1. maj-uroligheder gav fokus på Enhedslistens bagland, men for hovedstadens venstreradikale, var det ren rutine. ‘Aktionsuge 19‘ gav mere gadeuorden, hærværk og en enkelt BZ-aktion. Herunder en helt absurd artikel fra venstreradikale Modkraft.dk – EL afviser klapjagt på 1.maj-ballademagere (linker ikke).

“Episoden fik dagen efter SF og Socialdemokraterne til at henvende sig til Enhedslisten for at få partiets opbakning til en fælles fordømmelse af det, der kaldes ‘antidemokratiske kræfter’ og ‘fascisme’ på den yderste venstrefløj.

Da Enhedslisten først skulle behandle henvendelsen på et bestyrelsesmøde udsendte de to partier deres egen udtalelse.

Mandag den 12. maj holdt Enhedslisten i København så bestyrelsesmøde – og partiet har besluttet ikke at støtte fællesudtalelsen, men i stedet formulere en selvstændig afstandstagen fra politisk vold generelt. …

Samtidig ønsker Enhedslistens ikke at støtte SF og Socialdemokraternes forslag om at lave en fælles strategi partierne imellem for at bekæmpe de ‘antidemokratiske’ og voldelige ‘revolutionære kræfter’, man mener florerer på den yderste venstrefløj. …

Formand for SF København Rasmus Rose ærgrer sig over, at Enhedslisten ikke vil være med til at sætte ind overfor ‘ekstremisme’ på venstrefløjen.

– Enhedslisten mangler stadig at svare på, hvad man vil stille op overfor de antidemokratiske tendenser på venstrefløjen, og jeg undrer mig over, at man åbenbart ikke vil bekæmpe de venstreradikale sammen med os andre, siger Rasmus Rose til Modkraft.”

Interview med rapperen ‘Zaki’, hvis danske halvbror bogstaveligt talt befinder sig et sted mellem AFA og Brandstifterbanden, hvad ikke kan overraske når moderen færdes scenevant i kommunistiske kredse. Fra Berlingske – Det var sindssygt at møde overskudsdanmark (ikke online).

“»Det er let at skrive om højreorienterede. Men den venligt misforståede imødekommenhed er meget, meget, meget mere udbredt end egentlig racisme,« siger Zaki Youssef og griner. … Vi har ellers aftalt, at interviewet ikke skal handle om Zaki Youssefs indvandrerbaggrund. Han vil hellere tale om at definere sig selv på tværs af politik, religion og subkulturer.

Det skal vi også. Men de arabiske rødder er meget svære at komme udenom – også for Zaki selv der som skuespiller, dramatiker, musiker og satiriker ofte vender tilbage til livet som »præmieperker«. Men ofte med et twist der vender debatten på hovedet.

Ikke mindst har velmenende, kulturinteresserede, blege danskere været underlagt Zaki Youssefs pen. Det samme segment har reageret, som man gør, når man ikke føler sig truet: Ved at elske ham. … Det er sjovt med den kulturelle overklasse.

På teateret får jeg altid lyst til at spytte på gulvene og spraye på væggene i sådan et slags oprør mod, hvor lækkert der er. Men problemet er, at de bare ville synes, at det var fedt,« siger Zaki smilende…

Historien om Zaki Youssef er historien om modsætninger. …

»Jeg kan huske første gang, jeg blev bevidst om min hudfarve. Det var ved psykologen i 1. klasse. Han spurgte, om jeg var dansker eller ægypter. Jeg sagde, at jeg var begge dele. Han svarede, at det kan man ikke være. Det, har jeg altid syntes, var noget lort. Det kan man godt,« siger Zaki.

Paradoksalt nok var det hans danske mor, der opfordrede Zaki til at stå stærkt ved sin egyptiske baggrund. Faren var »ikke sin opgave voksen« og meget lidt tilstedeværende, så Zakis mor stod for at opdrage sine tre sønner.

»Hun er totalt sej. Jeg er fan af hende,« griner Zaki.

(Fredsaktivisten Pia Qu Hyrland & hendes berømte søn Zaki Youssef; Collage, Facebook)

»Da jeg var 14, begyndte jeg at komme på Børnehuset inde ved Nørreport. Dér var folk jo ultratolerante i teorien. På døren var et skilt, hvor der stod, »Alle er velkomne«, men lige nedenunder stod der »på nær sexister, chauvanister, racister…« Det var en sygt lang liste! Tolerancen var i virkeligheden meget lille,« siger Zaki. …

Som 17-årig flyttede Zaki ind hos sin far og begyndte at lære arabisk.

»Jeg begyndte at tage indvandreridentiteten på mig. Jeg havde manglet den. Den forklarede mig, hvorfor jeg ikke følte mig som de andre. Jeg havde brug for at blive rigtig perker,« siger Zaki, der i dag kan veksle mellem dansk, arabisk og engelsk, uden man kan høre, at nogen af dem skulle være et andet-eller tredjesprog. …

En af de ting, Zaki tog med sig fra den periode, er en idé om at adskille tanken fra personen. Man kan hade handlinger eller ideer, men man skal ikke hade mennesker.

»Det er en idé, jeg har fra Profeten. For eksempel ønsker jeg det bedste for Pia Kjærsgaard, men jeg hader hendes ideer.« Den tanke harmonerer med en livsindstilling, han kender fra sin mor… Inspireret af sin mor nægter Zaki at blive forstokket.”

Kommentarer fra regeringspolitikere efter 1. maj-seancen i Fælledparken, illustrerer hvor skidt det står til med venstrefløjens viden om de folk, de med jævne mellemrum demonstrerer sammen med. Som anklageskriftet i den verserende sag mod Antifascistisk Aktion fortæller, så er det ikke blot folk der “kan finde på at ty til vold, når de er ophidsede”, for nu at citere Pia Olsen Dyhrs absurd-naive skudsmål.

God blogpost af Rune Selsing om en anden blind plet – Fascismen var rød fra begyndelsen.

“Er der ved at opstå en ny rød fascisme i Danmark? Den bekymring udtrykte SFs handelsminister Pia Olsen Dyhr efter at være blevet slået og sparket af autonome stormtropper 1. Maj i Fælledparken. Ministerens meget sene opdagelse af de sortklædte voldsmænd er naturligvis udtryk for et monumentalt hykleri. Men bedre sent end aldrig. Hvis den pæne del af venstrefløjen endelig har fået øjnene op for den røde fascisme, er det en god lejlighed til kigge nærmere på den. …

Vi kunne pege på så indlysende forhold, at nationalsocialisme selvsagt hører til den socialistiske familie. At raceteorierne var populære på den avantgardistiske venstrefløj. At Stauning beundrede Tysklands planøkonomi. At Himmler var en dyrevelfærdsaktivist, Hitler økolog og Hess fortaler for helbredelse gennem urter. At nazisterne var pionerer i folkesundhedspolitik og at Hitler Jugend officielt mente, at ‘ernæring ikke er en privatsag!’. Det er pudsige eksempler set med nutidens briller, men ikke eksempler, der for alvor gør os klogere på de dybereliggende ideologiske tanker bag nationalsocialismen. …

Og så var Hitler i øvrigt ikke den første fascist. Grundlæggeren af fascismen er som bekendt Benito Mussolini, og selvom han ofte opfattes som en endnu større fladpande end Hitler, var det ingenlunde tilfældet. Mussolini var en førende socialistisk intellektuel, der som chefredaktør på tidsskriftet Avanti! var anerkendt af ‘fine folk’ som Gramsci og Lenin.

… Faktisk var han et modefænomen blandt de mest progressive på venstrefløjen. I 1920ernes USA var han eksempelvis den mest populære og mest omtalte internationale person. I 1933 blev han portrætteret af Hollywood som en helt og Italiens redningsmand i filmen ‘Mussolini Speaks’. Han var både intellektuel, latinolækker og et sexsymbol. En tidlig Che Guevara. …

At Mussolini overhovedet blev placeret på højrefløjen skyldes, at han ragede uklar med det socialistiske parti. Da første verdenskrig brød ud, bifaldt han krigen, ligesom store dele af ungdommen og den kunstneriske avantgarde. Det kostede ham imidlertid partimedlemskabet. I stedet stiftede han i 1919 den fascistiske bevægelse som en pro-krigs socialistisk bevægelse med programpunkter som sænkelse af valgretten til 18, stemmeret til kvinder, afskaffelse af adelstitler, indførelse af minimumsløn og arbejdstidsbegrænsning, ekspropriation af formuer og af kirkelig ejendom og nationalisering af våbenindustrien. Ikke langt fra de børnerevolutionære i Enhedslisten.

Mussolini beskrev sit ideologiske grundlag som en fusion af Marx, Nietzsche og Sorel. Nutidens venstrefløjs store helte. Han erkendte, at identiteten som arbejderklasse aldrig ville kunne mobilisere nogen revolution på tværs af grænser. Kun national identitet kunne bruges til en sådan mobilisering. Fra international socialisme til national socialisme.

Det intellektuelle grundlag bag den fascistiske ideologi var således et korrektiv til den verdensfjerne pseudovidenskabelige idé, om at denne verdens proletarer var forenet i kampen mod kapitalismen. Fascismen er en variant af socialismen, men ikke væsensforskellig. I dag udgøres autonome også af så umiddelbart forskellige strømninger som autoritær stalinisme og anarkosyndikalisme. Ingen udefrakommende kan kende forskel.

Historien om det 20. Århundrede er historien om socialistiske ideologier, der gik amok. Og om den liberal-konservative angelsaksiske tradition, der blev glemt undervejs, men vandt til sidst. Vore dages autonome er fascismens sidste skvulp. Det er en historisk tilfældighed, at de ikke har hagekors på armen.“

Med borgerlige som Merete Due Paarup, så er der jo egentlig ikke behov for en venstrefløj. Det omtalte angreb på Venstres tidligere formand blev begået af Lars Grenaa, tidligere spidskandidat i hovedstaden for Arbejderpartiet Kommunisterne – et stalinistisk parti. Bemærk ordet ‘utraditionel’. At støtte demokratiets fjender er ikke ‘kontroversielt’, hvis det gøres fra venstre flanke. Fra Jydske Vestkysten – Venstre-kandidat i Kolding hylder dem der kastede maling mod Anders Fogh.

“Hun har stor respekt for de mennesker, der i forbindelse med Danmarks deltagelse i Irak-krigen kastede maling mod statsminister Anders Fogh Rasmussen.

Og da det for nylig var fremme, at internet-bevægelsen Anonymous havde hacket KL’s hjemmeside og lagt den ned, skrev hun, at hun elskede bevægelsen, og at den havde »hacket hendes hjerte«.

Nummer tre på Venstres liste til kommunalvalget i november – kommunikationsrådgiver Merete Due Paarup – har på visse områder temmelig utraditionelle holdninger af et Venstre-medlem at være. …

– Vi har brug for rebeller – også indenfor Venstre – der kan bryde den pæne leverpostej.”

Man kan altid diskutere om politisk vold er terror, men at Antifascistisk Aktion (AFA) virker ved vold, og medlemmerne ikke blot er ‘venstrefløjsaktivister’, er udenfor enhver tvivl. At kalde det velplanlagte overfald på Nørreport Bodega for et ‘sammenstød’ er absurd, og det gør det selvfølgelig kun værre, når overfaldsmændene kaldes ‘venstrefløjsaktivister’ og ofrene ‘højreradikale’. Fra BT – Dropper terrortiltale mod syv unge venstrefløjs-aktivister. Den ene af de syv sigtede, var ifølge uafhængige kilder, også en del af Brandstifterbanden.

“Syv unge mennesker med tilknytning til Antifascistisk Aktion (AFA) på den yderste venstrefløj bliver ikke tiltalt for terror af rigsadvokaten. … Det har Rigsadvokaten besluttet efter at have behandlet sagen i en længere periode. Det erfarer BT.

Sagen begyndte i februar 2010, da PET og det lokale politi anholdt en dengang 23-årig mand… PET havde i længere tid fulgt den anholdte og så også med, da manden sammen med en håndfuld andre unge i oktober 2009 stødte sammen med en nu 42-årig mand og tidligere aktiv i den højreradikale gruppe Danmarks Nationale Front (DNF) samt et par af dennes kammerater på Nørreport Bodega. Et sammenstød som de unge nu er anklaget for hård vold for.

Samme dag som den dengang 23-årige blev anholdt foran Jonni Hansens hus, fandt politiet i en lejlighed i Fredericia en server med en stor mængde oplysninger om folk på højrefløjen. …

Selvom terrortiltalen frafalder, bliver den nu 26-årige mand, der ifølge BTs kilder, betegnes som uformel leder af AFA, og de seks øvrige, dog hver især stadig anklaget for en eller flere af følgende forhold: vold, våbenbesiddelse, hacking og en hærværkssag fra 2008. Fire for vold, fire for hacking og to for en tidligere hærværkssag – samt altså våbenbessidelse for den 26-årige.“

Flere detaljer på Anklagemyndigheden.dk.

“De tiltalte er ifølge anklageskriftet personer med tilknytning til researchkollektivet Redox, der i knap fire år frem til begyndelsen af 2010 har hacket sig til passwords, e-mail korrespondancer og referater vedrørende ikke under 6000 personer, foreninger mv. fortrinsvis med tilknytning til den politiske højrefløj. Oplysningerne om personer, foreninger og grupperinger på højrefløjen er blevet opført i et register og delt på en computerserver. Det oplyser statsadvokat Lise-Lotte Nilas.

”Dette er en alvorlig sag, fordi den handler om systematisk overvågning og registrering af en masse mennesker – alene ud fra deres politiske tilhørsforhold. Desuden er de indsamlede oplysninger tilsyneladende i enkelte tilfælde blevet brugt til at udpege ofre for overfald og hærværk,” siger statsadvokat Lise-Lotte Nilas.”

Torsdag i sidste uge havde de store elevorganisationer indkaldt til demonstration mod RAF-regeringens SU-reform, der selvfølgelig ikke var rød nok. De tre utilfredse ‘studerende’ der fik taletid i TV-avisen (18.30), kan ikke ligefrem siges at være repræsentative for noget som helst.

Først et interview med den københavnsk ‘studerende’ Rasmus Underbjerg Pinnerup, der foruden stå for Anarkistisk Debatforum, er aktiv i Libertære Socialister, og fast inventar til alle demonstrationer der kan være med til at kickstarte revolutionen. Revolutionen står også centralt for den århusianske ‘studerende’ Anne Hegelund, der indtil for nylig var Jyllandssekretær for Socialistisk Ungdomsfront.

Tredie og sidste interview var med ‘studerende’ Tobias Schjødt Kjær fra Aalborg, der er aktiv i Operation Dagsværk, der i årtier har udklækket venstreradikale aktivister. På Facebook er han aktiv i Pia Kjærsgaards gruppe, hvor han går i rette med dem han kalder ‘racisterne’, og blandt andet argumenterer for at Enhedslisten intet har med Stalin-kommunismen at gøre.

Selvom hovedparten af landets socialistiske ungdom selvfølgelig er på gaden, når der skal demonstreres mod politiske ændringer, der ikke flytter landet i retning af Oktoberrevolutionen, så er de tre studerende næppe tilfældigt udvalgte. Fra indslaget Vrede over SU-reformen (TV-avisen, 28. februar, Kl. 18.30).

Klaus Bundgård Povlsen, Vært: Tusindvis af demonstranter mødte i dag op foran Christiansborg for at vise deres utilfredshed imod regeringens varslede SU-reform. Studerende fra hele landet droppede undervisningen i håb om at få politikerne på bedre tanker.

Jesper Vestergren Hansen, DR Nyheder: Budskabet fra demonstranterne til Christiansborg var ikke til at tage fejl af. De var mod forringelser af SU-systemet. [Rasmus Underbjerg Pinnerup, stavet Rasmus Vinderup; Herefter til Anne Hegelund] Tusinder af vrede studerende fra hele landet viste i dag deres utilfredshed over for den reform af SU-systemet som regeringen har lagt op til. For Tobias Kjær startede demonstrationen allerede i morges, sammen med 300 andre studerende tog han turen fra Aalborg til København for at protestere over reformen. [Tobias Schjødt Kjær] Efter fem timer i bus fik han sendt et klart budskab til uddannelsesministeren. [Tobias Schjødt Kjær] Men de studerendes protester får dog ikke regeringen til at ændre holdning. [Morten Østergaard, Uddannelsesminister, De Radikale]

Kronik i Berlingske af Ole Hyltoft – Helligånden tager bolig i DR-byen.

“Kære læser! Vil du hjælpe mig med at løse et mysterium? Inden jeg peger på mysteriet, vil jeg føre dig ind i en TV-udsendelse, som DR viste forleden (27.-02.) Udsendelsen, kaldet Et ekstremt netværk, begynder med et udendørs møde i Århus. Vi ser Anders Gravers på talerstolen. Han er formand for en forening, der hedder »Stop islamiseringen af Danmark« (Siad).

Speakeren i dokumentar-udsendelsen siger: Vi er i Århus et år efter en ubeskrivelig tragedie i Norge. Derefter toner filmen direkte over til Breiviks retssag. Hvorefter speakeren taler om, at der på initiativ af Siad er ved at blive etableret et ekstremt internationalt netværk vendt mod islam. Ingen kan være i tvivl om, at Siad er forbundet med Breiviks ugerning. One way or another.

Udsendelsen udvikler sig til én lang insinuation imod Siad, der såvidt vides kun har benyttet fredelige og demokratiske midler i sin islam-kritik og kun har haft afsky for Breiviks udåd. Anders Gravers kalder i udsendelsen Breiviks handling for galskab og ondskab. Men man må godt nok sige, at udsendelsen formår at stille spørgsmålstegn ved Gravers’ rene hænder. Dokumentaren er én lang manipulation for at få seerne overbevist om, at Siad er hjørnestenen i en international, jødisk finansieret konspiration, der førte frem til Breiviks forbrydelse. Der fremlægges ingen beviser for denne insinuation i filmen.

(SIAD-aktivist efter overfald begået af ‘antifascister’, 2007; Uriasposten)

Den eneste vold, Siad mig bekendt kan sættes i forbindelse med, er at foreningens lovlige demonstrationer jævnligt bliver overfaldet af »Antifascistisk Aktion«, denne imponerende samling unge mænd og kvinder i sorte hætter og kamptøj, der forulempede og kastede æg i håret på bl.a. min bestyrelseskollega i DR, Katrine Winkel Holm, og kasserer i Trykkefrihedsselskabet, juristen Aia Fog, da de i Malmø ville overvære et møde med den hollandske politiker, Geert Wilders. »Antifascistisk Aktion« ønsker at have gaden for sig selv, ligesom en vis gruppe unge tyskere ønskede det i Berlin i 1930erne. Die Straße frei, lød det dengang.

Jeg har ingen forbindelse med Siad. Den stil, de fører sig frem med, er mig fremmed. Men jeg kan ikke sige mig fri for en mistanke om, at her begås uret. At kulturlivets kompakte majoritet tromler hen over en lille forening af nogle uakademiske medborgere, der af et ærligt hjerte er bekymret for frihedens bevarelse i Vesten. Et ekstremt netværk er et brud på DRs etiske retningslinjer, der fastslår, at DRs programmer ikke må have skjulte dagsordener, men skal være fair over for alle parter.

Udsendelsen ligner i sit politiske sigte en række andre DR-aktioner. … Røgelsen bedøver os – seerne – til at tro, at vi er bedre mennesker, jo flere ulandspenge vi uddeler, jo mere vi åbner grænserne for islamiske indvandrere, jo mere modersmålsundervisning vi giver. Hvad der støtter islam er godt. Hvad der kritiserer islam er betænkeligt og har tit en ond kerne. Som Siad.

Denne partiskhed strider imod radiolovens ord om, at DR skal være alsidig. Partiskheden foregår ikke sådan, at tv- og radioaviserne ikke dækker Christiansborgs dagsordener nogenlunde ligeligt. Skævheden ligger mere i det røgelsesbestænkede livssyn, DR holder op som idealet for os syndige mennesker. …

Til Siad-dokumentarens tilrettelæggere burde DR-ledelsen have sagt: Det er altså ikke Siad, der sprænger bomber hver anden dag overalt i verden og dræber og lemlæster tusinder. Den aktivitet udføres af dem, Siad vil holde på afstand af vores græsgange. Det er heller ikke Siad, der drager pøbel-skrigende gennem gaderne og bombarderer politiet. Det gør de, der vil spolere Siads fredelige møder. Jeg synes, at næste DR-dokumentar skulle handle om Det muslimske Broderskabs internationale netværk eller om »Antifascistisk Aktion«. For alsidighedens skyld.”

(‘Antifacistisk’ t-shirt logo set på Revoshoppen.dk)

Onsdag aften rettede DR1 et frontalangreb mod den anti-islamiske højrefløj, som jeg selv betragter mig som en del af. Først et indslag i Aftenshowet, så en 47 minutter lang pseudo-dokumentar om Anders Gravers’ ‘ekstreme netværk’, og så til sidst et indslag i TV-avisen med flere ræverøde eksperter. Det startede og sluttede med Breivik og Utøya, og herimellem var enhver der ytrede sig negativt om indvandring og Islam.

Udsendelsen kan ses på DR.dk: Et ekstremt netværk (DR1, 27. februar 2013).

Huset er i skrivende stund ramt håndværker-ramt, men lørdag er sat af til en slavisk gennemgang. Ikke fordi en lang tør blogpost gør nogen væsentlig forskel i den brede offentlighed, men fordi virkeligheden også er et parameter.

På Reaktionære Refleksioner kan man læse, at DR1 i forbindelse med udsendelsen reklamerede for en kommende dokumentarserie med ‘en Frank Poulsen ved roret’. Frank Piasecki Poulsen har jeg skrevet om flere gange her på Uriasposten, så her blot et citat fra BT, marts 1998, der beskriver overfaldet på Pia Kjærsgaard. Såvidt jeg er informeret så undgå han dom i denne sag.

“31. marts blev han fremstillet i grundlovsforhør i dommervagten i København, hvor anklageren krævede ham fængslet for at befri en anholdt efter overfaldet på Pia Kjærsgaard på Nørrebro. Han blev fængslet af byretten men blev få dage efter løsladt af Østre Landsret. Den 23-årige autonome er stadig sigtet for sin aktive deltagelse i volden mod Pia Kjærsgaard, hvor han ifølge sigtelsen slog hende med flere knytnæveslag på arm og krop.“

De danske medier har aldrig haft et godt forhold til Silvio Berlusconi, og før mandagens valg var der udbredt enighed om, at det værste der kunne ske var at Berlusconi vandt. Det gjorde han ikke, det gjorde i stedet centrum-venstre politikeren Pier Luigi Bersani. Politiken beskriver ham som ‘EU-venlig’, og Jyllands-Posten fortæller blandt andet, at han (nedladende) betegnes som ‘gammelkommunist´ af den italienske højrefløj.

Sandheden er ikke desto mindre at 61-årige Pier Luigi Bersani tidligt meldte sig i det italienske kommunistparti Partito Comunista Italiano (PCI), gjorde karriere i partiet frem til 1991, hvor partiet udkrystaliseres i en demokratisk venstrefløjsalliance (PDS), hvor PCI’s Hammer og segl-logo suppleres af et oliventræ.

I 1998 fortsatte partiet som et demokratisk venstreparti (DS) med flere småpartier, herunder kommunisterne i Movimento dei Comunisti Unitar og de socialdemokratiske EU-begejstrede Riformisti per l’Europ. I samme ombæring forsvandt hammer og segl fra partiets logo. I 2007 ændrede partiet atter navn, denne gang til Partito Democratico (PD) med en olivengren i logoet.

Pier Luigi Bersani er en italiensk pendant til Ole Sohn. Han var ortodoks kommunist til han var 40 år, herefter toneangivende i et halv-reformeret kommunistparti til han var 46-47 år. Han er ganske givet en god teknokrat, og måske er det derfor han i dag er venlig stemt overfor EU, nu hvor Sovjet-alternativet kiksede.

Berlusconi har sine mangler, men hvad er det præcist der gør Pier Luigi Bersani til et bedre alternativ.

Da Vederfølner i sidste måned afholdt et arrangement i et fynsk forsamlingshus, forsøgte det lokale politi ad flere omgange at få arrangementet aflyst, angiveligt på grund af risikoen for venstreradikalt angreb. Der er langt til Fyn, og intet skete. Når Stop Islamiseringen af Danmark proklamerer at de vil demonstrere til fordel for danske jøder på Nørrebro, involverer det politiet på et højere plan, og flere gange blev demonstrationen flyttet. Det endte med en stationær demonstration på Søtorvet, som politiet en time forinden spontant forsøgte at flytte til Axeltorv, da venstreradikale havde besat pladsen.

Godt 30 trodsede den forventelige mødeterror fra Antifascistisk Aktion (AFA), og en enkelt fortæller sågar, at han kun fik lov til at komme gennem politi-barrieren, da venstreradikale opfangede samtalen, og begyndte at chikanere ham.

Selvom Antifascistisk Aktion er erklæret militant, og den uformelle leder formentligt sigtes for terror senere på året, så henviste DR Online rask væk til AFA’s Twitter-konto, og medierne gjorde sig umage for at fortælle, at problemet var ligeså meget lovligt demonstrerende ‘antimuslimer’ som kampklædte venstreradikale. At ‘nazisterne’ i virkeligheden var dem med det israelske flag og ‘I dag er vi alle jøder’-skilte, kan kun journalistuddannede få til at give mening.

Herunder en række eksempler, der illustrerer mediernes dækning.

“… hvor busser og biler ikke kan komme frem og politi et meget stort antal forsøger at holde de islam-kritiske demonstranter væk fra mod-demonstranter“ (BT.dk, 23. februar 2013)

“30 fra den venstreorienterede gruppe er således blevet anholdt i Vendersgade, fordi de reagerede med at hoppe på parkerede biler som reaktion på ti hooliganlignende typer, som de fandt særdeles provokerende. Den ene demonstration er arrangeret af Stop islamiseringen af Danmark… Den anden demonstration er arrangeret af den venstreradikale gruppe Antifacistisk Aktion (AFA) som en modreaktion på de sortklædte indvandrerkritikere. … Politiet har dannet en kæde, der bremser SIAD’s fremmarch gennem byen. Det har ifølge ekstrabladet.dk’s mand på stedet fået flere af de højreekstremistiske demonstranter til at iføre sig masker.” (EB.dk, 23. februar 2013)

“Omkring 150 betjente forsøgte over et par timer at få styr på de to grupper, der opildnede hinanden. Selv ikke synet af adskillige hollændervogne, helikoptere, hunde og andre sikrede køretøjer kunne holde demonstranterne i ro.” (EB.dk, 23. februar 2013)

“Freden sænker sig over København efter urolige demonstrationer“ (Politiken, 23. februar 2013)

“Politiet sørgede dagen igennem for at holde de to grupper adskilt.” (TV-avisen, 23. februar 2013 Kl. 18.30)

“33 personer blev i dag anholdt, efter Københavns Politi forsøgte at hindre to demonstrationer i at støde sammen.” (TV2 Nyhederne, 23. februar 2013 Kl. 19.00)

(JP.dk, 23. februar 2013: Politi anholdt 32 ved anti-islamisk sammenstød)

En enkelt positiv undtagelse var der dog.

“De råber og kaster med kanonslag. Det ligner unge fra den yderste venstrefløj, men jeg har ikke haft mulighed for at tale med dem endnu. Derfor er det også stadig uklart, hvorfor de demonstrerer mod en demonstration, hvis budskab er, at en befolkningsgruppe ikke skal chikaneres af en anden.” (BT.dk, 23. februar 2013)

De fleste har jo nok forstået, at det var venstreradikale der var de aggressive, at det var dem der var sortklædte, at det var dem der overtrådte maskeringsforbuddet, at det var dem der kastede med fyrværkeri og det var dem der blev lagt i strips. Det endte med 33 anholdelser denne gang, de fleste i Vendersgade, hvor flere – blandt andet en tilrejsende 19-årig svensker forsøgte at bryde politiets barriere, velsagtens for at knægte SIAD’s ytringsfrihed. ‘Sammenstød’ er et noget upræcist ordvalg.

Medierne vurderer der var 100-150 deltagere i moddemonstrationen, arrangøren omkring 500, og sandheden er nok et sted imellem. I front sås blandt andet Internationale Socialister (IS, trotkisterne), svenske Revolutionära Fronten (RF) og en række smågrupperinger i krydsfeltet mellem anarkisme og kommunisme.

Selvom IS antyder et multikulturelt udgangspunkt med banner-teksten ‘Black and white unite and fight’, så tilhørte hovedparten af de demonstrerende et meget hvidt RUC-segment. Havde AFA brugt lidt tid på at forklare Nørrebros mange muslimer, at der skulle demonstreres imod jødernes venner, så ville demo’en nok være blevet lidt mere farverig. På flere måder.

Fremtrædende i medierne var et hold fra Internationale Socialister. Jesper Juul Mikkelsen blev interviewet til DR Nyheder.

Ved siden af stod den tidligere Occupy-talsmand Kim ‘Rebel’ Stevnsborg, og i umiddelbar nærhed Anders Bæk Simonsen, der blev interviewet til TV Nyhederne.

(Anders Bæk Simonsen fra IS, AFA mv. i TV2 Nyhederne, 21. februar 2013 Kl. 19.00)

For et års tid siden skrev ovenviste en artikel til Socialistisk Information, hvor han med udgangspunkt i et Lenin-skrift fra 1919 anbefalede Enhedslisten at stemme nej til finansloven, og debatterede hvorvidt det som revolutionær overhovedet gav mening at ‘bruge parlamentet’. På TV talte ham om ‘islamofobi’- nøjagtigt som den kendte islamforsker, der ikke helt tilfældigt bærer samme efternavne.

En beskægget fyr i samme gruppe kunne ses med ‘hammer og Segl’ samt badges for ‘Free Gaza’-kampagnen.

Den anvendte blokvogn der ses i baggrunden, har AFA anvendt adskillige gange tidligere, blandt andet til Antiparlamentarisk 1. maj i 2011, hvor den var prydet med bannere for ‘Free Gaza Movement’. Flere fra Brandstifterbanden deltog dengang i planlægningen.

På gaderne sås blandt andet norske Stein Lillevolden, der vel er det nærmeste man kommer en egentlig BZ-veteran. Han blev anholdt under gadekampe første gang i 1982, og kampen med politiet har siden været en integreret del af hans liv. I Norge ledede han ‘Blitz’ (Oslo’s Ungdomshus), og i 1986 var han med til at angribe Margaret Thatcher under et besøg på Akershus slot. Han blev anholdt under Ungdomshus-urolighederne, og bor for tiden i Danmark, hvor han skriver for Demos.

Før man som venstreorienteret demonstrerer under AFA-banner, har man typisk haft sin gang i mindre korporlige bevægelser, og flere kendte fra Socialistisk Ungdomsfront og Libertære Socialister deltog også denne gang. Jaleh Tavakoli skriver på sin JP blog, at “en række aktive Enhedslistemedlemmer” deltog i den antidemokratiske moddemonstration. Det er lidt ‘vand er vådt’-agtigt, mere interessant er for mig at se tilstedelsen af Anders Cristtreu fra Brandstifterbanden. Uden maskering, uden knubhandsker, men istedet iført en meget synlig ‘Clockwork Orange’-inspireret hat.

Alt hvad der kunne gå og kravle af venstreradikale fotografer var på gaden. Her to af de mest aktive. Rasmus Preston fra Projekt Antifa (Antifascistisk Aktion) og Simon Bünger Paulsen (Researchgruppen Redox).

Et af de bedste motiver var nok en lidet diskret civilbetjent iført en Saxo Bank-jakke. Flere af anti-kapitalisterne var iført de noget dyrere Canada Goose-frakker. Når dem globale opvarmning en dag slår igennem, så finder de nok et mere prisbilligt alternativ uden gåsedun.

Fotokonkurrence: ‘Militant ekstremisme’.

Flere Urias-læsere var på gaden med forskellige former for kameraudstyr. En enkelt blev skubbet i ryggen, spyttet efter og kaldt ‘racist-svin’, men der var gudskelov betjente i nærheden. Dagens bedste foto indenfor temaet blev ifølge undertegnede skudt af en ‘anonym københavner’, der blandt andet forevigede en flok målrettede venstreradikale klar til at fortælle SIAD-aktivister at ytringsfrihed ikke er en pligt. 1000 kroner er overført til fotografen.

Anholdelser mv. Blandt andet af en aldrende druk-punker, der efter påskriften på læderjakken at dømme, kun havde foragt for sine hjælpere. Bemærk også politietatens flotte nye mintgrønne liggeunderlag.