26. oktober 2017

Nørrebro: Stram Kurs’ Rasmus Paludan slået under brochureuddeling, fem venstreradikale anholdt…

Rasmus Paludan og Stram Kurs-kandidater er aktive i disse dage, blandt andet med brochureuddeling på Nørrebro. Det lader sig kun gøre med massiv politibeskyttelse. Torsdag eftermiddag endte det med flere anholdelser. En for vold (kom cyklende, slog Paludan), og mindst fire for brud på ordensbekendgørelsen. Den ene var Susanne Dahl.

Herunder lidt fra første omtale af Stram Kurs i MSM. En artikel fra Berlingske om sidste uges overfald (ved praktikant Niels P. York), der antyder at Stram Kurs med sin tilstedeværelse provokerer folk som ‘Paludan kalder for autonome’. Fra B.dk – ‘Det er jo et kæmpe demokratisk problem, hvis man ikke kan få lov at dele pjecer ud uden at blive overfaldet og kaldt nazisvin og bøsserøv’.

“Det var en fredag eftermiddag, og Rasmus Paludan ankom til Nørrebros Runddel. Her ville han dele pjecer ud for det parti, han er formand for: Stram Kurs.

Men der gik ikke længe, siger han, før han og formanden for partiets ungdomsditto blev omringet og senere forsøgt overfaldet af det, Paludan kalder for autonome. Ifølge Rasmus Paludan deltog bl.a. medlemmer af gruppen No Pegida. …

De to politimænd, der skulle sørge for partiformandens sikkerhed, kunne ifølge Rasmus Paludan intet stille op, da omkring 20 personer, som han fortæller var til stede, omringede de to mænd og tog den telefon, som partifællerne optog begivenheden med.

Rasmus Paludan gik hen til personen, der havde telefonen, og sagde, han ville have den tilbage. Paludan prøvede at tage telefonen, men den røg ned på jorden. Da Rasmus Paludan bukkede sig efter den, blev han sparket eller slået i ryggen, mens én anden kørte en cykel ind i ham, siger han.

‘Det er jo et kæmpe demokratisk problem, hvis man ikke kan få lov at dele pjecer ud uden at blive overfaldet og kaldt nazisvin og bøsserøv. …,’ siger han.”

(Politiet beskytter Stram Kurs, Nørrebro, 26. oktober 2017; Fotos: Facebook Live)

(Cyklende venstreradikal slår Rasmus Paludan, og anholdes)



24. oktober 2017

Lektor: Die Linke er ikke ekstremt, “Venstreekstreme findes vel sådan set ikke lige pt i Europa i dag?”

Jeg følger en del journalister på Facebook, og støder ikke sjældent ind i kommentarer fra en væsensforskellig virkelighed. Herunder kommenterer CBS-lektor Britta Thomsen en debat om AfDs parlamentariske succes i Thüringen, og den generelle søgning mod fløjene. Hun er tidligere medlem af Europaparlamentet for Socialdemokraterne, og definerer ekstremisme så ideologisk, at det næsten er skræmmende.

Britta Thomsen: … Nu er det vel et spørgsmål om, hvordan man definerer ekstremt? Die Linke rummer, så vidt jeg ved, hverken fremmedfjendtlighed, racister eller anti-semitter. De har heller ikke på programmet at sende kvinderne hjem til kødgryderne eller nedlægge kønsforskningen. De er heller ikke skeptiske i forhold til EU, på linje med mange andre ventreorienterede partier i Europa. Så begrebet ekstremisme bruger man vel egentlig kun i dag om Rechtsextremismus og islamisme. De venstreorienterede partier er da pæne og nydelige parlamentariske partier, som hverken ønsker at omstyrte staten eller nationalisere industrien. Venstreekstreme findes vel sådan set ikke lige pt i Europa i dag?..

(CBS-lektor Britta Thomsen på Facebook, 23. oktober 2017)

Oploadet Kl. 04:38 af Kim Møller — Direkte link22 kommentarer


15. oktober 2017

Koran-tro islamister: ‘prominente; Venstreradikale: ‘en gruppe mennsker’; SIAD, NB: ‘kontroversielle’

I Huxi og det Gode Gamle folketing rettede panelet vanen tro et angreb på nuværende folkevalgte, denne gang på grund af det vedvarende ryk til højre. Når Socialdemokraterne hoppede med på Dansk Folkepartis agenda, der igen skulle overgå Nye Borgerlige, så blev dansk politik alt for højredrejet. Ingen i panlet undrede sig over, hvorfor der til stadighed var folkelig opbakning til en hårdere udlændingepolitik. Det var bare forkert, hvad ifølge den tidligere DR-vært Bjørn Elmquist skyldes medierne.

Herunder tre tilfældige artikler fra to af de medier, der får mest i ‘Mediestøtte’. Udanske islamister der bekæmper Danmark og danskheden kaldes ‘prominente’, militante venstreradikale der bekæmper nationalstaten er ‘en gruppe mennesker’, hvorimod dansksindede organisationer og partier kaldes ‘kontroversielle’. Fordi de ‘åbent kæmper imod islam’, forstås.

“Bag fælleserklæringen står en række prominente muslimske organisationer, som blandt andet tæller Det Islamiske Trossamfund, der vurderes som værende en de største muslimske interesseorganisationer.” (Kristeligt Dagblad om islamiske organisationers modstand mod burka/niqab-forbud, 10. oktober 2017)

“I Facebook-tråden fra 2012 skriver Nye Borgerlige-kandidaten også, at han er medlem af den kontroversielle højregruppe Stop islamiseringen af Danmark (SIAD), der kalder sig en ‘modstandsbevægelse’, som åbent kæmper imod islam med demonstrationer og aktioner.” (EB.dk, 14. oktober 2017)

Det kontroversielle parti, der er stærkt indvandrer- og Islam-kritisk… Senest måtte Pernille Vermund i denne uge eskorteres fra værtshuset Toga Vinstue i det indre København, fordi en gruppe mennesker havde forsamlet sig uden for værtshuset, hvor Vermund var gæstebartender.” (EB.dk, 14. oktober 2017)

(Bjørn Elmquist, vært på TV-Avisen, ca. 1968; Foto: RUC)



13. oktober 2017

Venstreradikal chikane mod Nye Borgerlige mfl: Enhedslistens bagland mod højrefløjens ytringsfrihed

Selvom jeg forsøger at opsamle alt, så er det umuligt at følge med. Den yderste venstrefløj forsøger på forskellige måder, at chikanere enhver form for politiske organisering på højrefløjen, og selvom det rutinemæssigt ender med ordensmagtens indgriben, så har det stort set ingen konsekvenser. Spidsborgerlige Weekendavisen, ja, de harcellerer imod enhver form for initiativ der kan mildne masseindvandndringens logiske konsekvenser.

Torsdag aften var Nye Borgerliges Pernille Vermund og Mette Thiessen gæstebartendere på Toga Bar, og minsanten om ikke der måtte 15 betjente til at sikre fadølsudskænkningen. Sideløbende med den politiske chikane, gik Enhedslistens venstre flanke til angreb på Facebook. Jan Fønns (Enhedslisten Sydhavnen) mente der måtte være tale om et ‘nazi tema’, og Mads Hagen (Tidl. Rebel København, Enhedslisten) spurgte polemisk om man måtte “tage et bat med og sprede dårlig stemning”.

Camilla Winther Nissen fortæller historien på B.dk – Pernille Vermund eskorteret ud fra møde på værtshus i aftes: Har truende aktivister vundet over ytringsfriheden?

“… selv om mange sympatiserer med For Frihed, så er deltagelsen i demonstrationerne relativt begrænset. Dels på grund af det tilsyneladende futile i situationen. Dels på grund af de trusler og voldsgerninger, der følger i kølvandet på demonstrationerne. For disse mennesker, der kæmper med ord, debat og slidte fodsåler, oplever at blive opsøgt på deres hjemme- eller arbejdsadresse af grupper, der virker ved hærværk, vold og trusler. …

Da det nystartede parti Stram Kurs i sidste uge omdelte materiale på Nørreport Station, som er en del af Københavns Indre by, blev de omringet af omkring 20 autonome og måtte have politiets hjælp til at komme helskindede bort. Dog uden at kunne uddele deres politiske brochurer.

Her torsdag aften deltog min kæreste og jeg i et arrangement på Toga Vinstue, hvor Pernille Vermund og Mette Thiesen fra Nye Borgerlige havde tjansen som gæstebartendere – en opgave som skiftende politiske figurer fra hele det politiske spektrum har påtaget sig igennem tiden. …

Beklageligvis måtte Pernille Vermund forlade såvel baren som vinstuen i utide, da Københavns Politi ikke mente, at de kunne garantere for hendes – og eventuelt vores – sikkerhed. For udenfor, for enden af den lille gade i Indre By i København, havde en række tilsyneladende voldsparate autonome taget opstilling.

Ligeledes kunne man passende spørge ledelsen hos Københavns Politi, hvad der fordrede dem til at tage beslutningen om at fjerne Pernille Vermund fra stedet? Det må være muligt at tvinge autonome til at passere gaden, når deres tilstedeværelse bringer mindelser om en ikke anmeldt demonstration. Den kan således opløses ved henstilling.”

(Toga Bar, 12. oktober 2017. Yderst til højre ses ‘gadens parlament’)

Vedr. chikane mod partiet Stram Kurs.

“… advokat Rasmus Paludan (formand for partiet Stram Kurs) måtte aktiviere sin overfaldsalarm, da det begyndte at blive faretruende. Bl.a sagde de autonome til en deltager ‘du ved godt der er en udløbsdato på dig’ Og til formanden for Stram Kurs Rasmus Paludan blev der sagt: ‘Det er utroligt du tør Rasmus, for du ved det får en ende.’ … Politiet dukkede op… men de fortsatte med at ville trænge folkene fra Stram Kurs op i et hjørne, så de ikke kunne dele deres foldere ud. Rasmus Paludan spurgte politiet, hvorfor de ikke gjorde noget. En af politibetjentene svarede, at når man holdt demonstration, måtte man være parat til mod-ytringer. Rasmus Paludan fortalte betjenten, at dette ikke var en demonstration, men et politisk parti, der stille og roligt uddelte deres valgfoldere og at det var ren gadeuorden og forstyrrelse af den offentlige ro og orden, det de autonome lavede.” (Stop Islamiseringen af Danmark, 10. oktober 2017)

“Jeg og andre fra Stram Kurs og Stram Kurs Ungdom blev omringet af 20 autonome, da vi delte materiale ud på Nørreport st. fredag i sidste uge. Politiet måtte også komme…” (Rasmus Paludan, 13. oktober 2017)



27. september 2017

Henrik Dahl: Ingen problematiserer venstreorienterede Die Linke, selvom de vil ‘afskaffe demokratiet’

Alternative für Deutschland fik 12,6 procent ved søndagens valg, og den slags er altid interessant at botanisere i. Partiet var allerede før valget splittet, og formand Frauke Petry har nu forladt partiet. Hendes venstreorienterede linje (som sås i i Pegida) lod sig ikke forene med de nationalkonservative i partiet. Analyser fortæller, at AfD fik mobiliseret 1,2 mio. sofavælgere, og at hver anden af de øvrige stemmer kom fra venstrefløjspartier, herunder hele 400.000 fra Die Linke (tidl. Sozialistische Einheitspartei Deutschlands). Fædrelandskærlighed er før-politisk.

Henrik Dahl har et par borgerlige ord om Enhedslisten-pendanten Die Linke i BT – Henrik Dahl: I sviner altid højrefløjen, men én ting snakker vi slet ikke om.

“Der er blevet sagt forfærdede ting om, at højrepartiet AfD fik et godt valg i søndags i Tyskland. Hvad, jeg mangler, er tilsvarende ord om, at det venstreorienterede parti Die Linke fik hver tiende stemme.

Partiet er en direkte efterkommer af SED – partiet der opretholdt diktaturet i DDR – og repræsenteres i forbundsdagen blandt andet af STASI-angiveren Gregor Gysi.

… af årsager jeg ikke forstår, er det i den danske offentlighed kun sjældent oprørende, når der på venstrefløjen flirtes med nedlæggelse af den liberale samfundsorden og politiske indrømmelser til statens fjender. Det undrer mig, eftersom det altid – og med rette – kritiseres, hvis nogen på den yderste højrefløj lufter tilsvarende tanker.

At ville afskaffe demokratiet og at ville give indrømmelser til fjender af staten må dog være lige slemt, om det skyldes en venstreorienteret eller en højreorienteret ideologi. Det vil jeg i hvert fald mene.”

(Uriasposten om Gregor Gysi, 2015)

Oploadet Kl. 16:15 af Kim Møller — Direkte link15 kommentarer


25. september 2017

Professor: Venstrefløjens Trump-bashende mobilisering er ‘absolut bedre’ end det alternative højres

Sine Nørholm Just er lige blevet professor i ’strategisk kommunikation’ på RUC, og som sådan er der ingen ideologiske overraskelser. Herunder analyserer hun forskelle og ligheder mellem ‘Women’s March’, der demonstrerede i Washington mod Donald Trump, og Alt-Rights demonstration i Charlottesville, Virginia.

De er begge opstået i internettets folkedyb, og er begge i følelsernes vold, men objektivt er de sidste bedre, fordi deres organiseringsform er mere demokratisk. Man bliver ikke professor på RUC uden at have læst hjernen væk, men selv en teenagesløv gymnasieelev vil jo nok tænke: Hvorfor ikke sammenligne Alt-Right’erne med den oplagte modpol, de sortklædte Antifa-grupperinger? Måske fordi det ville ødelægge konklusionen.

(Women’s March, Washington – Antifa-moddemo, Charlottesville)

Sine Nørholm Just folder sig ud i Politiken – Nytiltrådt professor: Det yderste højre og venstre er fælles om følelsernes vold.

“Spørgsmålet er så, om målet helliger midlet? Er det kun relativt til det ideologiske indhold, at vi kan rose et initiativ og erklære os uenige med et andet? Eller er der trods alt også forskelle på de to organiseringsformer, som gør den ene absolut bedre end den anden?

Lad os først se nærmere på lighederne. De nye højre- og venstrefløjsorganiseringer deler det grundlæggende træk, at de ser sig selv som den udsatte gruppe overfor en dominerende anden, som konkret skal overkommes for derved at muliggøre et diffust defineret alternativ.

Som nævnt blev Women’s March organiseret som en støttedemonstration for social retfærdighed i bred forstand, men modstand mod en ydre fjende var det konkrete samlingspunkt…

På samme måde er det alternative højre i alt væsentligt defineret ud fra sin modstand mod politisk korrekthed, selvhøjtidelig moraliseren og overdreven lighedstænkning. Alt det, som progressive bevægelser, f.eks. Women’s March, i højrefløjens optik står for. …

Her når vi frem til spørgsmålet: Når nu begge fløje organiserer sig omkring følelsesladede tegn, det være sig pussyhatte eller borgerkrigsstatuer, er der så slet ikke noget, som skiller det alternative højres og den nye venstrefløjs organiseringsformer fra hinanden?

Jo, for hvor højrefløjens tegn cirkulerer i stadigt mere negative og ekskluderende spiraler, så forsøger de nye venstrefløjsbevægelser, her eksemplificeret ved Women’s March, at holde sin cirkulation åben for omverdenens følelser.

Denne forskel betyder, at vurderingen af de to bevægelser ikke står og falder med dommerens egen politiske smag, men i stedet kan basere sig på et grundlæggende princip for demokratisk organisering: idealet om det åbne samfund.

Og i den optik er den organisering, som i øjeblikket vinder frem på venstrefløjen, absolut bedre end den, der karakteriserer det alternative højre.”



15. september 2017

Københavns Kommune kræver ikke Enhedslisten-klistermærker fjernet: Falder inden for graffitiordning

I sidste uge gav en kommunalchef i Århus abortmodstandere et ultimatum, enten fjerner de deres klistermærker indenfor 48 timer, eller også fjerner kommunen dem for organisationens regning. Meget apropos, så har TV2 Lorry historien om, at Enhedslisten & ungdomsforgreningen Socialistisk Ungdomsfront har opsat klistermærker rundt omkring i København. Teknik- og Kulturforvaltningen (ledet af Enhedslistens Morten Kabell) oplyser her, at klistermærker i bybilledet ‘falder inden for kommunens graffitiordning’ med et privat firma, og fjernelse af de pågældende klistermærker således ikke medfører ekstraudgifter.

Fra TV2 Lorry – LA beskylder Enhedslisten for at begå hærværk.

“Flere steder rundt om i København kan man i disse dage spotte farverige klistermærker med en række forskellige slogans.

Liberal Alliances medlem af Borgerrepræsentationen, Heidi Wang, kalder på Facebook opsætningen af klistermærkerne for hærværk og kæder dem sammen med Enhedslisten, som ifølge Heidi Wang har ‘tabt’ dem.

TV2 Lorry har undersøgt sagen nærmere og kan afsløre, at klistermærkerne stammer fra organisationen Socialistisk Ungdomsfront (SUF), som har sit hovedsæde i København.”

(Dronning Louises bro, Nørrebro, København, 12. september 2017; Foto: Facebook, udsnit)

“Enhedslisten København har ikke været ude at sætte klistermærker op. Jeg ved ikke, hvem der har sat dem op, men jeg ved at vi altid siger til vores aktivister, at de selvfølgelig skal sættes op lovligt.” (Ninna Hedeager Olsen, Enhedslisten)

Oploadet Kl. 12:13 af Kim Møller — Direkte link17 kommentarer


7. september 2017

Mikael Rothsteins voksne søn antaster Vermund: “Skrid væk fra Nørrebro. Der er ikke plads til dig her”

Torsdag den 24. august var Pernille Vermund og Mette Thiesen fra Nye Borgerlige, taget til Nørrebro for at optage billeder til en kommende reklamefilm. Da taler med flere indvandrere ved Den Sorte Plads, men bliver så opdaget af en fyr, der sidder på en nærliggende øko-café. Først pifter han, dernæst løber han over til forsamlingen, og konfronterer Pernille Vermund, blandt andet med ordene: “Skrid væk fra Nørrebro. Der er ikke plads til dig her”.

Der opstår en truende stemning, og manden opildner en gruppe unge indvandrere, der afslutningsvis spytter og sparker til Nye Borgerliges bil. Videoen kan ses online, og flere i optog i øvrigt konfrontationen med mobiltelefoner. En klassisk Nørrebro-seance, hvor der er plads til alle, hvis blot de mener det samme som lokale venstreradikale.

Den aggressive venstreorienterede mand er identisk med Anton Rothstein-Christensen, søn af religionshistorikeren Mikael Rothstein, og bror til P1-værten Emil Rothstein-Christensen. Han er tidligere punker, og var en af de mange autonome der gik på gaden i forbindelse med Ungdomshusets rydning for mere end ti år siden.

Herunder lidt fra en solid gennemgang af forløbet hos Berlingske, der inkluderer et interview med Anton Rothstein-Christensen – Det skete der, da Pernille Vermund tog til Nørrebro og endte i et ophedet skænderi.

“Er det ikke problematisk, at man – uanset politisk ståsted – ikke kan tage til Nørrebro uden, at der kommer en situation ud af det?

Jeg kan godt se, hvad du mener. Men jeg synes også, at når man er politiker og en offentlig person, skal man regne med, at man kan blive konfronteret med sin politik. Det er del af det at være politiker. Det har altid ligget i mig, at det er en borgers ret at kunne tage diskussioner med politikere. Jeg siger ikke, at man skal chikanere politikere, men deres arbejde fordrer, at de er klar til at diskutere deres politik.’

Og du vil ikke kalde det chikane, men mere en diskussion?

‘Det var ikke chikane. Hvis jeg havde taget batterierne ud af deres diktafoner, havde det måske været chikane. Det her var en ikke-fysisk, verbal diskussion. Det tætteste vi kommer på chikane i denne sag, var et drilsk pift.'”

(Mette Thiesen og Pernille Vermund opdager at noget er under opsejling)

(Eks-punkeren Anton Rothstein-Christensen, der kom løbende fra lokal øko-café)

“Alt var fred og fordragelighed… indtil den her mand – jeg vil tro han er venstreorienteret – han lød sådan, kommer løbende henimod os, og råber af os. Det sætter jo ligesom stemningen. Jeg prøver så, at sige ‘ro på’, og med hånden sådan, tag det nu stille og roligt, lad os snakke sammen. Det er jo et voksent menneske, og vi lever jo i et demokratisk land. Men derfra røg stemningen…” (Pernille Vermund i Radio24syv, 28. august 2017)

“Nå, okay. Gode gamle Anton Christensen sagde rent faktisk noget lidt grimt til Pernille Vermund. Jeg ville sgu også føle mig truet hvis jeg fik at vide at der ikke var plads til mig. Men hvis det er dén udtalelse, som jeg i øvrigt havde glemt alt om, der får hende til at konkludere at Nørrebro er tabt, er jeg ikke sikker på hvor god hendes dømmekraft er.” (Anton Rothstein på Facebook, 30. august 2017)

“Det var religionshistorikeren Mikael Rothstein, der onsdag aften diskuterede konflikten om Ungdomshuset med demokratiforskeren Henrik Stampe Lund… Rothstein var til stede som såvel antropologisk fagmand som far til 17-årige Anton, der i tre år har brugt Ungdomshuset.” (Dagbladet Information, 9. marts 2007)



30. august 2017

SJW-historiker mod sydstatsmonumenter: “… der er modfortællinger, som kan være mere legitime”

Jeg har tidligere bragt lidt fra Christian Egander Skovs fine indlæg om ‘ideologisk racehygiejne’, som man næsten skal tilhøre ‘Social Justice Warrior’-segmentet, for ikke at se fornuften i. Historiker Steven L.B. Jensen fra Institut for Menneskerettigheder er tydeligvis en sådan. Her lidt fra hans skingre, men meget afslørende kommentar i Kristeligt Dagblad – Erindringskultur som voldsapologi: Om historiske monumenter i Sydstaterne.

“Christian Egander Skov ønsker at levere et nuanceret syn på emnet, men ender med et stærkt tendentiøst indlæg, som forvansker både den aktuelle debat og USA’s historie. …

Et af historiefagets hyppigt anvendte citater stammer fra sydstatsforfatteren William Faulkner og lyder: ‘Historien er ikke ovre. Den er ikke engang fortid endnu.’ Mange steder i Sydstaterne lever folk med en akut bevidsthed om fortidens synder. Det er blevet anbefalet, at der skulle laves et museum over slaveriet i USA. Et museum handler netop ikke om at glemme Sydstaternes fortid, men om at præsentere dens grumme sandhed på en faglig forsvarlig måde. …

Erindringskultur er nemlig ikke en endimensionel ting, der er modfortællinger, som kan være mere legitime, fordi de faktisk vedgår sig principper om retsstaten, demokrati, forfatningens rettigheder og værdier. … Forfatterens mistænkeliggørende retorik er upassende. Det bliver dog værre og ender med, hvad der vel bedst kan betegnes som historieforvanskning, når Skov forklarer: ‘For nedtagningen af monumenterne kan også opfattes som et udslag om en ideologisk historiehygiejne, hvor man med udgangspunkt i nutidens idealer og moralske forestillinger vil udgrænse en fortid, der ikke formåede at honorere vores krav til den.’

‘De aktuelle forsøg på at gøre op med slaveriet og racismen i USA handler altså ikke ‘om nutidens idealer og moralske forestillinger’. Der er tale om en kamp, som har en lang historie i USA, og om idealer, som har eksisteret fra USA blev en selvstændig nation. Der var folk på tværs af Sydstaterne som kæmpede mod slaveriet – især afroamerikanere. …

Det er en mærkelig konservatisme, som ikke kan se det, og som finder det passende at agere apologet for nogle holdninger og en brutalitet, som ikke kan forsvares. Men lige netop denne blindhed er jo et af den amerikanske konversatismes væsentligste problemer, så endimensionaliteten i Christian Egander Skovs artikel har måske sine grunde.”

(Anholdte diversitetsforkæmpere under moddemo mod ‘March Against Marxism’, 2017; Foto: Daily Wire)


Özlem Cekic var i løbende dialog med venstreekstreme Redox, ‘inden hun mødes med højreradikale’

Under normale omstændigheder ville jeg købe e-bogen og bringe citatet ordret med sidetal, men her gør jeg altså en bekvem undtagelse. Fra Søren K. Villemoes’ anmeldelse af hendes nye bog i Weekendavisen – Godhedens banalitet (ikke online).

“Personligt har jeg ofte fundet hende selviscenesættende og ude af stand til at tale om problemer med indvandringen. Men i bogen viser hun andre sider. Hun erkender blandt andet, at hun har ageret forsvarsadvokat for danske muslimer. En rolle hun i dag lægger afstand til… Hun fortryder at have set ned på dem, der hidsede sig op over, at juletræet forsvandt i Kokkedal, eller at frikadellerne forsvandt fra børnehaven. I dag kan hun se, at disse menneskers behov for identitet og anerkendelse er lige så vigtigt som danske muslimers behov for samme. Ja, det er endnu en banal erkendelse. Men det er stadig galakser længere, end de fleste når at tænke.

… Der er dog også blinde vinkler. Der er en gruppe, hun sjovt nok helt overser: den ekstreme venstrefløj. Özlem Cekic synes slet ikke at vide, at den findes, at den også avler had, vold og intolerance. Hendes blinde vinkel er endda så markant, at hun i bogen åbent skriver om at være i løbende dialog med researchkollektivet Redox, inden hun mødes med højreradikale. Det er pinagtigt ironisk. Redox er berømte og berygtede for deres nære omgang med de voldelige dele af den yderste venstrefløj og deres ulovlige overvågning og registrering af politiske modstandere.

Hvis hun er i tvivl om, hvor hun burde få sin næste kop varm dialogkaffe, er de det oplagte bud.”

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper