30. juni 2006

Dhamu Chodavarapu om Politikens “agitation for at kaste arvesølvet over bord”

Fra Frie ytringer på jævnt dansk – et saks fra dagens Jyllandsposten, der i en artikel citerer et læserbrev i Politiken fra en herboende inder ved navn Dhamu Chodavarapu.

Inden I fasttømrer jeres tanker med misforstået kærlighed til minoriteter i Danmark og jeres agitation for at kaste arvesølvet over bord for at give plads til samme, må I tage en studietur til Indien og se, hvordan sådan et sekulært demokratisk samfund fungerer. Snart 60 år efter uafhængighed og selvstyre formår det indiske demokrati ikke at oparbejde et homogent samfund. Der er ingen fælles værdier, hver har sin lovgivning afhængig af sin religion. Alle politikere er uhyggeligt bange for at røre det mindste ved minoriteters rettigheder. En folkevalgt regeringsminister har i åben forsamling udlovet en dusør på millioner af kroner for at dræbe den tegner, der tegnede Muhammed for Jyllands-Posten, det får ingen konsekvenser for ham. Overhovedet ikke, han rejser hele Indien rundt og holder foredrag. Ingen tør sige noget til ham, fordi han tilhører en minoritet. Er det det, I ønsker i Danmark? Et samfund med et parallelsamfund. De værdier, som det danske samfund har opbygget, skal de ende på verdens museum et eller andet sted i FNs regi?

Oploadet Kl. 08:40 af Kim Møller — Direkte link4 kommentarer


29. juni 2006

Elmqvist om æresdrabet: Det danske samfund må have “en meget sort samvittighed”

Dagens P1 debat havde æresdrabet i Slagelse som emne, og gæsterne var forsvarsadvokaten (tidl. radikal minister) Bjørn Elmqvist og integrationskonsulent (radikale) Manu Sareen. Selv en Vagn Greve virker moderat i forhold til Elmqvist, der desværre ikke blev konfronteret bastant nok af Manu Sareen. Her det værste fra For hårde domme i sagen om æresdrab? (17,59 min.).

Eva-Marie Møller, P1: Vi ville ikke have dømt det samme for ti år siden ha du sagt. Hvad mener du med det?

Bjørn Elmqvist: Jeg mener med det, at de krav som skal stilles i et civiliseret retssamfund som Danmark, om bevisførelse, krav om uskyldsformodningen, at man er uskyldig til det modsatte er bevist, og at der i tilfælde af rimelig eller begrundet tvivl, der skal det komme den tiltalte til gode. Disse principper kommer, og har været under beskydning i den her sag, på grund af alle de fordomme, som vi, i det danske samfund har overfor udlændinge, og derfor lagde jeg i min procedure ud med at komme med en lille beretning fra den danske provinsby X-købing, om familien Andersen, og ikke Abbas, men Andersen, hvor faren ikke hed Gulam Abbas, men Gunnar Andersen, og sønnen, der så endte jeg at slå sin søster ihjel – han hed ikke Achmed Abbas, men Anders Andersen, og søsteren Ghazala hed så ikke Birgitte. Men altså når jeg siger, at det her ikke ville være sket for ti år siden, så har det at gøre med, at jeg føler at  indvandrerdebatten – og den almindelige gennemsnitlige holdning hos os danskere, og nu skynder jeg mig at solidarisere for ikke at pege fingre. At den har i de sidste ti år ændret sig i uhyggelig grad, så at vi er på vagt, vi er skeptiske, og vi vil ikke finde os i noget.

[…]

Bjørn Elmqvist: … men, det må ikke være noget der skal appeleres til nævninge, til juridiske dommere – at nu skal vi have sendt et signal om at det her vil vi ikke finde os i – Gu’ skal vi ej, undskyld udtrykket…

[…]

Eva-Marie Møller, P1: … Er det [dommene, Kim] udtryk for at det danske samfund er gået ind i en sådan fordømmelsesproces?

Bjørn Elmqvist: – I de sidste ti år, og ikke bare overfor udlændinge, men mod minoriteter, overfor ‘de andre’. Altså de folk der taler om at de er kriminelle og sådan noget. Så det synes jeg retsfølelsen, og ikke den distante holdning, den kølige vurdering af beviserne. Retsfølelsen, sådan som vi føler og fornemmer, tænker med hjertet – det har haft noget at sige.

[…]

Bjørn Elmqvist: … Vi skal ikke diskutere den enkelte sag, jeg vil meget hellere diskutere hvordan vi kommer videre herfra, og hvordan hjælper vi de stakkels unge mennesker, kvinder typisk, men også unge drenge-mænd der kommer i den her situation – og hvad gør vi for at samle de her familier op, der føler at det danske samfund vender dem ryggen.

[…]

Bjørn Elmqvist: … hvorfor var der ingen der prøvede på at få parterne til at forliges – det som politiet skulle have gjort, det var at de havde prøvet på at få parterne, begge parter i tale.

[…]

Manu Sareen: … det handler om dialog, og vi kan se det har en voldsom positiv efffekt, når vi går ind og gør det…

[…]

Bjørn Elmqvist: I den her sag er der kun tabere, og her interesserer, eller relaterer jeg mig i første omgang til de direkte involverede parter – Ghazala, er om nogen taber, for hun er borte og død… Hendes mand har det meget meget skidt, og har formentligt en psykose der vil vare lang tid, en post-traumatisk stress syndrom, og han har ny identitet og så videre og så videre. Familien er banket i fængsel og alt muligt. Og hvad med det danske samfund, jeg mener at vi sidder tilbager med en meget meget sort samvittighed, og jeg siger udtrykkeligt vi, jeg siger ikke andre har det – jeg deltager i den der, fordi vi har, vi byder ikke de tilpasse rammer der skal til, og de åbne og de tolerante rammer der skal til. Vi tager ikke det første skridt. Vi så det i Muhammed-krisen, vi er ikke dem der tager det første skridt frem i et forsøg på forsoning. Vi vil godt have de andre forsoner sig med os, under forudsætning for at de siger undskyld – vi skal ikke sige undskyld, for vi har jo ikke begået nogen fejl vel, så vi er tabere alle sammen.

Eva-Marie Møller: Skal vi sige undskyld, Manu Sareen?

Manu Sareen: Jeg ved ikke om vi skal sige undskyld…

[…]

Eva-Marie Møller: Lige til sidst Bjørn Elmqvist, du har tidligere været inde på at vi også i dansk kultur, har vi haft sådan nogle æresdrab, og vi også burde kunne forstå dem.

[…]

Bjørn Elmqvist: et drab fordi man vil have 50 øre den anden har i lommen, det er også modbydeligt [afbrydes af Eva-Marie Møller] Ja, men igen så siger jeg, det er jo også den retlige virkelighed, som retten nu engang har forestået, eller har fastslået var der. Det er den retlige virkelighed.   


DR idealiserer venstreradikale Solvognen, de “midlertidige stedfortrædere i klassekampen”

DR Online har idag en historie, om hvorledes venstreradikale Solvognen den 4. juli genopstår, for at lave en 450-mand stor happening imod Guantanamo-lejren. En lang baggrundsartikel, men næsten blottet for det politiske aspekt, og det hele således blot reduceret til en udefineret positiv idealisme. Eksempler fra Teatergruppen Solvognen genopstår.

“Teatergruppen Solvognen, der stod bag en række spektakulære happenings i 1970´erne… 

– Vi er hverken terroristsympatisører eller USA-hadere. Vi bryder os bare ikke om tortur og om, at folk nægtes en ordentlig rettergang…

– Jeg tror, at det bliver et flot syn med alle de orange og sorte farver, der vil slange sig gennem København. Vi har haft prøver i Den grå Hal på Christiania flere gange, og sangen egner sig rigtig godt til korsang og er fabelagtig smuk, så der vil ikke være et øje tørt, siger Erik Sløjfe…

– Vi fra dengang er blevet nogle gamle drenge og piger, men vi har fundet sammen med en masse engagerede unge, og det gør mig stolt, siger Erik Sløjfe…

Solvognen blev oprettet i 1969 og havde tilknytning til Christiania. En af dens mest opsigtsvækkende happenings foregik i 1976, hvor aktivister udklædt…

Målet om at komme i massemedierne blev også nået, da “Julemandshæren” i 1974 delte gratis gaver ud fra hylderne i Magasin for at minde om julens oprindelige budskab – næstekærligheden.”

Beskrivelsen fortsætter i fakta-boksen.

“Solvognen var dansk socialistisk teatergruppe med hjemsted i Christiania. Gruppen debuterede i 1973 og blev opløst i 1982.

Gruppen blev kendt for sit provokerende, debatskabende aktionsteater.

Optrådte i 1973  med en mindre “anti-NATO-styrke” under NATOs ministerrådsmøde i København. Afholdt samme år aktionen “Julemandshæren”,  under hvilken flere deltagere blev anholdt.

Optrådte som beredne indianere under Rebildfesten 1976…

Andre opførelser er totalteaterforestillingen Elverhøj…

Gruppens arbejde er bl.a. præmieret af Statens Kunstfond og ´Solvognen modtog en Bodil i 1976 for filmen “Dejlig er den himmel blå”.”

Et er i sin ungdoms kådhed at forfølge en totalitær og menneskefjendsk ideologi, noget andet er gentage ’succes’en’ 30 år senere når alle burde vide bedre. Solvognen var et tidstypisk venstreradikalt projekt,  der havde revolutionen som slitmål, godt nok pakket ind i teater – men skarpt ideologisk og derfor absolut ikke noget der skal beskrives som god musik, bare patter og engagerede unge…

Som Carsten Jensen skrev i Politisk Revy, maj 1977.

“»Det er socialismens symboler, der lærer ham (småborgeren) frihedens og flyvningens kunst…. Solvognens stykker slutter altid med revolutionen. Efter den lange vandring gennem det borgerlige samfund når vi frem til den revolutionære forløsning. I revolutionsøjeblikket skifter Solvognens sceniske teknik fra distancen til den varme indføling. Den hektiske showprægede udlevering af det borgerlige samfunds kaos viger for harmonisk opbyggede, smukt beherskede og roligt udførte kollektive tableauer. En konsekvent anti-æstetik der demonstrerer, at magtovertagelsen er en sanselighedens og varmens revolution, en utopisk-kritisk protest mod det borgerlige samfunds menneskelige forarmelse. I revolutionens fødselsøjeblik aner vi muligheden af en ny menneskelig identitet. Den indlevelse, der her vækkes, er en følelse, stykket selv har skabt. Stykkets handling fortsætter forløsende i tilskueren. Solvognen er teater, hvor tæppet aldrig går for. Stykkerne er uden afslutning: de demonstrerer, at det hele først lige er begyndt. Den revolutionære apoteose [forvandling, Kim]er kun indledningen. Under solvognens opførelse er vi aldrig i tvivl, hvor stykkets virkelige helte og agerende befinder sig. De sidder på tilskuerpladserne. Solvognen er blot vore midlertidige stedfortrædere i klassekampen, vore vikarer i revolutionens fest, der viser os vejen frem og ikke lader os glemme målet«.” (citeret i Weekendavisen, 10/6-94)

  • 29/6-06 Spydpigen – Solvognen i Rebild 4. juli (uddrag fra  Gertrud Galster: 5. kolonne. 14 års kamp mod nedbrydningen af dansk kultur).

Dennis Miller om Michael Moore

Oploadet Kl. 10:43 af Kim Møller — Direkte link7 kommentarer

Skoleleder Lise Egholm om integration: “I bund og grund handler hele diskussionen om islam.”

Fra et ældre nummer af Weekendavisen (5/5-06). Et citat fra Usentimental integration, hvor skoleleder Lise Egholm hudfletter relativisterne.

“»I bund og grund handler hele diskussionen om islam. Hele kernen i problemfelterne er forhold omkring troen. Det er meget problematisk, at der findes adskillige imamer, der til fredagsbøn og ved andre lejligheder lufter fjendtlige holdninger over for det bestående samfund. At tale nedsættende om det land, man bor i, er ikke høfligt og bestemt ikke fremmende for integrationen,« skriver hun og slår samtidig fast, at vi skal værne om vores ytringsfrihed, vores trosfrihed og vores demokrati:

»Man skal afholde sig fra at indarbejde muslimske helligdage i skolens kalender. Hvad så med de jødiske børn? Skal vi ikke også ære dem med fridage på deres helligdage? Eller hvad med buddhisterne eller hinduerne? Vi har en helligdagskalender, der er bygget på majoritetslandets religion, og det er unægteligt her i landet kristendommen. Danmark er en del af Vesteuropa og ikke en del af Mellemøsten,« skriver Egholm og fortsætter:

»Den voksende intolerance fra begge sider skal stoppes. Hvis man bryder sig så lidt om det samfund, som er bygget op i Danmark igennem mange årtier, så er det nok en overvejelse værd, om man egentlig skal være en del af det.

Vi kan alle have lyst til forandringer i samfundet, men hvis man hellere vil bygge på en sharialov end på Danmarks grundlov, så er man gået forkert. Det skal siges. Så er der ikke brug for debat, men udvisning,« skriver skoleleder Lise Egholm, hvis voksne datter for tre år siden fik en ny kæreste. Hun har ham stadig, Ali hedder han og er muslim fra Iran.”

Oploadet Kl. 10:29 af Kim Møller — Direkte link2 kommentarer

Mikael Jalving til Nahid Riazi: “Eventyrland har ingen bredde- og længdegrader…”

Fra dagens Berlingske Tidende – et skøn klumme af Mikael Jalving om Nahid Riazi’s

Eventyrland

Denne spalte kunne ikke have sagt det mere kontant. En gruppe iranske indvandrere demonstrerer foran Christiansborg efter et tragisk selvmord på Hanstholm Asylcenter, fordi de mener, selvmordet er politikernes skyld, og her siger en af talerne, Nahid Riazi, at den danske asylpolitik »er blevet ændret af hensyn til de danske vælgere, ikke af hensyn til de forfulgte«. Det har taleren 100 pct. ret i. Dansk asylpolitik er præcis den asylpolitik, som et flertal i Danmark efter megen debat har kunnet enes om; dansk asylpolitik bestemmes ikke af asylansøgerne selv, hvor rigtigt det end måtte lyde, og hvor humant det end måtte være. Det lokale politiske system hedder repræsentativt demokrati og har hidtil fungeret nogenlunde godt, bedst i medvind, dårligere i modvind, naturligvis. Problemet er, at der efter alt at dømme ikke findes noget bedre system noget sted på globen. Heller ikke når det gælder om at hjælpe alverdens forfulgte. Nahid Riazi og de øvrige demonstranter beder i virkeligheden om det umulige: At de 179 folkevalgte skal ophæve landegrænsen og åbne for indvandring helt uden diskrimination. Men her må vi skuffe demonstranter såvel som mulige aspiranter blandt de folkevalgte. Eventyrland har ingen bredde- og længdegrader i menneskenes verden, der trods forlydender om det modsatte stadig er fysisk, før den er metafysisk.

Oploadet Kl. 10:19 af Kim Møller — Direkte link11 kommentarer


28. juni 2006

Egon Balsby om journalistiske habilitetsproblemer ift. klassesamfundets uretfærdigheder

Super klumme af Egon Balsby i dagens Berlingske Tidende.

Helt forkert tænkt

Dansk Journalistforbund er ikke bare foruroliget. Fagforeningen advarer nu direkte sine medlemmer mod at »træde varsomt«, hvis nogle skulle have planer om at underskrive ansættelseskontrakter med den kommende islandske gratisavis, Nyhedsavisen. Det synes dog som om, at advarslen kommer lidt sent, idet avisens gennemført ondsindede chefredaktør, David Trads, allerede har høstet en flok næsten uddannede journalister fra Danmarks Journalisthøjskole til den latterlige løn af 22.-25.000 kr. om måneden – hvortil kommer pension. Groft sagt forstår Dansk Journalistforbunds nervøsitet. Denne David Trads, der med slesk tale og floromvundne fraser om gyldne fremtidsmuligheder, lokker næsten-uddannede journalister ud i en slavetilværelse, hvor de må nøjes med en løn, der kun er minimalt bedre end den reservelæger, nyuddannede økonomer og jurister i det offentlige og andre akademisk skolede personer tager til takke med, er på et indlysende vildspor. Og det er naturligvis helt forkert. Journalister bør pr. definition tjene så meget, at de kan bosætte sig de rigtige steder samt gennemføre en livsstil, der klart adskiller dem fra de læsere, de skriver til, så de altid kan være årvågne over for de lavererangerende borgeres egentlige livsrealitet og med eftertryk kan anstille sig kritisk over for klassesamfundets indlysende uretfærdigheder – uden at deres habilitet drages i tvivl.

Oploadet Kl. 18:10 af Kim Møller — Direkte linkEn kommentar
Arkiveret under:

The Economist om Eurabia…

For få år siden ville The Economist kunne have brugt denne forside-illustration som et eksempel på islamofobi. Holdningen til islam er stadig appeasende hos de kulturfornægtende liberalister, men præmisserne for debatten flytter sig også her ligefrem proportionalt med islamiseringen af Europa. 

Oploadet Kl. 18:05 af Kim Møller — Direkte linkSkriv!
Arkiveret under:

Om dynamitdrengen Hosea-Ché, og lidt om Niels Ole Finnemanns politiske kampfælle

Virkeligheden overgår ofte fantasien. En del har hørt om den venstreekstreme idehistoriker Rudi Dutschke, der i 1971 fik ansættelse på Aarhus Universitet, og herfra plejede kontakt med flere tyske terrorister, herunder Andreas Baader og Ulrike Meinhof (Rote Armee Fraktion).

Rudi Dutschkes første søn Hosea-Ché blev født i 1968, kort efter Che Guevaras død, og derfor opkaldt efter massemorderen. Her et citat fra en artikel i Die Tageszeitung.

“Im Winter 1968 besucht der linksradikale Mailänder Verleger Feltrinelli Rudi Dutschke. Im Auto, das vor der Wohnung parkt, präsentiert er stolz eine Rückbank voll mit Dynamitstangen. Rudi Dutschke packt das Dynamit in den Kinderwagen, legt das Baby Hosea Che darauf und schiebt den Wagen in eine konspirative Wohnung, wo darüber beratschlagt wird, was mit dem Dynamit geschehen soll. Feltrinelli schlägt Sabotageakte gegen US-Schiffe vor, die Nachschub nach Vietnam bringen, andere bevorzugen Bahngleise. Am Ende der Debatte beschließt man gar nichts zu tun, der Sprengstoff verschwindet wieder. Verbleib unklar.”

Hosea-Ché der idag blot kalder sig for Hosea, var i mange år politisk aktiv for SF, og bedste ven med  rådmand Niels Erik Eskildsen (SF, afdød), under hvem han var sekretariatschef. Sidste onsdag blev han officielt forfremmet til Direktør for Sundhed og Omsorg – nu under Dorthe Laustsen (SF). Han er idag gift med skuespilleren Line Arlien-Søborg, yndigheden fra flere Malmros-film fra de glade 80ere. Forleden var han gæst i P1, som talsmand for Foreningen af Åbenmundede Bureaukrater. En forening der arbejder for embedsmænds ret til at ytre sig frit i forhold til de politisk ansvarlige, de arbejder under…

Tilbage til Rudi Dutschke, der i februar 1971, flyttede ind i et kollektiv i Knebel på Djursland, sammen med blandt andre DR-journalisten Vibeke Sperling… og den nuværende professor på Informations- og Medievidenskab – interneteksperten Niels Ole ‘borgerlighed er højreradikalisme’ Finnemann. Her et citat fra Jyllandsposten 17. november 1996…

“Familien flyttede ind i et kollektiv, dannet af aktive, også politiske studerende fra Aarhus Universitet. “Han skulle udenfor Århus og beskyttes mod pressen. Derfor var det meget naturligt med vores kollektiv,” forklarer Niels Ole Finnemann. I dag lektor på Institut for Informations- og Medievidenskab på Aarhus Universitet. Dengang en af de daværende beboere i kollektivet “Aldershvile”, en nedlagt bondegård undenfor landsbyen Knebel på Djursland. ‘Vi havde plads og passede sammen politisk’

Dutschke var ifølge Niels Ole Finnemann, der er et af bestyrelsesmedlemmerne i Rudi Dutschkes Fond, ikke revolutionær i almindelig betydning.

Verden er lille…


Anni Løndal de Lichtenberg om de højreekstremistiske arkæologer…

Har man brug for et godt grin, så er venstreloonierne altid leveringsdygtige, og ikke alle når op på samme lave niveau som de venstrebloggere jeg personligt ynder at revse. Et godt eksempel er Anni Løndal Honnens de Lichtenberg, der primært hærger på Flix.dk, men fremturer i sin uvidenhed på alle debatfora med offentlig adgang.

Ligenu kæmper hun på Journalistens debatforum sammen med bl.a. Per H. Christiansen for at få bugt med den rechtsradikale danske journaliststand.

For at illustrere niveauet, så lad mig her gengive lidt fra Flix-artiklen Cyberspace højreekstremisme i Danmark [via Minut].

Dansk Folkeparti er på mange måder fedtet – i hvert fald historisk – ind i mange af de nedennævnte foreninger. Nogen gange forsøger de så at fedte sig ud igen. I hvert fald tager DF nogen gang afstand til en af nedennævnte i pressen. Nogen af foreningerne har DF måske slet ikke berøring med. Og så er det måske ikke helt rimeligt at putte dem på under en artikel om DF.Måske ikke! Men jeg gør det nu alligevel i troen på, at læseren selv lige tjekker op, inden læseren konkluderer, om en af de nedennævnte monstro har eller havde noget med DF at gøre.Man KAN jo altså ikke løbe fra sin historie.”

Klassisk associationstrick, ja – men værre end som så. Alt fra filosoffen Asger Ousager, over Polemiken til Dansk Front og DNSB tæller her med, men mærkeligt nok også venstreradikale Demos… og som følgende citat indikerer, så tilhører hun et segment udenfor pædagogisk rækkevidde.

Skalk
http://www.skalk.dk/
NationaSocialisten – den med hagekorset – synes at SKALK er absolut læseværdig

Et arkæologisk tidsskrift smager af Dansk Folkeparti fordi nazisterne anbefaler det. Egentligt burde hun selv være på listen – tjekker man hjemmesiden for Løndal Management, så vil man se hun ser lidt småborgerlig ud. Hun har garanteret stokroser i sin have…

Oploadet Kl. 11:00 af Kim Møller — Direkte link3 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper