5. december 2019

Socialdemokrat kalder venstreradikalt stilladskartel for ‘heltene’: ‘De bør ikke bedrive hærværk, men..’

Socialdemokraten Niels Jespersen er en få på den demokratiske venstrefløj, der ikke praktiserer ‘Ingen fjende til venstre’-strategien, og i den forstand bør man forvente lidt mere. I perioden 2001 til 2008 var han ifølge Linkedin ‘ekstern konsulent’ for LO og 3F, og den tætte forbindelse til fagbevægelsen er nok grund til at han her slækker lidt på principperne. Arbejdstilsynet har været forbi Lundtoftegade, og har ikke fundet anledning til at stoppe byggeriet, og det 3F og Niels Jespersen kalder ‘underbetaling’ er et fiktivt begreb al den stund at vi ikke har lovfæstet mindsteløn i Danmark.

Episoden med de to ‘fagforeningsaktivister’ der blev slået ned, fandt sted dagen efter stilladsarbejderne aktionerede første gang, og hermed ryger Jespersens kronologi. Kommunistiske Dagbladet Arbejderen sendte live fra den indledende demo, hvor politiet fandt det nødvendigt at trække stavene. På videoen kan man høre kan man høre stilladsarbejdere beklage sig over ’sort arbejde’ fra ‘uorganiserede’ (3F) ‘ikke-overenskomstdækkede’: “Nu har de fået et par advarsler, og så ryger de ud…” En midaldrende mand fortæller, at de har ‘boltet det samme’: “Så kan vi jo ikke skille det ad, så må vi gøre noget andet…”

(Niels Jespersen på Twitter, 3. december 2019; Se evt. tidligere post om 3F-hærværk)

“Stilladsarbejderne er ikke bøller. De er familiefædre der forsvarer deres levebrød og værdighed. De gør de bla. imod rockere og svindlere. De bør ikke bedrive hærværk, men i en branche som politi og myndigheder stort set har opgivet, så er de heltene.” (Niels Jespersen)

Mere

“I mandags væltede vrede stilladsarbejdere et seks etager højt stillads på Nørrebro. Den sammenfiltrede bunke stål ramte stenbroen med et brag: En foreløbig kulmination på en forbitret arbejdskonflikt, der dagen før havde resulteret i, at to fagforeningsaktivister, der filmede arbejdspladsen, blev gennemtævet og sendt på hospitalet. Arbejdspladsen er anmeldt til Arbejdstilsynet og samtidig kører 3F en sag om underbetaling mod arbejdspladsen.

I de borgerlige medier er der ingen tvivl: Stilladsarbejderne er en flok bøller og hooligans, der udøver selvtægt og hærværk. For mig virker billederne også voldsomme, men samtidig kan jeg ikke lade være med at tænke: Hvem er det, der sender tæskehold efter fagforeningsfolk? Herfra bevæger jeg mig over i det berømte men – for selv om jeg tager afstand fra hærværk og selvtægt, må jeg også indrømme, at jeg godt forstår stilladsarbejdernes voldsomme reaktion.

Det er det nemmeste i verden for alle de liberale skrivebordstomater at indtage det principielle standpunkt og fordømme. De har ikke noget på spil. De kommer også til at hænge mig ud som volds-apologet efter denne klumme. Dem om det. Jeg har aldrig søgt deres anerkendelse.” (Niels Jespersen, Berlingske, 4. december 2019)



2. december 2019

Lars Villemoes-nekrolog: “Han fandt aldrig en fast stilling i branchen igen. … Han blev en bitter mand.”

Det er næsten umuligt at bringe uddrag fra Søren K. Villemoes’ nekrolog over sin far Lars Villemoes uden at gøre vold på helheden, og jeg håber inderligt at Weekendavisen lader den stå online i fuld længde til evig tid. Kendt venstreorienteret journalist skriver som den første om kommunistisk terror, men i stedet for at høste journalistisk hæder, udsættes han for chikane, chikaneres og trues af ‘Venstrefløjen, kolleger, juraprofessorer, hans redaktører’. Han kunne ikke finde fast ansættelse, og døde alene som en bitter mand.

Velskrevet personlig nekrolog over Lars Villemoes i Weekendavisen – Min fars historie (af Søren K. Villemoes).

“Natten til fredag i sidste uge døde min far, Lars Villemoes. Han blev kun 66 år gammel…

Hans første artikel om Blekingegadebanden, ‘Fighterne og de nyttige idioter’, blev bragt i Information d. 13.-14. maj 1989. Den var baseret på anonyme kilder og gav det første indblik i bandens politiske forestillingsverden. Den skabte opstand blandt læserne af en sådan decibel, at det rystede hele redaktionen og ikke er hørt lignende siden.

På Københavns gader dukkede en plakat op med teksten ‘Boykot Information! P.g.a. Stikkervirksomhed!!’. Den udpegede min far og hans chefredaktør Lars Hedegaard som ‘gemene stikkere og leverandører overfor politiet’ og var underskrevet af ‘folk fra venstrefløjen’. I en kronik i Information anklagede nogle af tidens tungeste venstre­intellektuelle, kriminologerne Preben Wilhjelm, Flemming Balvig og Jørn Vestergaard, min fars artikel for at tilsidesætte ‘fundamentale journalistiske principper’, bryde med retssikkerheden og viderelevere ‘løsagtig snak’ og ‘fiction’. I Politiken kritiserede juraprofessor Ole Krarup min fars dækning for at være »ondsindet«. De efterlyste alle, at min far i stedet undersøgte forbindelser mellem PET og Mossad. …

Fire tidligere redaktører på Politisk Revy anklagede min fars arbejde for at være ‘afladsjournalistik’, der gjorde ‘vold mod alle de krav, man kan stille til hæderlig journalistik’. Afsløringerne af Blekingegadebanden var angiveligt i strid med retssikkerheden, fordi den beskrev kriminelle forhold, inden der var faldet dom. …

I Det Fri Aktuelt blev min far anklaget af journalist Peter Kramer for at have en ‘dobbelt­rolle’, fordi han ved to lejligheder havde talt med politiet. … Kramer endte med at få en pris fra Retspolitisk Forening for sin dækning af sagen. Samtidig aflyttede selvsamme politi vores telefon, der i de år blev rødglødende af opkald fra vrede venstreorienterede. Der var ingen hjælp at hente hos Dansk Journalist­forbund. … Et helt nummer af månedsbladet Press blev dedikeret til latterliggørelse af min fars afsløringer, der da også blev fremhævet som kron­eksempel på dårlig journalistik i en lærebog om presseetik, der udkom i de år. …

På uforklarlig vis og stik imod alle odds havde min far vundet forældremyndigheden over mig… Dermed oplevede jeg alting på nært hold i de år. … Særligt en eftermiddag d. 18. maj 1994, da jeg var 12 år gammel. Min far havde hentet mig på mit værelse, hvor jeg var faldet i søvn. Der var noget, jeg skulle se. Nede på gaden foran vores opgang stod flere hundrede autonome. De demonstrerede for etårsdagen for urolighederne 18. maj, hvor politiet havde skudt mod stenkastende demonstranter. De havde valgt at slå vejen forbi min far og stod nu dernede i samlet flok og råbte: ‘Villemoes din svindler, du hænger snart og dingler!’ De skrev ‘dø nazi’ på vores hoveddør. Den værste dag i min barndom.

Efter urolighederne 18. maj havde min far skrevet flere afslørende artikler om de autonome og havde blandt andet navngivet aktivister som nu afdøde redaktør på Modkraft Martin Lindblom og i dag børnebogsforfatter Jakob Martin Strid som medlemmer af den militante gruppering Antifascistisk Aktion (AFA). Dermed havde han cementeret sin position som stikker i venstrefløjens øjne. …

Min far var blevet vant til at leve i en verden, hvor alle var imod ham. Venstrefløjen, kolleger, juraprofessorer, hans redaktører. Men ikke at kunne skrive afslørende journalistik blev det første store knæk. Herefter var turen kun ned ad bakke. Da Peter Wivels efterfølger Anne Knudsen i 2002 valgte at skære ned på dækningen af rockmusik i avisen, røg min far ud. Han fandt aldrig en fast stilling i branchen igen.

… Han blev en bitter mand. …Den sidste gang, jeg besøgte ham i hans lejlighed, havde jeg ikke været der i flere år. Det var en trist ruin af mit barndomshjem. Han levede som den ensomme tosse, han var blevet. Indsunket og afkræftet sad han i sin sofa.”

(Opfordring til boykot af Dagbladet Information fra ‘Folk fra venstrefløjen’, 1989, udsnit)



29. november 2019

Tidligere PET-chef Frank Jensen, ‘Ondskabens arv’ (2018): “… inspireret af virkelige begivenheder”

Tilbage i 2014 skrev jeg lidt om tidligere PET-chef Frank Jensen, der på P1 fortalte, at han var ved at skrive en bog om racisme og højreekstremisme, der efter hans mening var ‘langt mere farlig’ end islamisk terrorisme. Senere samme år forsøgte han at tørre en svensk moskébrand af på ‘rabiate højreradikale’, og siden har han været fast kommentator på TV2 i efterretningssager.

Frank Jensen blev ansat i politiet i 1972, først i narkopolitiet, siden ekspert i kontraspionage hos PET. Han ledede efterforskningen af Blekingegadebanden i 1988, og blev blandt andet chef for Rejseholdets Drabssektion før han gik på pension i 2012. Et fint cv, men igen, det har Jakob Scharf og Hans Jørgen Bonnichsen sikkert også.

Jeg har læst Frank Jensens roman ‘Ondskabens Arv’ (2018), og den var langt værre end frygtet. Det noteres indledningsvist, at romanen er ‘inspireret af virkelige begivenheder’, men som det fremgår af citaterne nederst i denne post, så gør han en buret undulat til angribende flyveøgler. En nazistisk terrorcelle i Husby Klit angriber umotiveret en indisk familie, voldtager konen, og forulemper den 5-årige datter seksuelt. Senere myrder ‘Storm 88′ en ung homoseksuel muslim, og siderne er i tætpakkede med Politiken’ske klicheer.

Højreorienterede og nazister bruges synonymt, og jeg håber virkeligt han som PET-chef havde større indsigt, end den han i bogen giver udtryk for. Han trækker tråde til konkrete hændelser, men tre tyske nazister, der råber ‘affe’ (abe) og kaster sten efter indere er ikke just en voldtaget mindreårig. Senere i bogen halshugges en stikker, og det mener jeg heller ikke højrefløjen endsige nazister har gjort så meget i herhjemme.

Der er ikke meget om venstrefløjen i bogen, men det fortælles at ‘Arisk Front’ med hjælp fra en White Power-sympatiserende politibetjent, opsøger ‘en venstreorienteret anarkistagtig type’, der ‘var en torn i øjet på mange højreradikale, fordi han var en del af et socialistisk informationsbureau mod alt og alle på højrefløjen’. Han blev ‘banket til døde med køller’, og man må forstå, at venstrefløjen er ofre for højrefløjens vold.

(Collage: Frank Jensen, terrorekspert, nazi-alarmist)

“Ved en række grove og bestialske overfald på fremmede forsøger en nynazistisk gruppe at fremprovokere gengældelsesangreb mod almindelige danskere, der skal skabe en ukontrolleret spiral af had og vold mellem danskerne og fremmede kulturer. Målet er langsomt og umærkeligt at vinde danskerne for den nazistiske ideologi under dække af sloganet ‘Danmark for danskerne’.

PET kommer på sporet af nynazisterne som gerningsmænd til overfaldene og mistænker, at der i politiets egne rækker er betjente, der sympatiserer med nazisterne. PET indsætter hemmelige agenter blandt højreekstremisterne, og der starter nu en voldsom hemmelig kamp mellem PET’s agenter, nazisternes kampgruppe Sturm88 og lejemordere fra Balkan. Bag det hele sidder der en hemmelig nazileder, der styrer begivenhederne fra sit skjul i skyggerne, og det skal vise sig, at kampen har spor tilbage til en særlig begivenhed under Anden Verdenskrig, der involverer ingen mindre end topnazisten Heinrich Himmler.” (Mellemgaard.dk)

(Frank Jensen, Ondskabens arv, 2018, forord)

“Familien Kumar var så skræmte og traumatiserede, at de enten ikke kunne eller ville gå i detaljer om gerningsmændene. Rajni Kumar var blevet voldtaget – så meget havde hun sagt – men hun havde nægtet at deltage i den retslægelige undersøgelse. Selvom en kvindelig efterforsker havde fortalt hende, hvordan DNA-spor kunne fælde gerningsmændene, var Rajni ikke til at rokke. Og resultaterne af de kriminaltekniske undersøgelser i klit-området havde været nedslående magre. …

‘Ud fra det lidt, som familien har fortalt, sammenholdt med deres skader, er det gået voldsomt for sig.’ Mogens kæmpede med at holde distance til menneskene i sagen og talte nærmest tonløst: ‘Faderen, Haresh Kumar, har brud på næsen og den ene kind, har fået slået et øje ud, ødelagt milten og begge knæ er knuste. Moderen, Rajni Kumar, havde fortalt, at hun var blevet voldtaget af samtlige fire gerningsmænd. De har også snittet et hagekors i et af hendes bryster, og hun har desuden fået adskillige slag og spark, uden at der dog er tale om knoglebrud.’

Michael tændte en cigaret og holdt pakken hen mod Mogens, der afværgende holdt hånden op. Mogens rystede svagt på hovedet. ‘Den syvårige dreng, Argun, har fået brækket en hånd, og en af gerningsmændene sparkede ham så hårdt i ansigtet, at kæben er brækket i venstre side. Den femårige pige, Neela, har fået revet store hårtotter af og …’ Mogens rømmede sig, ‘hun blev seksuelt krænket af en af gerningsmændene.’
“Hold nu kæft!” udbrød Michael og stirrede på Mogens, der nikkede og svarede: “Ja … ikke også! Hvem fanden kan finde på at gøre sådan noget?'”

“Den 17-årige Tarik Quasem kiggede sig nervøst tilbage, da han sent om aftenen forlod Ørstedsparken i København, der var et kendt tilholdssted for homoseksuelle. Selvom han havde slentret søgende rundt i parken i mere end halvanden time, havde han ikke mødt nogen, hvor det havde sagt klik. Kun nogle ældre mænd, der lidt vulgært spillede op til ham. … Da han trådte ud på Nørre Voldgade fra parken, fik han denne uhyggelige fornemmelse af, at nogen eller noget fulgte efter ham. Han havde faktisk haft den samme følelse, mens han slentrede rundt i Ørstedsparken. … Da han lettet pustede ud og rystede på hovedet ad sig selv, opdagede han den slanke, sportstrænede skikkelse, der trådte ud mellem nogle parkerede biler lige foran ham og blokerede fortovet. Tarik Quasem frøs til is over det, han så, og det, han vidste, der ville ske om lidt.

Sorte militærstøvler, lyse camouflagebukser, en hvid T-shirt med teksten Terrormachine trykt på brystet og den sorte hætte med uhyggelige huller til de stirrende øjne. Da Tarik gik et par skridt baglæns, blev han standset af nogle hænder, der ublidt skubbede ham fremad igen, imod fyren med den hvide T-shirt og elefanthuen. Hjertet hamrede ukontrolleret, og han mærkede, hvordan angsten begyndte at få hans krop til at dirre. Han kiggede sig hurtigt omkring med vilde øjne og håbede, at der ville dukke nogen op, der kunne få de militærklædte voldsmænd til at stikke af med uforrettet sag. Men der var helt mennesketomt omkring dem, selvom man kunne høre en del trafikstøj fra biler, der hastede hjemad efter en aften i byen.

Han begyndte at mærke panikken, der nu fik hans krop til at ryste helt ukontrolleret, mens han klynkende og bedende appellerede til dem om at lade ham slippe. Tarik trak sig ind til hegnet mod parken, så hans ryg var lidt beskyttet. Men det var kun en stakket frist i forhold til det, der ville ske om lidt. De tre racister fra gruppen Sturm88 stod nu i en lille halvcirkel foran ham og grinede ondskabsfuldt. På et næsten umærkeligt signal fra fyren i den hvide T- shirt fjernede de hætterne og åbenbarede tre hårde, følelseskolde og ubarmhjertige kantede ansigter og helt kortklippet hår – tydeligt maskinklippet.

Selvom Tarik håbede på et mirakel, der ville redde ham fra det, der ventede, var der også en del af ham, der havde givet op og helt ulogisk tænkte: Bare de ville slå til nu, så han slap for den frygtelige ventetid… Så begyndte skriget at presse sig på. Lige inden det første slag fra underfører Mark Nielsen ramte Tarik på det venstre kindben… en skærende smerte fra Marks slag satte tankerne på hold og kvalte skriget om hjælp, inden det overhovedet nåede Tariks strube. Så faldt der et slag fra den anden side – knojern, der brækkede nogle ribben.

Mark trådte ind foran den Tarik og viste grinende knojernet, som han havde sat på højre knytnæve. Så brækkede Tariks næse og et par fortænder. Han stønnede højere, men havde besluttet, at han ikke ville give voldsmændene den glæde at skrige, selvom det var det, han havde mest lyst til. De to Sturm88-folk i sorte T-shirts trak ham ned på fortovet og begyndte at gennemsparke ham systematisk fra hovedet til skinnebenene.

Mark trådte hårdt på siden af Tariks ansigt, mens han ophidset sagde: ‘Husk nu, at vi har ordre til at gå hele vejen denne gang!’ De to Sturm88-folk nikkede og trak vejret voldsomt, mens de fortsatte med mishandlingen.”

Mere

“Michael sendte Norman et forsonende blik og spurgte Peter van der Hahn, om han havde et overblik over, hvor mange højreekstremister der egentlig var i Danmark. Van der Hahn foldede et stykke papir ud foran sig og fandt et par læsebriller frem. ‘Det er meget vanskeligt helt nøjagtigt at afgøre, hvor mange højreekstremistiske grupper der findes i Danmark, og hvor mange personer der er en del af disse netværk. Men meget højt sat er der formentlig tale om 700 til 1.000 egentlige medlemmer fordelt på 20 til 30 organisationer. Men dertil kommer der en del fodboldhooligans, der helt eller delvist har rødder inde i white power-miljøet. Men der er overordnet set tale om nynazister, nationalister, antimuslimer og generelle hadgrupper. Selvom der er en del ideologiske forskelle mellem grupperingerne, er de alle sammen indædte modstandere af det multikulturelle samfund og dermed også stærke modstandere af alle former for indvandring fra tredjeverdenslande og ikke mindst af muslimer. Men de er ikke alle sammen voldsparate.'”

“Jeg har talt lidt med PET’s afdeling for Særlige Operationer, og de har en kilde, der fortæller, at en ung snothvalp på et racistisk værtshus stolt har fortalt, at han er med i Sturm88, og at han var med til at holde vagt ved et møde ved en ejendom i noget, der hedder Alrum ved Stadil fjord i Vestjylland, hvor organisationen Arisk Front holdt et hemmeligt møde. Det var samtidigt med overfaldet på familien Kumar i Husby Klit, blot 20 kilometer fra Alrum.”

“De havde talt meget om Arisk Front – om den hvide nordiske races biologiske overlegenhed og nødvendigheden af at rense Danmark for fremmede kulturer og raceskændende elementer. Natascha var helt enig. Alle de fremmede var nassere. De homoseksuelle var biologiske skadedyr. Vold var nødvendig i kampen for at gøre Danmark ren igen. Det kunne nærmest ses som en legal forsvarshandling.”

“Der var stuvende fuldt af gæster i Albrechts, hvor det var tydeligt, at fyrene var skinheads, White Power-folk, eller andre afarter af højreekstremister og nazister. Specielt White Power og Storm 88-folkene var nærmest uniformerede ved at være klædt i dyre mærkevaretøj fra Henri Lloyd, Stone Island, Burberry eller endog Thor Steinar. Men det, der skilte dem ud fra almindelige unge i byen, var de hårde og forurettede ansigter med øjner der signalerede iskold voldelighed.”

“Mark overholdt dermed sin del af aftalen og sørgede for, at Daniel døde uden de store problemer. Så nikkede han til Nikolas, der havde fået til opgave at halshugge Daniel… Natascha spilede øjnene op og bed sig let i det mellemste led på pegefingeren, da Daniels lig blev placeret på knæ med hovedet på en lille træstub, hvor det lykkedes Nikolas at skille hovedet fra kroppen efter fire forsøg.”

“Selv relativt moderate og besindige politikere og meningsdannere følte sig kaldede til at gå på barrikaderne i sympati med den dræbte politiassistent, der øjensynligt var blevet offer for militante islamisters frådende had og primitiv hævn… En hysterisk blogger fik så forplumret det hele ved at påstå, at disse langskæggede mørkemænd voldtog alle danske piger, som de kom i nærheden af.

“To år tidligere havde politiassistent og AGF-fan Erik Nygård været i byen i Aarhus efter en hektisk fodboldkamp mellem AGF og FC Nordsjælland. … På et værtshus var han pludselig blevet omgivet af en gruppe larmende White Pride-folk… Efter denne aften og nat, hvor han havde udvekslet telefonnumre med Dean, var de sammen flere gange til private fester i White Pride-sammenhænge eller på højreekstremisternes foretrukne værtshuse i Aarhus.”

“Finn ville have Dean til at hverve Erik Nygård som informationskilde, der mod betaling skulle skaffe oplysninger fra politiets fortrolige registre omi bestemte personer. Undertiden også lidt informationer om politiets forestående operative planer i forhold til højre- og venstreekstremisterne og ikke mindst de militante islamister. … Ganske langsomt begyndte han at købe informationer af Erik, oplysninger, som politimanden skaffede fra Folkeregisteret, Kriminalregistret og Rigspolitiets fortrolige efterforskningsregistre… de små tjenester blev betalt virkelig rundhåndet.”

“Det var oplysninger om politiske modstandere fra den yderste venstrefløj… Afhængig af informationernes karakter kunne de bruges til afpresning eller tilrettelæggelse af overfald. White Pride var i hvert fald på forkant med at vide, hvor modstanderne boede, hvem de boede sammen med, hvilke køretøjer de havde, telefonnumre, fotos og meget mere. De vidste naturligvis også altid, når politiet planlagde aktioner mod dem.”

“Rigsførerens plan var nu at de skulle bede Erik Nygård om hasteoplysninger på en venstreorienteret anarkistagtig type fra København, der hed Morten Bech. Denne fyr var en torn i øjet på mange højreradikale, fordi han var en del af et socialistisk informationsbureau mod alt og alle på højrefløjen. Så snart de havde oplysningerne, skulle Mark og hans folk gennemtæske anarkisten i en sådan grad, at han døde af sine kvæstelser.

“‘… Det drejer sig både om imamen Abu Aktas og den anarkist, der blev dræbt i går og som hedder … Morten Bech. Han er blevet banket til døde med køller,’ tilføjede Hans…”

“De lod først Erik selv forklare, hvorfor han havde lavet de forskellige søgninger i politiets registre. Han hævdede hårdnakket, at han havde lavet research omkring højre- og venstreekstremister. … ‘Du er jo en rimelig begavet politimand, så… hvorfor mon højreekstremisterne søger efter oplysninger om navngivne venstreradikale eller muslimer?’ … Erik, der til sidst indrømmede, at han havde sympati for White Pride…”

“Der var en lukket fest i gang på Albrechts Bodega i Taastrup – kun for medlemmer af Arisk Front samt særligt inviterede White Power-folk og nogle få andre gæster. … ‘Race traktor’ fra bandet No Remorse væltede ud i lokalet.”

Rigsføreren var meget tilfreds med udviklingen i den operation, som han havde søsat i Danmark for at skabe folkelig mistro til indvandrerne – særligt muslimer – og derved tvinge politikerne til, millimeter for millimeter, at dreje lovgivningen i en retning, der til sidst ville ende med en ren Danmark for danskerne-løsning.

“‘Vi mener,’ fortsatte Michael og gjorde stemme klar og myndig, ‘at denne hemmelige rigsfører er identisk med forskeren Peter van der Hahn!’ … Normann trykkede på nogle knapper på den bærbare PC, og pludselig tonede et af WORF-gruppens møder frem på skærmen, hvor deltagerne også omfattede PET-chefen, departementschef Fritz Møller og van der Hahn.”

“Nej – det virkelig farlige, som Herman Rasch kunne røbe, var det internationale samarbejde – den store plan om politiske påvirkninger i de forskellige EU-lande, baseret på samfundsmæssige spændinger og vold, hvor de kulturfremmede muslimer skulle stå som de skyldige – som fjender af demokratiet. Hele operationen skulle hemmeligt bane vejen for en genoplivning af den nationalsocialistiske tankegang – nazismen. Det var startet i Danmark…

“Hun var nu blevet mishandlet næsten i en time, først ved slag, spark og så nu denne vandbehandling. … Han var blevet så seksuelt opstemt af mishandlingen, at han simpelthen måtte dyrke sex med Natascha.”

“Da han med et voldsomt knytnæveslag brækkede hendes næse, vidste hun, at hun ikke ville overleve opgøret med ham.”

“Jytte tog ordet igen: ‘Vi mistænker din kæreste for at være hemmelig leder af et nynazistisk parti, og at han står bag adskillige mord og overfald på etnisk fremmede personer.’ Majkens spilede øjnene op, og blev ligbleg i ansigtet: Mord… Peter? Jamen… jeg tror, at I fuldstændig har misforstået det hele. Peter er forsker og et af de emner, som han er specialist i, er netop nazisme og højreradikale. Han arbejder jo lige i øjeblikket for Justitsministeriet.'”

“Hele hendes liv havde været arbejdet i ministeriet… For halvandet år siden havde hun så tilfældigt mødt den flotte Peter van der Hahn ved et selskab. … Han var forsker på DIIS, men havde vanskeligt ved at få adgang til virkelig hemmelige oplysninger om højreekstremister, der var hans hovedemne, og som kunne bringe hans arbejde op på det højeste internationale niveau, Hun var derfor begyndt at kopiere oplysninger fra ministeriets, særligt fra efterretningstjenesten PET, som hun gav videre til ham.”

“I baggrunden bakkede et par PET-medarbejdere hurtigt tilbage gennem den dør, som de lige havde åbnet ind til receptionen. Mark kastede granaten, der ramte gulvet fem meter fra Michael… De store glaspartier ved indgangene knustes med et brag. Barberbladsskarpe og gloende granatsplinter hvirvlede rundt og gennemhullede receptionsskranken, smadrede den store kaffeautomat og sendte en byge af metalsplinter ind i Michaels højre ben. … så hævede han højre arm og råbte: ‘Heil Hitler! Sieg Heil!’ og med en hurtig bevægelse satte han pistolen op til venstre side af hovedet og trykkede af!”

“Selvom de var dygtige til bortforklaringer, havde van der Hahn faktisk svært ved at forestille sig, hvordan de ville forklare, at de havde overladt en del af den overordnede koordinering af indsatsen mod de politiske ekstremister til lederen af en af de allermest radikale højreekstremistiske organisationer!”

“Det var nemlig ikke sådan, at han selv så det som en fiasko, at han var blevet afsløret. … Han vidste naturligvis også, at det ikke ville være nemt at dreje flere generationers naive politiske tankegang med hensyn til den nordiske race- og kulturrenhed i den rigtige retning. … De politisk korrekte stemmer var efter van der Hahns mening selve fundamentet for ødelæggelsen af den ariske kultur. Islamisterne behøvede i virkeligheden ikke gøre andet end at optræde som indbildte ofre, for der ville altid være toneangivende slapsvanse, der stod klar til at give køb på dansk kultur eller traditioner. Blot for at tækkes de fremmede. Han havde dirret af harme, dengang det var kommet frem, at der i nogle almindelige børneinstitutioner pludselig blev serveret halalslagtet kød til alle. Han havde været med til at skubbe den enorme proces i gang, der skulle vende udviklingen i Europa…”

“Walther Rabe ville foreløbig holde meget lav profil og indgå i ODESSA’s hemmelige topledelse, hvor han på grund af sin særlige status og analytiske evner skulle udarbejde nazistisk politisk propaganda – godt camouflere som almindelig vesteuropæisk lede ved islam, der efterhånden fyldte rigtig meget i mange almindelige menneskers bevidsthed. De politiske giftdråber skulle i sig selv være små, men vedvarende. Ved tilstrækkeligt mange gentagelser kunne selv den værste gang vrøvl komme til at fremstå som sandheden.

“Da politiet havde undersøgt gerningsstedet på Lüneburg hede, havde man fundet den plads, hvorfra den ukendte skytte havde beskudt Peter van der Hahn og Michael. Det var der jo ikke noget mærkeligt i, men problemet opstod, da man på standpladsen fandt et lille batteri af den type, der bruges som lysforstærkere i avancerede kikkertsigter. På batteriet stod der Made in Israel! … de var ikke et øjeblik i tvivl om, at det var en agent fra Mossad, der havde dræbt Peter van der Hahn…”

“Jochen Rauft var den øverste leder af det nazistiske netværk ODESSA. … Dragomir skulle efterlade et lille batteri, som han fik udleveret af Jochen Rauff, der rettede pilen mod Israel.”



26. november 2019

Venstreradikale intimiderer, og det bør dokumenteres: Stram Kurs-medlemmer ‘forfulgt’ efter kongres

Jeg har skrevet det tidligere, men gentager gerne opfordringen. Tag billeder af venstreradikale moddemonstranter, når de forsøger at intimidere højrefløjen væk fra det offentlige rum. Selvom det kan virke omsonst i situationen, så kan selv middelmådige mobilfotos bruges ved senere identifikation og evt. retsforfølgelse. Herunder tre tilsendte billeder taget i forbindelse med lørdagens Stram Kurs-kongres på Christiansborg.

“Efter rigskongressen blev undertegnede og tre andre medlemmer af Stram Kurs filmet og forfulgt, da vi gik fra Christiansborg, af en junkielignende videofotograf fra KaosTV og en skægget retorikstuderende fra RUC. Den kedelige duo stalkede os igennem den københavnske Metro. Men det lykkedes heldigvis at sætte de to af, da vi steg af metroen på Frederiksberg.

Stram Kurs er ikke kun historien om, at et parti, der var et .ussehår fra at komme i folketinget, på muligvis grundlovsstridig baggrund fik forbud af politiet mod at afholde sit årsmøde grundet sikkerhedssituationen. Det er også historien om et parti, hvor noget så lidt sindsoprivende som fællesspisning efter et årsmøde, foregår på den møde, at man først en time før får tilsendt adressen på den restaurant, hvor man skal spise, så politiske hooligans fra venstrefløjen og importerede kriminelle ikke får mulighed for at ødelægge hyggeligt samvær og den gode appetit.” (Uwe Max Jensen, 25. november 2019)

Oploadet Kl. 01:38 af Kim Møller — Direkte link23 kommentarer


23. november 2019

Stram Kurs holder landsmøde under trygge omgivelser på Christiansborg: Uffe Elbæk opponerer…

Rigspolitiet aflyste af sikkerhedsmæssige årsager Stram Kurs’ såkaldte rigskongres på et hotel i Middelfart, og i skrivende stund afholdes årsmødet under trygge omgivelser på Christiansborg. Det gør naturligvis ondt for den midaldrende ungkommunist Uffe Elbæk, hvis nihilistiske alternativ taber terræn. Mødet kan følges på Youtube.

Fra Politiken – ‘Verden ville jo gå amok’: Uffe Elbæk advarer mod at lukke Stram Kurs ind på Christiansborg med ekstrem sammenligning.

“Folketingsformand Henrik Dam Kristensen (S) burde ikke have tilbudt Stram Kurs, at partiet kan låne Folketingets lokaler til at afholde den rigskongres, som finder sted i landstingssalen i denne weekend.

Det mener Alternativets politiske leder, Uffe Elbæk, der ser invitationen fra Folketinget som endnu et eksempel på, at det ekstreme er blevet det normale i dansk politik.

Det er et led i den normalisering, vi har set igennem de seneste 20 år. En normalisering af, at det er okay at gøre op med konventionerne, med retsprincipper og med, hvad man kan sige om hinanden. Grænsen bliver hele tiden skubbet’, siger Elbæk og fortsætter:

Man normaliserer noget, man for bare 10 år siden ville sige var helt, helt utænkeligt. Det ville være helt, helt utænkeligt, at Folketinget inviterer et fascistisk parti ind for at afvikle deres landsråd’. …

På vegne af Alternativets folketingsgruppe skriver Uffe Elbæk i brevet, at ‘vi som demokrater og politikere har en forpligtelse til at sige klart fra over for fascismen, når den banker på døren. Derfor føler vi os kaldet til at sende dette brev, hvor vi som folketingsgruppe vil opfordre dig til at genoverveje din beslutning’.”



20. november 2019

Rune Selsing: Hitlers socialisme var et produkt af en analyse, “… bekymret over den stigende ulighed”

Pelle Dragsted var i sin ungdom ‘noget af det tætteste, vi kan komme på en moderne nazist’, skriver Rune Selsing, og hvis man ser bort fra at han var 26-27 år, da han medvirkede i Antifascistisk Aktions 10-årsvideo, så er det helt korrekt. Dragsted og Venstrefløjen bruger nazisme og højreorienteret synonymt med ondskab, og det er ret beset en klog strategi, når nu enhver idehistorisk debat om nationalsocialisme er et angreb på selvforståelsen. Fin blogpost af Rune Selsing på JP.dk – Naturligvis var Hitler socialist, og socialismen er stadig farlig.

“Forleden udtalte en journalist i radioen den selvindlysende påstand, at nazister betragter sig selv som socialister. Det ligger ikke bare i navnet ’nationalsocialisme’, men er også en fuldkommen nøgtern beskrivelse af ideologien, ligesom det i øvrigt gjaldt for Mussolinis fascisme.

Ikke desto mindre reagerede både Enhedslistens Pelle Dragsted samt en hel række journalister med vantro og vrede over påstanden. Som bekendt bekæmpede Hitler både marxister og socialister, og så kan han ikke være venstreorienteret, må vi andre nok forstå.

Virkeligheden er, at Hitler som enhver anden socialist var bekymret over den stigende ulighed og udbytningen af det arbejdende folk. Han så det imidlertid som et resultat af jødisk kapitalisme, mens den lige så jødiske marxisme udnyttede konflikten til at skabe yderligere skel. Hitler ville ikke dyrke konflikten mellem den forarmede arbejder og den velnærede arbejdsgiver, men afskaffe finanskapitalismen og på den måde opnå den store folkelige forening.

Hvor Karl Marx i Das Kapital havde en skør, pseuodovidenskabelig teori om udbytning og klassemodsætninger, havde Hitler i Mein Kampf en lige så skør konspirationsteori om, at forarmelsen skyldtes en jødisk-kapitalistisk konspiration. Marx’ teori var ren nonsens. Hitlers antijødiske konspiration var ren nonsens. Så langt er de ens. Og det skriver jeg ikke for at smitte Marx med Hitlers ondskab, men for at gøre opmærksom på, at hvor rablende, det end kan forekomme, så var Hitlers socialisme et produkt af en analyse. Det er vi nødt til at erkende for at kunne bekæmpe lignende galskab i fremtiden.”

(Collage: Pelle Dragsted og socialistiske organisationer)

“Flere højreorienterede – herunder politikere fra Nye Borgerlige har efter nazisters angreb på danske jøder i ramme alvor udtalt at nazismen er en venstreorienteret ideologi. Nu stopper det, simpelthen! … At kalde nazismen for en venstreorientret ideologi er at kaste smuds på venstrefløjen og arbejderbevægelsens hundredetusindvis af ofre for nazistisk vold og terror. Pinligt og usselt….” (Pelle Dragsted, 15. november 2019)

“On 16 June 1941, as Hitler readied his forces for Operation Barbarossa, Josef Goebbels looked forward to the new order that the Nazis would impose on a conquered Russia. There would be no come-back, he wrote, for capitalists nor priests nor Tsars. Rather, in the place of debased, Jewish Bolshevism, the Wehrmacht would deliver ‘der echte Sozialismus’: real socialism. (Daniel Hannan, Leftists Become Incandescent When Reminded of the Socialist Roots in Nazism, 2014)



16. november 2019

Journalist kom under angreb, fordi han påpegede, at Nordfront ’ser sig selv som venstreorienterede’

Onsdagens P1-indslag om gravskændingerne i Randers vakte en del opsigt i journalistiske kredse, idet P1’s Tom Carstensen, som citeret her på bloggen, forklarede at Nordfront ’ser sig selv som venstreorienterede’. “De ser ikke sig selv som det vi andre kalder højreorienterede.”, slutter Tom Carstensen, men det er ikke godt nok for tidligere BT-journalist Lars Fogt, der bider sig fast i sætningen “… de er jo socialister grundlæggende”.

(TV2 Østjyllands Lars Fogt på Facebook, 13. november 2019)

“De bryder sig ikke om ordet nazisme, det synes de er nedsættende. …de går meget op i økologi – ‘clean living’, og så videre, drikker ikke ret meget. Vi skal leve økologisk og tilbage til naturen, altså, de er jo socialister grundlæggende, men så bare med et nationalt forhold. De ser ikke sig selv som højreorienterede, de ser sig selv som venstreorienterede, faktisk. De ser ikke sig selv som det vi andre kalder højreorienterede. (Tom Carstensen, P1 Orientering, 13. november 2019)

(Frede Jakobsen på Facebook, 13. november 2019)

Debatten er helt fantastisk. Lars Fogt mener ikke han citerer ude af kontekst, og påstår ligefrem at han ‘gengiver det loyalt’. ‘Husk nu at være kildekritisk’, lyder det i samme debat til anden debattør, der henviser til artikler om nazismens socialistiske udgangspunkt. Man skulle omvendt høre på ‘Rune’ (Eltard-Sørensen, tidligere Modkraft.dk), da han ‘ved hvad socialisme er’.

Den sande socialisme har givetvis ændret sig en del for den yderste venstrefløj, siden Rune Eltard-Sørensen som ungsocialistisk rebel overfaldt borgerlige politikere, men det er ikke mange år siden han pointerede, at kapitalismen ikke lever op til hans ‘definition af demokrati’, der så til gengæld inkluderer alskens socialistiske og kommunistiske varianter.

Man kan argumentere for nazismens idehistoriske ophav fra flere vinkler, men de røde journalister vil ikke engang tage debatten, og er omvendt villige til at gå langt for ikke at åbne den. Jeg har gennem årene bragt en del relateret til emnet, men vil godt fremhæve Poul Høis podcast om nazismens fødsel. Her fortæller han at Adolf Hitler stod bag socialisten Kurt Eisners ‘Volksstaat Bayern’, og var med til at bære kisten da han døde i februar 1919. Samme år oprettede de Sovjet-tro ‘Bayerische Räterepublik’, hvad fik Hitler til at sætte ‘det røde armbind på sin uniform’. Her valgte hans regiment ham til ‘Vertrauensmann’, der for 72,5 procents vedkommende stemte socialistisk eller socialdemokratisk i 1919-valget. Som Høi så elegant opridser det: “… hvis tilfældighederne havde villet det bare en lille bitte smule anderledes, så kunne vi i dag havde talt om røde Adolf istedet for brune Adolf.”

Uddrag fra debatten.

“… jeg hørte udsendelsen live og studsede allerede her over formuleringen; det lyder nemlig som din egen konstatering. At du efterfølgende putter en opklarende parentes ind i et udskrift i en facebooktråd hjælper jo ikke lytteren. Flere har nu påpeget, at udtalelsen kan misforstås. Det ville rense luften, hvis du erkendte og beklagede dette, og lagde afstand til den revisionistiske påstand om at nazisterne er venstreorienterede.” (Rune Eltard Sørensen)

Det har i årevis været ganske tydeligt for mig, at du og andre er hamrende irriterede over, at personer I ikke er enige med (i nationalistiske kredse), får taletid. Og guderne skal vide, at der er gjort en del, der ikke er offentligt mod mig som journalist for at smide sten på vejen for det arbejde jeg laver i de her miljøer. Og i mere end et tilfælde har det endda udmøntet sig i direkte chikane mod mig som privatperson. “ (Tom Carstensen til Rune Eltard-Sørensen)

“De er endnu mindre socialister end Venstre er et venstrefløjsparti. Det bliver sgu ikke mere højreekstremt end nazismen. Og det er ikke alene groft historieløst, det er farligt manipulerende at påstå andet.” (Susanne Sayers, tidligere Nyhedsredaktør for Børsen)



14. november 2019

Apropos kronjyske gravskændinger: ‘Vi har et problem med nazisme i Randers’, sagde kommunisten…

To nationale socialister er sigtet for gravskændingerne på Østre Kirkegård i Randers, og det er naturligt nok en del af de store mediers mediestrøm. Det bliver selvfølgelig malket af den yderste venstrefløj, der bruger anledningen til at mobilisere. ‘Randers mod Racisme’ indkalder til ‘demonstration mod jødehad’, skriver Amtsavisen, og citerer talsmand Jakob Lausch Krogh, et kendt navn fra trotskistiske Internationale Socialister.

“Vi synes egentlig, at det er ret alvorligt at skænde gravsteder. Når det så oven i købet virker ret systematisk og er lagt på så markant en dato, synes vi, at det kræver et modsvar. … Desuden synes vi, at det med handlingen er blevet tydeligt, at vi har et problem med nazisme i Randers. (Jakob Lausch Krogh, ‘Randers mod Racisme’)

Ateisterne gjorde ikke meget væsen af sig, de gange en psykisk syg mand skændede kristne grave med ‘666’ og hagekors i Mariager (2011), Visborg (2016) og Hadsund (juli 2019). Ja, faktisk så erindrer jeg kun førstnævnte hændelse, fordi Rado24syv forleden genudsendte ‘Mareridt i Mariager’-dokumentaren, der gjorde tykt grin med DF-Danmark med baggrund i hærværket på Mariager kirke. Væltede gravsten var en yderst lokal ikke-historie.

/p>

(Gravskændinger i det kronjyske, 2011-2019)

Mariager kirke, 2011

“En 38-årig mand er anholdt og sigtet for at have overmalet 86 gravsten og malet otte hagekors på en bygning ved Mariager kirke.” (Din Avis, 6. oktober 2011)

Visborg kirke, 2016

“Flere end 100 gravsten er blevet oversprøjtet med graffiti på kirkegården ved Visborg Kirke ved Hadsund i Nordjylland. … – Enkelte steder kan det godt ligne hagekors, forklarer Gitte Jensen.” (Ekstra Bladet, 6. oktober 2016))

Hadsund, 2019

“Et trist syn mødte personalet på kirkegården i Hadsund søndag morgen. Her kunne de konstatere, at en stor del af kirkegårdens gravsten var blevet overmalet med graffiti og udsat for groft hærværk. – Nogle personer har skrevet 666 – altså djævlens tegn eller nummer – med store sorte bogstaver på flere af gravstenene, fortæller vagtchef Mogens Hougesen fra Nordjyllands Politi.” (TV2 Nord, 21. juli 2019)

Oploadet Kl. 00:56 af Kim Møller — Direkte link5 kommentarer


7. november 2019

27-årig med adresse i AFA-kollektivet Bumzen idømt ‘et års ubetinget fængsel’ for ni bilafbrændinger

Berlingske skulle være en borgerlig avis, men hvis den ikke engang kan sætte ord på gerningsmandens ideologi, når det ligefrem fremgår af sagens akter, at han har adresse i et AFA-kollektiv, så kunne man ligeså godt se TV-avisen. Da Ekstra Bladet sidste år beskrev bilafbrændinger på Nørrebro, kunne de heller ikke finde et motiv, selvom den anholdte kunne ses i en t-shirt fra Revolutionære Antifascister. Fra Berlingske – 27-årig beboer i Baldersgade dømt for at brænde ni biler af: ‘Jeg havde bare drukket for meget’.

“For halvanden uge siden mødte Berlingske Mikkel i Baldersgade på Nørrebro. Han var træt og sur over, at hans lille mørkegrå Toyota var blevet brændt af et par uger før. … Nu ved Mikkel – der onsdag eftermiddag var mødt op i retssal 16 i Københavns Byret – i det mindste, hvem gerningsmanden er: En 27-årig etnisk dansk mand, der ved et hasteindkaldt retsmøde klokken 14.30 sagde det, som det var: ‘Ja, det var mig, der brændte de ni biler af.’

Sagen blev afviklet som en tilståelsessag, og den 27-årige blev idømt et års ubetinget fængsel. Han skal dertil betale mere end en million kroner i erstatning. …

Det fremgik ikke, hvordan den 27-årige, der venter på en læreplads som tømrer, ni gange i perioden fra 30. august til 23. oktober 2019 var fuld nok til at antænde ni biler – én for én.

… Under retsmødet kom det frem, at den dømte havde haft et alkoholmisbrug, siden han var 15 år gammel. På det tidspunkt flyttede han først til et hjemmebygget skur på Refshalevej, derpå til Ungdomshuset på Dortheavej 61. Senere flyttede han til kollektivet BumZen i Baldersgade.

(AFA-kollektivet Bumzen på Baldersgade, Nørrebro, sommeren 2014; Se evt. her)

Oploadet Kl. 00:48 af Kim Møller — Direkte link22 kommentarer


6. november 2019

Lokalavisen Århus holder mikrofonen for mobiliserende venstreradikale: “Vi kommer til at se overfald.”

For nogle måneder siden opstod ‘Antifa Info Aarhus’, en venstreradikal gruppering, der holder til ved ‘Sidesporet’, et mikro-Christiania ved Godsbanen i Århus. ‘Antifascister i Aarhus mobiliserer’, skrev gruppen på Konfront.dk i sidste måned. Sådan kan man naturligvis ikke stå frem i MSM – her er vinklen anderledes defensivt. Her er det 26-årige ‘Mikkel’ og 32-årige ‘Rasmus’, der frygter nazistisk vold, og derfor vil ‘bekæmpe højrenationalistisk propaganda’ med klistermærker.

Det er blot fem uger siden identitære aktivister blev chikaneret og truet af Ulrik Myrtue (‘Magnus von Aros’) fra samme gruppering, en 32-årig kunstner, der blandt andet producerer antifa-grafik. Virkelighedsfjern journalistik i Lokalavisen (v. Jeppe Rafn) – Til kamp mod nynazister: ‘Det her er kun begyndelsen – vi kommer til at se overfald’.

“‘Der er blevet et markant behov for igen at organisere sig mod nynazistiske kræfter i Aarhus, der tidligere har været kendt for at være hovedsæde for højrenationalistisk vold i Danmark. Det her er kun begyndelsen. Vi kommer til at se overfald,’ siger Mikkel, 26, der har været med at stifte det antiracistiske netværk.

‘Vi håber at åbne folks øjne for det her, inden det går galt med overfald,’ supplerer 32-årige Rasmus, der ligeledes er en af initiativtagerne til det nye netværk. …

De nævner højrefløjsgrupperne Nordfront og Generation Identitær, der på hver sin måde viser sig i bybilledet.

‘Nordfront er nynazister og de farligste, for de er klar til vold. … Generation Identitær er fascister og farlige på en anden måde. De har skiftet skråremmen ud med jakkesæt og vil hvidvaske nazismen. De laver propaganda på universitetet, prøver at være elitære og få det til at se smart ud at være nazist/fascist. …,’ siger Rasmus. …

Det antiracistiske netværk har indtil videre været aktive ved at fjerne plakater og klistermærker, som særligt den nynazistiske Nordfront har hængt op i Aarhus, eller ved at overklistre dem med egne klistermærker, der tager afstand til højrenationalisme.”

(‘Sidesporet’, P. Hiort-Lorenzens Vej, Århus C; Foto: Maps)

“Siden årsskiftet er der blevet tommere ved Mølleparken, der længe har været kendt for stoffer, vold og kriminalitet. En stor del af den gruppe, der har opholdt sig i området, valgte i slutningen af 2016 at forlade parken til fordel for en bedre stemning. Sådan blev Sidesporet født. … Hos kommunen er Sidesporet betragtet som et positivt initiativ.

‘Det er en rigtig god idé. Mange af menneskerne i gruppen er ressourcestærke, alternative personer. De har en tiltrækning på udsatte, fordi de er rummelige personer,’ siger Jakob Storm, leder for opsynende teams ved Aarhus Kommune.'” (Jyllands-Posten. 15. maj 2017)

(32-årige Ulrik Myrtue chikanerer og truer GI-aktivist, Århus, 1. september 2019; Foto: Tilsendt)

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper