31. december 2006

Saddam Husseins hængning – directors cut

Der er flere filer med samme optagelse af Saddam Husseins hænging på nettet. Her er den reklamefri version.

[via one.revver; download 6,9 mb; kopier: bubblare, pandachute]

Samme video til mobiltelefoner (3gp-format; 176×144 px)…

Original lyd (1,4 mb) / Alternativ baggrundsmusik (1,7 mb).

Fik du medlidenhed med afdøde, så brug lige et par minutter på Massgraves of Iraq.

Opdate 1/1-07. Googlevideo har fjernet videoen: “According to our policy, we are removing the… video”.

Opdate 9/1-07. Saddam Husseins lig.

Oploadet Kl. 00:28 af Kim Møller — Direkte link54 kommentarer
Arkiveret under:


30. december 2006

Kritisk journalistik antager mange former – to eksempler fra fredagens DR

Fra fredagens DR. To interviews som på grund af vinkel og attitude ender væsensforskelligt.

1) 29/12-06 (18.30) DR, TVavisen – Ingen ophold til Irakere, siger DF (3,16 min).

En gruppe præster kræver at afviste asylansøgere skal have amnesti, og Pia Kjærsgaard er i studiet for at redegøre for Dansk Folkepartis holdning. Hun pointerer at irakerne har fået afslag efter Udlændingeloven, og at der således ikke er mere at komme efter rent politisk.

Reimer Bo gider i realiteten slet ikke diskutere Dansk Folkepartis holdning, og vælger istedet at kritisere det forhold at Dansk Folkeparti har udsendt en pressemeddelse om palæstinenser-særloven af 1991, der blandt andet fortæller at 42 pct. af palæstinenserne endte i kriminalitet og hele 74 pct. stadig er på offentlig forsørgelse.

Reimer Bo: “Fordi Pedersen er kriminelle, så er Hansen det da ikke nødvendigvis… Men ved du om der er nogen af de 583 irakere som der her er tale om, der har til hensigt at begå kriminalitet, hvis de får opholdstilladelse i Danmark?

Pia Kjærsgaard påpeger at han fordrejer sagen, idet et folketingsflertal har vedtaget loven og asylansøgningerne er behandlet efter reglerne. Reimer Bo anlægger Rottweiler-attitude, hidser sig op, og afslutter interviewet med disse ord.

Reimer Bo: “Jeg stiller spørgsmålene, du svarer og seerne bedømmer og tager stilling, tak ska’ du ha’.”

2) 29/12-06 (22.30) DR2, Deadline – Ingen løsning for Ungdomshuset i sigt (9,37 min).

En gruppe venstreradikale med tilknytning til Ungdomshuset hærgede d. 16. december dele af Nørrebro, og Overborgmester Ritt Bjerregaard er i studiet for at redegøre for sin holdning til hele affæren. Hun afviser at Københavns Kommune skulle have et ansvar, og pointerer at eventuelle uroligheder er en politiopgave. Martin Breum erkender at kommunen juridisk ikke har et ansvar, og forsøger istedet at give Ritt Bjerregaard (og hendes foregængere) et “politisk moralsk” ansvar for konflikten. Da Ritt Bjerregaard affærdiger det samme spørgsmål stillet på forskellige måder, antager Martin Breum puddel-attitude, falder ned, og afslutter interviewet således.

Martin Breum: “Tak fordi du kom.”


P1: Lars Hug var tidligere “målrettet politisk engageret i en eller anden bestemt retning”

Vita er et af flere magasinprogrammer på P1, der helt ukritisk lader udvalgte meningsdannere udtale sig om politik – ofte forklædt som moral.

Lars Hug var den 12. og 13. december gæst i to selvstændige udsendelser, hvor han fortalte om “sin kunst, livet og døden og udenrigspolitik” . Her et par smagsprøver fra anden udsendelse. [tip: Ole]

Bente Kromann, P1: Dem der husker dig fra Kliché-tiden vil jo nok mene du er blevet mere poppet. Den gang det var kliché, der kunne man slet ikke forestille sig dig i den rolle du har i dag. Der virkede du nok meget mere målrettet politisk engageret i en eller anden bestemt retning. Nu går du oveni købet også ind og synger gamle ting igen, men i en ny version…

[…]

Lars Hug: … man bliver ligesom viklet ind i et spil andre folk sætter igang… Jeg kan da bare konstatere for mit eget vedkommende, at det er da noget jeg er blevet indlemret i – mit land er i krig. Det berører mig da dybt, og hvad skal jeg sige til mine børn, når de spørger om vi er i krig far. Ja, vi er i krig – hvorfor kan vi ikke gå ind på Kastellet? Jamen det er fordi Danmark er i krig, og det er blevet spærret af, af hensyn til terrorister. Hvad er terrorister? Jamen terrorister det er dem som i gamle dage blev kaldet frihedskæmpere, når de kæmpede imod nazisterne, men når de kæmper imod Bush, så er de terrorister. Pludselig bliver man indlemret i et spind af storpolitiske gerninger…

Mao Zedongs kulturrevolution der kostede flere hundrede tusinder mennesker livet, sluttede formelt i 1976. Tre år senere arbejdede Lars Hug og hans band Kliché på debutalbummet Supertanker, der i flere numre utvetydigt sluttede op om maoismen (se evt. Militskvinder og Masselinjen). P1-værten eufemiserede den ubehagelige fortid væk, og undlader således at trække en streg mellem hans rabiate maoistiske fortid og hans nutidige synspunkter…

Såsom hans forsøg på at sidestille danske frihedskæmpere under 2. Verdenskrig med islamistiske terrorister i Irak. Terrorisme handler om at sprede skræk (terrorisere). Danske frihedskæmpere gik målrettet efter den tyske hær, i modsætning til terrorister i Irak der bevidst myrder civile for at sprede skræk i civilbefolkningen. Forskellen er alt.

PS: Jeg snublede tilfældigvis over en DR-anmeldelse af Klichés Supertanker. Den fortæller tørt at bandet havde valgt at inkluderet tekster fra den daværende leder af den kinesiske folkerepublik, formand Mao Tse-Tung”, og det pointeres forarget at pladen…

“… fik sarte og fintfølende kritikere til at se “fascistoide” tendenser i Kliche.”

Vi skriver snart 2007 – kulturkampen er stadig i sin spæde fase.

Oploadet Kl. 16:15 af Kim Møller — Direkte link33 kommentarer

Lidt om det Niels Krause-Kjær kalder “politisk selektion på et ubevidst plan”

Efter Christoffer Guldbrandsens pseudo-dokumentariske angreb på VK-regeringen, er der så småt begyndt at komme lidt debat om politisk journalistik. 2. Juledag bragte Berlingske Tidende en lang artikel om emnet, med kommentarer fra Carsten Grolin, Niels Krause-Kjær, Erik Valeur, Nils Mulvad og Egon Balsby. Venstredrejningen blandt de danske journalister erkendes af alle, men generelt så mente de ikke det fik alvorlig følger for det journalistiske virke. Niels Krause-Kjær citeres for følgende, som fint illustrerer den påtagede naivitet.

“Hvis der forekommer politisk selektion, sker det i bedste fald på et ubevidst plan.”

Mennesker og Medier med Lasse Jensen har endnu større berøringsangst. Ikke et ord om Hovdabrekka-undersøgelsen der dokumenterer venstredrejningen, men istedet en helt masse om Kvindemangel i medietoppen. I denne uge handlede programmet blandt andet om værdien af den journalistiske uddannelse, og sagesløse licensbetalere kunne her høre Stig Hjarvad frikender medierne for skævvridning med henvisning til egen forskning.

Såvidt journalisternes syn på sig selv. Virkeligheden taler dog for sig selv. To dagblade iværksætter undersøgelser om De Konservatives syn på Dansk Folkeparti…

  • 15/12-06 DR Online – Konservative ønsker regering uden støtte fra DF (Børsen; tolv amtsformænd).
  • 28/12-06 DR Online – Konservative vælgere vil af med Dansk Folkeparti (Vilstrup for Politiken; konservative vælgere).
  • Undersøgelser af den slags er taknemmelige. Når Vilstrup ringer rundt, så spørges der om regeringssamarbejdet fortsat skal “basere sig på Dansk Folkepartis stemmer”, ikke om de konservatives regeringssamarbejde fremover skal basere sig på Det Radikale Venstre. Næppe ’selektion på et ubevidst plan’.

    DR gør rutinemæssigt sådanne historier til sine egne, og det hele går lidt i selvsving. Igår kunne man i Nyhedsavisen læse en politisk analyse af Anna Rossman Thejsen der i en stort opsat artikel betegner forholdet mellem De Konservative og Dansk Folkeparti for et ‘tvangsægteskab’. Absurd.

    
    Joseph Harker i The Guardian: “As a black man… I cannot be racist”

    Fra The Guardian [via Hodja]. Joseph Harker giver en opvisning i den anti-racistiske ideologis logiske mangler – Of course all white people are racist.

    As a black man, I admit I am bound to suffer from prejudices of my own. I cannot be racist, however, because in the global order I do not belong to the dominant group. If I were to mistreat a white person, no matter how low in social status, the weight of this country’s white power structure would come down against me. As Stephen Lawrence’s parents found, this force does not come to the aid of black people.”

    Oploadet Kl. 13:14 af Kim Møller — Direkte link8 kommentarer
    Arkiveret under:
    

    29. december 2006

    Saddam Hussein – et liv jeg er villig til at ofre…

    Los Angeles Times skriver idag at Saddam Hussein “may be hanged in a ‘day or so'”– godt for Irak og irakerne, selvom det at dømme massemordere til døden jo selvfølgelig er noget nær den værste forbrydelse et retssamfund kan begå ifølge menneskerettigheds-mogulerne.

    Advokaternes harme preller dog af på undertegnede, der har samme syn på sagen, som den onde dværg Lord Farquaad i Shrek, da han fortæller at den forestående kamp vil betyde dødsfald…

    "… that is a sacrifice I am

    willing to make."

    Opdate 30/12-06.

  • 30/12-06 (04.24) DR Online – Saddam Hussein hængt ved daggry.
  • Oploadet Kl. 16:48 af Kim Møller — Direkte link19 kommentarer
    
    Henrik Winther om Sherin Khankan: Forsoning med Hizb ut-Tahrir, opgør med Naser Khader

    Henrik Winther anmelder Sherin Khankans seneste bog i Weekendavisen – Tågesnak.

    “Det kan godt være, at hovedparten af danskerne stadig mener, at tro er en privat sag, men det mener Sherin Khankan, formand for Kritiske Muslimer, ikke; i sin ny bog Islam og Forsoning, argumenterer hun for, at tro, in casu islam, bør være en offentlig sag for muslimer. Og at det bør Danmark og resten af verden glæde sig over, »idet den manifesterer sig i samfundet gennem mangfoldige former for islamisk aktivisme, der ofte har til formål at motivere etisk handling, lige rettigheder og ligeværd.«

    […]

    Islamiske stater som Saudi Arabien, Nigeria, Sudan og Iran betegnes som pseudo-islamiske stater – det er som at høre kommunisterne i gamle dage lægge afstand til Sovjet og DDR.

    […]

    Hvorfor bogen hedder Islam & Forsoning er noget af en gåde – de eneste Khankan prøver at forstå og forsone sig med er netop Hizb ut-Tahrir, mens hun tager drabelige opgør med Naser Khader, der nærmest udsættes for et karaktermord, Det radikale Venstre, der ikke ville forstå, at hun ikke kunne stemme mod stening og Sharialovgivning (hun har nu meldt sig ud), Pittelkow og alle de sædvanlige skræmmebilleder, som islamister rituelt dæmoniserer.

    I stedet for forsoning forsvarer og gentager hun islamisternes holdning – en lakmusprøve er hendes udlægning af Muhammed-krisen, der sigende nok i hendes bog hedder Karikatur-krisen (det omtales den ellers kun som på Politiken og hos landets øvrige imamer). Herom skriver hun, at de danske imamer var i deres gode ret til at rejse sagen internationalt, da de ikke blev hørt i Danmark (ikke det?).

    Og, skriver hun: »En del danskere med flerkulturel baggrund føler ikke nødvendigvis samme tilhørsforhold til den danske nationale identitet som f.eks. tilhængere af Dansk Folkeparti. Nogle muslimer identificerer sig i højere grad med den muslimske tro, som transcenderer landegrænser. Derfor er der for disse intet særligt ved at bryde Danmarks grænser og rejse sagen internationalt.«

    Er det forsoning, hun her argumenterer for?

    […]

    Shirin Khankan konkluderer, at »karikaturkrisen handlede ikke om ytringsfrihed versus Koranens hellighed, men om den manglende sensitivitet, respekt og forståelse for trosdimensionen hos aktive muslimer.«

    Med lidt god vilje kan man godt forstå sætningen – man skulle ikke have gjort grin med fintfølende muslimer. Problemet er, at bogen er fyldt med den slags tågede, forblommede og knirkende sætninger, som man efterhånden begynder at mistænke for at være en slags kodesprog. Ordene ser gode og smukke ud, det skrives blidt og blødt, men når man har læst sætningen, ved man ikke rigtig, hvad hun mener.

    Dog står det klart, at Khankan ikke fatter, hvad ytringsfrihed i verdslig og vestlig forstand handler om. Selvom hun prøver at skjule det i tågesnak…

    Oploadet Kl. 10:28 af Kim Møller — Direkte link13 kommentarer
    

    28. december 2006

    Læserbrev: “DR udstillede i udsendelsen den retmæssige ejer som skurken…”

    Fra dagens JP København. Et læserbrev af en K.E. Andersen om DRs legitimering af volden på Nørrebro.

    “Forud for seneste vold og hærværk på Nørrebro havde DR et bemærkelsesværdigt interview i DRs profilen. Her var ejeren af Jagtvej 69 i studiet hos Tine Gøtzsche. Studieværten spurgte stort set kun til, hvorfor ejeren ikke ville sælge sin ejendom til en fond, der ville videreføre stedet. Det blev naturligvis noget ensformigt i længden, for ejeren svarede blot igen og igen, at man selv ønskede at benytte ejendommen. Hvad kan baggrunden være for, at DR i et helt program beskæftiger sig med at opfordre til salg af en retmæssigt ejet ejendom? Og hvad er baggrunden for, at studieværten med hele sin spørgeteknik og mimik tydeligt signalerer, at gæsten ikke kan være ved sine fulde fem, når hun ikke vil sælge?

    […]

    DR udstillede i udsendelsen den retmæssige ejer som skurken, der ikke ville makke ret, så man kan undgå planlagt hærværk og vold. Danmarks fornemmeste kulturinstitution sendte et officielt licensbetalt signal om, hvad der burde ske med Jagtvej 69. Dette signal blev tydeligvis hørt i Jagtvej 69, og med denne udsendelse fik beboerne i Ungdomshuset et skulderklap af legitimitet til at gå ud og ødelægge ejendom og sætte andres liv og helbred på spil… Vi andre sad så med en række spørgsmål, det kunne have været noget mere interessant at få belyst: Hvem er de unge mennesker? Hvad er deres baggrund? Hvad er deres sag, hvis de har nogen? Hvad er det i deres selvforståelse, der giver dem ret til at udøve vold, hvis ikke skatteborgerne betaler? Men sådanne emner falder åbenbart ikke indenfor DRs public serviceforpligtelse.

  • 26/11-06 Profilen – Ruth Evensen.
  • Oploadet Kl. 20:49 af Kim Møller — Direkte link29 kommentarer
    
    Radioavisens Vibeke Rask Grøn om ‘menneskerettighederne’ i Saudi-Arabien

    Fra Radioavisen (23/12-06, Kl. 12.00):

    Intro: Og så skal vi til Saudi-Arabien, for en saudi-arabisk advokat har fået en helt uovertruffen god mulighed for at sætte landets strenge moralske politi til vægs i en retsal. For politiet har bortført fornyligt to kvinder for at straffe dem for løsagtighed i henhold til sharia-lovgivningen.

    Vibeke Rask Grøn: Så er den her sagen, som den 35 årige al-Lahem har drømt om i årevis. Sagen som for alvor kan konfrontere det magtfulde moralske politi, der ifølge al-Lahem gang på gang, og det på det allergroveste overtræder menneskerettighederne, som Saudi-arabien på trods af sharia-lovgivningen og uhyre streng tolkning af islam, faktisk har underskrevet. Sagen handler om en kvinde og hendes datter der forlod et privat hjem i hovedstaden Riyadh og steg ind i en bil, og så kom politiet – gennembankede chaufføren og kørte ud af byen med kvinderne, med det klare mål at afstraffe dem for usømmelighed. Men bilen brød sammen. Politibetjentene forsvandt og kvinderne slap med skrækken. Kvinderne insisterer på en retsag. De siger de i al uskyldighed havde besøgt kvindelige bekendte. Vinder de vil det være en alvorlig lærestreg for det moralske politi. Langt de fleste af de kvinder det politikorps kaster sine øjne på, bliver nemlig bortført, gennempryglet og voldtaget. Al-Lahem er en torn i året på den strengt konservative dommerstand i Saudi-Arabien, men han slipper afsted med sit forsvarsarbejde, dels fordi landets øverste Kong Abdul bin Abdul Aziz er reformvenlig, og dels fordi Dahin selv har en traditionel religiøs uddannelse, kender hvert et hjørne af sharia-lovgivningen, og ikke udfordrer den opfattelse politisk. Sagen kommer for retten i den kommende uge.

    Når DRs Vibeke Rask Grøn fortæller at Saudi-Arabien på trods af sharia-lovgivningen har underskrevet ‘menneskerettighederne’, så blotlægger hun sin uvidenhed. Saudi-Arabien var et af de få lande der ikke kunne acceptere FNs menneskerettighedserklæring af 1948, som de ikke har underskrevet. Landet har derimod underskrevet det islamiske modsvar – Cairo-deklarationen af 1990, der tildeler mennesker alle de rettigheder sharia-lovene foreskriver. Ikke helt det samme… for nu at udtrykke det pænt.

  • 1948 10/12 – Verdenserklæringen om menneskerettighederne.
  • 1990 5/8 – The Cairo Declaration on Human Rights in Islam.
  • 
    Richardt Riis og Søren Ulrich Thomsen om Tim Jensen

    Fra Kristelig Dagblads Religion.dk. Et sjælden god kommentar af tidligere sognepræst Richardt Riis – Tim Jensen bør ikke få forskningsmidler.

    “Den 12. december 2006 så jeg i Deadline på DR2 et interview med blandt andre religionsforskeren Tim Jensen fra Syddansk Universitet. Han er én af dem, der med navns nævnelse er blevet erklæret uegnet. Og indenfor to minutter havde han også givet mig hele to gode grunde til, at han bør være udelukket fra at modtage disse forskningsmidler.

    Den ene begrundelse, jeg fik, forekom i interviewet i en ret beskåret udgave… Han hævdede, at når nogle mennesker, heraf vistnok nogle folketingsmedlemmer, påstod, at islam og islamisme i virkeligheden er det samme, så er han og andre forskere forpligtet på at nuancere det synspunkt.

    Islamisme er en fortolkning af islam, og ikke alle muslimer er islamister. Læser man hans indlæg på religion.dk igennem, finder man ud af, at han vistnok mener, at enhver religion kan fortolkes nogenlunde vilkårligt i den retning, man måtte ønske det… han [skærer] de tre religioner, islam, jødedom og kristendom, over én kam og mener, de har samme fortolkningsmæssige vanskeligheder ved at acceptere demokratiet. At han som religionsforsker ikke kender forskel på kristendom og islam, er egentlig besynderligt.

    Vi teologer har ellers været meget flittige til at påpege, at indenfor kristendommen er loven ikke en frelsesvej, som den er det indenfor islam. Når Jesus i Matt. 7,12 citerer den gyldne regel “Alt, hvad I vil, at mennesker skal gøre mod jer, det skal I også gøre mod dem” og tilføjer, “Sådan er loven og profeterne”, så afslører han en lovforståelse, der er himmelvidt forskellig fra den jødiske og den muslimske, en lovforståelse, hvorefter mennesket tænkes at forstå og acceptere det, der skal gøres.

    Så den kristne har langt lettere ved at fortolke sine helligtekster i demokratisk retning end muslimen.

    Og derfor: Når jeg efterhånden ved en række lejligheder har kunnet konstatere, at Tim Jensen som religionsforsker ikke er i stand til at skelne mellem islam og kristendom, så har jeg ærlig talt ikke den store fidus til hans forskning.

    Han synes grebet af den dille, som har grebet mange islamforskere: der må ikke siges noget ondt om islam, uden at der i samme åndedrag siges noget tilsvarende ondt om kristendommen. Men sådan er virkeligheden ikke…

    Men Tim Jensen gav mig også en anden begrundelse for, at han var uegnet til forskning i forholdet mellem islam og terror. Han fortsatte nemlig med at sige nogenlunde følgende: “Og omvendt kan han [islamforskeren] jo også gå et skridt videre og sige: Jeg anser det forøvrigt for strategisk uheldigt [at regne islam og islamisme for ét og det samme], fordi vi i virkeligheden bakker om den fortolkning, som er islamisternes, og derved er vi med til at marginalisere de muslimer, som ikke er islamister. Det er politisk uklogt. Du kan sige, at det er at politisere, at man på den måde lægger nogle kvalificerede synspunkter frem i den offentlige debat og på den måde er med til at nuancere og kvalificere debatten.”

    Dette er næsten værre end det første. Allerede før man begynder sin forskning, sætter man grænser op for, hvad denne forskning må føre til. Men det er da imod al forsknings iboende fornuft. Selv mener han, at han er med til at nuancere og kvalificere debatten. Men det er så sandelig noget, man kan sætte et endog meget stort spørgsmålstegn ved.

    Vi kristne er af en ret hårdhændet historieforskning blevet tvunget til at tage afstand fra store dele af vor kirkes historie. Skulle mon ikke muslimerne ved at møde en tilsvarende hårdhændet historieforskning kunne reagere på samme måde, så også de tog afstand fra store dele af islams historie?

    Vi kristne er af en særdeles kritisk læsning af vor helligskrift blevet tvunget til at gå historisk-kritisk til værks, når vi læser Bibelen. Skulle mon ikke muslimer på samme måde evne at tage kritisk stilling til deres helligskrift? Utvivlsomt.

    Men det vil naturligvis ikke ske, hvis alt, hvad de møder fra moderne, vesteuropæisk side, er en bovlam forskning som Tim Jensens, der på forhånd har afgjort, at man i hvert fald ikke vil nå frem til det resultat, at islam og islamisme er ét og det samme.

    Tim Jensen tror, at en hårdhændet kritik af islam vil drive de moderate muslimer i armene på de rabiate. Men dels er dette ikke et videnskabeligt, men et højst politisk synspunkt, dels er det da lige så sandsynligt, at de vil blive drevet til at kritisere deres religion, som vi kristne har lært at kritisere vores.

    At Tim Jensen politiserer er indlysende, men jeg kan ikke helt følge Søren Ulrich Thomsens kritik. Tim Jensen er for mig at se ikke intolerant overfor religiøsitet som sådan – kun kristendommen. Fra fredagens Information – Digter, lutheraner og oplysningsmand (pdf).

    “Sidste år hørte jeg en samtale mellem Jes Stein Petersen og religionshistorikeren Tim Jensen i Deadline (2. sektion, DR2 den 13. februar 2005, red.). Her spurgte Jes Stein Petersen: ‘Hvad er så den bedste vaccine imod religiøs indoktrinering?’ Hvortil Tim Jensen svarede: ‘Nu er der jo nogen, der mener, at de er i stand til at lokalisere det religiøse gen … og så kunne man jo håbe på, at de opfandt vaccinen, som kunne gøre det af med dette gen.'”

    “Prøv at indsætte ‘genet for homoseksualitet’ i stedet. Her er en mand, der er så sikker på, at han taler imod formørkelse, så han ikke lægger mærke til, at det er racehygiejne, han gør sig til talsmand for!

    Oploadet Kl. 16:02 af Kim Møller — Direkte link11 kommentarer
    Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

     

    Næste side »

    

     

    Vælg selv beløb



    Blogs


    Meta
    RSS 2.0
    Comments RSS 2.0
    Valid XHTML
    WP






    MediaCreeper