29. august 2003

Anders Fogh Rasmussen: Samarbejdspolitikken var et moralsk svigt

Statsminister Anders Fogh Rasmussen afholder idag en tale på Søværnet Officersskole i anledning af 60 års dagen for samarbejdspolitikkens ophør under 2. Verdenskrig. Talen er offentliggjort i dagens Politiken under overskriften Samarbejdspolitikken var et moralsk svigt. Et par citater:

Hvis alle havde tænkt som de danske samarbejdspolitikere, ville Hitler med stor sandsynlighed have vundet krigen, og Europa var blevet nazistisk. Men briterne og senere amerikanerne og russerne tænkte heldigvis ikke som den danske elite. I sidste ende var det befolkningens voksende utilfredshed med samarbejdspolitikken og modige modstandsfolks indsats, som tvang regeringen til at opgive samarbejdet med tyskerne. Det skal vi være glade for og stolte af. Vi skylder en stor tak til de modstandsfolk, som gennem sabotage mod tyskerne og samarbejde med de allierede trodsede samarbejdspolitikerne og sikrede i sidste ende Danmark en plads på den rigtige side i kampen mod nazisterne.”

“Selv bedømt på datidens præmisser forekommer den danske politik naiv, og det er stærkt forkasteligt, at den politiske elite i Danmark i den grad førte ikke blot neutralitets- men aktiv tilpasningspolitik. I kampen mellem demokrati og diktatur kan man ikke stå neutralt. Man må tage stilling for demokratiet og mod diktaturet. Det er på dette punkt, at den aktive tilpasningspolitik udgjorde et politisk og moralsk svigt.”

Klar tale fra en dansk Statsminister, der ser de lange linier i historien, og ikke lader koncensus-fixerede faghistorikere lukke debatten. Selvfølgelig skånede det Danmark at vi samarbejdede med nazisterne, men ved ikke at bekæmpe dem aktivt, var vi indirekte med til at støtte deres kamp mod vore naturlige fæller USA og ikke mindst England.

Samarbejdspolitikken var måske nok forståeligt i samtiden, men i det store perspektiv moralsk forkasteligt. Den tiltrængte kulturkamp er i fuld gang.

Oploadet Kl. 11:29 af — Direkte linkSkriv!
Arkiveret under:


28. august 2003

DR Deadline: Censur eller ikke? – en svensk professor tvivler på nytten af fri debat

Den sene Deadline på DR2 havde onsdag aften[21,30 min.-] inviteret BTs chefredaktør Erik Meier Carlsen og Professor i socialpsykologi ved Roskilde Universitetscenter Lasse Dencik. Emnet for debatten var de danske mediers ærlighed omkring kriminelles etnicitet, og svenskernes mangel på samme.

Erik Meier Carlsen lagde hårdt ud med kritik af de svenske mediers dækning af Klagshamn-sagen: “Det ligner for mig et censureret virkelighedsbillede… Den eneste måde at håndtere disse ting på politisk og demokratisk må være at diskutere det.”

Den svenske censur-fortaler skuffede ikke: “I denne sag har man ikke bedømt at det var relevant for at forstå sagen.”

EMC var enkelte gange skarp: “Sådan som jeg aflæser det her så handler om en meget selvbevist samfundsmæssig politisk elite som mener at vide hvad der er bedst for befolkningen, og det er altså at den ikke mener at befolkningen bør høre om en del af virkelighedsbilledet, det ligner for mig censur…”

Dencik gentog mantraet: “Den centrale pointe er: Hvad er relevant for at forstå en historie?” , men sagde naturligvis intet om hvem der skulle vurdere hvad der har relevans.

EMC overtrådte herefter et svensk tabu mere og udtalte disse ord om indvandrerkriminalitet: “Jeg er fuldstændig sikker på at det handler om et nyt kriminalitetsmønster… men det er da også fuldstændigt tydeligt at der er noget i kultursammenstødet, der er noget i det kulturtab som de bliver udsat for, … Det er en del af indvandringen og det er da noget vi må diskutere…”

Dencik var forarget, og foretog så en kvalitets-Bashy: “Jeg synes det bidrager til at hænge en gruppe ud kollektivt. Det har ikke sin rod i pressens funktion i Danmark, men i den politiske situation i Danmark. Debatten om etnicitet og integration er blevet det politisk hotte emne… Det der mangler når man taler om pressens ansvar, er selvransagelse, ord afspejler ikke kun virkeligheden men skaber virkeligheden.” Frygten for den frie debat var tydeligvis stor, så han tilsatte lidt indignation: “Måske var nogle af dem handikappede eller var kriminelle i forvejen” – hvorfor det overhovedet skulle være formildende omstændigheder hvis en morder havde begået kriminalitet tidligere, skal man nok være indfødt svensker for at kunne forstå.

Dencik fabulerede videre: “Der er mange omstændigheder vi ikke kender… Man må prøve at forstå at integrationsprocessen er meget vanskelig. Disse unge mennesker har prøvet at komme ind i det danske samfund…”

Herefter henviste Erik Meier Carlsen til forskning som påviste at fri debat fremmede tolerancen, hvad Dencik besvarede: “Det passer ikke integrationsproblematikken er svær overalt, der er ingen dokumentation for at den slags [Fri debat] skaber større tolerance. Tværtimod er der en fokusering på det at man er indvandrer, som gør at en befolkningsgruppe føler sig stigmatiseret, hængt ud… Lad mig henvise til Europarådet Monitor-group. Det institut som Europarådet har nedsat – og de viser at det land hvor fremmedfjendskheden er vokset mest i Europa er i Danmark.”

Nærmere kom debattørne ikke. Erik Meier Carlsen talte om nytten af den frie debat, mens professoren gav en ikke ueffen parodi på Rune Engelbreth Larsen. Kønt var det ikke, men underholdningsværdien var helt i top.

Journalist Martin Krasnik lukkede resolut diskussionen, og selvom Erik Meier Carlsen efter min mening langtfra var kontant nok overfor Denciks floskler, så kan det være bevidst. Der findes intet bedre argument for en fri presse, end en rødgardisk fra RUC der taler om at ‘ord skaber virkeligheden’. En klar, men formentlig ufrivillig henvisning til George Orwells 1984:

De instrukser, han havde fået, drejede sig om artikler eller notitser, som man af en eller anden grund mente det nødvendigt at ændre eller, som det officielt hed, korrigere. For eksempel fremgik det af Times fra den syttende marts, at Store Broder i sin tale dagen før havde forudsagt, at der vedblivende ville være ro på den sydindiske front, men at Eurasien snart ville påbegynde en offensiv i Nordafrika. Imidlertid havde den eurasiske kommando startet et angreb i Sydindien, hvorimod der ikke var sket noget på den nordafrikanske front. Det var derfor nødvendigt at omskrive et afsnit af Store Broders tale sådan, at han kom til at forudsige det, der virkelig var sket.

Oploadet Kl. 20:59 af — Direkte linkSkriv!
Arkiveret under:

Antal mord i Danmark og Sverige – granskning af Interpol-tallene

Interpols kriminalstatistik er blevet debatteret livligt de sidste par måneder, ikke bare på nettet, men også i dagbladene. De seneste sammenlignelige tal for Sverige og Danmark er for 2001, hvori det oplyses at Danmark havde 199 mord og Sverige hele 892. Hvilket giver en kvotient pr 100.000 indbygger på 3,72 for Danmark, hele 10,1 for Sverige – mens USA lå på 5,6. Så langt så godt. Interpol fører statistik for næsten alle verdens lande, som ikke alle anvender samme metode, og derfor gives følgende forbehold: "The data gathered in these sets of statistics is not intended to be used as a basis for comparisons between different countries since the statistics cannot take account of the differences which exist between definitions of punishable acts in different national laws, or the diversity of statistical methods, or the changes which may occur during the reference period and affect the data collected." Et stort, men naturligt forbehold at tage. Man skulle dog ikke tro der var så stor forskel på registreringen i beslægtede lande såsom Danmark og Sverige, og da slet ikke i de statistiske opgørelser for mord.

Flere har sammenlignet tallene, og draget sine konklusioner. Eksempel skriver Michael Pihl i et læserbrev med titlen Svenske tilstand i Berlingske Tidende den 6. august at "Sverige er blevet et skræmmeeksempel hvor galt det kan gå…". Dette læserbrev blev ugen efter kommenteret af Professor i Kriminologi ved Stockholms Universitet Henrik Tham, i et læserbrev med titlen Sande svenske tilstande. Tham henviser til egen hjemmeside og forskning der ifølge ham konkluderer at "Danmark og Sverige har et antal så godt som identisk mord og drab…" Dagen efter afviser Michael Pihl i læserbrevet Thamt svar, kriminologens udlægning og spørger retorisk: "… hvad det så var for nogle mord som ikke blev registret i Danmark" – en direkte henvisning til Thams fokus på forskellige ’statistikrutiner’ i landene.

Man kan således godt sige at fronterne er trukket skarpt op. På nettet har adskillige forsøgt at finde dokumentation for de Interpols 892 svenske mord, og er endt på Brottsförebyggande rådets (herefter BRA) hjemmeside, hvor tallet 167 dukker op efter en søgning. Dette bringer antal drab pr 100.000 indbyggere helt ned på 2,0 modsvarende 10,01 i Interpols officielle opgørelse. En af venstrefløjens svensksindede bloggere Bertramonline undrede sig over forskellen og emailede BRA, som meddelte at "Interpol formentligt havde medregnet mordforsøg i deres tal". Et nøjere kik på BRAs side viser at tallet 167 dækker over "Fullbordat mord och dråp samt misshandel med dödlig utgång" det man i Danmark opgør som Manddrab og Vold med døden til følge (§237 og §246). Den overordnede overskrift for kolonnen er meget misvisende antal anmälda brott, hvad kun er med til at forvirre yderligere. Mord registreres normalt forskelligt fra den øvrige kriminalitet, idet man i sagens natur ikke selv kan klage efter at være blevet myrdet. Til gengæld kan man forholdsvis nemt tjekke tallene, idet mord normalt er en begivenhed som ikke går upåagtet hen.

Ifølge Interpol havde Danmark i 2001 hele 199 mord, hvad stemmer fint med tallene fra Rigspolitichefen, som viser at der i Danmark blev begået 52 mord og 147 mordforsøg i 2001 (begge under §237). Udover de 52 drab skal tillægges 32 sigtelser efter §246 – vold med døden til følge. Det bringer det danske tal op på 84, svarende til de svenske 167. Da landene ikke har samme størrelse skal det i lighed med Interpols opgørelse registreres udfra antal pr 100.000 indbygger. En tilbageregning af Interpols oprindelige tal viser at de har opgjort Sverige til at have 8,63 mio. indbygger mod Danmarks 5,35 mio. Denne kvotient skulle således være direkte sammenlignelig: Danmark: 1,57/100.000 & Sverige: 1,94/100.000. Hvilket betyder at Sverige i 2001 havde 23,6 procent flere drab end i Danmark.

Disse tal er dog ikke korrekte, for selvom Interpol-tallene ikke er særligt gennemskuelige er det dog muligt at komme nærmere sandheden. Interpol oplyser tillige at ud af de 199 forsætlige mord er 68,34 procent af dem mordforsøg. De tilsvarende svenske tal er ikke opgivet. Omregnet vil det sige at 136 af de 199 var mordforsøg, og at de 63 resterende var forsætlige mord. Hvordan de ender på lige akkurat 63 er uvist. En sandsynlig forklaring kunne være at Rigspolitichefens opgørelse over §246, ikke kun omfatter vold med døden til følge, men også særdeles hård vold – hvad overskriften også indikerer. I så fald betyder dette at det svenske tal 167 er sammenlignelig med 63 frem for 84. Dette bringer den danske kvotient ned på 1,18/100.000, hvilket i sidste ende betyder at Sverige i 2001 havde 64,4 procent flere drab end Danmark. Da Straffelovens §246 i sin helhed lyder: "Har et legemsangreb, der er omfattet af § 245 [legemsangreb af særlig rå, brutal eller farlig karakter…] eller § 245a [lidt mildere variant af 245], været af en så grov beskaffenhed eller haft så alvorlige skader eller døden til følge, at der foreligger særdeles skærpende omstændigheder, kan straffen stige til fængsel i 10 år." – og det således klart fremgår at §246 dækker over tre typer for vold, herunder blandt andet Vold med døden til følge, kan de 84 ikke godtages. Det samlede antal sigtede efter §246 var 32 i 2001, lyder det meget sandsynligt at forskellen på Politiets 52 drab og Interpols 63 drab er 11 tilfælde af Vold med døden til følge.

På baggrund af disse tal vurderer jeg at det mest sandsynlige er at de 63 danske drab modsvarer de svenske 167, hvad sat i relation til landenes indbyggertal giver en kvotient for Sverige på 1,94 mord/drab pr 100.000 indbyggere modsvarende Danmarks 1,18.

Sverige havde således i 2001 relativt set 64,4 procent flere drab end Danmark.

Oploadet Kl. 01:23 af — Direkte linkSkriv!
Arkiveret under:


27. august 2003

Hvem sagde konspirationsteori – om Hizb ut-Tahrir

I forbindelse med udgivelsen af bogen Hizb ut-Tahrir i Danmark – Farlig fundamentalisme eller uskyldigt ungdomsoprør?, har Information sendt journalisten Ellen Otzen til London for at interviewe den engelske talsmand Imran Waheed der forleden blev landskendt for sin optræden i BBCs Newsnight. Adspurgt “er løbesedlen ikke meget nem at misforstå, når der uden anden forklaring står »Dræb jøderne, hvor I end finder dem?«, svarer Imran Waheed så virkelighedsfjernt som kun en fundamentalist kan gøre:

“»Folk, der er påvirkede af den zionistiske lobby, kan naturligvis nemt fordreje den sammenhæng og få det til at se ud som om, Hizb ut-Tahrir opfordrer til drab på jøder.”

Den danske afdeling af gruppen blev som forventet da også frikendt i bogen. Formentligt ikke på grund af påvirkning fra ‘den zionistiske lobby’, men nok nærmere udfra venstreradikale dogmer om at kritik af muslimer pr definition lugter lidt af racisme og stigmatisering.

Oploadet Kl. 13:04 af — Direkte linkSkriv!
Arkiveret under:

TV2s Rasmus Tantholdt – God journalistik i et uafhængigt medie

Under Irak-krigen blev kritikken af DR af flere debattører imødegået med en påstand om at TV2 var decideret borgerlig. Det har intet på sig, og nyhedsformidlingen på kanaler der finansieres af tvangsudskrevne licenskroner må nødvendigvis have objektivitet som et mål i sig selv.

Den 29-årige TV2-journalist Rasmus Tantholdt beviste i den forgangne uge hvorfor frie medier er essentielt for et demokrati. Han undrede sig over at en pressemeddelelse fra Søværnets Operative Kommando beskrev en episode således: “»Da patruljen ville forsøge at komme i kontakt med de lokale, kom det til ildafgivelse. En dansk soldat blev hårdt såret under skudepisoden«” – og satte sig for at interviewe de lokale fiskere. Det viste sig at SOK havde formuleret sig tvetydigt, for ikke at fortælle hvad er virkeligt skete. Danske soldater skød og dræbte en dansk soldat samt to lokale ubevæbnede fiskere.

Har DRs Ole Sippel nogensinde fulgt et spor der kunne sætte palæstinenserne i et dårligt lys?

Oploadet Kl. 10:04 af — Direkte linkSkriv!
Arkiveret under:


26. august 2003

Ritzaus Bureau ignorerer seneste rapport – og malker ældre nyhed om 0,8 procent stigning i antal mord

Den gratis avislignende pamflet MetroXpress spilder ikke pengene med dyre journalister. Istedet anvendes nyhedsbureauerne, ikke mindst Ritzaus Bureau. Det kommer der mange nyheder ud af – men ofte halve sandheder.

Et eksempel fra idag:

Baggrunden for nyheden er FBI rapporten Preliminary Uniform Crime Report, 2002 offentliggjort den 16. juni, men nu rundsendt til de danske medier af Ritzau. Den lille stigning i antal drab som omtales, er iøvrigt kun på 0,8 procent hvad vel ligeså godt kunne refereres som værende uændret. Et er at et nyhedsbureau udsender en nyhed 10 uger efter offentliggørelsen, noget andet er så at det amerikanske justitsministerium for to dagen siden udgav den store kriminalstatiske rapport med titlen Criminal Victimization, 2002, som blandt andet kunne dokumentere:

“Overall violent victimization and property crime rates in 2002 are the lowest recorded since the inception of the NCVS in 1973.”

“The rate of violent crime dropped 21% from the period 1999-2000 to the period 2001-02.”

Med andre ord. Ritzaus Bureau vælger at udsende en pressemeddelse om en 10 uger gammel rapport som oplyste at USA det seneste halvår har haft 0,8 procent flere mord… Men ignorerer den seneste rapport omhandlende alle former for kriminalitet (minus mord) som klart og uomtvisteligt dokumenterer at ikke bare er udviklingen vendt, men både med hensyn til voldskriminalitet og berigelseskriminalitet oplever USA det laveste punkt siden de startede med at føre statistik i 1973. Den længervarende periode med stigende kriminalitet i USA er vendt.

Det venstreorienterede Washington Post har overskriften: Crime Rate Continues to Drop – 2002 Levels Are Lowest in 30 Years, Justice Department Says. Mon tallene nogensinde når Danmark, og såfremt de gør – hvad mon der plukkes ud af helheden…

Oploadet Kl. 20:57 af — Direkte linkSkriv!
Arkiveret under:


25. august 2003

Irak-krigen i retrospekt – sanktioner eller krig?

I forbindelse med Irak-krigen er der udpræget mangel på faktuel viden, ikke mindst når debatten går på tabstal. Før krigen var adskillige organisationer fremme med dystre miner. Et par eksempler:

1) International Physicians for the Prevention of Nuclear War spåede i en analyse kaldet Collateral damage – the health and environmental costs of war on Iraq at omkring 100.000 civile ville dø.

2) En hemmeligholdt rapport fra en humanitær FN-medarbejder lækkede til medierne via Campaign Against Sanctions on Iraq, en gruppe pacifister fra University of Cambridge. Rapporten kaldes i den indscannede version for Likely humanitarian scenarios, og civile tabstal spås til at blive i omegnen af 500.000.

Krigen startede så den 30. marts i år, og endte formelt set i maj – selvom der stadig foregår krigshandlinger med islamiske terrorister som benytter lejligheden til at bekæmpe USA og demokratiet. Det gjorde de også i Bosnien og Afghanistan, intet nyt under solen. Krigen i sig selv forløb forholdsvis smertefrit og væsentligt nemmere end pacifisterne frygtede. De ændrede så taktik, og forsøgte at fjerne opmærksomheden fra de tidligere fejlskøn ved at fokusere på at krigen om ikke andet så trods alt kostede flere flere uskyldige irakere livet – end der ellers ville være død. Igen var det en sandhed med modifikationer.

Sanktionerne, som efter krigens afslutning omgående blev ophævet havde store omkostninger. Unicef anslog i en undersøgelse med det usexede navn Results of the 1999 Iraq Child and Maternal Mortality Surveys, at FN-sanktionerne i perioden 1991 til 1998 havde medført en højere børnedødelighed. En undersøgelse i undersøgelsen havde titlen A note on estimation of under-five deaths for Iraq over the period 1980 to 1998, og fra denne konkluderes følgende: “… if the substantial reduction in the under-five mortality rate during the 1980s had continued through the 1990s, there would have been half a million fewer deaths of children under-five in the country as a whole during the eight year period 1991 to 1998.” Til sammenligning anslår Iraqibodycount, en hjemmeside lavet af nogle forskere imod krigen, at der foreløbigt er dræbt et sted mellem 6113 og 7830 civile irakere [tal fra 25/8-03]

Nu lyder det sikkert fra pacifisterne – hvad så med alle de døde irakiske soldater. Til det kan man passende sige, hvad så med alle de døde irakere som nu findes i massegravene. I sidste ende er spørgsmålet om man mener demokratiet er værd at slås for eller ikke. Min ven der som teenager flygtede fra Bagdad er ikke i tvivl.

Update: Matt Welch: The Politics of Dead Children – Have sanctions against Iraq murdered millions? [Marts 2002]

Oploadet Kl. 12:16 af — Direkte linkSkriv!
Arkiveret under:

Hvad Ritzaus Bureau valgte ikke at fortælle…

Ritzaus Bureau udsendte natten til mandag følgende pressemeddelse, skrevet på basis af en Newsweek meningsmåling:

Amerikanerne vil af med Bush med underoverskriften: Opinion: Øget skepsis i USA til Irakpolitik og George W Bush

Artiklen som blandet andet Ekstra Bladet godtog natten til mandag lød i sin helhed:

“Et flertal af amerikanerne ønsker George W. Bush skiftet ud som præsident, og kun 18 procent tror på, at han er i stand til at indføre demokrati i Irak. Det viser en ny meningsmåling, som tidsskriftet Newsweek har gennemført.

69 procent af de adspurgte frygter, at besættelsen af Irak bliver langvarig, og 47 procent udtrykker bekymring for, at krigsudgifterne fører til et stort budgetunderskud og alvorlig skade for den amerikanske økonomi.

Den stigende skepsis over for Bushs Irak-politik betyder faldende støtte til ham som præsident. Hvor 71 procent af vælgerne i april var tilfredse med hans indsats, er det nu faldet til 53 procent.

44 procent er klar til at støtte Bush i en ny periode som præsident, mens 49 procent hellere ser en anden flytte ind i Det Hvide Hus efter næste års præsidentvalg.”

Dvs. seks oplysninger fra en meningsmåling – som hver især er korrekt refereret fra Newsweeks seneste nummer.

Læser man originalkilden, artiklen When is Enough Enough? , offentliggjort på Newsweeks hjemmeside lørdag, står det klart at Ritzaus Bureau har udeladt flere oplysninger. Blandt andet oplysninger som indikerer at amerikanerne stadig ser positivt på at have udstationeret soldater i Irak i perioden fremover, og ikke mindst følgende som her citeres fra Ritzaus originalkilde:

“Sixty-one percent still believe that the United States was right to take military action against Iraq in March; 33 percent do not.”

Det oplyses endvidere at “The biggest shift in opinion, however, comes in Bush’s handling of non-terror issues. A plurality of voters now think the Democratic leaders in Congress have a better approach to dealing with the economy, tax cuts, healthcare, education, social security, the environment and energy policy.”

Det er helt naturligt at den folkelige opinion bliver mere skeptisk jo længere krigen trækker ud, og det fremgår klart af meningsmålingen at amerikanernes faldende tiltro til Bush-regeringen hovedsageligt grunder i indenrigspolitiske emner som intet har med Irak-krigen at gøre. Når Ritzaus Bureau vælger at fokusere på Irak-krigens betydning for Bushs popularitet er det således en sandhed med modifikationer – en gråzone-vinkling som tenderer en hvid løgn når de bevidst udelader det faktum at hele 61 procent [mod 33 procent] af amerikanerne stadig mener det var rigtigt at fjerne Hussein-regimet med magt, samt øvrige oplysninger som indikerer at amerikanerne er helt på det rene med fortsat udstationering af soldater i Irak.

Oploadet Kl. 11:35 af — Direkte linkSkriv!
Arkiveret under:

Et kort over europæiske blogs

Et interessant Europakort fra Bruce Bawer [set hos: Bjørn Stærk].

Oploadet Kl. 01:15 af — Direkte linkSkriv!
Arkiveret under:


23. august 2003

Kvinderådets foragt for kvinders rettigheder – Seidenfaden åbner ny front

I 1899 blev Kvinderådet grundlagt. En paraplyorganisation grundlagt med det formål at arbejde for “… at fremme kvinders menneskerettigheder herunder forebygge vold mod kvinder, fjerne ulige løn og anden form for diskrimination på arbejdsmarkedet og sikre kvinder indflydelse i samfundets magtcentre.”

Det er jo gode hensigter, og idag er hele 52 organisationer medlem. Det spænder sig bredt over de politiske fløje, dog med overvægt af venstreorienterede fagforeninger såsom BUPL, Kvindeligt Arbejderforbund, Danmarks Lærerforening, Dansk Journalistforbund – samt etniske interesseorganisationer såsom Afghansk Kvindeforening i Danmark og Den Irakiske Kvindeforening i Danmark. Organisationens tyngde er således svært venstreorienteret, og selvom organisationen formelt set er apolitisk må den borgerlige fløj have svært ved at finde koncensus med modpoler såsom Kvindelige Kunstneres Samfund og Kvindernes Internationale Liga for Fred og Frihed. [Se listen
her
]

Idag kan man så læse i Politiken at Kvinderådets sekretariatschef Randi Theil Nielsen bliver citeret for følgende: “»Vi er også imod tvangsægteskaber. Men herhjemme er lovgivningen så stram, at den måske rammer potentielle tvangsægteskaber, men samtidig rammer den alle mulige andre, og derfor må man spørge, om det er den bedste måde at bekæmpe tvangsægteskaber på«”. Hun uddyber herefter med udgangspunkt i etik og moral: “»Loven signalerer, at vi ikke regner dem for ordentlige danskere, som er født og opvokset her, men som har udenlandske forældre«”. Grelle kommentarer som i høj grad er politiske, men rent menneskeligt en del nemmere at forsvare end det uhyrlige forsvar for tvangsægteskaber organisationen herefter gør sig til talsmand for: “»Det er ikke sikkert, at et arrangeret ægteskab pr. automatik er et tvangsægteskab. Nogle gange kan det være i orden med et arrangeret ægteskab. Det kommer an på karakteren af det. For eksempel hvis en familie kommer med mange forslag til en ægtefælle, og den unge så har et frit valg til at sige ja eller nej. Jeg går ud fra, at nogle af disse ægteskaber er lykkelige. Men jeg håber, det er en tradition, som vil gå over, fordi det optimale er, at man finder sin kæreste uden indblanding«”

Kvinderådet i Danmark kommer på den måde i decideret modsætning til den norske organisation Human Rights Service, der udover at bifalde VK-regeringens indgreb mod tvangsægteskaber ikke lefler for middelalderlige dogmer. Eksempelvis skrev en ledende medarbejder i organisationen tidligere på året følgende i en kronik: “I et demokratisk og humanistisk lys er dagens norske kultur overlegen eksempelvis pakistansk, somalisk, marokkansk og kurdisk kultur. Dette må innebære at vi ikke ønsker at udemokratiske og inhumane kulturelle elementer fra nevnte områder skal befeste seg her. Derfor skal alle assimileres inn i våre demokratiske og humanistiske grunnverdier. Vi ønsker ikke et flerkulturelt Norge eller Danmark. Vi ønsker et fargerikt fleretnisk samfunn basert på likeverd, likestilling, religionsfrihet og ytringsfrihet.”

At skelne mellem tvangsægteskaber og arrangerede ægteskaber er i sagens natur svært, og herhjemme er det kun Bashy Qureshi og Minoritetspartiet som skelner, hvad kun sker udfra kultur-nihilistiske motiver. Ofrene for – lad os bare sig ‘arrangerede ægteskaber’ er mange og emnet er vidt beskrevet. [Eks. Rushy, Rashid: Et løft af sløret. Gyldendal, 2001] At acceptere at forældre mere eller mindre frivilligt tvinger teenagepiger eller drenge til at gifte sig med en af flere som de anbefaler – er i sagens natur ikke et reelt valg, og antallet af ikke-danskere på kvindekrisecentrene i Danmark taler for sig selv. At skelne er en umulighed, og når en organisation der skulle fremme kvinders rettigheder godtager denne kulturelle dogme – så vidner det enten om foragt for minoritetskvinders rettigheder udfra pladderhumanistiske motiver, eller om en politisk motiveret protest imod VK-regeringens lovgivning. Lad os håbe det er sidstnævnte, og rose Seidenfadens organ for endnu engang at have åbnet en ny front mod den sunde fornuft.

Oploadet Kl. 17:04 af Kim Poulsen — Direkte linkSkriv!
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper