14. august 2020

Fra BZ-bevægelsen til mediebranchen: “Ingen i medieverdenen vil have det sande billede af BZ frem.”

Så fik jeg genhørt Peter Øvig Knudsens BZ (2016), og hvis man har lidt historisk interesse i det vestreradikale miljø, så giver det en ganske fin indføring. 19 timer eller 624 sider! Jeg kunne med udgangspunkt i bogen skrive adskillige blogposter om BZ’ere, der gjorde karriere i mediebranchen, og kun tiden afholder mig fra det.

En af kilderne er eksempelvis Mette Sejsbo, der efter tyve år i Danmarks Radio, nu er lektor på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Da AFA-grundlæggeren Martin ‘Kat’ Lindblom døde tilbage i 2009, var der rosende nekrologer fra BZ-vennerne René Karpantchof og Jesper Dahl Caruso. Den første er eekspert i højreekstremisme, og sidstnævnte var på daværende tidspunkt journalist på Berlingske. Senere kom han til TV2 Nyhederne.

Den tætte forbindelse mellem datidens revolutionære gadekrigere, og nutidens mediebranche voldte Øvig Knudsen store problemer. Selvom han som ung var tilknyttet Kommunistisk Arbejderparti, og stadig er solidt placeret på venstrefløjen, så frygtede eks-BZ’erne, at historien blev beskrevet lidt for dokumentarisk. Den del er værd at hæfte sig ved. Her en række citater, som på forskellige måder beskriver forbindelsen.

Politiets afmagt, sympati i politiske kredse

“Man kunne jo bygge et helt stenbrud af de sten, de smed efter os i Viborggade… Men vi ved, at hvis vi smider dem ud, rykker de bare ind igen og barrikaderer sig. Hverken regering eller kommune virkede opsat på at løse problemet, og de venstreorienterede byplanborgmestre – Villo Sigurdsson og Gunna Starck fra VS -gjorde, hvad de kunne for at støtte BZ’erne.’

Men blev man som politimand ikke voldsomt frustreret, spørger jeg.

‘Jo, selvfølgelig. Det var helt gak i låget. Men vores erfaringer med at rydde huse -og jeg tror, jeg har været med til at rydde over hundrede – viste, at vi både fik vældig ballade med BZ’erne undervejs og bagefter vældig ballade i pressen over måden, vi gjorde det på. På et tidspunkt havde vi besluttet og meddelt, at vi ikke ville rydde flere huse uden den nødvendige opbakning. Vi ville ikke risikere kollegernes liv og lemmer for bagefter at se BZ’erne gå bag om huset og ind igen.

Vi lod stå til og nøjedes med at notere, når vi opdagede, at de lavede noget kriminelt, for eksempel alle deres tyverier. Det samme ville selvfølgelig aldrig være sket, hvis det var rockere, der agerede på tilsvarende måde. Men BZ’erne havde stadig udbredt sympati i politiske kredse. Vi måtte bare leve med det.

Martin ‘Tjek’ Sundbøll om journalisters advarsler

“‘Jeg har besluttet mig,’ siger Martin Tjek, da jeg ringer til ham. „Det bliver et ja. … Martin fortæller, at både hans familie og hans nærmeste venner har været imod, at han skulle sige ja til at deltage. Også journalister, han kender ‘på relativt høje poster’, har advaret ham. Men han har besluttet sig, selv om det sikkert vil give ham ‘en farlig ballade’ med de andre BZ’ere. “

BZ-filmen som DR ikke turde vise, mistede filmstøtte

“Filminstruktøren David Fox, der har lavet BZ-filmen En drøm i tusinde stykker, fortæller i telefonen, at hans film på forhånd gav anledning til så meget ballade, at DR aldrig har sendt filmen. Fox har åbenlyst haft nogle ubehagelige oplevelser og er ikke meget for at tale om sagen. Men jeg får ham overtalt til at drikke kaffe den følgende mandag. David Fox husker, at han i sin tid også havde et møde med BZ’ernes gamle ærkefjende, Egon Weidekamp. Han havde grinet ad Fox’ projekt: ‘Du kommer aldrig til at fortælle den historie. Ingen i medieverdenen vil have det sande billede af BZ frem.’ Dengang havde Fox bare smilet ad udsagnet.”

—–

“‘Mit udgangspunkt for at lave en film om BZ,” fortæller David Fox, ‘var at undersøge, hvor de stod femten år efter deres oprør i Ryesgade : Hvad tænkte de nu? Var de stadig revolutionære, var de endt med villa, vovse og Volvo eller et sted derimellem?

… Jeg ville gerne fortælle en ny historie om BZ, som handlede om en bevægelse, der startede med at være åben for alle, men endte med udskillelse, maskering og vold. Den oprindelige drøm om et ungdomshus for alle unge med dans, musik, knallertværksted og teater blev i stedet til et mørkt ungdomshus for de få. Mit spørgsmål var, hvordan det endte sådan. Muligvis kom jeg med min film til at overtræde en uskreven regel, jeg ikke kendte til, om at man ikke må kritisere BZ i dansk film og tv. Men jeg lavede filmen, fordi jeg var nysgerrig, og fordi det handlede om min egen generation. Politisk er jeg nok til venstre, men først og fremmest er jeg humanist med tro på diversitet og åbenhed. Jeg undrer mig virkelig over, at filmen aldrig er blevet sendt, for den var allerede godkendt af DR -og havde jo også kostet en del penge.'”

—–

“David Fox’ film om BZ havde i første omgang fået bevilget en udviklingsstøtte fra Filminstituttet på 15.000 kr., men efter at en ny filmkonsulent, Jakob Høgel, var tiltrådt på instituttet, fik Fox i november 1999 afslag på produktionsstøtte. … Den 15. november, tre dage før han skrev afslaget til Fox, havde Jakob Høgel fra Helle Hansen modtaget en ansøgning om manuskriptstøtte til filmen ‘Historien om BZ’. … To måneder senere sagde Jakob Høgel ja til ansøgningen og bevilgede Helle Hansen 30.000 kr. i research- og manuskriptstøtte. … I de følgende år opnåede Helle Hansen en samlet støtte fra Filminstituttet på over 1,3 millioner kroner. I begrundelserne for at bevilge støtte gentages det igen og igen, at Helle Hansen har en ‘unik adgang’ til historien i kraft af, at hun selv har været en del af miljøet.

Filmen fik både lancerings støtte og støtte til en danmarksturne ‘BZ på tur’ i 2006, ligesom der blev bevilget penge til at udarbejde undervisningsmateriale til skolerne.”

Birgitte Feiring om den abstrakte forpligtelse på sandhed

“Birgitte Feiring forudser, at jeg vil skrive om de psykologiske processer frem for de samfundsmæssige forhold, og at jeg vil fokusere på BZ’ernes voldsudøvelse frem for samfundets.

‘Jeg er skræmt af den magt, du besidder, og skræmt af, hvad din fremtidige bog vil betyde for mine gamle venner og mig og for forståelsen af vores historie. … Hvilke konklusioner med hensyn til metode og form drager du selv efter Nakkeskuddet? Hvor ærlig er du over for os? Du har givet dit BZ-projekt den naive arbejdstitel ‘En kærlighedshistorie’ – men jeg har svært ved at se den naivitet i dit øvrige arbejde eller i Nakkeskuddet. Skylder du os ikke en mere dybtgående redegørelse for dine intentioner, fascination og vinkling, inden vi betror dig vores erindringer?

En klog dame skrev engang, at hver gang hun stødte på noget, hun ikke forstod, var hun særligt påpasselig for ikke at komme til at ødelægge det. Forstår du og har du respekt for den kakofoni, som BZ var? Og er i sin reaktion på dit projekt? Hvorfor har du kun hårdkogte journalistdrenge og ingen bløde piger i din backinggruppe?

… ‘I din fortolkning af den journalistiske nødvendighed helliger den abstrakte forpligtelse på sandheden midlet (der er i hvert fald ikke en eneste episode i Nakkeskuddet, hvor du synes at mene, du er gået over stregen). Men målet helliger ikke konsekvensen, og derfor fravælger du også selv at skrive om pusherne af hensyn til din familie. Hvorfor har du så så lille forståelse for, at andre ikke mener, at dit mål helliggør konsekvenserne for dem?'”


Undersøgelse: ’18 out of 20 members on Facebook’s fact-checking board have ties to George Soros’

Jeg har tidligere blogget om Helle Thorning-Schmidts nye job. Her en opfølgning fra Remix, baseret på en undersøgelse foretaget af RealClearInvestigations – 18 out of 20 members on Facebook’s fact-checking board have ties to George Soros.

“Facebook claims its new oversight board, which has the authority to allow or remove content from the platform, is diverse in thought and opinion, but an investigation has determined that 18 out of the 20 members of the board have ties to liberal billionaire George Soros or groups he supports.

Sheryl Attkisson’s investigation for RealClearInvestigations revealed that 18 out of 20 members of the ‘independent’ board ‘collaborated with or are tied to groups that have received funding from George Soros’ Open Society Foundations.”

The Open Society Foundation is perhaps the foremost and most well-funded progressive organization in the world. Soros has donated billions to various left-wing causes for decades, and most recently donated over $200 million to Black Lives Matter and another $50 million to elect former Vice-President Joe Biden in the United States.

… news articles have played up the diversity and global reach of the board, but the revelation that 90 percent of its members have ties to Soros or his organizations appears to bolster complaints from conservatives that they are being censored by Big Tech.

As an example, the RealClearInvestigations report notes that Evelyn Aswad, a U.S. law professor, is a recipient of a grant from a Knight Foundation that has partnered with Open Society Foundations. …

One of the four co-chairs of the board, Columbia University law school professor Jamal Greene, used to be an aide to Senator Kamala Harris. Both Columbia University and Harris have financial ties to the Soros family. On his Twitter, Greene also posted several anti-Trump tweets.

Another co-chair, Helle Thorning-Schmidt, is the former socialist Prime Minister of Denmark, and is a trustee at the International Crisis Group funded by the Open Society Foundation. Moreover, both Soros and his son Alexander are members of the International Crisis Group board.

Other members have received substantial sums of money from the Open Society Foundation.”

(Helle Thorning-Schmidt, Facebook Oversight Board, 2020)

“Among the top contributors to the two new committees raising money for Biden and the national and state Democratic parties were some of the most well-known Democratic donors. They include: billionaire investor George Soros ($500,000), Facebook co-founder Dustin Moskovitz ($620,600), billionaire hedge fund founder and former presidential candidate Tom Steyer ($360,000)…” (Washington Post, 16. juli 2020)

Oploadet Kl. 11:07 af Kim Møller — Direkte link11 kommentarer


12. august 2020

NB sejrer på Facebook: Venstrefløjen er bekymret over de ‘metoder, partiet har brugt og stadig bruger’

Venstrefløjen har et anstrengt forhold til Facebook, der giver den gennemsnitlige dansker spalteplads. Alt peger dog mod mere censur, og et medlemskab af Folketinget er ikke garant for ytringsfrihed på sociale medier. Analyse af Anton Lykketoft hos Kommunikationsforum – De fantastiske Facebook-fire.

“Nye Borgerliges eksplosion i målingerne kom som et chok. Pludselig stod et parti med fire mandater til at få 15. Men ser man nærmere på data, er det tydeligt, at det har været længe undervejs.

Tilstrømningen til det lille borgerlige parti er ikke kommet ud af ingenting, men har været en løbende proces, der har udspillet sig over det sidste år. Og fremgangen er især tydelig på Facebook, hvor meget få har kunnet måle sig med Nye Borgerlige.

Siden august 2019 har Nye Borgerliges fire folketingsmedlemmer fået næsten 14 gange så mange nye likes pr. person som resten af Folketinget. Imellem sig har de fået over 100.000 nye sidelikes, hvilket svarer til mere end en fjerdedel af al ny tilstrømning til samtlige MF’ere på Facebook i samme periode.

Man kan ikke benægte effektiviteten af Nye Borgerliges metoder på Facebook. Deres no-nonsense retorik og konfliktsøgende opslag gør dem til den tydeligste modpol til venstrefløjen i hele det borgerlige Danmark. Det er kraftfuldt og vellykket kommunikationsarbejde.

Men dele af venstrefløjen ser med bekymring på de metoder, partiet har brugt og stadig bruger.

Nye Borgerlige har knækket koden i den nye medievirkelighed. Vores dalende koncentrationsevne blandet sammen med det evige newsfeed giver kun ilt til det, der vækker flest mulig følelser, såsom vrede og kærlighed.

Den konstante trækken til følelsernes vold skaber muligvis engagement på de sociale medier, men det kvæler nuancerne og drukner dialogen.”

Oploadet Kl. 00:57 af Kim Møller — Direkte link20 kommentarer

Professor Sodemann: “Kultur forklarer intet..:”, problemet er ‘majoritetens kulturelle accept af ulighed’

Professor Morten Sodemann har sålænge jeg kan huske, bortforklaret sundhedsmæssige problemer blandt kulturfremmede med økonomisk ulighed og racisme. Alt majoritetssamfundet gør i forhold til indvandrere har negativ betydning for deres helbred, men indvandrernes egen kultur, er omvendt helt irrelevant. Den gode professor lyder til forveksling som en venstrefløjsaktivist, og meget sigende så kritiserer han ikke kun Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige, men også håndtamme socialdemokrater såsom Bundsgaard, Aslan og Tesfaye.

Kommentar af professor Morten Sodemann hos Ræson – Indvandreres kultur er ikke skyld i ny smitte. Det er ulighed i adgangen til sundhed til gengæld.

“… Aslan jonglerer med kultur som en bærende faktor i at forklare den nylige smittespredning. Men alle mennesker lever i en kultur. Skiturister, krydstogtturister, slagteriarbejdere, fodboldtilskuere og aarhusianere har alle forskellige kulturer, som de bevæger sig i. Kultur forklarer intet, men Lars Aslan lader det alligevel tjene som en eksotisk forklaring, der er forbundet med en særlig fremmed adfærd, der spreder corona-virus. Kultur er et skidt begreb, fordi det bejler mere til fantasien og fordomme end til fornuften, og at spille på modtagerens fordomme er ren slangeolie, samtidig med at det er en politisk gratis omgang på en hel befolkningsgruppes vegne.

Sandheden er nemlig, at over hele verden er billedet det samme: Minoriteter, kortuddannede og mindre velstillede rammes hårdt af corona-pandemien. Ikke alene har de en højere risiko for at blive smittet, de har også en højere risiko for at dø af sygdommen. Alle undersøgelser tyder på, at det handler om en kombination af erhverv, bolig, økonomi, familiestørrelse og adgang til sundhedsvæsnet. …

Etniske minoriteter arbejder hyppigere end andre danskere i hjemmeplejen, taxabranchen, butiksbranchen, restauranter, plejehjem etc., hvor smitterisiko er høj, og de bor af økonomiske årsager flere i hver lejlighed og ofte med flere generationer under samme tag. De har ikke sommerhuse eller gæsteværelser til isolation. Hvis man tilføjer de danske myndigheders stædige afvisning af tilpasset kommunikation på fremmedsprog, så har man opskriften på den perfekte katastrofe.

… Vi elsker at give de fremmede, de fattige og de kortuddannede skylden for epidemier. Men det er hverken fair eller korrekt. Det er ikke minoriteternes kultur, der er problemet. Det er majoritetens kulturelle accept af ulighed i sundhed som et udtryk for en svag karakter, der er problemet.

(Morten Sodemann, professor; Foto: Youtube mm)

Oploadet Kl. 00:36 af Kim Møller — Direkte link8 kommentarer


10. august 2020

Venstreradikal ph.d. forsvarer ‘cancel-kultur’: “Heller ikke akademisk debat kan være konsekvensfri…”

Helt frem til starten af 70’erne, var den yderste venstrefløj i opposition til Danmarks Radio. Siden tog de magten, og den dag i dag kæmper samme segment for DR’s politiske uafhængighed. Samme forløb, omend ikke helt så karikeret på universiteterne. De venstreradikale tog magten indenfor de bløde fag, og kulturmarxisterne satte sig tungt på definitionsmagten. Det er i det lys antropologens forsvar for ‘Cancel-kultur’ skal ses. Venstrefløjen bruger magten, når de har den, og ’social kontrol’ fungerer også ideologisk. Det kan man godt kalde at erstatte dårlige ideer med gode, men de dårlige ideer er først og fremmest dårlige, fordi flertallet ikke er enige. I praksis er teksten herunder et forsvar for censur af anderledes tænkende. Blød totalitarisme. Taliban uden blanke våben.

Antropolog Magnus Pharao Hansen går til angreb på de 150 meningsdannere, der underskrev Harper’s-brevet, tidligere omtalt her på siden. Fra en kronik i Information – Det er meningsløst kun at se ’cancel culture’ som et ukvalificeret onde, der skal bekæmpes.

“… Jeg er enig i, at det kan være problematisk, når almindelige mennesker uden magtpositioner oplever voldsomme personlige konsekvenser for moralske forseelser. Men det er ikke de tilfælde, som brevet til Harper’s primært kritiserer. Det reagerer mest imod den slags konsekvenser, brevskriverne selv oplever: at blive fyret fra en redaktørpost, nægtet en ærestitel, miste en bogkontrakt eller få aflyst en invitation.

Der er en vigtig forskel på de to slags konsekvenser, synes jeg.

I det ene tilfælde er der tale om mennesker, som bliver underlagt offentlighedens dom på grund af noget, de gør eller siger privat, uden relation til deres professionelle virke. Ens politiske observans bør ikke afgøre, om man har ret til for eksempel at bage brød.

I det andet er der tale om professionelle kommunikatører, som selv har valgt at træde ind i den offentlige debat og søge en platform, hvorfra de kan nå et større publikum. Og konsekvenserne rammer netop deres evne til at indtage bestemte kommunikationsplatforme.

… hvor en bager bør bedømmes primært på sin evne til at bage brød – og dårligt brød med rimelighed udløser en fyring – så bør en forfatter vel også netop bedømmes på sine skrifter, og en intellektuel på sine ideer. Når man ernærer sig på ideernes markedsplads, må man være parat til at møde den bevidste forbruger.

Heller ikke akademisk debat kan være konsekvensfri: Den vidensskabende proces beror ikke kun på fri og åben debat. Den kræver også, at dårlige eller utidssvarende ideer gradvist sorteres fra, ligesom dårligt brød. Det sker sædvanligvis gennem fagfællebedømmelse, ansættelsesprocesser, fondsbevillinger og invitationer.

Sorteringen indebærer, at nogle ideer får mulighed for at ytre sig fra positioner med særlig autoritet, og andre ikke gør. Dårlig eller umoderne forskning udgives i dårlige eller umoderne tidsskrifter, eller slet ikke. Det er helt normalt.

… Jeg synes altså ikke, det giver mening, som nogen gør, at tale om en generaliseret ’cancel culture’ som et ukvalificeret onde, der skal bekæmpes, så alle ytringer i den offentlige debat holdes konsekvensfri. Visse konsekvenser er rent faktisk rimelige og inden for det, man må forvente, hvis man deltager i offentlig polemik og debat.”

(‘Cancel-kultur’ i Bamyan, Afghanistan: “… utidssvarende ideer gradvist sorteres fra”; Foto: ER)



9. august 2020

Censur af ‘Onkel Reje’ forager Politiken: Forvolder “… ubodelig skade på samtalen i det frie samfund”

Tryk avler modtryk, og ligesom der ingen længe kommer et egentligt borgerligt medie (anført af Mikkel Andersson), så vil der senere på året komme et bloggosfærisk modsvar, med henblik på at afbøde de værste konsekvenser af den tiltagende censur på sociale medier. Fortsætter udviklingen vil det i praksis være umuligt at bruge sociale medier til politisk debat, med mindre man mener det samme som folketingsflertallet +/- 10 procent.

Masssemedierne beskæftiger sig sjældent med den slags, men nu hvor Politiken har skrevet om det, så forstår eks-kommunisten Thomas Heurlin også sagens alvor. Eksemplet taler for sig selv: Google-censur af ‘Onkel Reje’. Her citeret fra fredagens udgave af DVTO.

Thomas Heurlin, journalist: Google er jo virkelig kommet i uføre i Danmark, fordi de simpelthen har besluttet at fjerne Ramasjang, noget så uskyldigt som dansk børnefjernsyn og Onkel Reje er simpelthen blevet for provokerende for de internationale standarder for hvad børn kan tåle at se. De mener at lakridspiber og Ninjaer simpelthen er for meget, så har de fjernet børns mulighed for at tilgå Ramasjang. Det er jo fuldstændigt uhørt, og mange har reageret, inklusiv vores kulturminister der for en gangs skyld sagde noget… Det er komplet urimeligt. Når man tænker på Google, så tænker man at de er sådan en distributionsting, og at de ikke skal ind og blande sig i hvad danske public service-medier bringer, at de lige pludselig skal sige, at det simpelthen er for strengt. Der har man nærmest et demokratisk problem. At der er nogle andre der sidder og beslutter, at der sidder et amerikanske selskab og kører efter nogle internationale retningslinjer, hvor vi i Danmark fuldstændig mister kontrollen med vores egen infrastruktur. Det er jo vanvittigt!

(Leder i Politiken, 7. august 2020: Onkel Reje-censur viser demokratisk problem; Se evt. her)

Fra Politiken.dk – At lade censurens mørke sænke sig over Onkel Reje viser, at Google ikke har forstået noget som helst. Hverken af børnehumor eller ytringsfrihed.

“… Onsdag rullede techgiganten sit globale censurpoliti ud og førte DR’s Ramasjang-app med den ildsprudlende Onkel Reje væk fra Google Play, fordi han er for voldelig i sin kamp mod Ninjaer og ‘laver andre aktiviteter, der er farlige for børn’. At Google efterfølgende har valgt at slippe Onkel Reje fri igen, løser ikke det tiltagende samfundsproblem, techgiganterne efterlader med deres ryggesløse omgang med basale frihedsrettigheder.

… afslører Google sig selv sig selv som det, de er: Et koldt, kommercielt mediemonopol, der er parat til at give køb på basale frihedsrettigheder, hvis blot folkestemninger risikerer at koste annonceindtægter.

Sammen med de øvrige techgiganter forvolder Google ikke alene ubodelig skade på samtalen i det frie samfund. De griner hele vejen hjem via de skattely, hvorfra de undslår at betale skat til fællesskabet. … i sidste instans er det op til politikerne selv at trække giganterne ned på jorden med nødvendig regulering.”

Oploadet Kl. 13:28 af Kim Møller — Direkte link49 kommentarer


7. august 2020

Eks-radikal fik fjernet DF-reklame i DSB-blad pga. budskabet: ‘Nej til EU. Nej til Islam. Ja til Danmark.’

Jeg plejer at kalde Anette Thalow-typerne for ‘Godhedens fortrop’. Folk der aggressivt bekæmper politiske modstandere på alle niveauer, helt uden tanke for, at pilen en dag peger mod dem selv. DF-annoncerne er harmløse, og det er i sagens natur ikke racistisk at undsige Islam med ordene: ‘Nej til Islam’. Radigale elementer i og omkring Venligboerne nægter at se Islam som et særligt problem, men for humanister i islamiske lande er det lidt af en no-brainer. DSB gav efter, og hun fik sin vilje. Det er dog stadig tilladt at reklamere for det omvendte budskab: ‘Ja til EU. Ja til Islam. Nej til Danmark.’

En historie fra Radio4 – Eks-radikal bag klagestorm over DF-annonce.

“Den tidligere byrådskandidat fra Radikale Venstre Anette Thaulow, der definerer sig selv som ´politisk aktivist´, har delt sin fortørnelse over DF-annoncen i politiske grupper på Facebook og dermed sat en klagestorm i gang. Den omdiskuterede annonce figurerer i hjørnet af Ud & Se´s krydsord, hvor Dansk Folkepartis logo er ledsaget af de politiske budskaber:

‘Nej til EU. Nej til Islam. Ja til Danmark.’

Formuleringen ‘Nej til islam’ faldt Anette Thaulow for brystet…

(Anette Thalow, tidl. Kandidat for Det Radikale Venstre, aktiv i ‘Venligboerne’ mm.)

“Der er jo mange typer troende, ligesom der er mange typer kristne. Så det at gå ud og generalisere, at man ser en bestemt religion uønsket, det tænker jeg hører under racismeparagraffen 266b og er en klar overtrædelse.” (Anette Thaulow)



4. august 2020

Rapport fremhæver radikale Ida Auken som islamofob: “… her prejudicial views towards Muslim men”

Jeg skrev om en rapport fra SETA (EU) sidste år, hvor de blandt andet udpegede højreblogs som islamofobiske højborge. Under valgkampen gik De Radikale hårdt efter muslimske vælgere, men Ida Auken er mindre relativist end Stampe & Co., og den slags forstyrrer naturligvis Erdogans stortyrkiske ambitioner. Man bliver ikke sultan uden at mestre magtspillet, og i disse år er strategien i Europa (dar ul-harb, ‘Krigens Hus’) at give den som offer.

En sjov lille historie fra Berlingske – Radikal toppolitiker hænges ud i ny rapport om islamofobi fra Tyrkiet. Udenrigsministeren er ‘oppe i det røde felt’.

“SETA udgav nemlig i slutningen af juni en ny og endnu ikke beskrevet rapport, hvor islamofobi i Danmark og en række europæiske lande beskrives , og politiske indgreb betegnes som islamofobiske. Det samme gør flere danske folketingsmedlemmer.

… I rapporten bliver det såkaldte burkaforbud brugt som eksempel på islamofobi i Danmark. Det samme gør kravet om håndtryk ved den ceremoni, der danner ramme om erhvervelsen af et dansk statsborgerskab. Det fremgår også, at Danmark som land ‘ikke undlader’ at rette lovgivning direkte imod muslimer.

I rapporten bruger ph.d. Amani Hassani, forfatteren bag det danske kapitel, det radikale folketingsmedlem Ida Auken som eksempel på en dansk politiker, der fremmer ‘islamofobisk retorik’, som det er beskrevet i rapporten. Det er temmelig opsigtsvækkende, da Ida Auken ellers af borgerlige politikere har fået kritik for at være for blødsøden i forhold til indvandrere. Også politikere fra blandt andet Nye Borgerlige beskrives i rapporten.

Forskeren Amani Hassani henviser til et debatindlæg, som Ida Auken skrev i Politiken i oktober sidste år . Her kaldte hun nemlig en troende muslim for en ‘idiot’, da han ikke ville give hende hånden efter et møde.

‘Det er højst problematisk, at Auken som en etnisk dansk folkevalgt – og med magten til at fordømme en allerede ramt repræsentant for en religiøs minoritet..,’ skriver Hassani blandt andet.”

(Ida Auken fremhævet som islamofob i SETAs Denmaark National Report 2019, s. 237)

“For instance, in October 2019, MP Ida Auken, a member of the left-centre Social Liberal Party, published an opinion piece about meeting with a Muslim male citizen who shook her hand as he entered her office, but explained that he preferred not to shake hands in general because of his religious beliefs. In response to this explanation, Auken published an opinion piece in which she refers to the man as an ‘idiot’ for not wanting physical contact with her and discloses a number of her prejudicial views towards Muslim men (e.g. as oppressive). As an elected politician, this opinion piece can be perceived as a promotion of Islamophobic rhetoric directed at Muslims. It is highly problematic that as an elected politician who is ethnically Danish and with the power to condemn an already targeted representative of a religious minority, Auken puts herself as a victim vis-à-vis a citizen who has no public power to defend himself. This abuse of power was even criticised by Auken’s colleague, Jens Rohde, who called her out on her controversial article. He argued that as an elected politician, any meetings with citizens should be confidential. In this case, Rohde contends, Auken did not only breach this confidentiality but also put herself in the position of the victim of this encounter, when in fact she is part of a powerful privileged political elite.” (s, 237)



3. august 2020

Aminata Corr om Skippermix-historien: “To mennesker, som… bliver krænket på nogle andres vegne…”

Tidligere landsstyreformand fortæller i Kristeligt Dagblad, at han ‘er stolt af at være eskimo’, da ‘mine rødder’ kommer ‘fra det eskimoiske folk’. Meget sigende, så stemte et klart flertal af indbyggerne i Nuuk for bevarelse af Hans Egede-statuen, der forinden var blevet skændet af lokale venstreradikale identitetskrigere.

Aminata Amanda Corr advarer i Berlingske om ideologisk drevet identitetspolitik, blandt andet fordi det indirekte hjælper højrefløjen – Der må være en bagatelgrænse for, hvilke identitetspolitiske ‘krænkelser’, der er relevante for offentligheden (kræver login).

“En norsk antropolog ved navn Gro Ween har i norske Aftenposten rettet kritik mod Haribo for indholdet i Skipper Mix. Ja, djævlen bor i detaljen. Noget af slikket er nemlig formet som ansigter, der ligner mennesker fra varmere himmelstrøg. Og som Gro Ween siger ‘Man burde ikke spise andre mennesker’. Historien blev hurtigt samlet op af Ekstra Bladet og B. T. og drevet videre af B. T, som også fandt en dansk antropolog, som ville sige noget nær det samme.

… Lad os lige blive enige om, at der er tale om halvanden person, der mener noget. Det er ikke en bevægelse, ikke en forening, ikke et folkefærd eller en befolkningsgruppe. To mennesker, som helt unødvendigt anskuer slikposen med antropologiske briller og bliver krænket på nogle andres vegne. Er det virkelige relevant for nogen? Måske vi lige skulle stoppe op og lade være med at lade journalistik om identitetspolitik blive til sådan noget med, at man render rundt i tilfældige nyttehaver og spørger helårsbeboere, om de kan finde på noget, nogle andre kunne være krænkede over. …

Det var selvfølgelig en flok hysteriske universitetstyper fra RUC og lignende ‘woke’ -samlebånd, der havde fået pensum galt i halsen…”

(Stereotypiske masker i Haribos Skippermix; Foto: Daily Mail)

Oploadet Kl. 12:26 af Kim Møller — Direkte link35 kommentarer


31. juli 2020

Big Tech manipulerer: Siden 6. maj har Breitbart ikke fået trafik fra Google på ‘Joe Biden’-søgninger…

Både Lars Hedegaard og manden bag Snaphanen er bannet fra Facebook, og den bløde totalitarisme kryber ikke langs panelerne mere. Liberalborgerlige teoretiserer om frie markedsvilkår, alt imens ortodoks-røde jubler over ensretning af debatten. “Jeg kan ikke forestille mig, at Facebook ville turde optræde så diktatorisk, med mindre de havde rygdækning fra magtfulde politikere”, skriver Hedegaard hos Snaphanen, og jeg kan ikke finde tunge argumenter imod den udlægning.

I årevis tærskede MSM langhalm på russiske forsøg på at påvirke det amerikanske præsidentvalg. Intet dansk medie har nævnt, at Google målrettet bekæmper Donald Trumps chancer for at blive genvalgt. Veldokumenteret historie fra Breitbart – Election Interference: Google Purges Breitbart from Search Results.

“Search visibility is a key industry measure of how findable a publisher’s content is in Google search. New data shows that Google has suppressed Breitbart’s search visibility by 99.7 percent since 2016.

On April 4, 2016, Breitbart ranked in the top ten search positions (i.e., on the first page of Google search results) for 355 key search terms; but now, as of July 20, 2020, Breitbart ranks in the top ten search positions for only one search term. And, on April 4, 2016, Breitbart ranked in the top 100 search positions for 16,820 key search terms; but now, as of July 20, 2020, Breitbart ranks in the top 100 search positions for only 55 search terms.

Moreover, organic Google search traffic to Breitbart (measured by unique visitors) is down 63 percent when comparing the first half of 2016 with the first half of 2020.

The following chart shows the visibility of Breitbart content in the Google search engine since 2011. It shows that Google has nearly eliminated Breitbart content from its search results.

After Google’s May core search update on or about May 5, 2020, Google search impressions and search traffic to Breitbart for ‘Joe Biden’ and other Biden-related search terms has gone to zero. Zero. The following graph clearly illustrates the foregoing. … After May 5, both impressions and clicks went to zero.

Breitbart News spoke to an SEO (Search Engine Optimization) expert, a 25-year industry veteran, whose job consists of analyzing traffic data from Google’s own website performance portal, Google Search Console. …

I’ve never experienced such a wholesale removal of rank and visibility on specific concepts on a site as I have seen being applied to Breitbart,’ said the expert. ‘Removal is the key, not dropping in rank, which would be an organic devaluing. These ranks are just simply gone, overnight, while other topics have been untouched.’

‘The sheer fact that there are thousands of pages of Breitbart content that reference Biden that were ranking before May 6, that now have no rank or impressions on search is a sign of manipulation, not algorithmic devaluing.'”

(Joe Biden-søgninger til Breitbart, 2020; Foto: Breitbart)

“Google Search Rankings Suggest More Wholesale Suppression of Conservative Publishers

Breitbart News isn’t the only conservative news site that has an unusually low position in Google’s search rankings. Alexa data shows that the percentage of traffic to conservative websites that come from Google is far lower than that of corporate media sites.

Oploadet Kl. 15:45 af Kim Møller — Direkte link50 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper