24. juni 2021

‘Vores holdning’: “Jeg går ud fra at vi alle tre er enige…”,”Vi vil alle sammen have en bedre verden…”

I bloggens barndom forsøgte jeg, at dokumentere alle eksempler på politisk propaganda i apolitiske programmer. I dag har feelgood-venstreradikalisme infiltreret adskillige emner, og jeg må prioritere. På en lang arbejdsdag plejer jeg at høre podcast om fodbold, og med Danmark videre er EM-dækningen god baggrundsstøj. Jeg startede med Medianos Morgenshow (23/6), hvor en af værterne hånede Ungarn, og talte varmt om LGBT-regnbuefarver.

Peter Sørensen, Mediano-vært: Den gode stil må være regnbuefarverne… en hyldest til diversiteten, mangfoldigheden, og også et eksplicit oprør overfor den menneskefjendske opførsel som Victor Orbans og co. leverer i Ungarn. Det synes jeg er supergod stil… Der bliver virkelig slået et slag for samhørighed, mangfoldighed, som passer både til FN’s overordnede verdensmål, men også til vores sport.

Da jeg smuttede ind på Medianos Facebook-side, og undsagde politiseringen, blev jeg afvist af en RUC-skolet Mediano-vært, der fortalte at de ikke ændre ‘vores holdning’ til emnet. De kan være uenige om alt, men lige her, hersker der 100 procent enighed.

(Mediano på Facebook, 23. juni 2021)

Det logiske alternativ er BT-podcasten Fodbold EM, men det bragte mig bare fra asken til ilden. Her var de også helt enige.

Vært: Her til sidst i det aktuelle, der skal vi lige runde en kedelig sag fra EM-slutrunden, for det europæiske fodboldforbund UEFA, de har forbudt et regnbuefarvet stadion til tyskernes kamp mod Ungarn på onsdag. Det var myndighederne i Tyskland der har ansøgt om muligheden for at lave en protest mod de folkevalgte i Ungarn, hvor det er premierminister Victor Orban, der har indført en lov, der gør det ulovligt at vise og promovere homoseksualitet blandt under under 18 år. Men nu har UEFA forbudt München at protestere mod den ungarnske holdning til homoseksualitet. Jeg går ud fra at vi alle tre er enige, hvor vi står i den sag her.

Vært, BT: Hvad tænke du om det her, Mads?

Mads Steffensen, tidligere DR-vært: Jeg ville ønske at det hele kunne være regnbuefarvet. Jeg synes at fodbold det samler, og at vi skal anerkende alle… det er menneskelighed. Og fodbold er da et perfekt sted, at gøre lige præcis det.

Flemming Toft, tidligere TV2-kommentator: Jeg synes ikke engang, at det er politik, som UEFA er ude at påstå… Vi vil alle sammen have en bedre verden at leve i…

Vært: … de skyder sig selv i foden i denne her sag.



1. juni 2021

Prof. Mikkel Bolt om Weekendavisen: “… haft en eksplicit racistisk dagsorden de sidste 20 til 30 år”

Weekendavisen Søren K. Villemoes har overværet et universitært Zoom-arrangement om sidste års mest omtalte hærværksaktion, og citerer flere venstreradikale, herunder professor Mikkel Bolt Rasmussen. Fra Weekendavisen.dk – Kunstnerisk: Statuers eksklusion (kræver login).

“Professor Bolt byder velkommen og fortæller deltagerne, at arrangementet er en fortsættelse af det nødvendige kritiske analysearbejde, som antologien tilbyder læserne. …

At statuerne ikke bare kan blive stående, er evident. Spørgsmålet er, om de blot skal ændres og kontekstualiseres, eller om de helt skal væk sammen med den verden, de repræsenterer,’ lyder det fra Mikkel Bolt. ‘Når aktivister og kunstnere går på gaden og vælter statuer, afviser de den fortsatte naturalisering af kolonialisme og racisme og kræver et opgør med en global kapitalisme, der begunstiger en lille del af menneskeheden og efterlader flertallet i elendighed.’ …

‘Hvis vi bliver ved artiklen i Weekendavisen, synes jeg, at det er klart og interessant i det hele taget, at den placeres i Weekendavisen af alle medier – et af de danske dagblade, der tydeligst har haft en eksplicit racistisk dagsorden de sidste 20 til 30 år og har spillet en central rolle i det, der har været en kampagne imod Kunstakademiet som en rede for identitetspolitiske studerende. Så stedet for udgivelsen betyder noget. Og hvis det, man ønsker, er en nuanceret debat, bør man forsøge at adressere dette. Hvis man vil forholde sig mere nuanceret til de her diskussioner, bør man overveje, hvad det er for et offentligt rum, man taler i og er med til at reproducere,’ lyder det fra professor Bolt, der heller ikke giver meget for, at Wamberg i sit essay implicit ser vold som en modsætning til demokrati.

… Ifølge professor Mikkel Bolt var Jacob Wambergs essay i Weekendavisen et mislykket forsøg på at finde en midterposition.

‘En masse mellemregninger mangler i dette redningsforsøg på at lave en midterposition mellem de oprørte til venstre og de opkørte til højre, der reelt bliver et bidrag til den allerede etablerede dikotomi, der i udbredt grad tjener de reaktionære kræfter. I den forstand er det at skyde sig selv i foden,’ lyder det fra professor Bolt.”

(Collage: Kunsthistoriker Mikkel Bolt Rasmussen; Se evt. tidligere post)



20. maj 2021

Bent Blüdnikow: Arbejdermuseets udstilling er håndsky over for bagsiden af ‘venstrefløjens aktivisme’

Wokeismen er vor tids Kulturrevolution, og er man bare lidt borgerlig, så må man råbe vagt i gevær, når den yderste venstrefløj mobiliserer med plusord. Bent Blüdnikow anmelder Arbejdermuseets udstilling ‘AKTIVIST’ for Berlingske – Fortielser og fortrængninger: Hvor pokker er Blekingegadebanden på Arbejdermuseets udstilling om politisk aktivisme? (kræver login).

“Museet viser fotografier og tekster fra bevægelser som NOAH, BZ, Sydafrika-komiteen, Vietnam-bevægelser og blandt andet Palæstina-grupper – det sidste emne er dog kun repræsenteret ganske lidt, selv om kampen mod zionisme og Israel var en af tidens væsentligste drivkræfter. Museet lader aktivister på film og i tekster forklare, hvad der drev dem, og hvad der motiverer dem nu. Den store forklaringsmodel er oplevelsen af uretfærdighed. Det kunne være racisme, diskrimination, social ulighed, kapitalisme og mere af den slags. Følelsen af uretfærdighed var hos de politisk mest bevidste kombineret med ønsket om et utopia, hvor alle disse uretfærdigheder var udryddet. …

For at vise, hvornår man bevægede sig ud over grænserne, viser museet, at venstreradikale i 1970erne uddelte bombemanualer – en opskrift på at lave bomber, som oprindelig var skrevet af folk i modstandsgruppen BOPA under besættelsen. Museet spørger på en planche: ‘Hvor langt vil du gå?’ Det er fint, at museet lader et ungt publikum overveje den slags, for historien viser, at ungdommen let lader vold og antidemokratiske følelser løbe af med sig, fordi den mener, at utopien kun kan realiseres med brug af metoder uden for det parlamentariske system.

Derfor er det besynderligt, at museet ganske vist redegør for den harme og retfærdighedsfølelse, der motiverede de revolutionære, men viger tilbage fra at fortælle om de værste udskejelser og konsekvenserne af den slags udemokratiske metoder. Således er der ikke et ord om Blekingegadebanden, der var den palæstinensiske terrororganisation PFLPs hjælpere, og som selv udførte kidnapning og mord. Banden var desuden, viste det sig i efterspillet til tilfangetagelsen i 1989, omfattet af betydelig sympati i brede kredse på venstrefløjen. Hvorfor viser man ikke unge mennesker, hvad den slags aktivisme i sidste ende kan lede til?

Der er heller ikke nogen påpegning af, at den politiske aktivisme ofte førte til støtte til voldelige bevægelser i udlandet og totalitære regimer, hvilket var med til at støtte undertrykkelsen af mennesker i disse lande. …

Ved at være håndsky over for disse tragiske konsekvenser af aktivisme får museet ikke fortalt hele historien om politisk aktivisme, og man misser en chance for at fortælle et ungt publikum, at politisk aktivisme er farlig. I stedet bekræfter man dem i, at oplevelsen af uretfærdighed leder til politisk retfærdig aktivisme. …

Med Arbejdermuseets udstilling får vi atter en gang cementeret historien om venstrefløjens aktivisme motiveret af følelsen af uretfærdighed, og det er for banalt og alt for fortærsket til rigtigt at have et budskab.”

(Venstreradikale aktivister demonstrerer imod andres ytringsfrihed, København, 3. september 2016)



8. maj 2021

Marie Brixtofte, Det Radikale Venstre: “Jeg har levet med trusler fra nazisterne det meste af mit liv.”

Til torsdagens udgave af podcasten Q&Co havde Henrik Qvortrup inviteret Marie Brixtofte i studiet. Hun er datter af afdøde Peter Brixtofte, og byrådskandidat for De Radikale i Gentofte. Om tiden som Venstre-borgmesterens datter, fortalte hun, at hun har ‘levet med trusler fra nazisterne det meste af mit liv’. Ingen kan korrigere andres hukommelse, men der er nu en mere konkret episode, hun ikke inkluderer i historien.

Under et valgarrangement i Farum Kulturhus tilbage i 2001 blev Marie Brixtoftes far antastet af venstreradikale Rune Eltard-Sørensen, der på daværende tidspunkt var aktiv i Socialistisk Ungdomsfront. En revolutionær socialist, men altså ikke en nationalsindet. Grædende ved siden stod datteren Vibeke, der må have været 11-12 år på daværende tidspunkt. Maries halvsøster.

(Marie Brixtofte, radikal politiker; Foto: Facebook)

“Bedst som Farums genvalgte bykonge, Peter Brixtofte, i aftes glædede sig over sin valg-sejr, kom en ung mand pludselig styrtende ind i billedet på DR2’s direkte dækning af kommunalvalget. I den ene hånd holdt han en stor flaske ketchup, som han resolut begyndte at sprøjte i hovedet på Brixtofte. Der blev råben og skrigen på Farum Rådhus, hvor angrebet fandt sted, og fyren blev overmandet af tv-folk.” (Ekstra Bladet, 21. november 2000, Bykonge oversprøjtet på direkte tv

“I TV2s portrætudsendelser om Peter Brixtofte var der en stærk scene. En autonom sprøjtede ketchup i hovedet på den netop genvalgte borgmester. TV2s kameramand var vågen. Ikke alene fik han filmet hele optrinet, han havde også åndsnærværelse nok til at dreje kameraet en tak til venstre, så vi fik et flot billede af Brixtoftes grædende teenagedatter.” (Journalisten, 3. april 2002)



13. marts 2021

Heine Andersen, dokumenterede venstre-bias, forsvarer forskningsfrihed: ‘Transnational relokation’

I onsdagens Deadline kritiserede professor emeritus Heine Andersen Weekendavisens Søren K. Villemose, for at have fejloversat (læs: opstrammet) sin omtale af et norsk forskningsprojekt i en større artikel om venstre-aktivistisk migrationsforskning. Her skrev Villemoes blandt andet om ph.d.-studerende Rahma V. Søvik, der havde et noget alternativt syn på genopdragelsesrejser.

“Der er dog ingen workshops, der handler om social kontrol. Kun et enkelt paper omtaler begrebet. Det er et ph. d.-projekt under udarbejdelse af en nordmand ved navn Rahma Vetlesdatter Søvik med arbejdstitlen: ‘Når de ser dig som en trussel mod dit eget barn’. I projektet foreslår Søvik et andet syn på genopdragelsesrejser, der ‘potentielt kan åbne op for et eventyr, en følelse af sikkerhed og lighed samt nye muligheder for både børn og forældre’.” (Søren K. Villemoes, Weekendavisen, 19. februar 2021)

Heine Andersens kritik.

“Der tales om genopdragelsesrejser… Der viser det ved en nærmere granskning af kilde, at så må det bero på en oversættelsesfejl, for der står faktisk ikke noget om genopdragelsesrejser i det citat som journalisten fra Weekendavisen bygger på, og som så går videre i Kristeligt Dagblad, og som så ministeren forholder sig til, og som så kommer op her igen. Før man begynder på det her, så skulle man være mere kildekritisk, og lave lidt mere faktatjek…” (Heine Andersen, Deadline, DR2. 10. marts 2021)

(Collage: Professor emer. Heine Andersen, dokumenterer politisk tendens, kæmper for forskningsfrihed)

Efterfølgende frikendte han migrationsforskningen for politisering. Professor emeritus Heine Andersen er kendt som ekspert i forskningsfrihed, men tilbage i 1998 skrev han faktisk en banebrydende artikel om de politiske holdninger blandt danske samfundsforskere. En undersøgelse der havde til formål at granske ‘forholdet mellem videnskab, ideologi, politik og moral’, det man kunne kalde for politisering.

Heri påpegede han eksempelvis, at det rationalistiske udgangspunkt var “… trængt i defensiven fra flere sider, både af fallibilistiske, relativistiske, konstruktivistiske og af postmodernistiske positioner og strømninger, herunder dem som Gross og Levitt giver etiketten ‘det akademiske venstre'”. Han konkluderede slutteligt, at der var ‘ret tydelige sammenhænge’ mellem faglighed og politiske holdninger. Blot tre procent af sociologerne stemte på VK-alternativet ved folketingsvalget i 1994, og markante tendenser sås indenfor beslægtede fagområder.

DR2: Heine Andersen, der er en række eksempler på titler og andet inden for forskning, når vi taler om kønsidentitet og migrationsforskning, som i hvert fald har fået nogle til at rejse børsterne, og tænke – hvad er det egentligt, der foregår. Hvor også nogle af forskernes syntes at være aktivistiske ved siden af. Er der noget problem i at man som forsker, også er aktivistisk sådan rent politisk ved siden af?

Heine Andersen: Jeg vil gerne lige knytte en… (afbrydes)

Niels Krause-Kjær, DR2: – Nej, du skal svare på det jeg spørger om.

Heine Andersen: Okay. Altså, nu vil jeg ikke sig, at jeg forstår ikke helt hvor det der udtryk ‘aktivistisk’, stammer fra, om det er noget de selv bruger, eller hvem der har fundet på det. Derudover vil jeg jo sige, at hvis man kigger rundt omkring på tendenser i de senere år, så kan man sige, at forskningen jo hele tiden bliver opfordret til at engagere sig i samfundsspørgsmål. Og på mange måder er det jo sat direkte i system…

Niels Krause-Kjær: … nej, Heine Andersen, nu skal du svare på hvad jeg spørger om. Bundlinjen her til sidst. Mener du overhovedet, at der er et problem med indenfor det her område, når vi taler om forskning der bliver politiseret i urimelig grad.

Heine Andersen: Jeg mener, der foreligger ikke noget der tyder på, at der er et problem.

(Konvertitten Rahma Vetlesdatter Søvik, som studerende på Tromsø Universitet, 2013; Foto: NRK)

Ph.d.-studerende Rahma Vetlesdatter Søvik er ikke en mand, men en kvinde der siden hun konverterede til Islam har gjort det som Koran-aktivist. I rapporten omtaler hun genopdragelsesrejser som ‘transnational relokation’, hvad isoleret set understreger Villemoes’ pointe. Heine Andersen er sikkert bekymret for hendes forskningsfrihed.

“Jeg tilbød iøvrigt den pågældende professor at sende ham alle abstracts fra konferencen samt transskriptioner af taler, da han for nogle dage siden påstod, at min artikel var tendentiøs. Men han var ikke interesseret i at undersøge, om hans anklage holdt vand. … Abstracten bruger eufemismen ‘transnational relokation’. Samme abstract henviser dog til en rapport om norske børn fra religiøse hjem, der er i udlandet mod deres vilje. Det er det, man normalt omtaler som ‘genopdragelsesrejser’.” (Søren K. Villemoes, Facebook, 11. marts 2021)



8. marts 2021

Zlatan vil ikke mere politisere sport, hånes på Radio4: Deroute, “… en gammel mand, der er lidt kikset”

I et interview med Discovery+ kommenterer Zlatan Ibrahimovic basketballspiller LeBron James, der er kendt for at støtte Black Lives Matter-bevægelsen. Sportsstjerner skal holde sig fra politik, og gøre det de er bedst til, argumenterede Zlatan. Med tanke på, hvordan han er blevet brugt som posterboy for multikulturen hinsidan, er historien interessant i sig selv.

Decideret tragikomisk blev det, da Amalie Bremer og Tue Blædel behandlede emnet i et af de utallige politiserende sportsmagasiner på Radio4. Pludselig er Zlatan en ynkelig skikkelse. Fra ‘Bremer og Blædel mod rov’, der fredag kårede LeBron James til ‘Ugens helt’.

Amalie Bremer, Radio4: Hvad nu hvis man er rigtig god til basketball, men også går op i politik?

Tue Blædel, Radio4: – Den mulighed eksisterer ikke i Zlatan Ibrahimovics verden tilsyneladende.

Amalie Bremer: Når vi lige har hørt klippet, kan vi tale om Zlatan Ibrahimovics deroute.

Tue Blædel: … det gider han (LeBron) ikke det pjat, og må man sige umiddelbart vinder den her ‘beef’ ved ligesom at have lavet en googlesøgning, og fundet ud af, at Zlatan selv har været ude og blande sig i på den politiske banehalvdel, for at snakke om racisme, og det er også det LeBron bruger sin platform til rigtig meget i USA i øjeblikket.

Amalie Bremer: – og det var noget af det man godt kunne lide ved Zlatan i sin tid.

Tue Blædel: – Ja, præcis.

Amalie Bremer: – Indtil han ligesom kun kunne omtale sig selv i 3. person, og det blev ligesom lidt akavet efterhånden, og han også blev lidt for meget influencer, og for lidt rigtig dygtig fodboldspiller, ‘ik. Altså, jeg synes at Zlatan Ibrahimovic – det er som om at tiden er løbet lidt fra ham efterhånden. Men han bliver ligesom ved. Jeg har været stor fan af ham i rigtig lang tid, men nu er det bare sådan lidt som en gammel mand, der er lidt kikset på en eller anden måde. Er det bare mig?

Tue Blædel: – Nej, absolut ikke. En der febrilsk forsøger at få en ‘trust’-kamp op at stå, virker det til, fordi at han måske ikke har spillet længere til at være med på den aller-allerstørste scene, og nu prøver at skabe en scene ved at skabe sig. Det bliver sku’ sådan lidt ynkeligt.

(Collage: Zlatan Ibrahimovic & LeBron James)

“Jeg er vild med LeBron James. Han er fænomenal, men jeg kan ikke lide, når folk med status snakker om politik. Gør det, du er god til. Jeg spiller fodbold, fordi jeg er den bedste til fodbold. Jeg er ikke politiker. Hvis jeg var en politiker, ville jeg lave politik. Det er den første fejl, berømte folk laver, når de bliver berømte. For mig er det bedre at undgå visse emner og gøre det, du er god til. Ellers risikerer du at gøre noget forkert.” (Zlatan Ibrahimovic, Discovery+ Sverige, 25. februar 2021)

“Atleter samler verden, politik deler den. Voes rolle er at forene verden ved at gøre det vi er bedst til.” (Zlatan Ibrahimovic, jf. TMZ, 2. marts 2021)

Oploadet Kl. 13:07 af Kim Møller — Direkte link15 kommentarer


5. marts 2021

Marie Frederiksen, Revolutionære Socialister: ‘Hvis ikke målet sku hellige midlet, hvad fanden sku så?’

Gæsten i forrige afsnit af Stram Diskurs II var Kashif Ahmad, der som socialliberal, kun tilhører den yderste venstrefløj i værdipolitisk henseende. I denne uge var gæsten en Marie Frederiksen, medstifter af Revolutionære Socialister, og her kan man virkelig sige, at svesken kom på disken. Det meste hun sagde kunne citeres her, og man forstår godt, at hendes organisation vælger at koble sig på plusordene i udlændingedebatten. Herunder lidt fra Nima Zamanis samtale med den ordrige kommunist. Via Podplay.

Marie Frederiksen, Revolutionære Socialister: … jeg ved godt at der er mange, der har den der hestesko-teori, men for mig at se er vi det stik modsatte, af Paludan og hans folk. Det de vil er jo at udrydde sådan nogle som mig, og sådan nogle som dig iøvrigt. Altså, basically. Jamen, faktisk fra jordens overflade, og de har jo gjort det flere gange i verdenshistorien, fysisk. Vi kæmper for at skabe et samfund, hvor der er plads til alle, og hvor ingen bliver udtrykt, hvor der ikke er ulighed, og det vil jeg sige er det stik modsatte faktisk.

Jeg mener ikke at Stalin var kommunist. Et kommunistisk samfund er et klasse- og statsløst samfund. Det kan man ikke sige at Sovjetunionen var. Det var i hvert faldt ikke statsløst. … For mig er kommunisme et samfund, hvor alle er lige, og alle får hvad de har behov for. Det handler jo ikke om at udrydde fysisk, sådan nogle som Paludan.

Jeg stemte på Enhedslisten sidst. … Hvis man ser på deres oprindelige principprogram, så var meget af det der stod der, jo faktisk det vi mener. Jeg vil sige, at Enhedslisten har rykket sig ekstremt langt ind mod midten.

… den russiske revolution, der ligesom har været den eneste gang hvor arbejderne faktisk har taget magten, og begyndt omdannelsen et et samfund endte med Stalin, og degenerering. Så jeg vil sige at vores samfund, et kommunistisk samfund aldrig har eksisteret.

Men i takt med at vi producerer, så alle får hvad de har behov for, og mere til. Så begynder behovet for en stat og klasser at dø væk, men det tror jeg bliver ude i fremtiden ik’.

… du har set nedskæring på nedskæring på nedskæring, og det mener jeg sådan set er indbygget i kapitalismen. … Indbygget i kapitalismen er, at den kommer i krise, og netop denne her konkurrence mellem virksomheder og nationer. … Folk bliver fyret, folk får stress, folk er pressede…

Det nuværende samfund, som jeg mener er et ekstremt voldeligt samfund. Som betyder tre millioner døde børn. …

Hvis ikke målet sku hellige midlet, hvad fanden sku så? ...

En anden form for demokrati, end det vi har i dag. … Demokrati, der også omfatter økonomien. … ikke det parlamentariske demokrati… Jeg vil stadig have valgte repræsentanter, men jeg vil have at man kan trække dem tilbage. … Stormøder, der vil vælger repræsentanter…

For mig at se handler det om klasser. Størstedelen af dem der er muslimer er jo arbejderklassen, og størstedelen af dem der kommer til Europa, om de kommer nu eller senere, de vil jo komme, og har en masse at bidrage. … I et socialistisk samfund vil det jo bare være fedt, at der kommer nogle folk, som kan bidrage, som du kan fordele arbejdet imellem. Eller de kan producere noget, så vi kan få mere. Det bliver jo slet ikke et problem. … De må tro på hvad de vil. …

(Kommunister fra Revolutionære Socialister til en BDS-demo, København, 4. juli 2020; Se evt. her)



9. februar 2021

Jens Philip Yazdani, kommunist: Jeg er ikke ekstremist, da jeg grundlæggende ‘kæmper for det rigtige’

Tilbage i efteråret 2019 deltog jeg i Nima Zamanis Stram Diskurs, som en af repræsentanterne for den yderste højrefløj. Han er i gang igen på Den Uafhængige, denne gang med en programserien Stram Diskurs II omhandlende den yderste ventrefløj. Da jeg debatterede emnet i sidste uge på Facebook, påpegede jeg tørt, at venstreradikale ikke havde brug for anonymitet, da de ikke risikerede andet end lektorater. Den faldt på en stenbund, men facts don’t lie.

Nu har jeg så hørt det første afsnit, hvor gæsten var Jens Philip Yazdani. En ung kommunistisk revolutionær ryger i clinch med Dansk Folkepartis Martin Henriksen, og får kort efter en klumme i borgerlige Jyllands-Posten og eget program på Radio4. Radiovært som 21-årig, talsmand for ‘Den Næste Generation’.

Yazdani er på alle måder mere radikal end de inviterede ‘højreradikale’ i Stram Diskurs-serien, og han var overraskende ærlig. Tidligere har han antydet, at det var urimeligt at associere ham med Socialistisk Ungdomsfront (som han har været aktiv i), men her fik den fuld skrue. Fire tilfældige nedslag…

Nima Zamani: Ideologisk set er du kommunist? Anarkist?

Jens Philip Yazdani: Sådan noget i den dur. Det er derude jeg er i hvertfald. Ideelt set, så ønsker jeg mig en verden hvor der ikke er nogle nationalstater, hvor der ikke er noget militær, hvor der ikke er nogle grænser. Hvor alle de kan yde efter evne, og nyde efter behov. Altså, en verden uden kapitalisme.

—–

Nima Zamani: Hvorfor er du ikke ekstremist?

Jens Philip Yazdani: Grundlæggende set fordi, at jeg kæmper for det rigtige.

—–

Nima Zamani: Er SF et racistisk parti?

Jens Philip Yazdani: Nej, men SF støtter nogle politikker, som er racistiske, og det gør Socialdemokratiet også. Og det gør Venstre også, og det gør Konservative også, og det gør DF også. Og det gør LA også… og klart Nye Borgerlige. … Jeg vil også påstå, at Nye Borgerlige er et klart racistisk parti.

—–

Jens Philip Yazdani: Det er ikke Pernille Vermund, jeg vil have ud af landet, det er hendes holdninger, jeg bil have ud af verden. Det er en kamp på værdier, på ideologi.

Nima Zamani: Hvordan vil du få dem ud af verden?

Jens Philip Yazdani: Ved at sikre, at der er ikke er opbakning til et sådan projekt. Ved at løse folks reelle oplevede problemer af, at samfundet er ved at gå i forfald. At de ikke kan få passet deres syge på plejehjemmene. … Der er nogle problemer, men det er problemer som mestendel er forårsaget af den neo-liberalistiske politik de sidste fyrre år. At man har udsultet den offentlige sektor…

(Undertegnede i debat: ‘Venstreradikale risikerer vel ikke andet end lektorater’, 2021)



2. februar 2021

Premier League kræver SoMe-censur efter hadefulde beskeder til spillere, men hylder BLM, trods drab

Sidste år bloggede jeg om 39-årige Aaron ‘Jay’ Danielson, der blev myrdet af en Black Lives Matter-støttende venstreradikal ved navn Michael Reinoehl. I New York Post fortæller Andy Ngo, at Reinoehl, der blev skudt af politi i forbindelse med anholdelsen, nu hyldes som en helt af BLM-Antifa: ‘Long live Mike’.

Man kunne argumentere for at Black Lives Matter ikke skal stå til ansvar for hærværk og vold begået af tilfældige støttere, men magtfulde organisationer har omvendt ingen problemer med at indskrænke ytringsfriheden på grund af ubehagelige beskeder på sociale medier. Er det virkelig værre at sende sorte Marcus Rashford en grim besked på Facebook, end at likvidere en kristen hvid Trumpstøtte på åben gade? Det virker sådan.

Michael Forest Reinoehl shot Aaron ‘Jay’ Danielson, 39, using a pistol at near point-blank range after lying in wait for him around a street corner. The shooting was caught on camera from a distance by a live streamer. A person believed to be Reinoehl shouted: ‘We’ve got a couple right here!’ (Danielson was walking with a friend.) Two shots rang out, and Danielson fell face‐first to the ground. He was shot in the chest and died instantly.” (Andy Ngo, New York Post, 30. januar 2021)

(Arsenal-Manchester United knæler for Black Lives Matter, TV3, 30. januar 2021)

“The pressure on the social media platforms is intensifying. The appetite for more regulation is growing. Last week the Premier League said the tech companies ‘need to do more’, calling for ’swifter removal of offensive messages and improved identification and banning of offenders’.

Manchester United, with three of their squad subject to vile messages, urged the creation of verifiable and identifiable accounts so offenders could be caught, saying they and the players were ’sick of it’, making the point that no one should face such hate-filled abuse in their place of work. … according to Kick It Out chief executive Sanjay Bhandari, the legislation – along with the promise of more regulation in the US from President Joe Biden – are grounds for optimism.” (BBC, 1. februar 2021)

Oploadet Kl. 01:01 af Kim Møller — Direkte link14 kommentarer


30. januar 2021

Om NY Times, der bifalder SoMe-censur: “… offer space to a book advocating property destruction”

Enhver form for radikal højrefløj er jaget vild i massemedierne, der omvendt knuselsker den radikale venstrefløjs aktivisme. Forleden blev Trump blokeret fra Twitter, fordi han i en tale havde opfordret til at demonstrere ‘peacefully’. Da jeg debatterede talen med liberal-borgerlige på Facebook, kom der intet konkret citat frem, blot – som en enkelt formulerede det – ’summen af budskaber gennem længere tid’. Med samme argumentation kunne man blokere 179 MF’ere fra sociale medier, en efter en, samlet eller blot et udvalg efter behov. Et godt eksempel på ubalancen leveres af Tim Graham hos Townhall – How to Blow up the Left’s Terrorist Narrative.

“If the name Tatiana Schlossberg sounds like a brand for white privilege, you would be right. She’s not a top chef or fashion designer. She’s the 30-year-old daughter of Caroline Kennedy and Ed Schlossberg, the granddaughter of former President John F. Kennedy. Like Maria Shriver at NBC News, Tatiana became an ‘objective journalist’ for a while, covering the environment for The New York Times from 2014 to 2017.

When she wrote a book in 2019 called ‘Inconspicuous Consumption,’ NBC put her on TV and pushed her to run for office. She deferred, saying she is a journalist … a political activist of a different stripe.

On Jan. 24, she reviewed three books on ‘environmental disaster’ for The New York Times Book Review. One book had an especially provocative title: ‘How to Blow Up a Pipeline,’ by a far-left Swedish professor named Andreas Malm. … That was one day before the terrible, violent riot on Capitol Hill.

Verso’s promotional blurb for this latest version of a Unabomber treatise is really something. ‘In this lyrical manifesto, noted climate scholar (and saboteur of SUV tires and coal mines) Andreas Malm makes an impassioned call for the climate movement to escalate its tactics in the face of ecological collapse,’ it says. ‘We need, he argues, to force fossil fuel extraction to stop — with our actions, with our bodies, and by defusing and destroying its tools. We need, in short, to start blowing up some oil pipelines.

It seems intellectually incoherent for The New York Times to cheer social media platforms for squashing voices that promoted conspiracy theories about Donald Trump’s ‘landslide victory’ because they might lead to violence … and then offer space to a book advocating property destruction.

Online, The Times promoted it with the headline ‘Three Books Offer New Ways to Think About Environmental Disaster.’ When it comes to Big Energy (as opposed to Big Government), a few pipeline bombs offer ‘new ways to think,’ an expansion of our ecological possibilities.”

(Øko-marxisten Andreas Malm, forfatter til How to Blow Up a Pipeline, 2021; Fotos: US, Saxo)

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

« Forrige sideNæste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper