15. december 2014

Enhedslisten-MF’er Henning Hyllested: “Ho-Chi-Mihn.. var et fantastisk menneske, utrolig humanistisk”

Flere medier har den senere tid problematiseret Liberal Alliances forkærlighed for den skønlittære forfatter Ayn Rand, der sætter ord på borgerlige dyder, og udpeger socialismen som værende en destruktion kraft. Altinget.dk har interviewet Enhedslisten-MF’er Henning Hyllested, der ikke siger noget som trækker overskrifter.

“Hvorfor gik du ind i politik?

Politik har altid interesseret mig. Det var Vietnam-krigen og kampen mod medlemsskabet af EU, det daværende EF, der gjorde, at jeg gik ind i politik.

Hvilken politiker har været en inspiration for dig?

Ho-Chi-Mihn, lederen af det daværende Nordvietnam, var et fantastisk menneske, utrolig humanistisk og så det faktum, at han stod i spidsen for en nation, der formåede at give verdens mest magtfulde nation en ordentlig røvfuld og smide dem ud af landet. Han var en kæmpe inspiration for alle os revolutionære. Han mestrede alle niveauer af politik og var jo leder af en nation, der var i krig mod verdens største supermagt. Samtidig var han et kulturelt meget vidende menneske, der interesserede sig for digtning.

“Suddenly, the boy came out of the jungle and ran across the rice paddies toward the village. He was crying. His mother ran to him and swept him up in her arms. Both of his hands had been cut off, and there was a sign around his neck, a message to his father: if he or any one else in the village dared go to the polls during the upcoming elections, something worse would happen to the rest of his children.

The VC delivered a similar warning to the residents of a hamlet not far from Danang. All were herded before the home of their chief. While they and the chief’s pregnant wife and four children were forced to look on, the chief’s tongue was cut out. Then his genital organs were sliced off and sewn inside his bloody mouth. As he died, the VC went to work on his wife, slashing open her womb. Then, the nine-year-old son: a bamboo lance was rammed through one ear and out the other. Two more of the chief’s children were murdered the same way. The VC did not harm the five-year-old daughter — not physically: they simply left her crying, holding her dead mother’s hand.

General Walt tells of his arrival at a district headquarters the day after it had been overrun by VC and North Vietnamese army troops. Those South Vietnamese soldiers not killed in the battle had been tied up and shot through their mouths or the backs of their heads. Then their wives and children, including a number of two- and three-year-olds, had been brought into the street, disrobed, tortured and finally executed: their throats were cut; they were shot, beheaded, disemboweled. The mutilated bodies were draped on fences and hung with signs telling the rest of the community that if they continued to support the Saigon government and allied forces, they could look forward to the same fate. (om Ho-Chi-Mihns Vietcong; Paulbogdagnor.com)

Oploadet Kl. 14:25 af Kim Møller — Direkte link21 kommentarer


8. november 2014

‘Stop Volden Mod Demokratiet’-kampagne blev konkret: Socialist vs Islam – “De råbte ‘død over jøder'”

Den danske medieverden har i flere år kritiseret Ekstra Bladet, for at acceptere et grimt sprog på det nettets overdrev ynder at kalde ‘nazionen’. I går lancerede avisen derfor en ‘Stop volden mod demokratiet’-kampagne, der supplerer ugens debat om fæle højreorienterede der hetzer socialistiske politikere, herunder kommunisten Johanne Schmidt-Nielsen. At problemet nok ikke er helt så slemt, fremgår indirekte af dagens eksempel.

Tidligere Enhedslisten-politiker Jaleh Tavakoli måtte flytte fra hus og hjem, ikke på grund af kommentarer fra den danske højrefløj på sociale medier, men på grund af venstrefløjens yndlingsminoritet. Fra Tvunget til at flytte efter grov chikane og overfald.

“Grov chikane, tilsvininger og trusler er blevet hverdag for en stor del af landets politikere. Men for nogle går det et skridt længere, når de rent fysisk møder kritikerne på gaden. Det ved den tidligere kommunalpolitiker Jaleh Tavakoli alt om.

I forbindelse med Ekstra Bladets kampagne Stop Volden Mod Demokratiet fortæller den 32-årige debattør og blogger nu om, hvordan hun har været nødt til at flytte fra Nørrebro i København til en hemmelig adresse for at beskytte sig selv og familien mod vold, trusler og chikane.

– Der er rigtig mange, der kalder mig luder, og der er også nogle, der har skrevet, at de ville ønske, jeg var dødfødt, fortæller Jaleh Tavakoli, som også har fået kastet salat efter sig på et spisested, ligesom familiens bil er blevet ridset.

Mens familien stadig boede på Nørrebro, følte Jaleh Tavakoli sig særligt forfulgt af en gruppe mænd, der altid dukkede op til de møder, hun holdt som talskvinde for Frit Iran. Hun frygtede især én person, der tidligere havde slået hendes mand, da han i 2010 stod og delte materiale ud om moskeen på Vibevej i København. Voldsmanden kørte op til ham i en varevogn og det endte med, at Jaleh Tavakolis mand blev slået flere gange. …

Selv er den tidligere politiker blevet skubbet og råbt af i byen.

– De råbte ’død over jøder’ – og jeg er slet ikke jøde.



4. november 2014

Offer for Blekingegadebanden hånes på årsdag: “Jesper E. Hansen du fik som fortjent dit strisersvin.”

Vagtchef Henrik Stormer fra Københavns Politi fortæller, at gerningsmændene har ‘meget radikale holdninger’, men mon ikke han mener meget venstreorienterede holdninger. Fra Politiken – Hadefuld graffiti håner offer for Blekingegadebanden på årsdag

“En eller flere ukendte gerningsmænd har i løbet af natten til i dag overtegnet facaden på bygningen, der huser Post & Tele Museum og posthuset i Købmagergade i København, med graffiti.

’26 år er gået’, står der med store bogstaver på postgårdens mur efterfulgt af ordene:

‘Jesper E. Hansen du fik som fortjent dit strisersvin’.

Hærværket er begået netop ved det sted på Strøget, hvor den dengang 22-årige politibetjent Jesper Egtved Hansen for 26 år siden blev skudt og dræbt i forbindelse med Blekingegadebandens røveri mod Købmagergades Postkontor 3. november 1988.”

(Post & Tele Museum, Købmagergade, 4. november 2014)

Oploadet Kl. 15:52 af Kim Møller — Direkte link20 kommentarer


3. november 2014

Tidl. queeraktivist med venstreradikale om venstreradikal voldsmand: Idealist, ikke anti-demokrat…

Adrian Hughes har de senere uger været vært for DR2-serien Blomster fra bombekrateret, der tirsdag i sidste uge var dedikeret syndikalisten Andreas Fritzner (d. 1969). Hughes var i sine unge år queeraktivist i venstreradikale Radio Rosa, og de 38 minutter var tætpakket med apologi. Den hidkaldte ekspert var Bjarke Friborg, der i 2009 stillede op for Enhedslisten, og før det var bosat i Norge og aktiv i kommunistiske Rød Valgallianse. Derudover var der to gæster, blandt andet ‘Historiker og Sociolog René Karpantschof’, tidligere Rebel mv.

Andreas Fritzner var syndikalist, og kæmpede mod nationalstaten, statsmagten og kapitalismen. Han er bedst kendt for Stormen på Børsen (1918), men var også medskyldig i bombeattentatet mod et skib med ‘strejkebrydere’ i Malmø havn (1908). En gæstearbejder døde og 23 blev såret ved episoden, men for DR’s ekspert, der i 2011 var strejkevagt foran CSC, var Fritzner ubetinget en helt.

Adrian Hughes præsenterede Fritzner som en ‘idealist’, alt imens Friborg talte i længder om Fritzners klassekamp for en bedre verden. Karpantschof pointerede at Fritzner skam ikke var ‘imod demokrati’, og sådan gik det over stok og sten. Hvordan tror du syndikalisterne havde det efter Stormen på Børsen?, lød det – ikke et ord om ofrene for syndikalisternes ‘direkte aktion’ med køller.

Fritzner fik to års fængsel for ‘sine politiske mærkesager’, blev det fortalt i slutningen af udsendelsen, og som Friborg pointerede, så ville der altid være brug for ‘aktivister’. Hughes afslutter: “Med disse ord siger vi farvel til den hærdede aktivist Andreas Fritzner, som holdt fast i sine idealer og metoder til sin død i 1969.”. Holdt fast i sine idealer, den var ny.

(Politolog Bjarke Friborg i Blomster fra bombekrateret, DR K, 28. oktober 2014; Youtube)

Oploadet Kl. 23:29 af Kim Møller — Direkte link10 kommentarer


28. oktober 2014

Romantiseret tilgang til venstrefløjsterror: Lasse Ellegaard kalder likvidering for ‘en krigshandling’

Jyllands-Posten konfronterer Jan Stage-vennen Lasse Ellegaard, der springer ud som fuldfed terrorapologet. Fra ‘Det er ikke alt, der skal stå i avisen næste dag’

“Terror: Siden 1970’erne har journalist Lasse Ellegaard kendt til historien om Jan Stages rolle i mordet på den bolivianske generalkonsul i Tyskland. … Sagen er ifølge terrorekspert Magnus Ranstorp, forskningsleder ved Forsvarshøjskolen i Stockholm, et skoleeksempel på den ‘romantiserede tilgang’, vi ifølge ham har til venstrefløjsterrorisme. Han sammenligner Jan Stage med historien om den svenske journalist og forfatter Jan Guilloi, som var dybt engageret i den svenske venstrebevægelse, og som fra 1967 til 1972 lod sig hverve af den sovjetiske efterretningstjeneste, KGB. …

Der er en romantisk forestilling om, at venstrefløjsterrorisme ikke er lige så slemt, og om, at den bliver udført for en god sag. Det er underdogs, der kæmper, og der er en forestilling om, at det er lidt mindre ondt, hvis det er venstreorienteret,’ fortsætter han…

[...]

Lasse Ellegaard, mener du, at det, Jan Stage gjorde, var forkert?

‘Det får du mig ikke til at tage stilling til. Man kan jo anskue handlingen som en krigshandling. Det var jo ikke hvem som helst, som blev myrdet i Hamborg, det var efterretningschefen for Bolivia, som – så vidt jeg husker – havde tortureret gerningskvindens kæreste og hendes far.’

Men det, Jan Stage medvirkede til, var vel stadig terrorisme. Er nogle slags terrorisme mere acceptable end andre?

Du kan også sige, at han medvirkede til en krigshandling. Der er da forskel på terrorisme vendt mod civile og så en handling, der foregår i et krigsrum, hvor der står én front over for en anden.'”

Oploadet Kl. 07:12 af Kim Møller — Direkte link8 kommentarer

Politisk motiveret hetz mod Dan Park – MSM problematiserer udstillingen, ikke hærværk og trusler

Historien om Dan Parks danske udstilling gik hurtigt i selvsving, og medierne var som ofte før en integreret del af problemet. Da venstreradikale smadrede galleriets facade og galleristen modtog dødstrusler, valgte medierne at problematisere Dan Parks kunst – ikke venstreradikale/islamister der brød loven for at stoppe andres ytringsfrihed. Medierne legitimerede mere eller mindre frivilligt ulovlighederne.

På trods af truslerne udstilles de meget omtalte værker resten af ugen på Rosendalsgade 15, kælderen (nær Trianglen på Østerbro). En venlig sjæl har indscannet udstillingskataloget, og det kan kun anbefales: Dan Parks forbudte billeder (3 sider, pdf).

(Galleri Hornsleth & Friends, 17. oktober 2014)

“Jeg trak mig, fordi der tirsdag aften og om onsdage kom tre mærkelige opkald til min advokat. De mennesker, der ringede, kendte adressen på mit værksted. De sagde, at hvis den her udstilling åbnede, ville de gå efter mine børn. De sagde, at det ville komme til at gå ud over mig og mine børn. Dét var for langt ude.” (Kristian von Hornsleth til Berlingske, 23. oktober 2014)

(Dan Park laver nazi-parodi under fernisering på Christiansborg, 23. oktober 2014)

“D. 2 november fra 13 – 17 inviterer trykkefrihedsselskabet til arrangement inde på Christiansborg. Der er inviteret en række personer til at være i panel til dette arrangement. Disse personer er Daniel Pipes, Robert Redeker, Geert Wilders, Kurt Westergaard, Lars Vilks og Lars Hedegaard. Alle disse er højrenationale islamkritiske hvide mænd… Trykkefrihedsselskabet vil bla. gerne udstille den svenske nazikunster Dan Park… Nogle i denne gruppe af racistiske hvide mænd har bla. sagt… Disse mænd påstår at de kæmper for ytringsfrihed, men sandheden er at den racistiske politik de agitere og kæmper for er med til at tage ytringsfrihed for en lang række mennesker. … Vi kæmper derfor ikke imod ytringsfriheden, men for den. (Kommende ‘Ytringsfrihed til alle’-aktion ved Socialistisk Ungdomsfront, Antiracistisk Gruppe Hovedstaden; Facebook)

(Redox’ Simon ‘Bomberman’ Bünger lækker adressen på Twitter, 26. oktober 2014)

(- og retweeter herefter en DR-historie om en ‘omstridt’ udstilling som forsøges stoppet)

“Her til eftermiddag vil Dan Parks omstridte billeder efter planen blive vist frem i et kælderlokale på Østerbro i København, men i sidste øjeblik prøver ejerforeningen Slagelsegade 14 og Rosendalsgade 15 at få stoppet udstillingen. Det fortæller ejerforeningens advokat, Kristian Dreyer. …

– Ejerforeningen har ikke en holdning til det politiske eller kulturelle budskab, det vil man gerne holde sig ude af, men man er bekymret for demonstrationer, og hvad der ellers kan komme. Det er en lille ejerforening, og der er risiko for polemik, og det ønsker man ikke at være en del af, siger Kristian Dreyer.” (DR Online, 27. oktober 2014: Ejerforening vil stoppe Dan Park-udstilling i sidste øjeblik)



10. oktober 2014

Redox søger støtte fra kampfæller: “Vi har nemlig fået sagsomkostninger på samlet 112.500 kroner.”

Anonym udtalelse fra Researchkollektivet Redox i torsdagens udgave af Dagbladet Arbejderen – Appel fra Redox: Antifascisme er selvforsvar.

“Efter fire et halvt år er retssagen mod os – syv antifascister fra København og Fredericia – endelig slut. I februar 2010 slog Politiets Efterretningstjeneste (PET) til og ransagede, aflyttede og fængslede os. Vi blev sigtet for terror og hængt ud i medierne og på nazistiske hjemmesider, samtidig med at vores venner, kammerater og familier blev opsøgt af PET.

Mere end tre år senere – i april 2013 – frafaldt PET endelig terrorsigtelsen. Der var ingen undskyldning fra dem og ingen aviser, der fortalte om det retsovergreb vi havde været udsat for. …

Vi har alle været involveret i antifascistisk arbejder i blandt andet Researchkollektivet Redox, og det var netop aktiviteter i Redox-regi der førte til dommen. … Vi mener selv (og ved at mange er enige) at Redox laver et stykke vigtigt dokumentationsarbejde, når det kommer til at holde øje med den yderste højrefløjs aktiviteter. Det arbejde har kostet os fire et halvt år i helvede – og nu også en stor regning. Vi har nemlig fået sagsomkostninger på samlet 112.500 kroner.

De penge er der ingen af os der har. For os alle er det et stort indgreb i vores økonomiske frihed at skulle smide vores andel af beløbet. Derfor beder vi venner og kammerater om økonomisk støtte. Det er ikke særligt sjovt at komme med hatten i hånden, slet ikke når man godt ved, at mange af ens venner og politiske kammerater er ligeså flade som en selv, men vi giver det et forsøg alligevel. …

Vi er meget taknemmelige for alle beløb uanset størrelse. Antifascisme er selvforsvar.”

(Dagbladet Arbejderen, 8. oktober 2014)



7. oktober 2014

København: Marxistiske terrorsympatisører demonstrerer mod islamistisk terrororganisation…

Flere hundrede kurdere demonstrerer natten til tirsdag mod Islamisk Stats fremfærd ved den syriske by Kobani, tæt på grænsen til Tyrkiet. Ekstra Bladet har historien, men undlader at problematisere det forhold, at demonstrationen i Kastrup Lufthavn inkluderer støtte til den marxistiske terrororganisation PKK.

(Kastrup Lufthavn, 6. oktober 2014; Foto: Twitter)

Oploadet Kl. 01:12 af Kim Møller — Direkte link33 kommentarer


29. september 2014

Århus-modellen (om radikalisering) : Jihadister er ‘ofre for diskrimination’, ‘ubevidste fordomme’…

Andre kan måske, men jeg kan ikke forholde sig seriøst til SSP-leder Toke Agerschous absurde apologi. Dr. Cox sagde hvad der skulle siges i et ældre afsnit af Scrubs. Fra BT – Politi og kommune i Aarhus: Hellige krigere er ofre for diskrimination.

“Hellige krigere – unge, der er blevet radikaliseret og rejser til Syrien eller Irak for at kæmpe for islamister – er ofre for diskrimination, og det er det, der gør dem yderligtgående. Det er grundlæggende det perspektiv, som Aarhus Kommune og Østjyllands politi anlægger på indsatsen mod radikalisering. Det fremgår af de papirer, som beskriver indsatsen, og som Radio24syv har fået aktindsigt i.

Århus-modellen er så populær, at regeringen har gjort den til forbillede i sin seneste plan imod anti-radikalisering. …

I det fællespapir, som Aarhus Kommune og Østjyllands Politi har udarbejdet for indsats mod radikalisering, står der:

‘Diskrimination anses for den største medvirkende enkeltfaktor til skabelse af vækstgrundlaget for radikalisering.’

Endvidere skriver myndighederne, at indsatsen arbejder med begrebet ‘institutionel diskrimination.’ Det drejer sig om organisationer og myndigheders svigtende evne til at yde en service på grund af hudfarve, kultur eller etnisk tilhørsforhold – herunder medarbejdernes ‘ubevidste fordomme, uvidenhed med mere.

(Grimhøjvej-baserede Muslimsk UngdomsCenter på Facebook, 6. marts 2013)

… kritikken er misforstået. Det mener Toke Agerschou, der er daglig leder af SSP i Aarhus og har en nøglerolle i arbejdet med de unge muslimer.

Han påpeger, at arbejdet imod radikalisering gælder både højreekstremister såvel som unge radikaliserede muslimer.”

Oploadet Kl. 15:09 af Kim Møller — Direkte link21 kommentarer


22. september 2014

Information renvasker AFA-leder Andreas Rasmussen: frifundet, venstrefløjsaktivist, politisk arbejde…

Tilbage i juli 2010 bragte Projekt Antifa en længere artikel om ’68 dage i Vestre Fængsel’ ved en anonym skribent, der efter eget udsagn blev ‘beskyldt’ af PET for at være leder af Antifascistisk Aktion (AFA). Senere samme år kaldte han sig for ‘Niclas’ i en beslægtet artikel i Internationalt Forums tema-nummer om ‘politiske fanger’ (også Projekt Antifa, februar 2011), og lørdag var dagen så kommet hvor han stod frem med eget navn i en avis.

Bemærk hvorledes journaliststuderende Mette Schjerbech Wallach ikke nævner et eneste ord om erklærede militante Antifascistisk Aktion, men omvendt diskret fletter ind at Andreas Rasmussen blev frifundet for politisk vold. Uanset hvordan ordene drejes, så blev AFA-lederen dømt for besiddelse af hacket materiale, overtrædelse af våbenloven og ‘medvirken til et voldeligt overfald’ med flasker mod politiske modstandere.

Fra Dagbladet Information – ‘Jeg var i konstant alarm-beredskab’.

“I celle 254 i Vestre Fængsels isolationsafdeling er der to gange tre meters terrazzogulv, tre meter til loftet, og den låste dør ind til cellen er 15 centimeter tyk. … Modsat den låste dør er der et lille vindue, som man akkurat ikke kan kigge ud af, hvis man som Andreas Rasmussen er 183 cm høj. Langs væggen står en sofa af den slags, som man i 1970’erne kunne finde i vuggestuer og børnehaver. Betrækket kradser. Hver aften skal sofaen trækkes 20 centimeter ud fra væggen og bruges som seng. Så har man 80 cm at ligge på. …

Den 28. februar 2010 blev venstrefløjsaktivist Andreas Rasmussen anholdt og varetægtsfængslet af PET, og det er sådan, han husker sin celle. Han blev tiltalt for hacking, overfald på personer på højrefløjen og terror i forbindelse med sit engagement i Researchkollektivet Redox. Nu – fire og et halvt år efter – er sagen afsluttet, da Statsadvokaten i august i år opgav at anke frifindelsen af de tiltalte til Landsretten. Derfor er Andreas Rasmussen endelig en fri mand. Men han er ikke fri af sine oplevelser fra de 40 dage i isolation.

‘Det var et enormt pres. Jeg blev sgu mærkelig oven i hovedet,’ fortæller han.

(Andreas Rasmussen, Redox/AFA-leder, Vester Allé, Århus, 6. august 2008; Uriasposten)

Andreas Rasmussen husker også, at han var bekymret for hans venner fra Redox og deres fælles politiske projekt.

‘Alt vores arbejde blev angrebet. Jeg var bange for, at mine venner skulle gennemleve det samme, som jeg gjorde, og jeg var bange for, at alle ville blive anholdt, for så havde nazierne frit spil.’

Det var for at undgå kollusion – at forstyrre efterforskningen – at dommeren i Københavns byret sendte Andreas Rasmussen i isolation. Han var sigtet efter straffelovens §114f, som er terrorparagraffen samt §245, som omhandler vold og §263 omkring hacking. Så da den dengang 23-årige mand sad i celle 254 og kiggede på den tunge metaldør med skriften og den lille luge i, skulle han synke en ekstra gang. …

Terrorsigtelsen var Andreas Rasmussen mest uforstående overfor, og det var også den, som han frygtede mest: …

‘Jeg var vred over, at PET sigtede mig for terror. Samtidig frygtede jeg sigtelsen på grund af strafferammen og hele den stigmatisering, som en terroranklage vil betyde for mig og for Redox,’ siger Andreas Rasmussen. …

‘Jeg er normalt god til at passe på mig selv og få tiden til at gå på en fornuftig måde. Men i de første 10 dage af isolationen var jeg ved at knække sammen, og der tænkte jeg mange gange, at jeg ikke kunne holde stand. At jeg ville begynde at plapre løs bare for at komme ud, og det ville jeg selv betragte som et svigt, hvis andre gjorde. Vi havde en aftale om, at vi ikke ville udtale os,’ siger han og fortæller, at isolationen blandt andet gjorde, at han tabte sig 12 kilo på knap seks uger. …

Selv om Andreas Rasmussen ved, at hans politiske arbejde kan have konsekvenser for ham, så havde han aldrig overvejet, at isolationsfængsling kunne blive én af dem:

‘Jeg vil ikke klynke, for jeg har truffet et valg om at være politisk aktiv, og jeg har altid vidst, at det var en risiko at blive anholdt eller fængslet.'”

(Internationalt Forum, GAIA, 2010/67, Tema: Politiske fanger, s. 4; Issuu.com)

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper