30. april 2006

Naser Khader om Tøger Seidenfaden: “Hans holdninger er fostret bag et skrivebord”

Livet er for kort til Fokus, der bærer undertitlen “Ugemagasinet for mænd”, men Snaphanen har nu alligevel sakset en interessant historie fra seneste nummer. Her lidt fra Du nærmer dig racisme, Tøger…

“- Jeg har mistet respekten for Tøger Seidenfaden. Jeg synes simpelthen, han er blevet mere og mere skinger at høre på under Muhammedkrisen. Han opfører sig nærmest som om han kommer fra en anden planet.

[…]

– Normalt er jeg forsigtig med at tale om racisme, men jeg mener faktisk, at Tøger Seidenfadens kommentar tangerer klassisk racisme. Skal man tage ham alvorligt, kan muslimer kun tillade sig at være fundamentalister eller stakkels eller stakkelses, arbejdsløse ofre med kriminelle børn, som har brug for hjælp, men ikke kan tillægges ansvar. Ofre, der ikke kan tænke selv, men bare skal hjælpes af bedrevidende, overtolerante typer som Tøger. Han kalder mig i meget nedladende vendinger for “Frisindet, øldrikkende og humoristisk”, men hvad er der egentligt galt i det. Er det forkert at være frisindet og humoristisk, bare fordi jeg er muslim?

– Hans argumentation svarer til at sammenligne mig med onkel Tom eller en kokosnød, der er mørk udenpå og hvid indeni. Tøger må jo synes, at alle sorte skal mene det samme som andre sorte, hvilket betyder, at det kun er den hvide mand, der kan have sine egne selvstændige, politiske anskuelser. Hvis man er mørk og kan tænke selv, er man åbenbart bare en nyttig idiot. Et redskab for de onde.

[…]

Jeg er nærmest missionær, når det drejer sig om demokratiet, men det er, fordi jeg fordi jeg mener, at de demokratiske værdier er de bedste. Islamisterne vil andre til at tænke som dem. Det nægter jeg at acceptere, og det kan ikke være meningen at jeg ikke kan påpege problemer blandt muslimer, bare fordi jeg selv har en anden hudfarve.

[…]

Men har Seidenfaden ikke ret til at være uenig med dig?

– Jov, men han taler udfra uvidenhed, når han i en tv-debat forsvarer sharia som lov… Sharia-loven er uforenelig med demokratiet, men det forstår Seidenfaden ikke. Hans holdninger er fostret bag et skrivebord. Og der må have været mangel på ilt inde på hjørneværelset på det seneste.

[…]

I Tøger Seidenfadens verden er det kun danskernes skyld, at integrationen er slået fejl, men han gør sig i virkeligheden selv skyldig i diskrimination, når han fratager en hel gruppe mennesker ansvaret.  

[…]

Hvorfor har du også problemer med at tv-værten Asmaa fra DR ikke vil give mænd hånden?

– fordi hun sidder i et offentligt, licensbetalt tv-program. I den demokratiske debat er det vigtigt, at man udviser respekt overfor dem man debatterer med.

[…]

Hvorfor er du så uforsonlig overfor islamisterne?

– fordi jeg foragter deres menneskesyn. De er jo nærmest fascistiske i deres tro på, at de kender den eneste sande måde at leve på.

Hårde ord, men helt igennem fortjent. Et par supplerende links…

– Harriet Beecher Stowe: Uncle Tom’s Cabin (1852).

– Rudyard Kipling: White Man’s Burden (1899).

PS: Politiken fortsætter med at rette kommaer i Muhammedsagen, og vennerne står parat…


Sørine Godtfredsen om DRs leflen for islamisk fundamentalisme

Fra Berlingske Tidende – Sørine Godtfredsen om Adam og Asmma og DR2. Her lidt fra Et farligt råderum:

“… lad os nu for en gangs skyld kalde tingene ved deres rette navn. Det er islam, der udgør kernen i diskussionen, og ikke religion som helhed. Det ér og bliver muslimer, der bærer deres tro på håndgribelig lovmæssig vis, mens det kun sjældent i dag er muligt udefra at identificere et kristent menneske i Danmark.

Den afgrundsdybe forskel i religiøs mentalitet blev for alvor aktuel, da DR2 for nogle uger siden gik i luften med debatprogrammet »Adam og Asmaa«, hvor sidstnævnte som bekendt optræder som studievært iført et yderst karakteristisk tørklæde. Endnu en portion uskyld er blevet revet bort fra danskerne, der nu skal finde ud af, hvad den demonstrative religions rolle skal være i medierne. Og vi skal for Guds skyld tænke klart, mens vi gør det.

At det af og til kan knibe med netop det kom for en dag, da jeg forleden i Weekendavisen kunne læse, at det er et problem, at blandt andre jeg selv optræder i aviser og TV, samtidig med at jeg er præst. Og den slags proportionelle vildfarelser måtte jo komme. Når nogen anfægter, at en muslimsk kvinde med tørklæde optræder som studievært, vil andre hurtigt i en slags noget for noget-tænkning kræve ethvert spor af kristendom fjernet fra medierne, selv om de to ting intet har med hinanden at gøre.

Ingen er endnu blevet set i et debatprogram iført præstekjole, og sikkert er det også, at ingen ville blive bedt om at træde ind i en studieværtrolle med et synligt kristent kendetegn, der – i stil med tørklædet – totalt stjæler opmærksomheden.

[…]

I torsdags i »Debatten« (også på DR2) skulle deltagerne tage stilling til et klip, hvor Pia Kjærsgaard optræder på TV med et kors om halsen, og hertil hører to afgørende pointer. For det første er Pia Kjærsgaard ikke studievært og repræsenterer ikke en offentlig institution, og for det andet er et kors om halsen på ingen måde påbudt i Bibelen.

[…]

Vi begår en stor fejl, hvis vi i denne diskussion sidestiller kristendom og islam, for vi har ikke i Danmark spor af kristne fundamentalister i repræsentative roller i medierne, og intet tyder heller på, at vi får det. Prædikant Moses Hansen ville blive buhet ud, hvis han sad på skærmen klædt i lærred med et reb om livet, men for de bogstavtro muslimer findes et helt andet og farligt råderum. DR2 har reelt skabt plads til religiøs fanatisme og taget hul på en dybt problematisk epoke i dansk mediehistorie.

Oploadet Kl. 19:31 af Kim Møller — Direkte link3 kommentarer

Oriana Fallaci: “En anarkist som mig kan ikke være ikon for disse mennesker…”

Jyllandspostens Flemming Rose er i øjeblikket i USA, og har her talt med Oriana Fallaci. Hun lyder lidt anstregende – men her er alligevel lidt fra Kvinde og kriger:

“Venstrefløjen i Europa er ikke længere en stor fan af dig for nu at sige det mildt, men der var engang, da du nærmest var et ikon for den og gik forrest i kritikken af Vietnam-krigen.

»Nej,« siger Fallaci og ryster demonstrativt på hovedet, »det er ikke sandt. En anarkist som mig kan ikke være ikon for disse mennesker, som inderst inde er bolsjevikker. Jeg tilhører ikke nogen. Nu skal jeg fortælle dig en historie. I 1967 tog jeg til Saigon i Sydvietnam og skrev nogle meget kritiske ting fra fronten. Det var kommunisterne meget glade for at læse, og de inviterede mig til Hanoi i Nordvietnam, fordi de regnede med, at jeg var på deres side, men hos dem oplevede jeg et stalinistisk, fascistisk regime, det værste jeg har set, og jeg skrev endnu mere kritisk fra Nordvietnam, end jeg havde gjort fra Saigon. De blev meget sure og svinede mig til. Det store mirakel for et frit menneske er, at det ikke kan kontrolleres. Sådan nogen som mig proklamerer en sandhed, når vi finder den, nogle gange er den til fordel for venstrefløjen, andre gange for højrefløjen. Begge parter begynder at hade én, når de finder ud af, at de ikke kan sætte etikette på dig.«

[…]

Da urolighederne brød ud, kontaktede folk mig for at få en erklæring, men jeg havde ikke noget at sige, så jeg gav mig til at lave en karikatur af Muhammed. Den forestillede en sensuel udveksling af blikke mellem en hunkamel og profeten med alle hans hustruer stillet op. Kamelen og hustruerne var iført burka, men tegningen blev ikke god, så jeg smed den væk. Jeg fortalte om den til en prisoverrækkelse. Det udløste en skandale i Italien, hvor en muslimsk organisation forsøgte at få mig sagsøgt. For en tegning, som ingen havde set, og som end ikke eksisterer.«”

Oploadet Kl. 19:21 af Kim Møller — Direkte linkSkriv!

Svend Ove Gade om tidens islam-appeasere

Fra dagens Jyllandsposten – en god kommentar til Muhammedsagen af Svend Ove Gade. Her lidt fra Kampen for friheden:

 “Med al den autoritet, der falder så naturlig for en juridisk professor, har den statsretskyndige Henning Koch i Berlingske Tidende placeret ansvaret for miseren hos ikke alene regeringen og dens støttefæller, men hos hele det danske folk.

»Muhammed-krisen« – naturligvis kan den ikke nøjes med at være en sag – »er en øjenåbner for danskerne. Vi opdager nu de globale konsekvenser af det, vi foretager os i Danmark, med følgevirkninger, som vi er uvante med at gennemtænke. Danskerne er ikke minded nok for det globale. Vi har ikke opdaget, at vi står over for en kulturrevolution, hvor den enkelte dansker skal tænke over, hvilken rolle han og hun skal spille i samvirket med den globale verden.« […]

Jo, vi bør tilpasse os den store, store verden. Vi må vise vor respekt for de totalitære systemer i den muslimske verden, for ellers vil de ikke respektere os.

Ganske som 1930’ernes appeasement-politikere prædiker Niels Helveg og Henning Koch forståelse og tilpasning. Dengang var det til nazistyret i Tyskland, som knuste de demokratiske kræfter, for det repræsenterede nu engang magten. Nu til islamisterne, der med Koranen i hænderne knægter selv det mindste udslag af noget, der kan minde om frihed.


Carsten Kofoeds blog om Saddam Hussein: “Med ham hjemme er der ingen frygt…”

Han begynder mere og mere at minde om Jan Guillou under 70’ernes ideologiske overdrev. Carsten Kofoed fra Frit Irak Blog hylder Saddam Hussein – Video: Saddam, vores far.

Saddam, vores far

Vores far, ja vist, Saddam er vores far
Med ham hjemme er der ingen frygt
Vores far, den venlige Saddam er vores far
Med ham hjemme er der ingen frygt
Han spredte sin kærlighed ligeligt mellem os
Uday, Qusay er hans sjæl, vi er hans hjerte
Han spredte sin kærlighed ligeligt iblandt os
Uday, Qusay, og der er meget mere plads i hans hjerte til alle
Har verden nogensinde set nogen som vores far?
Har verden nogensinde set nogen som vores far?
Når han sidder sammen med os, fylder han hjemmet med lys
Kigger på os alle, unge som gamle
Dér bliver kærlighedsord og -digte sødere
 

Apropos: The Massegraves – victims of Saddam’s Regime.



29. april 2006

Uroligheder i Vollsmose natten til lørdag – 200 hærgende 2G’ere

Politiet forsøgte i nat at håndhæve gældende dansk lovgivning i Vollsmose. Hvad tænkte de dog på? – TV2 Nyhederne taler om 200 hærgende 2G’ere.

29/4-06 TV2 Online – Vollsmose-uro efter visitation.

Oploadet Kl. 20:04 af Kim Møller — Direkte link21 kommentarer
Arkiveret under:

Per Clausen om venstrefløjens manglende forsvar for ytringsfriheden (og lidt fra Sverige)

Fra dagens Jyllandsposten RUC-forsker Per Clausen i et forsvar for ytringsfriheden. Her lidt fra De progressive er blevet reaktionære:

“Dette ses af, at næsten alle (f.eks. Tøger Seidenfaden i “60 Minutes”)[Georg Metz i seneste udgave af Adam og Asmaa, Kim] refererer Flemming Rose for, at muslimer må finde sig i spot, etc., men Rose skrev faktisk følgende: »Det moderne sekulære samfund afvises af nogle muslimer. De gør krav på en særstilling, når de insisterer på særlig hensyntagen til egne religiøse følelser. Det er uforeneligt med et verdsligt demokrati og ytringsfrihed, hvor man må være rede til at finde sig i hån, spot og latterliggørelse«. Adressaten er altså “nogle muslimer”, formodentlig islamistiske kredse omkring Islamisk Trossamfund, som ønsker sharia-lovgivning indført i muslimske parallelsamfund – jvf. Abu-Laban’s forslag om blodpenge i Café Rust sagen. […]

Hvis man ikke mere skal kunne kritisere religion, vil det betyde en indskrænkning af den offentlige debat. Man vil ikke kunne påpege, at profeten, Muhammed, legaliserede slaveri og stod bag etniske udrensninger af fjendtlige stammer og mord på kritikere, da sådanne udsagn ville krænke muslimers religiøse følelser.

Det, der kendetegner de førmoderne indvandrerkulturer, er, at den religiøse mytologi, islam, er normgivende for både det individuelle, det kulturelle og det sociale liv, og denne situation ønsker de religiøse kræfter at befæste og styrke, dels fordi de af religiøst-ideologiske grunde ønsker at skabe parallelsamfund, hvor sharia-lovgivning hersker, dels fordi deres magtposition afhænger af etableringen af sådanne parallelsamfund, hvor imamerne opnår diskursivt monopol på at definere islam. Og ved at fastholde indvandrerne i en førmoderne, mytologisk baseret kultur modarbejdes integrationen bevidst, fordi de islamistiske imamer opfatter sig som led i en transnational bevægelse, ligesom en styrkelse af islamisterne i Umma’en modvirker udviklings- og moderniseringsprocessen i de muslimske lande, som det er fremhævet i UNDP’s Human Development Report.

Grundlæggende er konflikten en magtkamp inden for det muslimske samfund og om hvilke værdier, der skal være styrende i det moderne samfund: Værdier baseret på førmoderne mytologier eller værdier fra efter Oplysningstiden: Menneskerettigheder og demokrati, hvor ytringsfriheden – den frie tanke – udgør hovedhjørnestenen!

I Sverige forløber islamiseringen planmæssigt. Sveriges Muslimska Förbund (der årligt modtager et million beløb i offentlig støtte), kræver nu ifølge SVT særskilt lovgivning –  Muslimskt samfund vill ha egna lagar:

“I ett brev till riksdagspartierna skriver förbundets ordförande Mahmoud Aldebe att muslimer bör få ledigt för fredagsbön och vissa högtider och att imamer bör få undervisa muslimska barngrupper i de kommunala skolorna.

Särskilda kvinnokvällar på badhusen och räntefria lån till moskébyggen är andra krav som framförs i brevet.

Snaphanen har meget mere om sagen – herunder følgende citat fra brevet [pdf, 7 s.]:

“Att integrera islam i svenska skolor minskar kravet på egna privata islamiska skolor.Det innebär att man lyfter hemspråket och religionen i schemat som ett vanligt ämne, där muslimska barn får möjlighet till undervisning i homogena grupper i eget hemspråk och egen religion i de kommunalaskolorna. Imamer och hemspråkslärare borde få status som ordinarie lärare i ämnet hemspråk och religion.”

Tiden er nok ikke moden endnu, men nu ved alle hvad vej det går. I Kristeligt Dagblad kan man læse at både Abdul Wahid Pedersen og Abu Laban finder forslagene rimelige – og sidstnævnte forudser ligefrem at “mange af dem med tiden vil blive indført i både Sverige, Danmark og mange andre vestlige lande”. Man kalder det multikultur…


Multikultur ala SAS: “Der er ingen af madvarerne, der indeholder svinekød?”

Fint lille læserbrev i dagens Jyllandsposten. Anne-Lise Vangsø spørger retorisk – Hvor meget skal vi flade os ud?

“På vej hjem fra Rom i et SAS-fly sad jeg og studerede, hvad vi skulle betale for en bid brød og noget at drikke.

Det er fair nok. Turen er ikke så lang og billetpriserne rimelige, men er det rimeligt, at et lille mindretal får SAS til at tilføje på menukortet: »Der er ingen af madvarerne, der indeholder svinekød«?

Det er dråben, der huler stenen. Det er Arla om igen. Hvad kommer det os ved, at et ørkenfolk i en fjern fortid blev syge af at spise svinekød? Det gjorde vi såmænd også, men fandt ud af årsagen uden at gøre det til et religiøst anliggende.”

Oploadet Kl. 18:51 af Kim Møller — Direkte link2 kommentarer
Arkiveret under:


28. april 2006

“Et højreorienteret svin” om venstrefløjens sekteriske selvforståelse

En af grundene til venstrefløjens politiske fallit herhjemme, er det forhold at den ustandseligt definerer sig selv som en anti-bevægelse, og der tales derfor med en indforståethed der ikke just fremmer selvkritikken. To eksempler på denne sekteriske indspisthed.

I tirsdags modtog jeg (i IFF-regi) en email fra en Helene T. Kai, der præsenterer sig som “aktiv i Aktions og Mobiliseringssekretariatet i Det Humanistiske Parti”. Hun inviterede Initiativ Fred og Frihed til at støtte op omkring den Chilenske venstrefløjskoalition, hvis præsidentkandidat Tomás Hirsh imorgen gæster Nørrebro. Helene T. Kai mener således at en organisation der arbejder for at fremme demokrati skal støtte en præsident der får en stor del af sine vælgere fra den yderste venstrefløj – inkl. kommunisterne. Et eksempel på lyrikken…

“Alle interesserede er mere end velkomne til at komme og høre om de erfaringer som masser af folk i Chile, under sidste valg, har gjort sig, med henblik på at fremme en tydelig ny ideologisk menneskeliggørende retning, som et klart nyt forslag i forhold til den nyliberalistiske mentalitet som hærger og spreder og skaber adskillige dybt alvorlige problemer og konflikter for millioner af mennesker i hele verden. Også i vores eget land: Kig blot på Irak-krigen og Muhammedtegningerne, og fremmedfjendskheden herhjemme i Danmark.”

Det siger sig selv at demokrati ikke fremmes med støtte til kommunister, bekæmpelse af liberalisme, fredning af Saddam Hussein, accept af islamiske dogmer, undertrykkelse af den frie debat og fremdeles.

Det andet eksempel er en email som igår aftes blev rundsendt på en mailingsliste for praktiksøgende på Danmarks Journalisthøjskole (tak til rette vedkommende). En Anders Holt Petersen skriver…

Hej,Der var engang et ord, der hed “solidaritet”.

Det forsvandt og blev erstattet af “friværdi”.Anyways… vi er nogle stykker, der fejrer det mandag 1. maj i Fælledparken. Kig forbi og tjek evt. vores arrangement på

www.genstartdanmark.dk

Vi plejer at være ret mange. Sidst omkring 35.000.Hvis du er et højreorienteret svin, er du også velkommen. Så kan vi enten give dig en hyggelig dag, hvis du er åben over for det… eller vi kan smadre dit hoved med flasker og blive kørt derfra i hollændervognene… Viva la REVOLUTION! Anders H

Politisk set udgør venstrefløjen reelt ikke et alternativ i Danmark, der er simpelthen ikke nok der stemmer på dem. Mentalt kører de ikke desto mindre uantastet videre i den tro at de alene besidder den moralske sandhed, og at revolutionen er lige henne om hjørnet. – Kom dog ind i kampen, og her tænker jeg ikke på vold mod politiske modpoler.


Gentagelse fremmer forståelsen – Danmarks anseelse er svækket, det er den altså…

Det er blot elleve dage siden de danske medier gik i selvsving over en analyse fra en enkeltmandvirksomhed der postulerede at danmarks anseelse var blevet svækket som en konsekvens af Muhammedsagen. Et hurtigt kik på rapporten, viste at Danmark faktisk har styrket sit image i USA. Så meget for Simon Anholt og hans Anholt Nation Brand Index (og islamforsker Jytte Klausen for den sags skyld – TV2 Nyhederne, 15/2-06).

Italesættelsen af den ønskede virkelighed fortsætter idag med endnu en analyse fra samme kant. Denne gang fra Jesper Højbjergs Advice, der er god for medievenlige punchlines… Her fra DR Online – bemærk billedteksten.

Den lille havfrue skader Danmarks image

Danmark bør ikke fremstille sig som et eventyrland med havfruer, prinser, prinsesser, tinsoldater og børn, der spiser rødgrød med fløde.

Det er konklusionen i et oplæg om Danmarks image, som rådgivningsfirmaet Advice har lavet til Udenrigsministeriet.

Efter Muhammed-krisen er et pussenusse-image af Danmark nemlig til mere skade end gavn. Det siger rådgiver Jesper Højbjerg fra Advice til metroXpress:

– Det bekræfter, at vi er en indadvendt og selvfed nation, og det er ikke heldigt lige nu, hvor der bliver rejst tvivl om, hvorvidt vi forstår at opføre os som verdensborgere med respekt for andre kulturer og traditioner.

Så mangler vi bare en meningsmåling der bekræfter at flertallet at danskerne mener Danmarks omdømme har lidt skade ved Muhammedtegningerne. Så går det hele ligesom op i en højere enhed.

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper