17. juli 2014

Venstreekstremist skyder politimand, kommunist laver scene i EU-parlament, DR skriver om racismedom

De danske medier skriver kun om græsk politik, når emnet er højreradikale Golden Dawn. I går blev Nikos Maziotis fra den græske terrororganisation Revolutionary Struggle anholdt efter et skudopgør i Athen, og selvom han skød en politimand i benet, så blev det ikke en sag for de danske medier. (fraregnet BT)

Herunder et foto fra Europaparlamentet, tirsdag ved middagstid. Marine Le Pen har fået ordet for at tale om valget af den kommende EU-præsident, men afbrydes af Konstantinos Papadakis fra Communistparty of Greece (KKE). Europaparlamentsformand Martin Schultz irettesætter ham, og må til sidst indkalde en vagt.

(Konstantinos Papadakis fra Communistparty of Greece i EU-parlamentet, 15. juli 2014; YT)

Nogenlunde samtidig

“Eks-politiker i fængsel for at kalde minister abe” (DR Online om tidligere Front National-politikers racismedom for Facebook-ytring, 16. juli 2014 Kl. 06.53)

“Tidligere politiker skal i fængsel: Kaldte minister for abe” (DR Online, 16. juli 2014 Kl. 14.21)



16. juli 2014

Typisk DR-underholdning: 100 millioner døde, men ‘livsstilseksperten’ smiler alligevel når Mao nævnes…

Jeg forsøger at mobilisere min politiske tolerance, men mediebilledet er et væg-til-væg-tæppe af kulturel venstreorienterethed. I dag kom jeg for skade, at se lidt DR1, hvor Jens ‘det har de rigtig godt af’ Blauenfeldt var vært for et afsnit af Kender du typen? med reklamedirektør Niels Folman og ‘livsstilsekspert’ Anne Glad.

På baggrund af husets udseende, skulle de gætte hvem der boede i det. På reolen var blandt andet Mao’s samlede værker, noget der ifølge Anne Glads mimik og gestik var helt uproblematisk, og i konteksten ligefrem blev associeret med gode værdier såsom ‘større fælles ansvarlighed’.

Jens Blauenfeldt, vært: Jeg vil lige hive et par bøger frem her. Han er vokset op med en af de to bøger her. Er han vokset op med Bibelen eller Mao Tsetungs samlede værker, eller undskyld, udvalgte værker er det kun?

Anne Glad, ‘livsstilsekspert’: Altså, det jeg vil sige, det baserer jeg udelukkende på det billede vi så af ham i starten. Når jeg vælger Mao Tsetung, for det er en lille skare i Danmark der har gjort det.

[...]

Jens Blauefeldt: Er han medlem af en A-kasse? …

Anne Glad: - Ja, vi er begyndt at melde os ind igen efter der har været en årrække, hvor vi bare har tænkt, at alting så så lyst og fantastisk ud, og enhver var sin egen lykkes smed. Nu begynder vi igen, at få en ny større fælles ansvarlighed, og vi kan også godt se, at der er noget fornuftigt i at forsikre os.

[...]

Jens blauenfeld: Nu skal du fortælle mig hvilken skole han gik på. Er det den lokale lilleskole hvor der er lagt vægt på musik og kunst, eller er det den helt almindelige folkeskole… Hvad appellerer til ham?

Anne Glad: Det kunne faktisk være et sted hvor personen selv har gået i skole som barn. Den der socialistiske lilleskole passer rigtigt fint med Mao. Det er sådan den lidt søgende venstreorienterede del af befolkningen, som sender deres børn i lilleskole. … [storsmiler]

Jens Blauenfeldt: Som du selv har været inde på, så har han gået på en marxistisk-leninistisk lilleskole da han var barn, så han er blevet vaccineret mod alternative undervisningsformer.

(DR1, Kender du typen?, 2010/6; Foto: Collage)

Manden der var blevet opdraget i et kommunistisk hjem var Steen Bocian, cheføkonom for Danske Bank, og en af de mest citerede økonomer. Mao-bøgerne var arvestykker.

Oploadet Kl. 17:51 af Kim Møller — Direkte link25 kommentarer


3. juli 2014

Margrethe Aukens og Rinja Ronja Karis EP-fæller i happening for erklærede militante Antifascistisk Aktion

Før valget angreb medierne Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt fra flere vinkler. Han ville ikke komme i en gruppe med indflydelse, og allierede sig måske med højreradikale. Medierne tog naturligvis fejl. Venstrefløjens EP-kampfæller skrives der aldrig om. Her et par billeder fra en happening i Europaparlamentet, tirsdag i denne uge. (via Modkraft.dk)

Ernest Urtasun, Terry Reintke, Ska Geller, Julia Reda og Jan Philipp Albrecht fra Grønne-EFA. Margrethe Aukens gruppe.

(Margrethe Aukens politiske kampfæller med AFA-banner, Bruxelles, 1. juli 2014; Facebook)

Marina Albiol fra GUE/NG. Rinja Ronja Karis gruppe.

(Rinja Ronja Karis kampfælle med AFA-tshirt, Bruxelles, 1. juli 2014; Twitter)



20. juni 2014

Officiel indvielse af Imam Ali-moskéen på Nørrebro – “… vi kan lære af hinanden” og andre reaktioner

Den officielle indvielse af stormoskéen på Rovsingsgade har fået en del omtale i medierne. Mest interessant set herfra er det forhold, at Stop Islamiseringen af Danmark ikke fik tilladelse til at lave en moddemonstration, da der ved tidligere situationer har været ‘optøjer i forbindelse med SIAD-demonstrationer’. Sproget er taknemmeligt. Hvis politiet forventer antidemokrater også vil angribe SIAD denne gang, så er det politiets forbandede pligt at garantere deres sikkerhed. Retsstatens legitimitet er fru Justias blindhed.

(To muslimske ‘nydanskere’ kommenterer Dannebrog ved moské-indvielse)

Herunder en række citater.

Medier, journalister.

“Synet af den kontroversielle digter blev for meget for en gruppe mennesker, der var mødt op til indvielsen af moskéen. De begyndte at råbe af Yahya Hassan, hvis bodyguards forsøgte at få ham tilbage i bilen og væk. ‘Vi skal væk herfra nu!’ lød opfordringen fra den ene bodyguard…” (Berlingske, Yahya Hassan skabte uro ved åbning af stormoské, 19. juni 2014)

“I dag indvies den nye stormoske i nordvestkvarteret i København – den første rigtigt flotte moske i landet – og det er en festdag, som ministre, ledende politikere og kongehuset selvfølgelig burde bakke op om. … at INGEN kommer, er en helt unødvendig fornærmelse mod vores mange muslimer.” (Jylland-Postens David Trads på Facebook, 19. juni 2014)

Politikere.

“Jeg er ikke tilhænger af Qatars styreform eller kvindesyn, men jeg har ikke problemer med at besøge den nye moske, selvom det er medfinansieret fra Qatar. Ligesom jeg ikke har problemer med at besøge Operahuset, selv om det er Mærsk, der har finansieret det. Jeg bliver ikke Mærks tilhænger af den grund.” (Socialistisk Folkepartis Özlem Cekic til Jyllands-Posten, 18. juni 2014)

“Jeg kan ikke umiddelbart se negative konsekvenser ved denne moské. … jeg synes det er at åbne op for dialog, så vi kan lære af hinanden.” (Socialistisk Folkepartis Ninna Thomsen til MX København, 19. juni 2014)

Forskere.

“Det her det viser jo i virkeligheden, at de er parate til at lade sig integrere i Danmark.” (Brian Arly Jacobsen til DR København, 16. juni 2014)

“… Det er en måde at blive integreret på. … Moskéen er et sted hvor man kan møde og få hjælp af andre ligesindede til for eksempel at finde ud af, hvad der skal til for at få et statsborgerskab. Det er et sted, hvor den sociale kapital kan blive styrket. Man kan hjælpe hinanden med at håndtere det at bo i Danmark.” (Brian Arly Jacobsen til Videnskab.dk, 19. juni 2014)

Jeg kan ikke se, at der skulle være noget radikaliserende ved at bygge en moské. Der er ingen selvfølgelig årsagssammenhæg mellem en moské og radikalisering.” (Professor Jørgen Bæk Simonsen til Videnskab.dk, 19. juni 2014)

Tænkende væsner.

“Vi stod bare to minutter, så kom der en mand gående udenfor. Han slog ud efter Khader, spyttede efter hans bil og råbte skældsord efter mig. Bagefter kom der en anden kørende i en vogn, som også råbte efter os, så jeg tror ikke lige, at jeg kommer derud til åbningen. De siger, at alle er velkomne derude, men jeg tvivler.” (Ahmed Akkari om tidligere episode til Ekstra Bladet, 19. juni 2014)

“Den moske, der åbner imorgen på Rovsingsgade, er finansieret af et diktatur – emiratet Qatar – og er tæt associeret til det Muslimske Broderskab. Det kan man læse på deres egen hjemmeside… Man kan iøvrigt læse de fatwaer, moskeen læner sig op ad. F.eks. her: www.e-cfr.org/data/cat30072008113814.doc Det er sjov læsning, hvor man bl.a. kan lære, at det kun er en islamisk stat, der må henrette frafaldne fra islam. Går de så ind for indførelsen af sådan en hyggelig islamostat? Ja, men først, når muslimerne er i flertal. At læse deres fremstilling af islam er som at læse Lars Hedegaards bøger. (Søren K. Villemoes på Facebook, 18. juni 2014)

“Med de nye muslimske medborgere kom moskéer, imamer og prædikanter og udgaver af islam, som mange ikke vidste, fandtes. Det har i årenes løb vist sig, at en betydelig del af disse prædikanter har sharia på programmet. Det chokerer politikerne hver gang det bliver afsløret, men det burde det ikke. Hvad skulle prædikanterne ellers prædike? Free speech, liberale værdier og retten til at gå i bikini? Islam er religion og politik i ét. … Islam kender ikke til en sådan skelnen. …

Modsat hvad mange i de velmenende klasser stadig går rundt og tror, er den folkelige modstand mod moskébyggeri, burkaer, hovedtørklæder og halalkød sjældent udtryk for racisme, fordomsfuldhed eller xenofobi. Den er et udtryk for, at folket i modsætning til eliten for længst har afkodet, at alt dette er synlige udtryk for og symboler på islams politiske side, og at indvandringen fra islams lande kommer med et stort prisskilt.” (Helle Merete Brix og Mikael Jalving i Jyllands-Posten, 19. juni 2014)



17. juni 2014

Brasilien: Kommunistiske revolutionære demonstrerer mod VM – Ekstra Bladet kalder dem ‘VM-aktivister’

På Ekstra Bladets video kan man se bannere for den klassekæmpende studenterorganisation ANEL, samt PSTU (Partido Socialista dos Trabalhadores Unificado, et af Brasiliens trotskistiske partier. På alle serier jeg har set fra Belo Horizonte fremgår det tydeligt, at dem Ekstra Bladet kalder ‘vm-aktivister’, i virkeligheden er identisk med den revolutionære venstrefløj, herunder kommunistiske kamporganisationer.

Fra EB.dk – TV: Politi anholder maskerede VM-aktivister med Molotov-cocktails.

“Den brasilianske VM-by Belo Horizonte var lørdag vært for kampen mellem Colombia og Grækenland, men samtidig var byen også scene for en demonstration mod VM og FIFA. … Ifølge lokale medier blev mindst 11 mennesker anholdt for at bære masker, lige som der blev fundet Molotov-cocktails på flere af demonstranterne.

(flere billeder på EM.com.br)



10. juni 2014

Blüdnikow: Venstrefløjen kæmpede for Castros mand i København, var en del af marxistisk terrorgruppe

Murens fald har ændret vilkårene for rødgardisterne. Hvor de i 1970′erne offentligt kæmpede marxistiske terroristers sag, så må de i dag nøjes med at bekæmpe den demokratiske højrefløj. Lang og interessant gennemgang af Mexicanersagen i Berlingske af Bent Blüdnikow, der også har udgivet historien som ‘single‘ – Castros mand i København.

“Den 1. april 1977 blev en ung mexicaner ved navn Jaime Okusono Martinez arresteret i København. PET mistænkte ham for spionage til fordel for Fidel Castros kommunistiske Cuba. Han færdedes i det venstreorienterede miljø og boede i et kollektiv i Bagsværd.

Anholdelsen og senere truslen om at udvise Jaime skabte et ramaskrig. Der blev samlet 24.000 underskrifter ind mod fængslingen. Der blev lavet protestdemonstrationer med tusindvis af mennesker. Der blev indspillet plader, hvor Troels Trier, Arne Würgler, Niels Skousen og andre fra musikbranchen sang til fordel for ham. I Information førte man kampagne for Jaime. Forfatteren Jan Guillou kom til København og talte hans sag. Suzanne Brøgger skrev protestbrev, og Johannes Møllehave digtede mod justitsminister Orla Møller (S), der havde beordret Jaime udvist. Mexicaner-sagen, som den blev kaldt, blev en af 1970ernes største politiske sager og medførte en offentlig debat om udlændinges retsforhold.

Og den trak politiske spor helt frem til vedtagelsen af udlændingeloven i 1983.

[...]

Jaime var født i Mexico i byen Monterey. … Han blev uddannet som ingeniør og dukkede i 1970 op i først Tyskland og siden Danmark, hvor han blev gift med en dansk pige og dermed automatisk fik statsborgerskab. Jaime blev en del af ungdomsbevægelsen i Danmark og kom bl. a. på tur med Den rejsende Højskole til Latinamerika, og senere slog han sig ned i et kollektiv i Bagsværd på Sæbjørnsvej.

Nogle år senere dukkede Jaimes bror Tomas op i Sverige, hvor han blev gift med en ung kvinde ved navn Elle-Kari Höjeberg. Parret havde forbindelse til andre latinamerikanere, der var kommet fra Cuba til Sverige. Flere af dem havde forbindelse med en tysk terrorist i Sverige ved, navn Norbert Kröcher. Han havde fået den ide at få de tyske terrorister, der var blevet udvist til Tyskland efter ambassade-besættelsen, frigivet ved en aktion. Planen var at kidnappe integrationsminister Anna-Greta Leijon, som Kröcher mente havde ansvaret for udleveringen af terroristerne.

Kröchers bande ville efter kidnapningen anbringe hende i en lille træboks og kræve terroristerne løsladt. For at sætte skub i forhandlingerne, hvis det gik trægt, ville man sprænge en svensk avis samt synagogen i luften. Hvis alt fejlede, var Kröchers bande parat til at likvidere Leijon. Så langt kom det aldrig, for det svenske sikkerhedspoliti havde haft mistanke til Kröcher og anholdte ham 1. april 1977.

Svensk efterretningstjeneste havde fået mistanke, fordi den i længere tid havde fulgt Elle-Kari Höjeberg. Tjenesten mente, at hun havde været ambassadebesætterne behjælpelig. Deres observationer ledte til hendes lejlighed og dermed til Tomas Martinez og kredsen af latinamerikanere, hvoraf flere var med i Kröchers bande. …

Jaime havde en række dækadresser, han ringede ofte til Cuba og havde endvidere nær kontakt med sin bror Tomas, sin svigerinde Elle-Kari Höjeberg samt med latinamerikaneren Armando Gonzales Carillo i Stockholm, der var med i Kröchers bande. Carillo havde foruden træning i spionage på Cuba også været på et længere træningsophold i Nordkorea. Jamie blev fængslet og sigtet for spionage til fordel for Cuba, og tre af hans danske venner fra Sæbjørnsvej blev ligeledes sigtet efter den milde spionparagraf.

Jaime indrømmede, at han havde brugt dækadresser, koder og dæknavne, men han hævdede, at det skyldtes frygten for Mexicos spioner. Han indrømmede også talrige telefonopringninger til Cuba, men politiet havde det problem, at der ikke var fældende beviser, og man formodede, at Jaime havde nået at tilintetgøre bevismateriale.

Jørn Bro siger i dag: ‘Vi var i tæt samarbejde med norsk og svensk efterretningstjeneste. Fra det øjeblik Tomas og Jaime blev anholdt i Oslo, var vi på sagen. Og da Kröcher-banden blev afsløret, skete det i samarbejde med os i København, så vi kunne koordinere det med vor anholdelse af Jaime. Jeg var i Stockholm og se den trækasse, som Leijon skulle holdes fangen i, og det var i sig selv rystende, for den var ganske lille. Vi var klar over, at terroren havde nået Skandinavien for alvor.’

Mistanken mod Jaime så egentlig velbegrundet ud, for PET havde stakkevis af aflytningsrapporter og observationer liggende. Desuden fik man oplysninger fra andre landes efterretningstjenester…

PET konkluderede i et udateret notat, der ligger i PETs arkiv: ‘De efterfølgende undersøgelser gav de vesteuropæiske sikkerhedstjenester grundlag for konstatering af den cubanske efterretningstjenestes aktive involvering, ikke blot i planlægning, men også i udførelsen af terrorhandlinger og for konstatering af et nært samarbejde mellem DGI (den cubanske efterretningstjeneste) og den sovjetiske efterretningstjeneste KGB.’

PETs vurdering af Jaime var: ‘Jaime er åbenbart veltrænet i konspirativ teknik. Han har haft en ledende funktion, også i forholdet til sine stockholmske kontakter i forbindelse med indslusningen af latinamerikanske terrorister til Vesteuropa. Operation Europa finansieres af den cubanske efterretningstjeneste DGI. Den har til formål på længere sigt at undergrave de vesteuropæiske stater samt at yde direkte støtte til lokale subversive og voldelige revolutionære bevægelser. Selv om det ikke er bevist, er det med baggrund af det anførte PETs overbevisning, at Jaime er en af lederne ved opbygningen af en Europa-brigade.’

PET følte sig overbevist om Jaimes skyld. Men venstrefløjen var derimod sikker på, at han var ganske uskyldig, samt at PET og justitsminister Orla Møller var ude i et ondsindet forsøg på at sværte Cuba og venstrefløjen til. Den nyansatte journalist på Information Peter Wivel søsatte en kampagne for at bevise, at Jaime var ganske uskyldig, og i Sverige havde forfatteren Jan Guillou et vist held med ligeledes at påstå, at de fængslede var uskyldige.

Kampagnen blev en succes. Modstanden mod udvisning af Jaime bredte sig til det politiske miljø, og Orla Møller, der var justitsminister i Anker Jørgensens regering, kom snart i en alvorlig politisk krise. …

‘Orla Møller forklarede…, at udvisningen af Jaime var vedtaget af Regeringens Sikkerhedsudvalg efter nøje overvejelser. Og han fik senere ombudsmandens ord for, at Jaime var en trussel mod statens sikkerhed. Med den i hånden fortsatte Orla Møller proceduren for at udvise Jaime, men det var på ingen måde let. Forfattere, kunstnere og mange andre intensiverede deres kampagne for Jaime og mod den onde Orla Møller, og det kastede regeringen Anker Jørgensen ud i en massiv krise. Sagen endte med at trække spor gennem dansk politik frem til begyndelsen af 1980erne. Det selv om ingen på det tidspunkt vidste, hvor Jaime Okusono Martinez befandt sig.”

(Særudgave af tidsskriftet Retfærd om sagens ‘repressive forløb’, 1979, red. af Henrik Zahle)



1. juni 2014

Monte Carlo (P3) om DKA og Uriasposten: “.. en form for fascistisk bloggosfære”, ‘staniolhat-segmentet’

Fredag eftermiddag hørte jeg tilfældigt i bilen lidt fra Monte Carlo på P3, et satirisk underholdningsprogram med Peter Falktoft og Esben Bjerre. Emnet var Bilderberg-mødet i København, og der var blandt andet en sekvens med konspirationsteoretikeren Ole Dammegard, der fortalte at han havde skrevet 1100 sider om mordet på Oluf Palme. Jeg slukkede, da drengene insisterede på en motorvejs-milkshake.

Senere bliver jeg fortalt, at Uriasposten nævnes i samme forbindelse. Herunder fuld transskription af sekvensen, der afsluttedes med henvisning til ‘staniolhat-segmentet’. At Bilderberg-demonstranterne overvejende er venstreradikale, blev naturligvis ikke fortalt.

Peter Falktoft: … Vi bliver lidt over på TV2 News, de havde schwung i udsendelsen i går eftermiddags.

Esben Bjerre: De havde fat i den lange ende.

Peter Falktoft: For umiddelbart efter denne lange og grundige samtale med Bilderberg-kritikeren ude fra Marriott Hotel.

Esben Bjerre: Det tror jeg er meget mildt sagt.

Peter Falktoft: Der tog de noget mere håndgribeligt, noget der fylder en del.

Esben Bjerre: Ja.

Peter Falktoft: Nemlig Lars Løkke og Venstre. Balladen.

Esben Bjerre: Åh, ja ha. Ja, selvfølgelig. Og der har virkelig været meget om den her de sidste dage. Men det er jo svært. Det er jo som journalist, en disciplin, at noget som har kørt i mange dage, så skal vi have nye vinkler,

Peter Falktoft: - og nu drejer de kniven indad.

TV2 news (speak): Ja, så fik vi også lidt mediekritik, og det fortsætter vi med, dog en anden boldgade. Det skal handle om Lars Løkke Rasmussen og partiet Venstre. For de danske medier går faktisk for hårdt til Venstres formand, sådan lyder det fra flere journalister og politikere, der mener det kun er Lars Løkke Rasmussens kritikere, der får taletid i medierne. Det er blandt andet internetmediet Den Korte Avis der anklager pressen for at dramatisere dækningen af sagen, og hermed bidrage til at sagen vokser i vælgernes øjne.

Peter Falktoft: Fair pointe, den kan vi sagtens snakke længe om, men vi bliver nødt til lige at anholde en enkelt ting her.

Esben Bjerre: Ja, der er en præmis der desværre er forkert jo.

Peter Falktoft: Det er et begreb der hedder Den Korte Avis. Vi må sige her, til de knap 5,7 millioner der gudskelov ikke kender førnævnte. Det er ikke en avis.

Esben Bjerre: - nej, det er det ikke. Det er en blog.

Peter Falktoft: Det er en form for fascistisk bloggosfære drevet af en mand ved navn Ralf Pittelkow, og dennes hustru. Man husker hende som hende der gjorde sig omkring hundrede år yngre end hun egentligt var via Photoshop på sin valgplakat, da hun stillede op for Venstre, efter en årrække at have tilhørt Socialdemokratiet.

Esben Bjerre: Det er en form for, altså en pæn udgave af den der Uriasposten…

Peter Falktoft: De er nemlig side om side, og jeg tror også, de to, de to de holder hinanden godt og grundigt i hånden, og så må man sige, at det jo er den klassiske pilgrimsvandring der sker fra moralens højborg over til Venstre, hvor man så her illustreret af Karen Jespersen, der ligeså stille glider over – og der bliver lækrere og lækrere og lunere og lunere, i staniolhat-segmentet. Det må vi bare sige…

(Esben Bjerre og Peter Falktoft, Monte Carlo på P3; Facebook, Uriasposten)

Oploadet Kl. 13:56 af Kim Møller — Direkte link50 kommentarer


26. maj 2014

Fantastiske valg til EU-skeptikere: Morten Messerschmidt (DF: 26,7 pct), Nigel Farage (UKIP: 27, 5 pct)

Europaparlamentsvalget er vel overstået. Dansk Folkeparti blev valgets helt store vinder med en opbakning på hele 26,7 procent. Det gav fire mandater, et mere end regeringsbærende Socialdemokratiet og to mere end oppositionsledende Venstre. De personlige stemmetal er ikke optalt endnu, men alt tyder på at Morten Messerschmidt får flere personlige stemmer end tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussens fik ved det historiske 2004-valg. Når Uffe Ellemann og Mogens Lykketoft taler solen sort om populistiske tossekandidater, så er det reelt folkets vilje de ikke anerkender.

(Det endelige resultat af Europaparlamentsvalget i Danmark, 25. maj 2014)

Konservative Bendt Bendtsen blev genvalgt, muligvis fordi han i tolvte time indså nødvendigheden af permanent grænsekontrol, og EU-positivisterne må overordnet erkende, at ‘slow-boiling’-afviklingen af nationalstaten i bund og grund finder sted mod befolkningens ønske. Trods Lars Løkke Rasmussens belejlige nedtur, så høstede Socialdemokraterne sit niende valgnederlag i træk under Helle Thorning-Schmidt. Det har intet med finanskrise eller kommunikation at gøre – at være jubel-europæer er ganske enkelt politisk selvmord.

Herfra skal der lyde hæderlig omtale til Liberal Alliance, der undlod at gå i valgforbund med Venstre, og hermed ikke sikrede føderalisten Morten Løkkegaard fire år mere. Forhåbentlig kommer de ind næste gang, og tiltrækker flere EU-skeptiske VK-vælgere.

Dansk Folkeparti har ifølge en analyse mistet 15.000 stemmer til de mere kompromisløse EU-modstandere i Folkebevægelsen mod EU. Nogle har sikkert stemt på Thorkild Sohn (medlem af nationalkonservative Dansk Samling), og hermed givet stemmer til Rina Ronja Kari. Hun er som forgængeren aktiv i kommunistiske Enhedslisten, og opponerede meget sigende ikke, da partifællen Johanne Schmidt-Nielsen på valgaftenen omtalte den tværpolitiske bevægelse som ‘venstreorienteret’.

(BBC, 26. maj 2014: Farage hails ‘extraordinary’ UKIP win in European election; Mere: WSJ)

Det blev i det hele taget et fantastisk valg for EU-skeptikerne. UKIP fik et fantastisk valg i Storbritannien, Front National fik et tilsvarende i Frankrig, og der var hæderlige valg til Sverigedemokraterna, De Sande Finnere og lignende konstellationer. EU-modstanden antager i lighed med EU-tilhængerne mange forskellige former.

Trods den gode udvikling, så står det klart, at fremgangen for EU-skeptiske partier ikke umiddelbart giver reel indflydelse. Det store problem for højrefløjen, er her som altid, at de af realpolitiske årsager har travlt med at distancere sig fra ligesindede i udlandet. Mediernes rolle er enorm.

Messerschmidt vil formentlig afvise Front National/Geert Wilders-grupper, fordi Jean Marie Le Pen er citeret for groteske udtalelser. Noget af det skal nok passe, men egentligt er det fuldstændig irrelevant for at et eventuelt EP-samarbejde. Omvendt så risikerer Messerschmidt ikke at kunne komme med i den konservative ECR-gruppe, fordi han som ung fik en racismedom for en DFU-plakat. Franskmændene godt ved at massepartiet Front National anno 2014 ikke består af frådende holocaustbenægtere, men udlandet ved det ikke. Og bliver det ikke fortalt.

(LA-gruppeformand fryder sig over liberale EU-skeptikeres tilbagegang; Facebook)

Medierne gør det således næsten umuligt for nationale EU-skeptikere at samarbejde på tværs af grænserne. “20 nyanser av brunt”, skriver svenske Expressen, og kæder nationalsocialistiske Gyldent Daggry sammen med Dansk Folkeparti, UKIP, De Sande Finnere mv. Som om kostskole-konservative Nigel Farage og ansigtstattoverede skinheads i camouflagetøj har et ideologisk fællesskab.

Medierne associerer systematisk centrum/højre EU-modstand med højreradikalisme, og det faktum fremmer entydigt EU-positivisternes dagsorden.

(Expressen, 25. maj 2014: Bruna Europa…; Forside: ‘Skam Jer Europa’)

De danske medier var underlødige i valgkampen, og fortsætter tilsyneladende stilen. Radikale Nils-Christian Nilson, der skriver for Ekstra Bladet, sammenblander objektiv nyhedsdækning med subjektiv opinion. Gyldent Daggry er et af de mest ‘uappetitlige’ partier i Europa, UK Independence Party ledes af “den lidt fordrukne populist Nigel Farage”, Sverigedemokraterna af “Jimmie Åkesson (som har en nynazistisk fortid)” lyder det eksempelvis.

Jimmie Åkesson har aldrig været nazist, hvorimod den helt store vinder i Grækenland, Syriza, ledes af eks-kommunisten Alex Tsipras. Hans gamle parti KKE var i øvrigt et af fire ‘hammer & Segl’-partier på de græske valgsedler. Nationale EU-skeptikere associeres med nazisme og højreradikalisme, hvorimod eks-kommunister eufemisk omtales som ‘venstrefløjspartiet’ eller ‘venstreorienteret’.

På samme måde i Berlingske, hvor Michael Bjerre, opridser valgresultatet med ‘Højreekstreme sejrer på tværs af Europa’ illustret af flagbærende tyske nynazister. Dansk Folkeparti nævnes ikke specifikt, men det gør eksempelvis UKIP og det ‘højreekstremistiske Frihedsparti’ i Østrig. I konteksten inkluderes også Geert Wilders’ Frihedsparti i Holland.

Liberale og konservative er højreekstreme, hvis de ikke bifalder EU’s afvikling af den velfungerende nationalstat. Det samme er Dansk Folkeparti (der på mange måder er et socialdemokratiseret velfærdsparti), der derfor ikke helt er så højreekstreme som de antikapitalistiske nationale socialister i Gyldent Daggry. Etiketterne bruges som politisk rambuk for den rød/blå alliance af EU-positivister, og det har ganske enkelt intet med virkeligheden at gøre.

Man kan håbe at EU smuldrer indefra, men imperiebyggere kan vanskeligt ændre kurs, så mon ikke toget kører videre i samme retning. Folkelig opbakning er ønskelig, men ikke en absolut nødvendighed jævnfør EU’s konstruktion. Henrik Day Poulsen ironiserer på sin Berlingske-blog.

“Margrethe Vestager, Helle Thorning og flere borgerlige politikere må forholde sig til den gamle vittighed om DDR’s Erich Honecker, der var på togrejse med Stalin og Hitler, hvor togsporet pludselig stopper.

Toget standser pludselig pga., at der ikke er flere togspor og de tre herrer siger følgende:

Hitler: ‘Hvad fanden sker der, vi skyder togføreren’.

Stalin: ‘Vi skyder ejeren af togene og alle hans ansatte’.

Honecker sætter sig roligt ind i kupeen, kigger ud og siger ganske roligt:

‘Så kører vi’.



18. maj 2014

Antifascistisk Aktion underviser i selvforsvar og ‘scenarietræning’: Ting sker, når vi går på gaden sammen

Sidste år afholdt ARN Århus (Enhedslisten, lokale autonome) et seminar i Kolding, der blandt andet inkluderede en såkaldt ‘Crypto-workshop’, hvor antiracister blev undervist i beskyttelse af computere mod hacking og lignende. Underligt, al den stund, at ingen højreorienterede nogensinde har gjort i politisk-motiveret hacking. De eneste der har gjort det, er mig bekendt venstreorienterede Redox.

Næste weekend afholder Antifascistisk Aktion et lignende seminar med titlen ‘Antifa toolbox’, der foruden et Redox-foredrag blandt andet inkluderer det der betegnes som ‘scenarietræning’. Bemærk ‘nødvendigt med selvforsvar, da scenarier opstår, når vi går på gaden sammen’-formuleringen.

“Disse inkluderer bl.a. selvforsvar og scenarietræning. Dette har vi valgt for at give alle mulighed for at lære basic selvforsvarsteknikker samt at blive bevidst om, hvilke scenarier der muligvis kan opstå, når vi går på gaden sammen. Vi lægger stor vægt på arbejde i grupper, gerne affinity-grupper, som er dannet inden konferencen, eller som muligvis allerede eksisterer.”

(‘Antifa Toolbox’ ved Antifascistisk Aktion, maj 2014; Antifa.dk)



11. maj 2014

DNF-demo ved Christiansborg angrebet af Racismefri by, AFA og tilrejsende svenskere, 10. maj 2014

Da programmet for gårsdagens tre demonstrationer blev kendt, noterede jeg her på siden, at Racismefri by og Antifascistisk Aktion havde koordineret deres to demonstrationer, så det planlagte angreb på den højreradikale/nationalsocialistiske DNF-demonstration blev så stærkt som muligt. Det gik lige efter bogen.

Personligt havde jeg håbet 1.maj-chikanen af landets socialdemokratiske statsminister havde givet medierne et mere virkelighedsnært syn på den yderste venstrefløj, men sådan gik det ikke. Nyhedslisten på DR Online gav et godt eksempel på mediernes vinkling. Kl. 15.09 fortælles det i overskriften, at ‘Demonstranter støder sammen i København’, og senere på dagen (Kl. 22.32) i anden artikel ‘Ballade på togstation: 21 højreradikale anholdt’. Venstreradikale er apolitiske demonstranter, moske-modstandere (herunder nationale socialister) er højreradikale.

Flere medier har anvendt pressebilleder der viser DNSB-leder Esben Rhode Kristensen med blodige øjne under et igangværende overfald, ledsages af følgetekster såsom ‘ukendte gerningsmænd’. Selv når venstreekstremister går til angreb med TV2 News-helikopteren hængende i luften, så er det på samme måde stadig to grupper der ‘tørner sammen’ (Berlingske), og den angribende part helt ukendt. Ekstra Bladet er tættest på sandheden.

“Han blev opdaget af de mange autonome, der overfaldt ham. Esben Rohde Kristensen blev både sparket og slået, inden politiet kom ham til undsætning og trak ham ind i en patruljevogn. Mens han sad i bilen og sundede sig, kastede de maskerede og sortklædte autonome flasker mod politibilen.

- Næste gang vi ser dig, er du færdig. Vi slår dig kraftedeme ihjel, råbte de autonome ad Esben Rohde Kristensen…”

Mediernes vinkling virker systematisk, og helt ned i detaljen. Når en større gruppe maskerede venstreradikale kaster flasker efter en lovligt anmeldte demonstration, så fløj der ‘kasteskyts fra begge sider’ (TV2 Online), hvis en DNF’er engang kaster en flaske i retningen den kom fra. Helt som ved ‘Aarhus for Mangfoldighed’ for to år siden i Århus, kunne jeg tilføje. Ikke direkte løgn, men noget der ligner til forveksling.

En del blev anholdt i løbet af dagen, men kun en enkelt skal for en dommer, og således blev gårsdagens angreb også en gratis omgang for Enhedslistens bagland i Racismefri by, og deres maskerede samarbejdspartner Antifascistisk Aktion. Efter danske forhold var der forholdsvis mange militante på gaden, og den igangværende forbrødring fungerer tilsyneladende fint. Flere der var på gaden, beretter om mange aggressive svenskere.

I TV2 Nyhederne kunne man indledningsvis se fotos af Rasmus Preston (Antifascistisk Aktion, Projekt Antifa, Researchgruppen Redox) med kamera, og på gadeplan sås flere gamle kendinge. Det være sig eksempelvis Daniel Rask (Socialistisk Ungdomsfront), og fuldskæggede Edin Jankovic Sumar. Sidstnævnte med AFA-banner.

(Rasmus Preston blandt angribende venstreradikale, 10. maj 2014)

Indslaget i TV2 Nyhederne var næsten surrealistisk. Selvom det anvendte billedmateriale dokumenterede, at flere hundrede maskerede venstreradikale angreb 10-15 tattoverede nationalister af forskellig art ved Christiansborg, så kunne Natasja Crone speake, at det ikke “lykkedes politiet at holde de to parter fra hinanden”. Herefter videre til denne opsummering.

Natasja Crone, TV2 Nyhederne: I PET’s seneste trusselsvurdering, står der at de politiske ekstremistiske miljøer på højrefløjen, ses en fortsat stigende vilje til voldsanvendelse – herunder mod statens institutioner. Ifølge sociolog René Karpantschof, der blandt andet forsker i politisk vold og radikalisering…

Eks-autonome René Karpantschof advarede mod mobiliserende voldsparate højreradikale, men hvis en lovligt anmeldt stationær markering med 10-15 højreradikale er et større problem, hvad er så flere hundrede angribende venstreradikale, bevæbnede med flasker og slagvåben. Karpantschofs analyser hører hjemme i revolutionære medier, ikke landsdækkende tv.

Politiet opløste DNF’s demonstration efter ti minutter, og begrundelsen er helt i hundene. Her citeret fra Berlingske.

“Det er lørdag kommet til uroligheder mellem gruppen Antifascistisk Aktion og den højreradikale gruppe Danmarks Nationale Front. Sidstnævnte demonstrerer på Christiansborgs Slotsplads mod moskéer i Danmark, og her blev gruppen mødt af en moddemonstration.

‘De kom for tæt på hinanden. Nogle af dem begyndte at bruge kasteskyts, og så har demonstrationerne mistet deres lovlige formål,’ siger vicepolitiinspektør Henrik Møller Jakobsen til TV 2 News.”

Talsmand for Racismefri by var i flere medier Susie Fulton Visholm (Enhedslisten). Tidligere har det været Jesper Juul Mikkelsen (Internationale Socialister mv.), der ifølge BT var blandt de anholdte. Flerblok-strategien fungerer ikke altid efter planen.

Jeg har fået tilsendt en del billeder fra dagen, men har ikke rigtigt fået tid til at studere det hele. Herunder en række eksempler.

(Større gruppe AFA’er angriber Rightwings)

“På vej væk derfra kom en ung mand pludselig frem med et cafe bord som han svingede mod mig…” (Lars Grønbæk Larsen på Facebook, 11. maj 2014)

(Politiet genskaber kontrol, AFA’erne cirkulerer…)

“Hold dig fra jernrør! De ligger indenfor den grove voldsparagraf og straffes væsentlig hårdere end slag med kæppe og andre improviserede slagvåben hvis du bliver taget.” (Erik Storrud, Modkraft.dk)

(Metal-cykelstøttefod, peberspray?)

(Flere sløsede med maskeringen)

(Andre var bare ikke særligt godt integrerede i militant venstreradikalisme)

(Norske Stein Lillevolden, der tidligere har skrevet for Demos)

“Han var med i fremste rekke da 500 demonstranter stormet Akershus slott under middagen for Storbritannias statsminister Margaret Thatcher i 1986. Året etter ble han utpekt som Blitz-leder…” (VG Nyheter, 2002)

(Uniforme hipstere…)

(Antifascisme 2.0, nu med rød neglelak)

(Prinsesse Tanja Bjørn Zabell af Christiania)

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »





Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper