31. august 2005

Kun i MetroXpress… Jacob Jensen, København S: Che Guevara som statsminister

Intet kan efterhånden overraske mere. Fra gårsdagens MetroXpress.



29. august 2005

Indvandring kan finansiere efterløn – mener politikerforskeren Bent Greve

P1 formiddag med Poul Friis havde idag RUC-lektor Bent Greve i studiet til en samtale under overskriften Myter om velfærdssamfundet. Manden er socialdemokrat, og minsanten om man ikke kunne høre ham fortælle at indvandring kunne finansiere det danske samfunds udgifter til efterløn…


Demagogiske Pia, Über-spin-doktoren Espersen & de dumme der stemmer Dansk Folkeparti

Tid til lidt DF-bashing…

040805 MetroXpress (læserbrev af Johan Vibenholt) – Tag dig sammen Pia Kjærsgaard. Et citat:

“Et forslag om et ‘takststop’, der stopper prisstigningerne på de offentlige tilbud. For os almindelige danskere, der ikke har en årsløn på en million, har skattestoppet været en dyr fornøjelse… Og så vil Pia og Dansk Folkeparti ikke være med? Den selvudråbte nationalforkæmper og demagog mener åbenbart, at skattestoppet ikke skal suppleres med et ‘takststop’, og skattestoppet er godt, fordi hun stemte for det? Tag dig sammen Pia! Vi danskere er klogere end du tror.”

280805 Søndagsavisen – Indvandrere skal grine ad Storm P. Et citat:

“Og den nye Pusher-film egner sig heller ikke som oplæg til den officielle danske narkotikapolitik. »Hvis folk, når de har set filmen, tror, at alle indvandrere er kriminelle narkohandlere og derfor går ud og stemmer på Dansk Folkeparti, så er de for dumme,« siger Zlatko Buric.

290805 Mediehack blog – En skygge-løjtnant træder af. Et citat:

“Anders Fogh Rasmussens spin-doctor – og dansk politiks über-spin-doctor (med undtagelse af Dansk Folkepartis Søren Espersen, der var det per exellence og skabte DF som mediefænomen) – Michael Kristiansen fratræder.”



28. august 2005

Helle Thorning-Schmidt og den svære sandhed – Socialdemokraterne vidste Irak havde WMD

I gårsdagens Politisk sommer på P1 havde Frank Esmann fået Helle Thorning-Schmidt i studiet til en bred snak om en lang række emner. Godt 40-45 minutter inde i samtalen var emnet Irak-krigen, og her kunne man til min store forundring høre Thorning-Schmidt fortælle at socialdemokraterne ikke var sikker på at Irak havde masseødelæggelsesvåben, og derfor kun modstræbende deltog i Irak-krigen. (mit referat, udsendelse ikke online).

Før april 2003 var ingen i tvivl om at Saddam Hussein havde WMD, og man kan nu engang ikke holde kæft med tilbagevirkende kraft. Således sagde socialdemokraternes daværende formand Mogens Lykketoft kort før krigens begyndelse fra folketingets talerstol:

Vi ønsker jo alle lige stærkt at befri denne verden for Saddam Hussein og hans masseødelæggelsesvåben. Derfor må vi insistere på, at våbeninspektører kommer ind og får fri adgang…” [3/10-02 – link]

”Vi er jo enige om, at det har varet alt for længe at sikre, at Irak afvikler sine masseødelæggelsesvåben.” [Mogens Lykketoft, 14/11-02 – link]

Den daværende kronprins i partiet Frank Jensen var helt enig, og udtalte så sent som 21. marts 2003 følgende:

“Vi har aldrig nogen sinde tilkendegivet, at Saddam Hussein ikke havde masseødelæggelsesvåben. Det var jo en tilståelsessag… Jeg er ikke i tvivl om, at Saddam Hussein har masseødelæggelsesvåben. [Frank Jensen, 21/3-03 – link]



27. august 2005

Henrik Gade Jensen: Meningsparasitterne lammer den offentlige debat

Superkronik i dagens Jyllandsposten af Henrik Gade Jensen. Et citat fra Meningsparasitterne lammer den offentlige debat:

“Så når Lars Olsen i dag tager fat om nælden, sker det som ny erkendelse. Der er ingen reference til, hvad f.eks. Karen Jespersen har gjort og skrevet om samme sag, selvom det burde være alment kendt.

Når Kåre Bluitgen skriver om indvandringens følger, sker det med permanente forsikringer og afstandtagen til “de sorte”, så der per automatik skal blokeres overfor tidligere erkendelser.

Alle tager med korsets tegn afstand fra Pia Kjærsgaard og Dansk Folkeparti, der igen tager afstand fra dem, der sagde det samme før da.

På den måde forsøger alle at spille sorteper andre i hånde og selv fremstå som den reneste vare uplettet af andres erkendelser. Når det gælder viden om indvandringens konsekvenser på et samfund, ophobes ingen viden. For hver ny erkendelse er hurtigt blevet stemplet som uren og dermed belastning for dem, der fremover vil gøre opmærksom på problemet.

Oploadet Kl. 20:21 af Kim Møller — Direkte linkEn kommentar

Lidt om David Attwoods Fidel – og en apologetisk historiestuderende


Tid er en mangelvare, og det er ikke alt politisk der sendes på de danske kanaler jeg har mulighed for at kommentere. I nat vil jeg eksempelvis vælge at ignorere anden del af David Attwoods Fidel – et tvdrama i to dele (ialt 4 timer) om Fidel Castro. Når stort set alle dokumentarudsendelser viser Castro set med venstreorienterede øjne, så siger det sig selv at jeg ikke kan have stor tillid til skønlitterære fortolkninger beregnet på Oprah Winfreys seerskare.

Jeg får med andre ord ikke set miniserien, men præsentationen på IMDB indikerer et groft fortegnet billede af Castros liv – med følgende meget sigende tagline: He fought for freedom. He settled for power. At portrættere Fidel Castro som en falleret idealist er en lyserød udgave af virkeligheden, der som underliggende præmis forudsætter at man godtager det i mine øjne urimelige syn på det 20. århundredes historie – at venstrefløjen skulle have ført en kamp for frihed og demokrati. Sådan var virkeligheden ikke, og da slet ikke på Cuba i 1959. Fidel Castro skabte lynhurtigt et formfuldendt kommunistisk diktatur inspireret af stalinismen, på et tidspunkt hvor Krustsjof i Sovjetunionen allerede var igang med at afstalinisere landet – i praksis blandt andet vedløsladelse af klassefjender og nedlæggelse af diverse arbejdslejre.

New York Times skrev meget rammende i sin anmeldelse:

“Although the film does not shy away from showing the darker side of Castro, it is essentially sympathetic to its subject, balancing the Cuban dictator’s political outrages with his many acts of benevolence, and attempting to provide “motivation” for what seem to be appalling contradictions.”

På trods af revolutionsromantikken, så kan man gudhjælpemig på historie-online læse følgende af (historiestuderende) David Høyer:

“Indrømmet – Fidel Castro er ikke min største helt. Da han skaffede Cuba af med Batista i 1959 gjorde han det cubanske folk en stor tjeneste. Der er heller ingen tvivl om at dele af det cubanske folk har fået bedre vilkår end under Batistas regime. USA’s blokade af Cuba har ligeledes bidraget til den armod der er på Cuba. Men Castro burde være mere reformvenlig og burde indlede en vej mod mere demokrati på den lille ø. Men hans historie er stadig spændende. Men denne miniserie der er produceret i USA er nok ikke det mest neutrale billede af den cubanske diktator, måske skulle man krydre det med Oliver Stones dokumentar ‘el commandante’.

I 1959 lykkes det efter flere forgæves forsøg den kun 33-årige Fidel Castro og hans mænd at omstyrte den cubanske diktator Batista. Dermed begynder den karismatiske og politisk snu Fidel sin lange regeringstid, som indtil nu har varet i over 40 år.”

Magen til sludder har jeg sjældent læst – mine kommentarer i punktform.

1) Du behøver ikke undskylde at du ikke er vild med Castro – manden er kommunistisk diktator.

2) Historien har vist at Castro ikke gjorde sit folk en tjeneste – han fuldbyrdede diktaturet, og derfor sidder han stadig ved magten.

3) ‘Dele af det cubanske folk har fået bedre vilkår end under Batistas regime’. Dele af det irakiske folk fik det også bedre under Saddam Hussein, det siger jo intet. Selv diktatorer har brug en gruppe at basere sin magt på, og på sin vis er det vel irrelevant om han holder sig til en ‘klasse’, en etnisk gruppe, eller folk der er mørke eller lyse i huden. Faktum er stadig, at Cuba i perioden fra 1952 til 1982 gik fra at være 3. rigeste i Latinamerika mål i BNP til en placering som nummer 15.

4) At skrive ‘Castro burde være mere reformvenlig’ eller at han burde have skabt ‘mere demokrati’ er eufemismer i den tunge klasse. Manden indledte det hele med afskaffelse af frie valg og frie fagforeninger og i sidste ende fjernede han enhver form for politisk opposition. Som en konsekvens heraf sidder han nu som diktator på 46. år. Castro er med andre ord indbegrebet af diktatur, og Cuba er således ikke blot endnu et ikke-perfekt demokrati.

5) På hvilke punkter er Attwood urimelig mod Castro? Ikke nok med at han portrætterer ham som idealist i sit udgangspunkt, så undlader han ifølge flere anmeldelser at fokusere på arbejdslejre, Cubakrisen etc., hvorimod filmen viser en hel del om hans kærlighedsliv.

6) Hvorfor er Stones Comandante et godt supplement? Er det fordi Castro her helt uden forbehold får lov til at portrættere sig selv som en frihedselskende idealist, og Cuba som et land inspireret af det repræsentative demokrati…

  • TV2 Hot Docs: Comandante 18/7-05 (flere caps).
  • Comandante – Oliver Stones hyldest til kommunistisk diktator (min anmeldelse).
  • Måske er det på tide at sætte nogle ting på plads. Fulgencio Batista ledte Cuba i perioden fra 1933 til 1944, de sidste fire år som folkevalgt præsident. I 1952 tog han magten ved et militært kup, hvor han omstyrtede den korruperede præsident Carlos Prío Socarrás – som blandt andet finansierede Castro-tro Batista-modstand. Batista gjorde i perioden fra 1952 frem til kuppet (kaldet ‘revolutionen’) i 1959 Cuba til et diktatur hvor politiske modstandere blev bekæmpet med alle midler.

    Batista var således diktator i en 7-årig periode midt under Den Kolde Krig, og selvom eftertiden har vist at han valgte den rigtige side, så kan han med rette kritiseres. Fidel Castro sidder som diktator på 46. år, mens landene omkring Cuba – og de fleste tidligere kommunistiske lande har fået demokrati i en eller anden udformning. Castro siger han kæmper for frihed, mens han lukker grænserne og aflyser frie valg. Hvorfor nyder han så megen goodwill…

    Oploadet Kl. 19:31 af Kim Møller — Direkte linkSkriv!
    

    26. august 2005

    13 bønder massakreret af FARC – en anti-kommunistisk historie

    Ligesom den cubanske revolution, der efter sigende for folkets skyld begik drab på genstridige (pseudo-revolutionære) bønder, så har den marxistiske terrororganisation FARC også sin pris for civilbefolkningen.

    Nu venter vi så bare på reaktionen fra Patrick McManus fra OPRØR, der formentligt vil vælge at affærdige nyheden som værende ‘anti-kommunisk propaganda’…

    PS: Bemærk hvorledes DR får nævnt at FARCs modpol er ‘højreorienteret’ og ‘halvmilitær’ – hvorimod FARC, – den venstreorienterede terrorgruppe der begik udåden blot etiketteres som værende en columbiansk ‘oprørsbevægelse’.

    Oploadet Kl. 08:23 af Kim Møller — Direkte linkSkriv!
    
    Overlæge Helle Hougaard: “indvandrere er ikke mere kriminelle end danskere”

    Fra Jyllandsposten torsdags i sidste uge – et citat fra Psykisk syge indvandrere skal behandles tidligere:

    “Samme holdning deles af ledende overlæge Helle Hougaard fra Retspsykiatrisk Afdeling på Sct. Hans Hospital. Hun er bekymret for, at mange psykisk syge indvandrere ikke kommer hurtigt nok i behandling. »Indvandrere er hverken mere syge eller kriminelle end danskere, men alligevel er de stærkt overrepræsenteret på de retspsykiatriske afdelinger. Vi har for lidt viden om andre kulturers måder at udtrykke sygdom på, og derfor er vi ikke gode nok til at opspore dem. Men indvandrerne er heller ikke gode nok til selv at henvende sig,« siger hun.
    Psykisk syge indvandrere kommer ofte ikke i kontakt med behandlingssystemet, fordi indvandrerfamilierne forsøger at klare problemerne selv, men også fordi indvandrerne udtrykker symptomerne anderledes.”

    Oploadet Kl. 08:17 af Kim Møller — Direkte link4 kommentarer
    

    25. august 2005

    DRs nye generaldirektør Kenneth Plummer: P1 er venstreorienteret!

    I mandags havde Kenneth Plummer sin første dag som generaldirektør på DR, og allerede tirsdag morgen kunne Jyllandsposten citere ham for Politisk skævvridning på P1:

    “Jeg har talt med kollegerne i direktionen og en række politikere, lige som jeg selv har lyttet til P1. Jeg må konkludere, at vi politisk ikke kommer hele banen godt nok rundt. Ikke i alle programmer,« siger Kenneth Plummer.”

    Dagen efter uddybede han sin kritik i Berlingske Tidende. Et citat fra Ny generaldirektør angriber P1:

    “‘Det har dels noget med selve fladen at gøre, dels med konkrete programmer,’ mener Kenneth Plummer. Han siger også, at det er DRs direktions almindelige opfattelse, at man på P1 ‘er meget negative over for USA’ og over for en række af de partier, der ligger ‘til højre for midten.'”

    Orientering følte sig naturligvis truffet, og indkaldte derfor til fagligt møde for at drøfte pluralisme-faren. I den anledning lykkedes det Orienterings redaktør Asger Røjle at blamere sig selv med følgende knap så vise ord:

    “‘Det er ærgerligt, irriterende og distraherende for redaktionens medlemmer, når vi nu gør os så stor umage for at sikre pluralismen. Hver eneste dag’

    Ligeså virkelighedsfjern er Orienterings Tage Baumann i dagens Urban:

    “‘Ikke så meget enkelte eksempler, men mere en konkretisering af, at det generelt altid trækker i en venstreorienteret retning. Den kritik forstår vi simpelthen ikke‘…”

    Lisbeth Knudsen er tydeligvis uenig i udmeldingerne, men undlader at gå direkte i rette med Plummer. Radiodirektøren Leif Lønsmann forsøger ligeledes at give Plummer ret, men vælger som så mange lyserøde før ham den nemme løsning. Et citat fra DR-medarbejdere oprørte over kritik fra Plummer i dagens Information:

    “‘Jeg er enig med Plummer i, at der ikke er nok alsidighed, og at det er noget, der skal arbejdes med på P1. Men jeg synes, at det er ufrugtbart at diskutere højre og venstreorientering,” siger Leif Lønsmann. Han understreger, at de journalistiske mål for P1 om blandt andet alsidighed og uforudsigelighed har været kendt for alle medarbejdere siden 2001, og at der har været rig mulighed for at give sin mening til kende i den interne efterkritik på kanalen… jeg har aldrig sagt, at P1 er venstreorienteret, og at vi skal være lige så højreorienterede som venstreorienterede. For mig handler det om professionalisme og journalistiske værktøjer, ikke om politiske skalaer,” understreger Leif Lønsmann. Leif Lønsmann mener overordnet, at P1 “kommer godt ud i hjørnerne” i journalistikken. Men han har forståelse for, at P1 indimellem kan være mere skæv end de andre kanaler på grund af de mange holdninger og meninger på P1. “Alle medarbejdere på P1 er holdningsmennesker. Det er vi glade for, og vi efterspørger deres holdninger, når de skal give kommentarer eller i anmeldelser. Men hvis holdningerne i hovedet ikke kombineres med professionelle journalistiske værktøjer i hænderne, så kan det give en skævvridning,” siger Leif Lønsmann.”

    Det kræver mod af en nyansat generaldirektør at gå offentligt i rette med markante personligheder i egne rækker, og Kenneth Plummer fortjener så afgjort ros for udmeldingerne. Men når nu han er igang med at skabe sig fjender, hvorfor så ikke ryste træet for alvor. Jeg mener – hvis Røjle, Baumann og Lønsmann påstår de ikke kan se problemet, så taler de ned til deres chef – hvad burde give dem en time til at pakke skufferne…

    PS: Meget sigende er det iøvrigt at udover P1 selv, så er det kun SFs mand i DRs bestyrelse Thorkild Ibsen, og Enhedslistens Hanne Schmidt som ikke mener P1 har politisk slagside…

    Oploadet Kl. 23:21 af Kim Møller — Direkte link3 kommentarer
    Arkiveret under:
    
    P2 Kunstmagasinet om Che-udstillingen – undertegnede i radioen…

    Idag sendte P2 Kunstmagasinet et indslag om Che-udstillingen, og undertegnede deltog kort som repræsentant for Initiativet Fred og Frihed. Fra programomtalen:

    “En fotoudstilling i Aalborg med billeder taget af revolutionsikonet Che Guevara har skabt meget debat, allerede inden den åbner d.30.august. Kunstmagasinet P2 forsøger at samle trådene i diskussionen og vejer stemningen hos både tilhængere og modstandere af udstillingen.”

    Indslaget indledtes med lidt højtlæsning fra en intetsigende artikel om Che Guevara fra det danske enclocypædi, som gjorde kommunistiske massemord til en slags “revolutionær idealisme”. Dernæst var der interviews med kuratorloonien og hans tro væbner:

    Marco Evaristti: “Jeg har en meget god ven som er direktør for Nationalteatret i Cuba… Jeg hilser på en ældre dame, jeg får at vide at det er hans [Che Guevaras] enke – jeg bliver helt rystet… Så spørger jeg, hvem er den her unge mand. Så siger han til mig: det er Camilo Guevara, det er hans søn. Så begyndte jeg fuldstændigt, jeg begynder at shake, ryste vildt – bliver nervøs, for det er det tætteste man kan komme til manden Che Guevara, det er hans søn ik’. Ikke hans enke, men hans søn, og så – jeg var lidt nervøs… Der var en masse filosofibøger, det fortæller en masse om personen. Kigger du på en persons bibliotek, så ved du hvem det er….” (Che’s bibliotek)

    Henning G. Jensen: “… Vi skal ikke udøve censur… Vi skal ikke tage stilling til om kunstnere er gode eller dårlige, om Picasso var god mod sin kone eller han ikke var… Det er medieskabt fra Berlingske Tidende, og så bliver Axel Nielsen, folketingsmedlemmet – fejlciteret siger han… Her i Ålborg forholder man sig kritisk [til udstillingen] hvis der er noget at forholde sig kritisk til…”

    Udover ovennævnte, så fortalte Rainer Dannemare [K] om det unødvendige i at finansiere udstillingen, mens jeg til slut over en utydelig mobiltelefon talte lidt om IFFs kritikpunkter.

    Når nu Ålborgs borgmester taler om at Axel Nielsen var blevet fejlciteret, så henviser han uden tvivl til en artikel i Politiken d. 13. august. Den 18. august måtte avisen dementere med følgende ord:

    “I artiklen ‘Ingen politisk indblanding i udstilling’ (13.8.) skrev vi, at den konservative kulturordfører, Jakob Axel Nielsen, i Berlingske Tidende er blevet citeret for at ønske politisk indgriben. Det skal præciseres, at ordføreren var citeret som følger: »Vel var Che Guevara en politisk magtfuld person, som har sat sine aftryk på verden. Men han var også en brutal massemorder, og det hører med til historien. Det bør også fremgå, når man præsenterer sådan en mand for publikum«.”

    Oploadet Kl. 21:13 af Kim Møller — Direkte link4 kommentarer
    Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

     

    Næste side »

    

     

    Vælg selv beløb



    Blogs


    Meta
    RSS 2.0
    Comments RSS 2.0
    Valid XHTML
    WP






    MediaCreeper