31. marts 2004

EUMC-rapport: Stigning i angreb på jøder i EU-lande

EUMC offentliggjorde idag to rapporter om anti-semitisme. Hovedrapporten på hele 345 sider Manifestations of Antisemitism in the EU 2002 – 2003, samt tillægsrapporten som omhandler jødernes syn på sagen Perceptions of Antisemitism in the European Union. Afsnittet om Danmark kan hentes i særskilt 16 siders pdf-fil. Komplet download-liste kan ses via hovedsiden.

Fra dagens Politiken, i Ritzaus fortolkning.

“Rapporten peger på unge personer fra den yderste højrefløj og muslimske og arabiske unge som hovedkilderne til de fysiske og verbale overfald på jøder… Selv om Danmark ikke hører til de lande, hvor problemet er størst – i Frankrig er antallet af angreb på jøder seksdoblet på blot et år – så er antisemitiske handlinger et problem i det danske samfund… Ofrene siger, at arabiske mænd eller unge muslimer råber efter dem eller truer dem ved busstoppesteder på vej hjem fra skole eller arbejde.”

Oploadet Kl. 20:24 af — Direkte linkSkriv!
Arkiveret under:

Etnisk journalistelev: Hvor etnisk skal man være for at få gratis udd., dagpenge, bærbar pc og gratis bøger

For et år siden besluttede Danmarks Journalisthøjskole at gøre det nemmere for ‘danskere med anden etnisk baggrund’ at få en journalistuddannelse, og indførte en etnisk diplomuddannelse der første år optog 16 elever. Berlingske Tidende bringer idag et læserbrev fra Lütfi Yilmaz, som var en af de 16. Barske ord fra en insider:

Er der overhovedet brug for etniske journalister i medierne?… Vores projektansvarlige og lærer, Solveig Schmidt, har aldrig kunnet give mig et fyldestgørende svar på ovennævnte spørgsmål om etniske journalister og medierne. Hvad man forventer af dem, og hvad forstår man ved en etnisk journalist. Ville jeg, som har boet i DK siden jeg var tre år (er i dag 34 år), taler bedre dansk end tyrkisk, er ikke synderlig interesseret i tyrkisk politik, kultur og samfundsforhold, føler tilhørsforhold til DK, kunne kalde mig etnisk journalist? Men disse forhold interesserede DJH sig ikke for, da jeg søgte ind på den Etniske Diplomuddannelse. Det var nok, at mine forældre var tyrkiske. Hvor etnisk skal man være for at få positiv særbehandling: gratis uddannelse, fulde dagpenge, bærbar computer stillet til rådighed og gratis bøger? Ydermere, når halvdelen af de studerendes danskkundskaber var på et meget lavt niveau?”

Oploadet Kl. 19:57 af — Direkte linkEn kommentar
Arkiveret under:

Seminar: Parallelsamfund og deres konsekvenser for demokratiet

Den 5. maj afholder Selskabet for Risikovurdering et seminar om terrorisme og ghetto-problematikken. Indbudt er blandt andet Amer Taheri, Birthe Hansen samt gæster med erfaringer fra Rosengården i Malmø og Bradford i England. Befriende at læse seminariets udgangspunkt: Terrorisme handler om kultursammenstød.[Yderligere info]

Oploadet Kl. 09:53 af — Direkte linkEn kommentar
Arkiveret under:


30. marts 2004

Finn Thorbjørn Hansen: Kunsten at navigere i kaos ~ et kulturrelativistisk manifest

I 1995 udgav Finn Thorbjørn Hansen en længere rundtur i det multikulturelle samfund set med de bløde fags abstrakte tilgang til begrebet. Forfatteren betragter nationalstaterne som fortid, og plæderer for en opgivelse af tanken om en nærmere forbindelse mellem folk og stat. Fremtidens virkelighed er både multietnisk og harmonisk på en og samme tid, hvis blot danskerne (og andre vesterlændinge) lærer at acceptere det multikulturelle samfunds præmisser. Det være sig at vise tilstrækkeligt med ‘kulturel sensitivitet’ i forhold til minoritetsgrupper – filosofisk udtrykt via anerkendelsen af kulturrelativistiske dogmer.

Dette er jeg naturligvis helt uenig i, og det kan da heller ikke overraske at forfatteren er tidligere kaospilot og nuværende forsker ved Danmarks Pædagogiske Universitet. Kulturrelativismen har mange huller i sin argumentation, og det er tydeligt at dannelsen af det de kalder ‘det multikulturelle menneske’ blot er en tænkt konstruktion, som kun kan have akademisk interesse. Til Thorbjørn Hansens ros må det siges at han argumenterer grundigt fra flere vinkler, men omvendt så får de førende ‘etnocentriske’ filosoffer Allan Bloom og Alain Finkielkraut ikke meget plads i værket. Fokus er rettet på hvordan befolkningen i nationalstaterne skal ændre sig i mangfoldighedens navn – ikke om det rimelige, endsige fornuftige i at gøre det til et mål i sig selv.

Her er nogle citater fra bogen:

“Målet er at opnå ‘interkulturel sensitivitet’ og dannelsesidealet er ‘det multikulturelle menneske’.” [s. 8]

“Den gamle verdensorden er i opløsning, og i dets kølvand er der ved at opstå nye grænser og centre af politisk, økonomisk og kulturel art. På det lokale og nationale plan oplever vi også et samfund i stærk forandring: Et velfærds- og industrisamfund som ikke længere er tidssvarende, og en nationalstat hvis dage synes talte. På den anden side af opbruddet synes et nyt og multikulturelt informationssamfund at se dagens lys. Den gamle samfundsorden er i opløsning, den nye har endnu ikke fundet sin form.” [s. 15]

“Lad os igen se på forestillingnen om dansk kultur. Det er en forestilling, som i vore dage synes at trives i bedste velgående blandt menigmand…” [s. 72]

Det etnocentriske stadium

1. Fornægtelse a) Isolation, b) Seperation

2. Forsvar a) Kulturel nedgørelse, b) Kulturel selvovervurdering, c) Kulturel konvertering

3. Bagatellisering a) Fysisk universalisme, b) Abstrakt universalisme

Det etnorelativistiske stadium

4. Accept a) Respekt for adfærdsforskelle, b) Respekt for værdiforskelle

5. Tilpasning a) Empati, b) Pluralisme

6. Integration ‘Det marginale menneske’

[s. 96f, Milton Bennet, 1993 – faserne i dannelsesprocessen frem mod det marginale menneske, som ikke har rødder, men relationer som hele tiden skabes i nuet…]

“At se bort fra forskellene og koncentrere sig om lighederne ser umiddelbart ud til at være en god idé, som kan virke fremmende i vores omgang med folk fra andre kulturer. Man er åben og lyttende overfor de fremmede i det fælles projekt at kortlægge almene og universelle værdier for menneskeheden. At bagatellisere forskellene er ikke desto mindre en sofistikeret og indirekte form for etnocentrisme. For de universelle værdier man har nået frem til synes sjovt nok altid at harmonere med ens egen kultur. Hvis man vel at mærke stammer fra majoritetskulturen. Gør man ikke det (som f.eks. de Oprindelige Folk) føler man hurtigt, at man får tvunget nogle ‘universelle værdier’ (f.eks. Menneskerettighederne) ned over hovedet, som man aldeles ikke kan være enige i. I dette tilfælde er kravet om Menneskerettighederne, som er en fransk opfindelse fra det 18. århundrede, gået hen og blevet en form for kulturimperialisme. [s. 99]

“Denne kulturrelativistiske tankegang lægger selvfølgelig op til nogle grundlæggende overvejelser af etnisk og filosofisk karakter. Hvis alle kulturer og værdier er lige gyldige, fører det så ikke til et etisk kaos, hvor alt er blevet ligegyldigt? Ender vi så ikke i en sort nihilisme og kan man leve med det som menneske.” [s. 102]

“Den empatiske form for tilpasning har dog sine begrænsninger i udviklingen af den interkulturelle sensitivitet. Folk på dette stadium evner ikke så overbevisende at håndtere egentlige uenigheder, som grunder på kulturforskelle. De har som regel det udgangspunkt, at alle kulturer er gode i sig selv og derfor ikke kan bedømmes ud fra et universelt kriterium. Men de kan komme i hverdagssituationer i det fremmede, hvor de bliver konfronteret med synsvinkler og værdier, som de bliver nødt til at forholde sig konkret til. Eller de vil opleve folk – og det er mere normalt end det er sjældent – som ikke bryder sig om deres kulturelle værdier og som vil have dem til at ændre dem. Det tvinger de ellers så empatiske personer til at melde ud om, hvor de står og hvad de står for. Og den situation kan for den slags folk ofte virke yderst frustrerende, fordi de ikke synes, de evner at tage stilling. De er med deres forstående holdning blevet fanget ind af deres egen tolerance og åbensindethed. Den kulturrelativistiske holdning har m.a.o. ført til en handlingsmæssig lammelse.” [s. 104f]

“Dannelsesidealet for interkulturalisterne og målet for den interkulturelle træning er således at udvikle en kompetence og en bevidsthedstilstand, som interkulturalisterne kalder ‘multikulturel’. De taler ligefrem om en ny mennesketype, det ‘multikulturelle menneske’, som vil følge i kølvandet af den nye multikulturelle verden.” [s. 118]

“Idealet om det multikulturelle menneske ligger altså op til, at man kan tænke identitet som noget, der ikke nødvendigvis er forankret til et bestemt sted eller i en bestemt kultur.” [s. 127]

“Hvis du er af den opfattelse, at mental forvirring aldrig har været et forsvar mod fremmedhad, hvis du er stædig nok til at opretholde et værdihierarki, hvis du er uforstående over for ligegyldighedens triumf, hvis du ikke kan sætte samme etikette på Montesquieu og et tv-koryfæ, på oplysning og fordummelse, hvis du ikke vil sætte lighedstegn mellem Beethoven og Bob Marley, selv om den ene er hvid og den anden er sort, så tilhører du uundgåeligt det dårlige selskab. Du er forkæmper for den moralske orden og tredobbelt kriminel: puritansk, despotisk og fyldt med racistisk fremmedhad og frygt.” [s. 136, citerer Alain Finkielkraut, 1987]

“Et af de samfundsmæssige og uddannelsesmæssige problemer, som multikulturalismen har iværksat, er Politically Correctness-bevægelsen. Det er primært et amerikansk fænomen, men det er et fænomen, vi kan forvente at se også i Danmark, efterhånden som vært samfund bliver mere og mere multietnisk. I da er PC en egentlig politisk bevægelsen, der har nået et omfang og en karakter, der af nogen bliver betegnet som en ny form for McCarthyisme. Bevægelsen har spredt sig som en bølge over hele USA, og fortalerne for PC kræver undertrykkelse af alt, hvad der kan virke stødende på minoritetsgrupper i det amerikanske samfund… Hvor man før forsøgte at opbygge en ‘fælles kultur’ på tværs af de kulturelle forskelle i USA (dog domineret af de eurocentriske kulturværdier), er man idag igang med at isolere sig i kulturelle ghettoer, der hver især mener, at de sidder inde med sandheden. Dialogen er stoppet. Og det gør man i tolerancens og kulturrelativismens navn. [s. 137f]

Hasselbalch og Søren Krarup & Co.s meninger kan ses som en ny form for ‘nyracisme’, der ikke som den ‘gamle racisme’ bygger på biologiske raceteorier, men på kulturens absolutte væsensforskellighed og uforenelighed.” [s. 139]

“Det eneste, man ifølge Rorty kan og bør skelne imellem i sådan en ‘forhandlingssituation’. er overtalelse og tvang. Hvis en kultur tvinger en anden kultur til at ændre sig, så begår man en etnocentrisk handling af den slags, som Rorty heller ikke vil stå inde for. En sådan tvang er den vestlige kolonisationshistorie desværre et godt eksempel på. [s. 152, refererer Schierup, 1993]

“I løbet af de ti år var samfundsudviklingen blevet stadig mere uforudsigelig. Berlinmuren var faldet, og de store ideologier korsfæstet og tilbage stod man med en endnu mere uoverskuelig og turbulent verden.” [s. 205, så vidt jeg husker var det kun en af de store ideologier som blev ‘korsfæstet’ i denne periode]

Hvis folkehøjskolerne igen skal gå ind og få betydning for samfundsudviklingen, må den skabe ‘livsoplysning’ og ‘folkelighed’ på det multietniske samfunds præmisser. Dét kræver en radikal reformulering af, hvad man forstår ved ‘livsoplysning’ og ‘folkelighed’, som igen kræver en grundlagsdiskussion inden for højskoleverdenen, hvor man får luget de gamle og slidte ‘fortællinger’ ud, som ikke længere kan bruges og erstattet dem med nye, som passer til vor tids udfordringer og tænkemåder.” [s. 221]

“Herder anerkendte også arabernes originale og rige kultur, der gennem profeten Muhammed og Islam fik den allerstørste betydning også for Europa. Hos Grundtvig derimod spares der ikke på spyttegloser, når det gælder disse rå ørkenstammer. Koranen er et ’stymperværk’ skrevet for ‘halv og heldyriske folkefærd’! [s. 225, Citerer Ole Vind, 1994, s. 28]
[Flere citater fra Finn Thorbjørn Hansen: Kunsten at navigere i kaos – om dannelse og identitet i en multikulturel verdenuote>

Oploadet Kl. 20:26 af Kim Møller — Direkte linkSkriv!

‘Godheden’ mobiliseres engang i april – Ny skamme-kampagne

Formand Per Schultz Jørgensen, bestyrelsesmedlem Birthe Gamst og Sekretariastsleder Lole Møller fra Socialpolitisk Forening, planlægger en kampagne som skal løbe afsted i april. Formålet er at mobilisere ‘Godheden’ (initiativtagerne og den øvrige venstrefløj) mod ‘Ondskaben’ (VK-regeringen og højrefløjen), og alle klicheer manes til kamp i kampagnen som bærer titlen Mobilisering for: Et Danmark vi kan være bekendt. Et citat fra notatet:

“Det udtrykkes med ord som ‘Noget-for-noget’, ‘du skal tage sig sammen’, ‘vi vil ikke finde os i det’ og ‘lov og orden’. Det er en debatform, der dæmoniserer mere end den søger afklaring af problemer og løsninger…”
[Læs hele det ikke-offentliggjorte notat]

Jov, fredskorpsmentaliteten har kronede dage, og lader sig ikke anfægte af småting såsom nationaløkonomi, dansk kulturs overlevelse, samfundets sammnenhængskraft o.l. Selvom idealisme er helt gratis, er budgettet på hele 900.000 kroner – til gengæld inkluderet en såkaldt kulturfest.

Apropos… “While it is true that without a vision the people perish, it is doubly true that without action the people and their vision perish as well.” (Johnetta Betsch Cole)

Oploadet Kl. 15:02 af — Direkte linkSkriv!
Arkiveret under:

Ingen terroraktioner er faktisk et succeskriterie – 20 terroraktioner stoppet i tide 2001-03

Mens venstrefløjen i samlet flok nægter at bekæmpe terrorismen med andet end hensigtserklæringer, og typisk i sin retorik giver indtryk af problemets ikke-eksistens – så bliver diverse efterretningstjenester nødt til at forholde sig til trusselsbilledet. Her er en liste over 20 terroraktioner som blev stoppet i tide – fra The Charles Darwin Institute dækkende perioden september 2001 til juli 2003. [set på Politiken]

Oploadet Kl. 14:14 af — Direkte linkSkriv!
Arkiveret under:

Svensk rapport: Sådan skal ‘anti-demokratiske, racisitiske og fremmedfjendtlige partier’ udelukkes

Fra det svenske overdrev lyder det idag, her i SRs referat: Skolor får handbok mot antidemokrati. Lidt kontekst: “Skolutvecklingsmyndigheten råder nu skolorna att göra särskilda handlingsplaner mot antidemokratiska och främlingsfientliga organisationer. Anledningen är att rasistiska och främlingsfientliga partier fick många röster i en del skolor vid ungdomsvalet i samband med riksdagsvalet för två år sedan.”. Rapporten Politik i skolan giver kapitel 4 overskriften: Antidemokratiska, rasistiska och främlingsfientliga partier och organisationer – og over fire sider (s. 16-19) præciseres hvad der skal gøres for at modvirke ‘anti-demokratiske, racistiske og fremmedfjendtlige partier og organisationer’ i den svenske enhedsskole. Det eneste man ikke bruger tid på at definere, eller på anden måde præcisere er hvad racisme, anti-demokrati og fremmedfjendtlighed betyder i praksis. Det kan kort opsummeres: Modstand af indvandring er per definition både racisme, et anti-demokratisk synspunkt og udtryk for fremmedfjendtlighed…

Oploadet Kl. 14:00 af — Direkte linkSkriv!
Arkiveret under:

Canada anerkender Sharia-lovgivningen – om ”a multiplicity of laws”

Fra en tale af Azam Kamguian, set på Dhimmi Watch. Et uddrag:

… Islamists in Canada have recently set up an Islamic Institute of Civil Justice to oversee tribunals that would arbitrate family disputes and other civil matters between people from Muslim origin on the basis of the Islamic Sharia law. This is the first time in any western country that the medieval precepts of the Sharia have been given any validity. One can imagine that the Islamists will use this as a lever to work for similar recognition in many other western countries. After all, if Canada is prepared to recognise Sharia law in this way why not every other country in the west.

This move is yet another effort by Islamists to impose the barbaric Sharia law, but this time on the people in the west. This move belongs to political Islam, a major force that has brutally suppressed people’s rights and freedom in general and women’s rights in particular in the Middle East. It is a political movement that came to the fore against the secular and progressive movements for liberation and egalitarianism in the Middle East. In Iran, the Sudan, Pakistan and Afghanistan, Islamic regimes proceeded to transform women’s homes into prison houses, where confinement of women, their exclusion from many fields of work and education, and their brutal treatment became the law of the land.

Sadly and unfortunately, the setting up of the Sharia tribunals in Canada will be given validity, due to the reactionary politics of multi-culturalism. This is yet another fruit of a policy that causes fragmentation; apartheid based legal system and racism. Of course, this politics of fragmentation and apartheid suits the purpose of Islamists best. Mr. Mohamed El Masry, president of the Canadian Islamic Congress, has argued that Canada needs ‘a multiplicity of laws’ to accommodate different groups when their moral standards clash.

Oploadet Kl. 10:40 af — Direkte link2 kommentarer
Arkiveret under:

Leif Munksgaards kulturrelativistiske idealer er i bund og grund dybt kyniske

Leif Munksgaard fra Folkekirkens Tværkulturelle Samarbejde i Odense, har i dagens Kristeligt Dagblad et længere læserbrev hvori han med baggrund i sit kendskab til herboende arabere opsummerer deres holdning til USA og Irak-krigen. Her i punktform:

1) Vestens regeringer kan ikke tillade masseødelæggelsesvåben i én nation, mens den samme slags våben skal tilintetgøres i alle andre nationer i Mellemøsten.

2) Vesten kan ikke tillade, at én nation tilsidesætter FN-resolutioner, mens andre nationer bare har at makke ret og følge FN-resolutionerne.

3) Vesten kan ikke fremme demokrati i én stat og samtidigt samarbejde med andre stater, hvor der ikke er demokrati.

“Hvornår vil Vestens regeringer forstå, at de selv er centrale aktører, som med deres dobbeltspil i Mellemøsten skaber grobund for ekstremisternes terrorhandlinger«, spørger de arabiske flygtninge og indvandrere i Danmark. De mange spørgsmål er svære at svare på.

Spørgsmålene er faktisk slet ikke så svære at svare på. Israel er et demokrati – de øvrige 21 lande i Mellemøsten er ikke. Israel er truet på livet af omgivende fjendtlige arabiske lande, som ikke anerkender deres eksistens. Begge kan således ikke få sin vilje, og en flertalsbeslutning i FN – hvor demokratierne stadig er i undertal er på sin vis irrelevant. Spørgsmål 3 er håbløst naivt, og med tanke på de fulde konsekvenser udtryk for stor kynisme. Lidt ala ‘hvem siger alle lande ønsker menneskerettigheder?’.

Med andre ord. Vesten og Mellemøsten har to vidt forskellige ideologier, og valget for Munksgaard og herboende arabere er om man vil sprede demokratiske idealer på virkelighedens præmisser – eller støtte en flok diktaturer som hårdt presset af islamisterne har en dagsorden som ikke giver megen plads til menneskerettigheder som defineret af Vesten. Etnocentrisk – javist. Men alternativet er en hel del værre.

Oploadet Kl. 09:49 af — Direkte linkSkriv!
Arkiveret under:

Kloge ord fra David Trads – og en god artikel af filosoffen André Glucksmann

Kloge ord fra Informations David Trads er kun lidt mindre sjælden end Halleys komet, men sæt bare et kryds i kalenderen. I dagens leder fremhæver han et interview Jyllands-Posten bragte i fredags med den franske filosof André Glucksmann. Et citat:

“Alle de gode og væsentlige årsager til at være kritisk over for krigen – det manglende FN-mandat, det splittede NATO, de fejlagtige efterretninger – kan ikke feje det enkle spørgsmål af banen, som er så forbandet svært at svare på for alle krigsmodstandere: Ville du hellere have beholdt Saddam?

Oploadet Kl. 02:03 af — Direkte linkSkriv!
Arkiveret under:
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper