21. juni 2005

Ole Stephensen melder sig i hylekoret – P1 holder mikrofonen

P1 sender døgnet rundt, og jeg kan i sagens natur ikke mandsopdække kanalen – selvom der bestemt er behov for det. Der danner sig et klart mønster – er man imod den nuværende flygtningepolitik, så er man pr definition et indslag værd for P1.

Fra programomtale til P1 debat:

“Flygtningefamilien Hasakhani, der består af far, mor og fire børn, bliver den 22. marts i år udvist efter 7½ år i Danmark. Udvisningen er sket efter de gældende regler i Udlændingeloven. Men hvor anstændigt er det at udvise en velintegreret familie, der har været 7½ år i Danmark? Og kan man forsvare, at regler og jura vægter højere end de humanitære hensyn? Nej, lyder det fra tv-værten Ole Stephensen, der mener, at udvisningen af familien Hasakhani er hamrende urimelig.

Ole Stephensen har været journalist i mere end 30 år og for første gang i hans journalistiske karriere føler han, at det er nødvendigt, at han stiller sig op i den offentlige debat og siger fra.

Hør Ole Stephensen i søndagens udgave af P1 debat.”

Bemærk hvorledes det at familien betragtes som ‘velintegreret’ nu gøres til et argument i sig selv. Såfremt argumentet blev hørt, så ville det fra P1 i næste uge lyde… Er det rimeligt at deportere indvandrere blot fordi de har svært ved at lære dansk og få arbejde?

Tidligere integrationsminister Bertel Haarder har velvalgte ord om sagen i dagens Jyllandsposten. Et citat fra Fordummende asylprogram i DR:

“Journalister elsker at interviewe hinanden. Derfor vakte det stor medieopmærksomhed, da tv-vært Ole Steffensen gik ind i en konkret asylsag vedrørende en armensk familie med tre mindreårige børn.

Senest har DR1’s middagsprogram brugt en lille halv time på sagen (genudsendt to gange samme eftermiddag og aften) uden på ét tidspunkt at stille det afgørende spørgsmål: »Skal enhver børnefamilie, der med advokaters hjælp bruger samtlige klagemuligheder og derved trækker sagen i urimeligt langdrag, have lov at blive?« Og hvis svaret er ja: Hvorfor så ikke blot give alle asyl, hvis de har små børn – og hvad vil konsekvensen blive af en sådan politik?

Hvis denne familie skal have ophold alene på grund af, at forældrene bruger alle tænkelige klagemuligheder (der er givet 13 afslag i den pågældende sag), så kan alle børnefamilier jo skaffe sig ophold.”

Opdate:

Jeg har tidligere kommenteret historien her, og må konstatere at socialdemokraten Morten Road fandt min udlægning af historien ‘racistisk’.


28 pct. af alle indvandrere dumper intelligenstest til session – men intet med kultur at gøre…

Sent mandag aften leveres der barske nyheder såsom denne her Ritzau-notits (i Jyllandsposten) – Indvandrere dumper i intelligenstest i forsvaret:

Mens 28 procent af alle indvandrere og efterkommere dumper intelligensprøven på session i forsvaret, er det tilsvarende tal for danske unge kun syv procent. Det viser en rapport baseret på 22.646 sessionsresultater, som Forsvarsakademiet har lavet.”

Ingen er vel født dumme, og som jeg for nogle få timer siden fik påtalt – så har kultur intet at sige. Fra de evige halal-analer samme pointe tilsat lidt lyrik – Üzeyir Tireli i Forestillinger om ‘muslimsk børneopdragelse’:

“Alene den geografiske variabel åbner således op for nye dimensioner og kompleksiteter ved forestillingen om en ensartet muslimsk børneopdragelse. Kobler vi andre variabler som fx social klasse eller fysisk og social lokalitet, så opstår der myriader af opdragelsesformer blandt forældre med muslimsk/religiøs baggrund. Det hænger sammen med, at selv den religiøst intenderede opdragelse afstemmes med en række forhold uden for religionen.”

Mere troværdige bortforklaringer søges.

Opdate:

  • DR Online: Indvandrere dumper i intelligensprøven på session.
  • Forsvarsakademiet: Rapport om undersøgelse af eventuelle barrierer i den skriftlige sessionsprøve for ”nydanskeres” aftjening af værnepligt.
  • Oploadet Kl. 00:11 af Kim Møller — Direkte link19 kommentarer
    

    20. juni 2005

    Propagandaen forsætter, denne gang på tysk TV: Bush stod bag 11. september

    Tiraden har en historie fra Washington Times om hvorledes ARD dyrker konspirationsteorier om Bushs rolle i 11. september-angrebet. Et citat fra TV show depicts 9/11 as Bush plot:

    “According to the plot, which was seen by approximately 7 million Germans, the dead man had been trained to be one of the September 11 pilots but was left behind, only to be tracked down and killed by CIA or FBI assassins. The woman, who says in the program that the September 11 attacks were instigated by the Bush family for oil and power, then is targeted, presumably to silence her. The drama concludes with the German detectives accepting the truth of her story as she eludes the U.S. government hit men and escapes to safety in an unnamed Arab country.

    Pt. hitter den Bush-hadende forfatter Jonathan Safran Foer iøvrigt med bogen Extremely Loud & Incredibly Close, som sammenligner angrebet på World Trade Center d. 11 september 2001 med de allieredes bombning af Dresden februar 1945.

    Oploadet Kl. 18:54 af Kim Møller — Direkte link6 kommentarer
    Arkiveret under:
    
    Aktivering motiverer arbejdsløse til fast arbejde (’skræmt’ blandt journalister)

    Venstrefløjen har mange vandrehistorier, og en af dem er myten om at økonomiske incitamenter ikke virker befordrende for beskæftigelsen – Orienterings Jesper Tynell har skrevet opgave om det på RUC, og så må det jo passe…

    Det er mere end et år siden Socialforskningsinstituttet på deres egen modstræbende facon, kunne fortælle at aktivering virkede efter hensigten og selvom Orientering på P1 forsøgte at debunke historien – så dokumenterede Integrationsministeriet for nogle måneder siden klart at starthjælp til indvandrere havde en motiverende virkning ift. beskæftigelsen.

    I dag kunne man så i Ugebrevet mandag Morgen læse at en større undersøgelse foretaget af et datterselskab under Socialforskningsinstituttet (Nordic Campbell Center) nu bekræftet det alle vidste i forvejen – og som kun segmentet af venstresnoede journalister kan se det odiøse i.

    Fra DR Online –
    Ledige skræmt af trussel om aktivering:

    Det er ikke selve aktiveringen men truslen om at blive sendt ud i et jobtilbud, der får ledige i arbejde, viser ny undersøgelse… Det viser sig, at truslen om aktivering – også kendt som motivationseffekten – virker uanset, om man aktiverer hurtigt og ikke så dybt som i USA eller lidt senere, men mere grundigt, som for eksempel i Danmark og Sverige.”

    DR Tekst-tv:

    Oploadet Kl. 18:17 af Kim Møller — Direkte linkEn kommentar
    
    Jesper Larsen & John Botofte – EUforikere i kamp for Tyrkiet i EU

    Europas kulturradikale elite vil pokkers gerne have Tyrkiet indlemmet i EU, og det er sjovt at følge eksperternes valg af ord. Her tre eksempler fra gårsdagens Europa lige nu (P1) af en Jesper Larsen:

    EU (Organisationen EU bruges nu synonymt med den geografiske betegnelse Europa)

    Stolt (Tyrkiet er et ’stolt’ folkefærd, ikke nationalistisk)

    Skepsis (Europas befolkninger er ikke modstandere af tyrkisk optagelse, befolkningerne udtrykker ’skepsis’)

    I dagens Jyllandsposten kan man læse at EUforiske John Botofte går i rette med prof. Bent Jensen for dennes syn på Tyriet i EU. Her et pseudo-intellektuelt citat fra En ubehagelig cocktail:

    “Da Bibelen næppe kan tages til indtægt for en demokratisk tankegang, og BJ formentlig ikke tænker på næstekærlighed til Europas ikke-kristne folk, må hans kristne værdier vel findes i, hvordan den katolske kirke vælger sit overhoved, folkekirkens grundlovssikrede statsmonopol eller Indre Missions patriarkalske samfundssyn.”

    Oploadet Kl. 08:23 af Kim Møller — Direkte link2 kommentarer
    

    19. juni 2005

    Hvor langt skal man gå for at undgå at støde ikke-kristne danskere – studenterhuen som eks.

    I disse dag er medierne ved at kamme over i jubel over det faktum at der bliver flere studenter af anden etnisk oprindelse end dansk, hvad jo isoleret set ikke siger meget om integrationen – men en hel del om indvandringen. Naturligvis er det skønt at se glade ‘nydanskere’ blandt kernedanske studenter, men ligesom Jellingestenen (symbolet på danerne kristenhed) er forsvundet fra det danske pas – så produceres og sælges der nu studenterhuer med muslimske halvmåner og jødiske davidskors [TV2].

    Hvorfor så det? – en studenterhue er vel symbolet på deltagelse i et fællesskab. Problemet for muslimer og jøder er at gymnasie-studenterhuen (den klassiske med rødt bånd) har et ‘kors’ i kokarden (rosetten) hvorom ask-alex skriver:

    “Nogle mener, at symbolet er et malteserkors, andre et Andreas-kors. Korset er opkalt efter apostlen Andreas, og symboliserer udvidet klogskab og viden. Men Andreas-korset ligner et X. Andre igen mener, at symbolet er et forsølvet Dannebrogskors – det samme som anvendes i ordenen Ridder af Dannebrog.”

    Malteserkorset er ikke aflangt, og har indsnævrede kors-arme (et firma sælger dog en aflang variant). Andreaskorset ligner et kryds, og det lyder mest sandsynligt at studenterhuens kors er et forsølvet Dannebrogkors når baggrundsfarven er rød. Den svenske kokarde holdes ikke overraskende i gul og blå.

    I Danmark har vi religionsfrihed, men ikke religionslighed – og Danmark er jf. Grundloven et kristent land. Så er det her jeg tænker – hvor langt skal man gå at undgå at støde ikke-kristne danskere uden samtidig at påvirke fællesskabet i en forkert retning. Det er ikke meningen jeg vil gå ind i en længere polemik, men i yderste konsekvens må Dannebrog vel falde. Det definitive symbol på fællesskabet.

    Oploadet Kl. 22:08 af Kim Møller — Direkte link28 kommentarer
    

    18. juni 2005

    Geoffrey Cain om FN – despotiernes generalforsamling

    Super læserbrev af Geoffrey Cain i gårsdagens Information. Et citat fra FN: Despotiernes generalforsamling:

    “FN er ikke en samling velmenende vatnisser, men et sammenrend af vidt forskellige stater, hvoraf de færreste er demokratiske og de fleste rene despotier.”

    Oploadet Kl. 19:36 af Kim Møller — Direkte link52 kommentarer
    
    Poul Nyrup Rasmussen fortier sandheden om sin far i interview med Le Monde

    Et læserbrev fra seneste udgave af Weekendavisen fortjener opmærksomhed. Her i fuld længde:

    Fortielse (af journalist Thomas Vinge)

    I Danmark har tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen været åben omkring, at hans far var nazist under besættelsen. Men når Nyrup skal fortælle om sin familiebaggrund til en udenlandsk journalist, er der virkelig blevet ryddet op i fortiden, fejet til side og skønmalet i bedste krønikestil.

    I hvert fald fortier Nyrup i et stort interview med den franske avis Le Monde den 10. juni farens nazisympatier og serverer i stedet sin egen (diskutable) udlægning af familiekrøniken. Portrættet af Nyrup i Le Monde indledes med disse ord:

    »Han er født i denne havneby i den vestlige del af Danmark midt under 2. verdenskrig, født ind i en familie, der var ekstremt fattig og blottet for enhver sympati for den nazistiske besættelsesmagt«.

    Man ser det for sig: Billedet af faren iført frihedskæmper-armbind i stedet for et stykke stof prydet med et kantet hagekors. I 1999, da farens nazifortid blev afsløret, gik Nyrup på dansk tv og fortalte, at det kom bag på ham.

    Farens navn, Oluf Nyrup Rasmussen, var på det tidspunkt dukket op i Bovrup-kartoteket, der rummer lister over folk, der på et tidspunkt har været medlem af Danmarks National Socialistiske Parti (DNSAP). Af arkivet fremgår det, at Pouls Nyrups far meldte sig ind den 9. april 1941: På étårsdagen for tyskernes besættelse af Danmark.

    Det tjener ikke Nyrup til ære, at han forholdt journalisten fra Le Monde denne faktuelle oplysning. Skridtet fra at udelade fakta til at benægte dem kan nogle gange være uhyggelig kort.

    Poul Nyrup Rasmussen skal ikke holdes til last for sin faders politiske sympatier – jeg ville eksempelvis nødigt holdes ansvarlig for min faders stemme på Svend Auken ved sidste valg. Men, hvadenten man skriver biografier – eller interviewes til udenlandske aviser så må man pinedød holde sig til sandheden, også selvom ikke alt om det fædrene arv er lige flatterende.

  • 10/6-05 Le Monde: Poul Nyrup Rasmussen, l’enfance du modèle danois.
  • Oploadet Kl. 19:24 af Kim Møller — Direkte link9 kommentarer
    
    Balsby om flygtninges rekreation & Hedegaard om homoseksuelle lærere på kristne friskoler

    Fra dagens Groft sagt i Berlingske Tidende.

    Egon Balsby om Café Rust-drabet. Et citat fra Rekreation:

    “Det meddeles således, at forældre til den dræbte for øjeblikket befinder sig på Vestbredden, men først agter at vende hjem til Danmark om fem-seks måneder. Flere af familiens sønner er også på rekreationsophold i deres gamle hjemland, hvilket jo kan undre, da de formodentlig er kommet til Danmark som flygtninge fra de utålelige forhold i deres oprindelsesland.”

    Lars Hedegaard om Religiøs statsregulering. Et citat:

    “… ifølge ministeriet er det ikke nogen undskyldning, at de kristne friskoler betragter homoseksualtiet som en synd, og de ikke ønsker deres elever påvirket af syndere…. Er der nu statsgaranti for, at homoseksualitet ikke er en synd, eller er det kun de kristne friskoler, der ikke må anskue det på den måde? Det er nok det sidste, der gælder. Ellers ville Undervisningsministeriet ikke have skrevet kristne friskoler, men bare friskoler. Muslimske friskoler må altså godt gerne undlade at ansætte homoseksuelle lærere, og det forstår man jo godt, at hverken ministeriet eller Niels-Erik Hansen [DRC] vil have pillet ved. I disse blodhævnstider.

    Oploadet Kl. 18:51 af Kim Møller — Direkte linkSkriv!
    
    Kjeld Krageskov til Kamal Qureshi: Dokumentation for påstande ønskes

    Fra dagens Berlingske Tidende – et af disse læserbreve jeg burde have skrevet:

    Hov. Det gjorde jeg jo også, blot til Jyllandsposten, som dog afviste det:

    Kamal Qureshi om højreracistiske drab og andre vandrehistorier

    Det er ikke småting man skal finde sig i som licensbetaler. I søndags (12/6) havde P1 debat i kølvandet på attentatet mod integrationsministeren gjort politikernes retorik, og dens betydning for politisk-motiveret vold til emne, og minsanten om ikke P1-redaktøren i denne kontekst havde valgt at invitere to venstrefløjs-ikoner i studiet. SF’eren Kamal Qureshi gav en opvisning i anvendelse af associationstricket, og det lød blandt andet at muslimerne var vor tids jøder, at det hele var set i 1930’erne og ja… Dansk Folkeparti havde en ’racistisk ideologi’. Dagens anden gæst, historikeren René Karpantschof var helt enig, og tilføjede at den rå og hensynsløse vold var tiltaget mod flygtninge og indvandrere siden slutningen af 1980’erne. Det mere end lå i luften at det skyldtes Fremskridtspartiet og Dansk Folkeparti.

    Efter godt 10 minutter hvor ondskaben i Danmarks 3. største parti var afklaret, så rettedes angrebet imod VK-regeringen, som jo var skyldig i at give partiet indflydelse. Her var Qureshi igen værst med sine påstande om at racisterne mobiliserede og organiserede sig – alt imens regeringen stiltiende accepterede deres gerninger. På et tidspunkt gik det lidt i selvsving, og man måtte høre at ”et utal af indvandrere bliver slået ned, dræbt og stukket ned”. Det passer ikke helt, men det faldt tydeligvis i god jord hos Karpantschof som trods det, at han forsker i emnet – bifaldt og supplerede med at hvis man var i tvivl kunne man jo bare spørge PET.

    Det gjorde jeg så, og fik hurtigt entydig dokumentation for det stik modsatte. Seneste PET-opgørelse over racistisk-motiveret overfald vold (fra 23/5 i år), fortæller ikke bare at tendensen er klart faldende, men at denne form for vold toppede helt tilbage i 1993. Bemærkelsesværdigt, ikke mindst når det fortælles at der i 2001 fra politisk hold blev indført bredere definitioner. Tallet for 2004 er det laveste siden PET begyndte at registrere centralt, klart lavere end i 2001 hvor VK-regeringen kom til magten.

    En debat mellem to meningsfæller kan vanskeligt ende med at blive andet end selvforstærkende monologer, med mindre ordstyreren er sin opgave voksen, og det var P1s Martin Sommer langtfra. Tværtom. På et tidspunkt bidrog han ligefrem til hetzen med den absurde påstand at gerningsmændene til (højreorienteret) vold, på grund af den manglende fokus på problemet, kunne få den opfattelse, at det i en eller anden grad var “acceptabelt at begå disse her overgreb fra den siddende regering”.

    Tilbage til start. Rikke Hvilshøj udsættes for et attentat begået af en venstreekstremist. DR inviterer to fra venstrefløjen i studiet som udelukkende taler om højrefløjens retorik og vold, alt sammen baseret på påstande de ikke kan dokumentere. Dansk Folkeparti var problemets kerne postulerede de, selvom de vel måtte vide at antallet af racistiske overgreb (jf. PETs opgørelse) i dag blot er en brøkdel af det den var da partiet blev grundlagt. Absurd. Intet mindre.

    Se evt. P1 debat med Qureshi & Karpantschof i løgnagtig propaganda under absurd problemstilling.

    Oploadet Kl. 09:13 af Kim Møller — Direkte link9 kommentarer
    Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

     

    « Forrige sideNæste side »

    

     

    Vælg selv beløb



    Blogs


    Meta
    RSS 2.0
    Comments RSS 2.0
    Valid XHTML
    WP






    MediaCreeper