31. januar 2007

Nils Holtug vil forske i ‘hvorfor’ personer mener ytringsfriheden ikke må vige (for islam)

Fra gårsdagens Nyhedsavisen. Mere væveri fra Nils Holtug – Kritikere: Forskere vil begrænse ytringsfriheden.

“Nils Holtug afviser kritikken: »Hvorfor skulle vi ønske at afskaffe ytringsfriheden? Desuden er det ikke et politisk center på den måde, det er et forskningscenter… det er jo sovjetiske tilstande, hvis forskningsmidler kun uddeles til dem, der har partibogen i orden. Vi har ingen politisk ambition, og vi kommer ikke til at konkludere i vores rapporter, at ytringsfriheden skal vige for respekten for religiøse minoriteter.«

Men du siger jo, centret vil diskutere, hvilken værdi der er vigtigst?

»Det er ikke i sig selv interessant, at en person for eksempel mener, at ytringsfriheden ikke skal vige. Det interessante er, hvorfor han mener det. I forhold til forskningen er det vigtigt at få afdækket argumenterne for og imod og anvende dem på den politiske situation. Under Muhammed-krisen var argumenterne ikke involveret i den offentlige debat.«

Hvorfor vil I forske i ytringsfriheden ¿ vi har jo en lov, der bestemmer, hvad man må sige?

»Hvis man bare altid sagde, at sådan siger loven, så ville samfundet aldrig udvikle sig. Hvis man, inden ytringsfriheden blev indført, havde sagt, at sådan er loven, så havde der ikke været grund til at tænke over at indføre ytringsfrihed. Derfor er der god grund til at tænke over, hvad der er retfærdigt.«

Vil centret lave forskning som kan ende med at begrænse ytringsfriheden?

»Jeg er imod at afskaffe ytringsfriheden, men jeg kan jo ikke udstede en garanti om, at forskning ikke vil føre til lovændring. Det kan ingen forsker.«

Synes du så, man skal begrænse ytringsfriheden?

»Nej, personligt synes jeg, at det ville være en dårlig ide. Men der er god grund til at få en bedre forståelse af argumenterne for og imod. Vi prøver bare at blive klogere på nogle ting.«”

Mogens Rukov har modgiften til ovenstående i dagens Berlingske Tidende.

Oploadet Kl. 14:38 af Kim Møller — Direkte link38 kommentarer

Fra en konference om moderne religionskritik med Tina Magaard og Mehdi Mozzafari

Fra dagens Kristeligt Dagblad – Islam har det svært med demokrati.

“Religion og religionskritik er hinandens tvillinger. Og sådan har det altid været. Til gengæld har diskussionen om, hvem der er religiøs, og hvem der er gudløs, ændret sig over tid. Og religionskritikken i islam er flyttet fra at være en sag for filosoffer og videnskabsmænd til en mere social og politisk kritik.

Tina Magaard, ph.d fra Sorbonne-universitetet i Frankrig og islamismeforsker på Aarhus Universitet, havde i går den opgave at gøre rede for de gudsløse i den islamiske verden.

Det skete på anden og sidstedagen for konferencen “Gudløs! – en konference om moderne religionskritik”. Ikke desto mindre begyndte hun af pædagogiske årsager hos de gamle grækere…

Og så fortsatte hun sin gennemgang af religionskritik i islam med at smække en karikaturtegning af en drabelig profet Muhammed med sværd og på kamel på overheadprojektoren.

– Den blev trykt af iranske ateister under Muhammed-krisen, sagde hun.

[…]

Mozaffari erklærede, at islam er den af de tre monoteistiske verdensreligioner, som har sværest ved at tilpasse sig demokratiet, fordi islam både er et lovsystem og universel.

– Jeg siger ikke, at det ikke kan lade sig gøre. Men jeg efterlyser moderate muslimer, der vil og tør tage den udfordring op.”



30. januar 2007

Michael Kucirek om bz’ere: “Det er den slags svæklinge, et kastreret samfund avler.”

Fra gårsdagens Nyhedsavisen. Et læserbrev af stud. mag. Michael Munk Kucirek, som fortjener fremhævelse her. Fra Færre unge og flere urmagere.

“Urmageren, der i sidste uge skød og sårede to røvere, udviste stort statsborgerskab. Ikke alene forsvarede han sig selv og sine nærmeste, han forsvarede også landet og retssikkerheden… Måske tænkte han slet ikke, men handlede instinktivt, i panik. Men det ændrer ikke ved, at han gennemhullede det banner af blødsødenhed og inkonsekvens, der er det virkelige Dannebrog.

For når samfundet ikke er i stand til at beskytte borgerne, må borgerne beskytte sig selv. Og ville vi ikke have handlet ligedan? Aggression er en basal menneskelig impuls, de fleste mangler blot midlerne til at reagere på den. Og urmageren havde midlet. Så han reagerede. Forståeligt nok…

Nogle vil spørge: Vil selvtægt ikke skabe amerikanske tilstande? Vil det ikke være et farligt våben i en pøbels hænder? Vil det ikke lære Danmark skolemassakrer at kende? Jo, det er desværre konsekvensen, når samfundet svigter. Fejlen er ikke urmagerens, men politikernes. Det er dem, der er svaghedens bannerførere. At forsvare sig selv og sine nærmeste og dermed landet uden at skulle frygte at ende i et Kafkask mareridt bør være en grundlovssikret rettighed. Med andre ord: Urmageren bidrog til samfundet. Han udfyldte et tomrum. Et fravær af lov og retfærd…

Når nogle lægger den slags ofre på samfundets alter, er det desto mere ufatteligt at se andre kræve uden at give… Den hyppige forekomst af ordene »Vi vil have« i pressemeddelelsen fremsat i forbindelse med besættelsen af huset på Dorotheavej er således bemærkelsesværdig. De unge »vil have små biografsale (…), hvor man kan se film gratis hver søndag, når man er træt og vil slappe af.« De vil også »spise rigtigt tit og rigtigt billigt, måske endda gratis.« De vil »kunne gå i byen og få en lille fjer på uden at skulle leve af jord ugen efter af pengemangel. Vi vil gerne kunne se koncerter hver uge og måske købe en plade eller to og en T-shirt med hjem.«

Det vil jeg også gerne. Men nu er jeg på SU, så jeg må nøjes med at vente til fødselsdag og jul med at få cd’er og t-shirts… Med hvilken ret er det, at de »vil have«? Hvad vil de yde for at kunne nyde?

Det er den slags svæklinge, et kastreret samfund avler. Vi mangler en naturkatastrofe eller en krig. Først i manglen værdsættes overfloden. Mere vil blot have mere. De unge fra og for Ungdomshuset er at sammenligne med børn, der, når de ikke kan få deres vilje, skriger hysterisk og stamper i gulvet…

Så når politienken om nogle dage eller uger må gå hjem til sine børn og fortælle dem, at far aldrig mere kommer hjem, så må hun forklare, at det skete, fordi der var nogle unge, der ville have gratis cd’er og gratis T-shirts.”

Jeg sagde det samme, omend ikke helt så klart, i seneste udgave af Kaffeklubben på P1. Indslaget kan høres online, men advarsel – den første timer nynner hattedamerne helt igennem.

Opdate 31/1-07. Fra TV2 Online – Røver kræver erstatning af urmager.

“Mindst en af de to røvere, der blev skudt af en urmager i København, kræver nu en erstatning på flere hundrede tusinde kroner, skriver B.T. Erstatningskravet handler også om svie og smerte, tort, tab af erhvervsevne og eventuel tabt arbejdsfortjeneste.”

Opdate 9/2-07.

  • 5/2-07 P1 debat – Har venstrefløjen svigtet de svageste? (Dennis Nørmark vs Rosenkrantz).
  • 
    En kulturradikal avis lader steningsimam bortforklare problemet med stigende religiøsitet

    I sidste uge udgav den engelske tænketank Policy Exchange en rapport der konkluderede at engelske muslimer var blevet mere religiøse. Titlen Living Apart Together – British Muslims and the paradox of multiculturalism (100 s., pdf) siger det meste – her den officielle introduktion.

    “Policy Exchange has released Living Apart Together: British Muslims and the paradox of multiculturalism, a major new survey of the attitudes of Muslims in Britain and the reasons behind the rapid rise in Islamic fundamentalism amongst the younger generation. The research finds that there is a growing religiosity amongst the younger generation of Muslims and that they feel that they have less in common with non-Muslims than do their parents. Significantly, they exhibit a much stronger preference for Islamic schools and sharia law and place a greater stress on asserting their identity publicly, for example, by wearing the hijab.”

    Politiken bringer historien idag, og lader Abdul Wahid Petersen stå for vinklen. En kulturradikal avis lader en mand der bifalder stening med baggrund i 1400 år gamle tekster, bortforklare problemet med stigende religiøsitet. Man græmmes.

  • 29/1-07 Politiken – Imam: Religiøse unge er godt integreret.
  • 29/1-07 Jyllandsposten – Unge britiske muslimer mere radikale.
  • Se også Snaphanen, der kan fortælle at 37 pct. af engelske muslimer mellem 16 og 24 år foretrækker “Britain under sharia law” fremfor “British law”. 12 pct. er i tvivl, og 50 pct. foretrækker demokratiet.

    Opdate 1/2-07.

  • 1/2-07 Kristeligt Dagblad – Unge bruger islam til at definere sig selv (‘en halv Politiken’.
  • 
    Guldbrandsen samarbejder med Enhedslisten, alt imens han imødegår kritik på DR’s vegne

    Nyhedsavisen fortsætter idag ydmygelsen af DR.

    Fra DR-film lavet sammen med Enhedslisten.

    “Danmarks Radio har samarbejdet med den yderste venstrefløj i forbindelse med dokumentarfilmen ‘Den hemmelige krig’…

    En gennemgang af sagen viser, at Enhedslisten har bistået Danmarks Radio med at forsøge at tvinge oplysninger ud af forsvaret og Forsvarsministeriet. Blev Guldbrandsen nægtet adgang til hemmelige oplysninger, brugte Frank Aaen i flere tilfælde sin ret som medlem af Folketinget til at stille de samme spørgsmål.

    Og da filmen oprindeligt skulle have premiere i november, var Enhedslisten klar med to forslag i Folketinget – blandt andet at trække danske soldater ud af Afghanistan. Men da filmens premiere blev udskudt, tog Enhedslisten pludseligt sine forslag af bordet.

    Fra DR satte journalist til at undersøge sig selv.

    “Forsvarsordfører Helge Adam Møller (K) fik et chok, da han den 11. januar modtog svar på sin klage over det omdiskuterede dokumentarprogram ‘Den hemmelige krig’. Danmarks Radio havde nemlig sat filmens instruktør Christoffer Guldbrandsen til at svare på klagen over sit eget arbejde.

    […]

    Ifølge DR’s programetiske retningslinier bør »en DR-medarbejder ikke svare på kritik eller klager over sig selv, men videregive sagen til sin redaktør, enhedschef eller direktør.«

    […]

    Det var DR2-redaktør Gitte Rabøl, der oprindeligt modtog klagen fra Helge Adam Møller og videresendte den til instruktør Christoffer Guldbrandsen, som hun bad om at svare på den.

    »Han kendte jo filmen bedst og kunne svare på de enkelte detaljer. Men det er jo mig, der står inde for behandlingen og skriver under,« siger DR2-redaktøren.”

    Opdate. Se Simon Andersens afslørende oplysninger til sagen i kommentarfeltet i denne postering.

    Oploadet Kl. 09:23 af Kim Møller — Direkte link33 kommentarer
    
    “… an attempt to explain the fact that Islam is the strongest barrier to democracy…”

    Økonomi-professor Martin Paldam (AU) offentliggjorde den 16. november sidste år et essay med titlen The integration of religion and political power – An essay on the Muslim Gap (39 s., pdf), som endnu ikke har været omtalt i de danske aviser.

    This essay is an attempt to explain the fact that Islam is the strongest barrier to democracy in the world today. This fact is demonstrated in a set of empirical papers listed in section A of the reference list. These papers analyze the grand pattern of democracy using the leading democracy indices. In the last 30 years, the World has seen an unprecedented increase in democracy. The most powerful explanation of this increase is the growth of income causing the Democratic Transition… Two barriers exists to the democratic transition: Socialism (Communism) and Islam. Socialism has been greatly reduced, and satisfactory theories exist why Socialism causes dictatorship. However, it is not so easy to understand why Islam and democracy are so hard to combine. The nature of the Muslim exception is that the level of democracy does not react to income in the Muslim countries. While rising income in the world turns most other countries democratic, the Muslim world has a stationary low level of democracy. Consequently, the Muslim Gap to the rest of the world is gradually widening. Muslim society seems to be stuck in the past, even though the Muslim economies grow almost as in the rest world. (s. 1)

    As we have seen above, the Grand Transition provides a fine explanation of the steady democratization of the world… Consequently, it is important to look for blocks of countries which are so similar that they provide non-random deviations from the pattern. Tests for about 10 such blocks representing different cultures, economic systems etc. are given in Paldam (2005). Most turned out to be insignificant once the relation was controlled for income. We have found three exceptions: (1) Socialist countries, where public ownership to the means of production dominates. It is a small group today. Communist countries in particular and socialist countries in general have less democracy than other countries at the same level of development. (2) Countries which are so resource rich that they have become rich without going through the Grand Transition. The most evident example is Oil Countries, which form an interesting case, as they are less democratic than other rich countries. (3) By far the biggest exception is the Muslim groups of countries, which are less democratic than other countries at the same level of income. The Arab group is the original Muslim group, where we expect Muslim traditions and political ideas to be most entrenched. As seen on Figure 4, they do deviate in a very striking way from the general picture.” (s. 16; The Muslim exception)

    (s. 12)

    “This history has caused the three Middle Eastern monotheistic religions to be closely related. We have seen that while Christianity is easy to combine with democracy, Islam is not. (s. 21)

    “It is easy to document that in relation to science and culture a wide gulf exists between the Muslim world and the West: One would be hard pressed to mention any major scientific or technological progress that has emerged from the Muslim world since the 16th century.(s. 22)

    … Muslim culture has a strong anchor that is firmly attached in the early Middle Age in a small town, far away in the desert. Contrast this with the Bible. The Old Testament is a motley collection of very old texts that allow many interpretations. The New Testament is four stories about the life of Christ by his disciples, though it is unclear how much the texts have been edited later. While Christians believe that the Bible is the key source to moral and religion, few take it as a guide to everyday life.” (s. 22; præsenterer Fundamentals-teorien – de religiøse tekster)

    “During its first three centuries, Christianity was thus the religion of poor outsiders. Islam, on the other hand, was the religion of a political elite that created a system of institutions, which were unusually successful for 700 years. It seems obvious that these institutions need large revisions to be used by rich and complex societies 1400 years later. However, the main points made by Islamists is precisely that all Muslim countries should return to these institutions.” (s. 23; præsenterer Transitory-teorien – historiske tilfældigheder)

    “We have the usual secularization effect, very much as in Tables 4 and 6. But then we note a rather strong extra effect of Islam. Clearly, Muslims want a religious factor in politics, while Westerners prefer politics not to have a religious factor. In my opinion, this is the key factor explaining the large difference between the level of democracy in the Muslim and Western countries. Under Islam, all governments are at least partly theocracies. This causes the opposition to be the enemies of God, and thus democracy is very difficult. (s. 30)

    “Above, we have seen that the democratic gap between the Muslim countries and the rest of the world is large and widening. The main reason for its widening is the adjustment of values and opinions in the rest of the world due to rising income. However, while the rest of the world gradually adjusts, the values and opinions of the Muslim world are more rigorous and conservative as they are tied to the Koran and traditions going back to the 7th century. (s. 33; Conclusions: Will the Muslim gap close?)

    

    29. januar 2007

    P3: “… det lyder næsten for utroligt til at være sandt” – Israel har fået en muslimsk minister

    Fra søndagens 12-udgave af P3 Nyhederne [tip: Pleth]. Et kort nyhedsindslag der hverken er objektivt leveret endsige faktuelt korrekt. Her transkriperet i fuld længde – kan høres her.

    “… det lyder næsten for utroligt til at være sandt, men for første gang i Israels historie vedtog den jødiske stat igår at en muslim bliver medlem af regeringen. Det er den 53-årige Ghalib al-Majadlah fra Arbejderpartiet, der er blevet minister. Ifølge en kilde i regeringen stemte alle de andre minister pånær en enkelt for udnævnelsen af Majadlah. Der bor omkring 150 millioner arabiske israelere i Israel.”

    Den israelske nationalforsamling Knesset har foreløbigt haft sytten forskelle repræsentationer. I den første anno 1949 blev der valgt arabiske israelere ind i to partier, og i den nuværende har araberne tretten sæder, fordelt på fem partier (United Arab List 4, Balad 3, Labour 3, Hadash 2, Kadima 1).

    Den første arabiske israeler der blev minister, var druseren Saleh Tarif, der i 1995 blev stedfortrædende indenrigsminister for Labour, og fra 1999 var minister uden portefølje, indtil han i februar 2002 måtte gå af efter en bestikkelsessag.

    Igår blev Ghalib al-Majadlah, der er arabisk muslim valgt som minister uden portefølje, også for Labour. Udnævnelsen blev internt i regeringen modarbejdet af Avigdor Lieberman fra Israel Beytenu, og i Knesset blandt andet af Mohammed Barakeh fra Hadash.

    Israel har 7,1 millioner indbyggere, heraf er godt 20 pct. arabere.

    Apropos. “Man tror det er løgn, man tror ikke det kan passe. Det er jo kraftederme på alle kanaler…”.

    Oploadet Kl. 23:19 af Kim Møller — Direkte link3 kommentarer
    Arkiveret under:
    
    Chris Hogan om tortur i Kandahar-lejr: “Jeg har aldrig hørt om det, aldrig set det…”

    24timers politiske redaktør Thomas Hundsbæk kritiserer idag statsministeren for at angribe “DR for journalistik han ikke bryder sig om”, og beskylder samtidig begge sider for at misbruge Den Hemmelige Krig, idet det med hans ord “egentligt handler… om mulig mishandling af folk”.

    Hundsbæk udviser her naivitet af en anden verden, for hvis en dokumentarfilm hævder der er blevet begået tortur, så må det selvfølgelig svækket postulatet, hvis hovedvidnernes holdning ikke er fair gengivet. I sidste uge henviste jeg til et interview, hvori Chris Hogan erklærede at “no one in our command has been accused of any violations of the Geneva Convention”, og Nyhedsavisen fortsætter sin fornemme debunking idag med et dugfrisk interview.

    Fra Kronvidne: Ingen overgreb på fanger.

    “Chris Hogan, tidligere amerikansk forhørsleder i Kandahar-lejren i Afghanistan, siger nu til Nyhedsavisen, at der »aldrig – og jeg mener aldrig – foregik tortur eller overgreb.« Han var i lejren fra december 2001 til maj 2002.

    »Det skete ikke i Kandahar, jeg har aldrig hørt om det, aldrig set det, og der er, så vidt jeg ved, aldrig rejst en troværdig påstand om, at det skulle være sket. Jeg har tiltro til, at mine kolleger i hæren heller ikke begik overgreb under afhøringer. Nej,« siger Chris Hogan.

    Hogan fortæller, at han, og de øvrige forhørsledere var »besatte« af at overholde Geneve-konventionen

    »Den var banket ind i hovedet på os – og faktisk var forhørslederne så venlige, netop fordi reglerne blev fulgt,« siger Hogan.

    Danmarks Radio forsøger i filmen at føre bevis for, at fanger blev udsat for vold og overgreb i lejren, og at danske soldater afleverede fanger til mishandling.

    Tre tidligere forhørsledere medvirker i filmen – den ene fortæller om vold og overgreb mod fanger, men det skete, et halvt år efter danskerne var taget hjem og på en anden base i Afghanistan. De to andre medvirkende, Chris Hogan og Edward Herman, der gjorde tjeneste i Kandahar med de danske soldater, siger begge, at de aldrig har set eller hørt om vold eller overgreb. Men det er skåret ud af filmen.

    »Jeg fortalte, at der efter min bedste vidende ikke foregik overgreb, og at Genève-konventionen ikke blev overtrådt, for det er sandheden, men om det kom med i filmen, det ved jeg ikke,« siger han.”

    Jeg genså den omtalte sekvens her til morgen, og der er ikke fundamental forskel på Hogans vidneudsagn i Den Hemmelige Krig, og i senere interviews. Selvfølgelig burde Guldbrandsen ikke have fraklippet Hogans benægtelse af konventionsovertrædelser, men det afgørende er som jeg ser det, den måde Hogans holdning fremlægges på.

    Omkring tyve minutter inde i filmen fortæller Hogan at grænserne for hvad der var acceptabelt blev rykket, selvom alle havde fået udtrykkeligt besked på at overholde Genéve-konventionerne. Han fortæller herefter i samme stil, at på det tidspunkt han forlod lejren, udøvede soldaterne handlinger som var “outside the rulebook”. Senere fortæller han ligeledes, omend mere indirekte, at soldaterne blev mere aggressive med tiden, og selvom han samtidig henkastet fortæller, at han ikke havde “experience with torture”, så understøtter det fint filmens overordnede formål.

    Guldbrandsens rationale er nem at gennemskue. Efter i mere end et kvarter at have forsøgt at dokumentere konkrete tilfælde af tortur, lader han en usikker tidligere forhørsleder tale om grænsetilfælde, hvad er med til at understrege, at der må være noget om sagen. Man kan manipulere på mange måder, og bevares – det er intelligent skruet sammen, men Chris Hogan kan selvfølgelig ikke tages til indtægt for at danske soldater udleverede fanger til tortur, når nu han og filmens andet Kandahar-vidne ikke har set eller hørt om et eneste tilfælde.

    Oploadet Kl. 12:48 af Kim Møller — Direkte link18 kommentarer
    
    Radioavisen leverer ukritisk Hillary Clintons propaganda

    DR er altid leveringsdygtige i halve sandheder, og hvis Hillary Clinton bliver demokratisk præsidentkandidat næste år, så vil de formentligt forsøge at markedsføre hende som en frelser. Fra 8-Radioavisen her til morgen – i sin helhed.

    “New Yorks senator Hillary Clinton, der stiller op som USA’s næste præsident kritiserer i skarpe vendinger præsident George Bush. Hun siger han har skabt rod i Irak, og det er hans ansvar at hive USA ud af den situation inden han forlader embedet. Det var hans beslutning at gå i krig med en dårlig udtænkt plan og en inkompetent udført strategi, siger senator Clinton, der mener det vil være topmålet af uansvarlighed at overlade krigen til den næste præsident.”

    Den 11. oktober 2002 vedtog Senatet at “authorize the use of United States Armed Forces against Iraq”. Hillary Clinton, der var valgt i New York stemte JA.

    Dengang som nu var hun en markant demokrat, og det er interessant at se hvorledes hun vejede ordene i sin begrundelse dagen forinden. Personligt elsker jeg det afsluttende ultimatum “it is a vote that says clearly to Saddam Hussein – this is your last chance – disarm or be disarmed, men mange vil nok foretrække følgende…

    “In the four years since the inspectors left, intelligence reports show that Saddam Hussein has worked to rebuild his chemical and biological weapons stock, his missile delivery capability, and his nuclear program. He has also given aid, comfort, and sanctuary to terrorists, including Al Qaeda members, though there is apparently no evidence of his involvement in the terrible events of September 11, 2001. It is clear, however, that if left unchecked, Saddam Hussein will continue to increase his capacity to wage biological and chemical warfare, and will keep trying to develop nuclear weapons. Should he succeed in that endeavor, he could alter the political and security landscape of the Middle East, which as we know all too well affects American security.” (Hillary Clinton, 10. oktober 2002)

    Oploadet Kl. 10:20 af Kim Møller — Direkte link13 kommentarer
    
    Dinesh D’Souza: Islamisterne foragter de værdier det kulturelle venstre kæmper for

    Fra fredagens Jyllandsposten. David Gress anmelder Dinesh D’Souzas The Enemy at Home. The Cultural Left and Its Responsibility for 9/11Den virkelige fjende.

    “Desperate Housewives, bøsseparader, rapmusik og udenomsægteskabelig sex i Hollywood-film. Det er ifølge den indisk fødte, konservative samfundsdebattør Dinesh D’Souza eksempler på de kræfter, der er de egentlige skyldige i terrorangrebene 11. september 2001. De kræfter udtrykker en kultur, som resten af verden og herunder muslimerne må opfatte som pervers, dekadent og blasfemisk. 9/11 var i den opfattelse desperat nødværge mod en dødelig fare, der i skikkelse af amerikansk populærkultur truer med at undergrave muslimsk tro og værdier indefra… Hvis kulturvenstre vinder kampen, vil de kapitulere til jihadisterne

    Kulturkampen i USA står groft sagt mellem et højre, der går ind for traditionelle ægteskaber, blufærdighed, ansvar og religion, og et progressivt kulturvenstre, der insisterer på kvindens ligestilling overalt i samfundet uden hensyn til den enkeltes lyst og evner, homoseksuel frigørelse og en politisk dagsorden defineret af rettigheder snarere end pligter.

    Dette kulturvenstre omfatter de fleste i medie- og underholdningsbrancherne, de fleste i universitetsverdenen, mange i kirkerne og en del politikere. Det er folk som Michael Moore, George Clooney og Hillary Clinton. D’Souza anslår, at hen ved en fjerdedel amerikanere deler kulturvenstres værdier. Disse beskrives ofte som total frihed i adfærd og ytringer kombineret med feminisme og foragt for religion.

    Den totale frihed håndhæves imidlertid ensidigt. Eksempelvis kræver kulturvenstre total frihed for ytringer, der støtter feministers og homoseksuelles dagsorden, men derimod begrænsninger på ytringer, der kritiserer disse dagsordener. Eftersom kulturvenstre kontrollerer medier, underholdning og højere uddannelse, er det dets værdier, der anses for naturlige og rigtige, mens konservative værdier, hvis de overhovedet udtrykkes, stemples som reaktionære, mandschauvinistiske eller racistiske…

    Logikken i D’Souzas argument er, at det er kulturvenstre, der bestemmer, hvad der produceres af amerikansk underholdning, og derfor, hvad folk i fremmede kulturer oplever som amerikansk. Det er ydermere kulturvenstre, der har gjort en bestemt, feministisk præget definition af menneskerettigheder til en hjørnesten i amerikansk udenrigspolitik. Disse ting er voldsomt provokerende for verdens store flertal, siger D’Souza, for de ønsker ikke et samfund som det amerikanske, men at bevare deres egne traditionelle og patriarkalske samfund.

    Set udefra og især set fra traditionelle muslimers synspunkt ser det ud, som om »krigen mod terror handler om at påtvinge andre værdier, der er religionsfjendtlige og fremmer feminisme, homoseksualitet, prostitution og pornografi.«”

    Oploadet Kl. 09:27 af Kim Møller — Direkte link9 kommentarer
    Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

     

    Næste side »

    

     

    Vælg selv beløb



    Blogs


    Meta
    RSS 2.0
    Comments RSS 2.0
    Valid XHTML
    WP






    MediaCreeper