31. oktober 2003

Noam Chomsky – markant amerikansk samfundskritiker eller et overeksponeret fjols?

BT bragte torsdag en artikel hvis eneste basis var politiske tolkninger, fra en mand der præsenteres som værende ’samfundskritiker Noam Chomsky’. Mon ikke det er Hanoi Chomsky BT mener, mere kendt for sine bløde kommunisme end velovervejede samfundspolitiske analyser.

Oploadet Kl. 21:41 af — Direkte linkSkriv!
Arkiveret under:

Det irakiske regimes torturmetoder afsløret – dog ikke i Danmarks Radio

I disse dage hvor venstrefløjen i samarbejde med den hykleriske midte i dansk politik åbenbart har besluttet at der kommer en høring om Irak-krigen, så er det på sin plads at se på alternativet til Irak-krigen, samt dens eventuelle konsekvenser for den irakiske befolkning. En ny video fundet under krigen er netop frigivet til medierne, og TV2 Nyhederne kan torsdag berette om at Video dokumenterer tortur i Irak Den 23 minutter lange video, som blandt andet omfatter afhugning af legemsdele, en mand der bliver smidt ud fra hustag og lignende valgte TV2 dog at censurere. CNN, Foxnews mfl. valgte dog at bringe de splatterfilm-agtige scener.

Videobåndet som klart dokumenter Hussein-regimets ondskabsfuldhed, valgte DR ikke at bringe, endsige kommentere – hverken i TVavisen, DR Online eller på Tekst-tv. Til gengæld kunne DR oplyse at Amerikanske styrker presset i Irak, at Irak-ordrer til Bush-støtter samt endnu en artikel om hvorledes de terrormistænkte på Guantanamo-basen får krænket deres menneskerettigheder. Det venstreorienterede engelske dagblad The Guardian ignorerer ligeledes videoen, og giver istedet i onsdagsavisen den amerikanske forfatter Erik Sclosser ordet i artiklen med den sigende titel Not all of us Americans are evil

Oploadet Kl. 21:24 af — Direkte linkSkriv!
Arkiveret under:


30. oktober 2003

Bashy Quraishy afgik som formand for POEM – godt for integrationen

Onsdag var så dagen hvor det integrations-resistente segment af nydanskerne mistede sin fremmeste fortaler, idet Bashy Quraishy måtte droppe sin formandspost i POEM efter at Ekstra Bladet i over to uger havde kigget organisationen efter i sømmene. Bashy har som formand det overordnede ansvar, men tog kritikken af regnskabsrodet som en to-årig dreng der tabte sin slikkepind i sandkassen. Allerede i den første pressemeddelelse af 14. oktober lød det:

“POEM har med stigende forundring fulgt Ekstrabladets angreb på POEM´s formand Bashy Quraishy. Det virker underligt at avisen bruger så mange kræfter på at bevise at POEM har rod i sine organisationer og i sit regnskab.

I senere pressemeddelser mere end antydes at formand Bashy var et offer for den ‘danske racisme’. Disse udtalelser skal som alt andet der kommer fra den kant blot ignoreres. Det vigtigste er at Bashy Quraishy har mistet sin ‘talerstol’, og nu kun taler på vegne af sig selv. Ikke at det ikke er slemt nok.

Oploadet Kl. 21:48 af — Direkte linkSkriv!
Arkiveret under:

Jacob Buksti og hans bidrag til den ‘folkelige dødsdrift af en særlig form for politisk dobbeltmoral’

Den tidligere trafikminister Jakob Buksti blev lørdag taget i at køre 173 km/t på motorvejen, og var tæt på at miste kørekortet. Det er menneskeligt at fejle, og episoden skulle ikke nævnes her, hvis ikke han på sin hjemmeside fører valgkamp med ord som disse:

"Problemet med færdselssikkerhed er paradoksalt nok, at det er noget for alle – i hvert fald på det retoriske plan – er for. Men hykleriet og dobbeltmoralen kender åbenbart ingen grænser på dette område… Imidlertid undersøttes denne ‘folkelige dødsdrift af en særlig form for politisk dobbeltmoral, som den nuværende regerings politik i særlig grad er et udtryk for."

En satirisk VU-plakat? Nej, såmen sakset fra hans hjemmeside:



29. oktober 2003

Burkaer er nu pludselig et uproblematisk udtryk for mangfoldighed og religionsfrihed

Tørklædedebatten kører på livet løs. På P1 imorges måtte man efter at have hørt en imam for anden dag i træk tale om Ramadaens rationelle logik, høre journalisten spørge Bertel Haarder hvor grænsen lå med hensyn til religiøs påklædning. Da Haarder (desværre) accepterede tørklæderne, lød det agressive spørgsmål: ‘hvad vil du gøre for at løse problemet med den manglende religionsfrihed i forhold til burkaen…’

Dagbladet Information bringer idag en artikel om diverse faggruppers holdning til tørklæder og burkaer. Den udvalgte skare af rødgardister i BUPL ol. accepterede tørklæderne, men var direkte imod burkaer. Nanna Højlund fra Pædagogisk Medhjælper Forbund mente ligefrem at tørklæderne kunne være en fordel, idet som hun siger: “Vi har jo mange børn af anden etnisk baggrund i de danske institutioner”. Som den eneste havde hun heller intet problem med burkaer, idet “Vi er vant til medlemmer med meget forskelligt udseende. Jeg kan ikke umiddelbart se, at det skulle være et problem, hvis bare medhjælperen er indstillet på at deltage i daginsitutionens aktiviteter.”

Måske er det på tide at PMF arrangere en rask lille demonstration for religionsfrihed. Parolen kunne lyde: Pædagogmedhjælpere – for retten til at køre taxi med bind for øjnene.

Oploadet Kl. 20:26 af Kim Poulsen — Direkte link3 kommentarer
Arkiveret under:

Nogle vrede læserbreve + Claes Kastholm Hansen om autoritetstro kulturradikale

Mit vredesudbrud mod forfatteren Susan Sontag omformulerede jeg i et læserbrev til Politiken – som optog idag under overskriften Fri os for Sontags føleri.

I dagens Metroxpress fik jeg desuden optaget en barsk, omend nødvendig overhaling til Kristeligt Folkeparti aka Kristendemokraterne personificeret i Jørgen Hans Maltesen. Overskriften lyder Hør de kristeliges sidste dødsskrig. I sidste uge blev der desuden også fundet tid til en stikpille med overskriften Socialdemokratiet i to dele, som Jyllands-Posten optog i lørdags.

Hvis mine beskedne bidrag til kulturkampen gør mig til soldat, så vil jeg gerne kriges under general Claes Kastholm Hansen, som i dagens Berlingske Tidende ironiserer lidt over læserbrevspolemik i Weekendavisen om kulturradikalitetens sande natur.

Jamen, er de kulturradikale da dårlige tænkere? Både-og. De er dårlige tænkere i den forstand at de tænker dårligt om folk der har en anden mening end dem. De er gode tænkere i den forstand at de tænker usædvanlig godt om sig selv. Følgelig koster det dem ikke overvindelse at opfatte dem selv som godhedens repræsentanter på jorden, og da det autoritære pr. definition er ondt, må en kulturradikal derfor være anti-autoritær. Hvis man ikke fatter det, skal man nok få kærligheden at føle.

Oploadet Kl. 19:20 af — Direkte linkSkriv!
Arkiveret under:


28. oktober 2003

Forfatternes manglende profetiske evner

Forfatteren Susan Sontag fik for et par uger siden overrakt en fredspris på en bogmesse i Frankfurt. Takketalen blev ikke overraskende en hyldest til den dogmatiske pacifisme, hvad kombineres med flere påstande, såsom at forfattere skulle have en særlig form for indsigt der gav dem en slags profetisk funktion i åndslivet. Dette er naturligvis varm luft fra punktum til punktum, og man kan passende sætte Sontags "One function of literature – of important literature, of necessary literature – is to be prophetic.” op imod Jesper Jensen anno 1970 [Forfatterforeningen PEN]:

"I dag er vi allieret med selve fascismen. For USA er ikke blot et fascistisk land, som Hitler-Tyskland var det. USA er selve fascismens sværd og skjold… om fem-ti år er Danmark en fascistisk politistat."

Citatet er taget fra Mikkel Plum: Bombardér hovedkvarteret! Hvad venstrefløjen sagde, skrev og bedrev fra Stalins død til efter Murens fald. Gyldendal. 1998, 462 sider. På tilbud i GADs boghandel i disse dage til sølle 50,00 kroner – kan klart anbefales.

Oploadet Kl. 12:21 af — Direkte linkEn kommentar
Arkiveret under:

Etniske blade henvendt til ‘danskere med udenlandske forældre’ – om G-2 Magazine og Döner Magazine

Antallet af unge danskere med udenlandske forældre er stærkt stigende, og for nogle måneder siden grundlagde Tanveer Sharif sit online-magasin G-2 henvendt til andengenerationsindvandrere, eller hvad man skal kalde magasinets målgruppe. Der har senere vist sig at G-2 blot er en hjemmeside grundlagt med det formål at promovere de minoritetsparti-lignende tendenser i Socialdemokratiet – som primus motor Tanveer Sharif tydeligvis er eksponent for.

Den 7. november udgives det langt mere ambitiøse Döner Magazin, der tilmed bliver distribueret på landsplan. Primus motor er her Mads Brügger, en af mange journalister som blev fyret i forbindelse med Dagbladet Dagens konkurs. Til Berlingske Tidende Business citeres han i dag for følgende: “Firmaet bag tøjmærket Fubu, der ellers er virkelig in blandt 2. G’erne, vil slet ikke have noget med vores blad at gøre. De vil ikke associeres med vores målgruppe, og det siger meget om, hvilket stempel de unge 2. G’ere har fået i vores samfund.” Nu går der jo ikke røg uden en brand, og der har sandt for dyden været mange ‘brande’. At Döner Magazine ikke ønsker at fjerne sig fra stereotyperne mere end antydes: “En ung fyr med mørkt hår og guldkæder om halsen viser stolt sin blå BMW frem og fortæller, hvordan han har fikset den op og udstyret den med alufælge. En sådan artikel vil være typisk at finde i det nye blad Döner Magazine…” Sådanne selvmodsigelser er næsten blevet en kulturradikalt dogme – et tankespind motiveret af godhed blottet for selvkritik.

Oploadet Kl. 10:10 af — Direkte linkSkriv!
Arkiveret under:


25. oktober 2003

Demo for koloniseringsret – Fuck udlændingeloven og alt det der

Filtrat tog i torsdags med islamisterne ud at demonstrere. Se fotos fra demonstrationen, hvor kulturfremmede hævdede sin ret til at kolonisere Danmark for herboendes regning. Ikke overraskende var Minoritetspartiets Rune Engelbreth Larsen gæstetaler.

Oploadet Kl. 20:10 af — Direkte linkSkriv!
Arkiveret under:

Irak-krigen og den kommende høring om samme

Det er slemt at Ekstra Bladet finder det opportunt at føre valgkamp for Søren Søndergaard, jævnføre formiddagsavisens udgivelse af en såkaldt hvidbog med den latterlige titel Løgnen om krigen – krigen om løgnen. En hvidbog er synonym for en officiel rapport, typisk af et regeringsorgan – og kan i sagens natur ikke have en dybt tendensiøs titel.

Men det er straks værre at BT med sin nye ansvarshavende chefredaktør Arne Illum ikke er bedre. Torsdagsavisen blev i denne uge solgt med en undersøgelse fra analyseinstituttet GfK, som konkluderede at Fogh havde mistet mange af sine kvindelige vælgere. Med store fede typer henover spisesedlen postuleres det at Foghs krigsliderlighed var et problem for kvinderne.

Lørdag blev endnu en god dag for Søren Søndergaard. Dansk Folkeparti besluttede, stik imod sund fornuft, at Danmark skulle have en høring om Irak-krigen – givetvis motiveret af Kristelig Folkepartis kovending i går. Høringen vil med sikkerhed blive spild af tid og skattekroner. Det er der flere grunde til. 

1) Uenigheden om krigens berettigelse vil vise sig igen i tolkningen af krigens forhistorien.Ekstra Bladet og den yderste venstrefløj har besluttet at regeringen løj og ændrer ikke holdning. De fleste øvrige meningsdannere med Erik Meier Carlsen og Kaare Schou i spidsen mener at Fogh argumenterede for krigen moralsk, og ikke lagde vægt på fund af WMD. 

2) Krigen begyndt i marts, sluttede i maj, og her i oktober er der ifølge Christian Rovsing kun inspiceret 10 ud af i alt 130 ammunitionsdepoter. Det er med andre ord alt for tidligt at konkludere noget som helst, og alt efter hvilken politisk overbevisning man har kan man så forfølge sin dagsorden uafhængigt af rapportens faktuelle dele. 

Under disse forhold kan høringen ikke undgå at blive en slagmark for stridslystne politikere, med Enhedslistens Søren Søndergaard i teten – klynkende om de fæle kapitalister i USA, som brutalt myrdede civile irakere som et led i opbygningen af et grusomt imperie. At Kristeligt Folkeparti skiftede holdning til høringen var forståeligt, idet de samme dag proklamerede at de ville støtte en bred regering uden om Venstre. Klart et politisk motiveret holdningsskift, som intet har med Irak-krigen at gøre. At Dansk Folkeparti nu pludselig ønsker en høring virker ulogisk.

Oploadet Kl. 19:58 af — Direkte linkSkriv!
Arkiveret under:
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper