18. september 2021

Mens Facebook indskrænker debat for menigmand, vælger MSM at problematisere manglende censur

I sidste uge fik jeg en advarsel (og blev smidt ud af en en pro-palæstinensisk gruppe), fordi jeg i kommentarsporet pointerede, at der blev delt propaganda fra Islamic Jihad (Palæstina) og Hamas. Islamiske terrororganisationer. Fredag blev min profil ‘begrænset’, fordi jeg tidligere på ugen havde lagt noget op, som de ikke kan vise fordi det var fjernet før jeg lagde det op. Cirka. Min 13 år gamle profil blev slettet i foråret, og så sent som sidste måned fik jeg slettet en collage med danske sommerfugle.

Jeg bruger ikke Facebook til Uriasposten, men det er her folk flest er, og her må jeg nødvendigvis være for at have fingeren på pulsen. Vi er forlængst udover ulovlige navne ala ‘Tommy Robinson’, pt. rammer censuren alt fra sober Islamkritik over borgerlig humor til helt almindelig debat om corona og klimapolitik.

Forleden kunne Wall Street Journal afsløre, at Facebook har sat et større antal politikere, journalister og mediepersoner på en såkaldt ‘hvidliste’, der automatisk holder dem væk fra den løbende moderation. Symptomatisk for MSM, så fokuserer afsløringen på at Donald Trump mfl. har kunne undgå restriktioner, ikke på problemet i forhold til den åbne meningsudveksling i frie samfund.

Fra Times omtale af det såkaldte ‘XCheck’ – From Instagram’s Toll on Teens to Unmoderated ‘Elite’ Users, Here’s a Break Down of the Wall Street Journal’s Facebook Revelations.

“Due to an internal program known as ‘cross check’ or ‘XCheck,’ high-profile Facebook users are exempt from some or all of the platform’s rules, according to the debut installment of the ‘Facebook Files.’

Published Monday, the Journal’s inaugural report examines how the program, originally intended to quality-control actions taken against ‘elite’ users like celebrities, politicians and journalists, has actually allowed these users to avoid moderation. Reportedly, those protected are either ‘whitelisted,’ meaning they aren’t subject to enforcement actions from Facebook, or allowed to post rule-violating content pending subsequent review by Facebook employees. However, according to a 2019 internal document reviewed by the Journal, less than 10% of the posts flagged to XCheck were actually reviewed.

The program reportedly protected at least 5.8 million people as of 2020, including former President Donald Trump, Donald Trump Jr., Sen. Elizabeth Warren and Candace Owens, and has allowed misinformation, harassment, calls to violence and revenge porn to remain on the platform.

‘We are not actually doing what we say we do publicly,’a 2019 internal review reportedly read. ‘Unlike the rest of our community, these people can violate our standards without any consequences.’

(Undertegnede får advarsel for et eller andet, som ikke mere er online)

(Facebook-ven deler Lomborg-statistik, og faktatjekkes: ‘unsupported claims’)



17. september 2021

Egander Skov om MeToo-debatten: Man forsøger at “… hegne sine synspunkter ind i uangribelighed’

Sidste år hyldede MSM/venstrefløjen Sofie Linde, fordi hun gav sin personlige historie under TV2 Zulu Awards. En fortælling, der siden er blevet brugt til at mistænkeliggøre mænd en bloc. Årets udgave nævnte ikke Sofie Linde, men her kunne man se Nikolaj Stokholm iført en læder-dildojakke – en slet skjult henvisning til Lindes stunt. Det går naturligvis ikke. Efter optrædener af (brune) Mahamed Habane og ‘Jalal’ (transseksuel muslim), “… kommer så en hvid, heteroseksuel, ciskønnet, mandlig vært iført en masse pikkemænd. Det synes jeg falder lidt fladt.”

Det er et svært emne som Christian Egander Skov skriver om herunder, og kronikken fremstår noget skarpere i sin trykte helhed. Kronik i Weekendavisen – Metro: Jeg føler, ergo har jeg ret (kræver login).

“Da tv-værten Sofie Linde indledte MeToo-debatten herhjemme, var det netop med en personlig beretning. Da enkelte stillede spørgsmål til historien – blandt andet fordi den var uden nogen detaljeringsgrad – faldt modsvaret prompte: ‘Believe all women.’ Man måtte ikke mistænkeliggøre ofrene.

Bekendelsen er altid sand. Problemet blev aktuelt igen med debatten om Naser Khaders påståede overgreb på en række kvinder. Her er der flere konkrete detaljer at knytte anklagerne op på, men alligevel var reaktionen ufortyndet forargelse, da Weekendavisen bragte en artikel, der førte disse detaljer frem i offentligheden. Ved at fokusere på detaljer tog man jo netop ikke de personlige vidnesbyrd på ordet, lød kritikken.

… Hvad gør det ved samtalen, når alt er bekendelse? Bekendelser forudsætter, at der er nogen, der bekender noget til nogen. I bekendelsen reduceres den kritiske offentlighed til denne nogen, der blot skal tage imod.

De personlige vidnesbyrd kræver altså, at vi forholder os til dem på en bestemt måde. Den, der bekender, hævder, at han ikke argumenterer, men derimod ‘deler’. Et af tidens modeord. Et andet modeord er at hylde eller på engelsk ‘celebrate’. … Det sker også herhjemme nu. Hvor man engang blot skulle ‘tolerere’ forskelle, skal man i dag ‘hylde’ dem – eller ‘celebrer’, som nogen sagde i radioen forleden.

Ved at forvandle det politiske til det personlige forsøger man at kuppe samtalen og hegne sine synspunkter ind i uangribelighed. Det bringer samtalen til ophør. Den offentlige debat hviler på en anden kontrakt. Her kan man ikke forvente, at de personlige bekendelser står uimodsagte. Den magt kan vi ikke tillade.

Når det personlige instrumentaliseres politisk, ophæver det intimitetens krav. Vi skal mistænkeliggøre såvel mænd som kvinder. Den gyselige sandhed er jo, at mennesket er svigefuldt og løgnagtigt, også når det fromt går på knæ, deler og bekender. Vi har brug for mistro og mistillid. Derfor må det politiske aldrig blive det personlige.”

Mere

“Jeg har tidligere her på Indblik.net beskrevet den såkaldte motte-and-bailey-doktrin. På dansk kunne vi kalde det for den dobbelte dagsordens teknik. Kort sagt går det ud på, at i medvind, i situationer uden kritisk modspil, arbejder identitetspolitikerne naturligt for deres radikale dagsordener. Når nogen imidlertid kritiserer, slår de over i en defensiv taktik, hvor deres dagsorden forekommer som noget, som nærmest alle er enige i (f.eks. at kvinder, sorte og bøsser også er mennesker og skal have rettigheder).” (Morten Okkels om ‘motte-and-bailey’-doktrinet, 2020)

Oploadet Kl. 11:02 af Kim Møller — Direkte link12 kommentarer

Fog & Pihl: Retssystemet har ’stærk politisk slagside’, når islamkritikere sigtes, og større medier går fri

Jeg afventer på fjerde uge datoen for den udsatte retssag, men jeg holder ikke vejret – processen er som bekendt en integreret del af straffen. Sagen mod Erik Høgh-Sørensen er måske det bedst tænkelig eksempel på politisering af retssystemet, og personligt har jeg mistet lidt af min tro på retsstaten. “With a little bit of common sense, you can lose a lot of innocence…” (Lemonheads, 2006).

Læserbrev af Trykkefrihedsselskabets Aia Fog og Michael Pihl i Jyllands-Posten – Ulige lynjustits rejser igen spørgsmål om politisering af retssystemet (kræver login).

“‘Der findes intet mere grusomt tyranni end det, som under lovens skjold og i retfærdighedens navn opretholdes,’ sagde Montesquieu. Manden, der i øvrigt prædikede magtens tredeling.

Fredag den 10/ 9 føjede den nordjyske DF-politiker Erik Høgh-Sørensen sig til den efterhånden lange række af islamkritikere, der i hastigt tempo sigtes, tiltales og dømmes efter straffelovens § 264 d om forbud mod offentliggørelse af billeder af personer i ydmygende situationer.

Erik Høgh-Sørensen blev dømt for på Twitter at have delt en video, hvor en muslimsk voldsmand udøver grov dominansvold mod en dreng i Sønderborg. Voldsmanden havde selv offentliggjort videoen af sin forbrydelse, som gik viralt og blev delt vidt og bredt – men tilsyneladende er det kun Erik Høgh-Sørensen, der straffes for det. Ophavsmanden til det tweet, Høgh-Sørensen delte, er hverken blevet afhørt eller sigtet.

… Det er ulighed for loven med stærk politisk slagside, når islamkritikere som Kim Møller, Jaleh Tavakoli, Steen Raaschou og nu Erik Høgh-Sørensen straffes for at offentliggøre billeder, f. eks. fra et muslimsk terrorangreb i Nice, mens statsstøttede medier som TV 2, Berlingske, B. T., Politiken og Ekstra Bladet frit kan bringe billeder af f. eks. George Floyds død eller af en tyrkisk agent, som står med armen sejrrigt i vejret ved siden af liget af Ruslands ambassadør, som han lige har dræbt.

Vi mener ikke, at medierne, små som statsstøttede, gør noget forkert. Tværtimod er det deres opgave at dokumentere virkeligheden, også når den er grum. Naturligvis inden for lovens rammer. Disse rammer skal være klare og forvaltes konsistent. Og det bliver de så langtfra.

For at sætte fokus på denne ulighed indgav Trykkefrihedsselskabet i april en politianmeldelse mod ovennævnte mainstreammedier, der nærmest på daglig basis gør præcis det samme, som Kim Møller og Høgh-Sørensen nu straffes for, men indtil videre har politimyndigheden i Odense afvist Trykkefrihedsselskabets politianmeldelse – uden begrundelse.

Uden begrundelse og demokratisk kontrol ser politi og ordensmagt dermed ud til at kunne fortsætte en politisk tendentiøs, ulige og i et demokratisk perspektiv stærkt problematisk retspraksis.

… Hvor retssystemer reduceres til politiske redskaber mod systemkritikere, skabes en hurtig glidebane mod tyranni og totalitære tilstande: Med politiserede retssystemer følger indgreb i ytringsfriheden og autoritær undertrykkelse af den frie debat. Den slags vil Trykkefrihedsselskabet aldrig ophøre med at bekæmpe.”

(Erik Høgh-Sørensen foran Retten i Hjørring, 10. september 2021: ‘Vi ses i Landsretten’)



16. september 2021

Sikandar Siddique antastet foran Illum: “… siger, at jeg er indavlet, og at min slægt ikke hører til her”

Man skal undlade at konfrontere venstrefløjspolitikere, når man støder på dem i det offentlige rum. De har fri adgang til medierne, og enhver form for mishagsytring risikerer at blive udlagt som racisme, trusler om vold eller lignende. Der er ingen grund til at ride Sikandar Siddiques kæpheste. En historie fra BT – Sikandar Siddique overfuset på Strøget: ‘Du er indavlet’.

“Hvad der skulle have været en dag med dialog og debat ændrede sig hurtigt for partilederen hos Frie Grønne, Sikandar Siddique. …

‘Pludselig kommer der en mand, som jeg tror har været på den anden side af 50 år og skal til at filme. Da jeg står med nogle yngre drenge, siger jeg; ‘Du må ikke filme’,’ fortæller Sikandar Siddique. …

‘Da jeg har sagt det, så går han fuldstændig amok og siger, at jeg er indavlet, og at min slægt ikke hører til her. Han var meget aggressiv,’ siger han.

‘I går var første gang i lang tid, hvor jeg troede, jeg ville få én lampen. Det var virkelig ubehageligt,’ siger Sikandar Siddique.”

(Frie Grønnes Sikandar Siddique foran Illum, 14. september 2021; Foto: Facebook)

‘TM’: ‘Jeg tror det mig han hentyder til’

“… Jeg kom forbi Illum i tirsdags, gånende med min datter… Da jeg tog min mobil op og ville filme ham. Sagde han med det samme at jeg ikke måtte filme ham.

-Gu må jeg da så hvis jeg vil og du er så dum/pinagtige for Danmark at jeg bliver nød til det osv osv. …

Da jeg havde taget det her billede, kunne jeg ikke holde min kæft længere … Inden jeg gik videre, fik jeg lige sagt højt og ordret (Så godt jeg husker🤔) : ‘Du har ikke en skid at lave i Dansk politik da du ikke har Danske gener og ikke født i det her land. I skulle ikke have stemmeret i mit land. Så længe koranen foragter mig og mine værdier. Fis ud af mit land‘ Det var mine ord 😎.Jeg tror det mig han hentyder til…” (‘TM’, Facebook, 15. september 2021)

Oploadet Kl. 02:36 af Kim Møller — Direkte link34 kommentarer


13. september 2021

Mikael Jalving om DR-journalisternes foragt for Søren Krarup: “Manden har jo altid lydt syg” (Twitter)

Jeg har altid foragtet meningselitens rigide fokus på tonen, for ret beset så er det blot en spidsfindig måde at udelukke helt almindelige mennesker fra den offentlige debat. Der er dog grænser. Her i weekenden har jeg måtte banne en debattør, efter han i timevis tæppebombede tråde med kommentarer såsom: Alle muslimer er ‘beskidte rotter’ som ’skal dræbes’ med ‘giftgas i gaskamre’, ‘dræb alle muhamedere i dag !’, ‘jeg vil personligt dræbe 10.000 perkere nu’, ‘jeg vil slå alle muslimer ihjel i dag’ og fremdeles. Hvis du undrer dig over over, hvorfor ‘Saul’ (sidst kendte alias) ikke mere kommenterer her på siden, så ved du nu hvorfor.

Forleden bragte P1-magasinet Slotsholmen et interview med 83-årige Søren Krarup, selvom det blandt journalister er almen kendt, at han lider af Alzheimers. Twitters Brian Maarbjerg Busk er politisk uenig med ‘Saul’, men de har en rem af samme hud, omend kandidaten finpudser sin retorik, så den holder sig indenfor lovens rammer. Mikael Jalving kommenterer på JP.dk – Hvordan bør medier håndtere demensramte kilder og koryfæer?

‘Manden har jo altid lydt syg,’ skriver en Brian Maarbjerg Busk på Twitter.

‘Mon ikke han har haft Alzheimer altid?’ spørger en mand, der bare kalder sig Jensen.

‘Jamen, ethvert medlemskab af dansk folkefjendeparti kan vel sammenlignes med dermed at kunne diagnosticeres med en form for fremskreden demens,’ mener en person ved navn The Pacer.

‘Jeg kan huske helt fra 1990’erne, da Krarup uden grund hetzede mod udlændingene,’ anfører en Aksel Kristensen på Facebook.

‘Hvad forskel gør det, manden har altid sagt noget vrøvl,’ istemmer en Horst Böttcher.

Fordømmelsen skyller vidt og bredt på de såkaldt sociale medier, og i går gik den ud over den 83-årige Søren Krarup, Danmarks ondeste mand, hvis du spørger de ‘godeste’ mennesker i kongeriget.

Spekulation: Ville de [DR-journalisterne, Kim] have handlet anderledes, hvis det havde været Svend Auken? Selvfølgelig ville de det. De er jo bare mennesker, og mange mennesker hader Dansk Folkeparti, ikke mindst i den journalistiske klasse.”

(Cand. Merc. Aud. Brian Marbjerg Busk om Søren Krarup, 9. september 2021; Foto: Twitter)

Oploadet Kl. 12:27 af Kim Møller — Direkte link51 kommentarer


8. september 2021

Homoseksuel: “At gøre grin med profeten Muhammad (fred være med ham) burde… være strafbart.”

Jeg tror ikke Mark Krogh er konverteret til Islam, og det ville hellere ikke gøre nævneværdig forskel. Byggekranerne kommer nærmere uanset hvad, så man må håbe at debatmæssige positionering giver en dejlig følelse i maven. Set på Facebook.

“At gøre grin med profeten Muhammad (fred være med ham) burde i mine øjne være strafbart.” (Mark Krogh, Facebook, 2021)

Oploadet Kl. 11:02 af Kim Møller — Direkte link50 kommentarer

DR2 fejrer succes: Fremtrædende mandeaktivist har skiftet side, betragter nu sig selv som feminist…

Visse DR-programmer har intet andet formål end ideologisk magtdemonstration. Rendyrket holdningsmassage, der skal få modstand mod venstreorienterede mærkesager kædet sammen med trusler, terrorangreb, og andet ubehageligt. DR2 satte fornyligt fokus på ‘den vrede mand’, og så fik man ellers 28 minutter med eksperten Christian Mogensen, der forklarede at antifeminisme var noget farligt noget. Ekkokamre på nettet gjorde at politiske holdninger sjældent blev udfordret, og der var ‘risiko for’, at mænd ‘handler på det der sprog’. Det samme kunne man sige om DR & Co.

Et frontalangreb på ‘mandeargumenter imod feminisme’ blandt andet med udgangspunkt i den tidligere mandeaktivist Lars Rex Mundi, der havde skiftet side, tog afstand fra sin fortid, og idag betragtede sig selv som feminist. 46-årige Rex Mundi har også været til debriefing hos venstreradikale Cybernauterne, der sågar har lavet en podcast med ham. Fra omtalen – En manderetsaktivist krydser sit spor.

“… Lars fortæller om hvordan han var aktiv i det nu lukkede Manfo, der var en parodi på Kvinfo, og brugte meget tid på at svine feminister til på sociale medier. Han fortæller også hvordan det påvirkede hans syn på kvinder generelt. Han fortæller også hvordan han oplevede at hans aktivitet i antifeministiske fora introducerede ham for mennesker og idéer der lå langt til højre på det politiske spektrum.

For eksempel var han en del af MANDdag møderne, som researchkollektivet Redox har beskrevet i artiklen Antifeminister og Antimuslimer slår pjalterne sammen og har modtaget rekrutteringsmateriale fra højreekstreme grupperinger. …”

(Collage: Lars Rex Mundi, tidligere mandeaktivist, nu erklæret feminist)

Lars Rex Mundi, da han var en farlig antifeminist…

“Svaret var klart og meget tydeligt, da jeg havde sagt sætningen, at jeg arbejder som social-og sundhedshjælper: Jeg var ikke hendes type. Dette var ikke et nyt svar, når jeg en gang imellem tager mig tid til at date. For ofte er det det samme svar når jeg nævner, hvad jeg arbejder med – at jeg ikke er kvinders type. … Det er jo interessant at mænd som yder omsorg for både børn og ældre, for ikke at snakke om svage personer i vores samfund ofte også er de personer kvinder er mindst villige til at date.” (Folkets Avis, 2019)

“… det er nemmere for kvinder at være gift med Staten end at have en lavtlønnet mand i sit liv. Med tilskudsordninger, som vi har fået som følge af vort velfærd, og den måde vort samfund er bygget op. På ingen måde tror jeg, at kvinder gøre det af ond vilje, men på mange måder er det nemmere for mange kvinder at være gift med Staten i stedet for at have en mand i deres liv. … det er åbenbart acceptabelt at opfatte mænd i en negativ retning.” (Folkets Avis, 2019)



6. september 2021

TV2 Lorry: Sade får PTSD-lignende ‘minoritetsstress’ pga. ‘manglende racismepolitik i sit barns skole’

“Jeg bliver jo konstant mindet om, hvordan sorte kroppe bliver udsat for vold, når jeg åbner mine sociale medier.”, rabler Sade Yde Johnson i et interview med TV2 Lorry, der stedet for at skyde myten ned med statistik omvendt tematiserer racisme med udgangspunkt i følte krænkelser. Statsstøttede MINO Danmark kører ligeledes en kampagne mod ‘minoritetsstress’, og minsandten om ikke de har ansat venstreloonien Mary Consolata Namagambe som udviklings- og kampagneansvarlig. Hvis man som minoritet i Danmark er hyper-racialt sensitiv, så er findes der en enkelt løsning der tilgodeser begge parter. Ufiltreret propaganda fra TV2 Lorry – Danskere med anden etnisk baggrund oplever en særlig form for stress: ‘Jeg er konstant på vagt’

“Racisme og diskrimination opleves ikke kun som enkeltstående hændelser i form af racistiske kommentarer, forskelsbehandling eller hadforbrydelser.

Mange små oplevelser i hverdagen kan nemlig slå rod i de udsattes psyke og vokse sig større.

– Jeg er hele tiden opmærksom på, at verdenen ser mig som en brun kvinde, og hvad det så indebærer af stigma og stereotyper.

Hun har gennem livet oplevet, hvad det vil sige at have minoritetsstress. En tilstand, der kan sammenlignes med den almenkendte stress-reaktion, men også PTSD.

Minoritetsstress kommer ofte som resultat af et utal af små hændelser og omstændigheder i hverdagen.

For Sade Yde Johnson er det alt fra at modtage racistiske kommentarer på gaden, til den manglende racismepolitik i sit barns skole, til bekymringer om at blive fravalgt på arbejdsmarkedet.”

(Foto: Facebook)

Minoritetsstress betegner de særlige belastninger, der gør sig gældende, når man lever som minoritet i et samfund. Det kan være belastninger i form af ikke at kunne sproget, der er også særlige belastninger i form af den diskrimination, man oplever. En oplevelse af at man ikke er velkommen, at man føler sig udenfor, eller at man konstant bliver set som en, der ikke hører til” (Iram Khawaja, Psykologfagligt Netværk imod Diskrimination)



3. september 2021

DF’er i retten (retweet): ‘Den person, som lavede det oprindelige tweet, er hverken afhørt eller sigtet’

Andre er sikkert uenige, men jeg betragter mig selv som arketypen på en lovlydig borger. Det er dog svært, at bevare illusionen om retfærdighed, når jeg tænker på min kommende retssag, og rækken af retssager direkte møntet på islamkritiske meningsdannere. Der tegner sig et mønster: Naser Khader, Morten Messerschmidt, Inger Støjberg, Lars Hedegaard, Snaphanen-Steen, Jaleh Tavakoli, Uwe Max Jensen, Mette Thiesen, Rasmus Paludan, og mange flere. Går du offentligt i rette med Islam som kultur og religion, eller masseindvandringen som fænomen, så ender du i retten før eller senere. Lad os bare kalde det ‘lawfare’.

Dansk Folkepartis Erik Høgh-Sørensen i retten for et ‘retweet’. Fra EB.dk – DF-profil i retten for deling på Twitter.

“Folkevalgte i Region Nordjylland for Dansk Folkeparti og medlem af partiets hovedbestyrelse – Erik Høgh-Sørensen – kræves idømt en bøde på 7500 kroner for at videregive andres private forhold.

Konkret mener anklagemyndigheden, at krænkelsen er sket ved at dele billeder på Twitter af en 16-årig gerningsmand og et 14-årig offer i en voldssag fra Sønderborg.

– Jeg ser frem til at blive frifundet, fordi jeg ikke har brudt loven…, siger Erik Høgh-Sørensen…

– Den person, som lavede det oprindelige tweet, er hverken afhørt eller sigtet, så der er ingen lighed for loven. Det virker som om, at politiledelse og anklagemyndighed bare er ude på at undergrave en islamkritisk folkevalgt midt i valgkampen, siger han.”

(Orson Welles’ filmatisering af Franz Kafkas Processen, 1962)

The misuse of legal systems and principles against an enemy, such as by damaging or delegitimizing them, wasting their time and money (e.g. SLAPP suits), or winning a public relations victory.” (lawfare, jf. Wiki)



31. august 2021

Naderah Parwani: Afghanere censureres, udsættes for ‘digital colonialism’, ‘den nye imperialisme’…

Afghanske Naderah Parwani er utilfreds med Jacob Mchangamas forsvar for ytringsfrihed. Hun mener afghanere og minoriteter udsættes for censur online, den såkaldte ‘digital colonialism’, som hun mener er ‘den nye imperialisme’.

Naderah Parwani: Demokratiets basale idealer 😂😂😂😂😂😂 Vi afghanere og minoriteter mærker oprigtigt ytringsfriheden I øjeblikket, hvor alle vores sider og opslag slettes. Hvorfor skriver du ikke artikler om digital colonialism. Der er så meget data du kan sætte dig ind i. Vågn op Jacob, hvor meget får du for at lukke din mund?

[…]

Naderah Parwani: Det er sådan den nye imperialisme fungerer I dag. De skaber konflikterne, får andre til at udføre deres beskidte arbejde og gør herefter sig selv til helten – frihedskæmperen. Hvis bare folk kunne åbne øjnene op for virkeligheden, men for nogen gør sandheden, den grimme nationale selvbillede så ondt, at det er mere behageligt med undgåelse og benægtelse. Benægtelsen kræver hverken personlig eller national selverkendelse.

(Naderah Parwani om ‘digital colonialism’, censur af minoriteters opslag)

Oploadet Kl. 01:15 af Kim Møller — Direkte link10 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper