15. april 2014

Tidligere autonom konfronterede betjente, og slap dårligt fra det: “… vil nu lægge sag an for politivold”

Når en politimand vælter en kørestol med en handikappet mand, er det ‘gefundenes Fressen’ for medierne, men sagen er relativt udramatisk. Den handikappede vælger at konfrontere politiet, der opstår håndgemæng, og selvom der muligvis foreligger en uhensigtsmæssig optrapning fra betjentens side, så er det ikke politivold. Det ligner nærmere en overtrædelse ordensbekendtgørelsen.

Det er værd at nævne, at Jesper Bertelsen har været fast gæst i Ungdomshuset siden teenageårene, og tilbage i 2001 tog med Antifascistisk Aktion til Gøteborg for at demonstrere under EU-topmødet. Sammen med seks andre danskere blev han anholdt for at have kastet med brosten, og fik seks måneders fængsel for deltagelse i gadeoptøjer. På anholdelsestidspunktet var han maskeret, og i besiddelse af en skruetrækker (bruges til at lirke brosten op med). Han har deltaget i flere internationale demonstrationer, og den omtalte faldulykke der gjorde ham lam skete på Ungdomshusets tag, halvandet år før rydningen.

Fra Politiken – Jesper er lam i benene: Det var ydmygende, at betjenten væltede mig.

“Jesper Bertelsen følte sig groft ydmyget af den politibetjent, der væltede ham ud af hans kørestol og efterlod ham liggende på brostenene på Blågårds Plads. Det fortæller den 32-årige mand i et interview med Politiken om den episode, der udspillede sig på indre Nørrebro i København ved midnatstid natten mellem torsdag og fredag i sidste uge. Jesper Bertelsen, der har været lam fra livet og ned siden en faldulykke for otte år siden, råbte fra sin kørestol en række ukvemsord efter politiet, der havde anholdt hans ven. …

Jesper Bertelsen fortæller, at han i torsdags spillede billard – skomager – med en kammerat på værtshuset Dilligencen i Korsgade tæt ved Blågårds Plads. De fik nogle øl, og omkring midnat forlod de værtshuset og bevægede sig ad Blågårdsgade op mod Blågårds Plads, som de skulle forbi for at komme hjem. …

Jeg har ikke de bedste erfaringer med politiet. Der ligger noget gammelt nag. Så der røg lige en langefinger i vejret i retning af polltibilen. Jeg gav dem en fuckfinger. …’, fortæller Jesper Bertelsen. …

Jesper Bertelsen fortæller, at han råbte af politiet, fordi han mente, at betjentene overreagerede ved at anholde en mand for en fuckfinger. Oven i købet var det Jesper Bertelsen og ikke hans ven, der havde givet politibilen langemanden. Han erkender at have råbt en del grimme ting efter betjentene, hvilket videoen også dokumenterer. Han kaldte dem ‘tumper’ og ‘fucking lortestrømere’ i ‘jeres forpulede dumme uniform’.

‘Så kom den ene betjent gående hen imod mig og skubbede mig ud af stolen og ned på jorden. Jeg greb fat i hans jakke eller trøje, da jeg faldt, for at undgå at falde hårdt ned’, fortæller Jesper Bertelsen. …

Han har taget kontakt til en advokat og vil lægge sag an for politivold.

(Jesper Bertelsen og betjent i håndgemæng; Politiken TV)

“Det er Blågårds Plads. Der er set værre ting end en mand, der giver politiet en fuckfinger. Betjente i det område skal kunne håndtere den slags i stedet for at overreagere på den måde.” (Jesper Bertelsen)

Oploadet Kl. 05:59 af Kim Møller — Direkte link50 kommentarer


14. april 2014

Perifær højreradikal skiftede side, og fik ekspertkasket – Højtstående imam blev demokrat, og foragtet

Sidste år skrev Eva Agnete Selsing, at de danske medier stort set aldrig bedriver kritik fra højre. Socialisterne kritiseres for ikke at være venstreorienterede nok, men borgerlige kritiseres aldrig for ikke at være tilstrækkelig højreorienterede. Det er nemt at finde eksempler. Herunder en sammenligning af mediernes modtagelse af Charlotte Johannsens ‘Forklædt som nazist’ (2010) og Ahmed Akkaris ‘Mit farvel til islamismen’ (2014). Medierne var ukritiske i forhold til det venstreradikale mediestunt, men omvendt, yderst kritiske og motivforskende i forhold til Ahmed Akarri, der har fået dødstrusler, og de næste mange år må leve skjult.

(Charlotte Johannsens bog, oktober 2010 – Ahmed Akkaris bog, april 2014)

Charlotte Johannsen & Forklædt som nazist (2010)

Tilbage i 2010 blev Charlotte Johannsen landskendt for bogen ‘Forklædt som nazist’, hvor hun med udgangspunkt i egne erfaringer beskrev det højreradikale miljø i Århus. Bogen kom få måneder efter PET’s razzia mod venstreradikale Redox, og var tydeligvis et forsøg på at tale nazismen op, vinde fløjkampen i medierne, sekunderet af venstreradikale kredse. Det er siden bekræftet fra flere sider.

Charlotte Johannsen var aldrig rigtig en del af White Pride, blot ven med enkeltpersoner i kredsen i nogle måneder, og selvom hun i bogen beskriver flere voldelige episoder, så kan intet efterprøves. I de tilfælde hvor sagen konkret kan genfindes, er den væsensforskellig fra hendes udlægning. Blandt de mange anekdotiske afsløringer er blandt andet det, at en række højreorienterede teenagere sang om navngiven venstreradikal ved et privat selskab.

Selvom alle alarmklokker i journalistisk henseende burde ringe, så fik den fuld skrue i medierne. Hun var nu pludselig ekspert i højreradikalisme, fik taletid i TV-avisen, og længere interviews i de fleste større danske dagblade. Danmark havde tilsyneladende et kæmpeproblem med voldelige nazister.

Hun flyttede til Sverige, blev et etableret navn i et venstreradikalt miljø med flere militante grupperinger, der blandt andet plejer omgang med den danske AFA-leder A.R., som selv interviewede hende i bogprojektets tidlige fase, nogle år tidligere. Ingen overraskelser her.

Ahmed Akkari & Min afsked med islamismen (2014)

Ahmed Akkaris biografi udkom i sidste uge, og den giver et detaljeret portræt af en af islams mest centrale skikkelser i Danmark. Som talsmand for 27 islamiske organisationer, var han med til at skabe det nogen betegner som efterkrigstidens største krise i Danmark. Bogen er journalistisk behandlet, og spækket med oplysninger, der siden er blevet bekræftet fra anden side.

Blandt bogens afsløringer er alt fra svindel med offentlige midler, parallelt retsvæsen i muslimske ghettoer til konkrete møder med alt fra SF’ere, radikale og talsmænd for islamiske terrororganisationer. Afsløringer der giver et helt nyt syn på Mohammedsagen.

Med denne på mange måder enestående bog, skulle man tro Ahmed Akkari (i lighed med Charlotte Johannsen), nu kunne bruges af medierne som ekspert i islamisme. Det er på ingen måde sket, tværtimod. De samme medier der hyldede Charlotte Johannsen, udtrykker nu åbenlys foragt for Ahmed Akkari.

(Charlotte Johansen som ekspert i TV-avisen, 24. oktober 2010; Uriasposten: I, II)

Herunder en række reaktioner, der understreger det forhold, at de danske medier ser verden i et kulturelt perspektiv. Gøder man jorden for multikultur, så er man per definition troværdig. Fortryder man som Akkari sin kamp mod Danmark, så skaber man fordomme om muslimer, og er hermed utroværdig. Man græmmes.

Er medierne med til at stigmatisere en hel gruppe mennesker på grund af en mands ord…” (Presselogen, TV2 News)

“Jeg har ikke set, hvad der står i bogen, og jeg agter heller ikke at kommentere på den. Jeg tvivler på, at han nu giver den fulde sandhed… Jeg har på ingen måder tænkt mig at sige undskyld eller kommentere på bogen.” (Uffe Ellemann-Jensen, Venstre; BT, 5. april 2014)

“Og selv om den ikke føjer så meget nyt til det, vi allerede ved om de islamistiske miljøer i Danmark…” (Lars Erslev Andersen, forsker; Politiken, 8. april 2014)

“Jeg synes det er ærgeligt for de andre, som nu bliver klassificeret i forhold til Akkaris bekendelse, han kørte et dobbeltspil… Han er ikke den første, og han bliver ikke den sidste i min tilværelse der skuffer mig. … I modsætning til de mange andre agtværdige imamer, som jeg taler om, som han nu har trukket med ned i sølet, som nu igen bliver gjort til genstand for de her kollektive fordomme, som jo er svære at hamle op med. Dem skylder han en undskyldning. … det er meget ærgeligt, at Akkari nu får så meget airtime, fordi han spiller lige ind i nogle grupperingers fordomme “ (Hans Jørgen Bonnichsen, tidligere PET-chef; Rushys roulette, Radio24syv, 9. april 2014)

“… med Akkaris omvendelse er alle de, der med et slet skjult anstrøg af islamofobi gik til angreb på stort set alle muslimer, blevet frikendt. … Man må forholde sig kritisk til det, han siger, og det, han skriver. Men begrebet ’kritisk journalistik’ gradbøjes – og når lemmingeeffekten sætter ind, bliver påstande eller bare synspunkter til endegyldige sandheder. Herunder Akkaris. Optikken ændres. Måske bliver billedet skarpere, måske bliver det bare fordrejet.” (Lasse Jensen; Information, 9. april 2014)

“Politiken spørger: Kan vi tilgive Ahmed Akkari? (Politiken Kultur, 11. april 2014)

“Her er et selvværd med tendens til megalomani. Eller: Her er en mand på jagt efter en alternativ identitet afpasset til en normaldansk tilværelse – eller helt kort: Her har vi en jobsøgende person.” (Lassen Jensen; Information, 11. april 2014)

Jeg mener Akkari også skylder muslimerne en undskyldning. (Özlem Cekic, SF; Facebook, 14. april 2014)



11. april 2014

Den nye mediestøttelov gav 214.000 kroner til Antifascistisk Aktions journalistiske samarbejdspartner

Kulturstyrelsen har netop uddelt 370 mio. kroner i ‘redaktionel produktionsstøtte’ til medier efter den nye mediestøttelov, der i modsætning til tidligere, nu også giver mulighed for at understøtte netmedier. Flere af de store dagblade har i lighed med tidligere fået to-cifrede millionbeløb, men der er også 1,6 mio. kroner til Dagbladet Arbejderen, officielt organ for Kommunistisk Parti. Nye på listen er netmedier såsom det LO-ejede Avisen.dk, der modtager 1,6 mio., samt den venstreradikale netportal Modkraft.dk, der modtager 214.453,40 skattekroner. Det sidste er nok så interessant.

Modkraft blev stiftet af Mikkel Skov Petersen tilbage i 2000, men ejerskabet overgik samme år til Mediesyndikatet Monsun, som han selv havde grundlagt med tidligere kolleger fra Socialisten Weekend. Den ene var den daværende leder af Antifascistisk Aktion, kommunisten Martin Lindblom, der fra 2004 frem til sin død i vinteren 2009 var redaktør for portalen.

Blandt emnerne AFA-lederen behandlede journalistisk på Modkraft.dk, var blandt andet ‘antifascisme’ og AFA’s militante aktioner. Fra 2007 til 2010 blev Lindblom dog ofte sekunderet af A.J., der siden 2005 havde været en del af Antifascistisk Aktion, og primus motor i dannelsen af Researchkollektivet Redox. Han skiftede senere navn til A.R., og i forbindelsen med den igangværende AFA/Redox-retsag om politisk vold og hacking mod kom det frem, at han efter Lindbloms død, ifølge politiet nu den jouranliststuderende, nu den ubestridte leder af den AFA og Redox. Sagen er uafsluttet, derfor blot initialer.

(Modkraft-skribent og AFA-leder A.J./A.R. dirigerer tropperne, Århus, 2008)

Som det fremgår af ovenstående, så har Modkraft i årevis samarbejdet med erklærede militante AFA, og må på mange måder ses som talerør for samme. Intet indikerer, at forholdet til militante kredse er afsluttet. Den nuværende redaktør Rune Eltard-Sørensen er dømt for overfald på to borgerlige politikere, og blandt de mest læste blogs på Modkraft.dk, er den der skrives af den sytten gange anholdte Erik Storrud. En revolutionær gadekriger der fornyligt offentliggjorde en mindre afhandling om valget af slagvåben i den ‘antifascistiske’ kamp mod politiske fjender. Herunder må medregnes politibetjente.

Uanset hvordan man vender og drejer det, må man konstatere at man som skatteyder er med til at finansiere den yderste venstrefløjs aktiviteter. Herunder politisk vold i et ikke nærmere bestemt omfang.

Oploadet Kl. 15:35 af Kim Møller — Direkte link21 kommentarer


5. april 2014

Berlingske-blogger Dorte Toft bifalder Robert Aschbergs tv-kampagne mod multikulturens modstandere

Berlingske-bloggeren Dorte Toft gjorde et solidt journalistisk arbejde i forbindelse med Stein Bagger-sagen, men som de fleste journalister er hun ‘attituderelativist’ og blind på venstre øje. Herunder lidt fra et indlæg hvor hun forherliger Robert Aschbergs kampagne, der sammenblander apolitisk troll-chikane, ulovlige trusler og blog-kommentarer fra EXPO-grundlæggerens politiske modstandere, dem han kalder ‘nethadere’.

Først forfølger militante venstreradikale enhver der står frem som modstandere af kædeindvandring og multikultur. Når så den gennemsnitlige svensker vælger at kommentere anonymt på undergrundsmedier, lancerer venstreekstremist tv-serie, hvor han konfronterer de anonyme. Det overordnede mål er tydeligvis, at skabe frygt blandt multikulturens kritikere, så de syv socialdemokratier kan fortsætte strækmarchen mod den multikulturelle utopi. Fra Bizzen-blog – Tv-kanal indleder troll-jagt; konfronterer ‘nethaderne’.

“‘Tiden er forbi, hvor man uden konsekvenser kan sprede had på nettet’. Sådan lød beskeden, da den svenske tv-kanal TV3 udsendt pressemeddelelse om et kommende program ved navn ‘Trolljägarna’, der sendes første gang den 1. april.

Som titlen siger, er det en jagt på de såkaldte trolls på nettet, men det af den type, der spreder had og ofte under anonymitetens kappe. … I spidsen for troll-jagten står en meget kendt, prisbelønnet tv-personlighed, Robert Aschberg. Han er hadet af højreekstremister

Achberg selv er så vant til at blive angrebet, at han betegner sig som ‘lutret’, og har man en offentlig kendt position må man kunne tåle lidt mere, mener han. Men grænser overskrides, og nethaderne angriber også almindelige mennesker. …

Målet? Robert Aschberg har ikke forhåbninger om at kunne standse uvæsenet, men om skabe lidt mere opmærksomhed og måske eftertanke ud fra risikoen for afsløring. Han fortæller, at der er trolls, der allerede har lukket deres profiler – som er ophørt med angrebene – som følge af programmet. …

Et øjeblik… Jeg hører i min øresnegl, at det bare er så typisk svensk. At et svensk tv-program vil hæmme ytringsfriheden, at svenskerne bare ikke tåler åben snak om problemerne, at de ingen humoristisk sans har, at man er så helvedes politiske korrekte også ud i det antiracistiske. Og Aschberg – han er sgu da bare venstremilitant. Her i Danmark er der heldigvis højt til loftet.

Ja, ja, kære venner, og ignorerer man blot trolls, går de væk af sig selv, og der kommer to torsdage i en uge.”

(Trolljägarna, 1/1, 1. april 2014; TV3play, Dreamfilm)

Oploadet Kl. 12:27 af Kim Møller — Direkte link16 kommentarer


4. april 2014

Historiker Dan H. Andersen: Kommunisme og nazisme minder om hinanden – er ‘lige umenneskelige’

Ikke alle historikere er håbløse. Fra Kristeligt Dagblad – Kommunisme regnes ikke for belastende (kræver login).

“Historikeren Dan H. Andersen er en kender af nationalsocialismen… Selvom han således fagligt har kigget ned i nazismens afgrund af diaboli, mener han ikke, at den ene totalitære ideologi har noget at lade den anden høre. …

Det undrer mig… at vi i København kan have en Café Castro og en Aksel Larsens Plads. Det er stadig nogenlunde accepteret, at være gammel kommunist, mens forbindelse til nazismen jo er komplet socialt ødelæggende.‘ ‘Københavns universitet har haft to betonkommunister som rektorer, Mogens Fog og Erik Skinhøj, hvad der stadig ikke regnes for stødende.

Olaf Olsen, rigsantikvar og redaktør af den mest indflydelsesrige nye danmarkshistorie, Gyldendal og Politikens, viste sig at have udfærdiget lister over klassefjender blandt kolleger til Moskva, da han var studerende. Man kunne så overveje, om det var til almindelig information, til interneringslejre eller til noget værre. Det gav ingen stor skandale, da det kom frem, næsten som var det en mindre ungdomsforvildelse.’

Dan H. Andersen mener, at kommunismen og nazismen ikke blot er lige umenneskelige, men at de to ideologier i det hele taget minder om hinanden.

‘Begge er de sekulære religioner, begge ser de frem til en apokalypse efterfulgt af tusindårsriget eller arbejderparadiset, begge satsede de på udryddelse af klassefjender eller urene racer og slog derfor et svimlende antal mennesker ihjel.’ …

Nazismen fremstår som ondskaben inkarneret?’ Naturligvis var den ond, men den er også et sammensurium af alt muligt. En kæmpe rodebutik. Den blander en bunke elementer fra europæisk kultur: oprør mod bylivets fremmedgørelse, kritik af kapitalisme og meningsløsheden i den moderne tilværelse, raceidéer – som jo var vidt udbredte før Hitler – vitalisme og det okkulte. Som hippierne og New Age-folkene meget senere skulle gøre det, dyrkede mange nazister ånden i jorden, ånden i træerne, tempelriddere, Tibet, vegetarisk kost, helse og så videre.’”



26. marts 2014

Skævvredet dækning af politisk ekstremisme i MSM: Holmsted Larsen, Karpantschof og Åsne Seierstad

Intet emne dækkes så skævt i medierne, som politisk ekstremisme. Når højreradikale, nationalister, eller nationalsocialister angribes af militante venstreradikale på åben gade i Malmø, kalder medierne forsvaret for nazistisk vold, og lader venstreradikale tale nazi-problemet op. Herunder et par klassiske eksempler med René Karpantschof, Chris Holmsted Larsen og en mere journalistisk analyse fra norske Åsne Seierstad.

Fra DR Online – Ekspert: Svensk nazi-uro kan brede sig til Danmark (13. marts 2014).

“Hændelsen er meget bekymrende, mener Chris Holmsted Larsen, der forsker i politisk ekstremisme på RUC.

- Det her sammenstød giver grund til eftertanke. For de her netværk lader sig ikke begrænse af nationale grænser. Det, der foregår i Sverige kan lynhurtigt foregå i Danmark, siger Chris Holmsted Larsen. …

- Der har været en optrapning af konflikten mellem den ekstreme højrefløj og venstrefløj i Sverige. Især har højrefløjen har oprustet, og det har resulteret i flere voldelige sammenstød, fortæller Chris Holmsted Larsen.”

Fra Radio24syv – Globus (16. marts 2014).

René Karpantschof, sociolog: Det er sådan set en del af en noget større konflikt, også på et internationalt niveau. Fordi vi ser jo i de her år en ny fremgang for højrebevægelsen i Europa, for højrenationale partier, som Dansk Folkeparti, i hele Europa der har den her form for højrenationalisme fremgang, og i yderkanten af den fremgang finder vi så mindre, og mere radikale og militante grupper, såsom Svenskernes Parti, der i øvrigt var erklærede nazister, som hed noget andet, men som i dag også mener de er et højrenationalt parti, der har taget afstand fra nazismen.

Louise Windfeld-Høeberg, Radio24syv: … hvor meget adskiller det højreradikale miljø i Sverige, fra det vi kender i Danmark?

René Karpantschof: Sådan kvantitativt, sådan i hovedtræk, så adskiller de sig ikke, de er den samme type strømning. Svenskernes Parti har et søsterparti i Danmark der hedder Danskernes Parti… de her grupper ikke bare ligner hinanden, de samarbejder også henover sundet, men det svenske højrenationale miljø og militante grupper på højrefløjen derovre, er og har i årtier været og er meget større og stærkere end vi ser i Danmark.

Louise Windfeld-Høeberg: Nu bor jeg selv på Nørrebro, og der sker det ofte, at når der er lokale arrangementer, så dukker der nogle nynazister op, det er ofte ganske få, og er ret provokerende, de får altså rigtig mange tæsk af de venstreradikale på Nørrebro, så det går vel begge veje, det er vel bege yderfløje. Hvordan ser det ud med det vensteradikale miljø.

René Karpantschof: [overrasket] Ja øh, de er i Sverige, ligesom herhjemme, så er der også en militant del af venstrefløjen, og der er grupper i den antiracistiske bevægelse, der bruger vold for at forhindre de højrenationales politiske fremgang, og det kommer til udtryk ved at man forsøger at blokere nazister eller højrenationales marcher, eller forsøger at forhindre dem i at holder møder, også når det gælder større partier såsom Sverigedemokraterne, som jo er Dansk Folkepartis søsterparti. Så du har helt ret i, at der udgår vold fra begge fløje, men man må nok sige, at på højrefløjen der har volden, sådan helt overordnet, et mønster i det, det er, at den lige er en tand mere brutal, man bruger oftere knive…

Meget bedre bliver det ikke, når man ser på journalistikken. Norske Åsne Seierstad har netop udgivet en bog om Anders Breivik, og var derfor gæst i gårsdagens Deadline på DR2. Hun har nogle interessante psykologiske betragtninger, men vælger sidst i interviewet alligevel den belejlige konklusion. At Breivik var en integreret del af en højreekstrem strømning, ideologisk ond, og en radikal type man kun ser på højrefløjen.

(Åsne Seierstad i Deadline, 25. marts 2014: Er Breivik en af os?)

MSM-analyse i punktform.

- Når venstreradikale angriber højreradikale, er det en optrapning hos sidstnævnte.
- Når venstreradikale chikanerer højreradikale, er det ikke udtryk for noget organiseret.
- Omvendt er Anders Behring Breivik en del af en strømning, der inkluderer Dansk Folkeparti.



24. marts 2014

Expressen & voldelige anti-demokrater hængte højredebattører ud, fejrede journalistpris med champagne

Ligesom Mrutyuanjai Mishra kortvarig fik stjernestatus i de svenske medier, trods en verserende voldtægtssag, så blev den tidligere nationalsocialist Kim Frederiksson ligeledes mediedarling, efter han allierede sig med Redox-pendanten Researchgruppen, det tidligere AFA Dokumentation. Fra Fria tider, der har detaljer om Kim Frederikssons voldelige fortid, herunder nyere eksempler – “Du har 30 sekunder på dig att säga adjö till din dotter” – möt Kim, 32, som är Expressens nya expert på rasism”.

“I slutet av juli 2012 dömdes Fredriksson för misshandel och olaga hot riktat mot en ny sambo. Även denna gång skedde misshandeln inför ett barn. … Hon försökte ta dottern och fly från lägenheten, men stoppades av Fredriksson, som skallade henne, drog henne i håret och matade slag och sparkar över henne inne i barnkammaren där flickan låg i sin säng. Fredriksson förklarade också att han skulle döda henne. …

Vid tidpunkten för den senare kvinnomisshandeln var Kim Fredriksson engagerad i den nationalistiska organisationen Nordisk Ungdom. I samband med att det kom fram att Fredriksson misshandlat sin flickvän uteslöts han omedelbart från organisationen, som också stöttade kvinnan under rättegången. Dömd, barskrapad och utfryst ur kamratkretsen tog Kim Fredriksson ett beslut som skulle visa sig vara ett riktigt genidrag: Han bestämde sig för att bli ‘vänsteraktivist’.

Kim Fredriksson mottogs med öppna armar av vänstern och Sveriges stora mediehus, som visade sig vara mindre kräsna än nationalisterna när det gällde personfrågan. Under täcknamnet ‘Pernilla Marcos’ fick han bara några månader efter den fällande domen för kvinnomisshandel publicera artiklar i olika vänsterpublikationer. I samband med att han senare avslöjade sin riktiga identitet åkte han runt och höll föreläsningar med Mathias Wåg från Expressens underleverantör Researchgruppen, en vänsterextrem organisation som omedelbart tog emot Fredriksson. …

Kim Fredriksson utmålas regelmässigt som en person som lagt såväl sin politiska extremism som sin brottslighet bakom sig. Expressen väljer exempelvis att beskriva honom som en ‘uttalad antirasist och familjefar’. … Han ska så sent som i juli förra året ha trakasserat och hotat ännu en före detta flickvän. Polisen rubricerar brottet som olaga hot och ofredande.”

(Researchgruppens Kim Frederiksson, som ekspert i racisme på TV4, 2013; Uriasposten)>

Expressen og Researchgruppen modtog i går journalistprisen ‘Guldspaden’ i kategorien ‘Webb’. Ledende i gruppen er Martin Frederiksson, der har en lang forhistorie på den militante venstrefløj. Hans generalieblad inkluderer hacking, vold, trusler, mordbrand med videre.

De här hatsajterna utgör i dag en politisk kraft. Den här utmärkelsen ser vi som en bekräftelse på att det också är något som Guldspadejuryn uppfattat och att det är här något som är viktigt att granska.” (Christian Holmén, Expressen)

(Martin Frederiksson, Researchgruppen og Expressen-journalister; Tobbes Medieblogg)



14. marts 2014

Enhedslisten tager konkret afstand fra Antifascistisk Aktion: “… vi er mod alle former for… politisk vold”

Gennem årene har Enhedslisten gentagne gange samarbejdet med erklærede militante Antifascistisk Aktion, og selvom Per Clausen lejlighedsvis messede parolen, om at Enhedslistener imod alle former for politisk vold, så har det blot være billige ord. På søndag demonstreres der i Malmø til fordel for de venstradikale, der kom alvorligt til skade efter – jævnfør ‘Malmöpolisens utredning‘ – i større flok at have angrebet seks højreradikale.

Den militante og den parlamentariske ‘antifascisme’ har en lang forhistorie, og det er ikke engang to år siden samarbejdede kulminerede med fællesturen til i Århus under dæknavnet ‘København for Mangfoldighed’. Det endte som planlagt i politisk vold mod en lovligt anmeldt demonstration, og for først gang i den tid jeg har fulgt miljø, ser det ud til at Enhedslisten for alvor træder i karakter overfor militante klassekampfæller.

(Rivaliserende fælleafgange til Malmø-demo – AFA-medlem vs Enhedslisten; Facebook: AFA & Ø)

“I Enhedslisten inviterer vi vores medlemmer til at tage samlet afsted med bannere og faner for at vise vores modstand mod det nazistiske angreb i Malmø sidste weekend. Det gør vi ud fra vores politik om, at vi er mod alle former for motiveret politisk vold, uanset hvem den er rettet mod og hvem der udøver den. AFA, som står bag den fællesafgang, som du linker til, har historisk argumenteret for brugen af voldelige midler mod politiske modstandere. Derfor arrangerer vi en fælles afgang for vores medlemmer på vores eget politiske grundlag. I Malmø vil vi slutte os til vores kammerater i Vänsterpartiet, der også mobiliserer alt, hvad de kan, ud fra samme holdning som os.” (Enhedslisten)

Pro

“Kravet om monolistiske transportformer, eller at alle antiracister i København alle pinedød skal traske bag dansk AFAs faner? Gudfaderfriogfrelsmig… Anti-fascisme er gudsketakoglov ikke noget AFA har patent på. Så var vi for alvor på skideren. … jeg ville ALDRIG tage børn med til en demo arrangeret af AFA. Der er alt for meget der ikke er styr på, og jeg har simpelthen ikke for 2-øre tillid til deres evne til at holde styr på sig selv. Sorry to say… AFA har simpelthen lavet for meget lort, for mange gange og brugt bløde demonstranter som det rene skære slagtekvæg.”" (Knud Holt Nielsen)

Jeg har været aktiv i Enhedslisten gennem mange år, og jeg har også lavet rigtigt mange ting med AFA. Jeg har mange venner begge steder og ville ønske man kunne droppe denne tåkrummende skyttegravskrig…” (Jeppe Lykke Rohde)

“For mig er problemet, at hvis jeg ikke får en garanti om, at jeg ikke skal følges med AFA, så deltager jeg ganske enkelt ikke. Jeg har utrolig dårlig erfaring med at gå i demonstration med AFA og deres tilgængere. Jeg føler at de pisser på min demonstrationsfrihed, når fredelige demonstrationer pludselig bliver kapret af en stor sort masse, der er har en anderledes fjendtlig tilgang til at gå på gaden end mig. …Og så har jeg alt for tit oplevet, at blive svinet til at dem med en retorik, jeg simpelthen ikke anderkender som dialog. En kluntet udtalelse – ja sikkert. Men en nødvendig – ja for mig, og sikkert også flere, der har oplevet AFA som alt andet end fredselskende mennesker.” (Maria Hejl Prudholm)

“Jeg gider ikke at tage til Malmø med en flok sortklædte machotosser i northfacejakker og maskering der kun gider at snakke om anholdelser og ungdomshusets rydning.. Derfor kommer jeg til Malmø.. Jeg ville ikke være kommet afsted hvis det kun var AFA der lavede demo…” (Sune Baldus)

Contra

Flere af jeres medlemmer var tilmeldt den anden tur. Det er AFAs venner, der har fået stålet, og I bruger situationen til at køre jeres nykristne skyttegravskrig. Endnu engang rendyrket populisme fra jeres side. Derfor så forarget!” (Ulrik Vibæk)

Du ved godt at alle de AFA-folk i mellemtiden er skiftet til Enhedslisten så stop nu med det pis” (Claus Bjarke Ostenfeldt Christiansen)

“Det handler om, at Enhedslisten i sine udmeldinger sidestiller fascistisk og antifascistisk vold – som om Værnemagten og Modstandsbevægelsen bare var et opgør mellem rivaliserende ekstremister.” (Thøger Juul Rivera-Thorsen)

“Problemet ligger i Enhedslistens trang til at splitte venstrefløjen i stedet for at samle den.” (Kasper Weber-Hansen)

“Det bliver mere og mere tydeligt at Enhedslisten ønsker et stærkt og lydigt parti fremfor at støtte det udenomparlamentariske arbejde og de bevægelser der tidligere udgjorde partiets bagland. Føj hvor har i solgt ud…” (Rasmus Preston)

“En god ven sagde idag: Problemet er fascisme – svaret er aktion! Intet andet folkens…” (Kristian Munk)

“… som politisk parti med bare een fornuftig spindoktor kan i vel se at det her var en sjælden mulighed for at støtte op om en samlet antifascistisk bevægelse? … eller i ønsker måske slet ikke en solidarisk og fælles bevægelse i modstanden mod fascisme?” (‘Julian hvem’)

Oploadet Kl. 18:05 af Kim Møller — Direkte link21 kommentarer


11. marts 2014

Nationalsocialister angrebet af venstreradikale, forsvarede sig med knive – EB: ‘Nazi-angreb’ mod ‘unge’

Jeg ville have ventet lidt med historien til detaljerne faldt på plads, men når nu medierne vil køre sagen som endnu en Clement Méric-historie hvor alt vendes på hovedet, så må det være på plads med lidt faktuelt. Ekstra Bladet fortæller i dag, at danske Charlotte Johannsen er en af flere der sent lørdag aften blev stukket med kniv af nationalister/nationalsocialister i forbindelse med en demonstration i Malmø.

Avisen betegner den pågældende demonstration som værende ‘for fred’, men bag arrangementet stod den yderste venstrefløj anført af Syndikalistiska Ungdomsförbundet Malmö. Formålet var blandt andet at ‘ ta natten tillbaka’ fra nationalister, sætte ‘Hårt Mot Hårt” og “Förstör… Det Som Förstör Oss”. Det ligner mere en krigs- erklæring end en fredsdemonstration. Fra Dansk kvinde knivstukket i Nazi-angreb (ikke online, se evt. EB.dk).

Overfaldet er et tydeligt bevis på, at nazismen ikke døde med Anden Verdenskrigs afslutning. Vi oplever desværre en opblomstring af voldelige nazistiske grupper i hele Europa – også i Øresundsregionen. Det er vigtigt, at alle tager ansvar for at stoppe nazisterne, forklarer Charlotte Johannsen…

Episoden, hvor Johannsen og tre andre af de seks sårede blev ramt af knivstik, fandt sted, da adskillige gerningsmænd overfaldt en gruppe unge, der havde været til demonstration i forbindelse med kvindernes internationale kampdag i Malmø. … Overfaldet udviklede sig til et masseslagsmål…”

“Der kan være en ny Brevik” på vej, lyder det i en af de forventelige sidehistorier, men det oplyses også at ‘anti-fascister’ advarer folk mod at tale med Politiets Efterretningstjeneste. Ser man på de svenske aviser, bliver det tydeligt at svenske venstreradikale heller ikke ønsker at medvirke til opklaringen.

Hårdest ramt er i øvrigt Showan Shattak, som jeg skrev om her på siden sidste år. Han er aktiv i hooligangruppen Supras Malmö, og bifalder åbent Revolutionära Frontens vold mod nationalsocialister: “Tänk två gånger innan ni kommer med ert moralgnäll om sparkar mot liggande”.

Både Shattak og Johannsen har kontakt til den danske afdeling af Antifascistisk Aktion, og paradoksalt nok, så var det Ekstra Bladet, der tilbage i efteråret 2010 skrev om Charlotte Johannsens “kontakt til den voldelige del af venstre-fløjen”. Det være sig eksempelvis Projekt Antifa, der reklamerer for t-shirts med budskabet ‘freejoel – antifascisme er selvforsvar’ til støtte for Revolutionära Fronten-lederen Joel Almgren, der kort før jul sidste år i stak en angribende nationalist i ryggen.

(Ekstra Bladet, 11. marts 2014)

På højreradikale svenske sider kunne man kort efter episoden, læse at det i virkeligheden var venstreradikale der angreb seks personer fra den yderste højrefløj efter et restaurantbesøg. Expressen har siden bekræftet alt væsentligt – Polisens uppgifter: Så startade knivbråket.

“Kvällsposten kan i dag avslöja att Malmöpolisens utredning, enligt flera oberoende källor, ger en annan bild av händelseförloppet än den som hittills rapporterats. Enligt vittnen på platsen ska en grupp på 15-30 demonstranter ha jagat och attackerat nazisterna, som då svarade med att gå till attack med knivar. …

Enligt uppgifter till Kvällsposten hade de anhållna och ytterligare personer under lördagskvällen varit på Sir Toby’s, en engelsk pub och restaurang på Davidshallsgatan i Malmö. … De var där för att titta på svenske MMA-fightern Alexander Gustafssons match mot Jimi Manuwa. Efter svenskens seger lämnade sällskapet puben. De rörde sig i riktning mot Möllevångstorget, där en nattlig manifestation mot kvinnovåld just avslutats vid tolvslaget på internationella kvinnodagen. Det tar cirka 20 minuter att gå från puben till Möllevångstorget. …

… polisens utredning ger, enligt flera oberoende källor, en annan bild än den som rapporterats om att knivbeväpnade nazister gått till oprovocerad attack mot en fredlig demonstration.

Innan blodbadet ska demonstranter på Möllevångstorget ha känt igen nazister i gruppen. Därefter har demonstranter sprungit mot nazisterna, uppger Kvällspostens källor. Polisen har däremot ännu inte fått några bekräftade uppgifter om att nazisterna i inledningsskedet attackerat eller uppträtt hotfullt mot demonstranterna.”

(Øjenvidnet Marcel Urrutia Nilsson; SVT Sydnytt, Expressen)

“Vi hade just somnat och jag väcktes av skrik utanför på gatan… Jag trodde först att det var några fulla människor, det är ju inte ovanligt. Men sedan hörde jag människor skrika ‘nassesvin’ och glas krossas. Jag tittade ut genom fönstret och såg en grupp på kanske 12-20 människor jaga en grupp nazister nedför gatan. (Marcel Urrutia Nilsson)



1. marts 2014

Bent Jensen, Ulve, får og vogtere: Om Sperling, Villaume, Lykketoft og ‘journalisten fra Jyllands-Posten’

Som Klaus kjøller pointerer i Berlingske, så er medieomtalen af Bent Jensens nye to-bindsværk om Den Kolde Krig, et skoleeksempel på hvorledes MSM formidler ukomfortable nyheder. Vi får ‘proceshistorien’ om en ‘kontroversiel’ forsker, der skamroses af borgerlige og kritiseres af røde, men meget lidt om de konkrete resultater af historieforskningen, der ellers leveres i citatform direkte fra hidtil ukendte kilder.

(Mere om udgivelsen: Snaphanen, Deadline, P1, Politiken)

Her lidt fra Bo Bjørnvigs faktamættede anmeldelse af ‘Ulve, får og vogtere’ i seneste Weekendavisen – De kolde kapitalister og de varme røde (ikke online).

“… det gik vildt for sig. VS var langt ude. Sten Folke, der sad i Folketinget for VS fra 1975-84, mente at sabotageaktioner mod amerikansk ejendom ville være bevidstgørende for arbejderklassen og blev støttet af flere medlemmer af VS’ hovedbestyrelse, hvorefter det indgående blev drøftet, ‘hvordan man forud for udførelsen af sabotagen skulle informere befolkningen gennem propaganda, så den lettere ville kunne forstå sabotagehandlingen.’ Her lå Sten Folke på linie med Rote Armee Fraktion (RAF) i Tyskland, der igen støttede sig til Lenin, der mente at terror havde en opdragende effekt på masserne. I vores NATO-allierede Vesttyskland virkeliggjorde Rote Armee Fraktion ideerne og myrdede fremtrædende kapitalister, men fik dog ikke som planlagt ram på forbundskansler Helmut Schmidt og hans udenrigsminister.

Danske Studerendes Fællesråd forsvarede i pjecen ‘Baader Meinhof-gruppen – derfor vold’ RAFs terrorangreb som ‘moralsk rigtige’, fordi RAF-medlemmerne var ‘soldater’, der deltog i proletariatets internationale kamp mod imperialismen.

I efteråret 1977 kulminerede RAF-aktionerne, samtidig med at fire medlemmer af den palæstinensiske terrorgruppe PFLP i et forsøg på at få frigivet RAF-fangerne kaprede et Lufthansa fly og tvang det til Mogadishu. Hvilket fik VS-folketingsmedlemmet Litten Hansen til at erklære, at det var magthaverne, der definerede, hvem der var terrorister: ‘Jeg tror man holder op med at betragte volden som terror i det øjeblik, man fatter, hvorfor volden er god.’ VS’eren Vibeke Sperling mente, at den danske venstrefløj kunne lære af den tyske venstrefløjs erfaringer: ‘De fleste af os er parate til at blæse en lang række virksomheder i luften, for vi har snakket så længe, men vi har åbenbart ikke snakket længe nok og godt nok. Nu må det være vores opgave (…) at give startskuddet til åbning af fronten.’

Interessant er historieprofessoren Poul Villaume, der som medlem af det stalinistiske KAml forsvarede Stalin og dermed også hans udrensninger, ja han beklagede tilmed, at der var en planlagt udrensning, som Stalin ikke fik gennemført. Ikke overraskende advarede han mod ‘NATO’s storstilede planer om en atomoprustning af Vesteuropa’. Det er ikke mindst interessant, fordi Poul Villaume i dag er administrator af store forskningsmidler til studier af Den Kolde Krig, hvilket mærkeligt nok ikke synes at forarge nogen af dem, der har så travlt med, at Bent Jensen er forudindtaget.

Der er nok af absurde eksempler at tage af, hvilket Bent Jensen gør med fryd, og han kan da heller ikke lade være med at sammenligne disse ‘frihedskæmpere’, som de anså sig selv for at være, med de russiske dissidenter. De sidste satte virkelig noget på spil og endte i fangelejre eller på psykiatriske afdelinger: ‘Deres [de danske venstreorienterede] forsøg på at fremstille sig som martyrer, udsat for alle hånde repressalier og undertrykkelse, må betegnes som patetiske.’ I virkeligheden tilhørte de danske venstreorienterede den mest privilegerede generation i Danmarks historie.

Den yderste venstrefløj, altså til venstre for SF, udgjorde højst 6,4 procent af vælgerkorpset, mens de på de højere læreanstalter repræsenterede mere end 50 procent. … Mobiliseringen af masserne lykkedes ikke.

[...]

Vi får også at vide, at Lykketoft i sine unge dage skrev, at Sovjetunionens udenrigspolitik efter 1945 – altså indlemmelsen af Østeuropa – var en forståelig reaktion på amerikanske krigstrusler mod Sovjetunionens ‘vældige’ og fredelige genopbygningsprojekt.

Det kunne være ungdomsnykker, men Lykketoft blev senere en af dem, der støttede fodnote-politikken og Norden som atomfri zone. Det er en linie, som genfindes hos alle dem, der så på USA som fjenden, der gjorde Danmark til oplagt krigsmål for Østblokken. … Ligesom det i sin tid undrede mig, da jeg som lærer på Krogerup Højskole oplevede en kollega i fuld alvor foreslå, at vi skulle erklære Krogerup for atomfri zone.

[...]

Beretningen om journalisten fra Jyllands-Posten, som angav østtyske borgere til Stasi er ikke rar, og der er andre ubehagelige afsløringer.
Spioner og især påvirkningsagenter havde det let her i landet, fordi der var så mange åndsbeslægtede, som så venligt mod øst og vredt mod vest.
Jørgen Dragsdahl ikke mindst, der arbejdede på Information, som Bent Jensen ser som en af de vigtigste desinformations-kilder her i landet, fordi bladet så ivrigt kolporterede Sovjetunionens holdninger.

Spion-sagerne gennemgås så detaljeret som PET og Statsministeriet nu tillader det, men det er ikke meget, de tillader. Forfatteren fortæller om, hvornår de to institutioner har nedlagt forbud mod at citere eller nægtet at fremskaffe dokumenter og sætter et hammerog-segl emblem som symbolsk hån.

Faktisk forekommer PETs og Statsministeriets obstruktion at være på kanten af loven, al den stund der foreligger en folketingsbeslutning om, at Center for Koldkrigsforskning bør have adgang til de samme papirer, som forskerne bag DIISrapporten og PET-kommissionen havde. Det er ikke sket.”

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »