22. januar 2021

“Jeg brød mig ikke om digtet… Det gør mig ikke småracistisk bare fordi forfatteren tilfældigvis er sort”

‘Vild ekstase over ung digter’, skrev journalistpraktikanten på DR Online, og man må forstå, at der ikke kan være flere meninger om den 22-årige SJW’er Amanda Gorman, der fik global taletid under Bidens indsættelse. “Det digt lød som den slags VoiceOver, der afslutter virkelig dårlige film.”, kommenterede forfatter Kasper Colling Nielsen på Facebook. Den slags hudfarve-neutral fritænkeri mødte dog kritik fra freelancejournalist Samina Yasmin Jakobsen.

Samina Yasmin Jakobsen: #checkyourprivilege

Kaspar Colling Nielsen: Samina Yasmin Jakobsen det kan du selv gøre.

Kaspar Colling Nielsen: Samina Yasmin Jakobsen egentlig en ret perfid kommentar. Jeg brød mig ikke om digtet, fordi det var spækket med klichéer. Det gør mig ikke småracistisk bare fordi forfatteren tilfældigvis er sort. Det er da helt skørt og en mega grov anklage at slynge ud. Der findes sikkert også fx musiknumre, som du ikke kan lide, der er lavet af musikere med en anden etnicitet end din. Det gør heller ikke dig privilegieblind og småracistisk.

Samina Yasmin Jakobsen: Jeg ved da godt, at du ikke er racist, Kaspar, det er slet ikke det, det drejer sig om. Det handler om, at man lige ser sig selv i spejlet, og tænker: ‘Næh. Det kan da godt være dette øjeblik ikke er for mig, måske jeg ikke behøver at ytre mig negativt, når det nu åbenlyst betyder så meget for så mange mennesker, måske jeg bare lige sidder den her over.’ Jeg blev egentlig bare provokeret af din platte kommentar til et historisk øjeblik, som fortjener al vores respekt. For det var ren historieskrivning. Aldrig nogensinde har der været så mange etniske minoritetskvinder på vigtige positioner på det podie. … Der var en stolthed på det podie, som jeg aldrig har set lige. Og Gormans præstation satte internettet i brand, fordi indignationen var til at tage og føle på. Men den blev brugt som en styrke, som et håb for landet. Det var ikke et digt, der var skrevet med alderdommens vise pen, men med ungdommens idealistiske, og at en ung, sort kvinde kunne stå på det podie, og skinne sin stolthed ud, var hvad vi alle havde brug for at se. Det var derfor, tror jeg, at så mange, inklusive mig selv, brød grædende sammen over hende. Det var et historisk øjeblik. Så bare lad øjeblikket stå alene.

Kaspar Colling Nielsen: Samina Yasmin Jakobsen Så jeg må ikke forholde mig til det, fordi jeg er en hvid mand? Hvad er det for noget grotesk sludder. Du må synes lige, hvad du vil. Det skal jeg da ikke bestemme. Du må også sige, hvad du vil. Men du skal da heller ikke bestemme, hvad jeg skal mene og om hvad. Hvad er det dog for noget? Jeg er sikker på, at der er masser af folk, du kan dele din begejstring over digtet med. Vi behøver ikke være enige om alt hele tiden, det ville også være kedeligt, men netop fordi vi ikke er det og verden på den måde er mangfoldig i holdninger og smag, skal man måske afholde sig fra at svine hinanden til.

Kaspar Colling Nielsen: Samina Yasmin Jakobsen Dog fint, for det giver mig anledning til unfriende folk, som synes det er ok at kalde folk man ikke deler litterær smag med for racister.

(Fotos: Facebook)

Oploadet Kl. 15:47 af Kim Møller — Direkte link43 kommentarer


21. januar 2021

Tilbageblik: Omfattende optøjer under Trumps indsættelse, Washington, 20. januar 2017…

Jeg var på arbejde og fik ikke set Joe Bidens indsættelse, og det har sikkert også været en kedelig affære, der ikke tåler sammenligning med begivenhederne for fire år siden. Et tilbageblik fra Legal Insurrection, der har fået fingrene i en lille film om dagen – Flashback: New Video Emerges Of Riots at Trump’s 2017 Inauguration.

“… The shocking footage exposes a coordinated attack on the 2017 inauguration of President Donald Trump. Highlights include anarchists preparing for violent clashes with police (10:22), violent attacks on attendees (2:08), destruction of property (9:50), and the physical premeditated blockades that succeed in preventing voters from attending the Presidential Inauguration (3:29).

Additional highlights include interviews with blockade organizers Code Pink and Disrupt J20, whose stated goal was to ’shut this inauguration down.’ Code Pink organizer Tighe Barry is asked, ‘Are you guys going to cause some mayhem?’ His response is an emphatic ‘Yes sir!’ (3:56) He adds, ‘We blocked this street because we feel like we have the right to tell them not to come into our city.’ (4:27)

J20 organizer is quoted saying, ‘These people should be referred to as neo-nazis, as fascist, as the legitimate scum they are, so they can be wiped from this country!’ (1:48) Black Trump supporters are seen being called ‘Uncle Toms!’ while also having their Trump hats snatched off their heads. (10:51) …”

(Venstreradikale optøjer ifm. Trumps indsættelse, 20. januar 2017)

(Foto: Reuters)

“Black-clad activists among hundreds of demonstrators protesting Donald Trump’s swearing-in on Friday clashed with police a few blocks from the White House, in an outburst of violence rare for an inauguration. …

In the violence, knots of activists in black clothes and masks threw rocks and bottles at officers wearing riot gear, who responded with volleys of tear gas and stun grenades as a helicopter hovered low overhead.

At one flash point, a protester hurled an object through the passenger window of a police van, which sped away in reverse as demonstrators cheered. Earlier, activists used chunks of pavement and baseball bats to shatter the windows of a Bank of America branch and a McDonald’s outlet, all symbols of American capitalism.

Multiple vehicles were set on fire, including a black limousine. A knot of people dragged garbage cans into a street a few blocks from the White House and set them ablaze, later throwing a red cap bearing Trump’s ‘Make America Great Again’ campaign slogan into the flames.” (Reuters, 20. januar 2017)

Oploadet Kl. 00:51 af Kim Møller — Direkte link8 kommentarer


20. januar 2021

JP gav efter for kritik: ‘I princippet skal man kunne tegne alt i Jyllands-Posten. Også Bwalya Sørensen’

Forleden bragte JP.dk en kommentar rettet mod tidens identitetspolitik, der nævnte Black Lives Matters Bwalya Sørensen som et eksempel på en hyklerisk person, “… der ser sig i sin gode ret til at beordre alle hvide ned bagerst i en demonstration, uden at hun kan se, at hun dermed selv er racistisk.” Klummen blev illustreret med en skøn Rasmus Sand Høyer-satiretegning af benævnte.

Med vanlig foragt for både sandhed og almindelig sund fornuft gik hun til tasterne. Der var tale om ‘en personforfølgelse’, som 1700+ i skrivende stund har underskrevet en kampagne imod på Change.org. Berlingskes Troels Heeger har i den forbindelse skrevet om tvisten, og har blandt andet talt med Bwalya selv. Hun var ikke tilfreds med slutproduktet, truer med at gå til DR (!) og kalder ham nu ‘Troels The Twitter Troll’: “Troels opdigtede interview. Han gentagende gange skriver om Pia K og racisme som jeg slet ikke nævnt.”

Heeger kan sove roligt om natten. Intet sted citerer han hende i relation til Pia Kjærsgaard, men hun evner ganske enkelt ikke at læse og forstå en simpel avisartikel. Fra Berlingske.dk – Jyllands-Posten fjerner satiretegning efter racismeanklager: ‘Man skal kunne tegne alt. Også Bwalya Sørensen’ (kræver login).

“Bwalya Sørensen er ikke i tvivl om, at motivet er racistisk. En satiretegning og en klumme bragt i Jyllands-Posten er blot det seneste eksempel på, at danske medier forfølger hendes person på grund af hendes mørke hudfarve. ‘Det er gruppevoldtægt,’ siger Bwalya Sørensen om mediernes behandling af hende. …

Mandag valgte Jyllands-Posten at fjerne tegningen, der ledsagede Palle Weis’ klumme om identitetspolitik og racisme på de danske universiteter . …

Hvis ikke tegningen er racistisk, hvorfor fjerner I den så?

‘Det er vores ret og vores vurdering. Vi var på redaktionen sådan set enige om, at den ikke passede til teksten.

‘Men i princippet skal man kunne tegne alt i Jyllands-Posten. Også Bwalya Sørensen.’

Hvis man er Pia Kjærsgaard og utilfreds med en satiretegning i Jyllands-Posten, kan man så få et par følgere til at stile et par vrede e-mails til redaktionen, og så vil I pille den ned?

‘Nej, selvfølgelig ikke,’ siger Palle Weis.”

(Jyllands-Posten sletter Rasmus Sand Høyer-satiretegning af BLM-Bwalya)

“Denne kommentar har tidligere været illustreret med en arkivtegning af Black Lives Matter-forkæmperen Bwalya Sørensen. Hun nævnes i en enkelt sætning i kommentaren, der i øvrigt handler om identitetspolitik i universitetsverdenen. I erkendelse af, at illustrationen ikke er dækkende for kommentarens indhold, er den skiftet ud. Redaktionen beklager brugen af en illustration, som bragte uhensigtsmæssig fokus på Bwalya Sørensen og ikke afspejlede synspunktet i kommentaren.” (Palle Weis, opinions- og eventredaktør, 18. januar 2021)

“Jeg er så kede af det her. Jeg har grædt og grædt og grædt fordi når magtfuld mænd som Jyllands-Posten redaktør mobilisere så kræftfuld til hade kan tingene går gruesomt galt og folk kan blive dræbt. Det har vi set mere end en gang. De stopper aldrig og løgnene bliver bare gentaget. At drage mig inde i samtale vi har intet med at gøre. At går så systematisk og gentagende mobbende efter min person. Når man svarer med en artikel afviser JP så man bliver slået på. Er det demokrati. Hvor meget kan en borgere holde til? Vil I har jeg dør som Yahya Hassan?” (Bwalya Sørensen, 16. januar 2021)



19. januar 2021

Washington Post om Trumps racistiske ‘politics of multiracial whiteness’, der appellerer til ikke-hvide…

Donald Trump er en atypisk despot, for som professor Bent Fausing skrev forleden, så mangler han ‘noget transcendent, som despoter og diktatorer ellers prøver at spejle deres evighed igennem’. Washington Post har også et problem med at få Trumps multikulturelle fanbase presset ned i en rigid ‘white supremacism’-kategori, men New York University har udklækket en Cristina Beltrán, der på lederplads giver det et frisk forsøg – To understand Trump’s support, we must think in terms of multiracial Whiteness.

“The Trump administration’s anti-immigration, anti-civil rights stance has made it easy to classify the president’s loyalists as a homogenous mob of white nationalists. But take a look at the FBI’s posters showing people wanted in the insurrectionist assault on the U.S. Capitol: Among the many White faces are a few that are clearly Latino or African American.

… One of the organizers of the ‘Stop the Steal’ movement is Ali Alexander, a Trump supporter who identifies as Black and Arab. The chairman of the neo-fascist Proud Boys is Enrique Tarrio, a Latino raised in Miami’s Little Havana who identifies as Afro-Cuban…

Trump, by contrast, knows nothing of the history of Latinos in the United States and rarely even pretends to find value in Latinos’ distinct identities. Rather than offering his non-White voters recognition, Trump has offered them multiracial whiteness.

Rooted in America’s ugly history of white supremacy, indigenous dispossession and anti-blackness, multiracial whiteness is an ideology invested in the unequal distribution of land, wealth, power and privilege — a form of hierarchy in which the standing of one section of the population is premised on the debasement of others.

Multiracial whiteness reflects an understanding of whiteness as a political color and not simply a racial identity — a discriminatory worldview in which feelings of freedom and belonging are produced through the persecution and dehumanization of others.

Multiracial whiteness promises Latino Trump supporters freedom from the politics of diversity and recognition. For voters who see the very act of acknowledging one’s racial identity as itself racist, the politics of multiracial whiteness reinforces their desired approach to colorblind individualism. In the politics of multiracial whiteness, anyone can join the MAGA movement and engage in the wild freedom of unbridled rage and conspiracy theories.

… America’s racial divide is not simply between Whites and non-Whites. Thinking in terms of multiracial whiteness helps us recognize that much of today’s political rift is a division between those who are drawn to and remain invested in a politics of whiteness and those who seek something better.”

(Foto: FBI)

Oploadet Kl. 00:48 af Kim Møller — Direkte link18 kommentarer


18. januar 2021

Signe Molde kritiserer ensrettet satire: “.. vi er på vej mod et samfund, hvor en følelse er et argument.”

Man ved der er noget galt med mediebranchen, når folk som Jan Grarup og Signe Molde råber vagt i gevær. Her lidt fra et længere interview med sidstnævnte i Berlingske – Signe Molde fik høvl for jokes om transkønnede: Jeg er bange for at træde forkert bare ved at tale om det (kræver login).

“De perfekte holdninger smitter, siger Signe Molde. Hvis man gør grin med Nye Borgerlige, bliver man knuselsket på DR2. Hvis man gør grin med transkønnede, er sagen anderledes, siger Signe Molde, der har fået voldsomme reaktioner på sit seneste satireprogram. …

For hun har aldrig oplevet så voldsomme reaktioner, som da hun for nylig gjorde grin med transkønnede og sine egne fordomme om LGBT-miljøet i DR-satireprogrammet ‘Signe Molde på udebane’. …

Nogle gange kan jeg godt frygte, at vi er på vej mod et samfund, hvor en følelse er et argument. Hvis man har følt noget, der er ubehageligt, så er der andre, der har gjort noget galt. Men en følelse er ikke et argument. Det er bare noget, man føler,’ siger den 43-årige komiker. …

‘At se en transkønnet stå sammen med sit håndboldhold og være et hoved højere end de andre, har indtil for nylig rent fysisk fået mig til at grine. Det tror jeg også gælder for mange andre. Det kan du jo ikke ændre på. Du kan ikke sige, at det må du ikke synes er sjovt. Men derfor kan man godt udfordre sig selv og alle andre og stille spørgsmål om, hvorvidt det er hensynsfuldt eller sympatisk at sige det højt.’

‘I nogle aviser bliver der skrevet, at vi er langt forbi den tid, hvor det blev anset for besværligt at finde ud af, hvad der gemmer sig bag betegnelsen LGBT+. Men altså. Det er vi da overhovedet ikke. Der sidder da helt sikkert nogle journalister på nogle bestemte aviser, der for fem år siden gjorde op med sig selv, at de ikke synes, det er mærkeligt. Men det her er et program til majoriteten.'”

(Callum/Hannah Mouncey, australsk håndboldspiller; Foto: Twitter)

“For ti år siden kunne du ikke bare gå ind på Twitter og se, hvad den rette holdning og så lynhurtigt mene det samme. Der måtte man læse en artikel i avisen og diskutere med din nabo og din familie. I dag går man ind og læser folks reaktioner på en historie, inden du når at læse en historie og tænke noget som helst selv.” (Signe Molde)



16. januar 2021

Gymnasielærer: Trump er ‘fascist’, “.. intolerant, og nægter at tage afstand fra racistiske grupperinger”

Diverse Trumphadere er oppe på de høje nagler for tiden. I onsdagens P1 debat, argumenterede pensionerede skolelærer Niels Christian Sauer eksempelvis for, at det var i orden at udelukke Trump fra Twitter. For hvis man kunne tage tilbage til ’30’erne, og tage mikrofonen fra Goebbels og Hitler, så var vi sluppet for 2. Verdenskrig”. På Facebook fremturer han med hashtagget ‘Sætkritikkenfri’, en 2015-kampagne for offentligt ansattes ytringsfrihed.

Her en kommentar fra Rasmus Eliasen, gymnasielærer på Midtsjællands Gymnasium:

“Rasmus Eliasen Må man godt kalde Donald Trump en fascist i undervisningen?

Det er et voldsomt ord, men ja, det må man godt. Han er antidemokrat, han er intolerant og nægter at tage afstand fra racistiske grupperinger, han lyver, manipulerer og fordrejer ud i det groteske, han skaber en personkult, hvor loyalitet til lederen står over alt, han opildner og tilskynder til vold mod politiske modstandere. Og han har siden sit valgnederlag for to måneder siden forsøgt at kuppe sig til fire år mere.

Fascist er et kontroversielt ord at bruge om Trump, men efter sidste uges voldsomme begivenheder står det klart, at det ikke er et forkert ord at bruge. Hvis man har et problem med det jeg skriver, så mener jeg man har et problem med den bekendtgørelse vi har for vores ungdomsuddannelser i Danmark.” (Rasmus Eliasen)

(Gymnasielærer Rasmus Eliasen, Facebook, 15. januar 2021)

Professoralt associationstrick

“… Residensen i Mar-a-largo, Florida, er indrettet i lignende stil. Det er let, næsten for let at trække paralleller til andre despoter og diktatorer, der har brugt en lignende overdådig stil; ofte med et lille middelalderligt slot involveret. Linjen fra Herman Göring og Albert Speer over Saddam Hussein til Victor Yanukovich er åbenbar. … Trumpismens æstetik mangler i kraft af maleteknikken og personfikseringen forbindelse til noget transcendent, som despoter og diktatorer ellers prøver at spejle deres evighed igennem. Den afbildede historik og malemåde peger bagud. Trumpismen mangler en æstetisk vision fremad.” (Professor Bent Fausing, POV International, 11. januar 2021)



13. januar 2021

Asker H. Boye: “Er Lie Kaas’ stemme for hvid?”, “… tilbage er kun grupper sorteret efter farvekode.”

Venstreradikale identitetskrigere løber aldrig tør for kampe, og seneste handler om de danske stemmer til den nye Disney-film, der blandt andet har musiklæreren Joe i en af hovedrollerne. Han er sort, og så er det selvfølgelig helt vildt forkert, at hans stemme fordanskes af liljehvide Nikolaj Lie Kaas. I en tid hvor sorte skuespillere portrætterer hvide personer fra den vestlige kulturhistorie, er det problematisk med hvide stemmer i en animationsfilm. God kommentar af Asker Hedegaard Boye i Weekendavisen – Stemmefarve: Raseri (kræver login).

“… ‘Det handler ikke om det biologiske i stemmen, for man kan jo ikke høre så meget forskel, men det er det symbolske i respekten og anerkendelsen, samt at man bryder med de strukturelle mekanismer, der fastholder nogle skuespillere i hovedrollerne og andre i birollerne,’ udtalte Mira C. Skadegård, adjunkt ved Institut for Kultur og Læring på Aalborg Universitet, til Berlingske.

PÅ Twitter istemte straks filmmanden, musikeren og newyorkeren Kristian Leth, der kaldte valget af Lie Kaas for en ‘ærgerlig og unødvendig fejltagelse af Disney Danmark’. Leth mente desuden, at det kunstnerisk set var ‘upræcist og sløset og dovent at gå efter the usual suspect og miste nuancen’. Nuancen? Er Lie Kaas’ stemme for hvid? Kan Leth høre folks hudfarve?

… Kritikken hviler nemlig som altid på tre falske præmisser, nemlig at det kunstneriske valg stedse er en politisk handling (ofte ubevidst); at Amerikas dagsorden er verdens dagsorden; og at verden er arrangeret i gensidigt forstærkende undertrykkelsessystemer baseret på identitet.

Det første er en undervurdering, nej, misforståelse af kunstens rolle. Det andet afslører den teoretiserende klasses provinsielle anglofili. Og det tredje er et udtryk for den aktivistiske postmodernisme, der på mange af Vestens universiteter jonglerer selektivt med størrelser som relativsme og essentialisme, alt efter hvordan det passer i dens kram.

Placeringen i det såkaldte intersektionelle hierarki af etnicitet, køn, klasse, seksualitet og fysisk fremtoning bestemmer den moralske vægt: jo lavere placering, desto væsentligere. Det mest begrædelige ved denne ideologi er imidlertid, at den ender med at gøre som sine værste fjender: I en højere sags tjeneste udviskes individet, og tilbage er kun grupper sorteret efter farvekode.

(Musiklæreren Joe i Pixar Soul, 2020; Foto: Youtube)

Oploadet Kl. 10:56 af Kim Møller — Direkte link53 kommentarer

Norge: Harald S. Klungtveit, redaktør for Redox-pendanten ‘Filter Nyheter’ – “… avlytter samtaler”

Sidste år indledte svenske EXPO et samarbejde med norske Filter Nyheter, hvis redaktør Harald Skoglund Klungtveit jagter politiske modstandere under et journalistisk dække. Lidt ligesom danske Redox, hvis fotograf Claus Svart Haagensen tilbage i 2008 fotograferede undertegnede i forbindelse med en TFS-debat. Helt det samme gjorde Klungtveit til et Document-arrangement i Oslo, sidste år. Det er altid rart at få ansigt på venstreradikale aktivister, der bekæmper enhver form for modstand mod den igangværende masseindvandring.

(Harald Skoglund Klungtveit, redaktør for Redox-pendanten Filter Nyheter)

“I stedet for å vinkle på hovedpersonen Bannon, velger Klungtveit å fokusere på én bestemt publikummer: Peder Fjordmann Nøstvold Jensen: Festaften med Fjordman – kom inn, kom inn!

Før og etter foredraget sirkulerer Klungtveit blant publikum, fotograferer, og lytter til andres samtaler. Han ikke bare avlytter samtaler han ikke selv deltar i, han gjengir deler av dem i artikkelen. …

I forrige uke gikk redaktør Klungtveit hardt ut mot Documents redaktør Hans Rustad, og forlangte at Norsk Redaktørforening måtte kaste ham ut, fordi han angivelig ‘fremmer høyreekstremisme og bidrar til å rettferdiggjøre angrep på reportere’. Mindre enn ett døgn senere hadde foreningen satt i gang eksklusjonsprosessen mot Rustad.” (Document, 12. januar 2021)

(Harald Klungtveit fotograferer Document-læsere, Oslo, 10. maj 2020)

Oploadet Kl. 01:11 af Kim Møller — Direkte link16 kommentarer


12. januar 2021

DocTV: Hans Rustad interviewer ‘Fjordman’, “… ble utpekt som Breiviks favorittforfatter og inspirator”

Timelangt interview med den norske blogger ‘Fjordman’, der blev verdenskendt efter Anders Breiviks famøse terrorangreb. Mediernes hetz ændrede hans liv fra den ene dag til den anden. Set på DocTV.

“Peder Jensen, som har en fortid som bloggeren Fjordman, har i tre og et halvt år forsøkt å få jobb i Norge. Men det har vist seg umulig. Arbeidsgiverne vil ikke ha ham. Det er et eksempel på kollektiv avstraffelse av en person, for noe andre har gjort. Se intervjuet i Dagsorden Spesial.

Mediene pisket opp en stemning mot Peder Jensen i tiden etter 22. juli, og han ble utpekt som Breiviks favorittforfatter og inspirator. Det inntrykket har vært vanskelig, for ikke å si umulig å vaske vekk.

Peder Jensen har aldri før gitt noe tv-intervju på disse 9,5 årene som har gått siden 22.juli 2011.

Nå står han frem og snakker med Documents redaktør Hans Rustad i denne Dagsorden Spesial.”

Oploadet Kl. 01:41 af Kim Møller — Direkte link23 kommentarer
Arkiveret under:


11. januar 2021

Åben tråd: Politisk vidensdeling på internettet, ikke-censurerede alternativer til Facebook, Twitter…

Efter flere års tiltagende censur på de store SoMe-platforme, er der opstået en underskov af mere eller mindre dårlige alternativer. Den systematiske censur af en folkevalgt præsident indikerer, at skeen må tages i den anden hånd. Måske kan den nuværende eskalering kickstarte brugbare alternativer/supplementer til det nuværende semi-totalitære hykleri. Åben tråd…

A new law is due to be passed in Poland that would fine Big Tech firms a staggering $2.2 million every time they unconstitutionally censor lawful free speech online. While liberal governments in western nations seek to fine social media giants Facebook and Twitter for failing to remove so-called ‘hate speech,’ Poland is taking a refreshingly different approach.” (Patreon, 26. december 2020)

Oploadet Kl. 10:08 af Kim Møller — Direkte link109 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper