10. oktober 2014

Redox søger støtte fra kampfæller: “Vi har nemlig fået sagsomkostninger på samlet 112.500 kroner.”

Anonym udtalelse fra Researchkollektivet Redox i torsdagens udgave af Dagbladet Arbejderen – Appel fra Redox: Antifascisme er selvforsvar.

“Efter fire et halvt år er retssagen mod os – syv antifascister fra København og Fredericia – endelig slut. I februar 2010 slog Politiets Efterretningstjeneste (PET) til og ransagede, aflyttede og fængslede os. Vi blev sigtet for terror og hængt ud i medierne og på nazistiske hjemmesider, samtidig med at vores venner, kammerater og familier blev opsøgt af PET.

Mere end tre år senere – i april 2013 – frafaldt PET endelig terrorsigtelsen. Der var ingen undskyldning fra dem og ingen aviser, der fortalte om det retsovergreb vi havde været udsat for. …

Vi har alle været involveret i antifascistisk arbejder i blandt andet Researchkollektivet Redox, og det var netop aktiviteter i Redox-regi der førte til dommen. … Vi mener selv (og ved at mange er enige) at Redox laver et stykke vigtigt dokumentationsarbejde, når det kommer til at holde øje med den yderste højrefløjs aktiviteter. Det arbejde har kostet os fire et halvt år i helvede – og nu også en stor regning. Vi har nemlig fået sagsomkostninger på samlet 112.500 kroner.

De penge er der ingen af os der har. For os alle er det et stort indgreb i vores økonomiske frihed at skulle smide vores andel af beløbet. Derfor beder vi venner og kammerater om økonomisk støtte. Det er ikke særligt sjovt at komme med hatten i hånden, slet ikke når man godt ved, at mange af ens venner og politiske kammerater er ligeså flade som en selv, men vi giver det et forsøg alligevel. …

Vi er meget taknemmelige for alle beløb uanset størrelse. Antifascisme er selvforsvar.”

(Dagbladet Arbejderen, 8. oktober 2014)



7. oktober 2014

København: Marxistiske terrorsympatisører demonstrerer mod islamistisk terrororganisation…

Flere hundrede kurdere demonstrerer natten til tirsdag mod Islamisk Stats fremfærd ved den syriske by Kobani, tæt på grænsen til Tyrkiet. Ekstra Bladet har historien, men undlader at problematisere det forhold, at demonstrationen i Kastrup Lufthavn inkluderer støtte til den marxistiske terrororganisation PKK.

(Kastrup Lufthavn, 6. oktober 2014; Foto: Twitter)

Oploadet Kl. 01:12 af Kim Møller — Direkte link33 kommentarer


29. september 2014

Århus-modellen (om radikalisering) : Jihadister er ‘ofre for diskrimination’, ‘ubevidste fordomme’…

Andre kan måske, men jeg kan ikke forholde sig seriøst til SSP-leder Toke Agerschous absurde apologi. Dr. Cox sagde hvad der skulle siges i et ældre afsnit af Scrubs. Fra BT – Politi og kommune i Aarhus: Hellige krigere er ofre for diskrimination.

“Hellige krigere – unge, der er blevet radikaliseret og rejser til Syrien eller Irak for at kæmpe for islamister – er ofre for diskrimination, og det er det, der gør dem yderligtgående. Det er grundlæggende det perspektiv, som Aarhus Kommune og Østjyllands politi anlægger på indsatsen mod radikalisering. Det fremgår af de papirer, som beskriver indsatsen, og som Radio24syv har fået aktindsigt i.

Århus-modellen er så populær, at regeringen har gjort den til forbillede i sin seneste plan imod anti-radikalisering. …

I det fællespapir, som Aarhus Kommune og Østjyllands Politi har udarbejdet for indsats mod radikalisering, står der:

‘Diskrimination anses for den største medvirkende enkeltfaktor til skabelse af vækstgrundlaget for radikalisering.’

Endvidere skriver myndighederne, at indsatsen arbejder med begrebet ‘institutionel diskrimination.’ Det drejer sig om organisationer og myndigheders svigtende evne til at yde en service på grund af hudfarve, kultur eller etnisk tilhørsforhold – herunder medarbejdernes ‘ubevidste fordomme, uvidenhed med mere.

(Grimhøjvej-baserede Muslimsk UngdomsCenter på Facebook, 6. marts 2013)

… kritikken er misforstået. Det mener Toke Agerschou, der er daglig leder af SSP i Aarhus og har en nøglerolle i arbejdet med de unge muslimer.

Han påpeger, at arbejdet imod radikalisering gælder både højreekstremister såvel som unge radikaliserede muslimer.”

Oploadet Kl. 15:09 af Kim Møller — Direkte link21 kommentarer


22. september 2014

Information renvasker AFA-leder Andreas Rasmussen: frifundet, venstrefløjsaktivist, politisk arbejde…

Tilbage i juli 2010 bragte Projekt Antifa en længere artikel om ’68 dage i Vestre Fængsel’ ved en anonym skribent, der efter eget udsagn blev ‘beskyldt’ af PET for at være leder af Antifascistisk Aktion (AFA). Senere samme år kaldte han sig for ‘Niclas’ i en beslægtet artikel i Internationalt Forums tema-nummer om ‘politiske fanger’ (også Projekt Antifa, februar 2011), og lørdag var dagen så kommet hvor han stod frem med eget navn i en avis.

Bemærk hvorledes journaliststuderende Mette Schjerbech Wallach ikke nævner et eneste ord om erklærede militante Antifascistisk Aktion, men omvendt diskret fletter ind at Andreas Rasmussen blev frifundet for politisk vold. Uanset hvordan ordene drejes, så blev AFA-lederen dømt for besiddelse af hacket materiale, overtrædelse af våbenloven og ‘medvirken til et voldeligt overfald’ med flasker mod politiske modstandere.

Fra Dagbladet Information – ‘Jeg var i konstant alarm-beredskab’.

“I celle 254 i Vestre Fængsels isolationsafdeling er der to gange tre meters terrazzogulv, tre meter til loftet, og den låste dør ind til cellen er 15 centimeter tyk. … Modsat den låste dør er der et lille vindue, som man akkurat ikke kan kigge ud af, hvis man som Andreas Rasmussen er 183 cm høj. Langs væggen står en sofa af den slags, som man i 1970’erne kunne finde i vuggestuer og børnehaver. Betrækket kradser. Hver aften skal sofaen trækkes 20 centimeter ud fra væggen og bruges som seng. Så har man 80 cm at ligge på. …

Den 28. februar 2010 blev venstrefløjsaktivist Andreas Rasmussen anholdt og varetægtsfængslet af PET, og det er sådan, han husker sin celle. Han blev tiltalt for hacking, overfald på personer på højrefløjen og terror i forbindelse med sit engagement i Researchkollektivet Redox. Nu – fire og et halvt år efter – er sagen afsluttet, da Statsadvokaten i august i år opgav at anke frifindelsen af de tiltalte til Landsretten. Derfor er Andreas Rasmussen endelig en fri mand. Men han er ikke fri af sine oplevelser fra de 40 dage i isolation.

‘Det var et enormt pres. Jeg blev sgu mærkelig oven i hovedet,’ fortæller han.

(Andreas Rasmussen, Redox/AFA-leder, Vester Allé, Århus, 6. august 2008; Uriasposten)

Andreas Rasmussen husker også, at han var bekymret for hans venner fra Redox og deres fælles politiske projekt.

‘Alt vores arbejde blev angrebet. Jeg var bange for, at mine venner skulle gennemleve det samme, som jeg gjorde, og jeg var bange for, at alle ville blive anholdt, for så havde nazierne frit spil.’

Det var for at undgå kollusion – at forstyrre efterforskningen – at dommeren i Københavns byret sendte Andreas Rasmussen i isolation. Han var sigtet efter straffelovens §114f, som er terrorparagraffen samt §245, som omhandler vold og §263 omkring hacking. Så da den dengang 23-årige mand sad i celle 254 og kiggede på den tunge metaldør med skriften og den lille luge i, skulle han synke en ekstra gang. …

Terrorsigtelsen var Andreas Rasmussen mest uforstående overfor, og det var også den, som han frygtede mest: …

‘Jeg var vred over, at PET sigtede mig for terror. Samtidig frygtede jeg sigtelsen på grund af strafferammen og hele den stigmatisering, som en terroranklage vil betyde for mig og for Redox,’ siger Andreas Rasmussen. …

‘Jeg er normalt god til at passe på mig selv og få tiden til at gå på en fornuftig måde. Men i de første 10 dage af isolationen var jeg ved at knække sammen, og der tænkte jeg mange gange, at jeg ikke kunne holde stand. At jeg ville begynde at plapre løs bare for at komme ud, og det ville jeg selv betragte som et svigt, hvis andre gjorde. Vi havde en aftale om, at vi ikke ville udtale os,’ siger han og fortæller, at isolationen blandt andet gjorde, at han tabte sig 12 kilo på knap seks uger. …

Selv om Andreas Rasmussen ved, at hans politiske arbejde kan have konsekvenser for ham, så havde han aldrig overvejet, at isolationsfængsling kunne blive én af dem:

‘Jeg vil ikke klynke, for jeg har truffet et valg om at være politisk aktiv, og jeg har altid vidst, at det var en risiko at blive anholdt eller fængslet.'”

(Internationalt Forum, GAIA, 2010/67, Tema: Politiske fanger, s. 4; Issuu.com)


Ok med diktaturmetoder: Har du googlet Dan Park? Han forsvares af Uwe Max der har tråde til Urias…

LO og Cevea samarbejder om kurset ‘Faglige meningsdannere’, der også har udmøntet sig i hjemmesiden Udenfilter.dk. Her lidt fra en artikel af en 26-årig svensk cykelsmed ved navn Oscar Larsson – Frihedskæmper eller nazisympatisører? Når venstrefløjen bliver ideologiske, er løsningen altid totalitær.

“… Danmarks debat om Sverige er syg og ensporet. … I august blev Dan Park anholdt i Malmö, udenfor galleri Rönnquist & Rönnquist. Politiet beslaglagde derefter de plakater han havde udstillet i galleriet. Vent lige lidt. Anholde en kunstner? Beslaglægge kunstværker? Det lyder da som de rene diktatursmetoder! Det er vel kun en totalitær stat der gør sådan noget!? Ja, det vil man mene. Hvis man er for doven til at google Dan Parks navn, og bruge 5 minutter på at sætte sig ind i, hvem han egentlig er.

For plakaterne som Dan Park klæber op rundt om i Malmö og andre svenske byer, er slet ikke kunst. De er racistisk og hadefuld propaganda, der går til angreb mod minoriteter og venstrefløjen. Og Dan Park er ikke kunstner. Han er en hærværksmand og nazist, der ofte ses i nazistiske demonstrationer, og i selskab med førende skikkelser i sveriges nazistiske miljø.

P1’s program Kulturknuserne, med værten Lasse Marker i spidsen, rykkede i starten af august ud til Dan Parks forsvar. Jeg kunne skrive stolpe op og stolpe ned om de mange gode grunde til at de ikke behøver at bekymre sig for nazisters ytringsfrihed i Sverige: Det svenske politi rider glædeligt fredelige folkemasser ned for at sikre seks nazisters ret til at holde et offentligt møde. Sverigedemokraterna, et parti med rødder i den nazistiske miljø, er lige blevet det tredje største parti ved folketingsvalget i Sverige. Nazister og racister har det for tiden altså ganske glimrende i Sverige.

(Politiet forsvarer ‘nazisters ytringsfrihed’ fra ‘fredelige folkemasser’, Sverige, 23. august 2014)

Sammen med Uwe Max Jensen, argumenterer Lasse Marker m.fl. for Dan Parks sag. At Uwe gør det giver mening. Han er selv dybt højreorienteret, med bånd til både Uriasposten og Trykkefrihedsselskabet. … Men hvad med Lasse Marker? Jeg håber og tror ikke at Lasse har en nazistisk eller racistisk dagsorden. Formentlig forsvarer han Dan Park’s nazistiske propaganda fordi at han er for doven og uambitiøs til at lave et stykke ordentligt researcharbejde. Men kollisionen mellem Danmarks og Sveriges debatklima er nok også en del af forklaringen. …

Poul Nyrup-Rasmussens kendte ord fra 1999, står stadig ved magt – Dansk Folkeparti har aldrig været og bliver aldrig stuerene. Det er de andre partier, der har ladet sig trække med ned i det samme fremmedfjendske mudder. … Kort sagt er fremmedfjendtligheden blevet normal i Danmark, hvor den i Sverige, stadig bliver foragtet. Den svenske debat kører ligesom den danske også af sporet i ny og næ. For eksempel var kritikken af Martin Strid’s tegnede børnebog om Mustafa’s Kiosk skinger, ukvalificeret og misforstået. Men det er nemmere at tilgive den form for overforsigtighed, end den uforsigtighed og dovenskab der gør Lasse Marker til en fortaler for nazistisk propaganda i det offentlige rum.



17. september 2014

DR om Researchgruppen: Journalister, der har været “… politisk involverede i sociale bevægelser”

Tre dage før weekendens valg kunne svenske medier afsløre, at SD-lederen havde spillet store beløb online. Dokumentationen var ‘Uppgifter från Jimmie Åkessons kontokort’, der angiveligt var bekræftet af Malta-baserede netcasinoer. Alle kneb gælder i Sverige, hvor medier ligefrem får priser, for at hænge modstandere af indvandring ud med hjælp fra hackende venstreradikale i Researchgruppen. Som en konsekvens af samarbejdet med venstreradikale, valgte Sverigedemokraterna at udelukke Expressen fra deres valgfest.

Herunder det danske referat af forløbet på valgaftenen. Sverigedemokraterna beskrives som værende ‘omdiskuteret’, hvorimod Researchgruppen blot er en ‘nonprofit journalistisk organisation’, med medlemmer der har været ‘politisk involverede i sociale bevægelser’. Ikke noget der ligner sandheden.

Researchgruppen blev grundlagt af AFA-vennerne Martin Frederiksson og Mathias Wäg, der tidligere udgjorde kernen i AFA-Doku. Begge har domme for politisk motiveret kriminalitet, ikke mindst ansvarshavende direktør Martin Frederiksson, der blandt andet er dømt for et brandattentat. Han var også en del af Piratbyrån (der blev til The Pirate Bay; link), og blev anholdt så sent som sommeren 2012 ved en sag om hacking af ‘folkbokföringen’. Hans første domæne hed ‘hata-staten.pp.se’, men nu samarbejder han med staten mod nationen.

Fra DR Online – Sverigedemokraterna udelukker avis fra valgaftenen.

“Det omdiskuterede parti Sverigedemokraterna har valgt at inddrage den svenske avis Expressens akkreditering til partiets valgaften. Handlingen skyldes ifølge partiets pressechef Martin Kinnunen, at avisen har samarbejdet med Researchgruppen – der er en svensk nonprofit journalistisk organisation.

– Partiet har en nul-tolerance mod ekstremisme. Derfor vil vi ikke tage imod aviser, som samarbejder med ekstremister så åbent og tydeligt. Det er svært at forene med vores nul-tolerance, siger han.

På Researchgruppens hjemmeside beskrives det, at flere af medlemmerne har været politisk involverede i sociale bevægelser.

Expressen og Researchgruppen har sammen afdækket, hvordan flere medlemmer af Sverigedemokraterna har skrevet kommentarer på sociale medier, der kan beskrives som enten hadefulde eller racistiske.”

(Martin Frederiksson & Mathias Wäg, Antifascistisk Aktion, AFA-Doku, Researchgruppen, Expressen)

Oploadet Kl. 02:13 af Kim Møller — Direkte link12 kommentarer


16. september 2014

Celebrity! E-cigaretter: Bob Marley, Marilyn Monroe, Audrey Hepburn og… stalinisten Che Guevara

(fra Thevaporgirl.com)

Oploadet Kl. 21:10 af Kim Møller — Direkte link7 kommentarer


14. september 2014

Tendensiøs dækning af hackersag i niche-aviser – bruger Bitbureau som ‘uafhængig’ kritiker…

Danmarkshistoriens største hackersag er i fuld gang, og flere medier kæmper aktivistisk for at nedtone, ikke bare det venstreradikale aspekt, men også sagens omfang. Centralt i forsvaret står Bitbureauet, der præsenterer sig selv som værende en ‘uafhængig internetpolitisk tænketank’. Selvom tiltalte JKT har delt adresse med to ud af blot fem navngivne i Bitbureauet, så lader visse medier Bitbureauet fremstå som en uafhængig kilde.

Sagen dækkes i Dagbladet Information af Researchkollektivet Redox’ Sebastian Gjerding, tidligere talsmand for Piratgruppen, der åbent samarbejdede med ‘The Pirate Bay’ – projektet der gjorde den anden tiltalte i sagen verdenskendt. Piratgruppen eksisterer ikke mere, og Bitbureauet virker som en mere medievenlig efterfølger. Sebastian Gjerding har en lang fortid på den yderste venstrefløj, og var eksempelvis aktiv på højt niveau i Borgerinitiativet Kirkeasyl – i øvrigt sammen med søsteren Helena Reumert Gjerding, der i 2011 blev erstattet af Vidir Valberg Gudmundsson i Bitbureauet.

(Collage: JKT anno 2008, diverse online-artikler der inkluderer Bitbureauet)

Danmark er et lille land, det IT-politiske miljø er tæt, og hvis IT-journalister bruger Bitbureauet som ‘uafhængig’ kritiker, så må det være en bevidst beslutning. Således inddrager to niche-aviser Bitbureauet i sin dækning af af sagen mod 21-årige JKT og Gottfrid ‘anakata’ Svartholm.

Fra Version2.dk, 10. september 2014 – Anklagers it-fremmedhed vækker bekymring i hackersag (af Magnus Boye).

“Også på Twitter møder anklageren mistillid – som i dette tweet fra Henrik Chulu, der er medstifter af den it-politiske tænketank Bitbureauet.

‘Graden af digital inkompetence hos anklageren i #hackersag er pinlig, spilder alles tid og opildner til forragt for retssystemet. #dkpol
11.07 – 5. sep 2014′”

Fra Computerworld, 12. september 2014 – “Man burde undersøge CSC i stedet for en retssag mod hackere” (af Nicolai Devantier).

“Når man læser mediernes dækning af sagen, kan man hurtigt få den opfattelse, at de tiltalte allerede er dømt skyldige, men den opfattelse sættes der nu et stort spørgsmålstegn ved.

‘I stedet for en retssag mod personer – skyldige eller ej – burde man se på sikkerheden i CSC, der har vist sig at være ringe gennem meget lang tid. Den forsømmelighed burde man efterforske. Jeg synes, at CSC er sluppet meget let i denne sag,’ siger Christian Panton.

Han er medstifter af Bitbureauet, der definerer sig som en uafhængig internetpolitisk tænketank og en interesseorganisation for internettet, der drives på foreningsbasis.

‘Skyldsspørgsmålet er som bekendt ikke afgjort endnu, så jeg kan ikke sige noget om den side af sagen. Men det materiale, der er lagt frem i retten, er fra en teknisk vinkel ret tyndt,’ fortæller han.”



10. september 2014

Pinlig SFI-rapport: Problematiserer højrefløjsdemokrater, overser revolutionære SUF med 39 lokalafd.

Jeg har gjort det til en vane, at gennemgå alle rapporter om politisk ekstremisme, men det er ikke meget der kan siges om SFI’s nye kortlægning af ‘Antidemokratiske og ekstremistiske miljøer i Danmark’, som jeg ikke har skrevet tidligere. Overordnet er rapporten fuldstændig ubrugelig. Definitionerne er løse, og næsten skræddersyet til at give (anonyme forskere) mulighed for at skabe konklusioner efter forgodtbefindende.

Det må siges, at jeg ikke har gennemgået de ni områdenotater, som rapporten baserer sig på. Det ændrer dog næppe på det essentielle.

En rapport om ekstremisme burde fokusere på organisationer der har til formål at vælte demokratiet, samt organisationer der virker ved ulovligheder. Det er ikke raketvidenskab. På en top-ti liste burde der maksimalt være 1-2 højreorienterede organisationer, da venstrefløjen og islamister både i antal medlemmer, radikaliseringsgrad og trusselsniveau er klart overlegen. Man kan ikke definere sig ud af alt.

Bemærk i øvrigt modtagelsen i medierne. Når nu rapporten konkluderer, at der er flest ekstreme organisationer på højrefløjen, så kan DR Nyheder illustrere sin historie med Danish Defence League-trøjer. Bemærk også hvor hurtigt venstrefløjen er ude med sin kritik, og bliver en del af mediebilledet. Rune Eltard-Sørensen vil have færre venstreorienterede og flere højreorienterede organisationer på listen. En af organisationerne der efter Modkrafts opfattelse ikke burde være på listen er Libertære Socialister. Når man læser kritikken på Modkraft.dk er supplerende læsning en artikel om LS: ‘Vil gøre militante metoder trendy’.

(SFI, Antidemokratiske og ekstremistiske miljøer i Danmark – En kortlægning, 85 sider, pdf; SFI.dk)

Definitionen er todelt. Rapporten omhandler ikke bare antidemokratiske organisationer, men også ‘ekstremistiske’, der er mere luftig. På samme måde inkluderer demokrati-begrebet ‘idealer om tolerance’ ud fra en pluralistisk forståelse af demokrati. Oprindeligt betød demokrati ‘folkestyre’, men kæmper man med grundlovssikrede rettigheder for folkeafstemninger om indvandring/multikultur er man ekstremist. Det noteres specifikt.

“Begreberne ‘antidemokratisk’ og ‘ekstremistisk’ kan være svære at definere præcist, men i rapporten her forstås ekstremisme som holdninger, der i større eller mindre grad kan være i konflikt med demokratiske styreformer og idealer om tolerance, og en villighed til at gå uden om demokratiske procedurer for at gøre politiske eller religiøse holdninger gældende. Antidemokratisme forstås i forhold til en pluralistisk forståelse af demokrati som tilfælde, hvor enten de demokratiske beslutningsprocesser ikke accepteres, hvor de fundamentale værdier og normer for alle borgere afvises eller en kombination heraf.” (s. 9)

Fortalere for en populistisk demokratiopfattelse kan fx mene, at man skal tilstræbe flertalsafgørelser, men også at disse ikke behøver at respektere ligheds- og tolerancenormerne. I forlængelse heraf vil vi her forstå ‘antidemokratisme’ som det tilfælde, hvor enten de demokratiske beslutningsprocesser ikke accepteres, eller hvor de fundamentale liberalistisk demokratiske værdier og normer afvises (eller en kombination heraf).” (s. 17)

Det uddybes i indledningen. Ekstreme bevægelser ‘kan’ bære præg af “fjendebilleder, hvor bestemte grupper eller samfundsforhold ses som truende.”. Hvis man er imod islamisering, er man per defintion lidt antidemokratisk, lidt ekstrem. Vil man have folkeafstemning om indvandring, har man en suspekt ‘demokratiopfattelse’. Lovlydige Urias-læsere er ekstremistiske antidemokrater per definition.

(s. 15)

Fokus er naturligvis på organisationerne, men det virker meget tilfældigt hvilke der udpeges. Aktiv i flest lokalområder er Danish Defence League, men hvad siger det om noget, så længe DDL ikke har konsolideret sig med egentligt klubhuse. Second to none i den forbindelse må være Ungdomshuset på Dortheavej i København. Det nævnes ikke med et eneste ord. Heller ikke urolighederne der fulgte salget af Jagtvej 69, selvom enhver torsdagsdemo for Ungdomshuset var langt mere ekstremt end det største DDL har lavet.

Rapporten identificerer hele seks højrefløjsorganisationer, og inkluderer eksempelvis ‘Folkebevægelsen mod Indvandring’, som jeg måtte google mig til, er identisk med Michael Ellegaards Frit Danmark. Jeg tror ikke FD nogensinde har samlet mere end 10 personer. Hvad er det i øvrigt præcist der gør Dansk National Socialistisk Bevægelse højreorienteret? Man kan sagtens være antisemit og højreradikal, men DNSB er jo totalitære kollektivister.

Omvendt er der kun fire venstrefløjsorganisationer. Det er selvfølgelig fint at Antifascistisk Aktion, Researchkollektivet Redox, Antiracistisk Netværk og Libertære Socialister er på listen, men hvad er bagggrunden for at udelade Socialistisk Ungdomsfront, der kæmper for revolutionen i hele 39 lokalafdelinger. Racismefri by, Antiracistisk Ungdom og utallige beslægtede organisationer også kunne være medtaget – det hele virker meget tilfældigt.

I forhold til islamisk ekstremisme, kunne enhver moské og islamisk kulturforening være inkluderet på listen. Rapportens forfattere vælger at medtage fem grupperinger, herunder særligt Hizb ut-tahrir og Muslimsk Ungdomscenter (Grimhøjvej-moskéen, hvor IslamGuides boghandel har hjemme) og Kaldet til Islam. Moskéer er kønsopdelte, og hvis ikke det i sig selv er et brud med fundamentale værdier og normer, hvad er så? Vederfølner-klistermærker påtrykt ‘Nej til moskéer’. Ja, faktisk. Eksempel 5, side 38.

Ingen højreorienteret organisation på listen kan samle mere end 40-50 tilhørere, og egentlige kriminelle aktiviteter er tilnærmet nul. Omvendt er Stop Islamiseringen af Danmark blevet angrebet med slagvåben flere gange, Rightwings klubhus er brændt ned, og ingen aktive højregrupperinger har formentligt begået 20 procent af de ulovligheder andre har begået mod dem. Sådan er virkeligheden.

Når venstrefløjen demonstrerer samles der ofte 500 eller mere, kun overgået af Hizb ut-Tahrir der nemt samler mere end 1000 kalifattilhængere. Politisk motiveret mødeterror og kamp for et religiøst diktatur, er naturligvis i en anden liga end højregrupperinger der demonstrerer under parolen ‘Vi er alle jøder’ eller for ytringsfrihed.

SUF bekæmper det liberale demokrati, samarbejder åbent med AFA, og medlemmer har været en del af flere tunge kriminalsager om politisk motiveret kriminalitet. Selvfølgelig skal SUF være på listen. Gerne helt oppe ved AFA og Researchkollektivet Redox. Rapportens forfattere er på visse områder helt blanke…

“For de venstreradikale grupper har vi ikke klart kunnet identificere rekrutteringsstrategier.” (s. 13)

Et citat fra rapporten, der understreger, at konklusionerne nok ikke skal tages helt så seriøst.

“Det ambitiøse udgangspunkt om at kortlægge hele landet har på mange måder være givende, men det har haft en pris. Det har således ikke været muligt at få et præcist indblik i størrelsen af de forskellige organisationer og grupperinger, og da kortlægningen er et øjebliksbillede, er det ligeledes svært at konkludere, hvorvidt de enkelte grupper er i vækst eller på retræte.” (s. 12)

Sådan skriver forskere, når de gerne vil lege videre med andres skattekroner.

Da definitionerne er løse og ret beset kunne inkludere hvad som helst, så burde Danskernes Parti selvfølgelig også være på listen. DP er udeladt, formentligt fordi forfatterne så nødvendigvis også måtte inkludere Socialistisk Ungdomsfront (og hermed støde kommunistiske Enhedslisten). Vægtningen er bizar. Det virker meget politisk.

“Hvilke grupper skal kortlægges inden for de enkelte miljøer? Af kortlægningen fremgik det således, at der var enkeltindivider med tilknytning til Socialistisk Ungdomsfront (SUF), der deltog i, hvad der ifølge denne rapports definitioner kunne betragtes som anti-demokratiske og/ eller ekstremistiske aktiviteter. Vi valgte ikke at medtage SUF i kortlægningen, men det viser, at der er en flydende grænse mellem, hvad der kan betragtes som venstreradikalisme og almindelig venstreorienteret politisk aktivitet. Det samme gælder for højrefløjen, hvor Danskernes Parti kan siges at indtage en lignende position. Igen valgte vi ikke at tage partiet med på trods af, at partiet har et vist holdningsfællesskab med det højreradikale miljø…” (s. 20)

Om Det antidemokratiske og antidemokratiske og/eller ekstremistiske højreradikale miljø (s. 29-40, 12 sider).

Under ‘handlingsmønstre’ indenfor det højreradikale miljø nævnes syv episoder. Det meste er legal politisk aktivitet (eksempelvis SIAD-demo’en ‘Vi er alle jøder’), og intet har mig bekendt før til doms. Heller ikke den værste episode – DNF’ere ‘involveret’ i en slåskamp med iranske asylansøgere, der blev ‘slået og sparket’. Som man kunne se i et indslag på TV2, så var de afviste asylansøgere den angribende part. Kilden må være iranernes talsmand Masoud Reisvand, der i 2006 fortalte at Jesper Langballe havde hånet ham på trappen foran Christiansborg. Det faldt lidt til jorden, da det kom frem at Jesper Langballe var i sommerhus på Anholt.

Rapporten må gå langt ud for at finde ammunition. Det er sådan set ikke kun DDL der ‘betragter’ sharia som uforenelig med det danske demokrati. Tilbage i 2003 bekendtgjorde Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol at sharia’en var uforelig med demokrati. Hvis man forsker i ekstremisme indenfor islamiske miljøer, men ikke kender omtalte dom – så er de næppe opgaven voksen.

“Frontpersonale og andre interviewpersoner har ligeledes påpeget, at grupper som AK 81 fra Vestegnen og Devils Choice fra Midt- og Vestjylland også udtaler sig stærkt islam-kritisk. … Det skal understreges, at deres tilstedeværelse på højrefløjen ikke retfærdiggøres af de højreradikale grupper inden for miljøet, som generelt er optaget af lov og orden. (s. 31)

“Ideologisk er DDL en islamkritisk og højrenational organisation, som betragter sharia som ‘en revolution, som vores land ikke ønsker og må afvise’ og som uforeneligt med det danske demokrati. DDL anser islam som en trussel og har til formål ‘gennem aktivt forsvar at sikre fred og friheder i vores lokalområder’. DDL lægger vægt på ytringsfriheden og ‘opfordrer regeringen til at ophæve alle love, der forhindrer ægte ytringsfrihed’, herunder ophævelse af racismeparagraffen.” (S. 33)

Om Det antidemokratiske og/eller ekstremistiske venstrerdikale miljø (s. 41-49, 9 sider).

Det bedste i rapporten er uden tvivl udpegningen af AFA’s brug af dækorganisationer, herunder ‘Århus for Mangfoldighed’. Antiracistisk Netværk kædes sammen med plakatkampagnen mod århusianske nationalister, men det dokumenteres ikke. Heller ikke i det tilstødende områdenotat om Østjylland (s. 20).

Noget er decideret grinagtig. Når man vælger at kalde AFA ikke-voldelig, men omvendt refererer venstrefløjens debat om AFA’s voldelighed, så ryger man ind i paradokser. Venstrefløjen er delte i spørgsmålet om brugen af vold, men alle grupperne er ‘imod vold’. Måske er den moralske frifindelse af AFA en konsekvens af deres – ifølge rapportten, samarbejde med ‘venstrefløjsorganisationer over hele landet’.

Når AFA demonstrerer er graden af militans planlagt på forhånd, og hermed en integreret del af strategien. Det er ikke tilfældet på højrefløjen – selvom bevares, begge fløjes vold udføres af… ‘enkeltindivider’. Kan man ikke se forskellen er man blind på venstre øje.

“Centralt i mange af disse uenigheder er synet på og viljen til at benytte vold og udenomsparlamentariske metoder til at opnå erklærede mål (Larsen, 2012: 24). Igen er alle de formelle grupper, vi beskriver nedenfor, imod vold. Volden og andre udenomsparlamentariske metoder er derfor resultat af enkeltindividers handlinger, som udgår fra og nogle gange associeres med grupperne.” (s. 42)

“AFA synes først og fremmest at være en såkaldt ‘ad hoc-gruppe’, som primært virker kontra-aktionært: Medlemmerne samler sig på baggrund af episoder, hvor de oplever, at der er et behov fx i form af påkrævet modstand mod højreekstremistiske grupper. … AFA arbejder sammen med venstrefløjsorganisationer over hele landet. Aktionsformerne bestemmes af de konkrete deltagere. Aktionsformerne bestemmes af de konkrete deltagere og afhænger af sag og sted.” (s. 43)

“ARN-Aarhus arbejder i forbindelse med demonstrationer og andre events sammen med et bredt udvalg af grupper og organisationer på venstrefløjen, såsom Antifascistisk Aktion, Enhedslisten og Socialistisk Ungdomsfront (SUF), såvel som mere eventbaserede grupper og netværk, såsom Goodnight White Pride, Larm mod Racisme, Aarhus for Mangfoldighed, Praktisk Solidaritet Aarhus og Produktionskollektivet Opbrud, Konfront, Libertære Socialister og Internationalt Forum.” (s. 45)

“Libertære Socialister (LS)… I omtalen af det revolutionære aspekt gives der udtryk for, at bevægelsens mål ikke kan nås gennem de etablerede demokratiske samfundsinstitutioner, men kræver en social revolution.” (s. 45)

“Handlinger, der udspringer fra det venstreradikale miljø, omfatter mødeblokering, chikane, kampagner, oplysning, demonstrationer. registrering af modstanderes truende adfærd samt fysiske angreb på højreradikale og slagsmål med politiet, ofte i modstrid med gruppernes erklærede afstandtagen fra brug af vold. Som i tilfældet med den højreradikale vold er den venstreradikale vold overvejende udført af enkeltindivider, der støtter den i miljøet dominerende ideologi.” (s. 48f)

Om Det antidemokratiske og/eller ekstremistiske islamistiske miljø (s. 51-64, 14 sider).

Medierne kalder LTF og lignende for indvandrerbander, men som citatet herunder understreger, så ville muslimske bander være mere præcist.

“Alle de organisationer og grupperinger, vi kortlægger nedenfor, er åbent imod vold. Ikke desto mindre er der enkeltindivider, som på forskellig vis sympatiserer med de ideologiske grundantagelser inden for miljøet, som er medlemmer af bander eller kriminelle grupperinger. Disse bander eller kriminelle grupperinger er i stigende grad begyndt at indflette islam i deres retorik, såvel på nettet og i de sociale medier som i enkeltmedlemmers legitimering af forskellige typer af voldelige eller ulovlige aktiviteter og opgør. Et eksempel herpå er banden Loyal to Familia (LTF), som især er aktive i hovedstadsområdet. LTF udtrykker, at de har følt sig ekskluderet af samfundet gennem oplevelser af racisme og diskrimination, ikke mindst fra politiets side… Denne fornemmelse af uretfærdighed italesættes typisk med en blanding af elementer, hvor referencer til islam står centralt. Således skriver LTF på deres hjemmeside, at ‘Må Allah give styrke til din familie’ og ‘Må Allah Subhanahu wa ta’ala være med vores afdøde bror’. De konflikter, de har med deres omgivelser, sættes ofte ind i en civilisationskamp. For eksempel siges det ‘Hvis I skal åbne ild, så ram deres Kuffar (vantro) og ikke vores muslimske brødre’. (s. 53f)

(s. 54)

“Selvom kortlægningen ikke peger på, at MUC rekrutterer til krigen, så modvirker MUC ikke selv deltagelse. Snarere er de et punkt i det miljø, hvorfra deltagerne udspringer. … For disse unge glider ideologien i MUC og det større salafistiske miljø dermed over i en ekstremistisk holdning og aktivitet.” (s. 55)

“MUC står for Muslimsk Ungdomscenter og udgør en gruppe unge salafister i Østjylland. Gruppen organiserer religiøse arrangementer, bøn og studiegrupper, men modstiller sig liberale demokratiers standarder og ligheds- og toleranceprincipper. MUC beskriver sig selv på Facebook som ‘en gruppe unge, der følger Quran og Sunnah’, med det formål at ‘give både muslimer og ikke-muslimer vigtige informationer om Islam’. … Gruppen i Østjylland er tilknyttet en bestemt moské.” (s. 59f)

Fra Konklusionerne (s. 65-72).

Bemærk apologien. Selvom enhver aktiv højregruppering konfronteres af maskerede venstreradikale, så har det blot en ‘symbolsk karakter': ‘De’ ønsker ikke at at skade hinanden…

“Centralt i forhold til fjendebilleder er det interessant at bemærke, at især de højreradikale og de venstreradikale synes hovedsageligt bundet op i en konflikt med hinanden om etniske minoriteters status i Danmark. … De venstreradikale grupper har forsøgt at fordrive grupper eller organisationer på den yderste højrefløj, hvorfor det ikke er overraskende, at det undertiden kommer til både verbale og fysiske sammenstød mellem personer og/eller grupper venstre- og højrefløjen imellem. Når personer fra de to fløje støder sammen, omgives konfrontationen typisk af meget højstemt og aggressiv retorik. Der er imidlertid ikke noget, der tyder på, at de ønsker at skade hinanden fysisk. Sammenstødene synes overordnet at have mere symbolsk karakter… (s. 67f)

“Set i lyset af, hvor meget kampen mellem højre- og venstreradikale handler om spørgsmål om den muslimske minoritets eksistensberettigelse i Danmark, er det interessant at bemærke, at disse to fløje stort set ikke figurerer i de islamistiske miljøers interne diskussioner og debat.” (s. 68)

“Der er således forskel på de idealer for et politisk styre, der følger religionen, og på, hvordan religionen praktiseres i det salafistiske miljø. Dette afspejler blandt andet, at langt de fleste salafistiske muslimer reelt ikke mener, at diskussionen om sharia er relevant, idet de lever i et ikke-muslimsk land og bør følge landets lovgivning…” (s. 69)

Diverse.

“Ud af interviewpersonerne kom 26 interviewpersoner fra de tre studerede miljøer: 11 interviews fra det islamistiske miljø, syv fra det højreorienterede miljø og tre fra det venstreorienterede miljø; 12 interviewpersoner var forskere; 14 interviewpersoner var andre eksperter på området, og de øvrige interviewpersoner faldt inden for forskellige kategorier af frontpersonale.” (s. 26)



8. september 2014

Politiken bekræfter Redox-link: JKT delte adresse med ‘ledende skikkelse på den yderste venstrefløj’

I sidste uge bloggede jeg om den tiltalte i Danmarkshistoriens største hackersag, og gav en række indicier på at manden plejede omgang med den yderste venstrefløj. Jeg overså at Politiken, et par dage forinden bragte en længere redegørelse om sagen, og her bekræftede mistanken. Graverchef John Hansen (og Jakob Sorgenfri Kjær) eufemiserer, og foregiver at tiltalte ikke er venstreradikal, men med Politikens rolle i den samtidige ORG-sag forstår man godt de nedtoner det politiske aspekt.

Fra Politiken.dk – Knægt tiltalt for det største hackerangreb på Danmark (1. september 2014).

“Da betjente erklærede ham anholdt i Thomas Laubs Gade på Østerbro i København, havde han computeren under den ene arm. Siden den dag har den nu 21-årige it-konsulent siddet varetægtsfængslet i Arresthuset i Ringsted, adskilt fra sin Lenovo Thinkpad-computer. …

Den unge mand i arresten beskrives af sin omgangskreds som et computergeni med fotografisk hukommelse. …

Indtil han blev sat bag tremmer, holdt han til i venstreradikale – også kaldet autonome – kredse på Nørrebro i København uden dog selv at være specielt politisk interesseret. Han kom ind i centrum af miljøet, da han i slutningen af 2010 flyttede ind i et kollektiv nær Blågårdsgade, hvor også en ledende skikkelse på den yderste venstrefløj havde adresse. En daværende beboer i kollektivet fortæller, at den nu hackertiltalte mand var anderledes:

‘Vi holdt et brag af en indflytterfest, og jeg havde inviteret alle mine autonome venner. Jeg blev meget forbavset, efterhånden som hans gæster dukkede op: Han havde venner i alle mulige forskellige miljøer og havde let ved at omgås alle slags mennesker. Han er en ordentlig og behagelig fyr, simpelthen’.

… kort efter sin 18-års fødselsdag i foråret 2011 fortalte han sine omgivelser om et usædvanligt påtrængende jobtilbud: Politiets Efterretningstjeneste ville gerne gøre brug af hans it-talenter. Mange omkring ham hørte historierne om, hvordan agenter fra PET passede ham op, når han forlod sin arbejdsplads, eller ventede på ham uden for hans bopæl. Inviterede ham på hotel. Smigrede ham og lovede, at de ikke ville have ham til at spionere mod sine venstrefløjsvenner.

Kilder i hans omgangskreds siger også, at han til sidst følte sig under pres fra PET, fordi han afviste de insisterende tilbud.

‘Han følte det ubehageligt, at de overvågede ham’, fortæller en ven.

Om presset var årsagen, er uvist, men på et tidspunkt i 2011 rejste den da 18-årige mand til Brisbane i Australien, hvor han arbejdede for et it-sikkerhedsfirma. … Det billede, som kan stykkes sammen fra kilderne omkring den unge it-specialist, fortæller, at han vendte tilbage til Danmark fra Australien i efteråret 2012, og at han da lagde afstand til i hvert fald en del af sin tidligere vennekreds.”

(Politiken kalder beboer i AFA-kollektiv for ‘Knægt'; Politiken.dk, 1. september 2014)

“Politisk ligger JKT til venstre, og ifølge vennen har han altid haft det lidt svært med autoriteter… var ikke begejstret for højreorienterede, tilføjer vennen.” (BT, 9. juni 2013)

“På de ukrypterede dele blev fundet videoer og billeder fra venstreorienterede demonstrationer…” (Computerworld, 2. september 2014)

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper