19. december 2015

Glem alt om lighed for loven: Politiet opgiver straffesag mod venstreradikal trods flere øjenvidner…

Nationalsocialisten der i efteråret afbrændte en minibus ved Lyngbygaard Asylcenter fik torsdag 1,5 års ubetinget fængsel for flere tilfælde af hærværk, begået med et såkaldt ‘etnicitetsmotiv. KSD-bloggen sammenligner dommen med den der faldt i Nanna-sagen, hvor tre indvandrere angreb et ungt par med flasker og jernkæder, og blot fik to måneders ubetinget fængsel. Parret måtte tilbringe 1. juledag på Rigshospitalets traumecenter. Den anden sag forblev et forsikringsspørgsmål.

Jeg ville som konservativ gerne kunne sige, at alle er lige for loven, men der hersker tydeligvis vidt forskellige standarder. Der er nul tolerance i forhold til enhver form for aktivistisk højrefløj, og selv noget så uskyldigt som klistermærke- og plakatopsætning ender nemt med DNA-efterforskning og bødeforlæg. Derimod er der masser af snor til voldelige venstreradikale, blandt andet tydeliggjort ved den systematiske chikane mod For frihed. For et halvt års tid siden bloggede jeg om et overfald på A. & S., to unge For frihed-demonstranter. De blev angrebet på hjemturen, mere eller mindre koordineret over sociale medier af kendte venstreradikale.

Flere overværede episoden, udpegede pågældende på billeder, og man skulle således tro der forelå en relativ simpel sag. Sådan gik det ikke. Den ene kunne ikke navngives, og da den anden, en Anders Emil Riis nægtede sig skyldig, opgav Københavns Politi i sidste uge at føre sagen til doms. Sagen blev ikke efterforsket med brug af overvågningsvideo, og to-tre øjenvidner var ikke nok til at gå videre med sagen.

(Københavns Politi opgiver sigtelse mod Anders Emil Riis, 10. december 2015; Se evt. I, II)

(Anders Emil Riis ifm. For frihed-vandringer, maj 2015)

Overfaldet den 11. maj var et af de veldokumenterede, men der har været utallige episoder, og flere er anmeldt til politiet. Stort set alle er gået fri. Enkelte er endt i retten, men typisk for gadeuorden – i praksis, for at have konfronteret politiet lidt for aggressivt.

Der har eksempelvis været afholdt et retsmøde om et overfald med ‘en skraldespand’ der fandt sted for et par måneder mod F. & A2 fra For frihed. I den forbindelse blev midaldrende Susanne Dahl idømt en bøde for gadeuorden, og det er hverken første eller anden gang. Sidste år blev hun eksempelvis anholdt under feministisk besættelsesaktion (med en foldekniv). Hun deltager fast i moddemonstrationerne, og politiet må ofte fjerne hende fysisk. I For frihed-kredse kaldes hun for ‘Skrigeren’.

(Susanne Dahl ifm. For frihed-vandringer, august-september 2015)

En 17-årig pige ved navn Cecilie Bjerregaard Glundø med “gulerodsfarvet punkhår, nitter og ringe i ansigtet” var også en del af sagen, og fik ifølge min kilde også en bøde. Hun går ifølge Facebook på Det Fri Gymnasium. Det forklarer en del.

(Cecilie Bjerregard Glundø på Facebook, 2015)



26. november 2015

Kommunistisk ‘No borders’-aktivist blev spindoktor for Enhedslisten-islamist: Politikens kulturredaktion

Jeg har flere gange blogget om Politikens graverchef John Hansen, der et par dage efter Utøya gjorde undertegnede til en del af et netværk der havde ‘børns blod på hænderne’. Senere samme år lancerede John Hansen en kampagne mod ‘ORG’, baseret på ulovligheder i regi af venstreradikale Redox.

Tilfældigt opdagede jeg, at medforfatteren til en John Hansen-artikel om medielicens er en Nikolaj Heltoft, identisk med Thomas Nikolaj Heltoft. Han har en fortid i AFA-forgreningen Globale Rødder, blev senere aktiv i Enhedslisten, der gjorde ham til spindoktor for Asmaa Abdol Hamid. Han er nu ‘Økonomisk reporter på Politikens kultursektion’, og har i denne egenskab blandt skrevet en af første artikler om danske Pegida.

Da jeg i 2012 skrev en artikel for Dispatch Internationals trykte udgave, blev det illustreret af et pressefoto af Globale Rødder-aktivister på taget af Sandholmslejren med et stor banner: ‘No borders’ (2002). Til venstre for Heltoft ses Thomas Bugge (senere Enhedslisten, nu konsulent for Undervisningsministeriet), til højre ses Pelle Dragsted (Tidl. AFA, nu Enhedslisten-MF’er). Foran ses Lars Grenaa (Arbejderpartiet Kommunisterne, manden der overfaldt Anders Fogh, senere kampagnechef for BUPL). Den lange march gennem institutionerne, så at sige.

(Nikolaj Hansen, ‘Økonomisk reporter på Politikens Kulturredaktion’; Foto: Collage)

“Attac afviser bare neoliberalismen. Vi afviser kapitalismen totalt. (Nikolaj Heltoft, DR Online, 17. juni 2002, Danske demonstranter med kurs mod Oslo)

“Han vil nu tage orlov for at hellige sig civil ulydighed på fuld tid under formandskabet. Når Heltoft og Bugge skal nævne en succesfuld aktion, peger de på den unge mand, der spænede rundt med et palæstinensisk flag i Københavns Idrætspark under kampen mellem Danmark og Israel. ‘Den scene blev vist på tv i hele verden. … i modsætning til før er medieomtale uden fordømmelse vigtig. ‘Kommunikation betyder alt‘, siger Nikolaj.” (Politiken, 14. juli 2002, Globale Rødder: Farvel til stenkasternes sekt



1. november 2015

Politiken-apologi for venstreradikale: “De er foregangsmænd, der bør være forbilleder for andre…”

Flere medier har de senere dage bragt forherligende artikler om Brønshøj Boldklubs venstreradikale fanfraktion ‘The Drunken Army’. En rigtig ‘arbejderklub’, hvor man ikke vil høre råb som ’sorte svin’ og ‘bøsserøv’, men omvendt ingen problemer har med sympati for en marxistisk terrororganisation, der sidste år stod bag et fem-dobbelt drab i en Jerusalem-synagoge med økse, knive og pistol.

De to ‘Drunken Army’-talsmand er begge kendte venstreradikale. Jeppe Lykke Rohde er aktiv i Enhedslisten på Indre Nørrebro, men har efter eget udsagn også ‘lavet mange ting med AFA’. Laurids Hovgaard var medlem af Rød Ungdom i Viborg, da han i 2007 var med til at storme en lokal politistation. Siden flyttede han til København, og blev en del af Kirkeasyl. Han var blandt andet medunderskriver af Foreningen Oprørs støtte til terrororganisationerne FARC og PFLP. I dag er han kommunikationsrådgiver for en rød fagforening.

Fra Politiken, skrevet af den queer-aktivistiske journalist Mille Mølgaard – Ingen råber bøsserøve i Tingbjerg Idrætspark.

“Det klirrer fra Sophies strikhue, da hun går forbi to unge fyre, der er ved at sætte et regnbueflag fast på banden ind til fodboldbanen.

‘Gi’r I lige en mønt, så vi kan få købt lidt drikkevarer til vores venner deroppe’, siger hun og peger mod den øverste del af tribunen, hvor 32 asylansøgere fra Sandholmlejren har taget plads. Det er søndag eftermiddag, ‘ hvepsene’ fra Brønshøj Boldklub er klar til kamp, og det samme er deres supportere fra klubbens uofficielle fanklub, The Drunken Army. Det er dem, der har arrangeret bustransport for flygtningene, som at dømme efter lyden fra den tunge strikhue snart får sodavand og øl ad libitum. …

‘I fodboldmiljøet er der generelt en machokultur, hvor det gælder om at svine andre til og fremhæve sig selv. Det vil vi gerne gøre op med’, siger Jeppe Rohde, en af drivkræfterne hos The Drunken Army.

The Drunken Army begyndte som en joke for rundt regnet ti år siden, da en håndfuld FCK-fans og en enkelt Brøndbyfan begyndte at hænge ud ved det lille stadion midt i det socialt belastede boligområde Tingbjerg, hvor de gul-sorte Brønshøjspillere sørgede for underholdningen hver anden weekend. Fansene savnede en ‘rigtig arbejderklub’, fortæller Sophie, der ikke vil have sit efternavn i avisen. Hun er som de fleste andre i gruppen ’stærkt venstreorienteret’. …

Brønshøjs angrebsspiller Jamil Fearrington er ikke i tvivl: Den rolle, the Drunken Army påtager sig i samfundet, er helt fantastisk, siger den tidligere FCK-spiller. …

De er foregangsmænd, der bør være forbilleder for andre med deres budskab om, at alle skal kunne være her, uanset om man er flygtning eller homo’.”

(‘Drunken Army’-talsmænd i Go’ Morgen Danmark på TV2, 29. oktober 2015; TV2play, Se evt. Uria: I, II)



29. oktober 2015

AFA’er dropper Folkets Hus efter homofobisk overfald under ‘No borders’-fest: “Klamme bøsseludere.”

Sandheden kommer selvfølgelig i afmålte doser, men det er da paradoksalt at militante venstreradikale hetzes væk fra egen højborg af lokale muslimer, eller for nu at blive i den pro-multikulturelle lingo: ‘Lokalt forankrede aktivister fra Homofobisk Aktion’. Det kommer måske nok som en overraskelse for ideologi-forblindede revolutionære, men de her ‘machoidioter’ overfalder faktisk ikke kun seksuelle minoriteter. Interessant kommentar af Sille Lindeberg fra Antifascistisk Aktion på venstreradikale Modkraft.dk – Det her er Folkets!.

“Da jeg var lille fik jeg ofte at vide, at jeg var grim. … følelsen af at være eftertragtet som jeg er, at andre synes jeg er lækker, og at jeg ikke behøver at performe et køn for at føle mig i sikkerhed, kan jeg takke socialismen, feminismen og den venstreradikale bevægelse for.

Selvfølgelig kom der andre problemer ved at være lesbisk, kønsoverskrider og autonom. … Nu er det 10 år siden jeg sprang ud som homo, og 14 år siden jeg blev socialist. Min optimistiske tilgang til at kunne forandre verden findes endnu, men den har fået nogle skår i kanten.

… For en måneds tid siden kom så den dag, hvor jeg ikke sprang ud. Jeg blev så bange, at jeg ikke turde sige noget af frygt for at blive tæsket eller faktisk at dø. Det skete hverken i Rusland eller i Pisserenden, men på dørtærsklen til Folkets Hus. En machoidiot overfaldt en fyr, der var til fest, fordi han havde kysset med en anden mandlig festdeltager. Jeg stod tilfældigvis imellem dem, og mine seje venner reagerede lynende hurtigt og fik dannet en mur mellem den maskerede homofob og indgangen til festen. Derpå fulgte nogle minutter med diskussion. Ikke blot med overfaldsmanden, men også med nogle af dem, han hang ud med. Han sagde: ‘Det her er Folkets! De skal sku da ikke sidde og snave her. Det her er Folkets! Klamme bøsseludere.’ Selvom hans venner var enige med os i, at man ikke slås i Folkets Park, kunne de nu godt forstå ham: ‘De sad jo og snavede, og det er sku for ulækkert.’

I minutterne hvor homofoben pustede sig op, gjorde sig klar til overfaldet, overfaldt den ene af dem som havde siddet og kysset i huset og bagefter gik rundt i gåsegang med maskering på, som om han ladede op til 2. omgang, var jeg sikker på, at nogen ville komme meget alvorligt til skade. Hvad enten han ville bruge kniv, slagvåben eller blot de bare næver, virkede han tilpas dedikeret til, at han ville være i stand til at gå hele vejen.

Vi fik lukket festen… jeg er skide træt af Folkets. Jeg er skide træt af alle de episoder mine queer-venner fortæller om – små og store oplevelser med sexisme og homo- og transfobi, som gør, at mange ikke bruger huset længere. … Hvis det her er Folkets, så er jeg ude. I kan lukke huset og bygge en Burger King – Det ville sgu være mere solidarisk.”

(Folkets Hus på Facebook, 4. oktober 2015)

Kontekst: ‘No borders’-støttefest, et forsøg på forbrødning mellem venstreradikale og lokale muslimer, i ly af flygtningestrømmene.

“… en af vores gæster blev udsat for vold af en af vores stamgæster fra (kvarteret). Episoden opstod i forbindelse med en støttefest som blev afholdt i Folkets Cafe som No Borders afholdte.” (Facebook, 4. oktober 2015)

“Folkets Hus ligger klos op ad parken og bestyres af godhjertede, venstreorienterede mennesker. … denne aften talte gadedrengene og de autonome om løst og fast, men én ting var alle enige om: Vi har en skandaleregering, og Inger Støjberg er ikke i besiddelse af et gram empati. Derfor talte de også om, om der mon kom flere flygtninge, og om politiet ville gribe til anholdelser.

‘Vi står klar, brormand,’ sagde en af blågårdsdrengene til mig… En autonom pige kom over og spurgte min jyske brormand og mig, om de også kunne bruge vores bil. Selvfølgelig var vi klar på at hjælpe, så længe vi fik en københavnsk stifinder med til at vise vej. Og pludselig lød der råb i mørket: ‘Hovedbanen nu!’ Det blev selvfølgelig også oversat til jysk, så vi forstod det: Vi skulle ind til banegården med det samme, så alle løb hen til bilerne. Vi bragede gennem gaderne for at tage imod de flygtninge, der kom fra Rødby med toget, inden lovens lange arm nappede dem.

… Via et smart telefonkædesystem, som de autonome havde iværksat, blev der ringet til bandedrengene, der agerede chauffører og fik besked på, hvilke stationer de skulle køre til hvornår.” (Liban Mohammed i Information, 23. september 2015)



21. oktober 2015

Enhedslisten-MF’er Pelle Dragsted erkender clearing: Jeg har læst udkast til bogen inden publiceringen

Enhedslisten-MF’er Pelle Dragsted optræder i Søren Lerche-portrættet som værende ‘Niels’, en belæst fyr han han så lidt op til. Har man lidt kendskab til miljøet, så fremgår det klart, at detaljer der involverer kendte folk som Dragsted, er clearet med dem på forhånd. Et forhold Ekstra Bladet nu bekræfter – Tidligere medlemmer af nazi-tæskehold: Autonom forfatter lyver om fortiden.

“… bogen bygger på en virkelighed, der udelukkende er konstrueret af Søren Lerche, lyder kritikken fra tidligere medlemmer af det autonome miljø.

– Det virker, som en bevidst renselsesprocess. Den ene skal opnå sin ministerpension, den anden vil forsage sine dæmoner fra fortiden, lyder kritikken fra medlemmerne, der af hensyn til deres egen plads i miljøet ikke ønsker at stå frem med navn.

Ifølge de tidligere medlemmer, som også deltog i tæskeholdets aktioner, var det ordfører i Enhedslisten Pelle Dragsted, der ofte organiserede demonstrationer, og i den forbindelse også foretog rejser til Latinamerikanske modstandsgrupper for at få inspiration til aktionerne.

… Pelle Dragsted afviser, at han bevidst skulle være udeladt i Søren Lerches bog.

– Jeg har ikke fået særbehandling i den her bog. Jeg er med på lige fod som alle andre…, lyder det fra Pelle Dragsted.

Ifølge Dragsted er han dog blevet kontaktet af Søren Lerche og har læst udkast til bogen inden publiceringen.

(Anbefales: Bent Blüdnikow i Berlingske, 19. oktober 2015: … Venstreekstremist forklædt som idealist)

Citater.

“Af og til kom Søren også i Børnehuset i Sankt Peders Stræde 17 i Indre By. … De fleste af de unge var et par år yngre end Søren. Men Niels var på hans egen alder, og Søren lærte ham at kende som en velargumenterende og belæst fyr, som han så lidt op til. Niels holdt foredrag for de andre unge i Børnehuset om marxisme og havde rejst i Sydamerika. Han havde også været aktiv i organisationen Børnemagt og havde været med til at opbygge den militante antinazistiske bevægelsen Antifascistisk Aktion i 1992.” (s. 32f)

“En forårssøndag ved tolvtiden gik Søren ind ad porten i Studiestræde 24 i Indre By. Til venstre i stueetagen lå et natværtshus for bøsser, til højre havde Enhedslisten kontor, mens ugeavisen Den Røde Tråd havde redaktionslokaler på første sal. Han skulle deltage i et redaktionsmøde på et nyt autonomt tidsskrift, der snart skulle udkomme. … En anden artikel handlede om de omfattende strejker mod privatiseringen af busdriften i Esbjerg… ‘… Vi må ikke lade dem trumfe alt igennem, bare fordi de borgerlige politikere og domstole har talt,’, sluttede Søren artiklen, der var illustreret med fotos af en pistol og ni mm-patroner og billedteksten ‘I ved nok!!!’. Søren fik ros for sine artikler, bl.a. af Niels…” (Om ‘Propaganda’, alias ‘Soran’, s. 52ff)



20. oktober 2015

Søren Lerche taler ud: ‘Autonom, Pusher, Mentor’ (2015) – Bl.a. om organiseret politisk vold…

Jeg er halvvejs gennem bogen, og der vil komme meget mere om den på Uriasposten. For selvom den er skrevet af Ulrik Dahlin (tidl. Kommunistisk Arbejderparti), og Søren Lerche forsøger at holde venstreradikale kampfæller i og udenfor Antifascistisk Aktion anonyme, så er det i praksis en umulig opgave.

Det siger sig selv, at en bog der dedikerer et helt kapitel til AFA-kollektivet Bumzen, nødvendigvis må kaste interesssante ting af sig.

Første sidehistorie er AFA-tæskeholdets samarbejde med Demos, der i disse år ofte blev brugt af de danske medier som kilde til højrefløjens voldelighed. Demos‘ stedfortrædervold, burde ikke overraske nogen. Det er naturligvis ikke tilfældigt at to aldrede Demos-kommunister flankeres af en kampklar Mads Bjerre Mouritzen, der i øvrigt konverterede til Islam nogle år senere.

En anden sidehistorie i bogen er Søren Lerche tætte kontakt med indvandrere på Nørrebro, og det faktum at han var med til at planlægge Islam Channels store ‘islamofobi’-arrangement i Bella Centret, maj 2006. Han talte lidt med Abdul Wahid Pedersen, læste lidt i Koranen, men konverterede trods alt ikke. En tredje sidehistorie kunne være Søren Lerches forhold til marxistiske terrororganisationer.

Søren Lerche blev antiradikaliseringsekspert, selvom han efter eget udsagn ikke lærte at stave, og skulle han se lidt indad, så kunne han passende gå i rette med forældregenerationens kommunisme. I bogen nævnes Det Fri Gymnasium som værende en form for paradis, men det var jo sådan set her at radikaliseringsprocessen startede. Normerne forsvandt, anarkismen blomstrerede.

Fra Ekstra Bladet – Manden bag De Brune Bude: Jeg var hårdkogt kriminel (kræver login).

“Året er 1995, og en demonstration mod finansloven er endt i en eksplosion af hærværk på Københavns Kommunes Arbejdssekretariat i Abel Cathrines Gade på Vesterbro. … Dér mellem molotovcocktails, knipler og tilråb kaster Søren Lerche sin første brosten mod en politibetjent.

Stenen er blot en lille brik i den gradvise radikalisering, Søren Lerche siden gennemgår fra autonom til nazi-jæger og senere hårdkogt kriminel pusher. … Sammen med en håndfuld venner bliver han en del af et tæskehold, der drevet af fascinationen af vold agerer som spydspidsen under slåskampe og demonstrationer. …

I bogen ‘Autonom, Pusher, Mentor’ giver Søren Lerche et indblik i de autonome aktioner og vejen videre som hashkriminel.

En række nøglepersoner fra miljøet bliver holdt anonyme i bogen, hvor der blandt andet fortælles om røveriet af en hashtransport samt et overfald på en uskyldig flyttemand, som bliver forvekslet med en nazist.

– Man udfører ikke den her type kriminalitet alene.

Det betyder selvfølgelig, at jeg har været nødt til at nævne andre personer, men jeg har gjort det under falske navne, forklarer Søren Lerche, der også har måtte undlade voldsepisoder og andre aktioner af hensyn til sin egen sikkerhed.

(Ekstra Bladet, 19. oktober 2015: “… en svensk nazist fra den højreekstreme organisation…”)

Søren Lerche og tæskeholdet udførte i slut-90′ erne og frem til starten af nullerne en række overfald på nazister.

– Vi opfattede dem ikke som individer med et liv og en historie.

Vi så dem som en gruppe, der lavede overgreb på minoriteter, og hvis vi ikke bankede dem ned, så ville de få overtaget, forklarer Søren Lerche om de overfald på personer fra nazi-miljøet, han aldrig juridisk blev straffet for, men som han i dag væmmes ved.

Det autonome tæskehold tog på eget initiativ på smadre-togter, men ifølge Søren Lerche var det blandt andet informationer fra den venstreorienterede forening Demos, der ledte tæskeholdet på sporet af nazisterne.

– … i havde en kontakt derfra, som hev fat i tæskeholdet, når der var noget, vi skulle handle på.”

(Uriasposten, 2014: Søren Lerche Mørck… dansk ekspert i EU’s ‘Radicalisation Awareness Network)

“… for mig er processerne og relationerne, der er interessante i den her bog, og ikke hvem der har gjort hvad.” (Ulrik Dahlin, forfatter)

“Det her er min historie om min radikalisering. Jeg har ikke været interesseret i at fortælle andres historie. … Mit ærinde har ikke været at hænge nogen ud, men i højere grad at beskrive min egen historie.” (Søren Lerche, tidl. autonom)



16. oktober 2015

Maja Touzari, DIIS-forsker, tidl. ISM-aktivist: Hjemvendte ’syriensfarere’ er ikke ‘potentielle terrorister’

Debatten på DR2 havde igår Syriens fremtid som emne, og det blev blandt andet diskuteret hvorvidt Vesten skulle forhandle med Islamisk Stat. Pelle Dragsted var imod, men mente godt man kunne forhandle med mere moderate militser. Georg Metz var mindre vævende, og tilkendegav ligefrem at det ville være ‘et folkedrab’ at udslette Islamisk Stat. Bombardementer havde aldrig løst noget, og man var ‘nødt til at inddrage ISIL’ i løsningsprocessen.

Venstreradikale har alle dage ønsket kompromisser med Vestens fjender. Et aktuelt eksempel er Maja Touzari, der i 2004 rejste til Hebron for at støtte den palæstinensiske kamp mod Israel. Hun blev ramt af en gummikugle, og kom hjem til København og Ungdomshuset. I dag er hun Ph.d.-studerende ved Dansk Institut for Internationale Studier, og ekspert i mellemøstlige oprørsbevægelser. Kommentar af hende fra Dagbladet Information – Vi må ikke skære alle syriensfarere over en kam.

“… hvis man ignorerer alle afgørende distinktioner og skærer alle hjemvendte syriensfarere over én kam som potentielle terrorister, risikerer man uretmæssigt at mistænkeliggøre og fremmedgøre en gruppe unge. … Det er umuligt at give enkle svar på, hvorfor folk rejser til Syrien for at kæmpe…

Hvilken gruppe, de kæmpede med, virkede ofte til i højere grad at være bestemt af tilfældigheder og praktiske årsager end af ideologiske overvejelser. Men som konflikten er spidset til, og interne kampe i mellem oprørsgrupperne er intensiveret, har ideologiske forskelle krystalliseret sig, og de danske syriensfarere er blevet tvunget til at træffe mere bevidste valg om, hvilken gruppe de kæmper med.

Nogle danskere melder sig dog stadig til den al-Qaeda-affilierede al-Nusra Front uden at være deciderede al-Qaeda-sympatisører, alene fordi al-Nusra Front repræsenterer den stærkeste front imod Assad-regimet såvel som IS. Andre undgår netop al-Nusra Front, fordi de ikke ønsker at kæmpe mod den rivaliserende og mere lokalt funderet oprørsgruppe Ahrar al-Sham, som mange danskere har meldt sig til. De ønsker med andre ord at vende deres våben mod Assads hær og ikke mod deres venner fra hjemstavnen.

At kriminalisere de syriensfarere, som har meldt sig til at kæmpe med lokale oprørsgrupper (altså ikke med IS), kan have den uheldige effekt at booste de globale jihadistbevægelser – dette når syriensfarere, som faktisk ønsker at vende hjem til et almindeligt liv, ikke længere har den mulighed og derfor bliver hængende. Hvis disse bevægelser en dag vender blikket væk fra Syrien, kan de ende med at blive involveret i angreb i Vesten. I yderste konsekvens kan de ligefrem føle sig nødsaget til at melde sig under IS’ sorte faner, fordi de er blevet endegyldigt stemplet som en sikkerhedstrussel i deres hjemland og er afskåret vejen hjem til et almindeligt liv.

… Kombinationen af beskrivelsen af syriensfarerne som en sikkerhedstrussel, som efterretningstjenesterne får særlige beføjelser for at kunne overvåge, og mobiliseringen af deres nærmiljø kan udgøre en særdeles uhensigtsmæssig cocktail. …

Fremfor kriminalisering bør der mobiliseres politisk vilje til at tage imod hjemvendte syriensfarere på en måde, som ikke aktivt støder dem fra samfundet. … For frie samfund er det hverken muligt eller ønskværdigt at være fuldstændigt uden positioner, der anses for ekstreme – kun totalitære regimer har den ambition.”

(Maja Touzari Greenwood, Ph.d.-stud., Dansk Institut for Internationale Studier; DIIS, Linkedin)

“Retsgruppen ABC tager sig af at give gode råd til dem, der enten selv bliver anholdt eller har en ven, der bliver det. Ifølge flere kilder i miljøet blev det meste af gruppen imidlertid anholdt i går, da politiet ransagede kollektivet Bumzen.” (Politiken, søndag d. 4. marts 2007: Ungdomshuset: Vold og hærværk i København: Gadekampe styres via)

“Ungdomshuset. Jeg er mor til to – nu tidligere brugere – af Ungdomshuset. Og nej, de er ikke utilpassede. … Min egen datter er meget engageret i tilværelsen og gør sit for at få verden til at fungere bedre. Som 21-årig blev hun udnævnt til bestyrer af den butik, hun arbejdede i. I dag, et par år ældre, læser hun på universitetet… Hun har en andelslejlighed og bor i et boligkompleks, hvor alle i huset er fra det samme autonome miljø. De er alle meget kreative, bevidste, søde, rummelige og levende engageret i samfundet. … Min datter ringede søndag eftermiddag og konstaterede resigneret, at vi ikke mere lever i et retssamfund. Hun er i Retsgruppen og er ikke blevet anholdt, men har hørt, at hun er efterlyst. Hun fortalte om folk, der er blevet anholdt udelukkende fordi de bor i bofællesskab med folk, der er blevet anholdt ved demonstrationerne.” (Jane Touzari, mor til Jane Touzari i Weekendavisen, fredag d. 9. marts 2007: Cremen af Danmarks ungdom)

(Maja Touzari, anti-israelsk aktivist, International Solidarity Movement; Foto: I, II)



30. september 2015

Nørrebro: Venstreradikal demo for kurdernes kamp mod Islamisk Stat stoppet af ‘Nørrebro-drenge’

Socialistisk Ungdomsfronts lokalafdeling i Brønshøj-Vanløse fortæller på deres hjemmeside, at de fredag afholdt en pro-kurdisk demonstration med afslutning på Folkets Plads på Nørrebro. Sympatien var målrettet de kurdiske militser YPG og YPJ der kæmper mod Islamisk Stat, og hermed ifølge SUF har vist “at de er dedikerede til revolutionen”.

Blandt de deltagende organisationer var SUF Valby-Vestegnen, Internationalt Forums Mellemøstgruppe, Internationalt udvalg for Enhedslisten, Libertære Socialister, Komala og Fey-kurd. Flere kendte venstreradikale deltog, og meget sigende så afsluttedes arrangementet med en støttefest i Solidaritetshuset, et af de venstreradikale hovedkvarterer på Nørrebro.

På det kurdiske Nûdem.dk er historien en lidt anden – Nørrebro-drenge går til angreb på pro YPG og YPJ demonstranter.

“I fredags arrangerede Socialistisk Ungdomsfront Brønshøj-Vanløse en demonstration for at vise deres solidaritet med kurderne i YPG/YPJ, der dagligt kæmper kampen mod IS. … Der var blandt andet taler fra Internationalt Forum og Fey-Kurd.

Da demonstranterne var endt til Folkets Park på Nørrebro, dukkede der pludselig en gruppe Nørrebro-drenge op og omringede dem. De forsøgte at forhindre demonstrationen og råbte: ‘I må ikke støtte terroristerne. De er nogle terrorister.’

… drengene fra Nørrebro ikke var til at snakke med. Derfor stoppede de demonstrationen, da man frygtede, at de havde knive eller andre lignende ting på sig.”

(Collage: Diverse; Se evt. Facebook: I, II, III, IV & Socialistiskungdomsfront.dk)

“… Imamer inde på Nørrebro hjernevasker de unge drenge til det !! De kender ikke forskel på højre og venstre og støtter blindt de Imamer som tydeligt støtter ISIS.” (Yilmaz Akbina, 28. september 2015)

“Det overrasker mig ikk at de opfører sig sådan, det er der ikk en nyhed i, største delen af dem støtter is plus der er mange fra nørrebro som er taget afsted fordi de tror de blir martyrer ved at kæmpe for is. Håber de brænder op i helvede!” (Sefkan Yilmaz, 29. september 2015)



13. september 2015

“Jeg foragter det, du vil sige, og jeg vil kæmpe til ytringsfrihedens død for.. at forhindre dig i at sige det”

Hvis man associerer ‘gammel marxist’ med noget positivt, og trækker ‘konservativ elite’ frem til skræk og advarselt, så er man selv en del af problemet. ‘Trust the people’ var Winston Churchills valgparole. Trods alt, en læseværdig kronik af Frederik Stjernfelt i Jyllands-Posten – Den store ytringsfrihedssvindel.

“Islamistiske trusler mod ytringsfriheden er velkendte og bogstavelige. Men en måske værre trussel kommer inde fra de vestlige samfund, hvor flere og flere føler sig berettiget til at lukke munden på bestemte synspunkter. Det kortlægger englænderen Mick Hume i sin nye bog.

Oprindelig var han trotskist og udgav magasinet Living Marxism. … Han tager udgangspunkt i Charlie Hebdo-massakren og det efterfølgende hykleri med ‘Je suis Charlie’ – hvor han konstaterer, at mange af dem, der pludselig solidariserede sig med magasinet, med David Cameron i spidsen, hastigt gled tilbage i at kræve forskellige indskrænkninger af ytringsfriheden. …

Det opsamler han i omskrivningen af den berømte talemåde tilskrevet Voltaire: ‘Jeg foragter Deres standpunkt, men jeg vil til min død forsvare Deres ret til at fremsætte det’. For tidens ‘bagvendt-Voltaire’ må dette omskrives til: ‘Jeg foragter det, du vil sige, og jeg vil kæmpe til ytringsfrihedens død for min ret til at forhindre dig i at sige det’. At de mange, der fremfører sådanne synspunkter, ikke vil indrømme, at de reelt vil indskrænke ytringsfriheden, får Hume til at tale om ‘den store ytringsfrihedssvindel’.

Den finder han i en forbløffende mængde konkrete sager – fra internettet over universiteterne til fodbold, komik og presse. Den gennemgående linje er, at den nye censur på disse områder ikke som tidligere fremføres af vrisne, bornerte konservative. Den fremføres istedet af velmenende liberals, altså venstreorienterede, der mener, at der er en lang række synspunkter, som almindelige mennesker ikke kan tåle at høre.

På internettet ser han det i kampagner mod trolls – trolde, der dukker op på hjemmesider og i debattråde og siger grove ting og afsporer den seriøse debat. I stedet for bare at ignorere dem er der flere og flere, der forsøger at regulere eller endog lovgive imod dem. Problemet er bare, at det synes lige så vanskeligt at blive enige om en gangbar definition af en troll som af en ‘krænkelse’ – og når man forsøger, er tendensen, at der kommer for meget med, og at trolls meget let bliver dem, der bare mener noget andet end hjemmesidebestyrere og lovgivere. Derved kommer den afgørende grænse mellem reelle kriminelle trusler og groft sprog til at opløses. For Hume er det snarere hæren af professionelle krænkelsessøgere, der er det reelle problem på nettet…

[…]

De dydige bagvendt-Voltairer vil generelt udrydde felter i samfundslivet, hvor der af den ene eller anden grund har været tradition for særlig fri tale – ud fra en idé om, at alt socialt samvær skal være, som når den liberale elite selv holder middagsselskaber. Reelt er der tale om, at denne elite er rædselsslagen ved tanken om at overlade almindelige mennesker til at bero på deres egen dømmekraft – for så vidt er det en videreførelse af den gamle konservative elites skræk for masserne.

Den gamle marxist Hume foretrækker derimod at stole på, at masserne er myndige personer, der faktisk er i stand til at orientere sig i mediestrømmen, og som ikke blindt foretager sig forrykte ting, fordi de hører et farligt ord. Han mener, det er forkert, at masserne lider af fobier eller patologiske benægtelser – de har bare anderledes synspunkter. Hans mangfoldige eksempler overbeviser om, at hvis man først går ind på, at der er synspunkter, der bør bringes til tavshed, så er der ingen grænse for, hvor krænkelsessøgerne slår ned næste gang – og den diskuterende offentlighed vil stadig mere blive snævret ind mellem væksten i mærkværdige tabuer. Imod det holder Hume sig til de klassiske ord fra den amerikanske højesteret – at ytringsfrihed angår friheden for de synspunkter, vi hader.”

Oploadet Kl. 12:09 af Kim Møller — Direkte link8 kommentarer


10. september 2015

Muslimer ville hjælpe illegalt indvandrede muslimer, politiet opgav: “Det kommer fra vores regering.”

Selvom de 3000 personer der har krydset den danske grænse illegalt de senere dage i mediernes optik alle er flygtet fra Islamisk Stat, så kan det ikke overraske at islamistiske miljøer var stærkt repræsenteret ved diverse aktioner i Rødby, tirsdag aften. ‘Allahu akbar! Allahu akbar!’, lød det, mens nogle af mændene kastede med frugt og plastikflasker efter politiet. Blandt tilhørerne onsdag aften, var Islamisk Stat-sympatisøren Adnan Avdic, blandt andet kendt fra Glostrup-terrorsagen. Han blev senere anholdt af svenske toldere, mistænkt for menneskesmugling.

På samme måde i Padborg, onsdag aften, hvor det dog var sortklædte venstreradikale (kaldet ‘aktivister’), der kastede flasker og søgte konfrontation med politiet.

Sent onsdag aften tog sagen en uventet drejning. Politiet opgav efter ordre fra regeringen, at tilbageholde illegale indvandrere i Rødby, angiveligt baseret på en humanitær undtagelsesbestemmelse i Schengen-aftalen. Det giver dårlige billeder at holde arabere indespærret med ophidsede muslimer udenfor, forstås. TV2 Nyhederne har historien – Betjent på TV 2-optagelser om flygtninge: Det kommer fra vores regering.

På optagelser foretaget af TV 2 onsdag aften ved 21-tiden, kan man høre en politibetjent sige til en gruppe ophidsede mennesker… at ‘det kommer fra vores regering.’ … De cirka 240 flygtninge og migranter fik efterfølgende lov til at rejse videre uden at blive stoppet, bekræfter politikommissær John Andersen fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

– Det var ikke på politiets direkte opfordring, at de forlod toget. Men de blev i hvert fald ikke stoppet. Så det kan du godt kalde frit lejde, når de får at vide, at de må gå, siger han til Ritzau.

– Vi ville ikke tømme toget med magt. Det har hele tiden været fremgangsmåden, at vi ikke vil bruge fysisk magt over for flygtninge, der kommer til landet, siger han.”

Mere i Jyllands-Posten – Politiet ser passivt til: Private kører flygtninge mod Sverige

“Toget skulle være afgået kl. 22.30, men siden det ikke er sket, har mange af passagererne nu forladt perronen. Politiet har tilsyneladende opgivet at holde styr på dem, fortæller Nola Grace. De tilstedeværende frivillige og demonstranter har stort set tømt toget for flygtninge og migranter og har taget dem med videre.

‘Alle dem, der vil smugle folk mod Sverige, har haft deres biler holdende langs vejen hele dagen, og de er næsten alle sammen væk nu. De går i kæmpestore grupper lige forbi politiet og snakker åbenlyst om at køre dem til stationen. Politiet gør ingenting,’ siger hun.”

(Danske og tyske venstreradikale, Padborg, 9. september 2015)

“Ifølge DR Nyheder har en stor del af mellem 200 og 300 mennesker haft held til at stikke af fra betjentene, der mandsopdækkede udlændingene på den lukkede motorvejsstrækning. De mange personer formåede at slippe væk, da de pludselig begyndte at løbe i forskellige retninger ved afkørslen Aabenraa N ved Rødekro.

Samtidig fik de angiveligt hjælp af mellem 300 og 400 personer, der var stimlet sammen ved afkørslen. … Mange af de fremmødte havde anden etnisk baggrund end dansk, fortæller hun videre. (Jyllands-Posten, 10. september 2015)

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Gyldig XHTML
WP






MediaCreeper