31. december 2003

Kultursociolog og MF Eyvind Vesselbo erkender problemets omfang – og tager stilling

Mens den yderste venstrefløj, med diverse halalforskere i spidsen forsøger at vende problemstillingen om, og gøre ghettodannelse til udtryk for selvstændighed blandt etniske minoriteter i integrationsprocessen… Så ser Venstres Eyvind Vesselbo mere nøgternt på tingene, her i referat fra Berlingske Tidende:

“Kommunerne skal have ret til at sige nej til en familie med udenlandsk baggrund, der søger en almen bolig i Vollsmose, Gjellerup eller Mjølnerparken. Også selv om lejligheden så skal stå tom, indtil en etnisk dansk familie melder sig.”

Det siger sig selv at problemet ikke kan løses, heller ikke såfremt et enigt Folketing turde indføre rigide love som ville få Seidenfaden til at se heilende nazister overalt på Christiansborg. Problemet kan udskydes, konsekvenserne forsinkes – men skaden er sket. At mennesket definerer sin identitet i forhold til hvem man ikke identificerer sig med, og hermed foretrækker at bo sammen med dem man betragter som sine egne er et præmis som alle samfund må indrette sig efter. Forskere såsom Alberto Alesina og E. Glaser fra Harvard University, B. Sacerdote fra Dartmouth University mfl. har skrevet adskillige afhandlinger om disse forhold. Her et citat af Alesina fra 2001-udgivelsen Why dosesn´t the United states have a European-style welfare state?:

“We do not really know why interpersonal altruism seems linked to race. It is possible that human beings are hard- wired to dislike people with different skin color. A more reasonable theory is that human beings are genetically programmed to form in- group, out- group associations and to prefer members of what they perceive as their own group.” [S. 41]

Flere citater om social capital, identitetsdannelse o.l.

PS: Et godt eksempel på den seneste trend i halalforskning, som accepterer enklavedannelse er AMID-forskeren Phd. Karin Børresen der afslutter sin konklusion i 2002-undersøgelsen: Boligmæssig segregering. Hvad er årsagen til, at flygtninge og indvandrere bor koncentreret i de belastede boligområder?– med denne hjerneblødning: “Helt til slut kan man stille følgende tilsyneladende simple spørgsmål: For hvem er den boligmæssige segregering et problem?” [S. 16]

Oploadet Kl. 13:03 af — Direkte linkSkriv!
Arkiveret under:

Jo blegere, jo dyrere – danske luftfartsselskaber anno 2003

For et par måneder siden blev Odense Minitaxis politik med at imødekomme kunders ønsker om at køre i danske taxier et problem som kom helt op at vende på regerings niveau. Kemal Qureshi fra SF var straks fremme med lidt hudfarvedyrkelse. Nu er der en ny sag oppe igen, og denne gang er det ikke i grænseområdet. Luftfartsselskaber giver simpelthen en såkaldt etnisk rabat, for eksempelvis dansk-pakistanere som rejser til Pakistan på ferie. Norske VG bragte mandag historien, ledsaget af en klar kommentar fra en norsk-pakistaner ved navn Pervez Iqbal som citeres for:

“Tenk om det hadde vært motsatt! Hvis jeg måtte betale mer for å fly med SAS siden jeg har pakistansk opprinnelse, hadde det blitt ramaskrik.”

Ekstra Bladet har spurgt danske luftfartselskaber som bekræfter at etniske rabatter skam også er kotyme i Danmark.

Et mere soleklart eksempel på racisme er sjældent set. Mon det bliver genstand for debat i Folketinget? Mon Kemal Qureshi åbner munden desangående? Næppe.

Oploadet Kl. 02:15 af — Direkte link2 kommentarer
Arkiveret under:


30. december 2003

Information’ske læsere kritiserer avisens behandling af Henrik Gade Jensen

Gade Jensen-debatten lever stadig på Information, der forrige mandag bragte hele tre læserbreve desangående:

1) Martin Kasler, Dansk Forum kommenterer Karpantschof-indlæg af 13. december, blandt andet med disse ord:

“I Inf. den 13. december hævder René Karpantschof (RK), at han ‘er frifundet for injurier pga. min omtale af DF som en personkreds, hvor nogle har ‘samarbejdet med nazister.‘ Det fandt retten, at jeg havde dokumentation for. RK taler igen usandt. Han klarede frisag i byretten, hvor han bl.a. forfalskede bevismateriale. I min klage til UVVU bliver RK‘s dokumentfalskneri– et strafbart forhold som jeg mener UVVU bør politianmelde – nøje behandlet. Byrettens dom blev af DF anket til landsretten. Her kunne vi påvise, at RK‘s materiale blot viser, at nogle DF-medlemmer tidligere havde været medlemmer en forening, hvor nogle medlemmer kan have samarbejdet med nazister. DF tilbød at hæve sagen såfremt RK vedgik, at hans påstand var en hypotese om uspecificerede enkeltpersoner. RK underskrev DF‘s forligstekst og annullerede dermed, efterfølgende måske lidt pinligt, selv byrettens frifindelse af sig.

2) Jean Fischer, Kultursociolog revser Trads og Lindboe:

“Det ville have været en god ide, hvis Information havde oplyst om Henriks synspunkter og diskuteret dem. Information har dog foretrukket perfidt antydende og injurierende journalistik. For mig ser det ud, som om Information ikke ønsker en diskussion, men nøjes med at fastholde hegemoniet og tabuiseringen af højrefløjen. Fogh Rasmussens fejghed og manglende vilje til værdidebat afgjorde sagen. Men det redder ikke Informations ære.”

3) Poul Erik Hornstrup bidrager:

“Jeg har bare svært ved at se, hvordan Information efter den historie med integriteten i behold kan fortsætte sin kritiske analyse af fænomenet politisk spin.”

Oploadet Kl. 23:36 af — Direkte linkSkriv!
Arkiveret under:

Lidt om Lenin og en professor fra tiden før muren faldt

Lenin var god, Stalin var ond – så enkelt kan de kommunistiske lederes biografier på Leksikon.dk opsummeres. De er begge skrevet af Jan Ivar Bjørnflaten, professor i slaviske sprog ved Oslo Universitet. Om Lenin lyder det forherligende:

“I tiden efter den anden russiske revolutionen kom Lenins politiske geni til fuld udfoldelse. Al støtte til den provisoriske regering måtte ophøre. Den var ikke i stand til at give soldaterne fred, jord til bønderne eller brød til arbejderne… Han mente også, at Stalin måtte fjernes som partiets generalsekretær. Det var da blevet klart for Lenin, at Stalin var blandt dem, som snarere holdt fast ved magten end ved drømmen.”

Eneste kritik lyder i sin helhed:

“Lenin der havde bekæmpet narodnikkernes individuelle terror, veg ikke tilbage for rød masseterror, og terroren nåede uhyggelige højder efter attentatforsøget mod Lenin i august 1918.”

At den røde masseterror var en inkorpereret del af kommunismen allerede i sin spæde fase er uomtvistelig. Uden terror – ingen bolsjevikstat. Eksempelvis lød det allerede fra Lenin i midten af december 1917:

“Hvis masserne ikke rejser sig spontant kommer vi ingen vegne… Så længe vi ikke anvender terror mod spekulanterne [jordejere mv., Kim] – en kugle i hovedet på stedet – vil vi aldrig opnå noget!”

På daværende tidspunkt havde Lenin oprettet det politiske politi Tjekaen, hvis leder året året efter blev citeret for disse ord:

“Det er ikke de enkelte individer, vi er i krig imod. Vi udrydder borgerskabet som klasse. I løbet af deres undersøgelse skal De ikke lede efter dokumentation og beviser for, hvad den anklagede har gjort enten fysisk eller i tale mod de sovjetiske myndigheder. Det første, De skal spørge ham om, er, hvilken klasse han tilhører, hvad der er hans oprindelse, opdragelse, uddannelse, profession.

Oploadet Kl. 12:22 af — Direkte linkSkriv!
Arkiveret under:

Fra det etniske overdrev: Færre indvandrere = mere kriminalitet og segregation…

Jyllands-Posten havde søndag en længere artikel om den igangværende ghettoisering, og de medfølgende konsekvenser. Foranlediget af dette henvendte integrationsminister Bertel Haarder sig til kommunerne, med et ønske om at ingen boligkvarterer skulle have mere end 50 procent ikke-danskere. Radioavisen gav mandag Kl. 18.30 taletid til 25-årige Mohammed fra Mjølnerparken – som ikke overraskende var imod tiltaget:

“Jeg tror det vil skabe utryghed for udlændinge at være i Danmark. Jeg tror det vil skabe… hvad hedder det – det vil begynde – Anden generation vil begynde at føle, jamen fint nok, der bliver forskelsbehandlet, ok fint nok, jamen så vil vi gå lidt længere væk fra danskerne og på den måde skaber vi samme problem igen. Ik – kriminalitet ik, og had og frygt.”

Jeg gentager lige. Færre indvandrere = Mere kriminalitet og Segregation.

Oploadet Kl. 01:03 af — Direkte linkSkriv!
Arkiveret under:


29. december 2003

Men betyder Jihad ikke blot en indre stræben?

Ikke ifølge Professor Walid Phares fra Miami University:

“Those who emphasize the personal meaning of Jihad as `the struggle against one’s evil inclination’ rather than its political definition as `the Holy War against infidels’, are simply perverting history by minimizing the primary significance of the concept.”

Flere definitioner og forklaringer på The Peace Encyclopedia. [Henvisning fundet i I Krigens hus, note 60]

Oploadet Kl. 23:37 af — Direkte linkSkriv!
Arkiveret under:

Skibums Thomas Uhrskov lufter politiske antipatier i TV2-spil

TV2s skiekspert Thomas Uhrskov kan ikke lide Dansk Folkeparti. Kommer man til at køre et barn ned i et skispil på TV2, så lyder beskeden:

“Er du rigtig klog? At køre et barn ned er lige så dumt som at stemme på Dansk Folkeparti. Tag og snak med dine forældre om, hvorfor du ikke fik nogen opdragelse.”

Omtalt i Berlingske Tidende d. 25. december.

Oploadet Kl. 23:13 af — Direkte linkEn kommentar
Arkiveret under:

Virkeligheden overgår ofte fantasien…

Jeg ved ikke hvem der brød ind i min lejlighed, men her følger en ordveksling mellem to af mine naboer.

A.: Jeg kender dem, det er også de muslimer.

B.: Det ved du ikke noget om, det kunne ligeså godt være kristne.

Til Orientering.

A er ægyptisk flygtning på godt 25 år, som kun omgås indvandrere. Kristen.

B. er somalisk kvinde på godt 40 år med 6-8 børn. Bor alene. Muslim.

Oploadet Kl. 14:57 af — Direkte linkSkriv!
Arkiveret under:


27. december 2003

Stemningsrapport fra ghettoen

At Urias har en udsat post er ganske vist. 1. juledag da undertegnede plus familie var til julefrokost på Djursland blev hjemmet endevendt af indbrudstyve. Stort set al elektronik i huset blev stjålet, og desværre også min uundværlige pc’s harddiske. Min næsten-færdige F-opgave med deadline den 5. januar lå på den ene harddisk, og den eneste fuldstændige sikkerhedskopi lå på en ramkort i ramkortlæseren som tyvene også stjal. Da jeg har nogle udprintninger af midlertidige version, og en del af opgaven i hovedet vælger jeg at aflevere på trods af uheldet. Dette, sammen med det faktum at tyvene har klippet utallige kabler – betyder at jeg nok ikke får opdateret Uriasposten.dk indtil mandag to uger. Uriasposten er næsten i sin helhed uploadet til ekstern server, så det vil ikke give videre problemer… bortset at jeg må ordne alt fra den bærbare og ikke har scanner tilrådighed.

Århus Stiftstidende interviewede undertegnede mens jeg ventede på politiet 2. juledag. De har strammet ordlyden en tand – men stemningen var ikke helt i top på daværende tidspunkt.

Opdateringen fortsætter – i en endnu ‘ondere’ version til januar;-)

PS: Julebillederne fra fotografen modtog vi først juledag – Alt for ambitiøst at have posthuse i 8210…

Oploadet Kl. 15:54 af — Direkte linkSkriv!
Arkiveret under:


23. december 2003

Det nærmeste man kommer god jul herfra :-)

Mere i samme stil – >> About.com.

Oploadet Kl. 20:46 af — Direkte linkSkriv!
Arkiveret under:
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper