13. oktober 2017

Venstreradikal chikane mod Nye Borgerlige mfl: Enhedslistens bagland mod højrefløjens ytringsfrihed

Selvom jeg forsøger at opsamle alt, så er det umuligt at følge med. Den yderste venstrefløj forsøger på forskellige måder, at chikanere enhver form for politiske organisering på højrefløjen, og selvom det rutinemæssigt ender med ordensmagtens indgriben, så har det stort set ingen konsekvenser. Spidsborgerlige Weekendavisen, ja, de harcellerer imod enhver form for initiativ der kan mildne masseindvandndringens logiske konsekvenser.

Torsdag aften var Nye Borgerliges Pernille Vermund og Mette Thiessen gæstebartendere på Toga Bar, og minsanten om ikke der måtte 15 betjente til at sikre fadølsudskænkningen. Sideløbende med den politiske chikane, gik Enhedslistens venstre flanke til angreb på Facebook. Jan Fønns (Enhedslisten Sydhavnen) mente der måtte være tale om et ‘nazi tema’, og Mads Hagen (Tidl. Rebel København, Enhedslisten) spurgte polemisk om man måtte “tage et bat med og sprede dårlig stemning”.

Camilla Winther Nissen fortæller historien på B.dk – Pernille Vermund eskorteret ud fra møde på værtshus i aftes: Har truende aktivister vundet over ytringsfriheden?

“… selv om mange sympatiserer med For Frihed, så er deltagelsen i demonstrationerne relativt begrænset. Dels på grund af det tilsyneladende futile i situationen. Dels på grund af de trusler og voldsgerninger, der følger i kølvandet på demonstrationerne. For disse mennesker, der kæmper med ord, debat og slidte fodsåler, oplever at blive opsøgt på deres hjemme- eller arbejdsadresse af grupper, der virker ved hærværk, vold og trusler. …

Da det nystartede parti Stram Kurs i sidste uge omdelte materiale på Nørreport Station, som er en del af Københavns Indre by, blev de omringet af omkring 20 autonome og måtte have politiets hjælp til at komme helskindede bort. Dog uden at kunne uddele deres politiske brochurer.

Her torsdag aften deltog min kæreste og jeg i et arrangement på Toga Vinstue, hvor Pernille Vermund og Mette Thiesen fra Nye Borgerlige havde tjansen som gæstebartendere – en opgave som skiftende politiske figurer fra hele det politiske spektrum har påtaget sig igennem tiden. …

Beklageligvis måtte Pernille Vermund forlade såvel baren som vinstuen i utide, da Københavns Politi ikke mente, at de kunne garantere for hendes – og eventuelt vores – sikkerhed. For udenfor, for enden af den lille gade i Indre By i København, havde en række tilsyneladende voldsparate autonome taget opstilling.

Ligeledes kunne man passende spørge ledelsen hos Københavns Politi, hvad der fordrede dem til at tage beslutningen om at fjerne Pernille Vermund fra stedet? Det må være muligt at tvinge autonome til at passere gaden, når deres tilstedeværelse bringer mindelser om en ikke anmeldt demonstration. Den kan således opløses ved henstilling.”

(Toga Bar, 12. oktober 2017. Yderst til højre ses ‘gadens parlament’)

Vedr. chikane mod partiet Stram Kurs.

“… advokat Rasmus Paludan (formand for partiet Stram Kurs) måtte aktiviere sin overfaldsalarm, da det begyndte at blive faretruende. Bl.a sagde de autonome til en deltager ‘du ved godt der er en udløbsdato på dig’ Og til formanden for Stram Kurs Rasmus Paludan blev der sagt: ‘Det er utroligt du tør Rasmus, for du ved det får en ende.’ … Politiet dukkede op… men de fortsatte med at ville trænge folkene fra Stram Kurs op i et hjørne, så de ikke kunne dele deres foldere ud. Rasmus Paludan spurgte politiet, hvorfor de ikke gjorde noget. En af politibetjentene svarede, at når man holdt demonstration, måtte man være parat til mod-ytringer. Rasmus Paludan fortalte betjenten, at dette ikke var en demonstration, men et politisk parti, der stille og roligt uddelte deres valgfoldere og at det var ren gadeuorden og forstyrrelse af den offentlige ro og orden, det de autonome lavede.” (Stop Islamiseringen af Danmark, 10. oktober 2017)

“Jeg og andre fra Stram Kurs og Stram Kurs Ungdom blev omringet af 20 autonome, da vi delte materiale ud på Nørreport st. fredag i sidste uge. Politiet måtte også komme…” (Rasmus Paludan, 13. oktober 2017)



27. september 2017

Henrik Dahl: Ingen problematiserer venstreorienterede Die Linke, selvom de vil ‘afskaffe demokratiet’

Alternative für Deutschland fik 12,6 procent ved søndagens valg, og den slags er altid interessant at botanisere i. Partiet var allerede før valget splittet, og formand Frauke Petry har nu forladt partiet. Hendes venstreorienterede linje (som sås i i Pegida) lod sig ikke forene med de nationalkonservative i partiet. Analyser fortæller, at AfD fik mobiliseret 1,2 mio. sofavælgere, og at hver anden af de øvrige stemmer kom fra venstrefløjspartier, herunder hele 400.000 fra Die Linke (tidl. Sozialistische Einheitspartei Deutschlands). Fædrelandskærlighed er før-politisk.

Henrik Dahl har et par borgerlige ord om Enhedslisten-pendanten Die Linke i BT – Henrik Dahl: I sviner altid højrefløjen, men én ting snakker vi slet ikke om.

“Der er blevet sagt forfærdede ting om, at højrepartiet AfD fik et godt valg i søndags i Tyskland. Hvad, jeg mangler, er tilsvarende ord om, at det venstreorienterede parti Die Linke fik hver tiende stemme.

Partiet er en direkte efterkommer af SED – partiet der opretholdt diktaturet i DDR – og repræsenteres i forbundsdagen blandt andet af STASI-angiveren Gregor Gysi.

… af årsager jeg ikke forstår, er det i den danske offentlighed kun sjældent oprørende, når der på venstrefløjen flirtes med nedlæggelse af den liberale samfundsorden og politiske indrømmelser til statens fjender. Det undrer mig, eftersom det altid – og med rette – kritiseres, hvis nogen på den yderste højrefløj lufter tilsvarende tanker.

At ville afskaffe demokratiet og at ville give indrømmelser til fjender af staten må dog være lige slemt, om det skyldes en venstreorienteret eller en højreorienteret ideologi. Det vil jeg i hvert fald mene.”

(Uriasposten om Gregor Gysi, 2015)

Oploadet Kl. 16:15 af Kim Møller — Direkte link15 kommentarer


25. september 2017

Professor: Venstrefløjens Trump-bashende mobilisering er ‘absolut bedre’ end det alternative højres

Sine Nørholm Just er lige blevet professor i ’strategisk kommunikation’ på RUC, og som sådan er der ingen ideologiske overraskelser. Herunder analyserer hun forskelle og ligheder mellem ‘Women’s March’, der demonstrerede i Washington mod Donald Trump, og Alt-Rights demonstration i Charlottesville, Virginia.

De er begge opstået i internettets folkedyb, og er begge i følelsernes vold, men objektivt er de sidste bedre, fordi deres organiseringsform er mere demokratisk. Man bliver ikke professor på RUC uden at have læst hjernen væk, men selv en teenagesløv gymnasieelev vil jo nok tænke: Hvorfor ikke sammenligne Alt-Right’erne med den oplagte modpol, de sortklædte Antifa-grupperinger? Måske fordi det ville ødelægge konklusionen.

(Women’s March, Washington – Antifa-moddemo, Charlottesville)

Sine Nørholm Just folder sig ud i Politiken – Nytiltrådt professor: Det yderste højre og venstre er fælles om følelsernes vold.

“Spørgsmålet er så, om målet helliger midlet? Er det kun relativt til det ideologiske indhold, at vi kan rose et initiativ og erklære os uenige med et andet? Eller er der trods alt også forskelle på de to organiseringsformer, som gør den ene absolut bedre end den anden?

Lad os først se nærmere på lighederne. De nye højre- og venstrefløjsorganiseringer deler det grundlæggende træk, at de ser sig selv som den udsatte gruppe overfor en dominerende anden, som konkret skal overkommes for derved at muliggøre et diffust defineret alternativ.

Som nævnt blev Women’s March organiseret som en støttedemonstration for social retfærdighed i bred forstand, men modstand mod en ydre fjende var det konkrete samlingspunkt…

På samme måde er det alternative højre i alt væsentligt defineret ud fra sin modstand mod politisk korrekthed, selvhøjtidelig moraliseren og overdreven lighedstænkning. Alt det, som progressive bevægelser, f.eks. Women’s March, i højrefløjens optik står for. …

Her når vi frem til spørgsmålet: Når nu begge fløje organiserer sig omkring følelsesladede tegn, det være sig pussyhatte eller borgerkrigsstatuer, er der så slet ikke noget, som skiller det alternative højres og den nye venstrefløjs organiseringsformer fra hinanden?

Jo, for hvor højrefløjens tegn cirkulerer i stadigt mere negative og ekskluderende spiraler, så forsøger de nye venstrefløjsbevægelser, her eksemplificeret ved Women’s March, at holde sin cirkulation åben for omverdenens følelser.

Denne forskel betyder, at vurderingen af de to bevægelser ikke står og falder med dommerens egen politiske smag, men i stedet kan basere sig på et grundlæggende princip for demokratisk organisering: idealet om det åbne samfund.

Og i den optik er den organisering, som i øjeblikket vinder frem på venstrefløjen, absolut bedre end den, der karakteriserer det alternative højre.”



15. september 2017

Københavns Kommune kræver ikke Enhedslisten-klistermærker fjernet: Falder inden for graffitiordning

I sidste uge gav en kommunalchef i Århus abortmodstandere et ultimatum, enten fjerner de deres klistermærker indenfor 48 timer, eller også fjerner kommunen dem for organisationens regning. Meget apropos, så har TV2 Lorry historien om, at Enhedslisten & ungdomsforgreningen Socialistisk Ungdomsfront har opsat klistermærker rundt omkring i København. Teknik- og Kulturforvaltningen (ledet af Enhedslistens Morten Kabell) oplyser her, at klistermærker i bybilledet ‘falder inden for kommunens graffitiordning’ med et privat firma, og fjernelse af de pågældende klistermærker således ikke medfører ekstraudgifter.

Fra TV2 Lorry – LA beskylder Enhedslisten for at begå hærværk.

“Flere steder rundt om i København kan man i disse dage spotte farverige klistermærker med en række forskellige slogans.

Liberal Alliances medlem af Borgerrepræsentationen, Heidi Wang, kalder på Facebook opsætningen af klistermærkerne for hærværk og kæder dem sammen med Enhedslisten, som ifølge Heidi Wang har ‘tabt’ dem.

TV2 Lorry har undersøgt sagen nærmere og kan afsløre, at klistermærkerne stammer fra organisationen Socialistisk Ungdomsfront (SUF), som har sit hovedsæde i København.”

(Dronning Louises bro, Nørrebro, København, 12. september 2017; Foto: Facebook, udsnit)

“Enhedslisten København har ikke været ude at sætte klistermærker op. Jeg ved ikke, hvem der har sat dem op, men jeg ved at vi altid siger til vores aktivister, at de selvfølgelig skal sættes op lovligt.” (Ninna Hedeager Olsen, Enhedslisten)

Oploadet Kl. 12:13 af Kim Møller — Direkte link17 kommentarer


7. september 2017

Mikael Rothsteins voksne søn antaster Vermund: “Skrid væk fra Nørrebro. Der er ikke plads til dig her”

Torsdag den 24. august var Pernille Vermund og Mette Thiesen fra Nye Borgerlige, taget til Nørrebro for at optage billeder til en kommende reklamefilm. Da taler med flere indvandrere ved Den Sorte Plads, men bliver så opdaget af en fyr, der sidder på en nærliggende øko-café. Først pifter han, dernæst løber han over til forsamlingen, og konfronterer Pernille Vermund, blandt andet med ordene: “Skrid væk fra Nørrebro. Der er ikke plads til dig her”.

Der opstår en truende stemning, og manden opildner en gruppe unge indvandrere, der afslutningsvis spytter og sparker til Nye Borgerliges bil. Videoen kan ses online, og flere i optog i øvrigt konfrontationen med mobiltelefoner. En klassisk Nørrebro-seance, hvor der er plads til alle, hvis blot de mener det samme som lokale venstreradikale.

Den aggressive venstreorienterede mand er identisk med Anton Rothstein-Christensen, søn af religionshistorikeren Mikael Rothstein, og bror til P1-værten Emil Rothstein-Christensen. Han er tidligere punker, og var en af de mange autonome der gik på gaden i forbindelse med Ungdomshusets rydning for mere end ti år siden.

Herunder lidt fra en solid gennemgang af forløbet hos Berlingske, der inkluderer et interview med Anton Rothstein-Christensen – Det skete der, da Pernille Vermund tog til Nørrebro og endte i et ophedet skænderi.

“Er det ikke problematisk, at man – uanset politisk ståsted – ikke kan tage til Nørrebro uden, at der kommer en situation ud af det?

Jeg kan godt se, hvad du mener. Men jeg synes også, at når man er politiker og en offentlig person, skal man regne med, at man kan blive konfronteret med sin politik. Det er del af det at være politiker. Det har altid ligget i mig, at det er en borgers ret at kunne tage diskussioner med politikere. Jeg siger ikke, at man skal chikanere politikere, men deres arbejde fordrer, at de er klar til at diskutere deres politik.’

Og du vil ikke kalde det chikane, men mere en diskussion?

‘Det var ikke chikane. Hvis jeg havde taget batterierne ud af deres diktafoner, havde det måske været chikane. Det her var en ikke-fysisk, verbal diskussion. Det tætteste vi kommer på chikane i denne sag, var et drilsk pift.'”

(Mette Thiesen og Pernille Vermund opdager at noget er under opsejling)

(Eks-punkeren Anton Rothstein-Christensen, der kom løbende fra lokal øko-café)

“Alt var fred og fordragelighed… indtil den her mand – jeg vil tro han er venstreorienteret – han lød sådan, kommer løbende henimod os, og råber af os. Det sætter jo ligesom stemningen. Jeg prøver så, at sige ‘ro på’, og med hånden sådan, tag det nu stille og roligt, lad os snakke sammen. Det er jo et voksent menneske, og vi lever jo i et demokratisk land. Men derfra røg stemningen…” (Pernille Vermund i Radio24syv, 28. august 2017)

“Nå, okay. Gode gamle Anton Christensen sagde rent faktisk noget lidt grimt til Pernille Vermund. Jeg ville sgu også føle mig truet hvis jeg fik at vide at der ikke var plads til mig. Men hvis det er dén udtalelse, som jeg i øvrigt havde glemt alt om, der får hende til at konkludere at Nørrebro er tabt, er jeg ikke sikker på hvor god hendes dømmekraft er.” (Anton Rothstein på Facebook, 30. august 2017)

“Det var religionshistorikeren Mikael Rothstein, der onsdag aften diskuterede konflikten om Ungdomshuset med demokratiforskeren Henrik Stampe Lund… Rothstein var til stede som såvel antropologisk fagmand som far til 17-årige Anton, der i tre år har brugt Ungdomshuset.” (Dagbladet Information, 9. marts 2007)



30. august 2017

SJW-historiker mod sydstatsmonumenter: “… der er modfortællinger, som kan være mere legitime”

Jeg har tidligere bragt lidt fra Christian Egander Skovs fine indlæg om ‘ideologisk racehygiejne’, som man næsten skal tilhøre ‘Social Justice Warrior’-segmentet, for ikke at se fornuften i. Historiker Steven L.B. Jensen fra Institut for Menneskerettigheder er tydeligvis en sådan. Her lidt fra hans skingre, men meget afslørende kommentar i Kristeligt Dagblad – Erindringskultur som voldsapologi: Om historiske monumenter i Sydstaterne.

“Christian Egander Skov ønsker at levere et nuanceret syn på emnet, men ender med et stærkt tendentiøst indlæg, som forvansker både den aktuelle debat og USA’s historie. …

Et af historiefagets hyppigt anvendte citater stammer fra sydstatsforfatteren William Faulkner og lyder: ‘Historien er ikke ovre. Den er ikke engang fortid endnu.’ Mange steder i Sydstaterne lever folk med en akut bevidsthed om fortidens synder. Det er blevet anbefalet, at der skulle laves et museum over slaveriet i USA. Et museum handler netop ikke om at glemme Sydstaternes fortid, men om at præsentere dens grumme sandhed på en faglig forsvarlig måde. …

Erindringskultur er nemlig ikke en endimensionel ting, der er modfortællinger, som kan være mere legitime, fordi de faktisk vedgår sig principper om retsstaten, demokrati, forfatningens rettigheder og værdier. … Forfatterens mistænkeliggørende retorik er upassende. Det bliver dog værre og ender med, hvad der vel bedst kan betegnes som historieforvanskning, når Skov forklarer: ‘For nedtagningen af monumenterne kan også opfattes som et udslag om en ideologisk historiehygiejne, hvor man med udgangspunkt i nutidens idealer og moralske forestillinger vil udgrænse en fortid, der ikke formåede at honorere vores krav til den.’

‘De aktuelle forsøg på at gøre op med slaveriet og racismen i USA handler altså ikke ‘om nutidens idealer og moralske forestillinger’. Der er tale om en kamp, som har en lang historie i USA, og om idealer, som har eksisteret fra USA blev en selvstændig nation. Der var folk på tværs af Sydstaterne som kæmpede mod slaveriet – især afroamerikanere. …

Det er en mærkelig konservatisme, som ikke kan se det, og som finder det passende at agere apologet for nogle holdninger og en brutalitet, som ikke kan forsvares. Men lige netop denne blindhed er jo et af den amerikanske konversatismes væsentligste problemer, så endimensionaliteten i Christian Egander Skovs artikel har måske sine grunde.”

(Anholdte diversitetsforkæmpere under moddemo mod ‘March Against Marxism’, 2017; Foto: Daily Wire)


Özlem Cekic var i løbende dialog med venstreekstreme Redox, ‘inden hun mødes med højreradikale’

Under normale omstændigheder ville jeg købe e-bogen og bringe citatet ordret med sidetal, men her gør jeg altså en bekvem undtagelse. Fra Søren K. Villemoes’ anmeldelse af hendes nye bog i Weekendavisen – Godhedens banalitet (ikke online).

“Personligt har jeg ofte fundet hende selviscenesættende og ude af stand til at tale om problemer med indvandringen. Men i bogen viser hun andre sider. Hun erkender blandt andet, at hun har ageret forsvarsadvokat for danske muslimer. En rolle hun i dag lægger afstand til… Hun fortryder at have set ned på dem, der hidsede sig op over, at juletræet forsvandt i Kokkedal, eller at frikadellerne forsvandt fra børnehaven. I dag kan hun se, at disse menneskers behov for identitet og anerkendelse er lige så vigtigt som danske muslimers behov for samme. Ja, det er endnu en banal erkendelse. Men det er stadig galakser længere, end de fleste når at tænke.

… Der er dog også blinde vinkler. Der er en gruppe, hun sjovt nok helt overser: den ekstreme venstrefløj. Özlem Cekic synes slet ikke at vide, at den findes, at den også avler had, vold og intolerance. Hendes blinde vinkel er endda så markant, at hun i bogen åbent skriver om at være i løbende dialog med researchkollektivet Redox, inden hun mødes med højreradikale. Det er pinagtigt ironisk. Redox er berømte og berygtede for deres nære omgang med de voldelige dele af den yderste venstrefløj og deres ulovlige overvågning og registrering af politiske modstandere.

Hvis hun er i tvivl om, hvor hun burde få sin næste kop varm dialogkaffe, er de det oplagte bud.”



22. august 2017

Kulturkampen mellem venstre- og højrefløjen får Google mv. til at fjerne ‘højreekstremistisk indhold’

Internettet har eskaleret udviklingen, men som lektor Henrik Jøker Bjerre understreger i artiklen, så har virkeligheden altid været redigeret. Den politiske kulturkamp mellem venstre- og højrefløjen har fjernet ‘den udbredte midte’, lyder det, og derfor er Google, Apple og Facebook begyndt at fjerne ‘det de betragter som højreekstremistisk indhold’. Ideologisk skævvridning forklædt som kvalitetstjek og kamp mod falske nyheder.

Fra Berlingske – Googles hær mod had skal fjerne højreekstremisme og skille sandt fra falskt.

“Spredt over verden sidder 10.000 mennesker, der som anonyme, digitale skygger i det skjulte bruger deres år på at kvalitetsteste Googles søgeresultater. …

I et forsøg på at bekæmpe fake news, misinformation og had, har Google opdateret kvalitetstjekkernes retningslinjer. Nu skal de rydde op i hvad der er sandt eller falsk, had eller modargument, coverup eller konspirationsteori. Konkret skal de kategorisere sider der indeholder misinformation, konspirationsteorier præsenteret som fakta, stødende eller hadefuldt indhold og indhold i strid med for eksempel etableret lægevidenskab, som ‘offensive’ eller ‘low quality’.

Googles ingeniører vil så tage stilling til, om de vurderinger kan bruges som eksempler til at fintune algoritmen, så den selv kan genkende tegnene på uønsket indhold, der skal gemmes langt nede i søgeresultaterne. …

Det er et forsøg på at skabe orden i en verden, der er kastet ud i en altomfattende kulturkamp mellem venstre- og højrefløjen, fordi midten, den udbredte enighed, er væk.

Konsekvensen af den tro er tabt neutralitet og netop nu, mens disse linjer skrives, er Google, Apple og Facebook aktivt begyndt at fjerne det de betragter som højreekstremistisk indhold fra deres tjenester.”

Oploadet Kl. 02:28 af Kim Møller — Direkte link14 kommentarer


17. august 2017

Trump angribes for afbalanceret Charlottesville-kommentar – ‘Alt-left’ praler: “… we chased the Nazis”

Først fik Donald Trump stryg i medierne, fordi han efter Charlottesville-optøjerne pointerede, at volden kom fra begge sider af det politiske spektrum. Herefter trak han lidt i land, og tog entydig afstand fra voldelige racister. I seneste kommentar er han tilbage på sporet, og pointerer at ‘alt-left’ består af meget voldelige mennesker. En relativ afbalanceret Trump. Ekstra Bladet er selvfølgelig ligeglad med den slags detaljer, for det afgørende er ikke om begge sider var (lige) voldelige, men hvorvidt en ‘ex-KKK-leder’ takker Trump for fairness.

Barack Obama hyldede i sin tid som præsident flere gange Black Lives Matter-bevægelsen, og sidste sommer, kort efter en sort Black Lives Matter-sympatiserende aktivist myrdede fem politibetjente i Dallas, undgik han behændigt at sætte ord på gerningsmandens anti-hvide udgangspunkt.

Trump har de store medier mod sig, men de kan ikke vinkle sig ud af virkeligheden. Herunder seks udvalgte øjenvidneberetninger sakset fra Los Angeles Times – Who was responsible for the violence in Charlottesville? Here’s what witnesses say. Når man skærer retorikken fra, så siger højre- og venstrefløjen det samme som tilfældige iagttagere: Moddemonstranterne ville kampen, og fik den – til begge parters tilfredshed.

“Hunter Wallace, a far-right blogger at Occidental Dissent: ‘The streets were not barricaded. Violent antifa [anti-fascists] were not penned in their own area as per our agreement with the Charlottesville Police Department, but were roaming the streets and blocking the entrance to Lee Park. They immediately launched an attack on our group with mace, pepper spray, bricks, sticks and foul liquids. The police stood idly by on the sidelines while a brawl was allowed to ensue. We had to fight our way into Lee Park and dozens of our people were injured by mace and pepper spray as we marched through the gauntlet.’

Matt Parrott of Traditionalist Youth Network, a white supremacist group: ‘With a full-throated rebel yell, the League broke through the wall of degenerates and TradWorker managed to enter the Lee Park venue itself while they were largely still reeling. Michael Tubbs, an especially imposing League organizer towered over and pushed through the antifa like a Tyrannosaurus among raptors as league fighters with shields put their training to work.’

Jordan Green in the Nation, a leftist publication: ‘A phalanx of black-helmeted white supremacists — members of the Traditionalist Workers Party, Identity Evropa, American Vanguard, and other hate warriors — commanded the steps at the southeast corner of the park, repelling attempted incursions by Wobblies, communists, and a multiracial cast of irregulars eager to fight back. Water bottles and other projectiles flew in both directions, while police tear-gas canisters thudded into an adjacent parking lot, oftentimes lobbed back into the park by plucky leftists.’

Unicorn Riot: ‘Police then pushed the white supremacists out of Emancipation Park, and closed the park…. Unable to continue rallying in the park, the white supremacists took to the streets, where they were quickly followed and confronted by anti-racists. Several more extremely violent fights took place, with police looking on from their nearby substation.’

University of Virginia student Isabella Ciambotti: ‘I was on Market Street around 11:30 a.m. when a counter-protester ripped a newspaper stand off the sidewalk and threw it at alt-right protesters. I saw another man from the white supremacist crowd being chased and beaten. People were hitting him with their signs. A much older man, also with the alt-right group, got pushed to the ground in the commotion. Someone raised a stick over his head and beat the man with it, and that’s when I screamed and ran over with several other strangers to help him to his feet.’

Leftist anti-fascist organizers from Washington, D.C.: ‘Before the attack occurred, we chased the Nazis out of their park, removing their platform. They were on the move toward a community with many people of color. We mobilized to intercept. We were at our most powerful, all of us together chanting with enthusiastic support from the people of Charlottesville. That was the moment that we were attacked.'”

(Militante fra ‘Redneck Revolt’ med automatvåben, Charlottesville, 12. august 2017; Foto: NYT)

“In Charlottesville, about 20 members of a group called the Redneck Revolt, which describes itself as an anti-racist, anti-capitalist group dedicated to uniting working-class whites and oppressed minorities, carried rifles and formed a security perimeter around the counterprotesters in Justice Park, according to its website and social media.” (New York Times, 14. august 2017)

The hard left seemed as hate-filled as alt-right. I saw club-wielding ‘antifa’ beating white nationalists being led out of the park. … Rethinking this. Should have said violent, not hate-filled. They were standing up to hate.” (Sheryl Gay Stolberg, New York Times, 13. august 2017)

(‘Alt-Right scum your time has come’, Antifa-banner, Charlottesville, 12. august 2017; Foto: Buzzfeed)

“From the Midwest to the South, punch a Nazi in the mouth” (Antifa-tilråb, Twitter, 12. august 2017)



20. juli 2017

Politiets udmelding om tilskadekomne var et ‘bluffnummer’, skrev Berlingske-journalist, tidl. Modkraft

Der er tæt forbindelse mellem det venstreradikale miljø på Nørrebro og tilsvarende miljøer i vor nabolande, og det nu lukkede Modkraft berettede eksempelvis ofte fra det autonome miljø i Berlin. Sidste år blev artiklerne skrevet af Peter Schwarz-Nielsen, der eksempelvis problematiserede politiets ‘hævnaktioner’, og citerede anonyme autonome, for at politiet blot ledte efter en undskyldning for at smide dem ud af byen.

Peter Schwarz-Nielsen har som journalist for Modkraft skrevet artikler med Laura Na Blankholm (senere P1) og Alexander Holte Zehntner (Dagbladet Arbejderen mv.), og var aktiv i en periode hvor ‘antifascisme’ blev dækket af Andreas Rasmussen, leder af Antifascistisk Aktion. De revolutionære om Revolutionen. De militante om militans.

Den slags detaljer er værd at huske på, når nu man erfarer, at Peter Schwarz-Nielsen i dag er ansat af Berlingske (BT), og tidligere på ugen fik en medielektor til at undsige danske mediers brug af det tyske politis pressemeddelelser under G20-urolighederne i Berlin.

Fra BT.dk – Blev 500 betjente såret til topmøde, eller var det ét stort bluffnummer?

“‘Næsten 500 betjente såret under optøjer i Hamborg,’ og ‘476 betjente såret efter blodige kampe i Hamborg,’ lød nogle af overskrifterne blandt de danske medier søndag den 9. juli, efter den tyske by havde oplevet voldsomme optøjer, der nogle steder fik byen til at ligne en krigszone. …

Oplysningen om de 476 tilskadekomne betjente kom fra Hamborgs politi, der omkring middag den 9. juli sendte oplysningen ud via en pressemeddelelse. I danske medier er ordene ’sårede’ og ‘tilskadekomne’ brugt i dækningen. Også i BT.

Det amerikanske internetmedie Buzzfeed sår nu tvivl om de oplysninger. … Ifølge mediet begyndte tysk politi allerede at tælle tilskadekomne betjente halvanden uge, før de voldsomme sammenstød mellem politi og demonstranter begyndte at præge topmødedagene. Og mange betjentes skader bestod blandt andet af dehydrering og ikke som følge af sammenstød med demonstranter, skriver

(BT, 18. juli 2017)

Derfor fejler journalistikken både herhjemme og internationalt, når det ikke fremgår af avisernes overksrifter, at oplysningerne kommer fra politiet, mener medieforsker Lars Kabel.

Selv myndigheder som tysk politi har en institutionel egeninteresse. Den egeninteresse har været at fremstille det som om, de nærmest har været i krig. Det repræsenterer deres interesse, at historien bliver vinklet og lagt frem på den måde,’ siger han. …

‘Bare fordi der er tale om en myndighed, betyder det ikke, at den ikke har egeninteresser. Det er selvfølgelig i deres interesse at få det til at fremstå som om, det var et blodigt slag. Det udløser ressourcer, øget opmærksomhed og ros for indsatsen,’ siger han…

Lars Kabel betegner de voldsomme optøjer i Hamborg som en form for koreograferet ballade, der udelukkende har til formal at skabe opmærksomhed.

‘En opmærksomhed som i udstrakt grad leveres af medierne. Og tysk politi spiller spillet ved at lancere et tal, der givetvis er manipulerede,’ påpeger han.”

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

« Forrige sideNæste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper