4. december 2019

Dr.jur. Ole Hasselbalch (1945-2019): “… dit utrættelige forsvar for fædrelandet er uden sidestykke”

For et par måneder siden skrev jeg et lille bidrag til et festskrift, der skulle udgives i anledning af Ole Hasselbalchs 75 års fødselsdag næste år. Han døde desværre tirsdag i sidste uge, og bogen vil derfor udkomme i anden form. Dansk Kultur og Den Danske Forening har mere om skriftet i det nye år…

Aia Fog om Ole Hasselbalchs død på Trykkefrihed.dk – Ole Hasselbalch 26. april 1945 – 26. november 2019.

“For en lille måneds tid siden ringede Ole Hasselbalch til mig. Jeg vidste godt at hans kræft var vendt tilbage, og at han var syg, men ikke hvor syg, han var. Det kom frem under samtalen, for årsagen til hans opkald var, at han var ved at udarbejde et skrift om den nye spionbestemmelse i straffelovens § 108, som både han og Trykkefrihedsselskabet har været så forbandede over, og som vi i Trykkefrihedsselskabet har kaldt for det største anslag mod ytringsfriheden siden censuren under besættelsen.

Nu ville Ole Hasselbalch altså have sit skrift færdigt, så det kunne komme ud – især var han opsat på, at der skulle sendes et fysisk eksemplar til samtlige medlemmer af Folketinget ‘… for de gider ikke læse noget, hvis det kommer elektronisk’, som han sagde. Han var opsat på, at Trykkefrihedsselskabet skulle stå for udgivelsen, hvilket jeg naturligvis lovede – og så sagde han: ‘Jeg er nervøs for, om jeg når det, for jeg arbejder så langsomt på grund af al den morfin, jeg får og jeg har ikke meget tid tilbage. Mit eget estimat er ca. 14 dage.

Det var en meget trist nyhed at få, så vi besluttede at sende ham en buket og et brev, der i realiteten fremstår som en art nekrolog i brevform. Vi er meget glade for, at han nåede at læse det:

København, 14. november 2019

Kære Ole Hasselbalch,

Jeg blev på en gang glad for dit opkald – og også meget trist over at høre, at du har så kort tid igen. Så meget mere imponerende er det derfor også, at du tydeligvis har tænkt dig at dø med støvlerne på og skrive til det sidste. Det aftvinger dyb respekt og afspejler samtidig din store pligtfølelse over for vores fædreland, vores kultur, historie og den demokratiske rets- og velfærdsstat, der har været produktet af vores særlige, nationale egenart.

Din kærlighed til Danmark, din usentimentale nationalfølelse og dit utrættelige forsvar for fædrelandet er uden sidestykke: din begavelse, juridiske ekspertise og dit sikre overblik over selv meget komplicerede problemstillinger har været af uvurderlig betydning i mange sammenhænge, og vi er mange, der kommer til at savne at kunne ’slå op i dig’, når vi fremover står med et problem af juridisk karakter, som vi ikke selv kan løse eller forstå.

Du var en af de allerførste, der i midten af 1980´erne forudså de fatale konsekvenser af Udlændingeloven. Det bringer dig ind i den særlige, men fåtallige, liga af mænd, der i årevis måtte tage imod hårde tæsk og finde sig i udskamning og defamering for at sige sandheden. Men det vil også bringe dig over i historien.

Vi er stolte af at kende dig, vi ved, at vi står på dine skuldre og vi vil med glæde påtage os opgaven med at få dit skrift om den nye spionbestemmelse, dens konsekvenser og den ‘venlige’ påvirkningsvirksomhed udgivet og distribueret – helt i din ånd. …”

(Ole Hasselbalch til Mosbjerg Folkefest 2014; Foto: Youtube)

Oploadet Kl. 11:40 af Kim Møller — Direkte link30 kommentarer
Arkiveret under:


3. december 2019

Tyskland: Rapper henretter AFD-politikere i musikvideo, “Gauland wird geköpft, Weidel aufgeschlitzt..”

Vi lever i en verden, hvor man ikke kan må skrive ‘Tommy Robinson’ på Facebook, men en tysk rapper uden videre kan lægge en video på Youtube, hvor han henretter tre AFD-politikere. Tarek Ebéné er solo i ‘Nach wie vor’, men er normalt en del af trioen K.I.Z, der ofte er politiske. Fra MD.de – Brutales Musikvideo: Rapper Tarek tötet drei AfD-Politiker.

“Der Berliner Rapper Tarek Ebéné, der Teil der umstrittenen Band K.I.Z. ist, hat Freitagnacht ein brutales Video zu seiner neuen Solosingle ‘Nach wie vor’ bei Youtube hochgeladen. Auch wenn der Text eher harmlos daherkommt, sind die Bilder dazu umso heftiger und definitiv nichts für schwache Nerven. Sehen Sie hier das Video.

Der Clip spielt im Jahr 2021. Tarek wird von Bodyguards durch wütende Fans geschleust, bis er in einem loftähnlichen Gebäude landet. Dort trifft er auf drei Personen, die ihn bereits erwarten. Es ist offensichtlich, dass die drei den AfD-Politikern Alice Weidel, Alexander Gauland und Björn Höcke nachempfunden sind. Vor allem Weidel ist täuschend gut getroffen. Was dann folgt, ist ein unappetitliches Gemetzel wie aus einem Splatterfilm. Gauland wird geköpft, Weidel aufgeschlitzt und Höcke kriegt einen Wurfstern in die Stirn.

Noch hat keiner der betroffenen AfD-Politiker auf den brutalen Clip reagiert.”

(Tarek K.I.Z., Nach wie vor, 2019; Fotos: Youtube)

Oploadet Kl. 12:39 af Kim Møller — Direkte link23 kommentarer

Irakiske Zahraa fandt en dansk kæreste: ‘Danskerluder’, “Du skal voldtages og skæres i småstykker.”

26-årige Zahraa Al Kaabi er en af hovedpersonerne i DR-serien ‘Mor, han er dansker‘, og det er ikke småting hun må gå igennem fordi hun foretrækker at date danske mænd. Interview på DR.dk – ‘Jeg oplever tit, at muslimske piger synes, at jeg er verdens største luder’.

“26-årige Zahraa bliver ofte fortalt, at de ting, hun foretager sig, er imod islam. Som de fleste andre unge går hun nemlig ofte i byen med sine veninder – og så vil hun gerne giftes med en dansk mand.

Zahraa har modtaget dødstrusler for at stå frem med sit liv og sine meninger, og hun har mødt muslimske kvinder, der synes, at hun er ‘verdens største luder’, som hun siger det.

Det er haram, hvis du finder en dansk mand, men det er mere haram, hvis dine forældre slår hånden af dig, siger Zahraa og opfordrer andre som sig selv til at følge hjertet.”

(Zahraa Al Kaabi om trusler hun har modtaget)

“Zahraa havde en dansk kæreste og undrede sig over, hvorfor folk kiggede mærkeligt på dem – især andre muslimske kvinder. … – Jeg oplever tit, at piger med anden etnisk baggrund synes, at jeg er verdens største luder, fordi jeg lever på en anden måde. … – Det er ofte kvinder, der sladrer om andre kvinder, og så har manden magten. Så kan de sige: ‘Hende der er luder, hende kan du ikke gifte dig med’.”

Oploadet Kl. 00:50 af Kim Møller — Direkte link21 kommentarer


2. december 2019

Lars Villemoes-nekrolog: “Han fandt aldrig en fast stilling i branchen igen. … Han blev en bitter mand.”

Det er næsten umuligt at bringe uddrag fra Søren K. Villemoes’ nekrolog over sin far Lars Villemoes uden at gøre vold på helheden, og jeg håber inderligt at Weekendavisen lader den stå online i fuld længde til evig tid. Kendt venstreorienteret journalist skriver som den første om kommunistisk terror, men i stedet for at høste journalistisk hæder, udsættes han for chikane, chikaneres og trues af ‘Venstrefløjen, kolleger, juraprofessorer, hans redaktører’. Han kunne ikke finde fast ansættelse, og døde alene som en bitter mand.

Velskrevet personlig nekrolog over Lars Villemoes i Weekendavisen – Min fars historie (af Søren K. Villemoes).

“Natten til fredag i sidste uge døde min far, Lars Villemoes. Han blev kun 66 år gammel…

Hans første artikel om Blekingegadebanden, ‘Fighterne og de nyttige idioter’, blev bragt i Information d. 13.-14. maj 1989. Den var baseret på anonyme kilder og gav det første indblik i bandens politiske forestillingsverden. Den skabte opstand blandt læserne af en sådan decibel, at det rystede hele redaktionen og ikke er hørt lignende siden.

På Københavns gader dukkede en plakat op med teksten ‘Boykot Information! P.g.a. Stikkervirksomhed!!’. Den udpegede min far og hans chefredaktør Lars Hedegaard som ‘gemene stikkere og leverandører overfor politiet’ og var underskrevet af ‘folk fra venstrefløjen’. I en kronik i Information anklagede nogle af tidens tungeste venstre­intellektuelle, kriminologerne Preben Wilhjelm, Flemming Balvig og Jørn Vestergaard, min fars artikel for at tilsidesætte ‘fundamentale journalistiske principper’, bryde med retssikkerheden og viderelevere ‘løsagtig snak’ og ‘fiction’. I Politiken kritiserede juraprofessor Ole Krarup min fars dækning for at være »ondsindet«. De efterlyste alle, at min far i stedet undersøgte forbindelser mellem PET og Mossad. …

Fire tidligere redaktører på Politisk Revy anklagede min fars arbejde for at være ‘afladsjournalistik’, der gjorde ‘vold mod alle de krav, man kan stille til hæderlig journalistik’. Afsløringerne af Blekingegadebanden var angiveligt i strid med retssikkerheden, fordi den beskrev kriminelle forhold, inden der var faldet dom. …

I Det Fri Aktuelt blev min far anklaget af journalist Peter Kramer for at have en ‘dobbelt­rolle’, fordi han ved to lejligheder havde talt med politiet. … Kramer endte med at få en pris fra Retspolitisk Forening for sin dækning af sagen. Samtidig aflyttede selvsamme politi vores telefon, der i de år blev rødglødende af opkald fra vrede venstreorienterede. Der var ingen hjælp at hente hos Dansk Journalist­forbund. … Et helt nummer af månedsbladet Press blev dedikeret til latterliggørelse af min fars afsløringer, der da også blev fremhævet som kron­eksempel på dårlig journalistik i en lærebog om presseetik, der udkom i de år. …

På uforklarlig vis og stik imod alle odds havde min far vundet forældremyndigheden over mig… Dermed oplevede jeg alting på nært hold i de år. … Særligt en eftermiddag d. 18. maj 1994, da jeg var 12 år gammel. Min far havde hentet mig på mit værelse, hvor jeg var faldet i søvn. Der var noget, jeg skulle se. Nede på gaden foran vores opgang stod flere hundrede autonome. De demonstrerede for etårsdagen for urolighederne 18. maj, hvor politiet havde skudt mod stenkastende demonstranter. De havde valgt at slå vejen forbi min far og stod nu dernede i samlet flok og råbte: ‘Villemoes din svindler, du hænger snart og dingler!’ De skrev ‘dø nazi’ på vores hoveddør. Den værste dag i min barndom.

Efter urolighederne 18. maj havde min far skrevet flere afslørende artikler om de autonome og havde blandt andet navngivet aktivister som nu afdøde redaktør på Modkraft Martin Lindblom og i dag børnebogsforfatter Jakob Martin Strid som medlemmer af den militante gruppering Antifascistisk Aktion (AFA). Dermed havde han cementeret sin position som stikker i venstrefløjens øjne. …

Min far var blevet vant til at leve i en verden, hvor alle var imod ham. Venstrefløjen, kolleger, juraprofessorer, hans redaktører. Men ikke at kunne skrive afslørende journalistik blev det første store knæk. Herefter var turen kun ned ad bakke. Da Peter Wivels efterfølger Anne Knudsen i 2002 valgte at skære ned på dækningen af rockmusik i avisen, røg min far ud. Han fandt aldrig en fast stilling i branchen igen.

… Han blev en bitter mand. …Den sidste gang, jeg besøgte ham i hans lejlighed, havde jeg ikke været der i flere år. Det var en trist ruin af mit barndomshjem. Han levede som den ensomme tosse, han var blevet. Indsunket og afkræftet sad han i sin sofa.”

(Opfordring til boykot af Dagbladet Information fra ‘Folk fra venstrefløjen’, 1989, udsnit)



30. november 2019

Univalg: Borgerlige og socialdemokratiske plakater hærges – ‘Hvorfor være racist, når du kan tie stille’

Det siger alt om den kulturmarxismens dominans på danske universiteter, at den onde højrefløj der skal hetzes ud af det offentlige rum på Københavns Universitet, nu også inkluderer socialdemokratiske Frit Forum. Klistermærkerne der er sat på valgplakater fra Konservative Studerende er fra Socialistisk Ungdomsfront, og som det fremgår af artiklen, så mener kønsaktivisterne slet ikke at modpartens valgslogans er legitime. Om tyve år er nogle af dem medievante forskere indenfor køn, klima, integration, racisme, terror mv.

Fra Uniavisen – Må man rive valgplakater ned, hvis de støder nogen?

“Frit Forum og Konservative Studerende har slået pjalterne sammen og går til valg med et næsten identisk valgprogram og slogans som ‘Nej tak til krænkelsesparathed’ og ‘Nej tak til identitetspolitik’ og ‘Beskyt den akademiske frihed’.

De slogans hænger på valgplakater rundt omkring på Københavns Universitet og de har mødt kritik fra både studerende og de anonyme afsendere af en stor side på Instagram, der har bragt opfordringer til at modarbejde eller helt rive foreningernes plakater ned.

En humaniora-studerende, Jais Kjær Larsen, har i ugen for universitetsvalget oprettet en Facebook-gruppe under navnet ‘Inkluderende miljø på KU’, som på mindre end et døgn fik mere end 70 medlemmer. Den skal modarbejde det, han kalder ‘den normative diskurs, der florerer på Københavns Universitet,’ herunder det, der kommer til udtryk i valgplakaterne fra de borgerlige studerende og Frit Forum.

‘Jeg synes det er problematisk, at den privilegieblinde tone har fået så stor en indflydelse på Københavns Universitet,’ skriver Jais Kjær Larsen til Uniavisen.

Ifølge studenterforeningerne Frit Forum og Konservative Studerende er adskillige valgplakater forsvundet eller blevet udsat for hærværk. En anonym person har fx sat et klistermærke på spidskandidaten fra Frit Forum Frederikke Gjerløff Werthers plakat med teksten ‘Hvorfor være racist, når du kan tie stille’.

Kandidat for Konservative Studerende og hovedbestyrelsesmedlem for Liberal Alliance Ungdom Carl Andersen har tidligere kritiseret dét han kaldte ‘kønsaktivisme« og ‘krænkelseskultur’ på universitetet. I et facebookopslag drager han en linje til censur i Sovjetunionen, og han henviser til instagram-siden ‘krænkelseskulturellememes’, der har postet opfordringer til at nedtage plakater fra Frit Forum og Konservative Studerende til sidens over 11.000 følgere.

(Set på Instagram: “Nogen der kan hjælpe med at hive plakater ned på KU?”)

Oploadet Kl. 11:05 af Kim Møller — Direkte link20 kommentarer


28. november 2019

Lars Villemoes (1953-2019): “De råbte ‘Villemoes, din svindler – du hænger snart og dingler’. “

Journalist Lars Villemoes døde torsdag i sidste uge, og det må være en passende anledning til at bringe Bent Blüdnikows interview som Berlingske lod trykke i 2007 – Den forhadte budbringer.

“En forårsdag i maj 1994 passerede flere hundrede råbende autonome venstrefløjsaktivister gennem gaden neden for journalist Lars Villemoes’ lejlighed i København.

De råbte ‘Villemoes, din svindler – du hænger snart og dingler’. Nogle af aktivisterne graffitimalede ‘Nazi Dø!’ på hans gadedør og forsøgte at sparke døren ind. Lars kiggede ud ad sit vindue og tænkte sit.

Han havde lige siden sin afdækning af Blekingegadebanden flere år tidligere været en hadefigur for den yderste venstrefløj og var blevet kaldt Mossad-agent og politistikker. Førende talsmænd fra venstrefløjen havde svinet ham til, og i en grundbog for studerende på journalisthøjskolen var han fremhævet som skrækeksempel på, hvad man ikke måtte som journalist. Ja selv journalisternes eget fagblad ‘Journalisten’ havde advaret imod ham og en kollegas afdækning af banden.

… Da banden blev afsløret i 1989, ramte det venstrefløjen som en tordenkile. Kommunismen var på vej til sammenbrud, og nu blev den voldelige del af den danske venstrefløj afsløret gennem arrestationen af Blekingegadebandens medlemmer.

Men der rådede en mærkværdig tavshed over venstrefløjen. Man kunne ikke tro, at en morderisk røverbande, der var født ud af den danske venstrefløj, havde plyndret banker, kidnappet en bankdirektør og myrdet en politimand. I dagene efter arrestationen rådede der forvirring ikke mindst på den gamle modstandsavis Information, der op gennem 1970erne var blevet venstrefløjens samlede talerør. Hvad skulle man gøre? Gå til biddet og skrive om banden eller fortie virkeligheden?

På Information sad rockanmelderen og journalisten Lars Villemoes, der havde bedre indsigt i bandens baggrund end de fleste. Han havde som gymnasieelev i årene 1970-74 været en del af det miljø omkring Kommunistisk Arbejdskreds (KAK), der organiserede tøjindsamling til Afrika. Han var ikke blevet hvervet til gruppen, men havde godt kendskab til de aktivister, der senere skulle blive centrale medlemmer af Blekingegadebanden:

‘Jeg kendte flere medlemmer godt, og havde omgang med Holger Jensen, som var superaktivisten, der allerede på det tidspunkt havde tæt kontakt med PFLP. Men jeg tog opgøret med ham og gruppen, fordi jeg fornemmede, hvor det bar hen. Viljen til vold var allerede klart formuleret, og jeg tog derfor en beslutning om at distancere mig‘.

Mange år senere fandt Informations chefredaktion, som bestod af Lars Hede­­gaard og Peter Wivel, at han var den rigtige til at grave videre i sagen. …

Der var en inderlig modvilje mod afdækningen i store dele af redaktionen. En ret bred del af venstrefløjen havde efter manien i 60erne med Che Guevara fattet kærlighed til den ekstremt voldelige organisation PFLP, og i stedet for Che var det i 70erne plakater med flykapreren Leila Khaled, hvor hun kælede for en maskinpistol, der var kommet op på væggen i studereværelserne. Flirteriet og beundringen for voldsaktioner var fortsat udbredt i dele af den unge venstrefløj i slutningen af 80erne, og tanken om, at kriminalitet i stor stil på venstrefløjen gennem mange år nu blev afsløret, var så uvelkommen hos både unge og ældre, at vi fik mange og meget stærke reaktioner.

Oppositionen på redaktionen var mærkbar, og den blev styrket af, at det begyndte at vælte ind med læserbreve efter min første artikel, der hed ‘Fighterne og de nyttige idioter’. Fighterne var PFLP og Blekingegadebanden, og de nyttige idioter var hele den bredere kødrand af naive sympatisører, som PFLP nød godt af.’

Som sagt gik det ikke stille af. En autonom gruppe hængte plakater op i byen, hvor Lars Hedegaard og Lars Villemoes blev hængt ud som ‘politistikkere’. Læserbrevssiden fyldtes med rasende indlæg, og Lars Villemoes mødte personligt vreden og bitterheden ude i byen.

… Lars Villemoes mærkede lugten i bageriet og søgte over til Weekendavisen, hvor han i de følgende år skrev videre om retssagen mod Blekingegadebanden og om bandens fanskare i det autonome miljø i Købehavn. …

Mens bandens medlemmer og dens medløbere fik job og flotte karrierer blev Lars Villemoes længe udsat for hetz i journalistkredse og på venstrefløjen. Journalist Niels Rohleder, der havde ført an i hetzen mod Villemoes på Information, skrev en roman til en Gyldendal-konkurrence om den bedste ungdomsroman. Romanens grundtone var sympatisk over for ‘idealismen’ hos de venstreradikale, og en fiktiv person med let genkendelige træk fra Lars Villemoes blev beskrevet som usympatisk. Rohleder vandt 1. prisen.

Lars Villemoes siger i dag: ‘Man fik aldrig gjort op med voldsfilosofien på venstrefløjen, så voldsromantikken fortsatte. … Den dag i dag er det reelle opgør med brugen af vold og hærværk ikke taget på venstrefløjen, og det er en af årsagerne til, at f.eks. Ungdomshusets voldsudøvere og deres forældre ikke har forstået den afgrund, de står ved.’

Man giver ikke Cavlingpriser på efterbevilling, selvom Villemoes selvfølgelig burde have haft en. Men nu har han i det mindste fået æren tilbage med Peter Øvig Knudsens bog.”



27. november 2019

Om Yahya Hassan: Medieeliten krænker ofrene ved at banalisere ‘hans kontinuerlige voldsadfærd’

Foruden de nævnte krænkelser af kvinder, har Yahya Hassan fået domme for trusler og vold, og har blandt andet skudt en mand. Medieeliten bruger den kriminelle palæstinenser til at positionere sig, og hykleriet er næsten det værste. Kommentar af Nis Asbjørn Mollerup i Information – Krænkeren Yahya Hassan får frit spil af medie- og kultureliten. Det er bizart.

“Til Yahya Hassans held har den danske kultur- og medieelite valgt at overse alle de mennesker, som han groft har forulempet, og man har banaliseret hans kontinuerlige voldsadfærd som ungdommelige smuttere.

Han har stalket en kvinde i flere år og brudt et polititilhold igen og igen, og han har krænket kvinder seksuelt og truet dem på livet. Alt sammen noget han er dømt for.

Alt dette er sket uden nogen fordømmelse eller reel problematisering fra elitens side. Weekendavisens chefredaktør Martin Krasnik ringede ind til den lukkede afdeling for at høre den kognitivt usammenhængende voldsmand brøle om sit psykosefremkaldende kokainmisbrug, men spurgte i sit interview aldrig til hans alvorligste krænkelser.

Adam Holm, Paprika Steen, Jes Stein Pedersen og Poul Nesgaard udviste alle medlidenhed med Hassan i programmet 4. division på P1. De mente, at Hassan havde brug for et kram oven på dommen. …

Han har nemlig hverken vist nogen troværdig form for anger endsige overbevisende tegn på forandring. Der er trods alt tale om et konsistent voldsmønster og mennesker, der har fået dybe ar på sjælen. Det er der tilsyneladende ingen, der bider mærke i. …

Den nye udgivelse indeholder endda digtet ‘Tilhold’ om Hassans ekskæreste, som han hyppigt har brudt sit polititilhold imod. Det betyder, at den psykiske vold fortsætter… Som samfund må vi erkende, at tusinder af mennesker har ladet sig besnære af en afstumpet charlatan, hvis eskapader har plaget mange menneskers liv, mens han har pirret de dannede med sin provopubertære karisma.

(Yahya Hassan, kriminel digter; Foto: Youtube)


Den ideologiske tolerance er mindst “… blandt vælgere, der identificerer sig med partierne i rød blok”

Undersøgelsen ‘Affektiv Polarisering i Danmark’ bekræfter et velkendt fænomen, der i sagens natur ikke nemt lader sig verificere statistisk.Tre forskere fra Københavns Universitet har undersøgt hvorledes danskere har det med at få en nabo med modsatrettede holdninger, og konklusionen er klar: Folk der stemmer Alternativet, Enhedslisten, SF og Det Radikale Venstre er mindst tolerante. Socialdemokraterne og DF følger gennemsnittet, hvorimod højrefløjen inkl. Nye Borgerlige er mest tolerant. Lignende tendenser ses i USA (Pew). Se evt. adjunkt Frederik Hjorth diskutere fundene i mandagens Deadline.

“I Figur 1 ses resultatet af listeeksperimenterne angående social distance til politiske modstandere i Danmark. I panelet til venstre med de overordnede resultater ses klare tegn på markant social distance til politiske modstandere, uanset om det drejer sig om en person, som man er ideologisk uenig med, eller om en person, der er medlem af et parti, der ligger langt fra ens eget parti.

Resultaterne indikerer, at en væsentlig del af danskerne – cirka en fjerdedel – ikke vil bryde sig om en politisk modstander som nabo. Konfidensintervallerne viser, at andelen er estimeret rimeligt præcist og er signifikant større end nul.

I panelet til højre har vi splittet respondenterne op på deres politiske orientering (mindre partier er slået sammen for at undgå for små grupper og deraf følgende usikkerhed). Også her er resultaterne parallelle, hvad enten vi ser på ideologisk eller partipolitisk afstand (undtagelsen er Venstrevælgere, for hvem den partipolitiske afstand synes mere udtalt). Den statistiske usikkerhed er relativt stor som følge af opsplitningen på de enkelte partigrupper, hvorfor forskellene mellem de disse bør tolkes varsomt. Når det er sagt, indikerer resultaterne interessante forskelle mellem grupperne.

Den sociale distance – både hvad angår partitilhørsforhold og ideologisk orientering – er mindst og tæt på 0 hos vælgere, der støtter Konservative, Liberal Alliance og Nye Borgerlige (‘Øvrig blå blok’) samt Venstre (for ideologiske modstandere), mens den er størst blandt tilhængerne af partier fra Alternativet, Enhedslisten, SF og Det Radikale Venstre. Vælgere, der støtter Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti, ligger tæt på det overordnede gennemsnit på 25 pct. Der er altså visse indikationer på, at den sociale distance er mest konsistent blandt vælgere, der identificerer sig med partierne i rød blok. Ikke desto mindre er det også tydeligt, at den sociale distance ikke er begrænset til rød blok. Og det er måske endnu mere tankevækkende, at modviljen også er at finde blandt mange vælgere, der støtter partier på den politiske midte. Kort sagt viser resultaterne, at affektiv politisk polarisering – målt som social distance i form af naboskab – er udbredt i Danmark.” (s. 36f)

(Hjorth et al, Affektiv Polarisering i Danmark, Københavns Universitet, 2019)

“Mere generelt kan social distance – og dermed mindsket (lyst til) interaktion med mennesker, man er politisk uenig med – potentielt have vidtrækkende konsekvenser. Fravalg og dermed fravær af eksponering for politiske modstandere kan muligvis skabe mindre forståelse for andre gruppers synspunkter, udfordringer og behov. Det kan anspore vælgerne til i højere grad at stemme på politiske partier, der advokerer for deres egne partikulære interesser og eventuelt mere drastiske ændringer i den måde, samfundets værdier fordeles på.” (s. 39)



26. november 2019

Venstreradikale intimiderer, og det bør dokumenteres: Stram Kurs-medlemmer ‘forfulgt’ efter kongres

Jeg har skrevet det tidligere, men gentager gerne opfordringen. Tag billeder af venstreradikale moddemonstranter, når de forsøger at intimidere højrefløjen væk fra det offentlige rum. Selvom det kan virke omsonst i situationen, så kan selv middelmådige mobilfotos bruges ved senere identifikation og evt. retsforfølgelse. Herunder tre tilsendte billeder taget i forbindelse med lørdagens Stram Kurs-kongres på Christiansborg.

“Efter rigskongressen blev undertegnede og tre andre medlemmer af Stram Kurs filmet og forfulgt, da vi gik fra Christiansborg, af en junkielignende videofotograf fra KaosTV og en skægget retorikstuderende fra RUC. Den kedelige duo stalkede os igennem den københavnske Metro. Men det lykkedes heldigvis at sætte de to af, da vi steg af metroen på Frederiksberg.

Stram Kurs er ikke kun historien om, at et parti, der var et .ussehår fra at komme i folketinget, på muligvis grundlovsstridig baggrund fik forbud af politiet mod at afholde sit årsmøde grundet sikkerhedssituationen. Det er også historien om et parti, hvor noget så lidt sindsoprivende som fællesspisning efter et årsmøde, foregår på den møde, at man først en time før får tilsendt adressen på den restaurant, hvor man skal spise, så politiske hooligans fra venstrefløjen og importerede kriminelle ikke får mulighed for at ødelægge hyggeligt samvær og den gode appetit.” (Uwe Max Jensen, 25. november 2019)

Oploadet Kl. 01:38 af Kim Møller — Direkte link21 kommentarer


25. november 2019

Radio4: Tre røde diskuterede uenighed med ‘radikaliserede’ (VU’ere), “… det kan jeg slet ikke rumme”

Efter lidt æterbåren waterboarding med P1, står bilradioen fast på Radio24syv-efterfølgeren Radio4. Fredag aften, efter en ekstra-vagt på job, måtte jeg dog opgive at høre ‘Vennetjenesten’ på vej sydpå. De tre værter Mathilde Anhøj, Tue Winther og Kathrine Wismann diskuterede tolerance på sociale medier, og her fremgik det klart, at højrefløjen var noget man talte om – ikke med.

To venstreradikale kvinder og en homoseksuel venstreorienteret mand, lød næsten som en karikeret udgave af Radio24syv, da det var værst . De jokede lidt om at Tue engang for 10-12 år siden havde deltaget i et VU-møde, hvad blev beskrevet som ’superhøjreorienteret’. I grunden er vi jo nok meget enige, lød det kort før jeg slukkede, og skiftede til Billy Joel-hits fra forne tider.

Sådan lød dialogen fra midten af anden time og frem.

Kvinde: … man har jo nogle fordomme, når man kommer fra venstrefløjsghettoen, som jeg gør. Så lærer man lidt at de der højrefløjsmennesker er bare profit og ego, de svage må bare dø på gaden, mens vi andre vader over dem med vores store dyre sko, og smider med penge. Det er sådan et skræmmebillede, man – det er ikke med vilje, men det tror jeg bliver skabt, fordi man ikke får noget anderledes ind. Og så er det også bare en skøn ting, at komme ud i verden og møde mennesker, der havde en helt anden værdisammensætning end mig, men var gode mennesker. Men udover din kæreste, Tue, så kender jeg ikke mange der ikke minder rigtig meget om mig selv.

Tue Winther: Ja, og er det ikke frygteligt.

Kvinde: Jov, men hvor skulle jeg møde dem henne?

Kvinde II: Var du ikke med Tue til VU-fester… (griner)

Kvinde: … men hvorfor. Det er jo heller ikke hyggeligt…

Kvinde: – men jeg vil at sige, at nu har vi noget vidunderligt, der hedder Facebook, som tit gør at man er venner med alle mulige, altså nu er jeg jo vokset op i Sorø, en lille by midt på Sjælland. Der er man jo venner med alle mulige forskellige mennesker, og der har jeg lagt mærke til, at jeg har en tendens til – og det er jo ikke tætte venner, så de har alle mulige andre værdier end mig. Og det kan faktisk godt være svært når jeg ser dem lave et eller andet opslag som er stik modsat mine værdier. Jeg bliver så provokeret.

Tue Winther: – dine tætte venner, dem fra Sorø?

Kvinde I: Nej, bare sådan nogle gamle venner fra Sorø, eller venner jeg lige har mødt, hvor jeg ikke rigtigt har taget stilling til deres værdibaggrund. … Og så skriver de et eller andet, der for mig er bare sådan ‘Ned med de skatter’, eller ‘Vi skal ikke bruge alle de penge på hospitaler’, hvor jeg er sådan – det kan jeg slet ikke rumme.

Tue Winther: Det der Facebook, det er bare et sted hvor man bliver opmærksom på utrolig mange menneskers meninger, som man måske ikke rigtigt er blevet udsat for før. Bruger I det meget. Skriver I mange sådan ‘Jeg mener kraftedderme at…-‘

Kvinde I: Ej, jeg tror at hvis man er venner med mig på Facebook, så har man nok en rimelig god ide om at jeg er rimelig venstreorienteret. Fordi jeg deler underskriftindsamlinger.

Kvinde II: – og demonstrationer har jeg lagt mærke til.

Kvinde I: – for at få børn ud af Sjælsmark, altså de her udrejsecentre. Sådan nogle ting, eller hjemløse som har nogle frygtelige vilkår, eller… i den dur.

Tue Winther: Men du går ikke sådan rigtigt ind i debatten.

Kvinde I: Der har været enkelte gange hvor jeg ikke har kunne dy mig for at komme med et eller andet, men jeg prøver at lade være, for det ender altid et eller andet sted hvor jeg… giver lidt op, tror jeg. Nogle diskussioner, hvor jeg ikke kommer til omvende dig alligevel fremmede menneske, så kan det sgu da være lige meget.

Kvinde II: Jeg vil sige, at jeg ikke går ind i debatter på andres profiler, men hvis jeg laver et opslag og der er nogle der skriver noget, så kan jeg heller ikke holde min kæft. Og nogle gange er jeg også endt i nogle sindssyge diskussioner, og der er faktisk en gang her hvor jeg, det er et lille år siden, hvor jeg endte ikke bare med at ‘defriende’, men faktisk at blokere en, fordi han blev ved med at skrive, og jeg synes – fra mit værdisystem, så skrev han så kvindehadsk. … Jeg kan huske den gang med landsholdet og ’store patter’ ude i omklædningsrummet… Jeg er bare så meget imod… Jeg endte med at ‘unfriende’ og ‘unfollow’ folk, for jeg magter ikke…

Kvinde I: – det skal man da så bare også gøre.

Kvinde II: Jeg magter ikke de andre, i gåseøjne, ik’.

Kvinde I: – på sociale medier, slet alle dem du ikke gider…

Tue Winther: … har nogenlunde samme baggrund, og så er de gået ind i en sekt eller noget – hvordan er det sket? Hvad har præget dig til at du nu skulle blive totalt radikaliseret?

Kvinde: – I gymnasiet der havde jeg en ven, der var medlem af Venstres Ungdom – det kan være du kender ham Tue.

Tue Winther: Det kan jo være, jeg var jo til et møde.

Kvinde: – men superhøjreorienteret, og vi havde altid en diskussion i samfundsfag og historie. Det var gemytligt nok, men vi var altid på hver sin fløj. Og så lige pludselig på Facebook, så jeg bare at han var blevet venstreorienteret begyndt at læse historie eller et eller andet med alle de gamle marxistiske undervisere undervisere på universitet. Han havde bare ændret holdning. Og det var bare så fedt – jeg vandt!

[…]

Kvinde: Man kan ikke holde kæft for evigt.

Tue Winther: – men det kan man jo godt. Man kan da sagtens holde kæft for evigt, hvis det bliver for…

Kvinde: Nu talt vi om Umut Sakarya, og når dr opstår ting i nyhedsstrømmen, og sådan noget. Så bliver man jo nødt til at diskutere det.

Kvinde: … det synes jeg vi havde brug for efter en aften med megen spirituel tyngde (fniser), og vold og mord…

Tue Winther: – og også meget enighed, må man jo sige.

Kvinde I: Ja, fra vores lille cirkel.

Kvinde II: Ja, og måske også for meget enighed. Og lad det være os en lærestreg på en eller anden måde.

[…]

Kvinde: I sidste time der satte vi igang i en lille ego-test, fordi jeg gerne vil vide hvor egoistiske I egentligt er. Fordi noget af det vi kom frem til her i aften, det er at vi måske ikke er så forskellige alligevel os tre. Vi er ikke så uenige.

Tue Winther: – Nej

Kvinde: Tue er måske en lidt konservativ 50’er-mand, der har været medlem af Venstre Ungdom engang. Men vi er nok ret meget i samme fløj.

Tue Winther: Ja!

Kvinde: Det må vi altså bare acceptere.

Kvinde II: – det må vi bare acceptere.

[…]

Kvinde: … du siger bare nej. Erklæret afstumpet.

Tue Winther: – sådan er vi i VU.

Kvinde: – Nej, pjat…

[…]

Kvinde: Hvis jeg får opfyldt mine basale behov, så er jeg ligesom en gave der bliver ved med at give.

Tue Winther: – Ligesom kommunismen.

Kvinde: Ligesom kommunismen, ja.

Kvinde: Hvis jeg bliver mere egoistisk end dig Tue, så skal jeg melde mig ind i VU. Som en slags straf.

Kvinde: … nu bliver jeg smidt ud af Enhedslisten, og skal melde mig ind i VU… hvor jeg hører til.

(Collage: De to kvindelige Radio4-værter)

“Med med de endelige rammebetingelser på plads lyder kravet nu, at radiokanalens hovedredaktion og mindst 70 pct. af medarbejderne skal rykke mindst 110 km mod vest.” (Jyllands-Posten, 22. marts 2019)

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper