31. marts 2005

En socialpsykologisk mekanisme får os til at søge mod mennesker, som ligner os selv

Et citat fra dagens JP København som siger en del om multikultur i praksis:

“Tom Markussen er leder af McDonald’s på Hovedbanegården, og han ser dagligt mekanismen i sit arbejde bag kasselinjen. »Vi havde en pige med tørklæde, og det var interessant at se, hvordan de fleste indvandrere søgte over i hendes kø,« fortæller han. Søren Risbjerg Thomsen er uddannet sociolog og professor på statskundskab i Århus, og han kan nikke genkendende til kundernes opførsel. Han påpeger, at det er en alment anerkendt socialpsykologisk mekanisme: »Det er et ubevidst behov for at blive anerkendt og få bekræftelse, som spiller ind og får os til at søge mod mennesker, som ligner os selv,« slår han fast.

Oploadet Kl. 20:02 af Kim Møller — Direkte linkSkriv!
Arkiveret under:

DR præsenterede Lancet-tallet som fakta – mere om undersøgelsen

Enhedslisten var eneste danske parti som godtog Lancet-undersøgelsens 100.000 dræbte uforbeholden, og man kan stadig læse tallet refereret i tvivlsomme læserbreve fra den yderste venstrefløj. Alle seriøse politikere (med Svend Auken som en naturlig undtagelse, JP feb. 2005) har af indlysende grunde undgået at bruge Lancet-undersøgelsen i politisk øjemed.

Jakob oplyser at DR i et indslag på to-årsdagen for invasionen ‘præsenterede tallet som fakta’ – og ganske rigtigt:

“Fakta er, nu der er gået to år, at tropperne stadig er i Irak, og de er blevet forlænget, ingen ved til hvor længe. For Danmarks vedkommende til en pris på knap een milliard kroner. Til omkostningerne hører også, at 100.000 civile irakere er døde, 1.700 soldater, primært amerikanske, er blevet dræbt.” [DR TV-Avisen, 20/3-05 18.30 1:30-1:50 min.]

Jakobs henvisning foranledigede Henrik til at gå lidt nærmere ind i Lancets undersøgelse – her hans fem kritikpunkter:

1) De 8.000-194.000 er kalkuleret mer-dødelighed, altså post-invasions dødelighed fratrukket præ-invasions dødelighed. Problemet er at selv om Lancets post-tal skulle vise sig at holde stik, så er deres kalkulerede præ-invasions tal beviseligt sat for lavt. Tag spædbørns-mortalitet. Lancet har fundet ud af den ved at regne sig frem til et præ-invasions tal på 29/1000/år, der iflg dem selv så er steget til 57/1000/år. Hvis vi antager at Lancets kalkulationer post-invasion er korrekte (de er tættere på observationstidspunktet) kan vi se nærmere på præ-tallet. Her kan vi sammenligne med UNICEFs tal, der sætter spædbørnsmortaliteten til 108/1000/år. MAO ser vi et drastisk FALD på ca 50% modsat Lancets påståede 100% STIGNING. Dertil kommer at hvor Lancets undersøgelse kun omfattede under 1000 “households”, så omfattede UNICEFs 24.000. Tilsvarende er Lancets kalkulerede totale mortalitet 12.3/1000/år EFTER invasionen og kun 5.0/1000/år FØR invasionen. Sammenlign med WHOs før-tal på 8.0, der reducerer en 140%-stigning til en 60%-stigning.
12.3

2) De siger overhovedet intet om at det antal er blevet “dræbt”/”myrdet” eller hvad anti-fløjen ellers kan finde ud af at sige. Dødsfald pga selvmord, biluheld, syfilis, “oprørere”, kriminalitet (Saddam tømte de Irakiske fængsler i efteråret 2002, remember?) osv er inkluderet.

3) Også hvis man ser isoleret på interview-resultaterne ser man nogle let…..overraskende resultater. Ifl Lancets undersøgelse døde der således fem kvinder for hver to mænd i præ-invasions tiden. Normalt skulle man jo forvente et ca 1:1 forhold fremfor 5:2.

4) Så er der de let uheldige modifikationer foretaget i undersøgelsesprocessen. Her blev de “tilfældigt allokerede” grupper af hjem der skulle interviewes taget fra nogle provinser og istedet lagt i nogle andre for at mindske faren for interviewerne. At parringen så feks ligger Dohuks (Kurdisk befolket, og uden nogensomhelst “oprørske” andgreb) gruppe i provinsen Ninavah (blandet, med notorisk urolige Mosul – eller at Basras grupper lægges i Missan (kendt for bandituvæsen) vækker undren.

5) Nu har Lancet (eller rettere: de akademikere der foretog undersøgelsen) valgt ikke at fremlægge deres resultater i deres helhed, men af de udtalelser der er fremkommet dels i interviews, dels i selve rapporten synes det at se ud som om interviewene udelukkende er foretaget i større byer (Najaf, Sadr-byen i Baghdad, Fallujah etc). Da både de amerikanske luftbombardementer og “oprørernes” angreb er koncentreret der ville jeg mene at dette også ville hjælpe med til at påvirke resultaterne i højere retning.

– og følgende bemærkninger:

Iraq Bodycount tæller kun civile dødsfald som følge af kamphandlinger. De tæller således ikke folk myrdet af kriminelle, døde i biluheld, af kolera eller under fødsel, druknet i barnlig leg i Tigris, eller de Irakiske soldater og sikkerhedsstyrker der døde i selve invasionen. Det gør Lancet-studiet derimod. At det så også (sikkert uden onde bagtanker) bliver fanget i sin egen lille statistiske verden og kommer ud med nogle fordrejede resultater (se foroven) er så en anden sag.

Det kunne dog stemme til eftertanke at både Lancet og undersøgelsen ophavsmænd direkte har indrømmet at både undersøgelsen, fact-checkingen og publikationen blev speedet op med det deciderede formål at være ude inden det amerikanske præsidentvalg. At det så kommer ud så tilpas tæt på valget at det er umuligt at tjekke resultaterne igennem inden valget ligner en tanke. Samme med al Qaqaa-historien, selv om den da heldigvis endte som et vådeskud.

Flere posteringer om Lancet-undersøgelsen: Link.

Oploadet Kl. 19:46 af Kim Møller — Direkte link9 kommentarer
Arkiveret under:

Cand. psyk. Flemming Jensen om sine erfaringer med det københavnske natteliv

Fra onsdagens Jyllands-Posten et skarpt læserbrev af cand. psyk. Flemming Jensen om Københavns Kommunes anti-diskriminationskampagne. Her et uddrag af Ensidig kampagne om nattelivet:

Man har fuldstændig overset de grotesk alvorlige problemer, der findes med vold og ballade blandt etniske unge mænd. Det vil i denne forbindelse primært sige mænd med arabisk (herunder selvfølgelig også tyrkisk) og mellemøstlig oprindelse eller afstamning. Disse problemer med voldelige muslimer er jo netop en central og altafgørende oplysning, da de er den reelle årsag til afvisningerne og altså ikke den billige påstand om racisme.

Hvor store er disse problemer så egentligt? Jeg er cand. psyk. og underviser i psykologi på politiskolen og i sundhedsuddannelser. Nedenstående er konklusioner draget ud fra samtaler med dørmænd, restauratører, politiet, andre gæster i nattelivet og ting, jeg selv har set:

Problemerne består i tonsvis af voldelige overfald udført af arabiske mænd mod mænd og piger i det danske natteliv. Som et lille uddrag af deres ugerninger kan man bl.a. nævne, at der bliver gramset på pigerne på steder, som disse mænd ifølge deres højt respekterede religion ikke engang må tænke på. Når pigerne så gør modstand, bliver mændene særdeles fornærmede over, at deres charme ikke forstås. Derfor kan de så finde på at slå ring om pigerne og hælde øl og drinks over dem. Eller hvis de er blevet smidt ud pga. den dårlige opførsel, venter der et tæskehold uden for diskoteket, når pigerne skal hjem.

Den fuldstændigt skandaløse og primitive adfærd kan også fremkaldes, hvis en dansk pige har foretrukket en dansk fyr frem for en af de “ædle” arabere. I så fald er det ikke ualmindeligt, at der lynhurtigt oprettes et tæskehold af de tilstedeværende arabere, eller at man tilkalder forstærkning via mobilen, så man er 5-10-20 stykker mod én. Desuden er det sådan, at jo flere der samles, jo større er sandsynligheden for voldelige overfald, måske fordi at de så ikke selv risikerer noget.

Som en ung arabisk fyr udtalte i et radioprogram: »Hvis der bliver slåskamp mellem udlændinge og danskere, kan du som udlænding altid regne med hjælp fra de udlændinge, der er til stede.«

Det er altså en dominerende norm blandt udlændinge, at repræsentanter for det danske samfund skal bekæmpes. Som følge af disse meget alvorlige problemer, er det også almindeligt, at når der i en periode bliver lukket for mange arabere (og her snakker vi som følge af den massive muslimske kønsdiskrimination kun om mænd) ind på et diskotek, forsvinder danskerne og dermed pigerne. Så når de arabiske mænd på denne måde har fjernet kundegrundlaget for en natklub, forsvinder de også selv, og stedet kan forberede sig på lukning og konkurs.

Oploadet Kl. 18:57 af Kim Møller — Direkte linkEn kommentar
Arkiveret under:

En tudehistorie opbygges – Kaare R. Schou og TV2 propaganderer

I dagens Jyllands-Posten giver Jesper Langballe et godt eksempel på mediernes manglende objektivitet i forhold til den danske udlændingepolitik. Den kan så tilføjes tre års hetz mod Bertel Haarder fra DRs P1 også med udgangspunkt i enkeltsager. Her lidt fra Manipulation i TV:

Som folketingsmand er jeg normalt uden kendskab til enkeltsager, men i det seneste tilfælde fra Frederikshavn har jeg tilfældigvis fået indblik, dels i selve sagen, dels i TV 2’s journalistiske metode, som har været bevidst manipulerende.

Da jeg i sandhedens interesse forsøgte at forklare TV 2’s politiske redaktør, Kaare Skov, den rette sammenhæng, blev jeg løgnagtigt hængt ud af redaktionen som affærens hovedskurk. Men oplysningerne blev stadig fortiet.

I min egenskab af Dansk Folkepartis udlændingeordfører blev jeg 11/3 kontaktet af den kurdiske armenier, Ato Hasakhani, der søgte min hjælp. Han og hans familie (kone og fire børn) havde befundet sig i Danmark i syv et halvt år og skulle nu tvinges til Armenien.

Jeg syntes, det lød drastisk, og selvom jeg intet har med disse afgørelser at gøre, lovede jeg at undersøge sagen, hvilket jeg fik fuldmagt til. Ato var i 1993 rejst fra Armenien til Rusland for at undgå militærtjeneste. I 1995 havde han fået kone og (dengang to) børn til Rusland, og i 1997 rejste de til Danmark.

I Udlændingestyrelsen viste det sig, at siden familien satte sine ben på dansk grund, har den modtaget en endeløs stribe af afslag på asyl og humanitær opholdstilladelse. Selv efter de gamle regler fra før systemskiftet i 2001 har ingen myndighed fundet skygge af begrundelse for ophold i Danmark. For hvert afslag fabrikerede Ato Hasakhani en ny ansøgning. Det afgørende var imidlertid, at man indtil for nylig ikke har kunnet tvangshjemsende til Armenien, ligesom man f.eks. stadig ikke kan det til Irak.

Disse lande frygter, at de så vil skulle modtage flere ad gangen, end de mener at kunne klare. Først nu er der kommet en dansk-armensk aftale i stand, og dermed var klokken faldet i slag for familien Hasakhani.
De betingelser har familien kendt hele tiden under det ulovlige ophold. Jeg synes stadig, det er lidt synd for børnene, men de har alene deres far at takke for den situation. For resten er den ikke meget værre end for familien, da den kom hertil. Også da skulle de til at lære et nyt sprog.

En nærmere gennemgang af TV2s dækning af sagen bekræfter Langballes udlægning. Hverken i artiklen på TV2 Online, eller i tre indslag i Nyhederne (21/3-05: Kl. 10/16/19)- fremgik det at manden har undgået udvisning ved bevidst misbrug af ankemulighederne. Langballes uddybende forklaring blev ikke vist, og integrationsminister Rikke Hvilshøj gemtog stort set det Kaare R. Schou ikke fik fraklippet af Langballe.

TV2 Nyhederne er ikke et sekterisk magasinprogram på en snæver radiokanal, men et af de medier som den brede befolkning får sine daglige nyhedsinformationer fra. De blev vidner til fire minutters gråd og grådkvalte stemmer fra den udviste og hans danske ven, godt 30 sek. introduktion i flere småbidder- og godt gemt i det ene indslag kommentarer fra Langballe og Hvilshøj, hvoraf førstnævnte har fået fraklippet essensen i hans argumentation og blot blev tildelt 12 sekunder.

Der rettes fokus på at de udviste var velintegreret og talte dansk, og det blev flere gange fremhævet som et argument i sig selv – at nu havde de været her i hele 7,5 år. Manden kan på ingen måde være berettiget til asyl – indvandringsstoppet blev vedtaget for 32 år siden! Rendyrket følelsesporno med en klar politisk slagside.

TV2 Online 21/3-05 – Udvisning: Flovt at være dansker

“Efter syv et halvt år i landet taler familien dansk, er integreret og afholdt i den nordjydske by Stenhøj, hvor mange erklærer sig flove over at være dansker.”

TV2 Nyhederne 21/3-05 Kl. 10.00 [2,19 min. / 1,6 mb] – Kurdisk familie udvises

Lige nu siger et halvt hundrede venner et følelsesladet farvel til familien fra Armenien, der er blevet udvist af Danmark. Forældrene og deres fire børn har boet her i landet i syv et halvt år men har ikke fået varig opholdstilladelse

TV2 Nyhederne 21/3-05 Kl. 16.00 [0,52 min. / 0,6 mb] – Velintegreret armensk flygtningefamilie udvises

Bevæget afsked i den nordjyske by Stenhøj

TV2 Nyhederne 12/3-05 Kl. 19.00 [1,56 min. / 1,3 mb] – Armensk familie udvist af Danmark

“De har været her i syv et halvt år, men de skal ud af landet det siger regeringen og Dansk Folkeparti.”
[Jesper Langballe & Rikke Hvilshøj får 12 og 16 sek. i midten af indslaget]

Oploadet Kl. 09:02 af Kim Møller — Direkte link4 kommentarer


30. marts 2005

Halal-historikerne Jørgen Bæk Simonsen & Jakob Skovgaard-Petersen på TV2

TV2 satte onsdag aften med en Dags Dato Special, spot på den arabiske demokratiseringsproces. Et udemærket program, men hvorfor skal man udsættes for hele to halal-historikere – blot fordi det på en eller anden måde er lykkedes dem at gøre appeasement til levevej. Jørgen Bæk Simonsen fra sit Danske Institut i Damaskus, og Jakob Skovgaard-Petersen fra sit nyoprettede Dansk-Ægyptiske Dialoginstitut i Kairo.

Her en kort udpluk fra Steffen Jensens interview med Skovgaard-Petersen, vedrørende al-Jeezeras rolle:

Steffen Jensen: … de opildner vel til anti-amerikanisme, anti-vesten?

Jacob Skovgaard-Petersen: “Ja, det ved jeg ikke. Det er vel også demokratisk at vise israelsk vold mod palæstinenserne? Der kan man måske tværtimod sige at vestlige stationer ikke viser så meget af det, fordi det ikke passer så godt i deres ideologiske linie…”


Lars Hedegaard om tyrkisk optagelse i EU – fremskyndet af antisemitisme

Lars Hedegaard ironiserede i gårsdagens Berlingske Tidende lidt over det faktum, at Hitlers Mein Kampf er blevet en bestseller i et måske kommende EU-land. Et citat fra Velkommen i klubben:

“… i stedet for at bekymre os om førerens voksende tyrkiske læserskare, bør vi måske snarere glæde os over, at Tyrkiet er ved at blive mere europæisk i sin indstilling til USA og Israel. Det vil gøre det lettere for os at acceptere landet som medlem af EU.”

Apropos: Radio-Islam med base i Sverige har stadig den engelske 2-bindsudgave fra 1925-27 til fri download bl.a. ledsaget af til svensk-oversatte citater.

Oploadet Kl. 12:00 af Kim Møller — Direkte link7 kommentarer
Arkiveret under:

Minoritetspartiets Carsten Agger erkender fejl

Så kom dementiet fra Minoritetspartiets Carsten Agger. Jeg har ikke ytret det han baserede en længere svada på, og undertegnede hører nu ifølge ham, ikke mere hjemme på den ‘ekstreme højrefløj’ (tituleres nu blot ‘højreorienteret’). [Se evt. I & II / via Mikkel]

Oploadet Kl. 09:19 af Kim Møller — Direkte link4 kommentarer

Når ord mister sin betydning – om stavnsbånd anno 2005

I dagens Information lyder det at et Flertal vil opbløde stavnsbånd for flygtninge. I DRs referat:

Et citat fra Informations artikel, der iøvrigt er skrevet af Signe Højgaard Nielsen:

“Flygtninge skal have lettere ved at bryde stavnsbåndet til den kommune, de er blevet placeret i de første tre år i Danmark. Hvis en flygtning finder arbejde, skal flygtningen have væsentligt bedre muligheder for at bosætte sig i nærheden af arbejdspladsen. Sådan lyder et forslag fra Venstres ghettoordfører Eyvind Vesselbo. »Jeg vil gerne være med til at ophæve stavnsbåndet, hvis flygtninge får arbejde i andre kommuner,« siger Eyvind Vesselbo. Socialdemokraterne og De Konservative er positive over for forslaget.”

Dagen forinden havde Vesselbo på DR Politik meddelt det samme uden brug af ’stavnsbånd’ – med følgende klausul:

“Kun udlændinge med permanent opholdstilladelse i Danmark bør kunne flytte ind i et boligområde, hvor mere end halvdelen af beboerne har en anden etnisk baggrund end dansk.”

Brugen af ordet ’stavnsbånd’ er helt forrykt, og jeg kvier mig ved at tro en mand som Eyvind Vesselbo kan finde på at skrive således i en officiel pressemeddelse.

Stavnsbåndet blev indført i 1733, og var en slags viderudvikling af 1500-tallets vornedskab. Godsejerne havde problemer med at finde fæstere og karle, så sognets arbejdsduelige mænd blev pålagt stavnsbåndet for at fastholde arbejdskraften i lokalområdet. Stavnsbåndet blev opstrammet flere gange, men opløst i 1788.

Al tale om stavnsbinding i forhold til flygtninge i Danmark anno 2005 er intet mindre end grotesk. Flygtninge flygter til Danmark som giver dem beskyttet ophold. Herefter tildeler kommunerne dem en bolig, som de har retskrav på skal være af en passende størrelse. Lovgivningen indebar så tidligere, at disse indenfor en årrække ikke måtte flytte permanent fra kommunen, med mindre de er selvforsørgende – eller i praksis, ved at de får arbejde i en anden kommune. Formålet er at undgå koncentration af ikke-selvforsørgende flygtninge, med mindre kendskab til det danske sprog og kultur og stigende arbejdsløshed til følge – til stor skade for integrationen.

Det kan sagtens være at reglerne ikke virker efter hensigten, og en lovændring således kunne være rimelig. Men hvorfor blande stavnsbåndet ind i det?

Oploadet Kl. 08:50 af Kim Møller — Direkte link3 kommentarer


29. marts 2005

Det tabte paradis – endnu et palæstinensisk partsindlæg på DR

Sidste torsdag sendte DR endnu en dokumentar om det palæstinensiske problem, og atter engang var det udelukkende den palæstinensiske side af sagen der blev hørt – desuagtet, at filmen blev præsenteret som israelsk. Titlen Det fortabte paradis (original: Paradise lost), henviser til landsbyen Fureidis – og 1948-krigen. Præsentationen var lige efter bogen – udsendelsen var ifølge DR “et åbenhjertig dokumentar-program om en palæstinensisk kvinde, der røg i fængsel for at vifte med det palæstinensiske flag”. De nærmere omstændigheder ved fængslingen af Suaad George kom programmet ikke ind på, men 50 minutter inde i filmen, blot fem minutter før rulleteksterne -fortælles det at hovedpersonen var PLO-‘aktivist’. Når nu man ved, at hun var en af de første medlemmer af PLO’s militante gren al-Fatah – så ville det jo være interessant at høre præcist hvad sigtelserne og dommene lød på. Indtil 1974 var Israels udslettelse et erklæret mål for PLO, hvad i praksis blev forfulgt ved flykapringer og massemord på civile – med drabet på 11 israelske OL-deltagere som den bedst kendte terrorhandling.

Dokumentaren er produceret af Ebtisam Mara’ana, som er opvokset i Fureidis, og der har hørt rygter om Suaad George, der ifølge landsbyens beboere havde bragt skam over sin fødeby. Ingen ville tale om hende, og argumentet lød flere gange at ‘det er politik’, og således ikke noget menigmand burde beskæftige sig med. Suaad George var som dokumentaren udtrykte det, pigen der ikke var bange for politik. Ingen vidste dog noget konkret. Nogle mente hun var blevet kommunist, andre at hun var blevet borgerrettighedsaktivist, og imellem disse to yderpunkter var der jo rigeligt plads til gisninger.

Landsbybeboerne blev af Suaad kritiseret for ikke at have bekæmpet fjenden, der skiftevis var ‘jøderne’, Israel som stat eller demokratiets førstemand.

“Sådan arbejder israelerne…”.

Jo mere religiøs, jo mere uforsonlig i forhold til omverdenen, og ikke overraskende – jo mere kvindefjendsk. Det var nok dokumentarens eneste lyspunkt. Der var hård kritik af det islamiske kvindesyn.

“Man skal adlyde sin mand og sin familie, og huske at bede” & “Vores liv er at blive gift og få børn. Det er det vi lever for”.

Glem så iøvrigt alt om blandede ægteskaber:

“Det her er vores liv. Vi gifter os med arabere”.

Generelt må man vel også konstatere at udgangspunktet for multikulturel harmoni var helt i bund:

Producenten gik også tæt på sine familiemedlemmer, og havde bl.a. en diskussion med sin mor, som truede med at ville slå hånden af hende – forsåvidt hun valgte at gå med en lettere nedringet bluse i landsbyen.

På intet tidspunkt gik dokumentaren i dybden med baggrunden for Suaad Georges fængsling, hvad indikerer at både Mara’ana og George opererer med en definition af ‘politiske aktiviteter’ der mere eller mindre direkte omfatter støtte til handlinger der retteligt burde betegnes for terrorisme. Hovedpersonen viste dog ikke ligefrem anger:

Oploadet Kl. 22:31 af Kim Møller — Direkte link12 kommentarer

Robert D. Kaplan om massemediernes tyranni

Jyllands-Postens Flemming Rose gav sidste torsdag et læseværdigt opkog af Robert D. Kaplans seneste essay i Policy Review. Her blot tre citater fra The Media and Medievalism:

“To the extent that the left is still vibrant, I am suggesting that it has mutated into something else. If what used to be known as the Communist International has any rough contemporary equivalent, it is the global media. The global media’s demand for peace and justice, which flows subliminally like an intravenous solution through its reporting, is — much like the Communist International’s rousing demand for workers’ rights — moralistic rather than moral. Peace and justice are such general and self-evident principles that it is enough merely to invoke them. Any and all toxic substances can flourish within them, or manipulate them, provided that the proper rhetoric is adopted. For moralizers these principles are a question of manners, not of substance. To wit, Kofi Annan can never be wrong.

“Because the media confuse victimization with moral right, American troops in Iraq have had occasionally to contend with unsympathetic news coverage, which in an age of mass media has concrete tactical and strategic consequences. Last spring, I accompanied the first United States Marines into Fallujah. After several days of intense fighting, the Marines — reinforced with a fresh new battalion — appeared on the verge of defeating the insurgents. A cease-fire was called, though, snatching defeat from victory. No matter how cleanly the Marines fought, it was not clean enough for the global media, famously including Al-Jazeera, which portrayed as indiscriminate killing what in previous eras of war would have constituted a low civilian casualty rate. The fact that mosques were blatantly used by insurgents as command posts for aggressive military operations mattered less to journalists than that some of these mosques were targeted by U.S. planes. Had the fighting continued, the political fallout from such coverage would have forced the newly emerging Iraqi authorities to resign en masse. So American officials had no choice but to undermine their own increasingly favorable battlefield position by consenting to a cease-fire. While U.S. policy was guilty of incoherence — ordering a full-scale assault only to call it off — the Marines were defeated less by the insurgents than by the way urban combat is covered by a global media that has embraced the cult of victimhood.”

“Jean-Paul Sartre in The Reprieve (1945) suggested that what separates
the well-off from the working class is that the latter simply don’t give in. They fight as long as it takes, not because they are without doubts, but because if they weren’t fighting, they would be occupied at other hard, physical labor. As for the middle class and above, “Why should they fight? They were waiting for nothing, they had all they wanted.” Perhaps that is why media elites imagine that everything that degenerates into an actual struggle must ipso facto correspond to a scandal.

Oploadet Kl. 18:40 af Kim Møller — Direkte link3 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper