27. maj 2017

Anonym venstreradikal gruppe truer Uwe Max Jensen på Facebook: ‘All scum must die!’

Logikken halter på den yderste venstrefløj. Opdateringen herunder er taget fra ‘Anarkistisk Netværk Jylland’, der for et par måneder siden indkaldte til demonstration mod Århus Slagtehus med ordene: ‘Kød er mord!’. Plads til alle, med undtagelse af Uwe Max Jensen og andre politiske modstandere.

(‘Anarkistisk Netværk Jylland’ på Facebook, 24. maj 2017)

Oploadet Kl. 18:13 af Kim Møller — Direkte link19 kommentarer


25. maj 2017

Ungdomshus-autonome ‘de Goit: “Rasmus Paludan er en døende person… pas på dig selv Rasmus”

Den 14. maj var Frihedens Stemme taget til Dortheavej, for at interviewe venstreradikale der deltog i en tre dages konference på stedet om det kommende G20-topmøde. En lyshåret fyr skilte sig ud. Det viser sig, at han er tilknyttet ‘Kanal Hovedstaden’, og en måned forinden havde lagt en video på Youtube hvor han med afvæbnende stemmeføring truer Rasmus Paludan, der flere gange i år er blevet chikaneret af segmentet på forskellig måde.

Fra Frihedens Stemme – Hvem er den autonome Ruben de Goit?

“Ved Frihedens Stemmes besøg foran Ungdomshuset søndag den 14. maj 2017 var der en autonom, der under det meste af besøget tog opstilling foran Ungdomshuset og marcherede frem og tilbage.

Frihedens Stemme spurgte, hvad han hed, og han svarede: ‘Mit navn er Rasmus Paludan’. Han ville dog ikke vise legitimation, der kunne bekræfte dette.

Han sagde også: ‘Goitens Stemme er den eneste sande stemme!’

Ved opslag på Facebook fremstod han med en profil, hvor hans navn var anført som ‘Ruben de Goit’. Et tip til Frihedens Stemme gjorde opmærksom på, at han også har været vært på programmer på Kanal Hovedstaden. I de programmer fremstår han med navnet ‘Nicolai de Goit’.

Goitens Stemme er en hadekanal rettet imod Frihedens Stemme. I en af videoerne siger Ruben de Goit: “Rasmus Paludan er en døende person […]’. Senere siger han: ‘Så pas på dig selv Rasmus!”

På baggrund af hans ytringer, vil Frihedens Stemme rigtigt gerne finde ud af, hvad Ruben de Goit i virkeligheden hedder. Ytringsfrihed er afgørende i et demokrati, men ansvaret for egne ytringer er også vigtigt. Så vi vil gerne finde Ruben de Goits sande identitet, så vi kan stille ham spørgsmål om hans ytringer og om hans adfærd.”

(Rasmus Paludan og ‘Ruben de Goit’ foran Ungdomshuset på Dortheavej; Foto: Frihedens Stemme)

“I dag kan vi så afsløre at Rasmus Paludan er en døende person, og en falmende journalist. Det skyldes flere forskellige ting, som for eksempel, at mennesker dør – og nogle mennesker dør tidligere før andre. Såhh pas på dig selv Rasmus.” (‘De Goit’ på Youtube, 8. april 2017)

(Dokumentation: Identiteten ‘Nicolai/Ruben de Goit’, 2017; Kilde: Youtube)

Oploadet Kl. 10:33 af Kim Møller — Direkte link20 kommentarer


23. maj 2017

Distriksleder i hjemmeplejen fyret, da muslimsk ansat krænkedes over kommentarer på sociale medier

Da jeg kørte hjem fra et foredrag i Nordjylland søndag eftermiddag hørte jeg ‘Harddisken’ og ‘Aflyttet’ på henholdsvis P1 og Radio24syv. Begge programmer tog parti for ‘digitale aktivister’, konkret i forhold til ‘whistleblowere’.

Personligt mener jeg Assange, Manning og Snowdon er mere anarkister end helte, og i forhold til ytringsfrihed, så er der mange helte. Det kunne eksempelvis være en islamkritiker, der fyres fra sit job som distriksleder i hjemmeplejen, da en muslim føler sig krænket over personens skriverier på sociale medier.

Intet i de danske medier om sagen, ej heller om Ligebehandlingsnævnets afgørelse desangående – Ligebehandlingsnævnets afgørelse om Politisk anskuelse – afskedigelse – ej medhold

“Klager blev ansat hos den indklagede kommune den 1. januar 2015 som distriktsleder i hjemmeplejen. I en kommentar på en hjemmeside skrev klager følgende den 14. februar 2015:

‘Der er en vækkelse i gang i islam. Det ses i hele Europa.

Som kristne er vi budt at elske mennesket, også muslimen, som menneske.

Men vi tager afstand fra religionen, Islam.

Når der er vækkelse i den kristne Kirke, bevirker det at menneskene i vækkelsen får større kærlighed til hinanden, mere moral, større overbærenhed, og tilgiver.

Det totalt modsatte gør sig gældende når muslimer knytter sig tættere til Islam og koranen.

Man kan kun frygte hvad fremtiden vil bringe.

Det er rystende at verden tror at Islam har noget godt at byde på, med de frugter vi ser. Det ER desværre en gentagelse af historien, som mange troede aldrig kunne så igen. Og så så kort tid efter …… . ”. …

Den 11. februar 2016 skrev klager følgende på det sociale medie Twitter som en kommentar til en anmeldelse på nettet af en bog:

‘Jeg er ked af at sige det. Jeg er enig i at Isalm er en religion på linie med Nazismen’.

En muslimsk medarbejder sendte en mail til klagers leder vedrørende udtalelser fra klager. … Medarbejderen havde googlet klagers navn og fundet udtalelser om islam. Medarbejderen konfronterede klager den 12. april 2016, hvor klager ifølge medarbejderen udtrykte had mod islam og muslimer. Medarbejderen og klager diskuterede herefter koranen. Under efterfølgende afholdelse af en jobsamtale, hvor denne medarbejder, klager samt en anden medarbejder deltog, spurgte klager ifølge medarbejderen om ansøgerens nationalitet, hvor længe hun havde boet i Danmark, og hvordan hun havde det med at komme i hjemmet hos de borgere, der ikke bryder sig om, at der er nogle, der går med religiøst tørklæde.

Ved mail af 15. april 2016 meldte klager sig syg på bagrund af chikane og mobning. Hun havde det meget dårligt, efter at hun dagen forinden var blevet beskyldt for at være racist. Hun oplyste, at der var anklager og konflikter på arbejdspladsen dagligt.

Klager henviste i mailen til samtalen med den medarbejder, der havde bedt om at tale med klager, idet medarbejderen havde fundet kommentarer fra klager på nettet vedrørende tro. Klager oplyste blandet andet i mailen:

‘Her deltager jeg i en form, hvor jeg siger at jeg ikke mener Islams Gud og den Kristne Gud er den samme, og at IS i islam er så forfærdelig at der er sammenlignelige ting med nazisme’.

Klager oplyste, at hun ikke ønskede at tale om disse ting på arbejdet, men at medarbejderen var vedholdende herom.

[…]

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af politisk anskuelse efter lov om forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. (forskelsbehandlingsloven).

Det fremgår af forskelsbehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må forskelsbehandle lønmodtagere eller ansøgere til ledige stillinger ved ansættelse, afskedigelse, forflyttelse, forfremmelse eller med hensyn til lønog arbejdsvilkår.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der udøves direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Klager blev afskediget blandt andet med henvisning til en medarbejders oplysning om, at klager havde fremsat udtalelser om muslimer og islam samt klagers opslag på Twitter, hvor hun sammenlignede islam med nazismen.

Ud fra de foreliggende oplysninger finder nævnet ikke, at der er tilstrækkeligt grundlag for at antage, at klagers meningstilkendegivelse er et udtryk for en politisk anskuelse i forskelsbehandlingslovens forstand.

Klager får derfor ikke medhold i klagen.

Oploadet Kl. 01:53 af Kim Møller — Direkte link17 kommentarer


22. maj 2017

Joachim ‘Hoxha’ Nielsen væltede flagstangen: “Jeg er ikke med i klubben af dansk national stolthed.”

Selvom kronikøren gør sig store anstrengelser for at opremse påvirkninger fra det store udland, så er eksemplerne, selvhadet og sproget, meget dansk. Kronikøren er partner i reklamevirksomheden Think Big, der ikke har adresse i multikulturelle Mjølnerparken, men en meget dansk villavej i mondæne Hellerup.

På Facebook kalder han sig Joachim ‘Hoxha’ Nielsen. Her lidt fra hans kronik, trykt i Berlingske torsdag i forrige uge – På fredag vælter jeg min flagstang: ‘Jeg er ikke med i klubben af dansk national stolthed’ (kræver login).

“På fredag sker det. I forbindelse med en større husrenovering ryger vores flagstang og den cementsøjle, den har været spændt op på. Og jeg vælter den helt uden vemod.

Således ved jeg, at jeg ikke kommer til at savne at lade dannebrog (tillad det lille ‘d’) stryge til tops. Jeg kan ikke svinge mig op til det, og jeg kan heller ikke se mig selv som værende en del af det unikke danske fællesskab med de unikke danske værdier. På mange måder føler jeg mig faktisk uden for den danskhed, jeg ofte end ikke kan begribe indholdet i.

Er jeg da ikke dansker? Jo, i mit pas er jeg, og jeg er også født her. … Men særlig dansk føler jeg mig ikke, og jeg rejser mig heller ikke, hvis jeg har forvildet mig hen til et sted, hvor nationalmelodien spilles, og folk højtideligt rejser sig op, og de fleste endda tager (klap) hatten af. Der bliver jeg siddende. Jeg er ikke med i klubben af dansk national stolthed.

[…]

Helt basalt har jeg det med nationalisme, som det formidabelt blev beskrevet i en graffiti, jeg så engang i en storby, jeg ikke husker nationen på: ‘Nationalism is taking pride in things you haven’t done in order to despise those you have never met.’ Visdommen i det tag blev skræmmende tydeligt, da Folketingets formand og tidligere partileder, Pia Kjærsgaard, i en debat med tidligere statsminister, Helle Thorning-Schmidt, skulle diskutere danskhed. Pia Kjærsgaard mente, at danskhed bl. a. er kartofler og årstider.

Kartofler og årstider! Altså, kartoflen er fra Andesbjergene (Peru & Chile), og årstider som dem i Danmark har samtlige (mange) lande med tempereret fastlandsklima.

Speaking of taking pride in things you haven’t done! Nationalisme er en konstruktion, hvis eneste relevante særkende i Danmarks tilfælde er sproget al den stund, at end ikke hyggen er unik og dansk. …

Men hvis jeg ikke er dansk, hvad er jeg så? Jo, jeg er et menneske. Et mensch (eller det bestræber jeg mig i hvert fald på at være). Altså et menneske af ære og integritet modsat det modsatte: Det uvenlige umenneske.

[…]

Godt. Rigtigt godt faktisk. Men ikke fordi det er et land. Slet ikke, faktisk. Men fordi vi vedvarende tror på, at kultivering og dannelse er det, der kan føre os mod stadigt bedre tider som mennesker.

Det er det, hele vores vestlige kultur dyrker med børnehaver, skoler, fokus på uddannelse, et rigt kulturliv og public service. Men nationalitet har det intet med at gøre. Derfor ryger flagstangen på fredag.

Oploadet Kl. 10:23 af Kim Møller — Direkte link50 kommentarer


21. maj 2017

“Lukker man munden på os, vil andre tage over, og det er måske den helt store forskel fra tidligere.”

Debatten har flyttet sig de senere år, hvad artiklens relative lødighed i sig selv indikerer. Interview med The Selsings i Kristeligt Dagblad – Selsing-parret: Vi provokerer ikke for sjov – vi kæmper en dødsensalvorlig kamp (kræver login).

“Forvirringen begynder foran huset. Deres navne står ikke på postkassen og heller ikke på døren. Der er bare en hvid dørklokke over en sort dørklokke, men efter et tryk på den hvide åbner Eva Selsing døren. … hun er – sammen med manden Rune – en af landets mest højreorienterede debattører. Helt derude i enden af det politiske væmmelighedshierarki, siger hun og griner. Forbi ultraliberalisterne og forbi Dansk Folkeparti, der taler uden at handle på de problemer, som er ved at splitte landet ad. …

Som de sidder der om spisebordet, smilende og drillende, fortsætter forvirringen. For de er ikke de livstrætte og sortsynede typer, mange beskylder dem for at være efter endt læsning af deres krasse debatindlæg. Næ, de er 34 og 35 år, pæne, selvironiske og afslappede og kunne umiddelbart falde naturligt ind i enhver venskabskreds. De er veltalende og vidende. De hæver ikke stemmen, men argumenterer roligt og afbalanceret.

Det er dog først, hvis man spørger om deres baggrund, at forvirringen bliver total. De er begge cand. mag. i filosofi og kommer fra en opvækst med folkesocialistiske og kommunistiske forældre. Og det er noget rod, hvis man gerne vil gøre et fjendebillede ud af ægteparret, der er kaldt alt fra nazister og racister til modbydelige og ‘mindst 80 år gamle’.

[…]

‘… På et tidspunkt valgte jeg side, og så blev jeg en typisk liberal ungdomsoprører. Modenhed, intellektuel nysgerrighed og ikke mindst tidsånden gjorde mig senere konservativ, men udgangspunktet var en reaktion på al hykleriet i det kulturradikale. Eksempelvis, at de har så svært ved at kombinere det at tjene penge og samtidig have et rigt åndsliv.

Og deres tendens til at slå andre oven i hovedet med deres dannelse,’ siger Rune Selsing.

‘Ja,’ bryder Eva Selsing ind,’ det er den der falskhed og forstillelse, der er så forfærdelig.

Deres kultursnobberi handler ikke om en ægte og inderlig glæde ved eksempelvis operaen, men mere om at afgrænse sig identitetsmæssigt i forhold til proletarerne.’ …

‘Der hersker en meget stærk norm i samfundet,’ siger Rune Selsing, ‘hvor det bedste, man kan gøre, er at være unik og afvigende, hvilket jo er paradoksalt. Det værste, man kan være, er konform. Man må ikke bare stifte familie og føre traditionerne videre, som ellers ville være det klogeste for langt de fleste mennesker. Hvorfor må det småborgerlige aldrig vinde? Hvorfor skal det at ville værne om de nære fællesskaber og bare leve sit liv altid nedgøres af de kulturradikale?’.

‘Det handler jo om sammenhængskraft,’ fortsætter Eva Selsing.

‘At skabe det bedste samfund ved at turde dyrke de ting, vores fællesskab er bygget af, altså vores historie, traditioner, sprog og alt det usagte. Den der vidunderlige følelse af, at vi kender hinanden på forhånd i det her lille land, også selvom vi aldrig har mødtes. Det er der, friheden og freden bor. Det, og så at gå imod de ting, der splitter os. Det er ret unikt, at vi er så kulturelt og økonomisk ens i Danmark, og det er en selvstændig værdi, vi bør værne mere om. Og det opbyggelige projekt synes vi bestemt, det er værd at kæmpe for.’ Det er der heldigvis stadig flere, der mener, siger ægteparret.

De mærker en konservativ strømning i tiden, der gør, at de fleste politiske partier drejer mod højre… Nu er væmmelighedshierarkiet så endelig så småt under opløsning. Det sker i takt med, at de problemer, som de og andre har advaret om i årevis, afslører sig selv, siger Rune Selsing. Men det går langsomt. Det er eksempelvis fortsat nærmest et legitimt greb at ville nægte nationalkonservative adgang til debatten, alene fordi de mener noget, andre ikke bryder sig om at høre.

‘Men det er jo uholdbart. Og desuden: Lukker man munden på os, vil andre tage over, og det er måske den helt store forskel fra tidligere. …’

Men de giver ikke op, fastslår Eva Selsing. For deres kamp er ikke meget anderledes end den i skolegården.

De smarte unger er bare skiftet ud med kulturradikale, som mobber almindelige mennesker for ikke at ville følge deres latterlige identitetsprojekt og for ikke at tale det samme sprog som dem.

‘Men sådan nogen som Rune og jeg taler deres sprog, og det er derfor, at de der ‘Hanne fra Politiken Plus’-typer hidser sig sådan op over os. Men fordi vi har sproget og kender koderne, har vi netop en pligt til at slå tilbage og forsvare hverdagen og familien, traditioner og almindeligheder.

Det her er ikke bare en leg, hvor vi provokerer for sjov. Vi kæmper en dødsensalvorlig kamp for at bevare et samfund, vi er trygge ved at lade vores børn vokse op i.‘”

Oploadet Kl. 07:04 af Kim Møller — Direkte link27 kommentarer


19. maj 2017

Irakisk filminstruktør truer: “Det er sådan, vi gør i Mellemøsten, og sådan gør vi også på Amager.”

Som en del danskere har lært på den hårde måde, så er ‘ære & skam’-kulturen blevet en del af den danske offentlighed. Filmanmelder Claus Christensen har lært, at han fremovre skal give gode anmeldelser til bestemte filminstruktører, hvis ikke han vil i ‘dialog’ med den arabiske gade. Dagens citat fra EB.dk – Dansk instruktør ville sende tæskehold efter dårlig anmeldelse.

“Ahmad er instruktør på filmen ‘Underverden,’ og det var en anmeldelse på fire stjerner, der fik instruktøren til at ringe op til Claus Christensen.

– Claus, jeg har nogle venner, der kommer og ordner dig. De smadrer dig!

Sådan startede Fenar Ahmad samtalen, fremgår det fra den udskrift, som Claus Christensen har gengivet i den seneste udgave af Ekko. …

– Det er sådan, vi gør i Mellemøsten, og sådan gør vi også på Amager. Det er stilen, mand, og det er sådan, man skal have den her dialog, siger Ahmad.”

Oploadet Kl. 15:56 af Kim Møller — Direkte link47 kommentarer
Arkiveret under:


18. maj 2017

Rune Lund, Enhedslisten: “Vi tager afstand fra voldelige grupperinger som Antifascistisk Aktion.”

Det er altid underholdende, at høre Enhedslisten-ordførere blive konkret i forhold til politisk vold. Stort set alle i partiets top har en nær fortid som aktivister i revolutionære bevægelser, hvor politisk vold ses som en legitim måde at ændre samfundet på. Det ender derfor ofte med en ørkenvandring i eufemismer.

Tirsdag aften var der forespørgselsdebat i Folketinget omom bekæmpelse af voldelig venstreekstremisme. Retsordfører Peter Kofoed Poulsen kom her i ordveksling med Enhedslistens Rune Lund, relateret til Enhedslistens iboende tolerance for venstrefløjens militante.

Rune Lund har en fortid i revolutionære Socialistisk Ungdomsfront (SUF), der samarbejder med Antifascistisk Aktion (AFA) om korporlig bekæmpelse af politiske modstandere. Den ideologiske intolerance gælder dog ikke i Enhedslisten-regi – her er der vedtægter, der beskytter venstremilitante medlemmer mod eksklusion. Af ‘andre demokratiske årsager’, forstås.

Spredte pluk fra debatten, der kan ses på Folketinget TV.

Peter Kofoed Poulsen (DF): Tak for det. Vi har i Dansk Folkeparti indkaldt til den her forespørgselsdebat, da vi igennem den seneste tid har set flere eksempler på, at helt lovlige demonstrationer er blevet mødt af ulovlige moddemonstrationer, hvor flere af demonstranterne i moddemonstrationerne har haft, lad mig sige utrolig vanskeligt ved at opføre sig ordentligt. Der har været flere eksempler på, at der er blevet begået vold, hærværk og lignende. Politiet har måttet rykke ud i meget stort tal for at beskytte og forsvare den lovligt varslede demonstration fra de her venstreorienterede ballademagere, der ikke har kunnet opføre sig ordentligt.

I Danmark skal og må der aldrig være tvivl om, at vi skal stå vagt om vores frihed til at mødes. Den vil vi forsvare for enhver pris, og netop friheden her er under pres. Derfor har vi indkaldt til den her forespørgsel. Vi glæder os til at høre de forskellige partiers og ikke mindst regeringens bud på, hvordan vi kan tackle de udfordringer, vi har lige her. Tak.

[…]

Rune Lund (EL): Vi lever i et demokrati, og når man lever i et demokrati, er spillereglerne, at vi skal respektere hinandens holdninger, at vi skal debattere dem, og at vi skal mødes og argumentere med vores argumenter og ikke med andre ting – ikke med ballade og ikke med vold. Derfor er det også sådan, at alle selvfølgelig skal have lov til at samles og fremføre deres synspunkter, uanset om det er ved et møde, det er ved en demonstration, eller det er i en anden sammenhæng, hvor man ønsker at gøre brug af sine grundlæggende frihedsrettigheder – uanset om dette måtte være forsamlingsfriheden, ytringsfriheden eller en anden grundlæggende frihedsrettighed, som vi har, både som følge af vores grundlov, men også som følge af den europæiske menneskerettighedskonvention.

Derfor skal det selvfølgelig også være sådan, at det ikke er acceptabelt, hvis nogen går ind og på udemokratisk vis forhindrer andre mennesker i at fremføre deres synspunkter. Det er jo ikke ensbetydende med, at alle demonstrationer er ulovlige. Det er heller ikke ensbetydende med, at man ikke må lave en moddemonstration, for det må man godt. Men den skal selvfølgelig foregå inden for lovens rammer, og den skal foregå efter demokratiets spilleregler. Man må selvfølgelig gerne have en fløjte med, og man må gerne udtrykke sig, man må have bannere med, men man skal selvfølgelig ikke gå ind på udemokratisk vis og forhindre nogle andre mennesker i at udtrykke deres holdninger og meninger og ødelægge deres arrangement. Det opfatter vi fra Enhedslistens side som en udemokratisk måde at opføre sig på.

(Rune Lund i debat ‘F 49: Om at bekæmpe voldelig venstreekstremisme’, Folketinget, 16. maj 2017)

Rune Lund: … Vi har nogle eksklusionsregler, som gør, at det helt generelt er meget svært at ekskludere medlemmer af Enhedslisten. Der er en meget høj grad af, hvad skal man sige, beskyttelse, hvad det angår, selv hvis man har nogle meget tåbelige holdninger i den her sammenhæng og måtte mene, at vold er en måde at fremme en sag på. Så selv i det tilfælde, hvor man har en meget dum holdning på det punkt, vil det være en relativt besværlig proces at blive ekskluderet af Enhedslisten. Det er en pris ved vores vedtægter, nemlig at det er svært at ekskludere medlemmer, men det er nogle vedtægter, vi har, fordi vi har ønsket, at det skal være svært at ekskludere medlemmer af Enhedslisten – af andre demokratiske årsager.

Pernille Bendixen (DF): Tak for det. Ordføreren nævner i forslaget til vedtagelse – og jeg fik ikke citeret det helt korrekt – noget med at tage afstand fra voldelige grupperinger. Og der må jeg bare spørge: Tager Enhedslisten afstand fra en voldelig gruppering som AFA, altså Antifascistisk Aktion? Det vil jeg gerne høre.

Rune Lund: Det gør vi. Vi tager afstand fra voldelige grupperinger som Antifascistisk Aktion. Vi samarbejder ikke som parti med grupperinger, der benytter sig af vold i forbindelse med deres såkaldte politiske arbejde.

Pernille Bendixen: Men er det så sådan, at Enhedslisten tidligere har haft et samarbejde med AFA?

Rune Lund: Jeg mindes ikke, at Enhedslisten skulle have haft noget samarbejde med AFA. Jeg kan ikke selv komme på en situation, hvor det har været aktuelt. Nej.


Venstreorienteret fik sat ansigt på dissens: “Jeg var totalt paf og anede ikke, hvad jeg skulle svare…”

Venstrefløjen har altid haft det lidt for nemt. De har sat sig på definitionerne, og kan kæmpe for ‘gratis godhed’, hvad alt andet lige er nemmere end højrefløjen, der skal forsvare det man kunne kalde ‘odiøs ondskab’.

Alle med ambitioner positionerer sig derfor umærkeligt til venstre, så ideologiske holdninger ikke risikerer at få negativ indflydelse på liv og karriere. Forståeligt, men meget vil ændre sig på sigt, hvis den helt almindelige tavse højrefløjser siger fra i det åbne rum, når de skinhellige kører rutinen. Jeg har praktiseret det siden studietiden, og har kun gode erfaringer. Fortalere for masseindvandring taber debatten i samme sekund, den går fra monolog til dialog.

Interessant kommentar i Dagbladet Information af specialkonsulent Jørgen Hvid, der fortjener ros for at sætte ord på fænomenet – ’Jeg har sat mig for at skrue ned for min empati’.

“Der er ikke noget så hyggeligt som en weekend i sommerhus med vennerne. Om aftenen samles vi omkring pejsen og diskuterer politik. Et fast tilbagevendende tema er populismens skræmmende fremvækst, selv i dette verdens lykkeligste land. …

Som aftenen skrider frem, vokser empatien for de udstødte og foragten for vores chauvinistiske landsmænd, i takt med at flaskerne tømmes. Jeg elsker virkelig disse aftener i sommerhuset. Bagefter føler jeg mig som et endnu bedre menneske. Det er som om, mit liv får et lille ekstra skud mening. …

Sidste uge var vi så en flok kolleger i byen efter arbejde. Jeg faldt i snak med en, som jeg kun kender perifert. Efter en øl eller to var jeg kry nok til at bevæge mig ind på mit yndlingsemne: populismen. Jeg fortalte ham om, hvordan jeg skammer mig over at være dansker, når jeg møder udlændinge. Jeg luftede min bekymring over debattonen, der er i frit fald, og om hvor skræmmende det er at se på, hvordan vores nuværende efter-krisetid ligner Tyskland efter første verdenskrig. …

Jeg havde været så optaget af min enetale, at jeg slet ikke havde bemærket, hvordan kollegaens ansigt fortrak sig. Havde jeg bemærket det tidligere, var samtalen måske ikke blevet så animeret. Talen ved baren forstummede, da min ellers så skikkelige kollega kørte sig selv op i en spiral af vrede og frustration.

Jeg skulle bare vide, hvor træt han var af altid at blive set ned på af denne ‘elite’ med sit på det tørre. Han var da lige så berørt af al den nød og elendighed, han fik kastet i hovedet, når han åbnede fjernsynet, som nogen anden.

Men var det hans og hans families skyld, at syrerne slår hinanden ihjel på stadig mere bestialske måder, eller at korrupte generaler i Afrika stjæler brødet ud af munden på de fattige? Efterhånden er hverdagen blevet et helvede i kvarteret, hvor han bor med sin familie, omgivet af kriminelle bander og radikale islamister.

Og hvem har nogensinde spurgt ham og hans familie, om de syntes, det var ok, at de skulle blive et mindretal i deres eget kvarter.

Jeg var totalt paf og anede ikke, hvad jeg skulle svare, men fik mumlet et eller andet afrundende, drak ud og forlod selskabet.

[…]

Jeg er erklæret venstreorienteret, og jeg har ivrigt støttet kampen for solidaritet med de nødlidende i eller på vej til Danmark. Mit engagement har ganske vist ikke manifesteret sig mange andre steder end i mit sommerhus sammen med vennerne, men jeg har virkelig været optaget af sagen. Det er uden tvivl den sag, der har optaget mig allermest de sidste 20 år.

… Den engang så visionære og selvtilfredse venstrefløj er reduceret til en våd hund, der med blikket slået ned tørrer poterne af på måtten, inden den lusker ind og lægger sig i sin kurv.

Jeg har sat mig for at skrue ned for min empati med den ene eller den anden gruppe af nødlidende og gentænke min og mit lands plads i den brogede verden. Jeg er nået til den erkendelse, at Danmark, så vel som alle andre nationer, har som første og vigtigste – men langt fra eneste – opgave at passe på os selv.”

Oploadet Kl. 10:05 af Kim Møller — Direkte link17 kommentarer

Marzouks morale: Seriøse medier bør ikke oplyse danskere om imam, der prædiker død over jøder…

Blandt de mange der ofte bruger ‘fake news’, som en samlebetegnelse for højreorienterede undergrundsmedier er komikeren Omar Marzouk. Forleden dag harcellerede han over at DR, TV2 og Kristeligt Dagblad bragte historien om imam Mundhir Abdallah, der under en prædiken i en moské på Heimdalsgade, mere eller mindre direkte opfordrede til at myrde jøder.

Problemet var, ifølge Marzouk, at kilden til historien var Memri, et mellemøstligt analyseinstitut, der blandt andet dokumenterer jødehad med oversatte tv-sekvenser fra den islamiske verden.

“Memri er ikke et troværdigt nyheds medie.”, noterer han, og henviser til en femten år gammel artikel i venstreorienterede The Guardian, der faktisk understreger at der ikke er noget i vejen med Memris oversættelser. Danskere behøver ikke vide hvad der prædikes i moskéer, må man forstå.

(Omar Marzouk på Facebook, 11. maj 2017)

“First of all, it’s a rather mysterious organisation. Its website does not give the names of any people to contact, not even an office address. … The second thing that makes me uneasy is that the stories selected by Memri for translation follow a familiar pattern: either they reflect badly on the character of Arabs or they in some way further the political agenda of Israel. … Nobody, so far as I know, disputes the general accuracy of Memri’s translations but there are other reasons to be concerned about its output. (Brian Whitaker, The Guardian, 2002)



16. maj 2017

Al-Qaeda truer amerikansk prædikant: Støjberg kalder ham ‘hadprædikant’, giver ham indrejseforbud

Der er intet galt med symbolpolitik, hvis symbolikken holder, men den såkaldte ‘nationale sanktionsliste’ burde ikke give realpolitiske point. Foruden fem navngivne islamister, der som Bilal Philips præger rettroende danske muslimer, så medtager listen også Terry Jones. En amerikansk præst der aldrig har været i Danmark, og retteligt er en kampfælle mod anvendt Islam. Hvis Inger Støjberg og regeringen vil bekæmpe islamister, så må de gøre det uden klam relativisme, der gør offer til skurk. Hykleri.

(Al-Qaeda truer Terry Jones, Flemming Rose, Kurt Westergaard mfl., Inspire 2013/3)

“Der er ved lov nr. 1743 af 27. december 2016 indført en offentlig, national sanktionsliste. Listen indeholder navne, nationaliteter mv. over udenlandske religiøse forkyndere, som er udelukket fra at indrejse af hensyn til den offentlige orden i Danmark. Loven udmønter den politiske aftale af 31. maj 2016, som den daværende regering indgik med en række partier om initiativer rettet mod religiøse forkyndere, som søger at undergrave danske love og værdier og understøtte parallelle retsopfattelser.” (Ny i Danmark, Den nationale sanktionsliste)

Oploadet Kl. 22:07 af Kim Møller — Direkte link12 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper