25. februar 2017

Medie- og Journalisthøjskole søger venstreorienterede: “For dig for hvem ‘anderledes’ er helt normalt.”

Venstreradikale verdensreddere søger ofte ind i journalistikken, men der er nok også en push/pull-effekt. En reklamefilm for Danmarks Medie- og Journalisthøjskole lavet af produktionsselskabet ‘New Land’ indikerer at målgruppen vitterligt er den yderste venstrefløj. Først ser man en hætteklædt autonom med et nødblus, lidt ballonmaling, en maskeret araber, en ophidset autonom der giver en fuckfinger, maskerede autonome der løber i flok mod kameraet, et ballondyr, rødt blink og sirene samt mere maling. Det hele understøttet af speak: “Til dig, der kender reglerne, for at bryde dem.”, “For dig for hvem ‘anderledes’ er helt normalt.”



22. februar 2017

Rød NGO: 2016 var året med splittende politikere, Trumps giftige retorik, Ikke set “… siden 1930’erne”

I mine unge år var jeg svært modtagelig overfor NGO’ere såsom Greenpeace og Amnesty International. I dag ser jeg ikke mildt på idealistiske verdensreddere, der under dække af humanistiske floskler, gøder jorden for det modsatte. I seneste årsrapport kan man læse en del om ’splittende politikere’ og ‘Donalds Trumps giftige retorik’, og slår man op på Danmark, så er problemet at vi tager lidt flygtninge ind, og behandler afviste og udviste for dårligt. Det hele serveres med nazi-kortet, omend rapporten er underligt ukonkret i forhold til partipolitik.

Tag ikke fejl. Amnesty Internationals overordnede budskab ligner til forveksling Iben Hjejles famøse takketale, da hun modtog en DR-pris tilbage i 2008: Husk at stemme ‘rigtigt langt til venstre for midten’. Som en naturlig konsekvens: Ingen kroner herfra, nogensinde. Whatsoever.

Omtale af årsrapporten på Amnesty.dk – Årsrapport: Dæmoniserende politikere skaber splid og angst.

“2016 var året, hvor store dele af Aleppo blev jævnet med jorden, hvor hospitaler og skoler i Yemen blev bombet, hvor Rohingya-befolkningen i Myanmar blev udsat for voldsomme overgreb, hvor landsbyer i Darfur blev ryddet med kemiske våben, og hvor kritiske røster blev fængslet og undertrykt i Tyrkiet, Kina og Bahrain. Statsledere i flere dele af verden brugte skræmmebilleder til at dehumanisere hele befolkningsgrupper, udpege syndebukke og skabe splid og utryghed – Trump i USA, Orbán i Ungarn, Erdogan i Tyrkiet og Duterte i Filippinerne.

Mere aggressive og splittende politikere er en tendens, som USA’s præsident Donald Trumps giftige retorik er en markant eksponent for. Ledere verden rundt har opnået eller holdt fast i magten på fortællinger om frygt, skyld og konflikt.

I årsrapporten The State of the World’s Human Rights giver Amnesty International den mest omfattende analyse af menneskerettighedssituationen verden over med fokus på 159 lande. Organisationen advarer om, at den hadefulde retorik, der sætter dagsordenen i både Europa, USA og andre regioner, giver brændstof til et globalt tilbageslag for menneskerettighederne og efterlader et faretruende svagt værn mod de grusomheder, der bliver begået.

‘2016 var året, hvor den kyniske brug af ”os-og-dem’-retorikken bygget på had og frygt fik en prominent global placering, som vi ikke har set siden 1930’erne. Alt for mange politikere anvender en giftig og splittende retorik for at vinde stemmer, når de italesætter legitime økonomiske og sikkerhedsmæssige bekymringer. Politik i dag dæmoniserer hele befolkningsgrupper og falbyder skamløst den farlige idé om, at nogle er mindre værd end andre. Denne tendens truer med at frigøre de mørkeste aspekter af den menneskelige natur’, siger Salil Shetty, international generalsekretær i Amnesty International.

[…]

Danmark får kritik i årsrapporten for at indføre et stop for modtagelsen af 500 FN-kvoteflygtninge årligt og for at udskyde muligheden for familiesammenføring i tre år for mennesker, der har fået tildelt midlertidig beskyttelsesstatus.

‘Den kyniske beslutning om at sætte et stop for kvoteflygtninge kunne ikke være truffet på et dårligere tidspunkt. Det er en katastrofe for de mest sårbare mænd, kvinder og børn, der må forblive under usikre vilkår i flygtningelejre. I en tid, der kalder på fælles, internationale løsninger, sender Danmark et farligt signal ved at trække os fra FN’s velordnede mekanisme til at fordele flygtninge på verdensplan,’ siger Trine Christensen, generalsekretær i Amnesty Internationals danske afdeling. …

Også den politiske aftale om yderligere stramninger for mennesker på tålt ophold og regeringens erklærede mål om at gøre tålt ophold ’så utåleligt som muligt’, møder kritik.”

(Amnesty.dk, 2017: Amnesty International Report 2016/2017 – The State of the World’s Human Rights)



8. februar 2017

Ritzau fandt en brugbar sætning i PET-rapport: Falske nyheder er et ‘kæmpe problem’, skaber mistillid

Tirsdag udgav Center for Terroranalyse den årlige trusselsvurdering, der i lighed med tidligere år – i sagens natur, næsten udelukkende omhandler islamisk terror. Den 10 sider lange rapport afspejler i relation til venstre- og højreekstremisme, i høj grad det politiske klima. Eksempelvis noteres det, at “at aktioner fra højreekstremister kan føre til modreaktioner fra militante islamister eller fra personer i det venstreekstremistiske miljø i Danmark”. Venstreekstrem vold mod højreorienterede, er en modreaktion – ikke omvendt. Dybt forankret i varm luft.

Et enkelt citat fra rapporten er værd at gengive i sin helhed.

Sociale medier anvendes i stigende grad til at fremsætte truende og fjendtlige bemærkninger, herunder overfor offentlige personer, og til at sprede rygter og falske nyheder. Mens hovedparten af disse ytringer ikke fører til konkret angrebsplanlægning, vurderer CTA, at sådanne tilkendegivelser kan påvirke visse psykisk uligevægtige eller meget påvirkelige personer til at begå voldelige handlinger, der har karakter af terror.” (s. 8)

(PET, Center for Terroranalyse, Vurdering af terrortruslen mod Danmark, 7. februar 2017)

Den understregede sætning bruger Ritzaus Bureau som udgangspunkt for en hel artikel om falske nyheder. Journalist Jan Birkemose påpeger, at det her ‘kæmpe problem’, kan medføre at folk mister tilliden til ‘alt det sande, som for eksempel Ritzau skriver’. Fra EB.dk – Terror-advarsel i ny PET-rapport: Falske nyheder er et KÆMPE problem.

“Jan Birkemose, journalist, medieanalytiker og indehaver af medietrends.dk, som beskæftiger sig med tendenser i mediebranchen, kalder spredningen af falske nyheder for et kæmpe problem.

Han vurderer, at de kan være med til at sætte gang i nogle stemninger, som bliver forstærket af misinformationer. Det kan påvirke svage sjæle.

– Jeg kan sagtens se for mig, hvordan falske nyheder kan igangsætte en følelse, som får et ekstra twist, når man ikke skal forholde sig til sandheden. Det kan selvfølgelig påvirke både psykisk ligevægtige og uligevægtige, siger Jan Birkemose.

– Falske nyheder er et kæmpe problem. Man kan ikke bare isolere problemet til den falske nyhed alene. De ødelægger vores generelle tillid til informationer, så sande nyheder faktisk også risikerer at miste troværdighed, siger han. …

– Når selv USA’s præsident fuldstændig notorisk og med fuldt overlæg spreder falske nyheder, ender vi i en situation, hvor ingen kan stole på noget som helst. Heller ikke alt det sande, som for eksempel Ritzau skriver, siger Jan Birkemose.”



30. januar 2017

Storrud: “… den nye bølge af højreradikale lægger op til åbenlys politisk forfølgelse af vores bevægelse”

Venstreradikale Erik Storrud revser i en længere blogpost Uriasposten, ikke mindst en nylig opdatering om Rasmus Paludans Folkets Hus-indslag. Det meste er selvmodsigende klynk, der ikke er værd at kommentere, men som studie i den yderste venstrefløjs selvbillede er det lige akkurat en post værd.

Citeret fra Modkraft.dk, som jeg undtagelsesvis linker til – Antifascistisk analyse af en nationalkonservativ hjemmevideo.

“Bemærk at dette indlæg indeholder komplicerede overvejelser over svære sitautioner. Der er ingen sætninger eller afsnit der giver mening udenfor deres kontekst eller indlæget som helhed. … Hvis du derimod ikke evner reflekterede overvejelser der kræver indlevelse og omtanke vil jeg anbefale at klikke ind på Uriasposten hvor bloggeren Kim Møller givetvis snart har gjort alt arbejdet med at tage citater og passager ud af kontekst for dig. …

Som efterspil kan det nævnes at den højreradikale udleveringscentral Uriasposten har gjort deres bedste for at offentliggøre navne på alle de har været i stand til at identificere på videoen. Uriasposten nøjes i den forbindelse ikke med at offentligøre navne på dem der deltager i noget ulovligt, men offentliggører simpelthen fulde navne på alle det er muligt for dem at identificere! Altså alle der er til stede. Det er ubehageligt at tænke på at havde jeg dukket kommet fem minutter tidligere til mødet var jeg helt sikkert også blevet hængt ud på Uriasposten med fuldt navn og billede UANSET om jeg havde gjort noget eller ej. Det er et nationalkonservativt kamera og deres optagelser vil blive brugt til at fremme en nationalkonservativ agenda. Oplysninger der ikke passer ind i den (f.eks. at de møder en jøde der tydeligvis ikke er forfulgt i starten af videoen) bliver ignoreret.

[…]

Når nationalkonservative dukker op med et rullende kamera til et vores offentlige møder stiller det altså alle tilstedeværende antifascister overfor for to valgmuligheder og ingen af dem er gode.

1: Man kan stoppe dem væk og bidrage til at skabe optagelser der passer ind i den historie de ønsker at fortælle.

2: Man kan lade dem blive og acceptere at de filmer alle deltagere til et politisk møde.

Jeg vil vove den påstand at vi som antifascister slet ikke har et valg i den situation. Det er simpelthen ikke en mulighed for os at være antifascister hvis vi accepterer at politiske modstandere laver komplet video-registrering af alle deltagere til et politisk møde. … Jeg betragter det som ekstremt sandsynligt at Kim Møller uanset hvordan episoderne ved folkets hus havde forløbet ville få adgang til alt videomateriale fra besøget og at det ville blive brugt til politisk registrering af os. …

Vi har ret til at beskytte os selv når politiske modstandere registrererer os med henblik på offentlig forfølgelse. Derfor mener jeg vi er nød til at stoppe dem når de kommer med rullende kameraer på den måde de gjorde det i onsdags. Det er den eneste måde vi kan genskabe bare et minimum af modmagt til krænkende optagelser fra mennesker der ønsker at udstille og udslette os. Antifascisme er i den forbindelse helt bogstaveligt selvforsvar. Det er vigtere end hvorvidt vi skaber de videoer de gerne vil have. Det må være udgangspunktet for enhver diskussion om hvordan vi skal reagere. Den virkelighed vi åbner op for hvis vi lader dem filme os overalt de vil er alt for uhyggelig at tænke på. Vi har intet andet valg end at stoppe dem med de midler vi har til rådighed.

… når den nye bølge af højreradikale lægger op til åbenlys politisk forfølgelse af vores bevægelse er vi truet på vores eksistens. En verden hvor de ikke bliver stoppet er langt værre end de ubehageligheder der skal til for at stoppe dem.”



21. januar 2017

Et par ord om mediedækningen af Trumps indsættelse: ‘A work of fiction inspired by the truth’

Jeg gik hurtigt kold i live-dækningen, men det umiddelbare indtryk forklares i slutscenen af In the heart of the Sea, hvor den unge forfatter Herman Melville forklarer den aldrende Thomas Nickerson, at bogen om hans dramatiske hvalfangst vil blive ‘A work of fiction inspired by the truth’.

Intet symboliserer demokrati bedre end en fredelig overgang mellem folkevalgte præsidenter, men de mange udfald mod Trumps legitmitet, blev ikke set som et angreb på demokratiet som sådan. Hele 26 demokrater valgte at blive væk fra indsættelsen, herunder borgerrettighedsforkæmperen John Lewis, der forleden pointerede, at han ikke mente var Trump var ‘a legitimate president’. Da George W. Bush for seksten år siden blev indsat, blev han væk fordi han ikke mente Bush var ‘the true elected president’.

Militante venstreradikale grupperinger havde på forhånd proklameret at ceremonien skulle drukne i kaos, og DR Nyheder kan eksempelvis vise billeder af flere hundrede maskerede af slagsen der smadrer forretningsfacader og biler – i et indslag og en artikel der taler om ’sortklædte aktivister’. Havde ‘Bikers for Trump’ hærget på samme måde, så havde medierne talt om voldelige højreekstremister, og end ikke overvejet ‘aktivist’-etiketten.

Washington DC er fjendeland for Republikanerne og i særdeleshed for Donald Trump, og det afspejler sig naturligvis i antallet af fremmødte. ‘Tyndt fremmøde til Trumps indsættelse’, skrev TV2.dk, hvad også blev en større sag på EB.dk, der sammenligner med det rekordstore fremmøde ved indsættelsen af Barack Obama for otte år siden.

Der findes ikke perfekt talmateriale, men Donald Trump samlede formentligt et sted mellem 700.00 og 900.000 tilhørere. Væsentligt flere end Ronald Reagan og de to Bush’er, og på niveau med Bill Clinton indsættelse i 1993. På ingen måde en pr-katastrofe, men alt afhænger naturligvis af vinklen.

(Foto: EB.dk, 20. januar 2017)

(Barack Obamas indsættelse, 20. januar 2009; NBC Washington)

(Donald Trumps indsættelse, 20. januar 2017; TV2 News)

Tre citater fra indsættelsestalen.

“We will reinforce old alliances and form new ones and unite the civilized world against radical Islamic terrorism, which we will eradicate from the face of the Earth.”

“Do not allow anyone to tell you that it cannot be done. No challenge can match the heart and fight and spirit of America. We will not fail. Our country will thrive and prosper again.”

“It’s time to remember that old wisdom our soldiers will never forget, that whether we are black or brown or white, we all bleed the same red blood of patriots.”

Oploadet Kl. 00:39 af Kim Møller — Direkte link61 kommentarer


20. januar 2017

Modkraft-freelancer problematiserer højremedier: “…folk på Facebook… læser det som journalistik”

Konstituerende chefredaktør for Berlingske Anna Libak kalder i en kommentar ‘De nationalkonservative’ for ‘vor tids revolutionære’, men når selv borgerlige dagblade lefler for selverklærede progressive, så er der intet galt i en ’stop and rewind’-tilgang. Den kan vanskeligt kaldes revolutionær – reaktionær er det rigtige ord.

Herunder lidt fra en artikel om Modkrafts lukning. Hvis højreorienterede holdningsmedier har gennemslagskraft, så skyldes det jo netop at de tager udgangspunkt i den konkrete virkelighed for dansken, ikke i humanistiske floskler eller socialistiske utopier. Fra Journalisten – Modkraft skal lukke efter 17 år.

“Det venstreorientede netmedie Modkraft skal lukke. Sådan lyder det fra Mediebureauet Monsun, som ejer Modkraft og har udgivet netmediet i 17 år. Modkraft.dk blev registreret helt tilbage i januar 2000. …

Laura Na Blankholm mener, at mediebilledet i Danmark for tiden præges af højreorienterede hjemmesider, der ikke er tilmeldt Pressenævnet.

Vi kan se en stor tilslutning til sites som Den Korte Avis, Newspeek og Uriasposten, som ikke er tilmeldt Pressenævnet. Men vi kan se, at folk på Facebook og andre steder læser det som journalistik. Samtidig ser vi en højredrejning på Christiansborg. Derfor mener jeg, at der vil mangle en journalistisk modvægt, hvis Modkraft lukker,’ siger Laura Na Blankholm.

Du nævner selv, at Den Korte Avis har stor gennemslagskraft. Kan fremtiden være at blive mere som Den Korte Avis?

“Jeg tror, det har været overvejet, om Modkraft blot skulle facilitere holdninger. Jeg synes, der er et stort potentiale i at være et journalistisk medie, som er tilmeldt Pressenævnet. …'”

(Rune Eltard Sørensen & Laura Na Blankholm til SIAD-demonstration, Søtorvet, 23. februar 2013)

Modkraft i overskrifter…

”Det er bare DU, som kan føle det, du føler’ – Skrøbelighed og queer-alliancer i SKAMs tredje sæson’ (17. januar 2017); ‘Ny bog: Derfor eksisterer slaveriet i bedste velgående i dag’ (30. december 2016); ‘Nye beviser på svigt i sydafrikansk vinindustri’ (23. november 2016); ‘Protest ved jobcenter: ‘Det er hér, alle ulykkerne sker” (28. oktober 2016); ‘Varmen fra den evigt brændende flamme – om bilafbrændingens kunst’ (26. september 2016); ‘Blokerede lufthavn i London: Derfor hænger Black Lives Matter og klimaaktivisme sammen’ (7. september 2016); ‘Vi talte med fire pantsamlere om at arbejde på Roskilde’ (2. juli 2016); ‘Massakren i Orlando var en amerikansk forbrydelse’ (23. juni 2016); ‘Hvid uvidenhed: om epistemisk racisme og social forandring’ (22. juni 2016); ‘Reebok dropper proisraelsk uafhængigheds-sko’ (12. maj 2016); ‘Tjek din privilegiediskurs’ (5. maj 2016); ‘Adopterede boykotter SFI-undersøgelse’ (30. marts 2016); ‘Marxistisk filosofs arkiv i Ungarn truet af lukning’ (15. marts 2016); ‘Antifascistisk Aktion: Undercover-agent har forrådt vores bevægelse’ (15. marts 2016); ‘Udstilling sætter fokus på de menneskelige konsekvenser af grænsekontrol’ (8. marts 2016); ‘Debattør: Köln-overgreb skaber feminationalisme’ (29. januar 2016)



19. januar 2017

Medieforsker finder Modkrafts lukning ‘begrædeligt’, da venstrefløjen er ‘dårligt udstyret med medier’

I en tid hvor ‘fake news’ er blevet synonymt med højreorienterede holdningsmedier, og bekæmpes på alle niveauer, så finder medieforsker omvendt Modkrafts lukning ‘begrædeligt’, da venstrefløjen – og jeg citerer – “… er dårligt udstyret med medier”. Vi taler om et organ, der i en årrække var ledet af AFA-grundlægger Martin Lindblom, et medie der lod nuværende AFA-leder Andreas Rasmussen dække ‘antifascisme’, og i øvrigt havde Rune Eltard-Sørensen som lønnet redaktør – mig bekendt, eneste dansker med to domme for politikeroverfald.

Artiklen fremhæver ‘perker-perle-sagen’, som værende et eksempel på hvorledes Modkraft gjorde en forskel. Modkraft breakede historien om en politimand der råbte ‘perker’, selvom redaktør Niels Fastrup senere måtte krybe til korset og erkende, at politimanden jo nok i virkeligheden brugte ordet ‘perle’. Det gør intet at den yderste venstrefløj har et talerør, men derfor behøves borgerlige Berlingske jo ikke ligefrem hylde venstreorienteret ‘fake news’. Fastrup, der tog ansvaret for fadæsen, dukkede op igen for et par år siden, denne gang som journalist for DR Nyheder. Hans chef var nyhedsredaktør Naja Nielsen, tidl. medlem af Danmarks Kommunistiske Ungdom, skolet i Moskva før Murens fald.

(Uriasposten, 2015: Journalist Niels Fastrup: Fra militante venstreradikale… til DR Nyheder)

Historien om et socialistisk medie der løb tør for andre folks penge, kan man læse på Berlingske – Venstrefløjen er blevet en stemme fattigere.

“Tager man sopranerne eller bas’erne ud af et kor, kommer der til at mangel noget. Man kan sagtens nyde harmonierne alligevel. Men sangen bliver fattigere. Sådan cirka definerer medieforsker på RUC, Michael Bruun Andersen konsekvensen af, at det venstreorienterede netmedie Modkraft tirsdag valgte at lukke per 1. februar efter 17 år. Mediebureauet Monsun, der står bag, har, trods 50.000 månedlige læsere, valgt ikke længere at bruge sit overskud på at drive netmediet med blandt andet to deltidsjournalister. Den frivillige arbejdskraft og ildsjæle som bloggere og debattører har også svigtet.

‘Hvis man har et ideal om et afbalanceret mediebillede, så er det af demokratiske grunde, begrædeligt, når der forsvinder medier i det hele taget og i særlig grad medier fra den fløj, som er dårligt udstyret med medier.’

Når det gælder deres egne medier, har venstrefløjen, i følge medieforsker Michael Bruun Andersen, altid haft problemer med økonomien og manglende annoncører. Og med tidsånden. … Michael Bruun Andersen, nævner i flæng: Socialistisk Dagblad og Socialistisk Weekend, der lukkede i 1982 og 1990. Samme år lukkede Land og Folk. Og selv Aktuelt og senere Det Fri Aktuelt måtte lukke i 2001 da fagbevægelsen ikke ville punge ud mere. Tilbage på den rene venstrefløj står kun det kommunistiske Dagbladet Arbejderen og enkelte blogbaserede holdnings sites.

»’I dag har vi et mediebillede, der læner sig kraftigt mod højrefløjen,’ siger Michael Bruun Andersen.

‘Højreorienterede netportaler som Snaphanen og Den Korte Avis ser også ud til at klare sig udmærket. …'”



17. januar 2017

JP portrætterer 40-årige Rosenkrantz-Theil: ‘Aktivist’ med ‘politisk tæft og klar politisk kommunikation’

Hyldestartikel til Pernille Rosenkrantz-Theil set i Jyllands-Posten. Det fortælles eufemisk, at hun som ung var ‘aktivist’, men intet konkret om Antifascistisk Aktion eller revolutionære idealer i den nære fortid. Fra 40 år tirsdag: Jeg har ikke en skid at undskylde (ikke online).

Aktivist, stemmesluger, dilemmaknuser og partihopper. Pernille Rosenkrantz-Theil (S) har nået en masse i sine første 40 år – men hun har også været hurtigt i gang.

Allerede som 22-årig blev hun vikar i Folketinget, og et par år efter fik hun fast sæde i magtens centrum. Hurtigt blev hun set som den stærke profil hos Enhedslisten – med politisk tæft og klar politisk kommunikation.

Også da der små 10 år senere blev kastet med maling i Folketinget, spillede Rosenkrantz-Theil en rolle. Hun havde lukket de overfaldsmænd ind, som angreb statsminister Anders Fogh Rasmussen og udenrigsminister Per Stig Møller med rød maling – som symbol på bombningen af civile i Irak-krigen – og hun var efterfølgende, selv om hun afviste at have kendt til sine gæsters planer, klar til at tage et moralsk medansvar for overfaldene. …

Aktionen fik nyt liv, da Rosenkrantz-Theil sprang ud som socialdemokrat. Ville hun mon nu tage afstand fra maling-angrebet? Svaret var nej.

‘Jeg har ikke en skid at undskylde,’ sagde hun til Politiken…



8. januar 2017

Venstreradikale græder ud hos Modkraft: Det er svært at angribe For frihed, når politiet beskytter dem

Som P1-journalist holdt hun mikrofonen for den venstreradikale bevægelse, herunder Erik Storrud og Daniel Holst Petersen. I dag er hun en del af Modkrafts redaktion, og gør helt det samme. Til hendes forsvar må det siges, at ordrette citater ikke nødvendigvis er den bedste måde at promovere venstremilitans på. Mere om lørdagens demonstration en af de kommende dage. Her blot lidt lidt fra en Modkraft-artikel af Laura Na Blankholm og Peter Schwarz-Nielsen – Efter to år med ‘NoPegida’ – hvad så?.

“Aktivistnetværket NoPegida, der arrangerer moddemonstrationer mod ‘For Frihed’ (tidligere Pegida-DK), er ikke kun udfordret af, at den kæmper mod en stigende politisk strømning, hvor højrefløjspartier er på fremmarch i det meste af Europa. Både internt på venstrefløjen og i medierne stilles spørgsmål ved aktivisternes eksistensberettigelse. …

Samtidig oplever aktivisterne selv det, de mener, er en stigende brutalitet fra politiets side…

Politiet har forsøgt sig med forskellige midler for at håndtere moddemonstrationerne gennem de to år, der er gået. En periode oplevede aktivisterne ofte at blive omringet af betjente og ført mod Nørrebro.

Den form for midlertidig frihedsberøvelse afløste politiet en overgang med i stor stil at uddele bøder for blandt andet at overtræde ordensbekendtgørelsen til folk, som for eksempel råbte slagord mod ‘For Frihed’.

Mange bøder holdt dog ikke i retten, og den 3. december var det med knipler, skubben og et enkelt tilfælde ved at køre ind i moddemonstranter, at politiet sørgede for ‘For Friheds’ rute på Nørrebro.

– Det er tydeligt, at Københavns Politi er meget opmærksomme på de politiske vinde, der blæser fra Christiansborg – i den optik står det klart, at politiet er sat til at gennemføre sådanne demonstrationer lige meget hvor dyrt, det er for dem. Vi oplever en klar forskelsbehandling i de muligheder, vi har for at organisere og arrangere demonstrationer kontra den beskyttelse, Pegidas marcher modtager. At der møder politi op og forsøger at sikre Pegidas marcher, kan vi ikke gøre så meget ved, men vi tænker da selvfølgelig over politiets rolle og har da klart et mål om at gøre det så uattraktivt som muligt at gå med i Pegidas marcher. Og der ser vi bla. politiets massive tilstedeværelse, som noget der kan sabotere det udtryk, Pegida ønsker, skriver aktivister fra NoPegida til Modkraft.

(Modkrafts Rune Eltard Sørensen & Laura Na Blankholm, Søtorvet, 23. februar 2013)

Oploadet Kl. 10:38 af Kim Møller — Direkte link10 kommentarer


18. december 2016

Set i Berlingske: Dele af venstrefløjen føler sig truet af højreradikale, ’som udsætter dem for hatecrime’

Gårsdagens For frihed-demonstration til fordel for det danske politikorps, endte som bekendt med anholdelse af tre venstreradikale moddemonstranter. Den lovligt anmeldte demonstration mindedes skuddræbte Jesper Jul, og opfordrede danskere til at støtte op om retsstaten. Foruden Tania Groth, talte Aia Fog og Rasmus Paludan.

Berlingskes referat af historien inkluderer et grotesk interview med ‘journalisten Rune Eltard-Sørensen’, tidligere Modkraft-redaktør, kendt for flere fysiske aktioner mod borgerlige politikere. Et citat der illustrerer niveauet.

“‘Truslen er så stor, at mange føler, at det er berettiget. Trump er blevet præsident, Sverigedemokraterne stormer frem, og Dansk Folkeparti er nu blandt de mest magtfulde partier. I dette miljø mener man, at højrefløjens retorik og handling er farlig for samfundet og minoriteterne. De har en borgerkrigsretorik og for at undgå et clash of civilizations vil man hellere stoppe det i opløbet. Denne kamp foregår også på gadeplan,’ siger Rune Eltard-Sørensen, som også peger på, at mange på venstrefløjen føler sig truet i dagligdagen af højreradikale grupper, som udsætter dem for hatecrimes.” (Berlingske, 17. december 2016)

(Tania Groth & For frihed, 16. december 2016)

Rasmus Paludan blev forsøgt angrebet under talen af den tidligere Hovedstadssekretær for Socialistisk Ungdomsfront Daniel Rask, der har en lang forhistorie på den militante venstrefløj. Herunder nogle stills fra den offentliggjorte video. Man ser Daniel Rask og en skægget mand tilstedeværende identificerer som Tau Guldmann Kristensen (Socialistisk Ungdomsfront, Antifascistisk Aktion mv.) afslappet gå om hjørnet, hvorefter Rask konfronterer demonstrationen bagfra. Politiet stopper ham fysisk, mens hans kampfælle lidt tilbagetrukket supplerer med tilråb tæt oppasset af betjente. Ingen af de to blev anholdt ved episoden, der kan ses under Paludans tale fra min 4.10-.

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper