27. august 2020

Redaktør korrekser Bosse/LGBT: Polen vil qua sin historie, ikke påtvinges ‘andre værdier og ideologier’

Kronik af chefredaktør Jens Mørch på Polenny.dk, hvori han kritiserer Stine Bosses ahistoriske udlægning af den polske konservatisme. Vinklen er lidt for LGBT-positiv, men det kommer dog frem at kronikøren betragter LGBT som en ny ideologi i rækken – Danske løgne og historiefusk skader polsk LGBT-kamp.

“Bialystok var i 1930erne arena for udstødelse af jøder. I dag ses de spæde skridt til at udstøde LGBT+-personer. Bag ordene i kronikken er Europabevægelsens formand, Stine Bosse, formand for Copenhagen Pride, Lars Henriksen og Susanne Branner Jespersen, sekretariatschef hos LGBT+ Danmark.

… indlægget indeholder både løgne, manipulationer og historiefusk, og udstiller samtidig afsendernes manglende og fordomsfulde indsigt mod polakker.

Lad os starte fra begyndelsen: Bialystok var i 1930erne arena for udstødelse af jøder, er påstanden. Det passer jo ikke. Bialystok har gennem århundreder været en multikulturel by med blandt andet et levende muslimsk mindretal. Før Anden Verdenskrig var mere end halvdelen af byens befolkning jøder. I Polen nød de nemlig gennem århundreder bedre beskyttelse end noget andet sted i Europa, inklusiv i Danmark. Deres relative sikkerhed stoppede brat, da Nazi-tyskerne i 1941 kom væltende med deres våben og ideologier for at udslette befolkningsgrupper af anderledestænkende.

… Hvorfor har Polen så problemer på de områder i dag, kan man med rette spørge? Et bud på et svar kunne være, at der kom nogle udefra, der påtvang polakkerne nogle helt andre værdier og ideologier, end de brød sig om. Først de nazistiske tyskere fra 1939 med deres jøde og LGBT-had, og siden de russiske kommunisterne fra 1945, der vendte op og ned på familiemønstrene og sendte kvinderne mod manges vilje, ud på arbejdsmarkedet samtidig med, at de henrettede frihedskæmpere og katolske præster og forfulgte alle, der ikke underlagde sig den sovjetiske kommunistiske ideologi. ..

Derfor er det også nemt for det magtsyge, kriminelle og konfrontationssøgende polske regime, at lave skræmmekampagner og advare om en ny fremmed og ukendt ideologi, der – i nogle polakkers øjne – måske kan udvikle sig i retning af kommunismen og nazismen. Hvis man mangler empati og indsigt, kan man blot latterliggøre den kendsgerning, men hvis man oprigtigt vil forsøge at forstå, hvorfor det lykkedes regimet at skræmme polakkerne mod nye ideologier (læs: EU&LGBT), så bliver man nødt til at regne denne sammenhæng med ind i ligningen.”

(Stine Bosse til demonstration mod ‘anti-LGBTI+ zoner’ foran den polske ambassade, 16. august 2020)


Aalbæk om kultureliten: ‘Det almindelige menneske har en tendens til at dyrke alt det, vi ikke kan lide’

Berlingske har bedt filmmanden Peter Aalbæk Jensen uddybe hans kritik af kunst- og medieeliten, som han forleden underholdt med på DR2. Det blev til en læseværdig kronik, som jeg desværre kun kan bringe uddrag fra – Mine få borgerlige venner fra eliten tør ikke afsløre deres politiske ståsted – det kan koste dem jobbet.

“… da det nu er Brugsen i Herfølge og det lokale pizzaria, jeg frekventerer, muligvis med påtaget folkelighed, sker det skrækkelige: At jeg møder et almindeligt menneske. Noget vi ellers forholder os distanceret til. Det almindelige menneske, som vi synes, vi giver så meget i form af gode tanker og påbud, men som egentlig ikke interesserer os.

Det almindelige menneske har en tendens til at dyrke alt det, vi ikke kan lide: Den politiske højrefløj, dårlig konventionel dyrket mad, folkeskolen.

Min klasse og jeg kræver, at hele folket er med os til at betale regningerne, mediestøtte og momsfritagelse til aviserne, filmstøtte og tvangslicens til fjernsynet. Og uden at blinke leverer vi som tak for betalingen effektiv propaganda for vores verdensopfattelse, som i overflod dominerer debatten.

Og selv om vi alle til enhver tid i den kreative klasse vil forfægte rummeligheden og omfavnelsen af alt og alle, accepterer vi dybest set kun formidlingen af én fortælling: Vores egen.

… uden at være onde eller ville ensrette debatten, udelukker vi dybest set halvdelen af folkets fortællinger. Og med den seneste tids identitetsdebat og heftige fordømmelser af alt og alle, nærmer vi os nu noget, der ligner et paradoks: En centrum/venstre-fløj, der egenhændigt har indført og eksekverer censur.

Jeg hører blandt de kreative, at de må lægge bånd på sig selv og trimme deres historier. Ikke for at please nogen, men ud fra den simple konstatering at hvis projektet skal realiseres, kræver det klanens accept. Og det indebærer en kraftig ensretning af tematik, udsagn og plot.

… Lever vi i et frit land, hvor ordet kan tages af alle og alle synspunkter og livsanskuelser frit fremlægges? Svaret er med snart 40 års erfaring inden for media et rungende nej!

(Berlingske, 27. august, 1. sektion, s. 24)

Oploadet Kl. 11:00 af Kim Møller — Direkte link20 kommentarer


26. august 2020

Rosa Lunds 3-5.000 årlige tilfælde af racistisk-motiveret vold: “… behæftet med betydelig usikkerhed”

Forleden proklamerede enhedslistens Rosa Lund i en P1 debat, at der årligt begås mellem 3.000 og 5.000 tilfælde af ‘racistisk-motiveret vold’ herhjemme, og pointerede, at det aldrig anmeldes. Politiet har derfor, jf. Enhedslisten, brug for flere ressoucer og ‘mere uddannelse’. Der er mange måder at opgøre kriminalitet på, og når volden stiger plejer venstrefløjs-kriminologerne at tale om ‘højere anmeldelsetilbøjelighed’. Det gælder naturligvis ikke racistisk vold, omend man også her kan bruge interview-baserede ‘offerundersøgelser’. Alternativt måtte man jo bruge konkrete konkrete anmeldelser eller skadestue-statistik, og det går selvsagt ikke.

Rigspolitiet har desværre opgivet den såkaldte RACI-statistik, der trods udvidede definitioner, ikke ligefrem dokumenterede at Danmark havde et problem med racistisk-motiveret vold. Trods flere og flere registreringer, så var konkrete fysiske overfald mod etniske minoriteter begået af danskere forsvindende få. Fem-ti om året, typisk i småtingsafdelingen. Sjældent grov vold, aldrig mord. Politikerne droppede den… af samme årsag.

Enhedslistens racismefokus er reelt et spørgsmål om magt, og det har aldrig handlet om at afdække et problem. Der tales meget om ’strukturel racisme’, men skulle der være lidt virkelighed i det, så ville 90-95 procent af alle gaderøverier være udtryk for strukturel racisme mod danskere. Den definition køber venstrefløjen naturligvis ikke, for så mister de ‘the whip hand’. Rosa Lunds kilde er Kyvsgaard & Balvigs fikse ‘offerundersøgelse’, der baseres på ofrenes følelser om gerningsmændenes motiv. Kurdere mod tyrkere, somaliere mod arabere, aftrykket tørklæde, skub i supermarkedet o.l. er racistisk-motiveret vold mod etniske minoriteter. Mere pisk til privilegierede hvide.

Det noteres i en note til rapporten herunder, at ’40 pct. af ofre for vold motiveret af racisme’ har anmeldt overfaldet (s. 77) – et tal langt højere end antal sigtelser for racisme. Så er vi tilbage ved Enhedslistens ideologiske drømmescenarium: Politiet skal skoles i strukturel racisme. Indvandreres mer-voldelighed har intet med kultur at gøre, og bortforklares med socio-økonomiske variabler. Det gælder ikke racistens vold – det er ufiltreret ondskab, skabt af højrefløjens retorik overfor etniske minoriteter. Bekæmper du indvandringen er du medansvarlig for racistisk vold. En underlødig måde at bedrive politik på, men virkelig godt tænkt.

Udsathed for vold og andre former for kriminalitet – Offerundersøgelserne 2005-2017, 2018.

Balvig og co. har spurgt en række danskere om de har været udsat for vold, og ud af gruppen der svarede ja, mener syv procent at forbrydelsen ‘helt sikkert’ var ‘motiveret af racisme’. Undrsøgelsens kan læses på DKR.dk, men her afsnittet om ‘Vold som hadforbrydelse’ (5.9).

Konkret drejer det sig blot om svar fra 85 personer, men andre 94 mener racisme ‘måske’ har spillet en rolle, så egentligt er vi oppe på 14 procent af alle voldelige overfald er racistiske. Ifølge interviews. Den tror kriminologerne dog ikke på selv, som man kan læse herunder: “… behæftet med betydelig usikkerhed”.

“Det er i offerundersøgelserne siden 2008 forsøgt belyst, i hvilket omfang volden kan betegnes som en hadforbrydelse, dvs. en forbrydelse, der er motiveret af had over for den gruppe, som ofret tilhører eller antages at tilhøre. Der er således spurgt om, i hvilket omfang volden – efter ofrets opfattelse – er motiveret af enten racisme eller ofrets (formodede) seksuelle orientering (i det følgende: Homo- eller transfobi). Der kan være andre former for hadforbrydelser, eksempelvis politisk eller religiøst motiveret vold, men disse former er der ikke spurgt til i offerundersøgelserne.

Af tabel 5.11 fremgår det, at 7 pct. af voldsofrene mener, at volden mod dem helt sikkert var motiveret af racisme. Dette svarer cirka til, at mellem 3.600 og 5.000 mennesker mellem 16 og 74 år årligt udsættes for racistisk motiveret vold. Samme andel angiver, at volden måske var motiveret af racisme. Som det fremgår af tabellen, er beregningerne baseret på meget få observationer, og af denne grund er resultaterne behæftet med betydelig usikkerhed. Signifikant flere mandlige end kvindelige ofre angiver, at voldsepisoden har eller måske har været motiveret af racisme. Ydermere angiver en signifikant lavere andel af de 16-24-årige voldsofre, sammenlignet med de 25-74-årige ofre, at den vold, som de var udsat for, var motiveret af racisme.” (s. 76)

(Balvig mfl., 2018, Udsathed for vold og andre former for kriminalitet – Offerundersøgelserne 2005-2017)

(Tabel 5.11, s. 76)

(Relevante spørgsmål i spørgeskema)



25. august 2020

Professor: Vi har brug for ‘radikal feminisme’, et ‘opgør med patriarkatet’, samfundsordenen skal vakle

Der trykkes mange obskure tekster i Politiken, og professor Peter Lauritzen ønske om mere radikal feminisme, er helt klassisk. En mand har råbt noget sensuelt efter hans 14-årige datter, og det skyldes patriarkatet, Hitlers patriarkat. Hen henviser til den norske forfatter Sigurd Hoel, men fortæller ikke at Hoel var første redaktør for den revolutionære organisation ‘Mot Dag’, der nogle år senere blev en del af Norges Kommunistiske Parti.

Mads Brügger har begået et fin kommentar til det totalitære aspekt i Berlingske, men her er lidt fra det oprindelige indlæg trykt i Politiken, 16. august – Danmark har brug for en ny, radikal feminisme (kræver login).

“Uden villigheden til at rykke nogle af de grundlæggende strukturer op ved roden, bliver vi stående, hvor vi nu har stået i årevis: I et samfund, der åbenlyst er præget af ulighed. … Hvis vi skal gøre op med denne ulighed, kræver det feminisme. …

En radikal feminisme vil ganske givet efterlade sig et slæbespor af sårede mænd, men sådan må det være. For uden villigheden til at rykke nogle af de grundlæggende strukturer op ved roden, bliver vi stående, hvor vi nu har stået i årevis: I et samfund, der åbenlyst er præget af ulighed…

Umiddelbart efter Anden Verdenskrig skrev den norske forfatter Sigurd Hoel et essay, hvor han forsøgte at forklare nazismen og dens evne til at vinde opbakning. Og en væsentlig del af forklaringen fandt han i et enkelt ord: patriarkatet. Altså et bestemt magtforhold, hvor kvinden er underordnet manden. Hun er hans ejendom og ret.

Dette magtforhold har eksisteret i århundreder, og selv om det var blevet svækket, eksisterede det endnu. Slumrende, men parat. Det vidste nazisterne, og det lykkedes dem at vække patriarkatet og dermed vinde opbakning.
I en usikker tid fik de ariske mænd en fast defineret plads, det samme gjorde kvinderne – og selvfølgelig også alle de ikke-ariske mænd og kvinder. Hoels bekymring var nu, at skønt nazismen blev besejret, så blev der ikke gjort op med patriarkatet. Derfor kunne man berettiget frygte nazismens genkomst.

I dag ville Hoel måske ikke have skrevet om nazisme, og måske heller ikke frygte den. Men han kunne have frygtet både ultranationalisme og højrepopulisme, og han kunne fint have brugt Trump i sin analyse, fordi han jo næsten dagligt viser, hvordan patriarkatet reinkarneres. Bedst som man troede, at det lå på sit yderste – eller i det mindste var stærkt alderssvækket – viser det sig igen for fuld styrke.

… Det er derfor, vi har brug for et radikalt opgør med patriarkatet og for kvalificerede analyser, der viser, hvor uligheden trives og gror. Men i stedet for at lytte til og lære af feminismen, så vælger de fleste at vrænge ad den og udskamme den. … Men hvis vi vil ligestilling og lighed, så skal samfundsordenen vakle. Og den skal vakle vildt. Der er ingen vej uden om.”

(Mads Brügger på Twitter, 16. august 2020)

Det er samme sprogbrug, du finder i totalitære regimer som Mussolinis Italien, Pol Pots Cambodja eller Stalins Rusland. Altså ideen om, at der skal chokterapi til, før vi kan nå frem til det Utopia, som vi allesammen er interesserede i. … at arbejde med kollaterale ofre i forsøget på at realisere et utopisk samfund er klassisk Pol Pot. Eller Stalin. Eller Hitler … Det er ret rabiat feminisme. Det synes jeg er vildt. Han sidder jo i Radikale Venstres bestyrelse. Det er jo et sprogbrug, som man ville finde på de ekstreme politiske yderfløje. At det lige pludselig dukker op en tilfældig weekend i Politiken, uden at folk rigtig tager notits af det, det synes jeg er ret vildt. … På et tidspunkt, da jeg arbejdede i Danmarks Radio, var der en skytteforening nede i kælderen. Et af medlemmerne havde identificeret den diskurs, der gjorde det muligt for ham at give udtryk for en trang til at skyde andre mennesker. Han havde fundet ud af, at vi allesammen kan blive enige om, at vi ikke kan lide racister. Så han gik og sagde, ‘jeg hader racister, de skal bare skydes’. (Mads Brügger, Berlingske, 25. august 2020)


“På en skala fra Beyoncé til Taylor Swift, hvor fedt er det så, at Nørrebro Pride opdeler folk i hudfarve?

Selvom racisme normalt rangeres som en forbrydelse på niveau med folkedrab, så var lørdagens raceopdelte optog på Nørrebro ikke andet end sjov og ballade, at dømme efter indslaget på DR P3 – Satire. Man kunne kalde det ‘hyggeracisme’, men bevares – der er nu også noget rablende vanvittigt over at deltagerne til et raceopdelt optog synger “Ingen racister i vores gader” Når først du er rød er skaden sket…

Oploadet Kl. 09:48 af Kim Møller — Direkte link37 kommentarer

Peter Aalbæk: kulturbranchen ekskluderer borgerlige, stemmer du ikke rødt, så ‘har du ingen karriere’

DR Debatten havde i sidste uge filminstruktør Peter Aalbæk Jensen i studiet til en debat om dansk kultur. Han har sagt lignende sandheder tidligere, men han er rigtig god, når han får tid til at folde sig ud. Uddrag kan ses på Facebook, men hvis du ser det hele på DR.dk, så nyd også den befriende rindalisme fra Anders Lund Madsen.

Peter Aalbæk Jensen, filminstruktør: Jeg er da helt bevidst om, at jeg selv, dig, det hus vi står i, den branche vi er i – er en stor incestiøs familie. Vi promoverer os selv og hinanden, og vi har et fælles sprog og en fælles smag. Og det er ligesom, engang for alle defineret som det rigtige. … Jeg har, tror jeg, så godt som aldrig nogensinde mødt nogen i den her sektor, som stod ved, at de stemmer på Venstre, for eksempel. Jeg har en opfattelse af, at det dur ikke at være andet end fra Det Radikale Venstre ud til Enhedslisten, ellers så har du ingen karriere i den her branche. … Det siger jo, dybest set, jeg er jo selv en del af slænget, skal jeg hilse og sige – Jeg stemmer på Det Radikale Venstre, kører el-bil og spiser økologisk, og er fra et hjem med klaver, så jeg banker også løs på mig selv, men dybest set er vi jo antidemokratiske, for der er jo halvdelen af befolkningen der er borgerlige, som vi ekskluderer, dybest set, fra fortællingen om Danmark. …

Jeg kender ikke nogen der arbejder i vores branche, der ikke vil betegne sig selv som enormt tolerante og rummelige, men derfra til så med åben sind at møde en der stemmer på Dansk Folkeparti, det er fuldstændigt udelukket. … I det her hus er samtlige chefer kvinder. På TV2 er samtlige chefer kvinder. Der bliver ikke tændt et kamera i Danmark overhovedet, uden at der er et tribunal af kvinder, der har vendt tommelfingeren op, ik’. Indenfor min branche har kvinderne sat sig stenhårdt på alt med penge…

Der bliver ikke stillet spørgsmålstegn ved det. Det interessante er at i min branche der accepterer alle at der de facto er censur. Ting vi deciderede ikke skriver, fordi så går det ikke igennem systemet. Jeg har lige set et afslag fra Filminstituttet på et projekt fra en fremtrædende filmkunstner, hvor der er en anmærkning på, at der er en karakter i filmen der gør nar af Greta Thunberg, altså miljøaktivisten. Altså, det er et no-go. Den samme karakter har et negativt kvindesyn, jamen for helvede, det er en skuespiller i en film. Vi laver jo også film om mordere ik’ altså, så det er jo ikke de søde drenge og piger vi portrætterer. Vi ved i min branche, at der er masser af ting som vi overhovedet ikke skal skrive, så vi har pålagt os selv en censur for at få vores ting igennem mediemaskinen.

(Collage: Peter Aalbæk Jensen)

Oploadet Kl. 01:23 af Kim Møller — Direkte link19 kommentarer


24. august 2020

Sikandar Siddique: Mænd der skifter køn, skal have øremærkede fridage ved… ‘menstruationsgener’

Natten til fredag bloggede jeg en lille historie om Sikandar Siddique, der mente statsminister Mette Frederiksen udtalte sig racistisk og pustede til fremmedhadet, ved at påtale at ‘indvandrerdrenge’ ikke bør skabe utryghed. Fredag aften, under et døgn senere blev en 27-årig mand likvideret på Gyngemose Parkvej, et stenkast fra Siddiques lejlighed. Dagen forinden havde han som en af få politikere, ikke et problem med ‘raceopdelt prideparade’. Forsøget på at være kulturrelativistik avantgarde fortssætter, som man kan læses i BT, hvor han agiterer for at kvinde – og transseksuelle, skal have fri, når de har menstruation – Folketingsmedlem: Giv kvinder fri, når de har menstruation.

“Han vil nemlig tildele danske kvinder og transseksuelle et vist antal dage hvert år, hvor de kan holde fri fra arbejde, når de har menstruation.

Det er der nemlig mange, der døjer med, forklarer han.

Inspirationen kom til Sikandar Siddique, da han i sidste uge læste en artikel på CNN.com om, at en indisk virksomhed havde givet deres kvindelige og transeksuelle ansatte 10 fridage om året, som de kunne bruge, når de havde menstruationsgener. Altså en slags øremærket sygedag. …

… men mænd, der skifter køn til kvinder, de skal vel ikke have menstruationsfri? Jeg kan vel ikke gå ned og skifte køn og så holde fri?

‘Jeg bliver nødt til at løbe nu.’

Kan du ikke lige nå at svare på det?

‘Nej, jeg skal altså løbe nu.'”

(Sikandar Siddique, MF, ‘Fri Grønne Stemmer’, 2020)


Obduktionsrapport: Floyd døde af ‘fentanylforgiftning, forstærket af ‘eksisterende hjertekarsygdomme’

‘George Floyd – den milde kæmpe’, skrev JyskeVestkysten om kriminelle George Floyd tidligere på sommeren, og selvom obduktionsrapporten er offentliggjort, så har det ikke rigtigt præget mediedækningen. Black Lives Matter demonstrerer stadig under parolen ‘I can’t breathe’, og Enhedslistens Rosa Lund kan stadig henkastet tale et racistisk politidrab. Vi er godt stykke fra virkeligheden. At George Floyd råbte ‘I can’t breathe’ flere gange før han fik det berømte knæ i nakken, ignoreres rask væk – trods video-dokumentation. Her lidt fra en lang analyse af obduktionsrapporten skrevet af Morten Thorgård Warrer, og lagt på Facebook d. 4. juni i år – A Tale of Twin Cities.

“Retsmedicineren i Hennepin County, Minneapolis, har frigivet den komplette obduktionsrapport for George Floyd. Det er interessant og relevant læsning, både i relation til hvilke forhold som vil blive centrale i den kommende retssag mod de 4 betjente, men den illustrerer også nogle årsager til at Floyds families advokater agerer, som de gør.

… Der er tre virkeligt interessante forhold i rapporten, som til sammen forklarer, hvorfor familiens advokater havde så travlt med at få stablet en alternativ, ‘uafhængig’ obduktion på benene efter de havde modtaget den midlertidige obduktionsrapport.

Retsmedicineren i Hennepin County er en uafhængig institution, som ikke er en del af hverken politi eller anklagemyndighed. Jeg er dog helt sikker på, at retsmedicineren har været helt bevidst om, hvilken potentiel eksplosiv sag han havde på hænderne og dette kommer efter min mening til udtryk gennem et meget grundigt stykke arbejde.

Den første observation, som man bør bemærke er, at Floyd konstateres at have to eksisterende kardiovaskulære lidelser (1, side 1). Den første er åreforkalkning af hjertet i svær grad og den anden er ‘oksehjerte’ med højt blodtryk og svigtende hjerteklapper i begge kamre. Disse skader er helt i tråd med et mangeårigt kokainmisbrug, hvilket Floyds håndfuld af domme for kokainrelaterede forbrydelser over de sidste 20 år også indikerer.

Den næste observation fra de toksikologiske tests er, at Floyd, udover rester af methamfetamin og cannabis, akut havde nok Fentanyl i blodet til at bedøve en flodhest (1, side 2, VI). Et målt niveau på 11 ng/ml. For en perspektivering af dette niveau, kan man kigge i rapportens referencekommentarer til toksikologien på side 15. Fentanyl er 80-200 gange stærkere end morfin. Et større studie har vist at median niveauet ved overdosis var 9,96 ng/ml. Toksikologien viser også, at Floyd havde et højt niveau af Norfentanyl (5,6 ng/ml). Dette er et metabolisk nedbrydningsprodukt af Fentanyl, som betyder at hans samlede Fentanyl-niveau havde været højere end det målte på et tidspunkt. Fentanyl er bare generelt bad juju og stoffets farlighed forstærkes tilfældigvis af de specifikke hjertekarsygsomme, som Floyd havde.

‘This is much more profound in patients who have an already increased sympathetic drive, like patients who have high blood pressure or congestive heart failure.’

Den sidste og mest betydende observation i obduktionsrapporten er, at Floyds hæmoglobin S måles til 38% post mortem (1, side 2, V). Hvad betyder det? Denne observation er årsagen til, at retsmedicineren konkluderer at Floyd ikke døde af kvælning og er en lille detektivhistorie i sig selv.

Der henvises til ‘comments’ (1, side 3), hvor vi kan læse at Floyd har Sickle cell trait. Dvs han bærer en mutation i de gener som koder for produktionen af hæmoglobin aka det kompleks som binder ilt i blodet. …
Fordi retsmedicineren har observeret ’sickling’ i flere af de undersøgte vævsprøver (1, side 13, note) så beder han, som nævnt i comments (1, side 3), en EKSTERN blodspecialist om at vurdere ‘blood smears’ fra Floyd, fordi der er et naturlig forløb af ’sickling’ som finder sted efter dødens indtræden. Denne effekt er velbeskrevet og kan beregnes. Med andre ord, man kan regne tilbage og estimere iltindholdet i Floyds blod på dødstidspunktet.

Den eksterne hæmatolog vurderer at der ikke var unormal ’sickling’ til stede ‘ante mortem’ aka før døden.
Det betyder at Floyd ikke var udsat for kvælning før dødens indtræden, da der ikke var nedsat iltning af blodet qua ingen ’sickling’. Implikationen af dette er, at Floyd reelt dør da han bliver inresponsiv, men han er på intet tidspunkt blevet udsat for kvælning og Derek Chauvins og de andre betjentes fortsatte halspulsåre-suppression af Floyd har heller ikke medført hans død.

… Denne obduktionsrapport siger, at Floyd døde af kombinationen af fentanylforgiftning, forstærket af hans eksisterende hjertekarsygdomme, og var udløst af stress i den del af anholdelsen som er dækket af Minneapolis PDs reglementerede procedure for ‘carotiod supression’ aka ‘The unconscious neck restraint’ (4, del 5-311)

Søgsmålet mod den offentlige institution reduceres herved til et spørgsmål om, at betjentene ikke ydede førstehjælp, hvilket er helt reelt, men ikke nær så lukrativt.”

(Hennepin County Medical Examiner’s office autopsy report, 2020)

“‘I can’t breath’, tryglede George Floyd i maj, da en betjent fra Minneapolis’ politi var dukket op efter forlydender om, at Floyd havde brugt en falsk 20 dollar-seddel, og satte et knæ i nakken på ham, indtil livet langsomt forlod hans krop.” (Politiken, 1. juli 2020)

Oploadet Kl. 11:22 af Kim Møller — Direkte link22 kommentarer


23. august 2020

Henrik Dahl om juridisk kønsskifte u/ lavalder: Børn bør omvendt beskyttes mod ‘denne sociale smitte’

Tilbage i 2013 bragte Piopio.dk en artikel om de ti mest bizarre mærkesager fra De Radikale. På femtepladsen var partiets kamp for at transseksuelle kunne få ‘kønsneutrale cpr-numre’, så det afspejlede personens følte kønsidentitet. Det er blot syv år siden, men det går stærkt i denne tid. Fra Kristeligt Dagblad – Regeringen vil fjerne aldersgrænsen for juridisk kønsskifte: Progressivt eller galimatias?.

“I dag præsenterer regeringen 10 nye tiltag, der skal forbedre rettighederne for lgbt-personer – seksuelle minoriteter – i Danmark. … Kan regeringen samle et flertal bag sit forslag, bliver Danmark det blot tredje land i verden uden en lavalder for juridisk kønsskifte.

Malta og Island har heller ingen aldersgrænse, mens den i Norge ligger på seks år.

‘Vi ønsker at hjælpe en gruppe af unge, hvor for mange oplever mistrivsel, depressioner og selvmordstanker, fordi de ikke kan udleve deres kønsidentitet,’ siger ligestillingsminister Mogens Jensen (S).

Hvorfor har I valgt, at der slet ingen aldersgrænse skal være?

‘Fordi der heller ikke er en nedre grænse for hormonelle kønsskifter i sundhedsvæsenet, hvor behandlingen af unge sker efter en lægefaglig vurdering. Derfor ønsker vi en cpr-lovgivning, der flugter med det,’ siger Mogens Jensen. …

Henrik Dahl, børneordfører i Liberal Alliance, mener, at S-regeringen er i gang med at begå ‘en kæmpestor fejl’.

‘… Jeg mener, at børnene skal beskyttes mod de forældre, der inducerer denne sociale smitte, og derfor skal loven ikke ændres.‘”

(LGBT-flaget varer nu foran Christiansborg, 22. august 2020)

Henrik Dahl kommenterer på Facebook.

“Juridisk kønsskifte er en trojansk hest. Og inde i hesten er der venstreekstremistiske identitetspolitikere. Kønsdysfori er en tilstand, fagfolk længe har kendt. Den har en udbredelse på i gennemsnit 0,5 procent. Det flugter meget godt med, at 99,4 procent af den danske befolkning ifølge SEXUS-undersøgelsen identificerer sig med deres biologiske køn. For nylig har man observeret en stigning i udbredelsen af kønsdysfori til 2,0 sine steder. Det minder næsten om en epidemi.

Vi er nødt til at sætte alt dette på stand-by, til vi forstår det bedre. For presset for juridisk kønsskifte kommer i høj grad fra identitetspolitiske fanatikere og ekstremister, der ikke anerkender biologisk køn overhovedet. Samme fanatikergruppe, der søger at presse ‘normkritik’ ind i skolerne. Det vil sige radikalt antibiologiske synspunkter på køn og kønsidentitet.

Så længe, vi ikke kender fanatikernes rolle i epidemien med kønsdysfori og konsekvenserne af at fejldiagnosticere med kønsdysfori, bør vi anlægge et forsigtighedsprincip og sige nej til denne lov. Det håber jeg, at både Venstre og Radikale Venstre kan forstå.”



22. august 2020

LGBT & ‘motte-and-bailey’-doktrinet: ‘Flere på vores side må indse den dobbelte dagsordens mekanik’

Selvom Pride-hysteriet er overalt i medierne, så findes der stadig dissidenter. Daniel Beattis lange tekst om ‘Venstrefløjens totale integration i den kapitalistiske orden’ er værd at læse, ligesom Claus ‘Gordon Inc’ Winthers kronik om begrebet ‘Mangfoldighed’ også fremtjener fremhævelse, selvom tankerne tidligere har været fremme her på siden. Her et skarpt indlæg af Morten Okkels fra Indblik.net – LGBT-flaget og den dobbelte dagsorden.

“For nylig vandt de venstreorienterede identitetspolitikere endnu en sejr, da regnbueflaget nu skal vaje fra Christiansborg under Copenhagen Pride-ugen, der markerer seksuelle minoriteter i samfundet. Det er måske ingen verdensbegivenhed i sig selv, men historien – og dens mediedækning på DR – viser os noget vigtigt om, hvordan og hvorfor identitetspolitik slår så effektivt igennem.

Jeg har tidligere her på Indblik.net beskrevet den såkaldte motte-and-bailey-doktrin. På dansk kunne vi kalde det for den dobbelte dagsordens teknik. Kort sagt går det ud på, at i medvind, i situationer uden kritisk modspil, arbejder identitetspolitikerne naturligt for deres radikale dagsordener. Når nogen imidlertid kritiserer, slår de over i en defensiv taktik, hvor deres dagsorden forekommer som noget, som nærmest alle er enige i (f.eks. at kvinder, sorte og bøsser også er mennesker og skal have rettigheder).

Den konkrete sag gælder altså flagning i anledning af Copenhagen Pride-optoget. På sin hjemmeside kan den så at sige tone rent flag. Det fremgår, at denne forening er baseret på en intersektionel feministisk ideologi. Det vil bl.a. sige, at man betragter køn som en social konstruktion frem for et biologisk forhold. Dette er man selvfølgelig velkommen til at mene og arbejde for, men det er indlysende ikke noget, som folk generelt skriver under på. …

Men hvad siger forperson Henriksen til dr.dk, når hans forening og ideologi er under pres – når Pia Kjærsgaard siger, at hun ikke vil være med til at reklamere for hans sag? Han svarer, at flaget ikke tilhører hans organisation, men:

‘Det er et flag, der symboliserer nogle værdier, som vi arbejder for. Det er inklusion, respekt for medmennesket, antidiskrimination og så videre. Det kan jeg ikke forstå er kontroversielt for nogen,’ siger han.

Hermed er den radikale kønsteori forsvundet, og kun banale pointer står tilbage. Nu fremstår Copenhagen Prides anliggende som noget, alle kan være enige i – og hvis Pia Kjærsgaard mener noget andet, går hun nok ikke ind for respekt eller frihed mellem mennesker. Så enkelt kan det gøres, og forbløffende effektivt er det.

Flere på vores side må derfor indse den dobbelte dagsordens mekanik, så vi kan udstille bluffet i offentligheden. Ellers bliver det til flere nederlag, og resultaterne vil gå langt ud over, hvad der hænger i flagstængerne en uge i august.”

(Københavns Rådhus, 19. august 2020; Foto: Tilsendt)

Citater

“Venstrefløjens mere individualistisk orienterede fokus efter at de opgav den store revolution, som man finder i ren form hos LBGT-bevægelserne, har vist sig at passe som hånd i handske med den grænseoverskridende kapitalisme. … For den grænseoverskridende kapitalisme, er der intet problem i at tilegne sig disse værdier. Et samfund af atomiserede individer, der kan tjene som arbejdere og forbrugere for disse verdensomspændende virksomheder, er intet mindre end perfekt.” (Daniel Beatti, Storm over Europa, 18. august 2020)

“Engang betød mangfoldighed fest og farver og plads til alt og alle. Tolerance og individualisme. I dag er det kommet til at betyde udjævning af kulturelle forskelle, af tanker, af rødder og identitet, af viden. Ensretning. ‘Mangfoldighed’ er blevet en moralsignalering og en erstatningsreligion hos det ‘rød/ grønne borgerskab’, der skal fremhæve deres egen godhed, eller som noget man kan slå andre i hovedet for ikke at være.” (Claus ‘Gordon Inc’ Winther, Berlingske, 21. august 2020)

Oploadet Kl. 13:52 af Kim Møller — Direkte link64 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

« Forrige sideNæste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper