27. februar 2005

Starthjælpen virker – forskere såsom socialdemokratiske Bent Greve er uenig

Det er sgu utroligt, at Jyllands-Posten på basis af en rapport som dokumenterer at starthjælpen har haft en positiv effekt, lader to forskere afvise det økonomisk incitaments berettigelse. Mere grotekst bliver det når samtidigt ved, at den ene forsker er Bent Greve, som tidligere har afvist starthjælpen med helt andre argumenter – og iøvrigt er socialdemokratisk folketingsmedlem.

At ‘marginalt flere’ på starthjælp er kommet i arbejde, må da siges at være et fremragende resultat når gruppen af ikke-danske langtidsledige stiger og stiger – og hvem husker ikke venstrefløjens valgkampfokus på ‘den stigende arbejdsløshed’.

For godt et år siden udkom Tænketankens 4. rapport, som sammenlignede dansk udlændingepolitik med en række af de lande vi plejer at sammenligne os med. [pdf, 129 sider – se 18ff]

Her konkluderes:

“Med indførelsen af starthjælpen skiller Danmark sig således samlet set ikke længe markant ud fra de øvrige lande, når det gælder de sociale ydelsers størrelse målt i købekraft.” [tabel 1, s. 18]

Med hensyn til det økonomiske incitament analyseres ‘nettodækningsgraden’ på basis af OECDs tal, og her kan man læse at en udlænding på starthjælp i Danmark har en nettodækningsgrad som er højere (41 pct.) end en udlænding på kontanthjælp har i Tyskland (38 pct.). [Tabel 2, s. 20]. Det tilføjes endvidere:

“Bemærk at der er tale om dækningsgrad for en gennemsnitslønmodtager. I de fleste af landene afhænger dagpengenes størrelse af den lediges tidligere lønindkomst. Her skiller Danmark sig ud ved på den ene side at have en høj maksimal dækningsgrad (på 90 pct.), men samtidig en lav maksimal dagpengesats… Det betyder, at forsikrede lavtlønnede i Danmark får en meget høj kompensation, mens nettodækningsgraden falder betydeligt i takt med stigende indtægter. I et system som det danske vil de gennemsnitlige nettodækningsgrader således overdrive det økonomiske incitament til at arbejde for grupper, hvis løn ligger under gennemsnittet – som det netop er tilfældet for de udlændinge, der har relativt svage kvalifikationer. [s. 19]

“For kontanthjælpmodtagere er den relative gennemsnitlige indtægtsforskel selvsagt større end for forsikrede ledige. Med en nettodækningsgrad på 60 pct. inkl. boligstøtte ligger Holland og Danmark højest blandt landene. Herefter følger Sverige, Tyskland og Storbritannien, der ligger lige over, eller under 50 pct.” [s. 19]

Alene det at noget så ukontroversielt som lavere ydelser til udefrakommende stadig kan vække debat, indikerer at kulturkampen kun kan være i sin spæde fase. Men tankevækkende et det iøvrigt også, at Det Radikale Venstre er starthjælpens argeste modstander – når det passer som fod i hose med Richard Floridas teorier om grænseløse samfund uden automat-ydelser.


Endnu en kvindefjendsk imam med had til Danmark – denne gang med 13-1400 tilhørere

Jyllands-Posten bragte idag en stort opsat artikel baseret på imam Raêd Hleihels fredagsbøn forrige fredag i Det Islamiske Trossamfunds moske på Nørrebro. Talen er hentet som lydfil fra wakf.com, oversat af tolke – og ifølge JPs journalister (Orla Borg & Henrik Vinther Olesen) leveret på en måde “der gav associationer til lyden fra taler holdt i Tyskland i 1930’erne”. Fredagsbønnen samlede ifølge avisen 13-1400 tilhørere, som overværede et frontalt angreb på det danske demokrati med udgangspunkt religiøse krav om tilsløring. Herunder seks citater fra talen (JPs udvalg):

Profeten har påbudt, at kvinder kun må vise sine to hænder og ansigtet, men alt der er udover det er ikke tilladt for hende at vise, så resten skal tildækkes fuldstændigt og ikke, som vi ser det i dag. “

“… I skal have den komplette tilsløring, hvis I ikke skal bebrejdes det både i live og efter døden.”

“Kvinderne i dag, pynter sig meget, går til frisør, bruger sminke. Jeg sværger ved Allah, at de ikke kommer i himlen.

“Kvinderne kan være Satans instrument mod mænd. Når en kvinde er ude, følger Satan hende og prøver ihærdigt at friste og lokke hende til hans udåd. Derfor skal der ikke tages let på tilsløringen.”

Kvinder må heller ikke bruge stærke parfumer, når de færdes ude i det offentlige rum, således at de kan duftes på afstand.”

“Jeg vil derfor, bede jer mine kære brødre og søstre at tage disse oplysninger med hjem og give dem videre til familie, døtre og venner og lære dem at følge Sharias love og profetens Sunnah.”

Læs evt. også Nahid Riazis læserbrev om Det Islamiske Trossamfund: Kvinderne fastholdes i isolation.

Oploadet Kl. 20:11 af Kim Møller — Direkte link3 kommentarer

Russell A. Berman om den europæiske anti-amerikanisme

Fra lørdagens Berlingske Tidende. Bent Blüdnikow anmelder Russell A. Bermans Anti-Americanism in Europe. A Cultural problem. Et citat fra Antiamerikanisme skaber identitet:

“… han peger på, at Europa behøvede anti-amerikanismen i denne overgangsfase for at styrke sin egen identitet. Europas politiske overklasse, skriver Berman, var fuldkommen klar over den vulgaritet, som anti-amerikanismen repræsenterer. Men intelligensiaen besluttede sig til at løbe med og ikke sige fra over for den massive anti-amerikanisme, der har skildret amerikanerne som krigsliderlige og Bush som ikke bare dum, men også som kristen fundamentalist – lige så slem som Irans afdøde overhoved Khomeini.

Bermans holdning er, at man skal finde rødderne til anti-amerikanismen i kulturelle faktorer. Amerika som den førende magt i verden, der angiver den kulturelle førertrøje inden for musik, film, IT og så meget andet, er en stadig provokation for det Europa, der har svært ved at finde sine egne ben både politisk og kulturelt. Derfor udlægges USA som primitivt, voldeligt, fundamentalistisk, dumt, superliberalistisk, aggressivt og domineret af jødiske intellektuelle. Europæerne kompenserer så at sige for deres eget mindreværd ved at fremmane et vulgariseret billede af USA.

Oploadet Kl. 19:47 af Kim Møller — Direkte link2 kommentarer
Arkiveret under:

Mennesket og Medier: Falkenberg-historien & den politiserende journalist

Denne uges Mennesket og Medier kan anbefales. Søren Espersen i debat med Ekstra Bladets Poul Madsen om deres historie om Mia Falkenbergs påståede luderfortid, som BT definitivt aflivede i onsdags.

Programmets anden historie fortjener også en kort kommentar. En kvindelig journaliststuderende ved navn Kalika Bro-Jørgensen vil ikke i praktik på Berlingske Tidende eller Jyllands-Posten på grund af deres holdninger, og vælger derfor at tage sin seks-måneders praktik på en indisk avis. Det viser sig avisens etiske niveau var ringere end ringe, og nu har hun det fint med Ekstra Bladet.

Hvad i alverden får en journaliststuderende til at være i praktik i Indien?

“… Da jeg tog afsted var det Politiken og Information, de eneste steder hvor jeg så mig selv som arbejdende journalist, Berlingske og JP er selvfølgelig også glimrende aviser, men så er der jo altid politiske uoverenssttemmelser af en slags, mellem ens egne holdninger og avisen...”

Læs evt. et interview med den postkasserøde journaliststuderende i Journalisten [Skik følge… 2005/3]



25. februar 2005

MetroXpress: Dansk Folkeparti = “Regeringens skødehund”

Man får af og til det indtryk at LO har fået aktiemajoritet i MetroXpress. Fra forsiden af dagens avis:

“Dansk Folkeparti straffer Fogh.
Slut med at være regeringens skødehund. Dansk Folkeparti truer med at underminere VK’s løfter”

Oploadet Kl. 20:52 af Kim Møller — Direkte linkEn kommentar
Arkiveret under:

Halalhippie-træf: Mere dialog og “Jeg vil have lov til at sige, at Jesus er en gammel pissekost”

Københavns Universitet afholdte onsdag en lille konference kaldet Ytringsfrihed og tolerance, foranlediget af et overfald på en jødisk underviser sidste år udført af islamiske ekstremister.

Fra DR Online – Københavns Universitet forsvarer ytringsfriheden:

“En af de udenlandske forskere, Rajaa Naji Makaoui, der er professor i civilret fra universitetet Muhammad al-Khamis i Marokko, kommenterede også overfaldet på underviseren. – Jeg ved ikke, om voldsmanden er muslim eller ej. Men hvis han er, er han meget uvidende om sin baggrunds principper og værdier, sagde hun. Hun mente overordnet, at episoden vidner om en verdensomspændende krise, hvor mangel på dialog fører til vold.”

Fra MetroXpress [som citerer Information]:

“Jeg vil have lov til at sige, at Jesus er en gammel pissekost. Min ytringsfrihed er ikke mindre vigtig end andres religiøse følelser.” [Mikael Rothstein]

Samfundet skal i dialog islamiske ekstremister som ikke er bleg for at overfalde en universitetsunderviser, hvis de mener kan gør noget de ikke finder i overensstemmelse med deres religiøse overbevisning. Samme forsker er endnu heller ikke afklaret omkring gerningsmændenes religiøse observans – håber han er lidt skarpere i sin forskning. Alt imens en kendt dansk religionshistoriker kræver retten til at fornærme kristne. Cirkus Niebuhr.

Læs eller genlæs historien om overfaldet på Joshua Sabih.

Oploadet Kl. 20:10 af Kim Møller — Direkte link9 kommentarer


24. februar 2005

Danish Dems – tolerance, vor tids modeord

I både Sverige og Norge har de amerikanske Demokrater underafdelinger kaldet Democrats Abroad, og for kort tid siden fik Danmark ‘noget lignende,’ dog officielt uafhængigt af partiet og således mere en slags apolitisk venskabsforening. Det er foreningen dog, som navnet Danish Dems antyder, langtfra, og selvom medlemmerne spænder vidt rent politisk – så lugter det lidt uldent. Da grundlæggerne forleden gæstede USA besøgte de blandt andet Hillary Clintons pr-kontor, Demokraternes partikontor og et demokratisk kongresmedlem. Intet republikansk.

VU’eren Andreas Paulsen, som er en af initiativtagerne bag foreningen har et læserbrev i dagens Jyllands-Posten hvori han bekender sig til Richard Florida. Floridas imponerende tanker lyder overskriften, hvor han på fornem vis bekræfter mine fordomme. David Gress’ faktabaserede debunking af Floridas tankespind afvises med abstrakte plusord…

“Gress afviser på mest ignorante vis en af vor tids største, toleranceorienterede arbejdsmarkedsforskeres visioner som værende det rene løgn og utopi.”

Oploadet Kl. 22:46 af Kim Møller — Direkte linkEn kommentar
Arkiveret under:

DR erkender politisk skævvridning under valgkampen

Jyllands-Posten satte idag fokus på TV-Avisens dækning af valgkampen med udgangspunkt i en intern email fra Nyhedschef Henrik Keith Hansen. Tænk hvis redaktionscheferne begyndte at regne lidt på Orientering og Udefra.

Nyheder på DR: Nyhedschefens tvetydige signaler

To dage før folketingsvalget tirsdag den 8. februar erkendte TV Avisens nyhedschef, Henrik Keith Hansen, i en intern mail til redaktionssekretærer, redaktører og Christiansborgredaktion, at Det Radikale Venstre var overrepræsenteret i DR’s nyhedsudsendelser, mens Dansk Folkeparti (DF) var underrepræsenteret i forhold til partiets størrelse. I samme meddelelse opfordrede Henrik Keith Hansen medarbejderne til at bruge DF mere, når reporterne i valgkampens sidste dage skulle indsamle reaktioner til begivenheder og politiske udspil. Genopretningen af den politiske slagside må være lykkedes og tilendebragt på få dage, for da Henrik Keith Hansen i Jyllands-Posten den 11. februar imødegik læserkritik af TV Avisen, nævnte nyhedschefen ikke, hvad han tidligere havde præciseret internt.”

Danmarks Radio erkender politisk skævvridning

“Nyhedsdirektør Lisbeth Knudsen siger, at DR har bestræbt sig på at komme rundt i alle politiske kroge, og hun roser Henrik Keith Hansen for at have gjort sig iagttagelsen om skævvridningen. »Det er ikke unaturligt, at partiernes repræsentation i TV Avisen er ulige. Af hensyn til nyhedsvinklingen kan vi ikke levere millimeterretfærdighed. Det gør DR i andre programmer,« siger Lisbeth Knudsen.

Se evt. DR Online: TV AVISEN erkender politisk skævvridning.

Oploadet Kl. 20:46 af Kim Møller — Direkte linkEn kommentar

Lektor Michael Pihl om Globaliseringens Kain og Abel (EU og udlændingepolitik)

Fra dagens Berlingske Tidende – lektor Michael Pihl om EU-direktiver der diskret omgår dansk udlændingepolitik. Et citat fra Globaliseringens Kain og Abel:

“Fogh Rasmussen har på det seneste benyttet retsforbeholdet til at skåne os for en fælles EU-udlændingepolitik, der uvægerligt ville bringe regeringen i konflikt med sine egne vælgere, men servicedirektivet pånøder en udlændingepolitisk liberalisering. Hvordan kan det lade sig gøre? Det kan det kun, hvis man siger, at jorden er flad, og at direktivet skam kun handler om det indre marked. Og altså ikke har noget med udlændingepolitik at gøre. Uden skyggen af offentlig debat eller kontrol og på tværs af demokratisk vedtagen udlændingepolitik og et EU-retsforbehold er man i gang med at formulere liberale regler for indvandring af service-løntrykkere fra Langbortistan. Og når der er valgkamp i vort repræsentative demokrati, taler man helst ikke om den slags. Børn og fulde folk kunne ellers godt have stillet nogle ubehagelige spørgsmål. Mellem blå balloner, snurrende kameraer og skrigende DSUere kunne en ærlig drukkendidrik måske have dristet sig til at spørge, om det kan være rigtigt, at danske embedsmænd bevidst tilskynder EU-systemet til at camouflere en radikal liberalisering af dansk udlændingepolitik som et indre markedsspørgsmål. Og derved omgår danske EU-forbehold?”

Oploadet Kl. 20:26 af Kim Møller — Direkte linkSkriv!


23. februar 2005

Sv. integrationsminister vil have turbanklædte betjente – befolkningsudskiftning påkrævet

Fra dagens Expressen, historien om en integrationsminister i fuld halal. Et citat, samt den ledsagende netafstemning:

“Vid en utfrågning ledd av Amelias chefredaktör Amelia Adamo i går berättade Jens Orback om sina visioner om ett mångkulturellt Sverige. – Poliser i turban, det tycker jag skulle vara trevligt, sa han.Efter turbantalet säger han till Expressen: – Varför inte? Jag ser inget problem…

Lad mig undtagelsesvis citere Bertolt Brecht, der har Løsningen:

Efter opstanden den 17. Juni
Lod Forfatterforbundets sekretær
I Stalin Allé uddele flyveblade
På hvilke man kunne læse, at folket
Havde forskertset regeringens tillid
Og kun ved fordoblet arbejde
Kunne genvinde den. Var det da
Ikke enklere, om regeringen
Opløste folket og
Valgte et nyt?

Oploadet Kl. 21:53 af Kim Møller — Direkte link21 kommentarer
Arkiveret under:
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper