2. maj 2016

Berlingske hylder venstreradikalt topnavn til kommunistisk 1. maj: Racisme er vores største problem

En svensk venstreradikal skal spille til Rød 1. maj, Kommunistisk Partis officielle 1. maj-arrangement i København, og minsanten om ikke borgerlige Berlingske vælger at lave et hyldest-portræt af fantasten. Jeg forstår det ikke.

Fra Berlingske – ‘I Sverige er racisme blevet normalt, og det skræmmer mig ad helvede til’

“Fredrik Boltes kaster med glæde sit 150 kg tunge korpus ud blandt publikum eller narrer en indvandringskritisk politiker til at synge en nazistisk propaganda-sang live i radioen. 1. maj spiller han i Fælledparken med sit politiske band Partiet …

For Fredrik Boltes er definitionen på god politisk musik, at det rammer noget i ham og sætter ord på hans tanker og følelser. Når følelser, musik og politik mødes, forstærker det hinanden og skaber en gnist, som kan tænde et bål i ham, forklarer han. …

Partiet skyder sin danmarksturné i gang til Rød 1. Maj i Fælledparken, og efterfølgende kan bandet opleves rundt omkring i landet i løbet af foråret. Fredrik Boltes glæder sig over at kunne vise respekt for de socialistiske partier ved at støtte Arbejdernes Kampdag. …

‘Der er mange frygtelige problematikker i verden, men de fleste bliver en lille smule bedre hele tiden. Derfor er racisme vores største problem. I Sverige er racisme blevet mere og mere normalt, og det skræmmer mig ad helvede til, hvis jeg skal være helt ærlig. …,’ siger Fredrik Boltes.”

(Fredrik Boltes, forsanger i ‘Partiet’)

“Mit mål var at vise, hvor mange ligheder, der er mellem måden, nazisterne brugte propaganda på under krigen, og måden Sverigedemokraterna bruger propaganda i dag. De skaber frygt. Folk købte det under Anden Verdenskrig, og folk køber det igen i dag.” (Fredrik Boltes)



24. april 2016

Venstreradikalisering: ‘No borders – No nations’ sang 19-Nyhedernes ‘flygtningevenlige organisationer’

Det siger meget om de danske medier, at et par skilte ved indfaldsveje til Thisted gav et indslag i 19-Nyhederne på TV2, der var mere end dobbelt så langt som indslaget om lørdagens venstreradikale grænseaktion ‘X-grænsen’. Samme personkredse fik taletid i begge indslag, og de var henholdsvis indigneret over skiltene til Mellemøsten, og eksistensen af en dansk grænse.

TV2 Nyhederne pointerede, at grænseaktionen var organiseret af ‘tre flygtningevenlige organisationer’, og så sagde de ikke for meget. Reaktion er de venstreradikale i trekantområdet, og da talsmand Frederik ‘Don’ Hector demonstrerede mod Stop Islamiseringen af Danmark i Kolding, sidste forår, så var det som talsmand for ‘Kolding mod fremmedhad’. Tydeligvis en dækorganisation for AFA-sympatisører, der forsøgte fysisk at angribe flere SIAD-demonstranter.

(AFA-sympatiserende Reaktion-talsmand Frederik ‘Don’ Hector)

Der var arrangeret busser fra København og Århus, og 200 demonstranter var ifølge TV Syd forsamlet ved Padborg grænse. Selvom kanalen bragte et længere indslag, så gjorde de sig umage for at gøre det til et feelgood-indslag med almindeligt udseende demonstranter. I stedet for at fokusere på sytten gange anholdte Erik Storrud med megafonen, blev det til et interview med veltalende yndighed af gymnasieelev-typen. På den måde blev fokus flyttet væk fra slagordet ‘Asyl til alle’ og de naturlige konsekvenser af synspunktet, og over på omkostninger i forbindelse med grænsekontrol.

På det tilgængelige billedmateriale, ses blandt andet Thomas Sørensen (Reaktion), ‘Mette Hansen’ (Welcome to Denmark), Andreas Fey (Enhedslisten Århus) og anti-For frihed-fotografen Alexander Zehntner. Demonstrationen var uanmeldt, men ‘vi legede med’ som politiets talsmand flot fortæller, få sekunder før indslaget diskret fader ud med parolen ‘No borders – No nations’.

Alt skal dog ikke være negativt. Efter at tilrejsende venstreradikale havde gået fire kilometer i den globale opvarmnings april-snevejr (!), valgte politiet at lukke Kruså grænseovergang helt af. På den måde endte happeningen lykkeligt, selvom politiet ikke brugte de store pebersprays.

(Welcome to Denmarks ‘Mette Hansen’ og autonome Erik Storrud med megafon)



26. marts 2016

Kommando Norbert Blüm: Asyl-aktivistisk happening kostede tre afghanske flygtninge druknedøden

Læser man kun de overfladiske artikler fra Ritzau (Reuters), så får man ofte kun halve sandheder. Tirsdag i sidste uge kunne danske medier fortælle, at flere tusinde migranter var strandet i en asyllejr i Grækenland, og nu desperat forsøgte at krydse grænsen til Makedonien, for på den måde at komme videre nordpå. Tre eksempler…

“Tre migranter fra Afghanistan druknede i Suva Reka omkring klokken 3.30, efter at de illegalt havde krydset grænsen nær landsbyen Moin, hedder det i en skriftlig melding fra det nationale krisecenter.” (Dagbladet Information, 15. marts 2016)

“Billederne på videoen er taget af en Reuters-fotograf. De viser en gruppe afghanere forsøge at krydse en flod. De fik placeret et reb på tværs af floden, og dannede en ‘menneskekæde’ for at krydse vandmasserne.” (Berlingske, 15. marts 2016)

“En gruppe afghanere forsøgte at krydse en flod, og tre af dem druknede, heriblandt en gravid kvinde og hendes teenagesøster, siger makedonske myndigheder.” (Politiken, 15. marts 2016)

Politiken tilføjer, at ’80 journalister og aktivister’ rejste med flygtningene, og så har de ikke sagt for meget. Som man kan se på det tilgængelige billedmateriale, så var det ikke en spontan flugt fra lejren i Idomeni, men et nøje iscenesat stunt.

(Grafik: Daily Mail)

Samme dag som det skete kunne Bild Online berette om et mystisk flyvebrev med et kort der beskrev en farbar vej over floden ind i Makedonien. Sedlen var underskrevet ‘Kommando Norbert Blüm’ efter den Merkel-tro CDU-politiker, der nogle dage forinden overnattede i lejren i sympati med flygtningene. Norbert Blüm afviser at være involveret, og Bild påpeger at guiden formentligt stammer ‘von deutschen Aktivisten’.

(Guide til Tyskland via Makedonien ved ‘Kommando Norbert Blüm’; Foto: Sat1)

“The piece of paper giving instructions in Arabic on how to make it from Greece to Macedonia, pinpointing where there is no barbed wire fence, was handed out to refugees at the camp. It falsely promises that there are ‘buses or trains on the other side to take you to Germany’, while claiming that those who stay in Greece would be deported to Turkey.” (Daily Mail, 15. marts 2016)

(Asyl-aktivister guider migranter over Suva Reka; Foto: Daily Mail)

(Asyl-aktivister af den kendte venstreorienterede slags; Foto: Daily Mail)

(Ofre for ‘Kommando Norbert Blüm’-happeningen bjærges; Foto: Daily Mail)



20. marts 2016

Anker Jørgensen 1922-2016

Tidligere i dag udåndede tidligere statsminister Anker Jørgensen, og medierne er fulde af lovord om det socialdemokratiske ikon alle var på fornavn med. ‘Hele Danmarks Anker er død’, skriver BT i sin nekrolog, men har man været statsminister i to perioder, skulle eftermælet helst have lidt storhed. Det har det ikke.

A. Jørgensen forgældede Danmark, og tog grusomt fejl i forhold til indvandringen. “Indvandrerproblemet er i virkeligheden ikke noget, der bør kaldes et problem.”, lød det naivt i 1985 (Ekstra Bladet, 15. marts 1985), og helt frem til 2001 fastholdt han de åbne grænsers paradigme: “Socialdemokratiet skal afvise frygt og fremmedfjendtlige strømninger og stå fast på tolerance og anstændighed i forholdet til indvandrerne i Danmark. Også selv om det måtte koste regeringsmagten ved valget på tirsdag.”

Hvor folkets vilje ikke var altafgørende for folkelige Anker, så var ideologien omvendt det vigtigste. Samfundet skal have mere demokrati på alle områder – “hvilket reelt vil sige socialisme”, lød det i tilbage i 1970. ‘Hans menneskesyn’ var helt i top, lyder det i dag fra Mette Frederiksen, og hun ved næppe, at den tidligere partiformand over ni dage i maj 1984 gæstede Kim Il Sungs Nordkorea. kommunistiske diktator.

Berlingske Tidende beskrev besøget i detaljer på forsiden – Anker Jørgensen hylder Nordkoreas diktator (16. maj 1984; ikke online)

Det var en hyldesttale af de usædvanlige til Nordkoreas kommunistiske enehersker Kim Il Sung, der gentagne gange blev rost for sin kamp og hengivenhed, og ikke mindre end fem gange fik Kim Il Sung, der i sit land officielt er ‘den store leder’, at vide, at han var ‘kær’ og ‘en kær kammerat’.

Anker Jørgensen var også begejstret for det nordkoreanske folks lykke, og han kunne se på alle folk, at de var glade og tilfredse… [han] benyttede også lejligheden til i sin takketal at beundre landets disciplin og høje produktivitet.

Socialdemokratiets formand fandt endvidere anledning til at fremhæve det nordkoreanske folks kamp for uafhængighed og sammenlignede i en tale med danskernes indsats mod tyskerne under besættelsen. Forklaringen på de nordkoreanske fremskridt fandt Anker Jørgensen i den kendsgerning, at folket stod bag dets leder, der havde forstået at vise den vej, der skulle følges.”

(Berlingske Tidende, 16. maj 1984, forside)

Fra samme udgave, side 5 – En dansker møder sit forbillede (ikke online).

“I Nordkorea blev de store ord fundet frem, og han var ikke karrig med sin ros. Landets mangeårige enehersker Kim Il Sung var både kær og elsket og fik iøvrigt mange gode ord med på vejen.

… og Anker Jørgensen viste med klare ord, hvad han mente om systemet og dets leder, da han holdt sin store officielle takketale i landets hovedstad: Vi forstår, at De, præsident Kim Il Sung, har været en fremragende leder af en meget lang og hård kamp for Deres lands uafhængighed. Jeg forstår, at Deres folk ønsker at være fri af enhver dominans fra store lande. En af de store opgaver for det koreanske folk er at fremme genforeningen af Korea. Jeg forstår meget vel at ét folk ønsker at bo i ét land, så jeg støtter fuldt ud Deres kamp for at nå dette mål… Jeg ved, hvor meget De, præsident Kim Il Sung, med al Deres hengivenhed har arbejdet for dette vidunderlige lands uafhængighed og for Deres folks lykke…

Jeg har nogle erfaringer på dette område. Under Anden Verdenskrig var Danmark fra 1940 til 1945 besat af tyske tropper, og vi kæmpede mod besættelsesstyrkerne. Jeg mener, vores kamp var hård. Men jeg er sikker på, at vi ikke kan sammenligne den med alle de frygtindgydende begivenheder, som De og Deres land har været udsat for.

Folket fører et godt og sundt liv… Denne udvikling er meget fantastisk… Jeg vil også sige, at det er skønt at se Deres lykkelige folk. Alle har job, alle kan lide at arbejde og ser glade og tilfredse ud. Børn og skoleelever i blå og hvide uniformer er optimistiske, og denne unge generation er Deres lands håb og fremtid… Det har været muligt, fordi De, præsident Kim Il Sung, har vist Deres folk den vej, der skal følges, fordi Deres folk står bag dets leder, men også fordi Deres folk virkelig ønskede at bygge landet fint op igen… Deres folks villighed og disciplin ligger på et meget højt niveau.

(Berlingske Tidende, 16. maj 1984, side 5)

Anker Jørgensen åbnede sin tale med et ‘kære kammerat’, men ved talens slutning tog begivenhederne fart. Før skålen blev udbragt, fik Kim Il Sung at vide hele fire gange, at han var ‘kær’ og endelig ønskedes Kim Il Sung personligt ‘et langt liv og et godt helbred’. Dette med det lange liv blev kædet sammen med en skål for ‘venskabet mellem Koreas arbejderparti og det danske socialdemokrati’. Anker Jørgensen kunne også den særlig jargon med at ønske ‘alle tilstedeværende et godt helbred’.

Da Kim Il Sung skulle tale til Anker Jørgensen var han mere behersket i tiltaleformen… Den danske gæst blev også hyldet, fordi han havde arbejdet så ihærdigt for venskabet mellem Korea og Danmark. Kim Il Sung var også tilfreds med, at Anker Jørgensens parti var så aktivt i fredsbevægelsen.”

(Foto: The Pyonggyang Times via Berlingske Tidende, 1984)



8. marts 2016

Venstreradikal hærger busreklame for Danskernes Parti: Dine børn fortjener ‘ikke’ et dansk Danmark

“Dine børn fortjener et dansk Danmark.”, står der på busreklamer for Danskernes Parti. Åbenbart et problematisk budskab på den yderste venstrefløj. Fra TV2 Lorry – Antifascister overmaler busreklamer efter Movia-shitstorm.

“Nu har gruppen ‘Revolutionære Antifascister’ meldt sig ind i kampen mod reklamerne.

Det ses tydeligt på en video fra gruppens Facebook-side, der viser en mand, som overmaler bagenden af en bus 8A, hvorpå reklamen sidder.

Bussen holder ved et stoppested, hvor der er af- og påstigning, og det tidsrum er nok for den formodede antifascist, der på få sekunder får sløret hele reklamen.”

(Revolutionære Antifascister på Facebook, 7. marts 2016)

Oploadet Kl. 19:21 af Kim Møller — Direkte link14 kommentarer


19. december 2015

Glem alt om lighed for loven: Politiet opgiver straffesag mod venstreradikal trods flere øjenvidner…

Nationalsocialisten der i efteråret afbrændte en minibus ved Lyngbygaard Asylcenter fik torsdag 1,5 års ubetinget fængsel for flere tilfælde af hærværk, begået med et såkaldt ‘etnicitetsmotiv. KSD-bloggen sammenligner dommen med den der faldt i Nanna-sagen, hvor tre indvandrere angreb et ungt par med flasker og jernkæder, og blot fik to måneders ubetinget fængsel. Parret måtte tilbringe 1. juledag på Rigshospitalets traumecenter. Den anden sag forblev et forsikringsspørgsmål.

Jeg ville som konservativ gerne kunne sige, at alle er lige for loven, men der hersker tydeligvis vidt forskellige standarder. Der er nul tolerance i forhold til enhver form for aktivistisk højrefløj, og selv noget så uskyldigt som klistermærke- og plakatopsætning ender nemt med DNA-efterforskning og bødeforlæg. Derimod er der masser af snor til voldelige venstreradikale, blandt andet tydeliggjort ved den systematiske chikane mod For frihed. For et halvt års tid siden bloggede jeg om et overfald på A. & S., to unge For frihed-demonstranter. De blev angrebet på hjemturen, mere eller mindre koordineret over sociale medier af kendte venstreradikale.

Flere overværede episoden, udpegede pågældende på billeder, og man skulle således tro der forelå en relativ simpel sag. Sådan gik det ikke. Den ene kunne ikke navngives, og da den anden, en Anders Emil Riis nægtede sig skyldig, opgav Københavns Politi i sidste uge at føre sagen til doms. Sagen blev ikke efterforsket med brug af overvågningsvideo, og to-tre øjenvidner var ikke nok til at gå videre med sagen.

(Københavns Politi opgiver sigtelse mod Anders Emil Riis, 10. december 2015; Se evt. I, II)

(Anders Emil Riis ifm. For frihed-vandringer, maj 2015)

Overfaldet den 11. maj var et af de veldokumenterede, men der har været utallige episoder, og flere er anmeldt til politiet. Stort set alle er gået fri. Enkelte er endt i retten, men typisk for gadeuorden – i praksis, for at have konfronteret politiet lidt for aggressivt.

Der har eksempelvis været afholdt et retsmøde om et overfald med ‘en skraldespand’ der fandt sted for et par måneder mod F. & A2 fra For frihed. I den forbindelse blev midaldrende Susanne Dahl idømt en bøde for gadeuorden, og det er hverken første eller anden gang. Sidste år blev hun eksempelvis anholdt under feministisk besættelsesaktion (med en foldekniv). Hun deltager fast i moddemonstrationerne, og politiet må ofte fjerne hende fysisk. I For frihed-kredse kaldes hun for ‘Skrigeren’.

(Susanne Dahl ifm. For frihed-vandringer, august-september 2015)

En 17-årig pige ved navn Cecilie Bjerregaard Glundø med “gulerodsfarvet punkhår, nitter og ringe i ansigtet” var også en del af sagen, og fik ifølge min kilde også en bøde. Hun går ifølge Facebook på Det Fri Gymnasium. Det forklarer en del.

(Cecilie Bjerregard Glundø på Facebook, 2015)



26. november 2015

Kommunistisk ‘No borders’-aktivist blev spindoktor for Enhedslisten-islamist: Politikens kulturredaktion

Jeg har flere gange blogget om Politikens graverchef John Hansen, der et par dage efter Utøya gjorde undertegnede til en del af et netværk der havde ‘børns blod på hænderne’. Senere samme år lancerede John Hansen en kampagne mod ‘ORG’, baseret på ulovligheder i regi af venstreradikale Redox.

Tilfældigt opdagede jeg, at medforfatteren til en John Hansen-artikel om medielicens er en Nikolaj Heltoft, identisk med Thomas Nikolaj Heltoft. Han har en fortid i AFA-forgreningen Globale Rødder, blev senere aktiv i Enhedslisten, der gjorde ham til spindoktor for Asmaa Abdol Hamid. Han er nu ‘Økonomisk reporter på Politikens kultursektion’, og har i denne egenskab blandt skrevet en af første artikler om danske Pegida.

Da jeg i 2012 skrev en artikel for Dispatch Internationals trykte udgave, blev det illustreret af et pressefoto af Globale Rødder-aktivister på taget af Sandholmslejren med et stor banner: ‘No borders’ (2002). Til venstre for Heltoft ses Thomas Bugge (senere Enhedslisten, nu konsulent for Undervisningsministeriet), til højre ses Pelle Dragsted (Tidl. AFA, nu Enhedslisten-MF’er). Foran ses Lars Grenaa (Arbejderpartiet Kommunisterne, manden der overfaldt Anders Fogh, senere kampagnechef for BUPL). Den lange march gennem institutionerne, så at sige.

(Nikolaj Hansen, ‘Økonomisk reporter på Politikens Kulturredaktion’; Foto: Collage)

“Attac afviser bare neoliberalismen. Vi afviser kapitalismen totalt. (Nikolaj Heltoft, DR Online, 17. juni 2002, Danske demonstranter med kurs mod Oslo)

“Han vil nu tage orlov for at hellige sig civil ulydighed på fuld tid under formandskabet. Når Heltoft og Bugge skal nævne en succesfuld aktion, peger de på den unge mand, der spænede rundt med et palæstinensisk flag i Københavns Idrætspark under kampen mellem Danmark og Israel. ‘Den scene blev vist på tv i hele verden. … i modsætning til før er medieomtale uden fordømmelse vigtig. ‘Kommunikation betyder alt‘, siger Nikolaj.” (Politiken, 14. juli 2002, Globale Rødder: Farvel til stenkasternes sekt



1. november 2015

Politiken-apologi for venstreradikale: “De er foregangsmænd, der bør være forbilleder for andre…”

Flere medier har de senere dage bragt forherligende artikler om Brønshøj Boldklubs venstreradikale fanfraktion ‘The Drunken Army’. En rigtig ‘arbejderklub’, hvor man ikke vil høre råb som ’sorte svin’ og ‘bøsserøv’, men omvendt ingen problemer har med sympati for en marxistisk terrororganisation, der sidste år stod bag et fem-dobbelt drab i en Jerusalem-synagoge med økse, knive og pistol.

De to ‘Drunken Army’-talsmand er begge kendte venstreradikale. Jeppe Lykke Rohde er aktiv i Enhedslisten på Indre Nørrebro, men har efter eget udsagn også ‘lavet mange ting med AFA’. Laurids Hovgaard var medlem af Rød Ungdom i Viborg, da han i 2007 var med til at storme en lokal politistation. Siden flyttede han til København, og blev en del af Kirkeasyl. Han var blandt andet medunderskriver af Foreningen Oprørs støtte til terrororganisationerne FARC og PFLP. I dag er han kommunikationsrådgiver for en rød fagforening.

Fra Politiken, skrevet af den queer-aktivistiske journalist Mille Mølgaard – Ingen råber bøsserøve i Tingbjerg Idrætspark.

“Det klirrer fra Sophies strikhue, da hun går forbi to unge fyre, der er ved at sætte et regnbueflag fast på banden ind til fodboldbanen.

‘Gi’r I lige en mønt, så vi kan få købt lidt drikkevarer til vores venner deroppe’, siger hun og peger mod den øverste del af tribunen, hvor 32 asylansøgere fra Sandholmlejren har taget plads. Det er søndag eftermiddag, ‘ hvepsene’ fra Brønshøj Boldklub er klar til kamp, og det samme er deres supportere fra klubbens uofficielle fanklub, The Drunken Army. Det er dem, der har arrangeret bustransport for flygtningene, som at dømme efter lyden fra den tunge strikhue snart får sodavand og øl ad libitum. …

‘I fodboldmiljøet er der generelt en machokultur, hvor det gælder om at svine andre til og fremhæve sig selv. Det vil vi gerne gøre op med’, siger Jeppe Rohde, en af drivkræfterne hos The Drunken Army.

The Drunken Army begyndte som en joke for rundt regnet ti år siden, da en håndfuld FCK-fans og en enkelt Brøndbyfan begyndte at hænge ud ved det lille stadion midt i det socialt belastede boligområde Tingbjerg, hvor de gul-sorte Brønshøjspillere sørgede for underholdningen hver anden weekend. Fansene savnede en ‘rigtig arbejderklub’, fortæller Sophie, der ikke vil have sit efternavn i avisen. Hun er som de fleste andre i gruppen ’stærkt venstreorienteret’. …

Brønshøjs angrebsspiller Jamil Fearrington er ikke i tvivl: Den rolle, the Drunken Army påtager sig i samfundet, er helt fantastisk, siger den tidligere FCK-spiller. …

De er foregangsmænd, der bør være forbilleder for andre med deres budskab om, at alle skal kunne være her, uanset om man er flygtning eller homo’.”

(‘Drunken Army’-talsmænd i Go’ Morgen Danmark på TV2, 29. oktober 2015; TV2play, Se evt. Uria: I, II)



29. oktober 2015

AFA’er dropper Folkets Hus efter homofobisk overfald under ‘No borders’-fest: “Klamme bøsseludere.”

Sandheden kommer selvfølgelig i afmålte doser, men det er da paradoksalt at militante venstreradikale hetzes væk fra egen højborg af lokale muslimer, eller for nu at blive i den pro-multikulturelle lingo: ‘Lokalt forankrede aktivister fra Homofobisk Aktion’. Det kommer måske nok som en overraskelse for ideologi-forblindede revolutionære, men de her ‘machoidioter’ overfalder faktisk ikke kun seksuelle minoriteter. Interessant kommentar af Sille Lindeberg fra Antifascistisk Aktion på venstreradikale Modkraft.dk – Det her er Folkets!.

“Da jeg var lille fik jeg ofte at vide, at jeg var grim. … følelsen af at være eftertragtet som jeg er, at andre synes jeg er lækker, og at jeg ikke behøver at performe et køn for at føle mig i sikkerhed, kan jeg takke socialismen, feminismen og den venstreradikale bevægelse for.

Selvfølgelig kom der andre problemer ved at være lesbisk, kønsoverskrider og autonom. … Nu er det 10 år siden jeg sprang ud som homo, og 14 år siden jeg blev socialist. Min optimistiske tilgang til at kunne forandre verden findes endnu, men den har fået nogle skår i kanten.

… For en måneds tid siden kom så den dag, hvor jeg ikke sprang ud. Jeg blev så bange, at jeg ikke turde sige noget af frygt for at blive tæsket eller faktisk at dø. Det skete hverken i Rusland eller i Pisserenden, men på dørtærsklen til Folkets Hus. En machoidiot overfaldt en fyr, der var til fest, fordi han havde kysset med en anden mandlig festdeltager. Jeg stod tilfældigvis imellem dem, og mine seje venner reagerede lynende hurtigt og fik dannet en mur mellem den maskerede homofob og indgangen til festen. Derpå fulgte nogle minutter med diskussion. Ikke blot med overfaldsmanden, men også med nogle af dem, han hang ud med. Han sagde: ‘Det her er Folkets! De skal sku da ikke sidde og snave her. Det her er Folkets! Klamme bøsseludere.’ Selvom hans venner var enige med os i, at man ikke slås i Folkets Park, kunne de nu godt forstå ham: ‘De sad jo og snavede, og det er sku for ulækkert.’

I minutterne hvor homofoben pustede sig op, gjorde sig klar til overfaldet, overfaldt den ene af dem som havde siddet og kysset i huset og bagefter gik rundt i gåsegang med maskering på, som om han ladede op til 2. omgang, var jeg sikker på, at nogen ville komme meget alvorligt til skade. Hvad enten han ville bruge kniv, slagvåben eller blot de bare næver, virkede han tilpas dedikeret til, at han ville være i stand til at gå hele vejen.

Vi fik lukket festen… jeg er skide træt af Folkets. Jeg er skide træt af alle de episoder mine queer-venner fortæller om – små og store oplevelser med sexisme og homo- og transfobi, som gør, at mange ikke bruger huset længere. … Hvis det her er Folkets, så er jeg ude. I kan lukke huset og bygge en Burger King – Det ville sgu være mere solidarisk.”

(Folkets Hus på Facebook, 4. oktober 2015)

Kontekst: ‘No borders’-støttefest, et forsøg på forbrødning mellem venstreradikale og lokale muslimer, i ly af flygtningestrømmene.

“… en af vores gæster blev udsat for vold af en af vores stamgæster fra (kvarteret). Episoden opstod i forbindelse med en støttefest som blev afholdt i Folkets Cafe som No Borders afholdte.” (Facebook, 4. oktober 2015)

“Folkets Hus ligger klos op ad parken og bestyres af godhjertede, venstreorienterede mennesker. … denne aften talte gadedrengene og de autonome om løst og fast, men én ting var alle enige om: Vi har en skandaleregering, og Inger Støjberg er ikke i besiddelse af et gram empati. Derfor talte de også om, om der mon kom flere flygtninge, og om politiet ville gribe til anholdelser.

‘Vi står klar, brormand,’ sagde en af blågårdsdrengene til mig… En autonom pige kom over og spurgte min jyske brormand og mig, om de også kunne bruge vores bil. Selvfølgelig var vi klar på at hjælpe, så længe vi fik en københavnsk stifinder med til at vise vej. Og pludselig lød der råb i mørket: ‘Hovedbanen nu!’ Det blev selvfølgelig også oversat til jysk, så vi forstod det: Vi skulle ind til banegården med det samme, så alle løb hen til bilerne. Vi bragede gennem gaderne for at tage imod de flygtninge, der kom fra Rødby med toget, inden lovens lange arm nappede dem.

… Via et smart telefonkædesystem, som de autonome havde iværksat, blev der ringet til bandedrengene, der agerede chauffører og fik besked på, hvilke stationer de skulle køre til hvornår.” (Liban Mohammed i Information, 23. september 2015)



21. oktober 2015

Enhedslisten-MF’er Pelle Dragsted erkender clearing: Jeg har læst udkast til bogen inden publiceringen

Enhedslisten-MF’er Pelle Dragsted optræder i Søren Lerche-portrættet som værende ‘Niels’, en belæst fyr han han så lidt op til. Har man lidt kendskab til miljøet, så fremgår det klart, at detaljer der involverer kendte folk som Dragsted, er clearet med dem på forhånd. Et forhold Ekstra Bladet nu bekræfter – Tidligere medlemmer af nazi-tæskehold: Autonom forfatter lyver om fortiden.

“… bogen bygger på en virkelighed, der udelukkende er konstrueret af Søren Lerche, lyder kritikken fra tidligere medlemmer af det autonome miljø.

– Det virker, som en bevidst renselsesprocess. Den ene skal opnå sin ministerpension, den anden vil forsage sine dæmoner fra fortiden, lyder kritikken fra medlemmerne, der af hensyn til deres egen plads i miljøet ikke ønsker at stå frem med navn.

Ifølge de tidligere medlemmer, som også deltog i tæskeholdets aktioner, var det ordfører i Enhedslisten Pelle Dragsted, der ofte organiserede demonstrationer, og i den forbindelse også foretog rejser til Latinamerikanske modstandsgrupper for at få inspiration til aktionerne.

… Pelle Dragsted afviser, at han bevidst skulle være udeladt i Søren Lerches bog.

– Jeg har ikke fået særbehandling i den her bog. Jeg er med på lige fod som alle andre…, lyder det fra Pelle Dragsted.

Ifølge Dragsted er han dog blevet kontaktet af Søren Lerche og har læst udkast til bogen inden publiceringen.

(Anbefales: Bent Blüdnikow i Berlingske, 19. oktober 2015: … Venstreekstremist forklædt som idealist)

Citater.

“Af og til kom Søren også i Børnehuset i Sankt Peders Stræde 17 i Indre By. … De fleste af de unge var et par år yngre end Søren. Men Niels var på hans egen alder, og Søren lærte ham at kende som en velargumenterende og belæst fyr, som han så lidt op til. Niels holdt foredrag for de andre unge i Børnehuset om marxisme og havde rejst i Sydamerika. Han havde også været aktiv i organisationen Børnemagt og havde været med til at opbygge den militante antinazistiske bevægelsen Antifascistisk Aktion i 1992.” (s. 32f)

“En forårssøndag ved tolvtiden gik Søren ind ad porten i Studiestræde 24 i Indre By. Til venstre i stueetagen lå et natværtshus for bøsser, til højre havde Enhedslisten kontor, mens ugeavisen Den Røde Tråd havde redaktionslokaler på første sal. Han skulle deltage i et redaktionsmøde på et nyt autonomt tidsskrift, der snart skulle udkomme. … En anden artikel handlede om de omfattende strejker mod privatiseringen af busdriften i Esbjerg… ‘… Vi må ikke lade dem trumfe alt igennem, bare fordi de borgerlige politikere og domstole har talt,’, sluttede Søren artiklen, der var illustreret med fotos af en pistol og ni mm-patroner og billedteksten ‘I ved nok!!!’. Søren fik ros for sine artikler, bl.a. af Niels…” (Om ‘Propaganda’, alias ‘Soran’, s. 52ff)

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Gyldig XHTML
WP






MediaCreeper