21. marts 2019

Koncertarrangør om voldsoffer: ‘Vi finder os ikke i vold og han vil derfor blive nægtet adgang fremover’

Lørdag aften var der mange selverklærede ‘antifascister’ i København, og det endte ganske forventeligt med voldeligt overfald. Nazi-alarmen røg i forbindelse med heavy metal-festivalen Vort Fatum 2019 på spillestedet Mayhem, hvor en i miljøet kendt tysk nationalsocialist ved navn Hendrik Möbus, var taget til koncert med sin kæreste og venner. Først angribes han af en mindre gruppe, og lidt senere af mere end 20 ‘antifascister’ blandt andet bevæbnet med tåregas eller peberspray. De eksakte detaljer forbliver slørerede, omend vidner bekræfter at den pågældende mand opførte sig roligt, og blev overfaldet af gatecrashende udefrakommende.

Koncertarrangør Jesper Bagger Hviid blev efterfølgende interviewet til Devilution.dk, og medvirkede i et indslag på AK24 syv, Radio24syvs kulturmagasin. Hans ord er definitionen på det man kalder ‘Voldsmandens veto’. Problemet er ikke venstreradikale der begår voldelige handlinger, men offeret, en mand med ekstreme holdninger. Koncertarrangøren sympatiserer næppe med AFA & Omegn., men overtager den venstreradikale logik, og proklamerer at voldsofferet ikke skulle have fået lov til at købe en billet til festivalen. Voldsmandens veto!

Radio24syv: Hvorfor er det egentligt ham der skal straffes?

Jesper Bagger Hviid, Koncertarrangør: Det tror jeg du skal spørge, altså, det det, altså, det skal han jo på en eller anden måde, fordi at hans ideer på en eller anden måde, siger at der ikke skal være plads til alle. Og allerede i den indrømmelse, der gør han jo sig selv lovløs på en måde. Når man har så ekstreme holdninger som han har, så er man også med til at udsætte sin egen sikkerhed.

Radio24syv: Men han var jo stille og rolig, mens han var hos Jer?

Jesper Bagger Hviid: Jov, det kan man godt sige, men der er stadigvæk en… hvad skal man sige. Altså, han trækker jo nogle problemer med sig, fordi han er så udtalt som han er i de holdninger han har. Og det skulle vi bare have reageret på, altså tidligere. … vi skulle helt klart bare ikke have givet ham en billet. Folk som ham trækker de her problemer med sig, og vi vil ikke acceptere vold på Mayhem. Det er ikke i nogens interesse. Vi vil have at alle skal føle sig trygge, og når jeg siger alle, så mener jeg alle der ønsker alle, ikke intolerante væsener.

(Jesper Bagger Hviid på Facebook, 17. marts 2019)

Vi finder os ikke i vold på Mayhem og han vil derfor blive nægtet adgang fremover, da de maskerede hævnere følger egen vilje og derfor er ude af vores kontrol. Vi accepterer ikke vold af nogen art og vi booker ikke nazister. Mayhem handler kun om musik.” (Vort Fatum 2019 ved Jesper Bagger Hviid, 17. marts 2019)

“Ingen intolerance på Mayhem. Vi er frygteligt kede af weekendens hændelse. Vold og anden afstumpet adfærd på Mayhem er komplet uacceptabelt. Vi lod den pågældende komme ind i overensstemmelse med vores idéer om at lukke alle ind uanset køn, race, seksualitet og politisk overbevisning. Men vi må simpelthen acceptere, at der kun kan være plads til dem, der giver plads til alle. … Vi har været naive idealister og har handlet i tro mod de holdninger, vi indtil nu har kørt Mayhem efter: at kunsten trumfer alt andet. I fremtiden vil han, og folk af hans karakter, ikke blive tilladt adgang.” (Mayhem, 19. marts 2019)

Brudstykker af en usædvanlig solid artikel set på Devilution.dk – Vort Fatum 2019: Blod, black og brodne kar.

“En gruppe antifascister havde identificeret Hendrik Möbus blandt publikum. … Men hvordan forløb det præcis lørdag aften på Mayhem? Rygterne har svirret på de sociale medier, også på vores egen Facebook-side. For at opklare hændelsesforløbet har vi været i kontakt med en række mennesker, der var til stede på aftenen og giver deres vidnesbyrd her. …

Tumulterne startede først under svenske Jordablods koncert. Kilde A skitserer det således:

… Ifølge en anden kilde var det ikke to, men fire personer, der stod bag overfaldet.

Kilde B: ‘Jeg står nogle meter foran Möbus, som opfører sig som velsagtens den mest stille og rolige person under festivalen. Nogle har fået nys om, at han var til stede og spredt det til udøvende Antifa’ere i området. Under Jordablod-koncerten vælger cirka fire maskerede personer at entrére salen med fast retning mod hjørnet og deres mål. Jeg mærker et puf, vender mig om og ser, at Antifa overlagt angriber ham, hans kæreste og to venner, begge mænd, med vold. Der er tumult, og de prøver at forsvare sig. Möbus mister sine briller, og alle fire bliver slået. Der er en dør, lige hvor dette sker, som nogle folk skubber dem og Antifa ud af. Jeg ser, at en af Möbus’ venner bløder fra tindingen, og kvinden kan ikke stå på sine egne ben efter slagene.’

… da aftenens hovednavn, canadiske Akitsa, går på, opstår der tumult igen. …

‘Senere under sidste band, Akitsa, kom der hvad jeg vil gætte på var en tyve styks maskeklædte folk ind. Der stod ingen i entréen, så de gik direkte ind uden indblanding og gik igen målrettet efter Hendrik Möbus, der fortsat stod nede i merchområdet. Det blev til noget større slagsmål den her gang, og der blev kastet røgbomber med peberspray og – vist nok – også tåregas. Det startede henne i hjørnet, hvor Hendrik Möbus stod, men bredte sig hurtigt til hele salen, så man umuligt kunne være derinde uden at føle ubehag. Langt de fleste gik udenfor, og bandet stoppede kort derefter, da de opdagede, hvad der foregik.’ …

Udenfor stod de tyve maskeklædte og virkede klar til en konfrontation, og én gut stod tilmed med en stol, han var klar til at slå med eller kaste…’, siger kilde A. …

“Ingen vidste, hvor Hendrik Möbus var blevet af. Det var efter koncerten blev afbrudt. Han dukkede så lige pludseligt op ud af det blå, helt færdig af peberspray og slag. En 15-20 minutter efter han ankom og blev hjulpet og identificeret af politiet, dukkede ambulancen op, som han så gik ind i. Der blev også bestilt en ambulance til en anden person, som havde brækket næsen og flækket øjenbrynet. …'”



19. marts 2019

En lørdag med Alternative för Sverige på et Radisson-hotel: Selverklærede ‘antifascister’ frøs i kulden

Det lykkedes den yderste venstrefløj at true Comwell til at hoppe fra sin aftale med AfS, og arrangementets adresse blev holdt intern, og jeg fik først en adresse et kvarter før jeg kørte fra Fyn. I lighed med andre gæster parkerede jeg en god afstand fra hotellet, og tog en taxi det sidste stykke. Just in case. Venstrefløjen var som ventet allerede på på plads, men de var isoleret et godt stykke fra hovedindgangen.

I Radisson-hotellets lobby var Trykkefrihedsselskabets Aia Fog ved at blive interviewet til DR: ‘Make Free Speech Great Again’. Fordet politiske aspekt ved mødet henviser jeg til driftsikre Snaphanen.

Politiet var gearet til situationen, og de godt 200 svenskere blev end ikke forstyrret af tilråb fra de 80-90 frysende tilhængere af røde ideologier. Indenfor var der varmt, frisk kaffe, frugt, nødder og en fin-buffet En god dag på kontoret, må man sige. Da den overdådige banket begyndte ved 19-tiden var de sidste venstreradikale forduftet.

Sidst på eftermiddagen forsøgte en robust bygget autonom at lege tilfældig turist, men efter en tur på toilettet i kælderen søgte han udgangen. Politiet var lidt i vildrede, men den var nu god nok.

Det begyndte at regne sidst på eftermiddagen, og langsomt forsvandt de sidste autonome fra det af politiet tildelte område. De fleste fortsatte formentligt videre til 3F BJMFs lokaler i Valby, hvor der hele weekenden var ‘Antifascistisk Konference’, blandt andet arrangeret af Demos og Revolutionære Antifascister.

(Bemærk huen: ‘3F BJMF’)

Selvom de kalder sig ‘antifascister’, så skulle man være ideologisk hæmmet, for ikke at gennemskue løgnen. De postulerede fascister var velklædte og ordentlige, der talte politik på demokratisk vis, om hvordan man kunne få ‘Sverige ud af EU og EU ud af Sverige’. Moddemonstranterne var lettere maskeret, kunne kun buhe, og var organiseret på gadeplan som en moderne form for nationalsocialisternes ‘Sturmabteilung’.

(Autonom gruppe ved Metrostation Femøren)

Jeg så det hele fra 3. sal, og havde et usædvanlig godt overblik.

Herunder en række billeder.

(Troels Fenger Palm, der blev interviewet til Ekstra Bladet)

“Hvis du sidder og føler dig usikker i dit hjem, fordi der går nynazister rundt på gaden, så synes jeg, at det er vigtigt, at du også kan se, at der står en og tager dit parti og råber for din holdning.” (Troels Fenger Palm)

(Sesil Rønsholdt Knage)

(Rune Bødker Nielsen)

(Susanne Dahl)

(Jesper Legarth Qvist)

(Dan Vidar Berg)

(Lukas Rostgaard Hartvig)

(John Deff)

(Anders Cristtreu)

(‘Lauritz Modstand’)

(Eva Sainz, nederst til højre)

(‘Prinsesse Tanja Bjørn Zabell af Christiania’)

(Local Eyes’ Michael Forsmark Poulsen færdes scenevant blandt autonome)

‘Politiet lægger jernring om nazi-hotel’ (Local Eyes, 16. marts 2019)

(Flag for det trotskistiske brasilianske parti Partido da Causa Operária, PCO)

(“This is my happy face”)

Oploadet Kl. 02:12 af Kim Møller — Direkte link65 kommentarer


14. marts 2019

Opdateret: Anti-racistisk teaterstykke viste FRP-politikers privatbolig – Initierer hærværk, trusler…

Opdate. Få timer efter jeg oploadede denne post, kom det frem, at Tor Mikkel Waras samleverske er anholdt, mistænkt for selv at stå for søndagens bilbrand. PST-chef Benedicte Bjørnland fortæller til NRK, at kvinden kun er sigtet for branden, men at det ikke er ‘unaturlig å se om det er noen sammenheng mellom denne hendelsen og tidligere hendelser. Jeg beklager.

NB: Oprindelig post – uændret.

I disse dage mobiliserer Øresundsregionens venstreradikale, fordi Alternativ för Sverige (AfS) lørdag mødes på et københavnsk hotel, da det ikke har været muligt at finde en egnet svensk lokalitet. Svenske medier ser det som folkelig afstandtagen til AFS’ politik, og dækker hermed over den venstreradikale strategi med at gå målrettet efter private virksomheder som faciliterer deres politiske modstandere. MSM tier… og samtykker.

Her en sag fra Norge, der ikke har fået megen omtale i danske medier, og slet ikke med den meget sigende forhistorie. I slutningen af november 2018 havde Oslo-teateret ‘Black Box teater’ premiere på et stykke, der problematiserede nationalistiske og racistiske strømninger i Norge. Forevisningen inkluderede flere smugfilmede sekvenser af privatboliger for personer tilknyttet NATO, politikere for Høyre og Fremskrittspartiet samt personer relateret den højreorienterede webavis Resett.no.

Blandt politikerne var justitsminister Tor Mikkel Wara (FRP), og det fik hurtigt konsekvenser. Hærværk mod hus og bil, afbrændt skraldespand, forsøg på antænding af bil, trusselsbreve og nu natten til søndag, en udbrændt bil. Fra DR.dk – Norsk ministers bil sat i brand foran hans hjem.

Den norske justitsminister Tor Mikkel Waras bil er natten til søndag blevet sat i brand. … Ifølge NTB er ministerens hjem søndag morgen beskyttet af politiet oven på hændelsen.

Ikke mindst fordi, at der tidligere har været sendt trusler mod ham, ligesom hans hjem og bil i december blev malet med hagekors og ordet racist.

I februar blev der fundet brandbar væske ved hans bil, og sidste lørdag blev der fundet et trusselsbrev i han brevkasse.”

(Tor Mikkel Waras privatbolig, 5. december 2018; Foto: VG)

“Vi tar sterk avstand fra alle former for vold, det være seg språklig vold som manifesterer seg i sosiale medier og kommentarfelter, eller verre, som voldelige handlinger. Vold er et symptom på at den opplyste og siviliserte meningsutvekslingen har sviktet.

I det siste har vi vært vitne til en uønsket eskalering av ordskiftet. Det har gått så langt at kunstnerne involvert i Ways of Seeinghar vært utsatt for så alvorlig hets og konkrete trusler at de har sett seg nødt til å politianmelde dem. Det er beklagelig og gjør sterkt inntrykk på oss at utøvende kunstnere skal måtte oppleve slike konsekvenser. Vi synes også at det er leit at Laila Anita Bertheussens (Tor Mikkel Waras kone), opplever stress og sterkt ubehag av at huset hennes blir filmet i Ways of Seeing.

Teater er politisk i sitt vesen, i kraft av å være en endringsagent. Med det sagt; Black Box teater har ikke en politisk agenda. Vi ser teateret som et samlende rom hvor ulike stemmer skal høres…” (Black Box teater, 12. december 2018)

(Tor Mikkel Waras bil, 5. december 2018; Foto: NRK)

(Tor Mikkel Waras bil forsøgt antændt, 5. december 2018; Foto: Dagbladet)

“Både Tybring-Gjedde og Bertheussen har tidligere trukket frem at Sara Badan (regissør, red.) på sin Facebook-side har bilde av en tegning med en kvinne som poserer med et maskingevær over skulderen.” (VG, 1. december 2018)

(Skraldespand antændt ved privatbolig, 17. januar 2019; Foto: Filternyheter)



24. februar 2019

P1 om højreekstremisme: Ingen ‘lone wolves’, radikalisering sker i en kontekst, politiske entrepenører

På opfordring podcastede jeg seneste udgave af Supertanker på P1, der havde overskriften ‘Ekstremisterne slår til’. Det må man sige de gjorde. Gæster i studiet var to professorer, den venstreradikale idehistoriker Mikkel Thorup, samt Michael Bang Petersen, der netop har fået en bevillig på 16 mio. kroner til at forske i ‘online politisk had’.

Slutproduktet blev helt som forventet. De startede med at konkludere, at ekstremisme og terrorisme i særdeleshed var et højrefløjsfænomen, også i Danmark. De introducerer begreber såsom ‘mikro-radikalisering’ (online vrede), ‘human kapital’ (modsætning til ‘cultural capital’), tærsker langhalm på Breivik, og så gik det ellers ud over stepperne. Thorup var værst, men setuppet delegitimerede reelt enhver form for højreorienteret position.

Jeg nåede lige at tænke, hvor påfaldende det var, at alle eksempler på højrefløjsekstremisme var udført af enkeltpersoner – i modsætning til venstreekstremisme og jihadisme. Det var der dog også en forklaring på. Jov, ser du – ‘lone wolf’-begrebet var ubrugeligt her, for alle radikaliseringsprocesser foregår i en politisk kontekst.

Herefter om ‘politiske entrepenører’ såsom Donald Trump, nazisme, alt-right, og så kunne Mikkel Thorup forklare, at ophavet til militant højreekstremisme og terrorisme var reaktionær konservatisme. Konservatismens fader Edmund Burke var godt nok ikke højreekstremist, men det er lige på grænsen, når nu han ikke troede på flydende kønsidentiteter og fremdeles. Nu har jeg hørt det. Så slap du.

(P1, Supertanker, Ekstremisterne slår til, 18. februar 2019)

Herudover udvalgte citater.

Carsten Ortmann, P1: Vi sætter lortet i brand, og river alting ned. 2005: Venstreorienteret brandattentat imod daværende integrationsminister Rikke Hvilshøjs hjem; 2007: Højreorienteret vold mod både politi og en yngre kvinde i forbindelse med en Rudolf Hess-demonstration i Kolding; Også 2007: Højreorienteret opfordring til at sætte ild til Lars Løkke Rasmussens hus; 2015: Højreorienteret afbrænding af bil på et Røde Kors-center; og 2017: Voldsomme venstreorienterede uroligheder og hærværk i anledning af 10-årsdagen for rydningen af Ungdomshuset på Nørrebro. De politiske ekstremer rører på sig, og mange vil muligvis sige, at de rører på sig i tiltagende grad. Måske rører højreekstremismen mere på sig i disse år, end venstreekstremismen som dominerende 70’erne og 80’erne, men det kan sikkert diskuteres. Sikkert er det i hvert fald at en politisk polarisering har fundet sted, og måske gør det stadigvæk, og at de mennesker der går med på den, i høj grad er villige til at gå til vold for at løse de problemer de føler tynger verden, holder dem udenfor indflydelse, skævvrider og truer den livsstil som de ønsker sig, og som de har set presset af økonomisk uretfærdighed, tiltagende indvandring fra andre kulturer og religioner, kønslighedsdebatter, politisk selvtilfredshed og magtfuldkommenheden.

[…]

Mikkel Thorup, idehistoriker: Ligesom Michael så synes jeg også, at jeg ser en meget stærk radikalisering på sociale medier, og det som jeg mere kigger efter, det er den radikalisering eller ekstremisme. Hvis man ser på det politiske niveau, hvor der helt tydeligvis er nogle politiske entreprenører i de her år, som bearbejder en eller anden ide om at verden er voldelig, ‘american carnage’, som Donald Trump sagde i sin indsættelsestale – som er blodbad, at de amerikanske storbyer et at forstå som et blodbad. Det vil altså sige en meget meget stærk fortælling om samtiden som ekstrem voldelig, og dermed ikke nødvendigvis et forsvar for vold, men så sandelig heller ikke en afvisning af en voldelig eller undertrykkende løsning på det problem. Så jeg synes der er en meget spændende situation lige nu, hvor vi både har (et meget godt begreb) ‘mikro-radikalisering’, og så nogle politiske entrepenører, som alle sammen ser en verden i opløsning, ser en verden hvor man ikke kan stole på dem, der er omkring en, og på dem der står lige foran en – enten lige foran en fysisk, eller lige foran en på skærmen, er en del af problemet.

Michael Bang Petersen, professor: … der er grupper af borgere, som udtrykker marginalisering. De synes ikke, at de har del af samfundets resurser, de synes at der sker en større og større ulighed, og det tyder tingene også på at der rent faktisk sker. Så vi har altså venstrefløjen som består af højtuddannede personer, som består af minoriteter, som nyder godt af en større globaliseret verden, nyder godt af at kunne bevæge sig frit, har intellektuel eller ‘human kapital’, der gør at de kan leve godt i den måde samfundet er skruet sammen på.

Så har vi på den anden side folk som ikke nødvendigvis synes at eksotisk mad er det fedeste, ikke nødvendigvis har lyst til at rejse andre steder hen, som føler sig hægtet af, som har en lav grad af ‘human kapital’, og de søger mod højre..

[…]

Carsten Ortmann: I USA har mediet Quartz haft næsten i en stor international terrordatabase, og har fremhævet at bagmændene bag 37 ud af 65 angreb i USA i 2017 kunne tilskrives højreekstreme sympatier. Mod 11 fra venstreradikale, og 7 fra islamiske. De sidste 10 har der ikke kunne hæftes ideologi på. Og i Storbritannien meldte myndighederne i efteråret 2018 ud, at der er sket en femdobling af terrorfængslede fra det yderste højre.

(Quartz, Terrorism is surging.., fueled by right-wing ideologies, 17. august 2018; NB: Europol, 2018, s. 9)

Carsten Ortmann: Mange af de højreradikale angreb vi har set begås af de såkaldte ‘lone wolfs’, som altså ikke nødvendigvis er tilknyttet en eller anden større bevægelsen, men netop ser sig selv, og siger at de er nødt til at gøre noget, og så går de i aktion – eller hvad for et billede ser vi af det?

Michael Bang Petersen: Man kan sige, at ligesom mine forskerkollegaer, der forsker i terrorisme som sådan siger, det er at der ikke rigtigt findes nogle ‘lone wolfs’. Man bliver altid radikaliseret gennem en social proces, og så er der så nogle der er så trælse at være sammen med, at der ikke er nogen der gider være sammen med dem, heller ikke de andre terrorister, og så bliver man en ‘lone wolf-terrorist’. Men, der er altid en social kontekst, der er nogen der er med til at skabe det der billede af, at vi bliver nødt til at gøre noget nu. Og det er det der skubber folk.

Carsten Ortmann: Mikkel Thorup, professor i idehistorie, også på Aarhus Universitet. I forlængelse af hvad Michael beskriver her, så har vi jo også set en højredrejning af visse politiske spektre, både i Europa og i USA, og der har jo været røster fremme som siger, at i hvert fald Donald Trump er med til at puste til noget af den her ild, og nu ved jeg ikke hvordan det gælder nogle af de andre politiske ledere vi ser rundt omkring i verden. Hvor meget sker der af den politiske ledelses oppiskning af stemninger?

Mikkel Thorup: Ja, mænd, der er ingen tvivl om at der er noget på færde, som ikke er startet af Trump, men som helt klart er blevet forstærket af det, hvor han bliver en reference… Jeg tror også der er en anden global trend eller to man skal være opmærksom på. Den ene er skuffelsen over de uindfriede løfter om velstandsfremgang, altså der har simpelthen været et globalt dyk i lighed, en fremgang som fæles rigtigt hård, specielt efter finanskrisen, som rigtig mange steder førte til nedskæringspolitikker, hvor der er en reaktion der.

Michael Bang Petersen: Jeg er meget enig i det Mikkel siger, men jeg tror også det er vigtigt ikke at skyde hele skylden på Trump, og det er heller ikke det Mikkel gør, men på Trump og de andre ledere, fordi en af de ting vi kan se i noget af den forskning, som jeg har været med til at lave. Det er at der er bestemte omstændigheder hvor man griber ud efter den her autoritære stærke leder, og det er netop når man føler sig truet, og det er netop når man føler at den rigtige løsning på den sociale trussel er vold. Så noget af opbakningen til Trump er også en reflektion eller et symptom på de her frustrationer, og så tager Trump så og spinner den videre.

Mikkel Thorup: Ja, jeg tror også det er vigtigt, netop at Trump jo ikke er årsagen, men er snarere en der hele tiden er i fare for at blive overhalet. Han er – for nu virkelig at blive uvenner med alle jeg kender, han er den modererende indflydelse på den amerikanske højrefløj. I den forstand, at han har en base, som er langt mere radikal end han er…

[…]

Mikkel Thorup: … verden er hele tiden frygten for voldelig død, det var hans hovedsynspunkt (Hobbes, Kim), og det er klart, at det fører ind i en højreekstrem opfattelse af verden – at verden er altid allerede voldelig.

Carsten Ortmann: Vi skal have en hård og håndfast leder, som styrer det her.

Mikkel Thorup: Undertrykkelse er godt, for man kan i grunden slet ikke stole på sig selv, og man kan i hvert fald ikke stole på de andre.

Carsten Ortmann: Og så lidt senere end Thomas Hobbes med det her sortsyn, som man vil nok må kalde det, så møder vi Edmund Burke, som også står på skuldrene af Hobbes, og har noget at sige ikke mindst i forhold til den franske revolution, hvis ikke jeg husker meget galt.

Mikkel Thorup: Ja, Edmund Burke er heller ikke højreekstremist. Han er egentligt okay moderat, men han formulerer vigtigere og mere indflydelsesrigt end nogen anden konservatismens grundsynspunkt, og det modernitetsskeptiske- eller modernitetskritiske synspunkt. Og det han siger det er, at der med den franske revolution og oplysningsfilosofien ret opstået en afgudstænkning. Mennesket har taget Guds plads, historiens plads, traditionens plads, og tror at vi nu er i stand til at skabe sin egen skæbne. … Det som Burke i stedet for leverer, det er en ide om at menneskelivet er sat og skal sættes af nogle rammer det ikke kan forandre. Og det vil først og fremmest sige Gud, naturen, familien, traditionen, kongen, lydigheden for det der står ovenover en. Så det vigtigste for et vellykket menneskeliv, det er at besinde sig på sin egen begrænsning, og besinde sig på at der er noget ovenover en, der bestemmer, og som man ikke kan ændre på.

Carsten Ortmann: – og man kan jo godt se hvordan det taler ind i det vi har talt om tidligere, hvordan den venstreorienterede gruppering er for det flydende på alle mulige måder, og den højreorienterede mere for det faste.

Mikkel Thorup: Altså, der kommer et skisma deromkring den franske revolution og oplysningsfilosofien mellem to hovedpositioner i europæisk eller vestlig tænkning mellem dem er mener at al menneskelig tænkning er historisk, det vil sige, at det er genstand for menneskelig bearbejdning. Vi kan træde ud af undertrykkende og voldelige relationer ved at omskabe dem, og så den anden position, den som Burke er en del af, den som højreekstremismen er en del af på forskellig vis, som siger, at der er noget som er sat af naturen. Det er noget der er sat af biologien, der er et eller andet der er sat i de sociale relationer, der gør at der altid vil være et hierarki, der vil altid været undertrykkelse og der vil altid være vold.

(Edmund Burke, d. 1797)



23. februar 2019

Uffe Elbæk eufemiserer om kommunisme: Fritænkende, politisk progressiv – “… handler om frihed”

En stor del af min fredag blev brugt på motorvejene, og denne gang hørte jeg på Radio24syv et samtaleprogram med Uffe Elbæk som gæst. 110 minutters alternativisme er lige i overkanten, men det er altid rart at blive lidt klogere på politiske modstandere. Eufemismerne er ikke svært at gennemskue.

Når Uffe Elbæk fortæller at hans højskole-far var en fritænkende politisk progressiv person, så betød det i praksis at han var medlem af Danmarks Kommunistiske Parti (DKP). Når Uffe Albæk fortæller, at han i kraft af højskolens politiske rum skabte en værdi-identitet der handler om frihed, så udmøntede det sig i medlemskab af fire forskellige kommunistiske organisationer: Danmarks Kommunistiske Ungdom (DKU), Boligorganisationen Marxister-Leninister (BOml, det senere Marxistisk-Leninistisk Enhedsparti), Kommunistisk Forbund (KF) og Venstresocialisterne (VS).

Han betegnede sig som løsningsorienteret iværksætter. Den springer jeg lige over.

Uffe Elbæk, Alternativet: Man skal passe på med at være for firkantet når det handler om identitet. Det handler om konteksten, om hvad for en relation identiteten udspiller sig i og med. Som opvokset på højskole med det kulturelle emotionelle og politiske rum en højskole er, det sociale rum en højskole er, og med det jeg har fået med fra mine forældre, og ikke mindst at jeg var 14 år i ’68, og det er der jeg har sådan en værdi-identitet der handler om frihed, men også fællesskab. Fællesskab og frihed. Der er et eller andet, hvor jeg i den grad er formet af den tid der var min…

[…]

Uffe Elbæk: Min far var også en særlig mand… Han var dybt engageret, både i samfundet, men også i sine elever. Han involverede sig med liv og død i elevernes ve og vel, og lavede ved jeg, helt positivt, har betydet rigtig rigtig meget, for rigtig rigtig mange af de elever der mødte ham som højskolelærer på Ry Højskole, og også da han var forstander på St. Restrup Højskole. Parallelt med det, var han en fritænker, han var politisk progressiv på alle de parametre man kan forestille sig i dag. Han involverede sig dybt i kampen mod atomvåben. Han gik fra at være radikal til at være medlem af Danmarks Kommunistiske Parti. Han introducerede hele ungdomsoprørets tænkning i kraft af Marcuse (Herbert Marcuse, Frankfurterskolen, Kim) på St. Restrup Højskole, og tog en højskole som var en landbrugshøjskole og gjorde den til en progressiv højskole.

(Uffe Elbæk og fritænkende, politisk progressive frihedskæmpere)

Oploadet Kl. 12:10 af Kim Møller — Direkte link21 kommentarer


23. januar 2019

Radio24syv om højrefløjens myter (De røde lejesvende): “… det er jo fake news i den gamle form.”

Jeg har tidligere blogget om ‘Det lille mememageri’ på Radio24syv. Fredag i sidste uge var emnet kildekritik og ‘fake news’, og det blev vanen tro et frontalangreb på Pernille Vermund, Dansk Folkeparti og Donald Trump. Det faktuelle skulle på plads, myterne skulle gendrives, og minsandten om ikke gæsten var Georg Metz. En 73-årig skønlitterær forfatter, der ikke var aktiv på sociale medier, skulle debattere ‘fake news’ og memes.

Hvordan kan man bedst afslører højrefløjens myter, var reelt eneste punkt på dagsordenen. Georg Metz indledte anden time med at afvise, at DR skulle være venstreorienteret i 1970’erne eller i dag. Pudsigt at alle de venstreorienterede der hævder DR i virkeligheden er højreorienteret, altid er benhårde kritikere af nedskæringer.

Mandlig paneldeltager: Så når vi hører de borgerlige partier skælde ud på DR i dag for at være for venstreorienteret, så er det faktisk den samme kritik som også var dengang.

Georg Metz, forfatter: Ja, i allerhøjeste grad. Dengang var det jo helt vildt. Og det var jo lidt underligt, for alle vores chefer, der var jo ikke nogen af dem, der var venstreorienteret, og det var der meget få medarbejdere der var. Vi stirrede jo altid på… Hvem er det de mener? De fleste var jo borgerlige, og langt de fleste chefer var jo Venstrefolk eller meget meget tungsindige socialdemokrater. Det er rent vrøvl, det der. Men der har I en myte. Det blev en myte. I vore dage er det en sandhed. De røde lejesvende, og de var Venstrefolk alle sammen, dem som omtales som de røde lejesvende. Med Uffe Ellemann i spidsen. Og det var en Venstremand der udråbte sine egne partifæller – de var erklærede Venstrefolk, de der journalister. Der var en socialdemokrat imellem dem, som senere blev udenrigsordfører i Folketinget. Alle de andre var Venstrefolk, en enkelt var radikale venstre, så vidt jeg husker. Så det var helt hen i vejret. Det var et eksempel på…

Mandlig paneldeltager: Hvorfor tror du at – det er jo fake news i den gamle form. Hvorfor tror du sådan noget ender med at etablere sig som en sandhed, når det ifølge dig er så åbenlyst usandt.

Georg Metz: Det var et godt slagord: ‘De røde lejesvende’, det sad fast ik’. Noget andet var, at det passede ind i de borgerlige blades opfattelse af det, og den kamp begyndte at opstå, at man ville have et alternativ til Danmarks Radio. Det var jo det der førte til etableringen af TV2. Det var en større politisk kamp. Der var mange som bare var vrede over at der kom noget ud i radioen de ikke kunne lide, eller noget de ikke brød sig om. Ligesom du selv ser nu, at Søren Espersen får et hysterisk anfald over en serie, ik’… Sådan er politik engang imellem – det bygger på det rene vrøvl.

(Georg Metz, tidligere journalist for TV-Avisen; Foto: Youtube)



22. januar 2019

Bent Blüdnikow: “Gamle kommunister gøres til humanister, og højreorienterede gøres til fascister.”

Sejrherrerne skriver historien, og i Danmark har socialisterne konsolideret magten på alle niveauer. Bent Blüdnikow har skrevet en kommentar om Lousianas udstilling af Dea Trier Mørchs værker. Fuld tekst herunder.

Historiefup på kunstmuseet Louisiana (Oprindeligt trykt i Berlingske, 20. januar 2019)

Dea Trier Mørch var efter alt at dømme et varmt og sympatisk menneske. Hun var en fornem kunstner, når hun ikke blev grebet af propagandistisk iver. Hendes bedste værker fra de venstreorienterede årtier er ikonografiske.

Louisiana har viet hende en udstilling med nogle af hendes bedste værker, men udstillingen baserer sig på en historieløgn.

Hun kaldes i udstillingens tekster for en ‘feministisk pionér’, og teksten fortsætter ‘i sit grafiske værk viser Dea Trier Mørch sig som humanist og socialrealist med det menneskelige portræt i centrum….På afstand af hendes egen samtid er det værkets humanistiske karakter, troen på det enkelte menneskes værdi og berettigelse, der træder frem.’

Påstanden kan ikke være længere væk fra sandheden. Dea Trier Mørch var i 10 år medlem af Danmarks Kommunistiske Parti. Da hun meldte sig ud, var det ikke, fordi hun forstod, at kommunismen havde myrdet millioner af mennesker, men med en dødssyg erklæring om, at: ‘Parolestilen fra slutningen af 60’erne op til midten af 70’erne er ikke længere brugbar…’ Hun fortsatte som hjemløs kommunist og forstod aldrig tragedien. Dertil kom, at hun som kommunist altid satte kollektivet over individet, som kommunismen nu engang foreskrev, og som det også viste sig i hendes romaner. Mennesket var ikke i centrum, tværtimod.

Hun gøres nu til humanist, og der er ikke på udstillingen ét ord om hendes kommunisme eller kollektivisme. Det er historiefordrejning. Det minder om en ny udstilling på Henry Heerup-museet i Rødøvre med titlen ‘Heerup og den kolde krig’. Her er ikke et ord om Heerups kommunistiske medløberi og hans støtte til de forslag om atomvåbenfrie zoner, som var et sovjetisk påfund. Her er han også bare humanist.

Fortiden spiller stadig en rolle for vor politik og samfund. I Sverige fryser de Sverigedemokraterne ud, fordi de er på højrefløjen, og det påstås, at de er nazister. Samtidig er den gamle venstrefascist og KGB-spion Jan Guillou en mediehelt i Sverige. Men hvad gør man ikke for at rense sig for det faktum, at Sverige arbejdede tæt sammen med nazisterne under krigen? Og Alternativets Uffe Elbæk klæber 1930ernes betegnelse fascisme på sine politiske modstandere; han der selv var på den yderste venstrefløj og var kommunist.

Fortiden bruges i den nutidige politiske kamp. Gamle kommunister gøres til humanister, og højreorienterede gøres til fascister. Med sin udstilling om Dea Trier Mørch forvansker Louisiana fortiden og bliver bevidst eller ubevidst til bannerfører for nutidens fuphistorie.

(Foto: Louisiana.dk)



17. januar 2019

“… liberale universalistiske dogmer ville de fleste steder i verden gå under betegnelsen imperialisme.”

Undertiden postuleres det, at højrefløjen også fører identitetspolitik. Eva Selsing forklarer i Berlingske hvorfor postulatet ikke holder – Hvad de venstreidentitære og de medieliberale har til fælles.

“Kritikernes brug af begrebet ‘identitetspolitik’ forudsætter, at der findes positioner i den aktuelle debat, som ikke trækker på en bestemt identitet.

Som for eksempel, angiveligt, den liberal-universalistiske midtermediemands eget ståsted, bekvemt nok. Det er åbenlyst ikke tilfældet. Midtermanden selv henter netop identitet i sin universalisme, og denne universalisme er udtryk for en niche, en stamme, en eksklusiv gruppe af mennesker flasket op med en bestemt filosofi, der var relevant i 1990erne, hvor historien var slut. De midteridentitære ønsker politik ført på vegne af deres flok, og denne ekstremt lille skare har fatamorganaet statslig neutralitet (en nødvendighed for at påkalde sig universalismens grandeur) som sin helligdom. Og dette er indiskutabelt ikke-neutralt. At ville trække et ideal om statslig neutralitet ned over et samfund som det danske, hvis bærende institutioner alle er dybt, ja, essentielt præget af vores judeokristne arv, er, i sit perspektiv, revolutionært. Og udtryk for en ekstrem, utopisk ideologi, hvis realisering nok ville bringe de såkaldt rationelle mænd til magt og berømmelse, men til gengæld være voldsomt destruktivt for selve den livsform, der har bragt dem frihed og indflydelse.

Og universelt er det åbenlyst heller ikke: Hvor mange, sådan globalt set, ville tilslutte sig den danske midterliberale mediemands udlægning af det gode samfund? Med kulturneutrale institutioner (inklusive sproget?), klinisk-nominelle frihedsdoktriner og en i øvrigt grundlæggende foragt for kulturelt-religiøst (især kristent) snavs, som besværliggør principrenheden? Svaret er: Ikke særlig mange. Pakken af liberale universalistiske dogmer ville de fleste steder i verden gå under betegnelsen imperialisme.

… I alt for kort form: venstrefløjens identitetspolitik vil nedbryde bourgeoisiet og dets grundlæggende strukturer – det er en kamp mod de institutioner, der har skabt vores civilisation og er fundamentet for vores måde at leve på. (National)konservative vil bevare det, vi har fået i arv. … Det første er en teoretisk-ideologisk krig mod dette fællesskab, det sidste er en pragmatisk henvisning til forudsætningerne for vores livsform og en bøn til omverdenen om at hjælpe med at bevare den. Det første skal splitte og ødelægge, det andet samle og hele.”

(Undallslund Plantage, lidt nordvest for Viborg, 11. maj 2018)

Oploadet Kl. 10:18 af Kim Møller — Direkte link15 kommentarer


14. januar 2019

Endnu en ‘fake news’-producent navngivet: “Han betegner sig selv som venstreorienteret…”

Siden amerikanerne gjorde Donald Trump til præsident, har medierne tematiseret ‘fake news’, og rutinemæssigt påstået at russere forsøger at påvirke den folkelige opinion med falske historier. Da det endelig lykkedes NPR at grave en bagmand frem, viste det sig at være Jestin Coler, en Trump-hadende demokrat fra Californien.

DR Nyheders Steffen Kretz har fundet endnu en ‘fake news’-bagmand, en John Prager fra West Virginia, der betegner sig selv som ‘venstreorienteret’. Nu hvor virkeligheden ‘ødelagde historien om højrefløjens diskrete ondskab, så blev det en lang historie om højrefløjens iboende dumhed.

Fra DR.dk – John lever af fake news: Der er ingen grænse for, hvor dumme folk er.

“Fra det beskedne hus på en bakketop i West Virginia kontrollerer John Prager en række internet-sider, som udspyr en konstant strøm af falske nyheder.

Han ved, hvad der skal til for at få folk til at klikke på hans historier. … handler de om kriminelle indvandrere, trusler om våbenkontrol, højrefløjens hadefigurer Barack Obama og Hillary Clinton – eller måske præsident Trumps planlagte mur på den sydlige grænse – så er der sikker gevinst.

– Folk burde ikke kunne lide sådan noget. Det burde de virkelig ikke. De burde ikke besøge vores side løbende. Vi ville ønske, at de var kloge nok til at lukke det ude. Men – det er de ikke, siger han.

… Han kalder sit motiv for at skrive for ‘politisk’. Han betegner sig selv som venstreorienteret… Sammen med en anden internet-trold, Christopher Blair, har John Prager sat sig for at udstille det, de opfatter som had og fordomme hos deres politiske modstandere.

– Først kastede vi os over konservative generelt, derefter Trump-tilhængere. Det er en samling af de dummeste mennesker, du overhovedet kan forestille dig, og de er fuldstændigt ligeglade med fakta. Det er det, jeg vil udstille med mine historier…

Mange af historierne bliver citeret af andre sider, og nogle af dem ender endda på landsdækkende tv – både Fox News og ABC News har viderebragt løgnehistorier opdigtet i stuen her.”

(Christopher Blair, John Pragers samarbejdspartner på ‘Americas Last Line of Defense’; Foto: SMH)

Oploadet Kl. 04:44 af Kim Møller — Direkte link24 kommentarer


5. januar 2019

Medierne giver hackersag anti-AfD-vinkel: Ignorerer samtidigt bombeangreb mod AfD-hovedkontor…

Blandt de store nyhedsindslag i går, var historien om at Angela Merkel mfl. havde fået hacket, og offentliggjort personlige emails. Nyheden fik en anti-AfD vinkel, og det er lidt interessant, for vi taler om medier, der systematisk ignorerer den løbende venstreradikale kamp mod Alternative für Deutschland. Nogenlunde samtidig med at hackersagen breakede i Tyskland, blev et AfD-hovedkontor bombet i østtyske Döbeln, og få timer efter fik en AfD-kasserer i Emsland overmalet facaden på sin privatbolig. Her var endda afsender på: Hammer & Segl.

Hackersagen citeret fra DR Online. Lignende vinkel i 19-Nyhederne, torsdag aften.

“Hackerangrebet, som tilsyneladende er foregået via programmet Outlook, har ramt samtlige partier i det tyske parlament Forbundsdagen – undtagen det højrenationale Alternative für Deutschland (AfD).

– Et muligt politisk motiv for dette angreb må afklares. Den, der er ansvarlig, vil skræmme politikere. Det vil ikke lykkes, siger generalsekretæren for de tyske socialdemokrater, Lars Klingbeil, til Bild.”

(AfD hovedkontor i Döbeln, Sachsen, torsdag d. 3. januar 2019)

Anti-terror investigators see the blast as an escalation following other acts of anti-AfD vandalism. … Police said there had been a series of attacks against AfD offices in the eastern state of Saxony in recent weeks…” (Deutsche Welle, 4. januar 2019)

(Privatbolig for Guido Stolte, kasserer i AfD Emsland, fredag d. 4. januar 2019)

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

« Forrige sideNæste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper