30. september 2003

Mona Sahlin Bruce Springsteen – to patrioter på hver sin måde

Den svenske ‘minister for kulturel overgivelse’ Mona Sahlin er fan af Bruce Springsteen, endda så stor fan at hun sidste år skrev et åbent brev til ham. Her lød det: “Själv växte jag upp med Vietnamrörelsen. ”Krossa, krossa USA-imperialismen!” Har du hört den? Nej, antagligen inte. Men USA var något jag hatade – och samtidigt ständigt var så fascinerad av.”, “Du är en av oss människor i världen som älskar och vill bli älskad. Du är en av oss alla som ser vår barndom i nytt ljus som i minnet av The River. En av alla som ser att världen kan se annorlunda ut. Och det Amerika vi vill skall finnas, sjunger du om. Du är en amerikan som är patriotisk utan att bli dryg! Tänk om Bush kunde se att det går! Men jag tror också att du för oss svenskar står för det vi innerst inne vill vara. En riktig rebell, en individualist som tar ut svängarna, en som visar glädje och ilska utan att skämmas. Efter 11 september växte bara vår kärlek till dej. Världen blev så annorlunda efter döden i New York och sen i Afghanistan. Men också USA förändrades. Arrogansen kom tillbaka. Stormaktsidiotin också. Och nästan ville jag gå ut på gatorna och ropa ”Krossa, krossa USA-imperialismen!” igen.” Jævnt patetisk, men måske anvendelig til en psykoanalyse af den dogmatiske anti-amerikanisme.

Men på et punkt har Mona Sahlin da fuldstændigt ret. Bruce Springsteen synger om det USA vi elsker, eksempelvis i Empty Skyes skrevet i anledningen af terrorangrebet den 11/9-01:
“I want an eye for an eye – I woke up this morning to an empty sky”

 

Oploadet Kl. 14:45 af — Direkte linkSkriv!
Arkiveret under:

Nye bøger: Irak-korrespondenter blev forført af Saddam Husseins regime

Berlingske Tidende bragte tirsdag en artikel om to nyligt udgivne bøger om Irak-krigens mediebillede. Anne Garrels der har dækket flere internationale konflikter onsite har skrevet Naked in Baghdad. The Iraq war as seen by NPR’s correspondent, der i dagsbogsform redegør for nogle af de mange forhold der spillede en rolle for mediernes dækning af Irak-krigen. Fra referatet: "Anne Garrels delte tolk med den pågældende journalist, og tolken – en iraker ved navn Amer – betroede hende, at han var lun på grækeren. Hun var smuk, hun var intelligent, og hun var en billet ud af Irak. Men forelskelsen forduftede i takt med, at grækeren lod sig bruge af Saddams efterretningstjeneste. Hun lod sig villigt rekruttere som spion, hun gav dem oplysninger om, hvad hun erfarede hjemmefra og fra Bagdad, altsammen for at sikre sin fortsatte eksistens i Bagdad. Amer advarede hende forsigtigt om, at virkeligheden i Irak var mere kompliceret end som så, og at hun skulle passe på ikke at blive overhalet af begivenhederne, men journalisten var ligeglad. Som hun sagde til Amer: »Jeg vil gøre alt for at blive en stjerne hjemme i Grækenland.«"

Den anden bog som refereres er en artikelsamling af Bill Katovsky mfl. med titlen Embedded – The Media at War in Iraq, hvor en artikel af New York Times korrespondenten John Burns berører sammen problematik.  Et eksempel på BBCs manglende objektivitet: "På et tidspunkt gav Informationsministeriet journalisterne mulighed for at besøge et af de værste fængsler i den arabiske verden, Abu Ghraib. Ministeriet ville fortælle historien om, at Saddam løslod tusinder af fanger, men løsladelsen udviklede sig til en massedemonstration, som systemet ikke kunne kontrollere… BBC nægtede at tage ud til Abu Ghraib, skriver Burns, fordi det ville være at lægge sig ud med regimet. Det kunne dårligt undgå at blive negativt, og det turde BBC ikke. Den kritik lægger sig op af, hvad andre også har sagt om BBC, som angiveligt troede mere på Bagdad-Bob, den berygtede irakiske informationsminister, end på den allierede kommando. 3. april vandt de amerikanske tropper f.eks. kontrol med Bagdads lufthavn, men det benægtede BBCs reporter Andrew Gilligan. Han rapporterede: »Jeg har været i lufthavnen i de seneste 90 minutter. Det er simpelthen løgn, at amerikanerne har omringet den. Vi kunne køre frem til lufthavnen uden problemer. Lufthavnen er under fuld irakisk kontrol.« BBC fastholdt den historie, indtil en anden korrespondent oplyste, at Gilligan ikke var ved lufthavnen, men at amerikanerne var der."

John Burns forstår så udmærket journalisternes venlighed til Hussein-regimet, og fortæller om hvorledes han gjorde samme fejl som korrespondent i Kina: "På sin første dag i Kina så Burns, hvordan floderne flød med lig, men han troede så meget på eksperterne, at han ikke beskrev det. Først efter halvandet år dæmrede det for ham. »Jeg havde været en nyttig idiot,« skriver han, og i stedet begyndte han at stole på sine øjne og ører.»Jeg besluttede, at den smule, som jeg nu engang kan opfange med mine sanser, er mere værd, end hvad et ondskabsfuldt og morderisk regime vil fortælle mig.« Det er menneskeligt at tænke mere på egen sikkerhed og visum når en forkælet vestlig journalist står i midt i en krig, men hvad med sandheden. Skal den overlades til komiske Ali?

Man kommer helt til at tænke på Robert Fisk der kun skulle bruge FIRE dage før han kunne konkludere at Irak ville blive et ‘quagmire’, det samme blev der talt om før krigen i Afghanistan – hvad naturligvis klart er en begrebsforvirring. Vietnam-krigen blev et ‘quagmire’ for USA, Irak bliver ikke – og Afghanistan blev ikke noget der bare ligner. Der var under 50 døde amerikanske soldater da Fisk trak associationer til Vietnamkrigens 55.000 døde. Intet under at Dagbladet Information oversætter ham i rå mængder.

Oploadet Kl. 10:25 af — Direkte linkSkriv!
Arkiveret under:


29. september 2003

En svensk embedsmand i solkongens fodspor- ‘Staten det er mig’

Svenskerne vil beholde vetoretten i EU lød det i Sydsvenskans lørdagsudgave, hvad uddybes med: "Regeringen kräver starkare garantier i EU:s nya grundlag för att Sverige inte ska bli överkört i framtiden. I ett dokument som läggs fram nästa vecka pekar regeringen på flera svagheter i förslaget till ny EU-konstitution."

Konkret blev det dog først i inde i artiklen, hvor den svenske regering personificeret i Statssekretæren med ansvar for europæiske anliggender Lars Danielsson giver nogle eksempler på traktatens svagheder: "En sådan gäller EU:s rättsliga samarbete, där varje lands nationella veto ska avskaffas. Här vill regeringen ha möjlighet att stoppa sanktioner liknande dem som drabbade de tre Somaliasvenskarna som fick sina tillgångar frysta efter terrorattacken mot USA för två år sedan. – Vi vill ha en nödbroms för tillfällen när ett lands vitala nationella intressen står på spel." Sverige vil altså ikke risikere at gråzone-terroristiske svensk-somaliere kan blive sigtet efter terrorlovgivningen. Herefter argumenterer Statssekretæren for nødvendigheden af at afskaffe vetoretten indenfor asylpolitikken, idet "Det skulle göra det omöjligt för Danmark att ha mycket hårdare regler för flyktingmottagning än övriga EU-länder i framtiden." hvorefter han afslutter: "Vi vill slippa den ojämlikhet som exempelvis finns mellan Sverige och Danmark i dag."

Måske var det Lars Danielsson den danske historiker Henning Fonsmark tænkte på, da han sidste år skrev i Politiken "Det er fatalt, når de venstreintellektuelle ikke synes, de kan være befolkningen bekendt. Folkelighed er jo stort set identisk med dårlig smag." Et er at Statssekretæren vurderer at svensk-somalieres rettigheder risikere at bliver krænket af en fælles terrorlovgivning, og tillige vælger at anskue problematikken som en sag hvor ‘landets ‘vitale national interesser’ står på spil. Noget andet er at han vil have ensrettet de europæiske asylregler, og groft sagt pisse på de danske vælgers utvetydige holdning til emnet. Såfremt Lars Danielsson ønsker at gøre multi-etniciteten total burde han først spørge svenskerne hvad de mener. Får han så et udtalt ønske om en slappere asylpolitik, så kan han så forsøge at sprede tankerne i EU. Indtil da vil det klæde ham at være lidt mindre idealistisk på det danske folks vegne, og han skulle nok hellere se frem til et eventuelt svensk nej som giver Sverige mulighed for at føre en anti-terrorlovgivning som ikke krænker svensk-somalieres rettigheder.

Oploadet Kl. 14:26 af — Direkte linkSkriv!
Arkiveret under:

Associationstricket for fuld udblæsning da Tory-politiker misforstår – DR som velvillig aktør

DR skriver søndag i en artikel med overskriften Pia Kjærsgaard i unåde hos britiske konservative, og i en yderst kortfattet og upræcis artikel lyder: "Dansk Folkeparti er måske nok blevet et stuerent støtteparti herhjemme. Men i Storbritannien kritiserer det konservative parlamentsmedlem sit partis leder Ian Duncan Smith for at ville tale med Pia Kjærsgaard ved et møde for EU-modstandere i London.” samt "- Vi har brug for at genopbygge det Konservative Partis troværdighed, og at optræde på en talerstol med politikere med et uappetitligt ry er ikke en god start, siger Ian Taylor.”

En artikel i dagens The Independent bærer i dag den groteske overskrift Tory leader to attend rally with Danish racist. Af den mere uddybende artikel fremgår det: "The Conservative leader, Iain Duncan Smith, has been warned that he could jeopardise his party’s chances of political recovery by agreeing to share a public platform with a Danish racist… Mr Duncan Smith is billed to speak at the Rally for a Referendum on 7 November, at which Pia Kjaersgaard, chairman of the Danish People’s Party, will also appear. The Danish Supreme Court ruled earlier this year that it was permissable to use the adjective “racist” to describe Ms Kjaersgaard.", "… issued a public plea yesterday to Mr Duncan Smith to steer clear of ‘unsavoury’ politicians from fringe groups." og “Ms Kjaersgaard has close links with the right wing of the Conservative Party, not because of her views on race but…"

Herefter citeres Ian Taylor for: "We need to build up the Conservative Party’s credibility, and appearing on a platform with politicians with unsavoury reputations is not a good start.”, hvorefter artiklen afsluttes med en officiel udtalelse fra en konservativ talsmand det presset af omstændighederne udtaler: "Iain Duncan Smith is totally opposed to racism."

Fire-fem gange omtales Dansk Folkeparti og Pia Kjærsgaard som værende racistisk. Men for nu at skære det ud i pap:

Pia Kjærsgaard blev ikke dømt af Højesteret for at være racist, men Højesteret [modsat byretten og landsretten] gav Karen Sunds medhold i at hun godt kunne tillade sig at udtale at Pia Kjærsgaard ytrede racistiske synspunkter – idet, som det fremgår af domsafklaringen – Karen Sunds havde anvendt racisme i den brede betydning, og ikke som racemæssigt begreb. [Se evt.]

Den fangede hverken konservative Ian Taylor eller The Independents politiske redaktør. DR må have gjort det siden de vælger ikke at citere Ian Taylor for hans udsagn om at Pia Kjærsgaard skulle være racist, tydeligvis ikke ment i den brede udgave af begrebet som Højesteret accepterede – men i den oprindelige stramme biologiske betydning hvad klart fremgår af ‘not because of her views on race’. Når kritikken er baseret på ukorrekte informationer, burde DR enten ignorere ‘nyheden’ eller skrive en artikel med fokus på den klare misforståelse som Ian Taylor og The Independent viderebringer.

DR valgte at ignorere essensen af Taylors kritik, og vælger kun at oversætte ‘unsavoury politician’ til ‘politiker med et uappetitligt ry’. Selvom DR godt ved at denne 100 procent subjektive fornærmelse kun er underbygget af en grotesk misforståelse kan vi formentligt mandag i de danske aviser læse historien om den ‘uappetitlige’ politiker samt problemerne i forhold til danmarks ry i udlandet.

Meget kan man sige om Karen Sunds. Men hun og de andre kommunister i DKP/ML har fået fuld valuta for racisme-anmeldelsen (/associationstricket). Hvad der startede med en dansk kommunist som mente Pia Kjærsgaard ytrede racistiske synspunkter, med racistisk i en betydning af ordet der kan oversættes til ‘gøren forskel på’ – endte med at det konservative parti i England officielt måtte udtrykke sin modstand mod racisme.

DRs rolle for den danske mediedækning af ’sagen’ er et skole-eksempel i tendensiøs journalistisk.

PS: Ritzaus Bureau 28/9 19.49:"Dansk Folkeparti er måske blevet "stueren" herhjemme, men i Storbritannien beskrives partiet stadig som ‘racistisk’"

Update 29/9-03: The Independents artikel står helt alene i England, og Ritzaus/DRs tåbelige abstrakt medtages i dagens aviser/online aviser. To online nyhedsbureauer forsøger sig dog med selvstændige referater af originalkilden:

* Euobserver citerer i artiklen Britiske konservative uenige om Pia Kjærsgaaard mere afbalanceret og tilpasser artiklen den faktiske virkelighed: "Det er det konservative parlamentsmedlem, Ian Taylor, der står bag kritikken af Pia Kjærsgaard, som avisen sætter i forbindelse med racistiske synspunkter. Ian Taylor har udsendt en erklæring, hvori han skriver, at Duncan bør holde sig fri af politikere fra yderliggående grupper. Med i billedet hører dog, at samme Taylor er en stærk EU-tilhænger." Det var netop racistiske synspunkter Pia Kjærsgaard ifølge Højesteret gjorde sig skyldig i, men Ian Taylor sagde det klart i den race-mæssige betydning. Det at Ian Taylor tilhører kernen af den EUforiske fløj i partiet, hvor Ian Duncan Smith er mere nationalminded er klart nødvendigt at nævne.

* Netavisen Infopaq som blandt andet leverer til TV3 Tekst-tv er anderledes uklar. Det mere end antydes at Ian Taylor har en fasttømret gruppering bag sig med disse vendinger: "… advares af sine partifæller" og "Men Duncan Smiths partifæller mener ikke…" hvad ikke er tilfældet. Dernæst må det kritiseres at de genbruger Independents groteske overskrift: "Tory-leder til møde med dansk racist", men ikke fortæller at ’sagen’ er opstået som et resultat af Ian Taylors ‘racist’-postulat – klar begrebsforvirring. Hvor Ritzau og DR vælger at ignorere racist-beskyldningerne i den race-mæssige betydning, vælger Infopaq blot at sprede forvirringen i sin helhed.

Oploadet Kl. 13:48 af — Direkte linkSkriv!
Arkiveret under:

Fra det kulturradikale overdrev – forbud mod hash og khat er kulturchauvinisme

De Radikales flirten med kulturrelativismen tenderer af og til det rene vanvid. Et godt eksempel er fundet på Radikal Debat, hvor Nicolai Lang i indlægget Forbud mod hash er kulturchauvinisme argumenterer for at dansk lov undergraver retten til kulturel forskellighed. Han skriver blandt andet: "I følge min radikale demokratisk fornuft, er det tillige kulturchauvinistisk at være imod en  legalisering [af hash], eftersom legaliteten af de mindst ligeså farlige cigaretter og alkohol udelukkende begrundes med henvisning til lokal tradition – og det er ikke et gyldigt argument i en rational dialog. At straffelovs sanktionere den  ene (etniske og sociale) gruppes rusmiddel med henvisning til "vi har nok i rusmidler i forvejen" er derfor ikke et demokrati værdig, for hvem "vi" er det der tales om, hvis dette "vi" ikke dækker de mange unge og de kulturer – såsom den arabiske –  som foretrækker hash frem for alkohol? Af samme grund er forbudet mod Khat også en skandale, eftersom dette traditionelle afrikanske rusmiddel har en virkning og en farlighed der svarer til et sted mellem øl og kaffe. Måske Khat først og fremmest forbudt fordi det indtages af somaliere og ikke af rødvinsdrikkende og cigarrygende læger fra Nordsjælland?"

Alt er ét fedt – lokal tradition ikke et argument, og det er chauvinisme at lovgive imod visse etniske og sociale gruppers foretrukne rusmidler. Debattøren tager samtidig afstand for ‘vi’ som begreb, selvom pointen med indlægget jo netop er at give ‘DEM’ særlige rettigheder grundet i kulturelle præferencer. Man undres, hvis det ikke var for det at Nicolai Lang bor på Nørrebro.

Oploadet Kl. 12:55 af — Direkte link3 kommentarer
Arkiveret under:


28. september 2003

Historien vil vise vi havde ret – om Irak-krigen

Det amerikanske tidsskrift Intellectual Conservative bragte i torsdags en artikel med titlen“Why Denmark Decided to Participate in the War Against Saddam Hussein”. Kort og præcist gennemgår Frank Laybourn fra Venstre baggrunden for danmarks støtte til den amerikansk-ledede Koalition mod Husseins Irak. Et velvalgt citat: “The purpose of the coalition was to put a stop to reckless and illicit armaments programs and to the ruthless and despotic regime which was responsible for them. Denmark is proud to be part of that coalition. The Danish Government has consistently supported the legitimacy and the necessity of taking action against Saddam Hussein. This was clearly the right and only thing to do and history will prove we were right. [Set på Bjørn Stærk]

Oploadet Kl. 11:44 af — Direkte linkSkriv!
Arkiveret under:


27. september 2003

Myterne om Irak-krigens begrundelse gendrives – dokumenteret af ny rapport

Docent Jesper Lau Hansen redegør i lørdagens Berlingske Tidende for nogle af myterne om Irak-krigen, som oppositionen i månedsvis har tærsket langhalm på. Myterne aflives veldokumenteret, blandt andet med rapporten “Iraqi Weapons of Mass Destruction – Intelligence and Assessments” som Intelligence and Security Commitee [ISC] offentliggjorde for et par uger siden. Krigen blev ikke startet på grund af frygt for Saddams masseødelæggelsesvåben og hverken Bush eller Blair løj – men baserede deres politik på pålidelige oplysninger. Debatten burde således mere gå på om det var rigtigt af Tyskland og Frankrig at se stort på kravet i resolution 1441 om Saddams omgående og fulde samarbejde…

Oploadet Kl. 23:11 af — Direkte linkSkriv!
Arkiveret under:

P1 fik en chance mere, og dumpede bravt – om et begrænset synsfelt

For nogle uger siden kom jeg i vrede til at aflive min køkkenradio efter at være blevet fornærmet af P1 i timevis. I dag tænkte jeg så at jeg lige ville give P1 en chance mere med en ny radio. Tændte den cirka kl. 10.30 hvor Synsfeltet var godt i gang med kriminologen Jørgen Jepsen som gæst i anledningen af Dansk Retspolitisk Forenings 25 års jubilæum. I løbet af få minutter lød det:

– Straffe hjælper ikke

– Voldsmænd og deres familie er ofre for samfundets forsømmelse

– Politiet overdriver sin magtanvendelse (politivold)

– Om terrorlovgivningen: "Det kan endda efter terrorlovgivningen være strafbart at udtrykke sympati for terrorister, og hvis man nu siger, som svaret siger at Hamas er en terrororganisation så kunne der i virkeligheden blive tale om at man i Danmark blev straffet som terrorist for at yde støtte til det synspunkt .. støtte til Hamas og deres frihedskamp som andre ville kalde det. I palæstina."

– Venstreradikale Michael Moores film Bowling for Columbine tages som sandhedskilde med disse ord: "Hans hovedkonklusion er at dette voldshysteri og selvforsvarshysteri er pisket op af først og fremmest mediernes overfokusering på volden, så også her kan vi sige at vi har tale om en medieskabt virkelighedsforfalskning eller virkelighedsforvrængning." 

– Om udlændingepolitikken: "Og der må man jo sige at man har vedtaget nogle stramninger af et stort flertal i Folketinget hvor Socialdemokratiet er gået med på disse stramninger, og igen her, er det mener jeg en lovgivning som er baseret på nogle folkestemninger som på en måde kan man sige stigmatisere, stempler og nedgør indvandrere på en måde så danmarks renomme i udlandet har taget væsentligt skade på det her område."

Da DR linkede til Retspolitik.dk [Dansk Retspolitisk Forening], fik jeg rig lejlighed til at få fordommene bekræftet. Sekretariatet ledes af advokat Bjørn Elmquist, og hjemmesiden stinker af kulturradikalisme fra det jeg kalder ‘det Information’ske ekspertpanel’. Anti-amerikanismen står højt på listen, og fronterne er mange. Via deltagelse i Komiteen Fair Play for Mumia, arbejdes der for dødsstraffens afskaffelse i USA. Men Pinochet-sagen er naturligvis også relevant.

Artiklerne de har valgt at placere på deres side er et kapitel for sig. ‘Frihedsforsker’ Ph.d. Jakob Stensgaard lægger tonen an med denne skønlitterære fremstilling af dansk retspolitik: "… et uigennemtrængeligt magtvæv af løgne, manipulation, magtmisbrug og direkte undertrykkelse, som vi ikke har friheden til at fravælge, selvom vi måtte finde evnen og modet til at gennemskue og protestere, og må man derfor snarere tale om Danmark anno 2002 som en fascistoid politistat karakteriseret af folkeforførelse, mistillid og tvang? Et sted midt imellem vil de fleste nok sige. Men når samfundsdebatten i de danske medier i årevis har været som kemisk renset for nogen egentlig diskussion heraf og termer som politistat og fascistisk kun yderst sporadisk er blevet anvendt om landet af mere eller mindre marginaliserede enkeltpersoner, tvinges vi da ikke til at fjerne os fra den grå midterposition og bekende os til et af ekstremerne."

Hvorfor en retspolitisk forening bringer en anti-amerikansk kronik af lektor Lars Erslev Andersen, må stå hen i det uvisse. Men vanen tro lyder det fra den kant: "De kristDe kristne zionister og nykonservatives vision… På trods af de gentagne forsikringer om, at krigen mod terrorisme ikke er en krig mod  islam, antyder det solide kristent-zionistiske grundlag dog, at der måske er tale om en slags postmoderne korstog."

Juristen Ole Espersen beriger os med kritik af den nye Troskabserklæring som indvandrere til Danmark skal underskrive: "Dokumentet vidner om den fremmedforagt og -mistro, som regeringspartierne og Dansk Folkeparti ved megen ihærdighed påstår ikke eksisterer i Danmark."

Derudover er der artikler af andre hyletoner såsom Ida Elisabeth Koch og Christian Nissen. Den ret korte linkliste har kun medtaget et dansk tidsskrift, Salt Online, der som hovedartikel lige nu har et interview med venstrerabiate Jan Sonnergaard om kulturkampen. Dybt underlødigt – og det kan ikke undre at samme artikel også findes på Modkraft.dk.

Jeg slukkede efter 11-radioavisen, da Orientering fra i går blev genudsendt. Radioer er jo ikke gratis.

Oploadet Kl. 22:30 af — Direkte linkEn kommentar
Arkiveret under:

Ny dansk-pakistansk Minhaj-side – for kampen imod fordanskning

Minhaj ul-Quran-tilhængere og andre pakistanske fundamentalister har grundlagt endnu en hjemmeside [Pakistan.dk], med kampen mod fordanskning som overordnet mål. Trods et overlegent design er siden mest iøjnefaldende ved sine store forståelsesmæssige mangler. En artikel lyder i sin helhed: "Venstre og DF gør livet surt for indvandrere og specielt generationsindvandrere. Lige siden den nuværende regering (Venstre, DF) er kommet til magten, har det ført til den ene stramning af udenlændingeloven efter den anden – stramninger der i den grad rammer vores dagligdag og vores grundlæggende menneskerettigheder til at vælge egen ægtefælle, altimens de har travlt med at overbevise os om Venstre som værende et socialistisk og indvandrere venligt parti.”

1) Regeringen består ikke af Venstre og Dansk Folkeparti. De Konservative og Venstre danner regeringen, og har kun Dansk Folkeparti som parlamentarisk grundlag. Stramningerne i udlændingelovgivningen fremsættes typisk som lovforslag af VK-regeringen og Dansk Folkeparti i fællesskab, og ofte stemmer Socialdemokraterne og andre partier for.

2) Venstre er et liberalt parti, og kan i sagens natur ikke være socialistisk – hvad de bestemt heller ikke ønsker at bilde nogen ind.

Hjemmesidens bagmænd ved tydeligvis intet om dansk politik, forstår ikke argumentationen bag lovgivningen imod tvangsægteskaber – og fortsætter indædt sin kamp for retten til at kolonisere Danmark med menneskerettighederne i hånden.

Oploadet Kl. 12:34 af — Direkte linkSkriv!
Arkiveret under:


26. september 2003

Edward Said blev 67 år – et monument for hykleriet

Edward Said døde onsdag i New York i en alder af 67 år. Islamiske fundamentalister og deres venner på venstrefløjen har således mistet en af sine mest markante kampfæller.

Fundamentalisterne på Islamonline benævner sin nekrolog “Death of a beutiful mind”, og væver løs om: “Within the Arab American community and more on the intellectual Muslim American circles, Edward Said symbolized the power of knowledge against material power and oppression. His writings about Imperialism and Orientalism engaged thousands of his readers, not only of Arab or Muslim heritage, but around the world on the real dynamics of power and hegemony.”

For undertegnede var Edward Saids tanker som formuleret i Orientalism, et pinligt forsøg på gøre demokrati og menneskerettigheder til udtryk for ond imperialisme. Venstrefløjens accept af tankerne skal ses i det lys – og han var i sandhed ‘et monument for hykleriet’. Samme benævelse havde en af hans artikler Weekendavisen oversatte og bragte i marts, kort før Irak-krigen hvor han blandt andet skrev om USAs regering: “Hvem hvem har udnævnt disse personager til fremskridtets agenter?”

Oploadet Kl. 22:07 af — Direkte linkSkriv!
Arkiveret under:
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper