27. marts 2015

Mads Brügger forlod mediernes røde kapeller: “… jeg fortryder at jeg ikke gik ind i kampen tidligere”

Mads Brügger har aldrig været en af de værste, men Danes for Bush (DR, 2004) var underlødig. Godt han har nu uigenkaldeligt har forladt det røde kapel. Pun intended. Bent Blüdnikow interviewer den sympatiske journalist i Berlingske – Den dag Mads Brügger holdt op med at være et pænt menneske (let ændret formatering).

(Mads Brügger i Det Røde Kapel, 2006; Foto: Ekkofilm.dk)

“Mads Brügger har engageret sig voldsomt i debatten om ytringsfrihed. Han har kæmpet for, at Radio24syv skulle være med til at arrangere en udstilling med den svenske kunstner Dan Parks billeder. Og senest har han en deltaget i opgøret i Dansk PEN, der kæmper for forfatteres rettigheder og ytringsfrihed, men som ifølge Mads Brügger er fodslæbende, når det kommer til at forsvare ytringsfriheden herhjemme. Opgøret ledte til, at forfatteren Birgithe Kosovic i sidste uge blev smidt ud af Dansk PEN og Mads Brügger meldte sig ud ved samme lejlighed i solidaritet med Birgithe Kosovic og fordi PEN, ifølge Brügger, ikke klart forsvarer ytringsfriheden. …

Når man kigger tilbage på dit liv, så fremstår der jo en klassisk progressiv historie. Ung ambitiøs mand fra velbjerget journalisthjem får straks arbejde i Danmarks Radio og har alle de rigtige progressive meninger om verden. Din første udsendelse var vist ‘Danes for Bush’ med den sædvanlige nedrakning af USA?

‘Ja, det er en tilståelsessag. Det er fuldstændigt korrekt. Det var sådan som ungdomsredaktionen var i DR. Det var god latin at være progressiv.’

Hvorfor ikke sige venstreorienteret?

‘Ja, jo, men jeg har aldrig oplevet politisk kontrol.’

[...]

Og Dan Park var en øjenåbner for dig?

‘Ja. For som Søren Pind sagde om Dan Park: ‘I Danmark beskytter vi kunstnere og ikke som i Sverige, hvor man fængsler dem.’ Det ville Radio-24syv lade komme an på en prøve. …’

Bekymrede det dig, at Dan Park er udlagt som en slags nazist og hatespeecher?

‘Det vil være for simplistisk at kategorisere ham sådan. Han går efter alle og ønsker at provokere og sætte normer til debat. Hans kunst er et totalangreb på hele det multikulturelle svenske samfund. Hvis han kun var gået efter jøder eller muslimer, så havde jeg fundet ham mindre interessant som kunstner. … Beskyldningen om at han er nazist har intet med sagen at gøre, men er et forsøg på at lukke debatten ned. Han er grænsesøgende og grænseoverskridende, men helt afgørende for mig var også, at han blev smidt i fængsel og at de svenske myndigheder endda lod 8 af hans værker destruere. Det er aldrig sket i Danmark og det var så graverende for mig, at jeg måtte reagere. Det skete jo for pokker i Sverige, lige på den anden side af Øresund.’

Sagen om Dan Park blev indledningen til Mads Brüggers beslutning om at engagere sig i debatten om ytringsfriheden og sagen førte i sidste ende til opgøret i Dansk PEN, der ikke ville støtte Dan Park-udstillingen.

[...]

Er det den gamle kulturradikale elite, som man også kalder Politiken-segmentet, der stadig har fast greb om kulturlivet?

‘Ja i en vis udstrækning. Men de fremstår i stadig højere grad realitetsbenægtende. De tager små skridt henimod en erkendelse af ytringsfrihedskampens vigtighed, men tager samtidig, så snart lejligheden byder sig, tre skridt tilbage. …’

Vågner du nogle gange med sved på panden, fordi du er havnet på samme fløj som Pia Kjærsgaard og Rasmus Jarlov og ikke med de pæne progressive folk fra Politiken?

‘Jeg fortryder ikke noget, men jeg fortryder at jeg ikke gik ind i kampen tidligere. Jeg havde ønsket at jeg havde gjort det for ti år siden.’

Hvorfor gjorde du det ikke for ti år siden? Der var Muhammed-krisen og vi andre vidste da godt, hvad det gjaldt.

‘Det var vel frygten for at blive udskammet og sat i bås med bestemte personer, som Pia Kjærsgaard eller Søren Krarup. Angsten for at ødelægge den gode stemning. Og det går virkelig hurtigt, når den dårlige stemning indfinder sig. I forbindelse med Dan Park-sagen kunne jeg næsten høre, hvordan dørene lukkede sig omkring mig.

Hvad er du blevet beskyldt for?

‘Jeg hører fra folk, at jeg nu pludselig bliver grupperet som højreorienteret og endda racist. Pludselig er man på det forkerte hold, fordi man forsvarer ytringsfriheden.

[...]

Du nævner DR?

Ja for DR har ladet sig fjernredigere af islamister og vover ikke at vise Muhammed-tegningerne. DR er en magtfuld institution med masser af penge og medarbejdere og alligevel lader de sig øjeblikkelig skræmme. Det er en skandale.'”

Oploadet Kl. 14:16 af Kim Møller — Direkte link10 kommentarer

Magaard: “At sløre de religiøse påbud og regler, som findes i Koranen og haditherne, er uhæderligt.”

Man kan håbe Tina Magaard efter flere års krumspring, nu endelig har fundet sin plads i den polariserede islamdebat. Mikkel Andersson interviewer til Berlingske – ‘Vi skal sætte spørgsmålstegn ved, om Muhammed gjorde det rigtige’.

“Tina Magaard har været væk længe. Både fra den islamdebat, som hun var med til at præge i midten af 00erne… Da hun var ansat hos iranskfødte Mehdi Mozaffari, professor emeritus dr.scient.pol., på Aarhus Universitet fra 2005 til 2008, erfarede hun, hvor omkostningsfuldt det kan være at beskæftige sig med islamisme og integration.

Ikke mindst da hun i kølvandet på Muhammed-krisen var en af de få danske akademikere, der talte imod en konsensus blandt danske islamforskere, som næsten samstemmende hævdede, at terror intet eller meget lidt har med islams centrale dogmer og hellige skrifter at gøre. Men efter terrorangrebene i København og Paris har Tina Magaard alligevel besluttet sig for kortvarigt at vende tilbage til debatten om islam i Danmark. …

‘At nogle i islamistiske miljøer finder det legitimt at bruge vold for at straffe dem, de mener, krænker islam, er ikke noget, der er skabt af europæisk racisme eller opstået ud af den blå luft med Muhammed-krisen. Det er en tendens, som i mange år har indskrænket kunstnere og kritisk tænkende personers rettigheder i muslimske lande og muslimske miljøer i Europa. Det eneste nye er, at nu rettes volden også ud mod ikke-muslimer,’ siger Tina Magaard. …

I løbet af 1990erne begyndte Tina Magaard også at undervise i interkulturel kommunikation ved en finsk handelshøjskole. Her brugte hun blandt andet kilder, som fremhævede, at islam i sin essens er en fredelig og tolerant religion, som blot er blevet misforstået eller kapret af ekstremister.
Men det satte hende i et dilemma, for selv om hun gerne ville tro, at det forholdt sig sådan, oplevede hun i sin hverdag mange eksempler, som tydede på noget andet. Både islamisterne og dem, de forfulgte, var rørende enige om én ting, nemlig at begrundelserne for at indskrænke ytringsfriheden, både den kunsteriske, litterære og politiske, blev hentet direkte og ofte ordret fra islams hellige skrifter.

Derfor besluttede hun selv at gå til kilderne. Hun studerede arabisk og læste både Koranen og haditherne. Her genkendte hun mange af de repressive tendenser, hun havde oplevet omkring sig.

‘Det slående er ikke i sig selv, at man kan finde drabelige passager i islams tekster, for det kan man i så mange hellige skrifter. Det slående var, hvor meget disse passager fyldte, og hvor meget de kredsede om en dem-og-os-logik, hvor vantro og frafaldne karakteriseres som urene, rådne, kriminelle, hykleriske og farlige. Det var også påfaldende, i hvor høj grad disse tekster stillede krav til læseren om at bekæmpe de vantro, både med ordet og med sværdet. I mange passager spiller Muhammed en central rolle som ham, der opfordrer til brug af vold, hvad enten det drejer sig om steninger, halshugninger, krigshandlinger eller henrettelse af kritikere og digtere.

Tina Magaard finder det særlig kritisabelt, at mange islamforskere efter hendes mening bevidst fortier dette forhold og bruger deres magtposition til at skabe bestemte normer for, hvad man må sige. Ofte lægger de også skylden på danskernes racisme i stedet for nøgternt at fortælle om de begrundelser for at udøve vold og trusler, som ekstremister faktisk finder i de hellige skrifter.

‘Kernen i problemet er en mangel på accept af de liberale frihedsrettigheder, vi har i EU, samt retfærdiggørelse af vold for at fremme en islamisk agenda, der først og fremmest rammer andre muslimer. Hvis man som forsker fortier det, ender man med at tage parti i en intern muslimsk kulturkamp, samtidig med at man fortier vigtige ting for offentligheden. At sløre de religiøse påbud og regler, som findes i Koranen og haditherne, er uhæderligt. Og nej, de forklarer ikke alt, men de er en vigtig del af den virkelighed, som det er akademikernes opgave at forstå og formidle, og derfor bliver man nødt til at inddrage dem.’ …

‘I en undersøgelse, jeg udførte for Integrationsministeriet, besøgte jeg en bred vifte af muslimske menigheder. Kun ahmadiyya-imamen læste tydeligt de voldelige passager metaforisk, for eksempel ved at sige, at når der står, at en tyv skal have hugget hånden af, er det en metafor for at sige, at man skal forhindre hans hånd i at stjæle mere.’

Men hun nævner samtidig, at netop ahmadiyyaerne af stort set alle andre muslimer betragtes som frafaldne, blandt andet fordi de læser Koranen metaforisk.

Oploadet Kl. 07:33 af Kim Møller — Direkte link7 kommentarer

Nethadende ungsocialist idømt “40 dages betinget fængsel og 60 timers samfundstjeneste” for trusler

En 23-årig mand fra Jerslev blev onsdag idømt “40 dages betinget fængsel og 60 timers samfundstjeneste” for trusler mod Trykkefrihedsselskabet, skriver Sjællandske Nyheder. Den nethadende ungsocialist lyder navnet Peter Hoffmann, har haft tilknytning til SFU i Kalundborg, og er på Facebook blandt andet fan af ‘Tosseanstalten’.

(Peter Hoffmann, nethadende ungsocialist)

(Peter Hoffmann truer Trykkefrihedsselskabet af 2004 på Facebook, 3. oktober 2014; Uriasposten)

Apropos.

Oploadet Kl. 07:09 af Kim Møller — Direkte link10 kommentarer


22. marts 2015

Pro-palæ’er: Dialog med arab-diktaturer, boykot af ‘apartheid-regimet’ Israel, da landet er demokratisk

Det kan godt virke lidt propagandistisk, når et medie hiver to venstreorienterede i studiet, for at diskutere hvordan man bedst kan bekæmpe den israelske højrefløj, men Radio24syv-værterne skal have ros for at stille de spørgsmål man aldrig hører på P1, der forleden brugte Fathi el-Abed som en art ekspert i forhold det netop afholdte valg. Netanyahu vandt igen, formentligt fordi den gennemsnitlige israeler ikke vurderer at palæstinenserne nogensinde vil acceptere en løsningsmodel for konflikten, der inkluderer staten Israel eller jøder. Fra et indslag på Radio24syv – MØ spiller koncert i Israel trods protester fra danske fans (16. marts 2015, 24syv Morgen).

Asta Prescott, Socialistisk Ungdomsfront, Palestina Aktion: Jeg mener hun skal aflyse sin koncert i Tel Aviv den 8. maj. … Det mener jeg, fordi når man siger ja til at spille et sted, i det her tilfælde Israel, så siger man også ja til at spille under nogle forhold, og i det her tilfælde så er de her forhold ikke i orden. Når hun spiller koncert i Israel og i Tel Aviv, så er hun med til at legitimere den israelske stats undertrykkelse af palæstinenserne, som desværre kun bliver værre og værre. … Når hun siger ja til at spille den her koncert, så legitimerer hun, så bidrager hun indirekte til at legitimere de forhold som gør sig gældende i det område. Fordi når hun spiller i Tel Aviv, så lukker hun øjnene for, at der er hvad, 30-40 kilometer syd for Tel Aviv, er en hel masse palæstinensere som stadig er inde i verdens største fængsel Gaza.

Maria Dohn, Radio24syv: Men der er jo stadig masser af moderate israelere, som måske ikke på hvert et punkt er enige med den politik regeringen følger…

Asta Prescott: … den her boykot som er nødvendig, for at få Israel til at ændre kurs. … Nu må man prøve at zoome lidt ud og se ud over Israelernes ret til at høre MØ, og i stedet for se på palæstinensernes ret til at have adgang til rent drikkevand og elektricitet. Det her skal ikke være et angreb på dem der gerne vil MØ, men det kan støtte op om en generel folkelig modstand som vi har set, og især har set siden massakren i Gaza i sommers. Og den her opfordring til at boykotte, både økonomisk og kulturelt.

Alexander Grandt Petersen, Danmarks Socialdemokratiske Ungdom: Det at man har en hel scene med et publikum, er jo en fuldstændig ideel mulighed for at markere et politisk budskab. Også et budskab om fred, og der er brug for at israelerne stopper besættelsen af Vestbredden og embargoen mod Gaza. Den der konstante ide som den yderste venstrefløj har, om at vi når i mål med bare at lave en boykot, holder jo ikke. Der skal jo en eller anden form for dialog til, for at man kan nå en løsning. De glemmer, dem der kritiserer MØ’s koncert, at Israel jo er et demokrati med en stor del af befolkningen som rent faktisk ønsker fred og en tostatsløsning. Og ønsker at den politik der bliver ført lige nu, at den skal stoppe. Og derfor synes jeg, at det er fuldstændigt forfejlet at tro at man ved at boykotte, at man ved at lave en kulturel boykot når i mål med sine politiske ønsker. … Det Netanyahu og den alleryderste højrefløj helst vil have, det er at vi bliver væk. Det der generer dem, det er når vi råber op. Tager til Israel og deltager i politiske protester… hvis vi bare bliver væk, får vi hverken provokeret den israelske højrefløj eller får sat en dagsorden i Israel – og det er det der skal til. … Det her er jo rent faktisk et demokrati, og det eneste det kræver er et nyt flertal. Hvis vi får skabt et nyt flertal…

Asta Prescott: - det handler ikke om at blive væk og tie problemerne ihjel. .. Boykot er et effektiv middel til faktisk at blive hørt. Det virkede dengang i Sydafrika, hvor det også var et apartheid-regime… og så vil jeg også sige, at i forhold til det med dialog. Dialog, det er jo fantastisk, men desværre så er man også nødt til her at tage fat i roden af problemet. For at man kan have en velfungerende dialog, så skal man jo også have to parter der er lige, og det har vi altså ikke her. Vi har altså den israelske stat, som er en besættelsesmagt, og som har besat Palæstina. Og der er vi altså nødt til at stille nogle mere progressive krav til Israel...

Maria Dohn, Radio24syv: Er der så i virkeligheden ikke mange lande som man ikke kan spille i? Er der ikke det? Kina, Rusland… Er der ikke det?

Claus Cancel, Radio24syv: Alle mellemøstlige lande for eksempel. Uden demokrati.

Maria Dohn: – Saudi-Arabien.

Asta Prescott: Ja, der synes jeg også, at det er en væsentlig pointe at hive frem, at Israel jo bryster sig af, at være mellemøstens eneste demokrati… Hvis man godt vil et demokrati, så må man også leve op til nogle demokratiske spilleregler ik’. Og det er altså der man for alvor kommer til kort, når man ikke kan finde ud af at behandle palæstinensernes ordentligt. De lever under kummerlige forhold i Gaza, på Vestbredden. De lever som en slags 3. rangsborgere internt i Israel ik’. Så hvis man godt vil være et demokrati, så må man leve op til nogle ting.

(Palæstina AktionFacebook & talskvinde Asta Prescott; Se også SUF)

Apropos pro-palæstinensiske fantaster.

“I dag er der valg til det israelske parlament, Knesset. På forhånd tegner det til at blive et tæt opgør mellem premierminister Benjamin Netanyahu og oppositionslederen Yitzak Herzog. Men meldingerne fra Israel i dag tyder også på, at usædvanligt mange vælgere fra den arabiske del af befolkningen har været henne og stemme. Flere meningsmålinger har nemlig vist, at et forbund bestående af fire arabiske partier kan gå hen og blive det tredje største parti i Knesset. Medvirkende: Fathi El-Abed, formand, Dansk-Palæstinensisk Venskabsforening (P1 Orientering, 17. marts 2015: Arabisk tilslutning til israelsk valg kan blive historisk)



21. marts 2015

Grimhøjvej-konvertit anmelder Facebook-debattører: Politiet har indledt ‘en storstilet efterforskning’

Konvertitten Sylwia Siv har meldt mere end 100 personer til politiet for grove kommentarer på Facebook, og Østjyllands Politi efterforsker nu mere end 40 opslag der muligvis er omfattet af straffeloven. Skulle politiet efterforske alle kommentarer som muslimer føler sig krænket over, så kunne de ikke lave andet, og lur mig om ikke det ikke ender med 1-5 symbolske sigtelser. Facebookgruppen ‘Nej tak til halalkød’ offentliggjorde tidligere i dag otte eksempler på trusler, som politiet afviste at gå videre med, da det efter deres mening var noget man burde ‘forvente med en side som denne’. Fra TV2 Online – Hadefulde ytringer: – Derfor politianmeldte jeg 100 personer.

“‘Skyd de forbandede muslimer’ og ‘Skaf mig en panserværnsraket og et raketrør, så skal jeg påtage mig at bombe moskeen’. Sådan lød to grove danske ytringer i en række af slagsen rettet mod muslimer på Facebook efter terrorhandlingerne i Paris i januar.

Det blev for meget for Sylwia Siv, der blev så stødt over udmeldingerne, at hun meldte over 100 personer til politiet. Og nu har Østjyllands Politi så indledt en storstilet efterforskning (den hidtil største om hadefulde beskeder, red.), hvor mere end 40 opslag og kommentarer skal granskes. …

– Ordlyden i nogle af kommentarerne har en karakter, som betyder, at der kan rejses sigtelse. Vi skal nu finde ud af hvilken hensigt, man har haft, siger han.

Nu indledes efterforskningen altså så. Og den usædvanlige sag kan komme til at danne præcedens, siger Vibeke Borberg, som er forskningschef i medieret.”

(Sylwia Siv Tatiana Andersen på Facebook, 22. marts 2014)

“Sylwia Siv arbejder til daglig som hjemmehjælper. Først konverterede hun til islam. Efterfølgende blev hun gift med en muslimsk mand. Sylwia Siv kommer ofte i Grimhøj-moskéen. (TV2 Online, 14. januar 2015)

Oploadet Kl. 19:24 af Kim Møller — Direkte link27 kommentarer

Set i Politiken: Palæstinensere mente Muhammedtegningerne indikerede at ‘holocaust var undervejs’

Islamismen er en global ideologi, men skal der findes en særlig national forklaring, så må fokus rettes mod integrationslobbyen der har bildt tilrejsende muslimer ind, at Danmark er et kulturelt tomrum hvor alt er til forhandling bortset fra Islam. Apologien for Omar Hussein nåede nye højder i onsdagens Politiken, hvor antropolog Anja Kublitz gengiver absurditeter fra herboende palæstinensere, forklarer jødehad med sociale problemer, og drømmer sig tilbage til de glade 90’ere, da flygtninge blot støttede venstreorienterede terrororganisationer.

Fra Politiken – Uvelkommen i sit eget land.

“Heller ikke september 2005 var nogen drømmemåned for palæstinensiske flygtninge i Danmark. Den ene dag kunne de læse i avisen, at Dansk Folkepartis mavedanser Louise Frevert satte lighedstegn mellem muslimer og kræftceller. Den anden dag stod Brian Mikkelsen, kulturministeren, på talerstolen ved de konservatives landsmøde og kaldte den muslimske kultur for middelalderlig. Og netop som ramadanen, muslimernes højtid, var begyndt, trykte Jyllands-Posten en masse tegninger, som latterliggjorde deres profet.

Det var i kølvandet på Muhammedtegningerne, at flere af de palæstinensiske familier i ghettoerne, som antropologen Anja Kublitz havde kontakt med, begyndte at udspørge hende: Hvordan vidste jøderne, at Anden Verdenskrig var ved at bryde ud? Hvornår vidste de, at jorden brændte under fødderne på dem – at holocaust var undervejs. Hvad var tegnene?

‘De følte, at det danske samfund var efter dem på alle mulige måder – og nu også efter deres religion. Mange af de samtaler, jeg havde med dem, tog udgangspunkt i den her ‘så tag dog hjem’-stemning, der var omkring dem. De følte, at de var nødt til at flygte, men de vidste ikke hvorhen. De har jo ikke noget land. Og de havde heller ikke ressourcerne. Nogle af dem af har knap nok ressourcerne til at komme til en anden by’, siger Anja Kublitz. …

Den dårlige nyhed er, at september 2005 ikke var noget lavpunkt. De palæstinensiske flygtninge og deres efterkommere er for en stor dels vedkommende præget af voldsommere sociale problemer end for ti år siden. Et åbenlyst symptom på tilstanden er Omar el-Hussein…

‘Vi kan ikke forklare præcis, hvorfor han greb til våben, men vi kan fortælle, at der er rigtig mange, der er vrede på det danske samfund og føler sig udelukket af det. Der er Omar ikke exceptionel overhovedet, selv om det ville jeg ønske, at jeg kunne sige, han var’, siger Anja Kublitz. …

‘Hvis du har den hudfarve, den alder, det køn og bor i det område, er der er en stor risiko for at blive tilbageholdt. De unge drenge er i perioder blevet kropsvisiteret dagligt. Det er et meget uheldigt møde med den danske stat. Hvis man er en pubertetsdreng, der ikke føler sig helt tilpas i sin egen krop, er det ikke så sjovt at blive stoppet af politiet og bedt om at tage bukserne af i det offentlige rum’, siger Anja Kublitz. …

De unge føler ikke, at forældrene forstår deres afmagt over for den diskrimination, de føler, at de bliver udsat for.

(Se evt. Omar Abdel Hamid el-Hussein, danskfødt palæstinenser – ‘… han hadede jøder’)

Op gennem 1990’erne kommer der større fokus på muslimsk kultur i Danmark. … Og, jovist, palæstinenserne var muslimer, men deres identitet var mere præget af, hvilken fraktion af PLO (Palæstinensernes Befrielsesfront) de tilhørte i flygtningelejrene. Og det var alt fra marxistist-leninister til sekulære socialistiske partier.

Nu er der en ny terrorpakke på vej. Er folk i miljøet vrede på Omar?

‘Der er flere, der ikke mener, at de to drab er Omars skyld, men derimod at det er tegningesagens skyld. …’.”



19. marts 2015

Venstreradikal hærværk mod Pegida-demonstrants Audi efter mandagens demonstration…

Flere Pegida-demonstrationer har været udsat for venstreradikale angreb, eksempelvis sidste mandag i Frankfurt, hvor en Pegida-demonstrant blev ramt i hovedet af en brosten. Herhjemme har politiet været sin opgave voksen, og de autonome har måtte nøjes med almindelig intimidering.

Helt fredeligt bliver det dog aldrig. En deltager i mandagens Pegida-vandring parkerede sin Audi tæt på demonstrationen. Da han skulle hjem, var bilen blevet udsat for hærværk. Han fortæller, at den eneste som han ved med sikkerhed, så ham parkere bilen, var ‘ham Simon fra Redox’.

Oploadet Kl. 06:29 af Kim Møller — Direkte link26 kommentarer


17. marts 2015

Pegida DK-demo med mørklødet gæstetaler – ‘København for Mangfoldighed': “Disse mørke kræfter…”

Forleden bekendtgjorde Pegida DK-initiativtager Nicolai Sennels, at bevægelsen planlægger at skifte navn til ‘For frihed’. Mandag demonstrerede bevægelsen under det kendte navn for 9. gang i København, og da Sennels er midlertidig bortrejst, afløste Christian Frei som gæstetaler. Han holdt en interessant tale, der satte tidens ‘København for Mangfoldighed’-moddemonstrationer i relief.

Meget apropos, så proklamerede Enhedslistens Rosa Lund på sent i aftes på TV2 News, at kampen mod radikalisering skulle sættes ind i skolerne, og blandt andet inkludere undervisning i ‘anti-racisme’. Et godt citat fra antiracisternes foretrukne medie med nogle år på bagen, indikerer at kampen mod ‘racisme’ reelt er en proxy-kamp mod nationalstaten.

Det hører med til historien, at Socialistisk Arbejderavis er officielt organ for trotskistiske Internationale Socialister, der blandt andet står bag AFA-nære ‘Racismefri by’-grupperne, og tillige er centralt placeret i lokale ‘for mangfoldighed’-moddemonstrationer. Eksempelvis har den officielle talsmand for ‘København for Mangfoldighed’, en Jakob Lausch Krogh, en umiddelbar fortid i organisationen.

“Racismen starter med den pæne indvandrerkontrol. Derfor er det en farlig vej at bevæge sig ind på, når dele af venstrefløjen også støtter forslag om en eller anden form for indvandrerkontrol. Vi forsvarer arbejdernes ret til at søge arbejde hvor de vil og kæmper for alle undertryktes ret til at søge ly, hvor de vil. Kun gennem nedbrydelse af nationalistiske følelser kan arbejderne, uanset hvor de kommer fra, komme til at kæmpe side om side imod deres fælles fjende, det kapitalistiske system. (Martin B. Johansen, Socialistisk Arbejderavis, aug. 1985, s. 2)

(Christian Frei til 9. Pegida DK-vandring, 9. marts 2015; Facebook)

Fra Christian Freis Pegida-tale:

“Som i nok kan se, er jeg ikke etnisk dansk af oprindelse. Jeg er oprindelig adopteret fra Sri Lanka, men kom hertil, da jeg var 2 måneder. Jeg var tilbage på Sri Lanka for første gang forrige sommer. Og jeg må sige, at selvom turen var utrolig spændende og positiv, så satte det også mange ting i perspektiv for mig.

Jeg fandt ud af, hvor heldig og privilegeret jeg er, for at være kommet til Danmark. Danmark er for rigtig mange mennesker ude i verden, kun et sted man kan drømme sig til. Jeg har valgt at møde op af flere årsager. Bl.a. det faktum, at vi har nogen i blandt os, som ødelægger det for os andre.

… det mindste vi kan gøre, er, at tage kampen om friheden op herhjemme. Vi skylder det både til de modige soldater, som har mistet livet, eller hjemvendt med ar på sjælen. Men vi skylder det også til vores børn og vores børnebørn, så de også kan vokse op med samme privilegier og samme frihed som vi selv voksede op med. …

Men I kender det sikkert fra egne oplevelser: Så snart man stiller spørgsmålstegn ved islam, sharialovgivgning, koranen osv., får man ofte trukket racisme kortet – især hvis man er lys i huden. Jeg synes at det er direkte fejt, ukonstruktivt og uretfærdigt!

– Men hør engang venner!

Islam er ikke en race! Islam er en trosbetegnelse og et tilvalg. Altså medmindre, at man har været så uheldig, at være født ind i det, for så er der ingen vej ud. Så tolerant er fundamentalistisk islam nemlig.”

(Venstreradikale mod Pegida DK, 16. marts 2015 – herunder Redox’ Rasmus Preston, Simon Bünger)

“København for Mangfoldighed maner til sammenhold og siger, at vi skal stå sammen på tværs af etnicitet, kultur, seksuel orientering og tro. København er en by for os alle – hvor respekt for forskelligheder, tolerance og mangfoldighed, skal være i højsædet. Derfor demonstrerer vi imod Pegidas trampen rundt i de københavnske gader… En stor del af deltagerne på PEGIDA’s demonstrationer er organiserede på den ekstremistiske og voldelige højrefløj. Disse mørke kræfter skal ikke have lov at rekruttere, derfor skal de mødes af et tydeligt fredeligt og mangfoldigt modsvar. (‘København for Mangfoldighed’ på Facebook, 16. marts 2015)



12. marts 2015

2014: To mellemøstligt udseende mænd orienterede sig omkring den fysiske sikkerhed på jødisk skole

AKVAH har netop udgivet den årlige rapport om antisemitiske hændelser, og i år blev det til 53 registreringer. Tallet i sig selv er relativt uinteressant, og man må forvente krænkelseslobbyen Anmeldhad.dk ved Qasam Ijaz scanner Facebook tyndt for problematiske ytringer, så en myrdet jøde ikke decimerer muslimernes offerrolle. Fra Berlingske – To mænd spionerede mod jødisk skole.

“I august 2014 fik to mænds mistænkelige adfærd ved den jødiske skole, Carolineskolen, jøder i Danmark til at frygte attentatplaner mod skolen. Ny rapport kortlægger 53 antisemitiske hændelser i 2014. … Nu viser det sig, at det jødiske samfund i Danmark allerede i august sidste år frygtede, at der var blevet indsamlet oplysninger til brug for et muligt angreb mod den jødiske skole, Carolineskolen:

‘To unge mellemøstligt udseende mænd orienterede sig omkring den fysiske sikkerhed på den jødiske skole i København. De pegede på porten og udpegede sikkerhedskameraerne samt stolperne i vejen, der skal stoppe biler. De stoppede først, da de blev konfronteret af en sikkerhedsvagt.’

I to tilfælde i 2013 gik uvedkommende kvinder ifølge Mosaisk Trossamfund rundt om skolen og tog billeder ind mod skolens grund. Ved to episoder i 2012 blev flere mænd med mellemøstligt udseende opdaget, da de gik rundt om skolen og forgæves prøvede at åbne skolens døre.

Rapporten om antisemitiske hændelser i Danmark, der offentliggøres i dag, beskriver i alt 53 overfaldssituationer, fysisk chikane, trusler, antisemitiske ytringer, diskrimination og hærværk med jøder i Danmark i 2014.

AKVAH, Rapport om antisemitiske hændelser i Danmark 2014, pdf. 53 sider)

Cecilie Felicia Stokholm Banke hæfter sig ved en hændelse fra IKEA fra juli 2014, som er beskrevet i rapporten. Her måtte et iransk-jødisk ægtepar ifølge rapporten eskorteres af personale ud af IKEA nord for København, da en gruppe på tre mellemøstligt udseende unge mænd og én etnisk dansk udseende mand ventede truende uden for boligmagasinet på dem. En i gruppen havde fået øje på den jødiske mand, som havde kalot på hovedet, og sagde til de andre: ‘Der er en fucking jøde i IKEA’.”

Oploadet Kl. 06:07 af Kim Møller — Direkte link4 kommentarer


10. marts 2015

‘The soft bigotry of low expectations': “… hvorfor dette ubehag ved at se islamo-fascismen i øjnene?”

Den sympatiske Mersiha Cokovic skriver i Berlingske om ‘mangel på krav og forventninger til indvandrere’, hvad en tidligere amerikansk præsident meget rammende har betegnet som ‘the soft bigotry of low expectations’. Jens-Martin Eriksen hudfletter de dobbelte standarder i Politiken – Fascismens nyttige idioter (kræver login).

“Forfattere og debattører havde mange sære ting for på Facebook og i aviserne efter den kultiske seance, hvor en næsten tusindtallig skare af maskerede og hellige mænd begravede morderen fra attentaterne ved Krudttønden og Synagogen. Det ville være nærliggende at forstå dette mysteriespil i moskeen på Dortheavej i København og ude ved den muslimske begravelsesplads i Brøndby som en hyldest til martyren, der nu går ind i Paradiset, fordi han som attentatmændene fra Paris har hævnet profeten for en krænkelse. Men sådan så mange forfattere og andre kunstnere ikke på det.

Nogle af dem, der deltog i hyldesten, var ganske vist tilrejsende islamister og gengangere fra andre episoder med hyldest til voldens velsignelser, som ikke mener, de døde er helt så uskyldige, og at det kun er retfærdigt at hævne profeten med døden over for dem, der krænker.

Men alligevel har vi ikke lov til at fordømme den islamo-fascistiske procession. For hvem er vi, der kan dømme over andre og se ind i deres indre og for alvor vide, hvad de tænker? For kunne vi kigge ind i deres hoveder og få at vide, hvilke motiver de 600-700 havde for at møde frem til begravelsen? Det forlød, at der kunne være flere grunde. Det første, der faldt forfattere og kunstnere ind, var ikke, at man hyldede mordene ved Krudttønden og ved synagogen. …

Der er mange hensyn, forstås. Og man må ikke generalisere. Men hvorfor dette ubehag ved at se islamo-fascismen i øjnene? En lille henvisning til Frederik Stjernfelts og min bog, ‘ Adskillelsens politik’, om den kulturforståelse, der kan spores i dette morbide eftermæle, som man uafvidende giver de to ofre, når man ikke må identificere deres morders politiske motiv. …

Alligevel kan man både her og der i den offentlige debat lige nu se, at træk af den kulturalistiske ideologi – multikulturalisme – sætter sig igennem bag om ryggen på de personer, der deltager. … Og disse træk tilsiger dem, at man ikke kan og må kritisere folk fra andre kulturer for deres udemokratiske holdninger – ikke engang som i dette tilfælde, hvor personer deltager i en fascistisk-kultisk seance med hyldest af jødemorderen og attentatmanden. De, der vitterlig er vores dødsfjender, bliver omskrevet til at være forurettede og empatiske. Den ideologi, der er vores dødsfjende, må ikke nævnes ved navn.

Men ved næste fejring af nazisten Rudolf Hess’ fødselsdag 26. april vil alt være godt igen. Så vil de samme forfattere og andre naturligvis igen være på rette spor og ikke opfinde nogle bortforklaringer om ‘medfølelse’ fra diverse mindeoptog rundt om i Europa. Så vil de igen se klart og vide at identificere dem som hvide mænds fascistiske manifestationer. Her stiller multikulturalismen sig ikke i vejen…

Den multikulturalistiske ideologi har generelt nogle demokratiske problemer, som man hver især bør behandle. Det er den, der er omdrejningspunktet for de mange forvirrede og desperate positioner i denne tid. Det er en uerkendt racistisk ideologi og paternalisme, der præsenterer sig som barmhjertighed.

(Islamo-fascistisk procession ved jødemorders begravelse, Dortheavej-moské, 23. februar 2015; WAKF)

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper