Thomas Sørensen og Frederik ‘Don’ Hector; Foto: Twitter mv.)

Begge er aktive i Reaktion, og deltog i Reaktions ‘Hardbass against racisme’ sidste år. Bemærk bannerne for erklærede militante Antifascistisk Aktion herunder, der også ses på Reaktions egenproducerede video.

(‘Don Hector’ på Facebook, 19. oktober 2014)

“Politiet foreslog derefter at følge folk hen til deres parkerede biler – et meget fornuftigt træk, da de autonome stod og ventede rundt omkring i byen. Så en stor tak til politiet for deres indsats, uden dem var det blevet det rene kaos.” (SIAD, 14. april 2015)

(Autonome Hugo Dich t/h blokerer SIAD’s demonstration, 13. april 2015; Se et. JV.dk, foto: 29-31)

“Så holder vi i en port på Kolding hus omringet af politi der prøver at få autonome der vil tæske os væk. … Jeg kan kun prise mig lykkelig over at ordensmagten kunne bevare roen og sørge for at vi kunne gennemføre demoen uden at blive banket ihjel. … De sidste 5 billeder viser hvordan de blokerede vejen for mig da jeg skulle hjem hvad man ikke ser på billederne var politiet også nødtil at holde en flok på 5-6 personer væk fra bilen da de ville tæve mig og min med passager. (Daniel Holm på Facebook, 13. april 2015)

Oploadet Kl. 11:37 af Kim Møller — Direkte link23 kommentarer


14. april 2015

Vice på DR3 om venstreradikale optøjer i Frankfurt – “Rune Eltard-Sørensen, Ekspert i aktivisme”

Sidste mandag forsøgte Vice på DR3 at frame Pegida Danmark som værende en kontroversiel højreradikal bevægelse. Det holdt hårdt, da demonstrationen forløb fredeligt med bannere såsom ‘Nej til vold og racisme’. Gårsdagens udgave havde titlen ‘Blockupy: Militant aktivisme‘, og var en rapportage fra demonstrationer mod indvielsen af det nye ECB-hovedkvarter i Frankfurt. Når nu Pegida angiveligt tilhørte den yderste højrefløj, så skulle man tro maskerede brostenkastende antikapitalister, i det mindste kunne kvalificere sig til en lignende fløjbetegnelse. Men nej.

Vices Andreas Müller Digens havde allieret sig med Rune Eltard-Sørensen, der trods sin fortid som militant, og nuværende position i det venstreradikale miljø i Danmark, fik rollen som en slags medvært under etiketten ‘Ekspert i aktivisme’. Den tidligere Modkraft-redaktør var hverken bedre eller dårligere end værten, og selvom han kaldte stenkastere for ‘aktivister’ og afslutningsvis betegnede hærværk og vold der sårede 90 betjente som “synlig folkelig modstand”, så var det også ham der understregede at de demonstrerende vitterlig havde et ideologisk projekt.

Selvom bannere viste ‘Kapitalismus Abschaffen’, og gaderne var fyldt med venstreradikale og kommunistiske logoer, så forblev de revolutionære gadekrigere i værtens optik blot ‘unge’ der havde til hensigt at “demonstrere deres frustration mod den økonomiske politik i Europa”.

Bedst i udsendelsen var de 35-40 sekunder, hvor man så almindelige tyskere forsøge at fjerne barrikader, blandt andet en ældre rødhåret kvinde der skældte en yngre venstreradikal ud: “Proletariat? Vel er du ej?”.

Hvor Vice gik tæt på danske støttere af den tyske Pegida-bevægelse, så var der ingen dansk vinkel denne gang, selvom op imod 100 danskere deltog i Blockupy Frankfurt, og de sågar havde egen hjemmeside. Den er registreret af Andreas Peter Nielsen Fra Socialistisk Ungdomsfront, og de danske tilhørere er således organiseret gennem en erklæret revolutionær organisation. Dem så vi ikke. Hvorfor egentligt ikke?

(Rune Eltard-Sørensen i North Face-frakke som ‘Ekspert i aktivisme’, Vice på DR3, 13. april 2015)

“Gennem Rune håber vi på at få mere at vide om hvad der ligger bag aktivisternes handlinger… I dag er han ekspert i aktivisme.” (speak)

(Antifascistisk Aktion, Marxistisch-Leninistische Partei Deutschlands o.l. på gaden)



7. april 2015

DR3-dokumentar om ‘kontroversielle’ Pegida – Fra Fremskridtspartiet til terrordømt fremskridtsmand

Gårsdagens udgave af Vice på DR3, der har til formål at komme bag om ‘kontroversielle danske miljøer og grupper’, havde i går fokus på Pegida, og det var helt uden substans, men trods alt bedre end man kunne forvente. Der er ikke noget kontroversielt over islamkritik, med mindre man har piercinger i ansigtet og lever for gadekampen.

Eneste der blev interviewet var Lars Grønbæk Larsen og Åsa Clausen Bjerg, der begge fortalte om deres fortid i Fremskridtspartiet. Anden del af dokumentaren omhandlede pudsigt nok manden kaldet ‘Den hvide terrorist’, den tidligere folketingskandidat for Fremskridtspartiet Uwe Jensen. Det kan være en tilfældighed, men når man til sidst ser omtalen af næste uges afsnit, og Modkrafts Rune Eltard-Sørensen brugt som en slags kommentator i forhold til venstreradikale gadekampe, så får man sine tvivl. DR Ung har alle dage været en rød bastion.

(Modstandere af kontroversiel islamkritik, Danmark, 2015)



23. marts 2015

TV2 Lorry med Redox & Co. om den ‘yderste højrefløj’, herunder Pegida, og DNSB, DF’s politiske tone…

Tilbage i 2011 gav TV2 Lorry taletid til Modkraft-redaktør Rune Eltard-Sørensen, i et indslag med titlen ‘Højreekstremisme i vækst’. Spørger man revolutionære venstreradikale, så er indvandringsmodstand problematisk per definition, og anti-racisme er efterhånden blevet et parodisk slagord i stil med ‘asyl til alle’. Socialismen er som bekendt grænseløs.

Søndagsmagasinet på TV2 Lorry havde i går ‘racisme som fokus’, og jeg har sjældent set noget lignende. Først et længere indslag med Simon Bünger Paulsen fra Researchkollektivet Redox, herefter analyse ved René Karpantschof, samt et interview med Christine Bergen fra Racismefri by. Alle tre har nære forbindelser til den voldelige venstrefløj.

Simon Bünger Paulsen, der tidligere brugte alias’et ‘Bomberman’, er talsmand for en organisation, der ifølge PET er efterretningsorgan for erklærede militante Antifascistisk Aktion. René Karpantschof er tidligere BZ’er, kendt støtte af Rote Armee Fraktion og Blekingegadebanden, og bedste venner med den nu afdøde tidligere Antifascistisk Aktion-leder Martin Lindblom. Christine Bergen er talskvinde for Racismefri by, der er styret af trotskistiske Internationale Socialister (IS), som hun også er aktiv i. Gruppen samarbejder mere eller åbent med Antifascistisk Aktion, i øvrigt sammen med Børnebørn for Asyl, der også nævnes i udsendelsen.

Det ville være for omfattende, at gå i dybden med de mange postulater, men et hurtigt eksempel. Simon Bünger Paulsen hævder at højreekstremismen i København er i fremgang. Hovedeksemplet, taget fra Redox’ årsrapport 2014, er det faktum at Danmarks Nationale Front demonstrerede på Christiansborg Slotsplads den 10. maj sidste år. Demonstrationen var lovligt anmeldt, og blev som mange nok kan huske angrebet fysisk af maskerede venstreradikale i og omkring Antifascistisk Aktion. TV2 Lorry vælger sågar at vise Redox’ foto af en liggende DNSB-leder, der netop er slået i jorden af angribende venstreradikale. At bruge nationale socialister til at dokumentere problemet med højreradikalisme, understreger den skævvredne diskurs.

At der reelt er tale om venstrerevolutionære der forsøger at italesætte en for dem brugbar virkelighed, fremgår klart, eksempelvis tales der ikke om racisme, men racismeN. Det handler ikke om anti-racisme, men om at gøde jorden for åbne grænser, der eroderer nationalstaten indefra.

Indslaget kan ses online her (11,26 min).

(Simon Bünger Paulsen på TV2 Lorry, 22. marts 2015)

Sascha Yang, TV2 Lorry: FN’s internationale uge for solidaritet med folk der kæmper mod racisme og racediskrimination er netop gået i gang, og derfor stiller Søndagsmagasinet i dag skarpt på personer og organisationer i hovedstadsområdet, der til dagligt kæmper mod racisme. Vi begynder med et indslag om at de højreekstremistiske miljøer vinder frem i hovedstadsområdet. Sådan lyder konklusionen i en helt ny rapport der er udgivet af den venstreorienterede researchgruppe Redox. Researchgruppen forsøger at bekæmpe racistiske og nazistiske miljøer ved at dokumentere deres aktiviteter.

Simon Bünger Paulsen, Redox: De billeder vi ser her, det er fra den 10. maj hvor den nynazistiske gruppe Danmarks Nationale Front demonstrerede på Christiansborg Slotsplads. Demonstrationen var den første nazistiske demonstration i København siden 2. Verdenskrig.

Frank Thøgersen, TV2 Lorry: 26-årige Simon Bünger er redaktør for Redox, en venstreorienteret researchgruppe der går til yderligheder for at for at dokumentere højreradikale aktiviteter i Danmark og Skandinavien.

Simon Bünger Paulsen: Vi får konkrete dødstrusler, og samtidig med at vi er ude og afdække deres demonstrationer, så forsøger de at angribe os.

(TV2 Lorry om ‘Truslen fra højre’, illustreret med nationalsocialist, slået ned af internationale socialister)

Frank Thøgersen: Siden 2005 har Redox fulgt højreekstremistiske miljøer helt tæt på, og blandt andet været med til at infiltrere hårde nazistiske grupper.

Simon Bünger Paulsen: Det vi har her – det er Danish Defence League og gruppen Rightwings, der i forbindelse med at de forsøgte at angribe en anti-racistisk demonstration i 2014, efterfølgende blev anholdt.

Frank Thøgersen: Ved hjælp af foto, video og aktindsigt, forsøger det venstreorienterede researchkollektiv, at tage kampen op mod de højreradikale miljøer.

Simon Bünger Paulsen: Det er vigtigt, at der er nogle der beskæftiger sig med den yderste højrefløj på en kritisk måde, fordi at vi ser, at de konkret udgør en trussel mod minoritetsgrupper i Danmark, og at vi ikke mener at samfundet kan og skal acceptere at bevægelser udgør voldstrusler mod minoritetsgrupper. Vi har blandt andet set at Danish Defence Leagues medlemmer hylder terroristen Anders Behring Breivik.

Frank Thøgersen: 12. marts udgav Redox deres første årsrapport, der gør status på de vigtigste højreradikale tendenser og udviklinger, og hos dem hersker der ingen tvivl – miljøet vinder frem i Danmark.

Simon Bünger Paulsen: Det mener vi er meget skræmmende, og vi frygter derfor, at de folk der står bag det her, at de kunne finde på at lave mere alvorlige voldsforbrydelser. Og det er derfor vi i vores rapport udpeger ensomme ulve, som vi kender fra Norge med Anders Behring Breivik, som en af de største trusler mod samfundet i dag. I hvert fald fra den yderste højrefløj.

Frank Thøgersen: Det er især i hovedstadsområdet, at man ser en øget aktivitet blandt de højreradikale grupper.

Simon Bünger Paulsen: Alene i de første tre måneder i 2015 har der været ikke mindre end 17 anti-muslimske og racistiske demonstrationer i Danmark. Hovedparten af dem har foregået i København. I starten af januar blev den første danske Pegida-demonstration afholdt. Pegida er et tysk demonstrationskoncept som demonstrerer mod fundamentalistisk Islam. Demonstrationerne tiltrækker dog også folk fra den yderste højrefløj, som ikke nødvendigvis kun er imod fundamentalistisk Islam, men som er direkte racister og nazister.

(Pegida associeres med DNSB – billeder sakset direkte fra Redox-propaganda)

Frank Thøgersen: Til Pegida-demonstrationen i København i januar var der op imod 150 på gaden, og det er en skræmmende udvikling, at de anti-muslimske bevægelser kan mønstre så mange tilhængere, siger Simon Bünger.

Simon Bünger Paulsen: Tidligere når sådan nogle demonstrationer blev afholdt, er der dukket et par håndfulde op.

Frank Thøgersen: De højreradikale grupper blev for alvor synligt i Danmark i starten af 90’erne, men siden Muhammedkrisen, hvor antallet af højreradikale aktivister var på sit højeste i Danmark har antallet været støt dalende. Ovenpå terrorangrebet på Charlie Hebdo i Frankrig, Krudttønden og den jødiske synagoge i København, har de højreradikale ifølge Redox, fået endnu mere vind i sejlene.

Simon Bünger Paulsen: - så går den yderste højrefløj ud og siger – ‘se vi havde ret’. Og det er brænde på deres bål, derfor får de medvind.

Frank Thøgersen: Men Simon Bünger forudser, at de højreradikale miljøer i endnu højere grad vil vokse i fremtiden og blive langt mere synlige og ekstreme.

Simon Bünger Paulsen: Vi frygter at i forbindelse med den valgkamp der er på vej, at der kommer markant fokus på flygtninge og indvandrer-området, og at den højreradikale bevægelse der vil prøve at tage teten op, og gå ud og markere sig stærkt her. Det er noget vi har set fra andre lande i Skandinavien, blandt andet Sverige, hvor det er meget tydeligt, at når det er valgår, så er der markant forøgelse af aktiviteter på den yderste højrefløj.

(Venstreradikale René Karpantschof og Christine Bergen, anvendt som sandhedsvidner)

Efter Simon Bünger Paulsen havde ageret ekspert udi højreekstremisme, var der et kort interview med sociolog René Karpantschof. Han var ikke enig i Redox’ postulater, men lod det ikke dominere analysen.

Sascha Yang: Velkommen til dig René Karpantschof. Du er phd. og sociolog. I det her indslag kan vi høre at højreradikale ekstemister vinder frem. Hvorfor gør de det i øjeblikket??

René Karpantschof, sociolog: Det der er sket nu, der er nyt i forhold til det vi plejer at se, det er at der har været en række demonstrationer på kort tid, og det er jo overvejende de her Pegida-demonstrationer, der har været også i København, og lidt i provinsen. Ellers er det svært at sige på nuværende tidspunkt, står overfor sådan en nyt skridt i udviklingen i forhold til den politiske højrefløj, for det er stadig relativ få mennesker vi taler om. Og i det store billede, i forhold til hvordan det har været siden starten af 90’erne, der kan man ikke sige, at der er sket sådan en dramatisk forandring.

Herfra videre til et interview med en lidet troværdig tørklædeklædt muslim, der efter eget udsagn ikke kunne gå udenfor en dør uden at blive udsat for racistisk chikane. Hun var derfor blevet aktiv i Racismefri by, hvis talskvinde Christine Bergen, koblede chikanen sammen med tonen i den danske debat. ‘Muslimer vor tids jøder’ brugte Socialistisk Arbejderavis (IS-organet som Christine Bergen skriver for) tidligere som slogan, længe før Dan Uzan blev majet ned af en muslim med maskinpistol.

(Racismefri by-demo inkl. fortrykte plakater af IS-organet Socialistisk Arbejderavis: ‘Asyl til alle’)

Sascha Yang: Vi vender tilbage til dig lige om lidt. Fordi først der skal vi møde 19-årige Eman fra Nørrebro. Hun oplever stort set ikke en uge hvor hun ikke bliver udsat for racisme. Hun er troende muslim, og voldsomt forarget over den måde hun bliver behandlet, blandt andet fordi hun bærer tørklæde. Men nu har hun fået nok, og meldt sig aktivt ind i kampen for at komme racismen til livs.

Oliver Fjalland, TV2 Lorry: Alt for ofte er Eman Ahmad Mouhammad blevet udsat for racisme.

Eman Ahmad Mouhammad, muslim: Det er ikke nogen rar følelse. Det er ikke en følelse som nogen individ, jeg personligt synes skulle have. Det er forfærdeligt. Man får lyst til at græde. Man står med tårer, og prøver at bide det i dig.

Oliver Fjalland: Hun har flere gange oplevet, at blive antastet på gaden, i sin skole, og i bussen, hvor hun som bare 12-årig oplevede at en ældre mand uprovokeret råbte i en meget ubehagelig tone, at hun skulle tage hjem hvor hun kom fra.

Eman Ahmad Mouhammad: Det værste ved det var egentligt, at der var ingen i bussen der reagerede på det. Og jeg valgte så bare at stå af ved næste stop, fordi jeg kunne ikke tage at være i samme bus som den mand. Det var virkelig en ubehagelig oplevelse.

Oliver Fjalland: Siden er Eman blevet en del mere tykhudet. Desværre fordi hun har mange lignende oplevelser bag sig. Men hun oplever nu hvordan hendes mindre søskende går igennem præcis det samme som hende. En virkelighed hun ikke kan tolerere. Så hun har nu besluttet sig for aktivt at bekæmpe racismen i København.

Eman Ahmad Mouhammad: Det er fordi jeg selv følte mig hjælpeløs, at der var ingen der stod frem for mig. Jeg nægter at lade en anden person føle det jeg følte, da jeg var i den alder. Jeg synes, at vi bliver nødt til at gøre et eller andet. Om det så er ved at jeg melder mig ind i en støttedemonstration eller, at jeg siger fra i klassen, der skal bare gøres et eller andet.

Oliver Fjalland: Organisationen Racismefri by, hvor Christine Bergen er talsperson, arrangerer i øjeblikket en lang række aktiviteter der alle har det formål at oplyse om racismen og forsøge at komme den til livs.

Christine Bergen, Racismefri by: Jeg synes det er vigtigt, at vi giver et stærkt modsvar til racismen, fordi ellers vil den blive stærkere og stærkere. I går eftermiddag stod de sammen med en række lignende organisationer, under parolen, flygtninge og muslimer er velkomne. De gik fra Vesterbro Torv og ind til Rådhuspladsen. Godt 500 personer var mødt op.

Christine Bergen: Jeg håber på at bringe organisationen ud, og bringe budskabet ud om, at det faktisk er muligt at organisere sig mod racismen, og der er nogen der prøver at lave et modsvar mod racismen.

Oliver Fjalland: Modsvaret til racismen er, udover at arrangere demonstrationer, også at få sat gang i debatten, så mange steder som muligt.

Christine Bergen: Vi håber på at bringe den her diskussion ud i rigtig mange nye miljøer. Vi håber på at den her diskussion får rodfæste på mange skoler, arbejdspladser og lokalområder, og derfor har vi været ude mange steder og delt løbesedler. Vi har prøvet at være ude på skoler, og snakke med eleverne der.

Oliver Fjalland: Både Christine og Eman oplever at der i øjeblikket er et stigende behov for at svare igen på de racistiske røster.

Eman Ahmad Mouhammad: Lige her for tiden synes jeg, at det er ved at blive rigtigt meget værre.

Oliver Fjalland: - fordi de politiske tone ifølge Christine, har ændret sig markant.

Christine Bergen: Vi står overfor en valgkamp, hvor politikerne meget hellere vil snakke om asylansøgere der er en byrde for den kommunale velfærd, end de vil snakke om deres egne nedskæringer.

Oliver Fjalland: – og fordi at graden af racistiske overgreb ifølge Eman, er blevet voldsommere.

Eman Ahmad Mouhammad: Der er også flere gange, hvor man hører ens veninde som har fået rykket tørklædet af på Indre Nørrebro, hvor det før var et sted hvor det for mig vil være mest sikkert, for mig at gå. At de så får rykket deres tørklæde af, og at ikke er nogen som der reagerer på det.

Oliver Fjalland: Racismefri by reagerer, sammen med organisationer som Børnebørn for Asyl og København for Mangfoldighed. Alle med håbet om at komme racismen til livs.

Det lange indslag afsluttedes fra studiet med René Karpantschof, der trak Dansk Folkeparti ind i debatten. Han så ikke synderligt begejstret ud, men udfyldte ikke desto mindre den rolle som TV2 Lorry havde tildelt ham. Problemet med racisme, synliggjort med demonstrerende nazistser, starter med (pro-jødiske) Dansk Folkeparti.

Sascha Yang: Og René Karpantschof, hvad betyder det at der bliver arrangeret de her modsvar. Hvad betyder det for racismen?

René Karpantschof: Det er svært at sige. Det betyder i hvert fald, som de selv er inde på, arrangørerne, at de rejser debatten, og nu kunne jeg så høre, at de tager ud på skoler, og tager debatten mange steder. Og det tror jeg nu også er en fornuftig ide. Men det vil helt sikkert ikke, hvad skal man sige – overbevise alle, og mens det for nogen vil være en god anledning til at høre nogle andre argumenter, og andre måder at tænke på, Islam på, eller hvad det nu kunne være, så vil det for andre virke provokerende, og få dem til at gå i forsvarsposition. Så det kan have mange forskellige virkninger.

Sascha Yang: Eman som vi mødt her i indslaget, hun siger, at hun føler det er blevet værre efter episoden i Krudttønden. Hvordan påvirker en sådan episode racismen i København?

René Karpantschof: Ja, vi ved, fra PET’s årsopgørelser, at terrorangrebet i USA september 2001, foranledigede en hel bølge af chikaner, også grove overfald og ildspåsættelser mod – hvad nogen mener, enten tilhørte muslimer, eller var muslimer på gaden. Så det er helt sikkert, at sådan nogle episoder, det vil i hvert fald på kort sigt, fremmer chikanen, og den slags. Så det tror jeg gerne, at hun har oplevet.

Sascha Yang: Racismefri by de peger også på, hvordan skal man sige, at den politiske tone, den bliver skærpet. Hvad er det vi kan observere i den politiske tone?

René Karpantschof: Ja, alle der har fulgt den danske udlændingedebat er nok klar over, at der er nogle meget hårde synspunkter, og det har vi haft i et par årtier nu, eller hvis ikke mere. Hvor, vi hører jo ledende politikere, og det er jo selvfølgelig Dansk Folkeparti især, jeg tænker på, fremstille Islam som en religion eller en kultur der ikke kan forenes med danskhed, og som er skadelig for danskhed, og det danske samfund. Og sågar nogle fra partiet sige, at der ikke skal være plads til den kultur i Europa. Og det er klart, at det er nogle meget uforsonlige billeder der bliver skabt der, som i nogen grad også bliver overtaget af andre. og det får dem til at tænke på, at så er det nok det, der er det værste problem i vores samfund. Men derudover, så er det noglegange svært at sige, hvad betyder den politiske dagsorden, den kan i hvert fald have den negative effekt, at nogle bliver skræmte overfor muslimer generelt.

Sascha Yang: Tak skal du have René Karpantschof, fordi du kom og satte fokus på det her emne.

Indslaget efterfølges at et længere interview med David Boysen, en professionel jødisk fodboldspiller der blev truet på livet af en racistisk tilskuer under en kamp i Lyngby. Det er 2-3 år siden, og det siger sådan set alt, at man skal flere år tilbage for at finde et eksempel på dansk jødehad – et eksempel, der meget sigende, ikke inkluderer vold.

Det er nu i øvrigt ikke fordi TV2 Lorrys tre eksperter om racisme, har et særligt godt forhold til jøder. Det er ikke engang et år siden Simon Bünger Paulsen foto-registrerede deltagere ved Rasmus Jarlovs kalot-manifestation på Nørrebro. Researchkollektivet Redox er tæt forbundet med Antifascistisk Aktion, der eksempelvis faciliterede Free Gaza Movement.

René Karpantschof var involveret i støttegruppen til fordel for Blekingegadebanden, der støttede PFLP økonomisk, og stod bag den såkaldt ‘Z-file’ – oplysninger om 500 danskere med jødisk oprindelse. Christine Bergen er politisk aktiv i Internationale Socialister, der traditionelt har støttet Israels fjender, herunder PFLP og Hamas.

Efter Nyhederne (som Søndagsmagasinet var en del af), var der debatprogrammet Lounge. De to hovedpersoner i udsendelsen er aktive i pro-palæstinensiske Right to Movement. Johanne Schmidt-Nielsen er som bekendt kommunist i Enhedslisten, med en fortid i revolutionære Socialistisk Ungdomsfront.

“Almindeligvis forbinder man Palæstina med politiske konflikter. Men nu vil Lærke Hein og Signe Fischer vise Palæstina fra en anden side. De er nemlig i gang med at arrangere et internationalt maratonløb. De to kvinder kommer i studiet sammen med Enhedslistens Johanne Schmidt-Nielsen, der deltager i Palestine Marathon.” (TV2 Lorry, Lounge, 22. marts 2015)



18. marts 2015

Politiken om HUT-leder: “Frygten for at bryde med autoriteter og gå egne veje har aldrig tynget ham.”

Det er ikke umuligt at gøre karriere i en venstreorienteret medieverden, selvom man stikker lidt ud fra konsensus, hvis bare det overordnede er på plads. Et par eksempler. I søndagens kronik i Politiken nævner den ellers driftsikre Adam Holm, at han var venstreorienteret som ung, men siden har ændret holdning. Budskabet er dog ikke desto mindre, at der skal mere opmærksomhed på borgerlige anti-kommunister. Så vidt den indlejrede borgerlige meningsdanner.

Et par dage senere blev Søren K. Villemoes interviewet til det socialdemokratiske netmedie Piopio om Hizb-ut-tahrir. Selvom de imiterer ‘venstrefløjens sprogbrug’, så er det vigtigt at huske på, at HUT er ‘en organiseret højreekstrem politisk gruppering’. Anti-demokraterne er højreorienterede, fordi de er anti-demokrater.

Hvis journalister i ramme alvor betragtede Hizb-ut-tahrir som en art højreekstremister, så ville Politiken ikke lave et journalistisk portræt af organisationens talsmand, helt blottet for konfrontatorisk skarphed. Jakob Sheikh i Politiken om Islamisternes nye pæredanske stjerne.

“‘I dag er vi alle sammen jøder’. I et kort øjeblik breder uroen sig. Hvad har han dog gang i? Enkelte fniser indforstået; de lader til at have fanget sarkasmen. De fleste andre kigger spørgende på sidemanden. … ‘I dag er vi allesammen jøder’, gentager han og samler selv tråden op:

‘Det var sådan, vi så den politiske elite samlet foran synagogen i Krystalgade for to uger siden. Anledningen kender vi alle sammen. Begivenheder som resulterede i tre døde, og som i dag bliver betegnet som Danmarks allerstørste terrorhandling’.

Men politikernes logik er hyklerisk, forklarer Junes Kock. Talens indledning var polemisk ment. For det handler i virkeligheden om, at det danske samfund har en anden og mindre solidarisk holdning over for muslimer end over for jøder og andre mindretal…

To dage senere. Klokken har passeret 10, da Junes Kock kanter sin overkrop ud af dynejakken og sætter sig ved cafebordet et stenkast fra Nørrebrohallen, der dannede rammen om debatmødet i forgårs. … De fremmødte journalister ville blandt andet vide, hvad Hizb ut-Tahrir mener om Danmarks jøder, hvad Hizb ut-Tahrir mener om vold mod civile, og hvad Hizb ut-Tahrir mener om den 22-årige gerningsmand bag attentaterne i København.

Junes Kock trækker på smilebåndet, klør sig lidt i det veltrimmede røde skæg. … Til at styre Hizb ut-Tahrir gennem tumulten har partiet sat sin lid til sin 36-årige danske talsmand. Den ingeniøruddannede Kock beskrives blandt talrige kilder i det islamistiske miljø, som Politiken har talt med, som en rising star, der samler yderfløjene, taler til begge lejre og med sin danske baggrund har bragt Hizb ut-Tahrir fornyet popularitet.

At der er hold i påstanden, er nemt at konstatere: Moderate muslimer, der ikke nødvendigvis deler ideologi med Hizb ut-Tahrir, dukker i stigende grad op til partiets møder.

Junes Kock optræder høfligt, men afmålt. Således har han minutter forinden insisterende undskyldt for at få lov til selv at betale for sin hyldeblomstdrik. … Lige nu spiller cafeens anlæg Medina og Justin Timberlake. Lidt af et sceneskift fra debatmødet i forgårs, der blev åbnet med koranrecitation. Men selv om Junes Kock hverken hører musik eller går på café, begår han sig fint i begge verdener. Som konvertit har Kock altid haft tæt berøring med det samfund, han nu mener, hviler på forkerte demokratiske værdier.

»I min opvækst har jeg haft kontakt til masser af danskere, jeg fik det jo ind med modermælken. Så jeg kan begå mig alle steder’.

Måske er det også derfor, talsmanden ofte udtaler sig mere nuanceret end sine forgængere på posten om den muslimske krænkelsesfortælling, som Hizb ut-Tahrir ofte beskyldes for at trække nærmest per automatik ved enhver lejlighed. …

Selv er Junes Kock træt af at blive konfronteret med, at han er talsmand for et voldeligt parti. Han peger på, at Rigsadvokaten flere gange har konkluderet det modsatte og standset politiske forsøg på at få Hizb ut-Tahrir tvangsopløst ved lov. …

‘I Danmark arbejder vi for at bibeholde de bedst mulige betingelser for muslimerne. … for de muslimer, der opholder sig her permanent, vil vi påminde dem om, at de er en del af en global islamisk nation’.

[...]

Junes Kock voksede op som Mads Kock Johansen på firsernes Nørrebro, hvor subkulturer som bz-bevægelsen og de autonome omkring Ungdomshuset satte en ære i at tage stærk afstand fra omverdenen. Men kvarteret fostrede også en anden subkultur, der heller ikke kunne genkende sig selv i samfundet. … På Blågårds Plads voksede Mads op sammen med den store gruppe af efterkommere, der blev opdraget til at have hovedet i Danmark, men hjertet i fædrelandet.

Selv havde Mads bedre forudsætninger end mange af sine kammerater. Han kom fra en familie i ‘den øvre middelklasse’ med samfundsdiskussioner over middagsbordet, en morfar, der lærte ham at binde slips og butterfly, og en mormor, der fastholdt, at mænd gik i sorte sko efter klokken 18. Faren var forfatter, mosteren var forlagsredaktør, og Mads’ mor en del af 68’er-generation, ‘lidt kommunist, lidt hippie, men meget intellektuel – som så mange andre’, som Junes Kock i dag formulerer det.

Frygten for at bryde med autoriteter og gå egne veje har aldrig tynget ham.

‘Jeg er vokset op i et aktivistisk miljø. Som barn blev jeg slæbt med til demonstrationer imod Barsebäck og atomkraft’.

Mads blev indskrevet på Hellig Kors Skole i Skyttegade, hvor han kom i klasse med en gruppe muslimske efterkommere. …

‘I mange år før jeg blev muslim, var jeg meget eftertragtet. Jeg er vokset op i et indvandrermiljø og kender virkelig mange. Det betød, at jeg kunne tage til Ishøj eller Brøndby Strand, hvor døren stod åben for mig, hvor den stod lukket for alle andre. Jeg kom aldrig i problemer. Og fordi jeg samtidig er dansk, blev jeg respekteret af alle mulige andre’, siger han i dag.

Nørrebroeren har siden kunnet bruge respekten fra begge verdener, når han eksempelvis har givet flere bandemedlemmer karantæne fra at komme på de computercaféer, han op gennem de seneste år har været medejer af. Modsat mange andre butiksejere i København nyder han så meget ‘street cred’ i miljøet, at de til tider egenrådige ballademagere lytter og smutter.”



15. marts 2015

Redox: Mosbjerg var størst, truslen fra den voldsparate højrefløj “… er mere virkelig end nogensinde”

Torsdag kunne Dagbladet Arbejderen præsentere Researchkollektivet Redox’ såkaldte årsrapport for 2014. Truslen fra den voldsparate højrefløj er ‘mere virkelig end nogensinde’ lød det, og specifikt nævnes Mosbjerg Folkefest som værende den “den største begivenhed på den radikale højrefløj i 2014″. Fra den skønlitterære gennemgang – Truslen fra højre er mere virkelig end nogensinde.

“I dag offentliggør Researchkollektivet Redox årsrapporten ‘Truslen fra højre’, der gennem tekst og billeder ser tilbage på 2014 på den yderste højrefløj. Hovedparten af de nationale organisationer på den yderste højrefløj indgår i internationale netværk. Det er første gang siden dannelsen af Redox, at vi udgiver en årsrapport. Tanken bag rapporten er at give plads til tilbageblik og analyser af de begivenheder og tendenser, der har kendetegnet den fascistiske bevægelse i 2014 i ind- og udland. …

I 2014 skete der ikke den store udvikling på den yderste højrefløj. … I årsrapporten bringer vi en analyse af den konkrete og potentielle trussel i Danmark, som en række nazistiske og højreradikale grupper i dag udgør i det danske samfund. Vi udpeger fem organisationer, der udgør en trussel for enten enkeltpersoner eller organisationer på venstrefløjen, inden for minoritetsgrupper eller dele af befolkningen som sådan.

For os ligger denne form for trussel ikke i gruppernes ekstreme holdninger eller forhold til det parlamentariske demokrati, men i gruppernes eller medlemmernes vold eller voldparathed over for politiske modstandere. Vi mener at truslen fra højre er mere virkelig end nogensinde.

(Researchkollektivet Redox, Årsrapport 2014, Truslen fra højre, 31 sider)

“Årets mest interessante begivenhed udsprang ikke fra det klassiske gadenazistiske miljø. Det var derimod kredsen omkring den nationalkonservative internetside, Uriasposten, og resten af den yderste højrefløjs centrale blogs. De tog initiativ til Mosbjerg Folkefest, der samlede ca. 125 deltagere. Det blev den største begivenhed på den radikale højrefløj i 2014… (Redox, 2015, Truslen fra højre, s. 11)



2. marts 2015

Nørrebro: Mere end 100 venstreradikale med ‘A.C.A.B.-banner angreb politiet med molotov-cocktails

BT kalder dem ‘unge‘, andre medier foretrækker ‘demonstranter’, men hvorfor ikke kalde venstreradikale for det de vitterligt er. En af de store bannere forrest i optoget har i øvrigt teksten ‘A.C.A.B.’, ‘All Cops Are Bastards’. Fra TV2 Nyhederne – Demonstration på Nørrebro: Politiet angrebet med fem Molotov-cocktails.

“En ellers fredelig demonstration i anledningen af årsdagen for rydningen af Ungdomshuset på Nørrebro i København har udviklet sig søndag aften, og politiet oplyser, at der er blevet kastet molotov-cocktails mod nogle betjente.

- Omkring Runddelen og Jagtvej ænder stemningen sig, og der er blevet kastet fyrværkeri og i hvert fald fem molotov-cocktails mod politiet, siger vicepolitiinspektør James Keiwe til TV 2.

– Indtil nu er en person er blevet anholdt for at have kastet en molotov-cocktail, fortæller vicepolitiinspektøren.”

Oploadet Kl. 12:43 af Kim Møller — Direkte link9 kommentarer


1. marts 2015

Licensfinansierede P1, en tilfældig lørdag i februar: “Du kyssede en fra Dansk Folkeparti? Fy for satan!”

Lørdag var jeg til rund fødselsdag i Horsens, og transporttiden gav mulighed for at høre lidt licensfinansieret radio. Jeg kom ind i Ugens gæst på P1 med filminstruktør Erik Clausen, der fortalte om barndom, om hvordan fagforeningerne sang ‘Internationale’ ved indvielsen af den lokale folkeskole, og om hvordan social indignation havde formet hans liv. Han blev et politisk menneske, og havde held til at få statsstøtte til sin første film.

“Savner du nogle gange en tid, hvor man gik med bælte med hammer og segl, og kaldte hinanden for Kammerat Erik og Kammerat Pia?”, spurgte studievært Pia Røn. Samtaleradio af og for den yderste venstrefløj.

Under samtalen blev der blandt andet spillet et klip fra hans nye film Mennesker bliver spist. Demente Herluf (Erik Clausen) er forsvundet, og konen (Bodil Jørgensen) kommer med en afsløring.

Holger (Nicolas Bro): Kan han ikke være hos noget familie?

Ingelise (Bodil Jørgensen): Det tror jeg ikke. Han har en bror.

Holger: Har Herluf en bror?

Ingelise: Ja, men de ses ikke mere. Det er længe siden. Det var noget politik. Du ved, Herluf han er jo socialdemokrat, det var hans bror Bjarne også, det var deres far også, men pludselig så melder broren sig ind i Dansk Folkeparti.

Holger: Nå, ja altså, men derfor behøver man jo ikke ligefrem, at man ligefrem ikke ses.

Ingelise: De diskuterede jo alting, og de råbte og skreg. Det var ikke til at holde ud at være i nærheden af. Der skete også noget andet. Vi holdt en fest her, og vi fik lidt for meget at drikke. Og Herlufs bror Bjarne, han er sådan rigtig en charmerende mand, og rigtig god til at danse. Vi dansede og så endte vi ude i haven, og så, ja, så kyssede han mig.

Holger: Du kyssede en fra Dansk Folkeparti? Fy for satan!

(Nicolas Bro som Holger i Erik Clausens Mennesker bliver spist, 2015; Youtube)

På vejen hjem trakterede P1 mig med featuren Jægerpiloten og den hellige kriger. En radiodokumentar der sidestillede en ung jihadist med en dansk F16-pilot – begge var i kamp i Libyen, mod Muammar Gaddafi, for retfærdighed. Ryan Omar fra Nørrebro fik sin politiske selvforståelse i skolen, og fortalte at han havde en lærer der gav ham bøger om danske frivillige under den spanske borgerkrig. Faderen (der fandt sig i danskernes racisme), havde også fortalt ham om Nelson Mandela. Rollemodellerne var på plads.

Så kom jeg til Fynsland, og kyssede en fra Dansk Folkeparti.



22. februar 2015

Århus: Salafister har oprettet et islamisk vagtværn, ‘Beskyt dine søstre’ – Lokalpolitiet: Ikke et problem

Sidste måned kunne BT afsløre, at et nationalt borgerværn ligefrem havde tænkt sig at forsvare sig selv, hvis de blev angrebet i forbindelse med en Pegida-demonstration. Tirsdag i forrige uge blev samme gruppe overfaldet af ‘antifascister’ under frivillig patruljering i Nordvest-kvarteret, skrev Projekt Antifa et par dage efter, talerør for erklærede militante Antifascistisk Aktion. Der kom ingen artikel i BT. Det er problematisk at højreorienterede vil forsvare sig, men omvendt helt uproblematisk at de overfaldes.

Den kritiske vinkel er også helt fraværende i historien om patruljerende salafister, her sakset fra lørdagens Jyllands-Posten – Muslimer danner sikkerhedsnetværk.

Muslimske kvinder føler sig så utrygge i Aarhus, at der er blevet etableret sikkerhedsnetværk af mænd, som kvinderne kan tilkalde for at få hjælp i tilspidsede situationer. Det erfarer Jyllands-Posten fra flere kilder. …

Udviklingen fik tidligere på ugen Grimhøj-moskéen og moskéens ungdomsgruppe, MUC, til på Facebook at advare muslimske kvinder mod at færdes alene på Aarhus’ gader. … I kommentarfeltet under Grimhøj-moskéens opslag opfordrede en kvinde, der nu har fjernet sin kommentar igen, ‘enhver søster’ til at gå ind på Facebook-siden ‘Beskyt din søstre’.

‘Gruppen beskyt dine søstre, har oprettet et sikkerhedsnet i Aarhus nu. Hvor man kan ringe, hvis man har brug for hjælp. Som bror, kan man melde sig til at være med og beskytte sine søstre,’ skrev hun.

[...]

Ifølge Jan Andersen, leder af lokalpolitiet i Østjyllands Politi… betragter ikke det muslimske sikkerhedsnet som et problem, så længe de tilkaldte hjælpere ikke bliver korporlige.”

Oploadet Kl. 02:33 af Kim Møller — Direkte link26 kommentarer


19. februar 2015

Den myrdede filminstruktør deltog i TFS-arrangementer: Har Redox billeder af Finn Nørgaard i arkivet?

“Ekstremisterne skal mærke vores ånde i nakken”, skrev Berlingske i går om mindehøjtideligheden i København, og illustrerede artiklen med et foto af Enhedslistens Johanne Schmidt-Nielsen og Det Radikale Venstres Morten Østergaard, begge synligt berørte. Nøgternt set er ekstremisterne den værdipolitiske venstrefløj de selv tilhører. De har en revolutionær agenda, og repræsenterer kun en brøkdel af befolkningen. Enhedslisten forfølger den kommunistiske utopi, Det Radikale Venstre den multikulturelle. Begge vil ændre radikalt på det Danmark du kender.

Begge partier er ikke bare imod videoovervågning (der hjalp med at opklare Omar Husseins terrorangreb), men har i årtier været garanten for en lempelig udlændingepolitik, og her tænker jeg ikke specifikt på Palæstinenserloven af 1992, hvor radikaliserede politikere uddelte statsborgerskaber i flæng. Det Radikale Venstre har sågar gjort det til en mærkesag, at man ikke vil sortere asylansøgere efter religion. Vi tror på de fremmede, som det så smukt lyder på radikale valgplakater. Politisk idioti på højeste niveau.

Enhedslisten (der ikke vil bekæmpe Islamisk Stat militært), har ligefrem PFLP-støttere centralt placeret i partiet. En terrororganisation der for blot tre måneder siden likviderede fire jøder i en synagoge i Jerusalem. En af Enhedslistens mærkesager de senere år har meget sigende været et ønske om boykot af G4S, da sikkerhedsfirmaet også beskytter jøder mod militante palæstinensere. Da det efter Charlie Hebdo-massakren blev diskuteret i Borgerrepræsentationen i København, hvorvidt man skulle øge sikkerheden og overvågningen ved Det Jødiske Museum, valgte Enhedslisten som eneste parti at stemme imod.

Så vidt hykleriet hos partier, der ofte har udskammet Trykkefrihedsselskabet (TFS) som værende islamofobiske højreorienterede der bærer irrationel antipati for Islam. Den 55-årige filminstruktør Finn Nørgaard følte sig formentligt mere hjemme ved Lars Vilks Komitéens arrangementer, men han deltog faktisk ved flere arrangementer i regi af Trykkefrihedsselskabet. Flere husker ham, og en kilde nævner specifikt deltagelse i mødet med Mark Steyn (2010) og et af arrangementerne med Geert Wilders.

(Mulig Finn Nørgaard til TFS-arrangement med Geert Wilders, København, 2010; Foto: Snaphanen)

Jeg har ikke deltaget i mange TFS-arrangementer, men er flere gange blevet foto-registreret af den yderste venstrefløj ved sådanne lejligheder. Første gang i 2008 af et kendt medlem af Researchkollektivet Redox, og sidst af en fyr tilhørende samme segment, da jeg deltog som taler i 2012. De er der altid, ikke kun når Geert Wilders er på besøg, også når herboende jøder demonstrerer for Israel eller retten til at gå med kalot på Nørrebro.

(Simon Bünger til TFS-møde med Wilders, 2014 – Indsat: Wilders/Malmø, 2012; Kalot-demo, 2014)

Fast fotograf ved alt TFS-relateret i 2009-2010 var venstreloonien Carl-Erik Zølck, der eksempelvis foto-registrerede deltagere ved et arrangement med den franske gymnasielærer Robert Redeker, der år forinden var gået under jorden på grund af islamistiske reaktioner på hans islamkritik.

Et af billederne Carl-Erik Zølck tog til et TFS-møde i foråret 2009 endte senere på Redox’ hjemmeside i en udgave han ikke selv havde lagt online. Året efter slog PET til, og blotlagde at Researchkollektivet Redox reelt var identisk med erklærede militante Antifascistisk Aktion. Da Redox genopstod var det med Simon Bünger Paulsen som ansvarshavende chefredaktør, der ofte ses på gaden når islamismens modstandere mødes offentligt. I august sidste år fotograferede han jøder og sympatisører ved Rasmus Jarlovs kalot-vandring, og blot tre måneder senere fotograferede han systematisk alle deltagere ved et arrangement på Christiansborg. Et arrangement der havde Geert Wilders som hovedtaler.

(Carl-Erik Zølck til TFS-møde med Robert Redeker, 2009; Se evt. I, II, III, IV)

Det bliver ikke mig der laver den store diskurs-analyse af Det Radikale Venstre, men som Aia Fog og Morten Uhrskov så rigtigt har skrevet, så har radikale politikere et medansvar. Alt har konsekvenser. Kæmper man for indvandring fra islamiske lande, så gør man livet farligt for herboende jøder. Det er ikke raketvidenskab.

Med hensyn til Enhedslisten og den revolutionære venstrefløj, så er der ingen tvivl – de agiterer for åbne grænser, kæmper offensivt mod jøderne, og danner hermed front med islamisterne. Eksemplerne er mange, og det påvirker også mediedækningen.

Blandt dem der i disse dage kloger sig om Omar Hussein er sociolog René Karpantchof. Han støttede tidligere Blekingegadebanden, en militant PFLP-sympatiserende gruppe, der ligefrem førte arkiv over danske jøder. Karpantchof mener selvfølgelig, at det er højrefløjens ekskluderende retorik der drev Omar Hussein til jødedrab, og sådan kan medietrænede forskere tilpasse virkeligheden egen stålsatte ideologi.

Herunder ses han i udkanten af den store pro-Israel demonstration på Rådhuspladsen tilbage i 2009. Han står lige ved siden af en aggressiv araber (der senere heiler på tv). Karpantchof ser ham ikke. Han kigger på jøder og sympatiserende danskere, nogle af dem med et Dannebrog i hånden.

(Karpantchof ser på jøder og sympatisører til demo for Israel, 2009 – t/h: araber der senere heiler)

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper