31. januar 2005

Lykketoft vil med hjælp fra HK/Pol/DR fiske kvindestemmer på kommunalreformen

Lektor Mie Femø Nielsen har begået en god artikel på Spinnesiden, blotlæggende Lykketofts stemmefiskeri her hvor det er absolut sidste udkald. Hendes observation:

“Lørdag aften klokken lidt i halv tolv den 29.1. sidder Lotte Hansen i programmet ‘Jersild og spin’ på DR2 og foreslår Socialdemokraterne, at de for at vende det fatale billede i valgkampen lover jobgaranti til alle de mange offentligt ansatte rundt i landet, der bliver berørt af kommunalreformen. Søndag morgen den 30.1. kan man på forsiden af fx Jyllands-Posten læse, at Lykketoft lover netop dette. Det oplagte spørgsmål at stiller her må være why that now: Hvorfor dette, og hvorfor nu?

Lidt for tilfældigt skulle jeg mene, og den efterfølgende mediedækning af emnet er meget sigende. Politiken greb straks stikordet, og beretter om hvorledes at Fagforeninger er glade for løngaranti – nogle få timer kan man så læse på DR Online & DR Tekst-tv:

P1 og deres eksperter har siden valget blev udskrevet kæmpet ihærdigt for at få sat den kommende kommunalreform øverst på dagsordenen, og HK’ernes pludselige angst for samme ville næppe have nået de toneangivende medier såfremt Lykketoft havde været i teten.

Et par dage før alt dette startede, mere præcist i Berlingske Tidendes torsdagsavis kunne man iøvrigt læse at næsten alle de flygtende socialdemokratiske vælgere var kvinder. Nøjagtigt som flertallet af de offentlige ansatte. Lykketoft er tydeligvis desperat.

Oploadet Kl. 22:13 af Kim Møller — Direkte linkEn kommentar

Indvandrerlærer H. L. Poulsen om nødvendigheden af 24-årsreglen

Et læserbrev fra Cand. Phil. H. L. Poulsen i dagens Jyllands-Posten omhandlende integrationsproblemer. Et par citater fra Man står magtesløs:

“Dette er en øjenvidneberetning fra en indvandrerlærer gennem ca. 15 år, der har været vidne til en del ulykkelige ægteskaber mellem unge muslimer i årenes løb. Som lærer på sprogskolerne kommer man ofte meget tæt på kursisterne, da de er på skolen flere timer dagligt. Debatindlægget er specielt henvendt til de politiske partier og andre, der næsten kritikløst har været tilhængere af indvandringen til Danmark og ikke rigtig tror på det der med arrangerede/tvangsægteskaber. Min klare holdning er, at det er vigtigt at holde fast i 24-årsreglen, da jeg har oplevet så mange ulykkelige unge piger fra hjemlandet, der er blevet gift med en fætter eller anden landsmand i Danmark.

“Meget få muslimske ægteskaber er ikke arrangerede, men langt de fleste er. Grunden til, at ægtefolk ikke vælges i Danmark, er, at der er enorm prestige for hjemlandets familier i at få en søn eller datter til f.eks. Danmark, da mange sender penge hjem. Muslimer er født lige så elskelige og kærlige som alle andre, men jeg er målløs over, hvor mange der mishandles grundet en forældet kultur/religion.

Oploadet Kl. 22:12 af Kim Møller — Direkte link3 kommentarer
Arkiveret under:

Ulrik Høy om værdikampen på DRs Deadline – med borgerret følger pligt

Deadlines 2. Sektion blev igår en yderst seværdig affære, med en god debat mellem Bjørn Nørgaard og Weekendavisens Ulrik Høy. [udskiftelig link] Emnet var værdikampen, og Nørgaard lød relativt fornuftig, selvom det naturligvis var spil for galleriet at påstå at Danmark med Fogh ville være en minimalstat om fire år. Ulrik Høy var skarp som altid, og trods det at han blev præsenteret som liberal, så lød det grundlæggende konservativt i mine ører. Han talte om, at hvor fokus tidligere var rettet mod borgernes Pligter i forhold til det omgivende samfund, så blev det senere borgernes Rettigheder i forhold til samme – og nu var det hele noget flydende.

Høy pointerede herefter skarpsindigt, at politikere der fokuserede på Pligt nedladende blev kaldt moralister, hvorimod politikere der fokuserede på Retten blev rost som værende etikere. Hvor har manden ret!

Ulrik Høys kritik af danskernes veltilfredse magelighed har stor gyldighed, ikke mindst i forhold til nutidens unge. Hvad får eksempelvis en Jonas Andreasen til at tale om “nedslagtning” når han reelt blot taler om takstforhøjelser på brugen af offentlige transportmidler. Proportionerne er simpelthen forsvundet.

PS: Uvist af hvilken årsag havde Deadline indhentet en kommentar ind fra Cecilie Banke [Diis], som i stort anlagt sprogbrug vistnok kritiserede værdikampen. Hvad hun sagde, tror jeg selv hun var i tvivl om.

Oploadet Kl. 21:37 af Kim Møller — Direkte link4 kommentarer

Mads Brügger fortsætter Bush-bashingen: Omar og ondskabens akse

Mads Brügger er stadig redaktør på DR2, og tror man at han er gået på orlov efter den intense propaganda op imod den amerikanske valgkamp – så tager man helt fejl. Omar og ondskabens akse er sidste skud på stammen, omhandlende standup’eren Omar Marzouk, som i fire udsendelser belærer seerne om USA & Israels ondskab. [fbi.dk] Et par citater fra DRs præsentation:

I en blanding af seriøse interviews, stand-up comedy og sketches forsøger den prisvindende komiker Omar Marzouk at finde ud af, hvordan han, som muslim i Danmark, skal forholde sig til terrorisme.”

“Gennem en rejse rundt i den arabiske definition af ondskabens akse : USA, Israel og koalitionslandet Danmark, undersøger Omar gennem interviews og comedy…”

Introduktionen er i særklassen, og formentligt inspireret af antisemitiske videoer som cirkulerer på nettet:

Løbende undervejs i udsendelserne ses et såkaldt ‘Jihad’o’Meter’ indikererende hvor tæt Omar er på at blive terrorist. Rejsen til USA blev sendt i fredags, og afslutningsvis fik vi en monolog, som Brügger næsten kunne have skrevet selv:

“Der findes rigtig mange gode amerikanere, der kæmper for at verden bliver et bedre sted. Men det er bare ikke dem der har magten. Dem der har magten, de er den store satan.”

For dem som så Danes for Bush, så virkede det som samme medicin på nye flasker. Brügger har fundet en ny måde at fortælle at USA er ond, men metoden ligner til forveksling:

Jeg ser formentligt ikke de næste to udsendelser i rækken. Livet er for kort til politisk propaganda forklædt som humor, og det siger jeg selvom jeg faktisk intet har imod Omar Marzouk – der i mine øjne er en sjov mand.

Oploadet Kl. 11:36 af Kim Møller — Direkte link2 kommentarer


30. januar 2005

‘Kunstnere mod Irak-krigen’ eller Kunstnere mod demokrati?

Kort før jul forsøgte den tidligere kommunist, forfatteren Kirsten Thorup, at genstarte den danske modstand mod Irak-krigen med en kronik i Politiken. Nu er der valgkamp og sammen med nogle meningsfæller har hun netop iværksat en kampagne for at udnytte det faktum at modstanden mod Irak-krigen rækker langt ud over venstrefløjen i DKP/ML.

I lørdagens Politiken lød overskriften at ‘Kunstnere trækker Irakkrigen ind i valgkampen’, men skulle nok nærmere have lydt, at visse kunstnere ønsker at trække Irakkrigen ind i valgkampen. Politiken har spurgt 10 af ‘kunstnerne’, og selvom de officielt blot ønsker debat om krigsdeltagelsen, så vil de alle have Danmark trukket ud af Irak nu. Enkelte drister sig ud i vidtløftige forklaringer om at FN skal tage ansvaret – men et par stykker kammer helt over på følgende spørgsmål: ‘Lader man ikke den irakiske befolkning i stikken på et tidspunkt, hvor terrorister prøver at sabotere et irakisk valg?’

Komikeren Sabastion Dorset svarede:

“Der er jo allerede kaos. Spørgsmålet er, om det kan blive værre. Der ser ud, som om der er to parallelle styrer i Irak: Det USA-dominerede regime og et undergrundsregime, der er baseret på rester af det gamle styre. Jeg synes man skulle overlade det til irakerne selv. og demokratiske irakere har jo lige nu det problem, at de betragtes som amerikanske marionetter.”

En renere form for kynisme er sjældent set, men han overgås dog alligevel af direktøren for Odense Teater, en Kasper Wilton som svarede:

“Det kan man jo sige. Men det hele følger jo af en situation, jeg er imod. Man kunne jo også spørge, om det i det hele taget kan blive værre? Miuseren opstod i det øjeblik, vi gik ind i Irak for at udbrede vestligt demokrati. Måske skulle man lade irakerne finde en styreform, der er mere i overensstemmelse med den kultur, der har hersket i landet i 1.000 år.

Det fremgår her med al ønskelig tydelighed, at dette er ikke spørgsmålet om livsvilkårene for den menige iraker – men om venstreradikal mobilsering på basis af had til USA og demokratiet som vi kender det. Sådanne grader af idioti kan P1 naturligvis ikke ignorere, så det blev lige til et indslag i fredagens Orientering. Bemærk lyrikken fra skuespiller Pernille Grumme, verdenskendt for sin rolle i sengekantfilmen Revolution i vandkanten (1971)…

Nuvel, tilbage til virkeligheden som gudskelov fås uden Sippel-filteret. Eksempelvis har Mohammed og Omar fra Iraq the Model idag i noget der ligner en glædesrus skrevet:

“No more confusion about what the people want, they have said their word and they said it loud and the world has got to respct and support the people’s will.”

Oploadet Kl. 22:27 af Kim Møller — Direkte link10 kommentarer
Arkiveret under:

Socialdemokratisk katastrofevalg på vej – Billy Adamsens diskrete antydning…

Det kræver god humor at være socialdemokrat i disse dage. Det Radikale Venstre har reelt opgivet drømmen om SR-regering, venstrefløjen kritiserer dem for såvel udlændingepolitik og deltagelse i Irak-krigen – og internt i partiet er flere politikere i gang med at positionere sig til magtskiftet efter valget.

Der er flere daglige målinger, og Socialdemokratiet står højere i andre – men partiet har de seneste tre dage i Gallups prognose været under 25 pct. Skulle dette holde, kommer Mogens Lykketoft i historiebøgerne på en lidet attraktiv måde. Siden 1926 har socialdemokraterne kun været under 30 pct. fem gange, med 25,6 pct. i jordskredsvalget i 1973 som hidtil ringeste.

1973 25,6

1975 29,9

1987 29,3

1988 29,8

2001 29,1

Socialdemokratiet ved Folketingsvalgene 1926-2001 (uddrag).

Med ovenstående i hukommelsen, var det meget naturligt at seneste udgave af Jersild og spin blev en brutal affære for folk med socialdemokratiske sympatier. Lotte Hansen havde nu også mistet troen på Lykketoft, og Henrik Qvortrup mente ligefrem at manden var færdig i dansk politik. Eneste mulige udvej, vurderede Qvortrup med vanlig kynisme, var at ryste posen – hvad skulle gøres eftertrykkeligt og ikke nødvendigvis fik den tilsigtede effekt. Et forslag, og en måde valget muligvis kunne vindes på, var hvis Socialdemokratiet lod en af partiets mere anonyme politikere lufte rygterne om Anders Fogh i al offentlighed. Det blev ikke direkte sagt hvad rygterne gik ud på, og Jersild skar Qvortrup over før han fik talt over sig.

Rygterne som har bidt sig fast, går kort fortalt ud på at Anders Fogh har mere end et venskabeligt forhold til en Århus-læge – der iøvrigt er ven fra gymnasietiden. Qvortrup er dog lidt bag efter, for der har været flere hentydninger, blandt andet i Ekstra Bladet. Mest direkte antydning må Billy Adamsen nok siges at stå for, da han i P1 Eftermiddag samme dag som valget blev udskrevet [tip: Spinnesiden] sagde følgende:

“… det er jo ikke noget man kan måle sig med, at fordi at man synes om Mogens Lykketofts kæreste, så stiger man lige tre-fire procent i vælgertilslutning, eller man synes om Anders Fogh Rasmussens ven, så stiger man tilsvarende.” [Billy Adamsen, P1 Eftermiddag 18/1-05 11 min.-]

Oploadet Kl. 21:50 af Kim Møller — Direkte linkEn kommentar


29. januar 2005

Sheik Dia al Shakarchi: Islam rimer på demokrati

Politiken appellererer til forstadsidealisterne, for hvem det at undgå konfrontation, blot er et spørgsmål om at dreje ordene på den rigtige måde – men når de til dagens avis har valgt at oversatte Sheik Dia al-Shakarchis Islam’s democratic imperative, så overgår de næsten sig selv i appeasement. Et par af artiklens pointer:

“Muslimer – det være sig de meget troende, de moderate, de pragmatiske, de islamiske lærde, politiske partier eller organisationer – tolker islam yderst forskelligt. Selv vestlige eksperter og kritikere af islam har divergerende opfattelser. Men samlet set står to modstridende opfattelser over for hinanden: den fredelige islam, der er dialogvenlig og åben, og den fundamentalistiske islam, der er krigerisk, ja endog terroristisk. Det er en udbredt misforståelse, at der i islams hellige skrifter findes belæg for begge tolkninger. De forskellige og ofte indbyrdes modstridende tolkninger, skyldes, efter min mening,* en ukvalificeret og ufuldstændig tilgang til islam, der løsriver de enkelte islamiske tekster fra deres kontekst og fortolker dem uden den mindste forståelse af Koranens ægte væsen.

“Mere end ti års forskning og diskussion om emnet har overbevist mig om, at islam er foreneligt med demokrati. Faktisk mener jeg ikke kun, at islam tillader demokrati, men at demokrati kan opfattes som et religiøst påbud.

Minimumskravet for at være muslim er, at man betragter Profeten Muhammeds åbenbaringer som Guds ord i absolut form. Intet må slettes (helst heller ikke oversættes) og Koranen har således den endelige form, omfattende de påbud en muslim i teorien burde agere efter. ‘Man er pr definition fundamentalist’, sagde Mona Sheikh på et tidspunkt til Information. Men nu er det jo sådan at Koranen har hele 114 Sura’er, hver med adskillige vers – og man kan sådan set, næsten uden at gøre sig umage – finde religiøs begrundelse for stort set hvad som helst.

Al-Shakarchi og andre apologeter har som underliggende præmis er islam er god og fredelig, og det skal siges – det kan den jo sagtens være for dem – såfremt de fremhæver de mere åndelige (ukonkrete) Sura’er og ignorerer de mere ubehagelige konkrete. Apologiens læresætning nummer 1 er således at læse Koranen holistisk – dvs. i sin helhed efter en subjektiv opfattelse.

I dansk islamforskning er det markant. Da Frants Buhl i 1924 skrev Muhammeds religiøse forkyndelse efter Quranen foregik det ved hjælp af en tekstnær gennemgang med alt hvad dette indebar af ubehageligheder. Da Jørgen Bæk Simonsen i 2001 udgav sin korantolkning Det retfærdige samfund var det ud fra et helhedsperspektiv fokuserende på etikken – hvor de ikke-spiselige Sura’er enten nedtones eller ignoreres.

Jeg skal ikke gøre mig til dommer over hvad der er ’sand islam’, som sheikh’en (med et lille forbehold: *) faktisk gør i ovenstående artikel. Han overtræder således apologiens læresætning nummer 2, at der ingen sand (rigtig) islam findes – oftest brugt som argument imod yderligtgående muslimer.

Islam har mange grene og sekter og er som sådan forholdsvis splittet i forhold til hinanden, men historisk set har islams udvikling været en stadig kamp mellem de bogstavtro (dumt ord) og de helhedslæsende. I dele af Mellemøsten har den strenge variant vundet hævd, hvorimod den asiatiske islamopfattelse fokuserer langt mere på det åndelige og mystiske. Kampen er ikke slut endnu, og selvom moderniseringen fortsat vinder indpas i islamiske lande, så er der intet der tyder på at tilhængere af den strenge variant overgiver sig uden kamp. En kamp som flere Sura’er i Koranen næsten er skabt til at promovere, og som selv de mere moderate muslimer i en tilspidset situation har svært ved at ignorere. For Koranen er jo, når alt kommer til alt, Guds ord i absolut form.

Løsningen for demokratisk-sindede vesterlænding der betragter såvel Bibelen og Koranen som historiske dokumenter, må følgelig blive at muslimerne skal opgive udgangspunktet – at Koranen er Guds ord som åbenbaret til Muhammeds i absolut form. Dette vil formentligt aldrig ske, og da slet ikke i min levetid, men alternativt får islam ingen Reformation, blot mere eller mindre spiselige tolkninger som konstant vil være i strid med de strenge varianter. For nogle år siden skrev David Trads i en leder i Information, at et eller andet ikke var påbudt i Koranen. Sådanne ordkløverier er omsonste, forvirrer blot optikken – og burde slet ikke indgå i en saglig diskussion overhovedet. Koranen er som så meget andet blot et historisk dokument.

Oploadet Kl. 21:11 af Kim Møller — Direkte linkEn kommentar

André Glucksmann om europæisk appeasement, fransk anti-amerikanisme mv.

Fra Weekendavisen [2005/4], en anmeldelse af André Glucksmanns Hadets tale. Tre skarpe citater fra Ondskaben eksisterer:

“Europa har, påpeger Glucksmann, udviklet sig til en stor, selvtilstrækkelig ferielandsby; en slags frilandsmuseum, hvor det eneste, der tæller, er en komfortabel og fordragelig hverdag. Ønsket om for enhver pris at kunne sove roligt om natten i forstadsvillaen uden at bekymre sig om verdens sande tilstand af moralsk forfald er derfor uanstændigt og et udtryk for passiv nihilisme.

“Glucksmann har gang på gang kunnet konstatere, at ondskabens problem og terrorens uregerlige had banaliseres af en vestlig offentlighed, hvor velmenende og fortrøstningsfulde sociologer betragter hadet som en sjælelig dysfunktion, der blot afventer en terapeutisk løsning. Disse sociologer forsøger med et fast repertoire af ideologiske undskyldninger at forklare og retfærdiggøre hadet, men uden overhovedet at sætte fokus på det sjælens frihedsdrama, som betinger, at had opstår og bliver en ukontrollabel menneskelig bombe.

“For Glucksmann ligger det lige for at se antiamerikanismen i samme optik. Enhver form for antiamerikanisme begynder hos den, der udtrykker antiamerikanske holdninger. Det er selvfølgelig ikke ensbetydende med, at man ikke kan kritisere USA eller amerikansk politik. Men Glucksmann nægter at retfærdiggøre sine landsmænds fanatisme i deres afvisning af alt, hvad der har med USA at gøre, og han beklager direkte, at et sådant had ofte får lov til at stå uimodsagt, og på det politiske plan er endt i en selvfed fransk-tysk alliance.

Oploadet Kl. 01:41 af Kim Møller — Direkte linkSkriv!

Edward Said (1936-2003), aktivist og forsker – i den rækkefølge

Venstrefløjen er generelt lidt langsomme i opfattelsen, og Edward Said er ingen undtagelse. Et godt eksempel gives af James Panero i en boganmeldelse set på lgf]. Herfra et citat:

“In November 1993, the New York Times Magazine featured a remarkably unprescient essay by Edward Said titled “The Phony Islamic Threat.” He charged the media, government bureaucrats, and Middle East experts with conjuring an Islamic bogeyman to demonize at home and abroad. Coming only a few months after the first attack on the World Trade Center, the piece dismissed all talk of an Islamist threat as a reflection of American prejudice and insecurity. Then, in the 1997 revised edition of his book Covering Islam, Said ridiculed “speculations about the latest conspiracy to blow up buildings, sabotage commercial airlines,” as inventions of racist Westerners.

Her ser vi professor Said docere mellemfolkelig harmoni ved en israelsk grænsepost, juli 2000:

Oploadet Kl. 01:19 af Kim Møller — Direkte link3 kommentarer
Arkiveret under:


28. januar 2005

Et stemningsbillede fra det irakiske valg (Høje Taastrup) – ikke set på DR

DR kæmper i disse dage hårdt for at få Irak-krigen sat højt på dagsordenen, men ikke alt får lige høj prioritet. Pessimismen er intakt i forhold til valget i Irak, og mht. eksilirakere så lød det forleden at der var Beskeden eksil-interesse for Iraks valg. Så er det godt vi har TV2 som ikke frasorterer gode nyheder, såsom at 86,6 pct. af herboende irakere har ladet sig registrere – og at valgdeltagelsen forventes at blive i omegnen af 70 pct. Her et foto sakset fra TV2 Nyhederne:

Oploadet Kl. 22:09 af Kim Møller — Direkte link4 kommentarer
Arkiveret under:
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper