30. april 2007

Netavisen 180grader nu online

Netavisen 180grader er nu online, og det lover godt. Se evt.

  • 29/4-07 (19.56) 180grader – Venstreekstremister hærger København – igen.
  • 30/4-07 (10.56) 180grader – Højreorienterede vinder kampen om nettet.
  • Oploadet Kl. 20:19 af Kim Møller — Direkte link28 kommentarer
    Arkiveret under:
    
    Levende fundamentalitiske muslimer og halvdøde monster-kristne…

    Fra seneste udgave af Weekendavisen. Et citat fra Niels Højlunds positive anmeldelse af Tøger Seidenfadens journalistiske ’selvbiografi’ – Tøgers honningdepoter.

    “Blandt de fjorten temaer han har inddelt sin bog efter, er der minsandten også et, der hedder religion. Dette afsnit viser kun én ting: at Tøger Seidenfaden end ikke har den mindste anelse om, hvad religion er. For ham er en religion levende, i samme omfang som dens tilhængere tager den bogstaveligt. Derfor er islam mere levende end kristendommen.

    For muslimerne tager jo Koranen bogstaveligt, men hvad gør de kristne med Bibelen? Så de kristne er nærmest halvdøde. Hvilket dog selvfølgelig ikke forhindrer »fundamentalister« som Søren Krarup og Jesper Langballe i at være nogle af de skadeligste personer i det danske samfund i dag.

    Det er typisk Politiken: når muslimer er fundamentalister, så er det et tegn på at deres religion er levende, og altså værd at tage alvorligt. Når kristne er det, så er de en slags halvdøde monstre, livsfarlige rester af noget, der betød noget en gang, men som i dag nærmest burde fjernes med ukrudtsmiddel.

    Oploadet Kl. 20:13 af Kim Møller — Direkte link3 kommentarer
    
    “Filmens eneste problemer er, at den ikke passer ind i den politiske korrekthed…”

    Fra dagens Berlingske Tidende. En anmeldelse af den amerikanske dokumentarfilm om islam, hvori Naser Khader interviewes – Film træder på amerikanske ligtorne.

    “Dokumentarfilmen »Islam vs. Islamism: Voices From the Muslim Center« (Islam mod Islamister: stemmer fra den muslimske midte) beviser, at der i det muslimske miljø er stemmer, der lyder helt anderledes. Stemmer som danske Naser Khader, hvis rolle i debatten før og efter Muhammed-krisen og hans etablering af foreningen Demokratiske Muslimer er filmens omdrejningspunkt. Men Khader er ikke alene. Ligesindede muslimer i lande som Frankrig, Canada og USA står også frem og fortæller om, hvordan de risikerer liv og lemmer i deres anstrengelser for at bryde murene ned indefra, så islam kan omfavne vestligt demokrati og modernitet…

    Den amerikanske TV-station, der ejer rettighederne, vil dog ikke vise filmen, fordi tonen i den siges at »dæmonisere« muslimer. Det gør den ikke. Filmen er skarpvinklet og yderst kritisk over for fundamentalistiske imamer. Men den giver plads til, at imamerne kan forsvare sig, selv om de havde stået sig bedre ved at lade være. Deres forsvar for sharia og åbenlyse foragt over for moderate muslimer bekræfter blot, at der i høj grad er grund til at bedrive kritisk dokumentar-journalistik om dem. Ikke bare i Europa, men også i USA.

    Filmens eneste problemer er, at den ikke passer ind i den politiske korrekthed, som for det meste med held kontrollerer og lægger en sober dæmper på al debat om religion og religiøse grupper i Amerika.

  • 13/4-07 National Review – Frank J. Gaffney Jr.: PBS at a Crossroads.
  • Oploadet Kl. 20:05 af Kim Møller — Direkte link4 kommentarer
    Arkiveret under:
    
    Tøger Seidenfaden: Kritikerne havde ret, men dengang fremførte de det så ‘proportionsløst’

    Fra gårsdagens Jyllandsposten. Lidt fra et længere Flemming Rose-interview med Tøger Seidenfaden.

    FR: Så til debatten om Den Store Danske Encyklopædi, hvor nogen har påpeget, at du har skiftet holdning. 10. februar 2001 skrev du, at kritikken af værket var proportionsløs og småhysterisk, men den 26. november 2006 hilste du de rettelser velkomne, som kritikerne havde udvirket. Du er selv samfundsdebattør og ved, at gentagelser og vedholdenhed er nødvendige, hvis man skal flytte noget i et samfunds selvforståelse, i dette tilfælde forholdet til kommunismen. Hvis Berlingske Tidendes debatredaktør Bent Blüdnikow, professor Bent Jensen og andre ikke havde holdt fast i deres kritik, ville Encyklopædiens redaktør Jørn Lund jo aldrig have ændret så meget som et komma. De rettelser du med andre ord selv hilser velkommen i 2006, ville aldrig være sket, hvis ikke det havde været for den “proportionsløse” og “hysteriske kampagne”, som du skosede i 2001. Er det ikke korrekt?

    TS: Jamen proportionsløsheden har to dimensioner.

    Den ene handler om gentagelse, og jeg er enig med dig i, at de er nødvendige i den offentlige debat, vi gentager alle sammen os selv, for der kommer aviser hver dag og man skal minde folk om det ene, det andet og det tredje.

    Den store ironi er, at hvis du var gået lidt længere tilbage i dine kildestudier, så ville du have fundet en klumme jeg skrev nogle ganske få måneder før Encyklopædi-debatten eksploderede, hvor jeg roste Bent Blüdnikow for hans vedholdende indsats som debatredaktør i Berlingske Tidende, det er faktisk lidt usædvanligt, at man roser ens nærmeste konkurrents indsats på debatsiderne. Jeg mener at jeg er on the record som værende positiv over for den dagsorden. Men det kan jo ikke være sådan, at fordi man er enig i et grundsynspunkt, så er det forbudt at se nuancerne. Jeg kan fortælle dig, at det foregik på den måde, at da jeg skrev min store artikel, som Bent Blüdnikow blev så ked af var min ide – vi havde ikke gjort noget særligt ud af den debat i Politikens spalter:

    Der er sgu nok noget om det, jeg havde jo ikke tyret Encyklopædien igennem eller noget som helst, jeg havde bare set nogle indlæg i Berlingske Tidende, ud fra alt hvad jeg mener om skævvridning af den debat fra tidligere, så er der sgu nok noget om det, og så bad jeg Politikens bibliotek om at printe hele encyklopædi-debatten i Berlingske Tidende ud, så jeg kunne finde ud af, hvad der var op og ned på det her, og min forventning var, da jeg bestilte plads på kultursiderne til en større artikel til mig selv, som jeg jo ikke gør hver dag, det var at jeg ville komme til at skrive noget som overvejende ville være et defensorat for det, Bent Blüdnikow havde lavet.

    Det var faktisk først, da jeg satte mig ned og læste det fra ende til anden og ikke bare omfanget men også hvor mange af tingene, som vitterlig var vildt overdrevne påstande, skæve påstande, ikke bare gentagelser, men forkerte påstande, generaliseringer, dobbeltstandarder i forhold til ting og sager, og det er derfor, at artiklen bliver ret lang, for jeg føler at jeg at skal dokumentere min påstand.

    Og især da jeg kunne se på de helt centrale områder med stalinismens og kommunismens forbrydelser, så var det jo yderst kvalificerede fagfolk der havde skrevet. Niels Erik Rosenfeldt, som er vores bedste Stalin-kender herhjemme, og Carsten Pape har skrevet de afgørende kapitler.

    Selvfølgelig er der ting, man kunne rette og det anerkender jeg også, og nu var værket endnu ikke færdigudgivet på det tidspunkt og der var bogstaver man manglede osv., jeg anerkender, og det gør jeg også i min oprindelige artikel, at der er ting, jeg synes f.eks. og det har jeg skrevet 3-4 gange i årenes løb, at det er helt uforståeligt, hvorfor Bent Jensen ikke var med i Den Store Danske Encyklopædi, men det her handler om, at fordi man har nogle grundholdninger, kan man jo altså også se nogle nuancer i en debat, og jeg mener faktisk, at det er meget vigtigt for lødigheden af den offentlige debat, at man kan se de nuancer.

    Og så vil jeg sige, at den måde jeg går ind i debatten på, og det forhold, at jeg tillader mig at se nuancerne afspejler også, at jeg altså ikke føler, at nogen af de mennesker, som angriber mig meget kraftigt i den anledning, har særlig god adkomst til at gøre det i betragtning af, hvor tidligt jeg selv var ude i den debat, på et tidspunkt hvor Den Kolde Krig stadig herskede og hvor den danske opinion var noget anderledes skruet sammen end den er blevet siden, hvor den måde medierne dækkede det på, var ganske anderledes, jeg synes at det er en lille smule komisk at blive belært af Bent Blüdnikow eller Arne Notkin, den ene af dem ansatte jeg selv på Weekendavisen, og som gentager ting jeg havde skrevet 5-8-10 år tidligere, ah, det er måske en overdrivelse, men 5-7 år tidligere, så skal de belære mig om, hvad der er op og ned på koldkrigsdebatten og stalinisme osv.

    Synspunkter som jeg ikke bare skrev den gang, men som jeg med jævne mellemrum har gentaget i Politiken i lange baner, både når jeg skrev om 50 årsdagen for Stalins død eller da jeg var den første, der anmeldte den franske udgave af “Kommunismens sorte bog”, eller da jeg i midten af 90erne forsøgte at starte nogle af de samme ting som Bent Blüdnikow startede, det fik ikke helt samme gigantiske format men vi bragte dog både kronikker og indlæg om det.

    Så jeg synes simpelthen ikke, at der er så mange af de her mennesker, der har personlige…, nogle af dem har måske, nogle af dem har ment det, men i bedste fald lidt senere end mig, andre har ment det stik modsatte.

    Mange af dem, der dyrker polemik i denne og andre anledninger, Karen Jespersen og Ralf Pittelkow, som var strammere i VS, da vi havde denne her diskussion for alvor, og Lars Hedegaard, som var trotskist, og så tillader de sig, undskyld udtrykket, at belære mig om, hvad Sovjetunionen var og hvad totalitarisme var, det er simpelthen så langt under niveau, at det kun er den hurtige historiske glemmeproces, der kan retfærdiggøre det.

    FR: Er Bent Jensen også med i den gruppe, du her skyder på, han har jo også været efter dig?

    TS: Nej, og han har fuldt ret til at være det, men jeg vil så også sige, at tilbage i min første bog i 1990 gjorde jeg et særligt nummer ud af at fremhæve Bent Jensen som en fantastisk seriøs og relevant person, og det gjorde jeg ikke bare dengang i 1990, jeg har gentaget det, jeg har lavet portrætter af Bent Jensen i Politiken, et enkelt af dem er med i bogen, hvor jeg fremhæver hans store positive indsats, men det kan da ikke forpligtige mig til at være enig med Bent Jensen i, at når han mener, at EU er det samme som Sovjetunionen, en påstand som er så underlødig og så ondskabsfuld, at det er jeg da nødt til at sige, at det simpelthen er primitiv, ubegavet nationalisme, og det kan da ikke retfærdiggøres af, at Bent Jensen havde 100 pct. ret i, hvad han sagde om Stalin og Sovjetunionen.

    Man bliver da nødt til at holde fast i nuancerne og her er det ikke bare nuancer, det er en meget stor ting.

    FR: Men uenigheden mellem dig og Bent Jensen i denne sammenhæng gælder jo ikke EU, men håndteringen af Encyklopædien, hvor han også har været kritisk over for din fremstilling.

    TS: Bestemt.

    FR: Men faktisk siger fagredaktøren for det historiske stof i den ny udgave af Encyklopædien, at kritikerne, dvs. i første række Bent Blüdnikow og Bent Jensen har fået ret, helt ret. Er du enig i det?

    TS: Jeg har ikke gennemgået med en tættekam de ændringer, der er sket, men mit umiddelbare indtryk er, at det er en forbedring, der har fundet sted, og det er også det, jeg skriver i 2006.

    Det ændrer ikke ved, at den pressekampagne dengang var både hysterisk og proportionsløs og rummede masser af fejl, så det er en nuanceret diskussion, og det er i det hele taget den måde, jeg er gået ind i de diskussioner på de senere år, men de er som sagt præget af, at jeg mener, at jeg allerede har været der godt og grundigt selv for lang tid siden.

    Oploadet Kl. 19:49 af Kim Møller — Direkte link7 kommentarer
    

    29. april 2007

    Hvorfor skulle burka så være et problem…

    Når nu Elsebeth Gerner Nielsen har taget historien som gidsel, og gjort det islamiske tørklæde til sit eget, så er det nærliggende at spørge hvor grænsen så går. Herunder ses en Fanøpige med det man kaldte ’struden’. To halv-masker der gjorde det muligt at opdyrke de vindblæste Fanø-jorde i al slags vejr, mens mændene plejede fiskeriet. Anvendt helt frem til 1900-tallet.

    Hvorfor skulle burka så være et problem…

  • 29/4-07 Berlingske Tidende – Hårgrænsens historie.
  • Oploadet Kl. 22:06 af Kim Møller — Direkte link18 kommentarer
    
    Morten Messerschmidt løsgænger efter smædekampagne i BT

    BT har de senere dage forsøgt at smadre Morten Messerschmidts politiske karriere, og tidligere idag lykkedes det så – Messerschmidt forlader Dansk Folkeparti. Historien er bizar. Morten Messerschmidt diskuterede politik med tidligere sundhedsminister Torben Lund på restaurant Grøften i Tivoli. Han er fuld, i højt humør, og synger flere sange, herunder en sang der fredag gav denne overskrift i BT.

    Det eneste faktuelle i historien kan henføres til Torben Lund. Her citeret i BT – Du er fuld af løgn, Morten.

    “Jeg er slet ikke i tvivl om, at Morten Messerschmidt sang nazistiske sange i Tivoli. For det har jeg selv set og hørt. Heil-tegnet har jeg ikke selv set – men det har flere andre tilstedeværende set og fortalt. Den del af historien er uden tvivl også rigtig.”

    Historien fortjener en solid gennemgang, men Jarl Cordua har skrevet det der skal skrives. Her lidt fra Messerschmidt’en skudt ned.

    “Blandt vidnerne til optrinnet er Torben Lund – den tidligere socialdemokratiske sundhedsminister. Et andet – og mere troværdigt vidne – Bakkesangersken Dot Wessman afviser dog blankt Lunds udlægning. Alt i alt har Messerschmidt dog åbenbart ikke helt kunnet overbevise Pia Kjærsgaard om, at han hverken har heilet eller sunget nazistiske sange i Tivoli. Det bliver derfor spændende at se, hvad retten siger til den sag, Messerschmidt som bebudet, nu vil anlægge.

    Men hvad er det for sange, som Morten Messerschmidt egentlig har sunget?

    Ifølge Jarls Blogs oplysninger har han sunget den stærkt nationalistiske fædrelandsang ”Rule Britania”. Den er britisk og dejlig svulstig. Var den tysk, så var den næppe blevet sunget mere.

    Messerschmidt har imidlertid også sunget på tysk! Ja, han havde såmænd afsunget Tysklands nationalsang fra perioden 1919-1945. Den svulstige nationalromantiske „Deutschland Deutschland über Alles“. Sangen er dog stadig den dag i dag Forbundsrepublikkens Tysklands nationalsang.

    Oprindeligt er det en sang på fire vers, men bl.a. især på grund af første vers ofte let misforståede og kompromitterede tekst, så synges dette vers om ”Tyskland over alt” ikke længere. Siden 1949 synger man kun nu det 3. vers om ”Enighed, ret og frihed for det tyske fædreland”.

    Den nationalistiske sang „Deutschland, Deutschland über alles” er altså ikke en nazistisk sang. Den blev skrevet så tidligt som i 1841 – altså 100 før 2. verdenskring – og handler i virkeligheden om et håb om samling af de dengang mange små tyske småstater til ét stort fædreland, Tyskland. Også mange tyske liberale bl.a. i de dengang danske hertugdømmer Slevig og Holsten delte den drøm, der siden blev realiseret af Prøjsen i 1871, da Wilhelm I blev tysk kejser i Versailles.

    ”Deutschlandslied”, som sangen i øvrigt også hedder, var nationalsang også under den demokratiske Weimarrepublik i årene 1919-1933.

    Avisen BTs redaktion har – uvist af hvilke grunde – valgt ikke at undersøge om, hvorvidt den sang, som Messerschmidt sang, var nazistisk eller ej.

    Sangen var tysk OG nationalistisk. Ergo var den nazistisk. Alt tysk romantisk kultur af wagnersk snit bliver åbenbart opfattet som nazistisk af BTs åndsfattige redaktion. I kommunikation taler man om, at Messerschmidt er blevet offer for loven om al tings sammenblanding:

    Vi har en DF’er med et tysk navn – som mange forbinder med jagerflyet – der ind imellem ytrer rabiate synspunkter og synger nationalistiske sange på tysk. Han er fuld og opfører sig – efter eget udsagn – tåbeligt og så “heiler” han, skriver BT. Så er der ikke langt til at fastslå, at Messerschmidt rent faktisk sang nazi-sange, hvad han selv siger, at han ikke gjorde.

    Uanset hvad, så fik BT med Messerschmidts afgang fra DF – ødelagt hans politiske karriere, men det er vel nok en billig baggrund, at det er sket på: Egen uvidenhed og andres fordomme. Journalistisk vil andre kalde det for uvederhæftigt.

    I denne sag forsvarer jeg Morten Messerschmidt. For naturligvis skal man i et frit og åbent samfund have lov at synge svulstige fædrelandssange offentligt. Også på tysk og uden at blive anklaget for at være nazist.

    Men skulle jeg give andre politikere et godt råd, så lad dog for fremtiden helt være med at synge offentligt på tysk overhovedet. For risikoen for, at man kunne blive misforstået af uvidende mennesker med kun ondt i sinde, er simpelthen for stor.

    Hvis jeg var abonnent på avisen BT, så ville jeg ikke skilte med det, for dermed at blive taget for at være ligeså uvidende som BTs redaktion.

    Men hvor er resten af pressen henne i sagen? Hvorfor har ”lemmingerne” ikke spurgt Messerschmidt og ”vidnerne” om hvad det var, som DF-politikeren rent faktisk sang? Er journalisterne ligeså uvidende om tysk kultur eller køber de bare blankt, hvad kollegerne på Baby Times har bragt til torvs?

    Nu har jeg ikke selv gået på den fine højskole oppe i Århus, men jeg ved fra venner, der har gået der, at man skam lærer kildekritik deroppe. Måske det snart var tiden, at nogle journalister demonstrerede, at de rent faktisk ind imellem også anvender denne kildekritik?”

    Den journalistiske kampagne er skabt af BT-journalisten Jacob Heinel Jensen, der suppleres af Jens Malling, Trine Steengaard Nielsen og Christian Krabbe Barfoed.

  • 27/4-07 BT – Ledende artikel: Dårligt selskab (af Helle Ib).
  • PS: Helle Ib og ideologisk beslægtede kan iøvrigt godt få armene ned igen. Catinét-målingen var en enlig svale – Gallup: Solidt flertal bag regeringen.

  • 30/4-07 Dansk-Politik – What happens on Toga, stays on Toga – not anymore!.
  • 1/5-07 Youtube – Dot Wessmann hudfletter BT’s kilde.
  • 
    Jørgen Bæk Simonsen prædiker for de allerede omvendte – denne gang i Sct. Andreas-kirken

    På en eller anden absurd relativistisk måde, så virker det logisk at Jørgen Bæk Simonsen nu prædiker for de allerede omvendte i en kirke. Set på Snaphanen.

    De øvrige prædikanter i samme temarække er Klaus Rifbjerg, Zubair Butt Hussain, Katrine Marie Guldager, Per Larsen og Kamal H. Qureshi. Så er begge sider hørt… Altså, både dem der mener Allah er Guds sendebud, og dem der ikke mener troen på Gud bør være en betingelse for at være kristen.

    Oploadet Kl. 19:34 af Kim Møller — Direkte link2 kommentarer
    
    Tyge Petersen korrekser internt i DR: Erdogan er ikke islamist

    Tyge Petersen er desværre ikke gået på pension endnu. Her en email han sendte rundt igår aftes…

    Fra: Tyge Pedersen ND UDLAND
    Sendt: 28. april 2007 19:15
    Til: dl-DR-Nyheder
    Emne: PAS PÅ med ISLAMISME!
    I TV-avisen 18.30 blev den tyrkiske regering, ministerpræsident og udenrigsminister ( præsidentkandidat) betegnet som ISLAMISTISKE. Det er ikke bare forkert – det er stærkt vildledende.

    I det daglige – især i forbindelse med debatten om tørklæder etc. og Naser Khaders holdninger – skelnes der skarpt mellem muslimsk/ islamisk og islamistisk. Deri ligger en sondring mellem almindeligt religiøse og ekstremistiske grupper med uforsonlige holdninger. Jihad etc.

    Det er vigtigt, at vi kalder tingene ved deres rette navn. Og ganske vist er Erdogan og Gül åbenlyst troende muslimer, men islamister er de altså ikke. At militæret rasler med sablen, skyldes frygt for, at Tyrkiet skal glide over i et rekligiøst funderet og ikke sekulært samfund. Det skyldes især, at Güls kone går med tørklæde – en mundering, der fx. er forbudt på offentlige steder i Tyrkiet, bla. universiterer og PARLAMENTET (Jvf. Asmaa-debatten).

    ALTSÅ: Lad os holde tingene adskilt og ikke forfalde til stereotyper og vildledende betegnelser.

    I aftenens tidlige TV-avis (18.30) omtaltes Recep Tayyip Erdogan som ‘muslimsk’, og sådan renses sproget tilsyneladende for ubekvemme sandheder på den tvangsfinansierede tv-kanal.

    Fem citater fra alavi.dk (2 s., doc).

    “Moskéerne er vores kaserner, minareterne er vores spyd/harpun, kuplerne er vores skjold, troende muslimer er vores soldater… koranen er vore grundlov, tørklæde er vores fane…”

    “For os er demokrati ikke et mål, med et hjælpemiddel. Vi er tilknyttet til demokrati, indtil vi når målet. Det er for os ligesom et S-tog, når vi kommer frem til vores station, så hopper vi af.”

    Man kan ikke både være muslim og verdslig, det er to modsætninger ligesom magneters modpoler, der aldrig kan være sammen.”

    “Vores reference er islam, vores eneste mål er islamisk stat.”

    “Det er fuldstændig løgn, ”at magten ubetinget er folkets” (Atatürk udtryk), magten er ubetinget Allah´s.”

    Oploadet Kl. 19:16 af Kim Møller — Direkte link12 kommentarer
    Arkiveret under:
    
    Bygholm Vejlerne, 28. april 2007 Kl. 19.25

    Oploadet Kl. 18:16 af Kim Møller — Direkte link3 kommentarer
    Arkiveret under:
    

    27. april 2007

    Tidligere P1-vært ansat til at varetage “politisk kommunikation” for SF

    Fra dagens Politiken – SF ansætter radiovært som spindoktor.

    Ann Lübbers skal forbedre partiets medlemsblad og rådgive folketingsmedlemmerne, så de bliver bedre til at få de socialistiske budskaber ud over rampen.

    Med ansættelsen af den tidligere vært på P1 Debat har SF nu fire fuldtidsansatte kommunikationsmedarbejdere samt en kampagnemedarbejder. Den ene er ansat som Villy Søvndals personlige rådgiver. Og partiet overvejer at ansætte endnu en kommunikationsmedarbejder.”

    Det er tankevækkende, at en tidligere vært på P1debat kan blive ansat til at skabe “en stærkere politisk kommunikation” for SF, men ikke overraskende. Hendes job på P1 varetages idag af SF’eren Rasmus Jønsson.

    Oploadet Kl. 11:51 af Kim Møller — Direkte link9 kommentarer
    Arkiveret under:
    Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

     

    Næste side »

    

     

    Vælg selv beløb



    Blogs


    Meta
    RSS 2.0
    Comments RSS 2.0
    Valid XHTML
    WP






    MediaCreeper