En mand skal “straffes for at have hyldet terroristen Anders Behring Breivik på internettet”, skriver Vejle Amts Folkeblad (formentligt ham her), og det er jo egentligt absurd, når nu unge render rundt i t-shirts der hylder massemorderen Che Guevara, der i parentes bemærket, ikke var mindre racistisk end den norske fantast. Der er åbenbart forskel på folk. Tilbage i 2010 opgav politiet at retsforfølge en iraker der i utvetydigt sprog truede islamkritiske Firozeeh Barafkan på livet. Fra Politiken – Debattør straffet for at true Kvinfo på nettet.

“Trusler mod personer eller organisationer bliver taget særdeles alvorligt, også selv om de bliver slynget ud i en almindelig avisdebat på nettet. Det slog Byretten i Lyngby fast i sommer, da en dansk mand blev idømt 50 dages fængsel for at »fremkalde alvorlig frygt for liv, helbred eller velfærd for personer relateret til Kvinfo«, som er et center for information om kvinde- og kønsforskning. …

Manden havde i en kommentar til en artikel på den liberale netavis 180grader skrevet, at han syntes, der skulle laves »en fuld Breivik« på organisationen. … Kvinfo havde forinden offentliggjort et nyhedsbrev, der blandt andet beskrev, at antifeminisme var et af de centrale elementer for den terrorsigtede nordmand Anders Breivik. Det fremgik af Breiviks 1.500 sider lange manifest. Skribenten på 180grader var vred over, at Kvinfo i hans øjne sammenligner danske antifeminister med terroristen.“

Det pågældende læserbrev, der gav 50 dages ubetinget fængsel.

“Danmark er et feministisk Saudi Arabien. Hvis en kvinde bliver gravid og beholder barnet, skal faderen sende penge til kvinden i atten år, og hun får alle børnechecks mm. Faderen skal også betale, selv om kvinden opdrager barnet til at hade faderen. Jeg er selv udsat for det svineri. Kvinderne har fået fri abort og skal naturligvis finansiere deres eget liv, hvis de vælger at få barnet. Faderen skal have halvdelen af alle børnechecks, og ret til at have barnet i halvdelen af tiden (…) Modsætter moderen sig skal hun miste alt. Hvis Kvinfo sammenligner os antifeminister med Breivik, synes jeg, vi skal lave en fuld Breivik på Kvinfo.“

Der er de senere uger skrevet en masse fornuftigt om den yderste venstrefløj. Henrik Ræder Clausens Antifa styrker kontrollen med Nørrebro er desværre kun tilgængelig via betalingsadgang, men Dispatch International har lagt Henrik Madsens detaljemættede Redox/AFA havde egen efterretningstjeneste og tæskehold online på dansk i fuld længde.

Herunder lidt fra historiker Niels Jespersens kommentar i Information – Enhedslistens demokratiske problem.

“Det, der foregik 1. maj i Fælledparken foran den store scene, var ikke nogen folkelig protest mod regeringens politik. Det var en nøje planlagt aktion fra de samme bølleagtige autonome, der evig og altid ødelægger venstrefløjens arrangementer. Det er dem, der smadrer bankfacader til klimademonstrationer; det er dem, der starter slagsmål med politiet til antinazistiske marcher, og det var dem, der ødelagde Frank Jensens (S) og Annette Vilhelmsens (SF) taler med larm, vold, røgbomber, megafoner, kasteskyts og den hadske stemning, vi var mange, der oplevede. …

Det er fint at pifte og buhe af en taler, men det, de autonome bøller lavede i Fælledparken, var mødeterror af den samme kaliber, som kommunisterne har praktiseret siden Weimarrepublikken.

Det er efterhånden klart, at balladen var planlagt og udført af aktivister fra Antifascistisk Aktion (AFA) og anarkister fra Libertære Socialister (LS) sammen med deltagere fra Enhedslistens ungdomsorganisation, SUF. Problemet med de organisationer er, at de ikke står til regnskab for nogen. De definerer, hvad der er ægte socialistisk politik; de definerer, hvilke metoder der må tages i brug, og hvornår. På den måde tilraner de sig retten til at afgøre, hvem der må tale i Fælledparken, hvem der er de sande arbejdere, og hvem der er klasseforrædere og fjender, fordi de lytter til taler, bøllerne ikke bryder sig om.

De kæmper for en hellig sag i en hellig kamp med en overbevisning, der retfærdiggør, at man tager midler i brug, andre demokratiske organisationer aldrig kunne drømme om. De kalder sig antifascister, men deres metoder ligner, ja, fascisternes.

Der er i vores samfund nogle mennesker og institutioner, der har ret til at udøve magt. Fælles for dem er, at de står til regnskab for deres handlinger og skal følge regler, der forvaltes af uvildige personer og instanser. … Det er omvendt med AFA, LS og deres kumpaner. De stiller ikke op til valg og har intet mandat fra de arbejdere, de hævder at handle på vegne af. …

Det kan virke urimeligt, at Enhedslisten skal stå til regnskab og afkræves afstandtagen, når partiet ikke var med til at arrangere balladen, men Enhedslisten repræsenter en politisk tradition, der altid har været en sikker havn for antidemokratiske kræfter. Problemet med Enhedslisten er, at det ikke er tydeligt, hvor demokraterne stopper, og hvor bøllerne og deres talsmænd begynder. …

Flirten med vold er farlig, og når først politiske modstandere er legitime mål for korporlige aktioner, er det ikke svært at retfærdiggøre de ubehagelige oplevelser, almindelige mennesker må udsættes for. Igen og igen skal vi høre på, hvordan regeringen med sin asociale politik og borgerlige klassekamp selv er skyld i, hvad der skete den 1. maj. Men det er bekvem ansvarsfralæggelse fra de antidemokratiske bøller, der udøvede mødeterror og kalder det en demokratisk ret. Det har intet med demokrati at gøre og alting at gøre med en gruppe, der altid har hadet det etablerede politiske system. Det gjorde de i 30’erne. De gjorde de under Den Kolde Krig… og det gør de også i dag.

Enhedslisten kan vedtage nok så mange resolutioner, der prædiker frihed og demokrati og Rosa Luxemburg-citater, men når det bliver konkret, ormer man sig uden om at sige tingene, som de er, og sætte ansigt på bøllerne. For når ugen er omme, er det de samme bøller, de ledende Enhedslistemedlemmer sidder og drikker øl med på et tilrøget Nørrebro-værtshus. Det er dem, de driver nyhedssider med. Det er dem, de arrangerer politiske fester og demonstrationer sammen med. Det er dem, der er med i deres ungdomsorganisation, og det er dem, de sidder i bus sammen med, når de skal til Jylland til demonstration.”

I sidste uge afleverede Anklagemyndigheden anklageskriftet mod syv personer, i den tidligere omtalte AFA/Redox-sag. PET tilkendegav tidligt, at der var personsammenfald mellem Antifascistisk Aktion og Researchkollektivet Redox, og medierne var også i vildrede. Hvor Ritzaus Bureau fortalte at de syv tiltalte havde relationer til ‘den venstreorienterede gruppe Redox’, så tilkendegav Politiken omvendt, at de syv tiltalte ‘alle’ havde ’tilknytning til Antifascistisk Aktion’.

Læser man anklageskriftet, så står det klart, at der ikke har været en egentlig adskillelse mellem voldelige AFA og efterretningsorganet Redox. Personlige oplysninger om op imod 6000 politiske modstandere, blandt andet sygejournaler og bankoplysninger, var samlet på en server i Fredericia, og herfra var det meningen at 20-30 højreorienterede på forskellige måder skulle konfronteres. PET valgte at gribe ind efter overfaldet på en tidligere DNF’er på Nørreport Bodega, 10. oktober 2009, men retsagen inkluderer flere forhold.

De tiltalte.

AR, 26 år (tidligere AJ): AFA’s egentlige leder. Journaliststuderende, tidligere dømt for hærværk. Tiltalt for forsøg på overfald 6. august 2008 på Park Allé i Århus, overfaldet på Nørreport Bodega, 10. oktober 2009, hærværk mod to biler, ulovlig våbenbesiddelse (bl.a. knojern, jernrør, baseballbat) og hacking. Bosiddende i AFA-kollektiv på Nørrebro, hvor politiet tidligere har fundet bombemateriel.

ABT, 28 år (tidligere AH): Tiltalt for bilhærværk og hacking. Bosiddende i Fredericia.

TJ, 26 år (tidligere SH): Tiltalt for Århus-episoden (2008).

PJ, 30 år (tidligere KS): Tiltalt for Århus-episoden (2008) og Nørreport Bodega-overfaldet (2009). Bosiddende i samme AFA-kollektiv som AR.

JW, 28 år (tidligere JH): Tiltalt for Nørreport Bodega-overfaldet (2009). Bosiddende i AFA-kollektiv på Nørrebro.

MBJ, 27 år: Tiltalt for Nørreport Bodega-overfaldet (2009) og hacking.

IED, 31 år: Tiltalt for hacking.

(AFA-leder AR foran Rådhuset i Århus, 6. august 2008 – flankeret af københanske AFA’ere)

Det første man bemærker, er det faktum at fem ud af de syv tiltalte i sagen har foretaget navneændring, og heraf har fire af dem taget almindelige danske navne – formentligt for bedre at agere i det skjulte. Alene det forhold, isoleret set, understreger at de tiltalte ikke er tilfældige aktivister, men dedikerede ekstremister.

Jyllands-Posten noterede torsdag i sidste uge, at “Redox har til huse hos… Internationale Socialister, i Griffenfeldsgade”, men den pågældende adresse inkluderer flere venstreekstreme bevægelser, herunder Socialistisk Ungdomsfront, Venstresocialisterne, Internationalt Forum og solidaritetsforeningen Det Røde Egern, der ejer blokvognen som organisationerne bruger til sine mange demonstrationer, herunder eksempelvis ‘Borgerinitiativet Kirkeasyl’.

Da hverken politisk vold eller hacking er lovligt, agerer AFA og Redox i sagens natur bedst i det skjulte, og da Datatilsynet sidste år forsøgte at få kontakt til Redox gik det via en co-adresse hos Internationalt Forum (IF). Et magasin som tidligere AFA-leder Pelle Dragsted var aktiv for, som i dag ledes af Torkil Lauesen, ideolog for Blekingegadebanden – manden bag ‘Z-file’’, arkivet over danske jøder. Der har tidligere været oplysninger fremme, der indikerer kontakt mellem det nye AFA og IF, og det er næppe en tilfældighed, at en af de tiltalte også været aktiv som skribent for IF.

Dertil må tilføjes, at en af de tiltalte sideløbende med andre aktiviteter har en lille IT-virksomhed, der deler adresse med et forlag der står for en stor del af udgivelserne på den ekstreme venstrefløj, herunder eks. udgivelser om højrefløjen. På samme adresse havde AFA’s tidligere leder Martin Lindblom sin daglige gang – en rolle der kan siges at være overtaget af Rune Eltard Sørensen, der også tidligere er sat i forbindelse med Redox. Han er bedst kendt for angreb på borgerlige politikere, men Jyllands-Posten kunne tilbage i 2008 afsløre, at han på daværende tidspunkt var en central person i Århus’ venstreradikale miljø.

To ud af de fire der er tiltalt for det brutale overfald med flasker og spark på Nørreport Bodega, er tillige sigtet for hacking, og det står klart, at Politikens kilde til ORG-afsløringen har været folk der er dybt kriminelle udi organiseret ‘hatecrime’. Meget apropos så kom der ingen sag mod ORG, selvom Århus Stiftstidende gjorde spekulationer i den retning og blandt andet skrev at den højreekstreme loge var tæt på anholdelse.

Sagen fra august 2008, er nok så interessant. Århus-autonome Jesper Munk Jeppson skulle i retten for vold mod århusiansk højreorienteret, og manden der transporterede vidnet til Byretten i Århus, blev forfulgt, og fik bilen smadret foran privatboligen i Århus Vest. Munk Jeppson blev frikendt for vold, men dømt for ulovlig våbenbesiddelse.

(Hærværk mod bil, Århus V, 6. august 2008; Avisen.dk, Junikredsen)

Politiet anholdt senere fire personer, heraf AR, TJ og PJ, der havde taget turen fra København med det sædvanlige udstyr – knubhandsker og Faxe Kondi-flasker. De stødte periodevis sammen med 40-50 lokale autonome der var forsamlet bag AFA-banner overfor Byretten.

(Tiltalte AR med slagvåben på Park Allé, 6. august & Århus Stiftstidende, 7. august. s. 8)

Udover tiltalen for overfaldet og forsøg på overfald, er flere tiltalte for hærværk mod to biler parkeret foran kendt højreradikal i Ejby på Sjælland. Episoden fandt sted dagen før et højreorienteret arrangement i Sverige.

Jeg tror ikke Liberal Alliance har maven til at argumentere for den nødvendige udlændingepolitik, men der findes næppe et bedre liberalt alternativ. Kronik af Lars Seier Christensen i Weekendavisen – Vi må revurdere EU (ikke online).

“Mit hjem var borgerligt, min far var vel nærmest konservativ, men stemte alligevel på Venstre, som man nu gjorde ude på landet. Afstemningsaftenen den 2. oktober 1972 husker jeg i et positivt skær. Danmark trådte ind på den store scene, og befolkningens opbakning var ganske klar. … EF blev opfattet som noget positivt hos os, som det i øvrigt gjorde i det meste af det borgerlige Danmark. Og jeg selv forblev ubetinget positiv mange år frem i tiden. Selv hos Konservativ Ungdom var vi i slutningen af 1970erne tilhængere af en europæisk union…

Det massive centrale bureaukrati, den europæiske arrogance og mangelen på respekt for nationalstaternes selvbestemmelse, historie og kultur nedbrød langsomt tilliden til projektet. Når jeg ser tilbage, må jeg indrømme, at det tog mig alt for lang tid at erkende, hvad det europæiske projekt virkelig er.

Men jeg må også konstatere, at for mange andre er erkendelsen kommet endnu senere – og for mange af vore karrierepolitikere tilsyneladende slet ikke endnu. Men danskerne, borgerne, folket, de har lugtet lunten. Herfra vil det kun blive mere og mere op ad bakke for EU-tilhængerne, når nye tiltag skal presses igennem…

Både EU og Danmark står i en vanskelig situation. Euroen har vist sit sande ansigt… Der er én ting – og kun én ting – der kan redde euroen. Det er en langt mere omfattende integration mellem eurolandene; fælles finanspolitik, fælles gældsoptagelse, en vilje til enorme overførsler fra de rige til de fattige lande – eller mere specifikt fra Tyskland til alle andre.

Det er en mulig vej, men ikke en ønskværdig vej at gå. I hvert fald ikke for borgerne, der i denne sag, ligesom i alt for mange andre, synes at have fundamentalt anderledes interesser end politikerne. Det kræver nemlig en vilje til opgivelse af national selvstændighed i et omfang, som ikke er acceptabelt for vælgerbefolkningerne og derfor kun kan gennemføres udemokratisk. …

Tiden er kommet til, at politikerne forstår, at de er til for borgerne, og ikke omvendt. Selvom jeg håber aldrig at komme til at opleve det, så tør jeg godt forudsige, hvordan et stærkt EU vil udvikle sig, hvis Europa-Kommissionen og Europa-Parlamentet og denne verdens Barroso’er, og Van Rompuy’er får den magt, de drømmer om og er godt på vej til:

… Der vil ikke være nogen vetoret for nationalstater, og de mindre lande vil have meget ringe indflydelse. Endvidere vil der være økonomisk stagnation overalt i EU. … Og så vil der være en voksende undertrykkelse af ytringsfriheden, hvad angår kritiske ytringer om andre kulturer, religioner og EU selv, og et stigende fokus på at undertrykke afvigende og »asociale« holdninger som skepsis over for klimatiltag, sociale »rettigheder«, mindretalsbeskyttelse mod demokratiets overgreb og lignende. Den politiske korrekthed vil nå uanede højder. …

Kan vi virkelig tillade denne udvikling? Egentlig tror jeg, at danskerne inderst inde har truffet beslutningen, og at de har truffet den rigtige beslutning. … Men jeg er ikke nær så sikker på, at danske politikere vil gøre det samme. Og jeg har ingen tillid til, at de overhovedet vil spørge danskerne, hvis de på nogen måde kan undgå at gøre det. Så tiden er kommet til at gøre det umuligt for politikerne ikke at spørge danskerne.”

Hvis man kan lære noget af historien, så må det være, rettroende muslimer altid kan finde noget at blive krænket over. I Sverige vinder islamisterne terræn, og ikke engang den yderste venstrefløj kan undgå racisme-beskyldninger. I sidste uge gik det ud over venstreradikale EXPO, der kritiserede jødehaderen Omar Mustafa (S), og herefter blev lyst i band som islamofobe af talsmænd for tre muslimske organisationer.

“… EXPO:s granskning är inte konsekvent. Den häxjakt de har bedrivit mot Omar Mustafa har inget med granskande journalistik att göra då den är full av populistiska undertoner… EXPO:s sätt att sköta denna situation visar oss som muslimer att EXPO lägger sig till den skara lobbyister som inte vill se muslimer hamna på betydelsefulla samhällspositioner. Som en organisation som säger sig stå emot islamofobi och antimuslimism finner vi det beklagligt att de inte har hanterat denna situation mer ansvarsfullt.” (Aftenposten, 12. april 2013)

Gårsdagens sag er næsten mere absurd. Islamister kritiserer tegneserien ‘Mustafas kiosk’ af danske Jakob Martin Strid. Urias-læsere vil vide, at Strid for år tilbage var aktiv i Antifascistisk Aktion, Den Røde Bande og Kollektivtet for Kommunisme. Generaliebladet tæller flere militante ‘anti-racistiske’ aktioner.

“”Hur tänkte ni när ni bestämde er för att ge ut Mustafas kiosk? Maken till rasistisk nidbild”, skriver en av många upprörda läsare på förlagets Facebooksida. ”Ska små barn verkligen lära sig rimma genom islamofobi?”, skriver en annan. ”Gavs den ut på 30-talet?!” (Avpixlat, 18. april 2013)

(Stereotype Mustafa i Jakob Martin Strids ‘Mustafas Kiosk’ fra 1999)

Ligesom ingen kunne finde på at holde marxister ansvarlige for Rote Arme Fraktion, så er der heller ingen der ser en sammenhæng mellem al-Qaeda og muslimske minoritetsmiljøer. Når vi taler Anders lone wolf’ Breivik var der andre boller på suppen, og helt det samme i forhold til den den tyske terrorcelle Nationalsozialistischer Undergrund (NSU), der trods sit socialistiske udgangspunkt kaldes for højreekstremister, og associeres med højrefløjen som sådan. Tænk hvis man anvendte samme metode i forhold til Islam og venstreorienterede.

Her lidt fra Jesper Thobo-Carlsens helside-artikel om NSU, trykt i Berlingske Tidende, onsdag i sidste uge – Højreekstremisternes venner (kræver login).

“De tre nynazister Uwe Böhnhardt, Uwe Mundlos og Beate Zschäpe var ‘gået under jorden’, da de ifølge anklagerne begik deres voldelige forbrydelser og racistiske likvideringer – men så dybt under jorden levede de faktisk heller ikke. … De tog på lange campingsommerferier på Femern… og grillede om aften med de andre campister. …

Et åbent spørgsmål er også, hvordan tre unge nynazister i det hele taget kunne leve skjult i det velordnede Tyskland i 13 år uden at nogen anede uråd. Men heller ikke i deres lejlighed i Zwickau holdt de tre sig bag lukkede døre, viser dokumentarfilm fra NDR. Her boede de tre, mens de angiveligt planlagde og begik racistiske mord rundt omkring i Tyskland og førte sirlig scrapbog over presseklippene. Imens var Beate Zschäpe – under navet Lisa Dienelt – på tætteste venindefod med flere af naboerne.

… flere af terroristernes naboer er enlige mødre på offentlig forsørgelse, der tilbringer mange timer med at ryge og sludre i køkkenet, De fortæller journalisten, at de ikke anede, hvad Beate Zschäpe og de to mænd lavede af forbrydelser, men man hører dem ikke tage afstand fra de koldblodige mord på deres medborgere eller have nogen medlidenhed med de uskyldige ofre. …

At den slags kan ske i Tyskland, overraskede måske nok efterretningstjenesten, der i årevis overså alle tegn på et racistisk motiv og i stedet stædigt holdt fast i, at morderne skulle findes i ofrenes omgangskreds. Men det overrasker ikke Heike K.

‘Fordi der er mennesker nok, der ikke kan lide udlændinge. Lad os udtrykke det pænt,’ siger Heike K. i dokumentarudsendelsen fra NDR, mens hun laver en cirkelbevægelse med sin håndt rundt i kredsen omkring sofabordet.

I opgangen i Zwickau måtte Beate Zschäpe skjule terrorgruppens aktiviteter, men tilsyneladende ikke sine holdninger. Der findes også ‘rolige og fredselskende højreekstremister’, udtaler Nadine R, mens en tredje åbent taler om sit ‘had’ til de indvandrere, der – som flere af de forsamlede naboer – modtager offentlige ydelser. …

Et tredje åbent spørgsmål i NSU-sagen er, hvordan de tre terrorister klarede det praktiske arbejde med at skaffe blandt andet våben og lejebiler. I retsatgen i München er fire personer anklaget som medhjælpere og flere efterforskes. Formanden for den tyske forbundsdags særlige undersøgelsesudvalg, Sebastian Edathy (SPD), formoder, der er tale om et langt bredere netværk.

‘… må sandsynligvis have benyttet sig af et støttenetværk for overhovedet at kunne udføre sine forbrydelser,’ sagde Sebastian Edathy på et pressemøde i sidste uge.

Efterretningstjenesten har udfærdiget en liste med 120 højreekstremister, der kan have støttet de tre. …

‘Det vil være en stor fejl, hvis man reducerer temaet NSU til de tre formodede medlemmer af denne celle – Böhnhardt, Mundlos og Zschäpe. De er ikke født som højreekstremister. De har udviklet sig til det. De har ikke gjort det i et lufttomt rum,’ sagde Sebastian Edathy.“

(NDR, 45 min, 8. april 2013: Die Nazi-Morde)

Umiddelbart skulle man tro, at en mand med Pelle Dragsteds fortid, ville undlade at associere politiske modstandere med en massemorder på grund af retorik i en Facebook-opdatering, men nej. Fra Jyllands-Posten – Enhedslisten: Krarups retorik ligner Breiviks

“Marie Krarup bruger ord, sætninger og metafoer, der i umiskendelig grad minder om massemorderen Anders Behring Breiviks ord i sit omstridte manifest. Og det er farligt.

Det siger Enhedslistens toprådgiver Pelle Dragsted, særlig rådgiver for politisk ordfører Johanne Schmidt-Nielsen og en af partiets spidskandidater ved det kommende folketingsvalg.

»Når jeg læser hendes ord, så er det samme retorik og samme militære metaforer som Breivik benyttede. Det er dybt uansvarligt og meget farligt,« siger Pelle Dragsted til Jyllands-Posten.

(Marie Krarup på Facebook, 11. april 2013)

I indlægget offentliggjort på Facebook i morges skriver Krarup om »jæger fra fortiden, der på sin forhutlede hest kommer til at overskride den vestlige kulturs opløste forsvarslinjer« og sammenligner »den islamistiske trussel« med »en hær, der stamper i det fjerne«.

Det er disse ord, som Pelle Dragsted mener er »farlige« og ligner, at Krarup vil »opmane et billede af, at vi nærmer os en krig mod muslimer«.”

(Pelle Dragsted som anonym talsmand for Antifascistisk Aktion, 2002; Uriasposten)

Ph.d. Marie Juul Petersen fra Institut for Menneskerettigheder argumenterer i Politiken, for at danske politikere skulle indlede et pragmatisk samarbejde med OIC, der på sigt kunne give en konstruktiv dialog om tungere emner. Jacob McHangama hudfletter – Institut for Menneskerettigheders hvidvaskning af OIC.

“I en analyse i Politiken den 9. april plæderer Marie Juul Pedersen (MJP) fra Institut for Menneskerettigheder for, at den islamiske samarbejdsorganisation OIC vil være en god partner for Danmark, når det gælder pragmatisk samarbejde om bl.a. nødhjælp, konfliktforebyggelse og børns rettigheder. Det er stærkt overraskende, at en repræsentant fra Institut for Menneskerettigheder fremsætter ønske om tættere samarbejde med OIC. For det er netop OIC landenes systematiske krænkelse af menneskerettigheder og OICs tavshed overfor og i nogle tilfælde aktive fremme heraf, der gør, at Danmark fortsat bør holde OIC på god afstand.

MJP undlader dog fuldstændig at nævne de massive og systematiske krænkelser af menneskerettigheder, man ellers skulle mene var Institut for Menneskerettigheders fornemmeste opgave at forsvare.

MJP nævner at OIC landenes mangeårige forsøg på at indføre et forbud mod ”religionskrænkelse” medførte ”principiel uenighed” om ytringsfrihedens grænser mellem bl.a. Danmark og OIC landene. Men MJP tager ikke stilling til, om OICs krav om forbud mod religionskrænkelse var i overensstemmelse med ytringsfriheden…

Værre endnu er MJPs totale tavshed i forhold til OIC landenes systematiske menneskerettighedskrænkelser og fortielsen af det faktum, at OIC på intet tidspunkt har problematiseret dette forhold, mens organisationen kaster sig over det mindste anløb til kritik af Islam i Vesten.

MJP kunne ellers have startet med at kigge på OIC landenes Menneskerettighedsinstrument; ”Cairo-erklæringen om menneskerettigheder i Islam” fra 1990. Ifølge erklæringens artikel 24 skal alle rettigheder i Cairo-erklæringen fortolkes med forbehold for overensstemmelse med Sharia-lovgivning, og i henhold til artikel 25 er det alene Sharia lovgivning, der skal være afgørende i tilfælde af fortolkningstvivl. Selvom der kan være forskellige fortolkninger af Sharia-lovgivning, kan der ikke være tvivl om, at selv den mindst intolerante version, er i strid med en række af de mest basale menneskerettigheder. Det blev da også fastslået af den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i en sag fra 2003. Det forhold, at en international organisation sætter religiøs lovgivning over internationale menneskerettighedsstandarder burde i sig selv være nok til, at Institut for Menneskerettigheder råbte vagt i gevær. …

Hvorfor skulle Danmark arbejde tættere sammen med en organisation, som mener, at kritik af islam er en krænkelse af religionsfriheden, mens dødsstraf for frafald ikke giver anledning til problemer? Burde det ikke være Institut for Menneskerettigheders rolle at problematisere, snarere end at hvidvaske OIC?“

Bestsellende Thilo Sarrazin gæstede Danmark i weekenden. Jeg orkede ikke at følge medierne, men kan da konstatere, at selv borgerlige betragter ham som ‘kontroversiel’, fordi han er blevet “beskyldt for at have nazistiske tilbøjeligheder”. I en Ritzau-inficeret medieverden burde Berlingske Nyhedsbureau vel som et absolut borgerligt minimum undlade at reproducere den yderste venstrefløjs groteske angreb.

Fra Sappho – Manden de ikke kunne knuse.

“Frem til 2009 levede 68-årige Thilo Sarrazin et mageligt liv på toppen af det tyske samfund. Som socialdemokratisk medlem af forbundsbankens direktion og som finansminister i delastaten Berlin blev der lyttet, når han formulerede sine knastøre økonomiske analyser.

Men så skrev han en bog. En bog, hvor han anvendte den samme grundige, analytiske metode på to områder, han ikke tidligere havde beskæftiget sig med: indvandring og demografi.

Bogen hed Deutschland schafft sich ab (Tyskland afskaffer sig selv). Og så brød helvede løs. …

I bogen konkluderer Sarrazin, at Tyskland med sit lave fødselstal og den massive indvandring fra ikke-vestlige lande er ved at afskaffe sig selv. Ikke alene er hver ny generation af tyskere 35 procent mindre end den foregående. Sarrazin dokumenterer også, at de dygtigste og mest produktive tyskere er dem, der får færrest børn.

Dermed styrtdykker det intellektuelle- og uddannelsesmæssige niveau i hele samfundet, skrev han.

Den pointe var i sig selv svær at sluge for den politisk korrekte klasse. Men Thilo Sarrazin havde mere. … I næste kapitel kunne den chokerede elite nemlig læse, at den muslimske indvandring kun forværrer problemet.

Som belæg for sin påstand henviste forfatteren til statistikker, der dokumenterer, at muslimske indvandrere præsterer markant lavere end tyskere i uddannelsessystemet og på jobmarkedet. Ikke bare i første og anden – men også i tredje generation.

Hans konklusion var med andre ord, at Tyskland bliver dummere dag for dag, og at indvandringen fra muslimske lande må bringes til ophør. …

Hans bog solgte ikke mindre end 1,3 millioner eksemplarer, og meningsmålingerne viste, at over halvdelen af alle tyskere var enige med ham. … Thilo Sarrazin, der på intet tidspunkt har undskyldt eller gjort indrømmelser overfor mediekritikken, har også forklaret, at hans medlemskab af det tyske socialdemokrati, SPD, spillede en stor rolle for hans overlevelse.

- De ville have ødelagt mig, hvis jeg i stedet havde været medlem af CDU (Kristendemokraterne). Det havde været lettere at dæmonisere mig og forbinde mig med det ekstreme højre.”

(Thilo Serrazin i Vartov, 6. april 2013; Snaphanen)

Thilo Serrazins 13 punkter om politisk korrekthed i Tyskland

“Ulighed er skidt – lighed er godt.”

“Foretagsomhed, præcision og punktlighed har ingen særlig værdi. Konkurrence med undtagelse af sport er moralsk tvivlsomt, fordi det fremmer ulighed.”

“De rige bør føle skyld. Eneste undtagelse er sportsfolk og popstars.”

“Når nogle mennesker klarer sig dårligt, har det intet med deres egne valg at gøre.”

“Alle kulturer er lige gode. Mener man noget andet, er man provinsiel og xenofobisk.”

“Islam er fredens religion. De der mener, at der er problemer forbundet med muslimsk masseindvandring, er islamofober – næsten lige så slemt som at være antisemit.”

“Vesten bærer hovedansvaret for fattigdom og manglende udvikling i andre dele af verden.”

“Der er ingen naturlig forskel på mænd og kvinder – bortset fra kroppens udformning.”

“Menneskets evner er hovedsagelig formet af træning og uddannelse. Nedarvede forskelle spiller kun en marginal rolle.”

“Den eneste forskel, der er på mennesker af forskellig race, er udseendet.”

“Nationalstaten er en forældet institution. National identitet og særkende har ingen særlig værdi og er ikke værd at bevare. Fremtiden tilhører verdenssamfundet.”

“Alle mennesker i verden har ikke bare lige rettigheder – de ER lige. Alle bør derfor som minimum have adgang til tyske velfærdsydelser.”

“Børn er udelukkende et privat anliggende. Indvandring forsyner os med arbejdskraft og løser det demografiske problem.”

“Politiker går efter racister på Facebook”, skriver TV2 Online, der samtidig vælger at sløre billederne, som udgør historiens omdrejningspunkt. Det er åbenbart vigtigere at retsforfølge folk for ytringer der kan være racistiske, end at finde mistænkt gerningsmænd til et brutalt overfald på en 31-årig mand, der var så fræk at blive forelsket i ‘den forkerte søster’. Racistiske kommentarer trumfer afskåret øre, og forsøg på at pille øjne ud.

“… mindst tre personer risikerer at blive retforfulgt for brud på den særlige rascismeparagraf 266b – fordi de på politiets egen Facebookside er kommet med kommentarer, der ifølge politiet er af særdeles grov kaliber.

Kommentarerne blev publiceret under en efterlysning af to mistænkte gerningsmænd i en grov voldssag fra Fyn, hvor debatten løb så meget af sporet, at både efterlysningen og læsernes indlæg nu er væk. …

- Vi har valgt at fjerne efterlysningen fra Facebooksiden – både fordi, den ene person nu har meldt sig selv – og på grund af de kommentarer, som nogle brugere skrev, siger kommunikationschef Jens Gregersen fra Rigspolitiet…“

(Alaa Mohammed Assaf & Wajih Mohammed Assaf; Se evt. I & II)