30. september 2007

Morten Uhrskov Jensen om politiske pressionsgrupper finansieret over skatten

Fra Nomos blog. Lidt fra Morten Uhrskov Jensens Tvivlsom jura.

“Der er taget et initiativ med magtfulde deltagere ved roret. Tre generalsekretærer, en landsformand og en direktør fra henholdsvis Amnesty International, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Røde Kors, FN-forbundet og Institut for Menneskerettigheder kræver nu, at de nordiske lande ændrer deres asylpolitik. Berlingske Tidendes kronik har været stillet til de fem herrers rådighed den 25-9-07, og initiativet har fået fyldig omtale i morgennyhederne på TV2. De fem har alle længerevarende uddannelser bag sig, og Morten Kjærum fra Institut for Menneskerettigheder er tillige cand.jur., hvorfor man må kunne forvente, at han er særlig velbevandret i de internationale konventioner, som Danmark og de øvrige nordiske lande har skrevet under på. Ikke desto mindre er der i kronikken to eksempler på, at kronikørerne i strid med fakta hævder, at Danmark ikke overholder disse konventioner. Det pakkes ganske vist ind med formuleringer som »ikke uden videre« og »for ikke at sige fejlagtig«, men det vender vi tilbage til om lidt.

Vi skal nemlig lige have slået fast, at kronikørernes ønske er, at bl.a. Danmark igen indfører et retskrav på asyl for de facto-flygtninge, et retskrav der blev afskaffet i 2002, da den nuværende regering trådte til. Siden 2002 har der i dansk lovgivning kun eksisteret et retskrav for konventionsflygtninge, hvor asylsøgeren skal kunne sandsynliggøre, at han eller hun er personligt forfulgt og altså ikke er flygtet på grund af nok så alvorlige omstændigheder i hjemlandet, f.eks. borgerkrig…

Vi skal også lige have slået fast, at Danmark ikke er i nærheden af at overtræde noget som helst. Og hvis Danmark i morgen afskaffede retskravet på asyl også for konventionsflygtninge, ville Danmark stadig ikke være i nærheden af en overtrædelse af nogen konventioner. Det »glemmes« nemlig ofte i debatten, at flygtningekonventionen af 1951 kun taler om den ret, som staterne har til at give asyl, dvs. andre stater må ikke nægte Danmark at give asyl, til hvem Danmark ønsker. Når reglen er udformet således, skyldes det naturligvis, at ingen suveræn stat kan fraskrive sig retten til at lukke sine grænser, for hvem den vil. Det er fortsat internationalt anerkendt, at denne verden består af suveræne enheder, stater, der inden for deres territorium selv beslutter, hvem de vil give adgang. Danmark giver med andre ord en videre adgang til asyl, end vi behøver ifølge konventionerne.

Lad os se på de konkrete påstande i kronikken. Det hedder, at »De nordiske landes asylmyndigheder har gennem de senere år anvendt en snæver – for ikke at sige fejlagtig – fortolkning af definitionen af flygtningebegrebet ved at insistere på, at asylansøgere skal kunne påvise, at de er individuelt i fare, for at de kan anerkendes som flygtninge.« Som jeg netop har påvist, er det ikke rigtigt, og det er på grænsen til manipulation at hævde, at de nordiske lande, herunder Danmark, benytter sig af en »fejlagtig« fortolkning af definitionen. Længere henne i kronikken hævder forfatterne, at »UNHCR [FNs Flygtningehøjkommissariat] ved flere lejligheder har tilkendegivet, at et sådant krav [om sandsynlighedsbevis for at være personligt forfulgt] ikke uden videre kan accepteres som retligt holdbart«. Jeg ved ikke, om kronikørerne citerer UNHCR korrekt. Hvis det er tilfældet, kan vi konstatere, at UNHCR heller ikke kender ordlyden af de internationale konventioner.

De løse påstande fortsætter inde på den hjemmeside, der henvises til, www.keepthemsafe.org. Her hedder det overordnet om asylsøgerne, at »mange af dem modtager ikke den beskyttelse [i de nordiske lande], som de har ret til.« Det hedder specifikt om Danmark, at kravet om at sandsynliggøre individuel forfølgelse »er uden basis i de internationale konventioner« (min oversættelse)…

Denne række eksempler på påstande i kronikken eller på hjemmesiden kan ikke indgyde læseren nogen særlig tillid til, at de fem organisationer, der står bag kampagnen, ønsker at levere saglig information. Der er tale om forsøg på ret grov vildledning, idet teksterne må læses, som om Danmark og de øvrige nordiske lande balancerer på kanten af de internationale konventioner og måske endda har overtrådt disse. Samtlige organisationer råder over juridisk ekspertise, og det er svært at frigøre sig fra den tanke, at der er tale om et politisk partsindlæg. At kronikkens sigte er rent normativt, dvs. der er tale om politiske ønsker og ikke om jura, bekræftes da også af f.eks. følgende udsagn: »Det er i strid med al menneskelig anstændighed at tvinge mennesker til at rejse tilbage til lande, hvor deres liv vil være i fare…«

Det står kronikørerne aldeles frit for at give udtryk for den holdning, at de nordiske lande burde have særligt liberale flygtningelovgivninger, men så bør de også vedkende sig, at der er tale om netop en holdning. Ved at iklæde sig juraens kappe ønsker de fem kronikører at fremstå som en slags uvildige observatører, der har registreret, at bl.a. Danmark ikke lever op til sine internationale forpligtelser. Men det gør Danmark og de øvrige lande som nævnt til fulde, og de fem organisationer og deres juridiske ekspertise står tilbage som en simpel politisk pressionsgruppe, der ønsker at ændre den gældende lovgivning…

Til allersidst en stille undren: Flere af de fem organisationer eksisterer helt overvejende i kraft af statslige, dvs. skattebetalte, midler. Det gælder i hvert fald Institut for Menneskerettigheder og Dansk Flygtningehjælp. Har disse organisationer slet ikke overvejet, om det ikke er at overskride en grænse at gå ud med denne kampagne, der er udelukkende politisk, når finansieringen af flere af disse organisationer sker for alle skatteyderes regning, dvs. også den del af borgerne, der ikke deler disse organisationers politiske holdninger?”

  • Fenger-Grøn, Qureshi & Seidenfaden: Når du strammer garnet… (red., 2003).
  • 25/9-07 Berlingske Tidende – Normann Jørgensen, Kamm og Poulsen – Når døren smækkes i.
  • 
    Forstbotanisk Have, 30. september 2007 Kl. 13.05

    Oploadet Kl. 14:11 af Kim Møller — Direkte link8 kommentarer
    Arkiveret under:
    
    Carsten Ringsmose: Kan man ikke afvise asylansøgere, er vejen banet for fri indvandring

    Fra Fyens Stiftstidende, via Snaphanen. En god kommentar til tidens ansvarsløse godhed

    Uansvarlig og naiv leder
    Jeg havde nær fået “krydderen galt i halsen” da Stiftens leder (26/9) med overskriften “Børn lades i stikken” forklarede, at når mange børn henslæber en lidet misundelsesværdig tilværelse i landets asylcentre, skyldes det Dansk Folkepartis indflydelse på regeringen.

    Lederen er et trist eksempel på uansvarlig følelsesporno, fordi den omkostningsfrit udstiller sin medfølelse med de stakkels børn. Men det er hverken et politisk parti eller regeringen, som fastholder børnene i lejrene, men børnenes egne forældre.

    Forældrene har søgt om asyl i Danmark, og har fået deres sag behandlet af kvalificerede og kompetente organer under iagttagelse af omfattende retssikkerhedsgarantier og med en række appelmuligheder. Slutresultat: de havde ikke ret til asyl. Men de har nægtet at rejse hjem, så de og deres børn fortsætter opholdet i et asylcenter.

    Stiftens leder forsømte at fortælle os: Skal alle og enhver, til enhver tid, uden at være berettiget til det,kunne få asyl i Danmark? Eller skal tildelingen af asyl afgøres på sagligt grundlag af et kompetent og kvalificeretdomstolslignende organ? Hvad vil Stiften indføre i stedet for retssamfundet, som lederen åbenbart er utilfreds med. Lederen støtter det mærkelige synspunkt, at asylansøgerne selv skal bestemme, om de kan få asyl – uafhængigt af enhver saglig begrundelse.

    Stiften skriver om børnenes ophold i asylcentrene: “Der er tale om brud på FN’s børnekonvention”, men forbigår i tavshed, at det netop er børnenes forældre, der alene bestemmer opholdets varighed. Kunne Stiften ikke oplyse, om man vil støtte et forslag omat tvangsfjerne børnene fra disse forældre, der misrøgter dem – sådan som man normalt gør i Danmark?

    I kritikken af den aktuelle asylpolitik, som overholder retssamfundets regler, således som lovgivningen er vedtaget af et betydeligt, politisk flertal, skriver Stiften: “Præster har som bekendt også protesteret”. Hvad skulle give netop præster en særstilling? Større naivitet? En tradition for billig moraliseren?

    Det helt utrolige er, at lederskribenten foregiver at tro, at situationen skyldes DF. Hvis han kendte en smule til verdenssituationen, så ville han vide, at der findes adskillige milliarder mennesker,som er uden aktuel mulighed for at forbedre deres livssituation i det omfang, der ville blive resultatet, hvis de – berettiget eller uberettiget – kunne opnå asyl i Danmark.

    Mener Stiften, at man frit skal lade dem alle bosætte sig i Danmark? Ville det ikke hurtigt ødelægge det danske samfund, som ellers kan tjene som eksempel? Eller gælder Stiftens uansvarlige synspunkt kun de, der har børn, og samtidig har den asociale holdning, at de ikke vil efterkomme et retssamfundsgyldige afgørelser?

    Eller er Stiftens leder blot udtryk for deltagelse i den lumre og uansvarlige følelsespornografi, som mange naive mennesker hengiver sig til, når de ublufærdigt udstiller deres altfavnende “godhed” – men ikke kommer med noget ansvarligt alternativ til den politik, et flertal i det demokratiske retssamfund har fundet det nødvendigt at føre?

    Oploadet Kl. 13:38 af Kim Møller — Direkte link31 kommentarer
    Arkiveret under:
    
    P1 debat om Muhammedsag: “Har svenskerne lært af vores fejl…”

    Fra programomtalen til forrige torsdags P1 debat, omhandlende den svenske Muhammed-krise.

    Har svenskerne lært af vores fejl, eller kan vi forvente, at Muhammed-krisen i Sverige når samme højder om den gjorde for os? Hvor langt skal og bør svenskerne gå for at undgå afbrændte ambassader og svigtende salg af Volvoer?”

    Opdate. DRs Anita Seiffert opretter onlinedebat som supplement til DR2 debatten: “Har vi lært noget af Muhammed-krisen?”

    Oploadet Kl. 10:20 af Kim Møller — Direkte link27 kommentarer
    Arkiveret under:
    
    Den svære anti-racisme…

    DR Online sletter debat, fordi “den har givet grobund for mange indlæg med klare racistiske præg overfor både jøder og arabere. Den evige jøde…

    Oploadet Kl. 10:13 af Kim Møller — Direkte link11 kommentarer
    Arkiveret under:
    

    29. september 2007

    Er glasset halv tomt eller halvt fyldt – Reaktioner på Bushs tale

    I sidste uges Mennesker og Medier på P1 fremhæver Lasse Jensen tre amerikanske aviser som bedriver kritisk journalistik, og de er selvfølgelig alle sammen i opposition til Bush: New York Times, Washington Post og Los Angeles Times. Igår holdt Bush en stort anlagt tale om klimaproblemerne, hvor han blandt andet foreslog oprettelse af en fond til støtte for ‘clean technology’.

    New York Times er ikke tilfreds: At Climate Meeting, Bush Does Not Specify Goals .

    DR Online kopierer vinkel: USA stadig imod bindende klimamål.

    Man kunne også vende historien om, hvad i dette her tilfælde blot vil sige at servere talens faktuelle indhold uden integreret negativ vurdering, som The Australian her gør: US pushes for clear goals on clean air.

    The Bush administration has called for the world’s biggest greenhouse gas-producing countries to agree to long-term goals to reduce emissions in its strongest commitment yet to action on climate change.

    While still opposed to binding targets as recommended by the Kyoto Protocol, the White House has said individual countries should set their own reduction goals; it continues to back technology development to cut emissions.”

    TV2news bragte talen i sin helhed, men så var det også slut med venligheden. USA-korrespondenten Allan Silberbrandt pointerer indledningsvis, at det i det mindste var et skridt i den rigtige retning. Så lang bashing af en talsmand for Greenpeace Danmark. Dernæst et langt engelsk interview med en talsmand for Greenpeace International, og til sidst Connie Hedegaard, der i lighed med Silberbrandt understregede, at Bush nu i det mindste talte om problemet. Vil man høre begge sider af sagen må man til udlandet, eksempelvis Council of Foreign Relations: Alternative Views on Climate Change .

    
    Sæt nu de startede en revolution og ingen gad deltage

    Den 9. oktober er det 40 år siden Verden blev befriet for massemorderen Che Guevara. Kommunistpartier herhjemme har selvfølgelig planlagt festligheder, og det samme har Danmarks Sociale Forum 2007, der markedsfører sig under sloganet “- en anden Verden er mulig”. Fra det officielle materiale (s. 3; pdf, 12 s., 3 mb).

    “Hvorfor har Che Guevara valgt Bolivia i et forsøg på at skabe den anden socialistiske stat i Latinamerika? Sovjetiske skibe kan forsyne Cuba med det meste af, hvad den amerikanske blokade lukker ude, men Bolivia har ingen kyststrækning. En effektiv handelsblokade kan kvæle landet på to uger. Hvis hans revolution var lykkedes, hvad skulle han da have stillet op med den? Den svenske forfatter, Sven Lindqvist, mener i sin bog ‘Slagskuggan’, at Che ikke ville skabe et socialistisk Bolivia, men påbegynde ‘to, tre, mange Vietnam’er’ og ville anvende guerillakrige som et strategisk våben, ikke med lokale men med interkontinentale mål for øje. ‘Han ville udnytte det tilfælde, Vietnam havde skabt. Samtidig ville han hjælpe vietnameserne på den eneste måde, der ville være virkelig effektiv – gennem at skabe en anden front.’

    Men hvad betyder det ‘at rejse end anden front’, ‘at skabe ét eller flere Vietnam’er’? Hvad betyder det for de bønder, som lever på egnen, og som har nok i den daglige kamp for at skaffe brødet på den karrige jord? Det betyder – hvis det lykkes – at deres hjem bliver ødelagt, at deres markers afgrøde stjæles af soldaterne, der ikke har adgang til revolutionære fonds og derfor tager for sig, hvor de kan. Hvorfor har Che ikke kunnet set, at en strategisk revolutionær, der vælger guerillakrigen som våben, må lægge sit liv i bøndernes hænder. Og de indianske bønder i kløfternes land ønsker ingen revolution. De er fattige, men de hører til de få indianere på det sydamerikanske kontinent, som ejer jord. Det er sandsynligt, at Che kunne have fået succes med sine planer, hvis han var begyndt i Limas fattigkvarterer, eller i Rios favellaer. Men nu bliver det en guarani-bonde, som angiver ham.

    Arne Falk-Rønne: Døde indianere sladrer ikke, 1970. S. 266ff.

    They say to speak good of the dead. Che Guevara is dead. Good.

    Flere fotos og personlig beretning hos Snaphanen.

    Oploadet Kl. 07:47 af Kim Møller — Direkte link8 kommentarer
    
    Historien om The Jena Six… i en P1’sk aftapning

    Sidste år blev 17-årige Justin Barker brutalt overfaldet på Jena High Scool i Louisiana. Fra Associated Press.

    “Schools Superintendent Ray Breithaupt also said in a news release Wednesday that the attack was no ordinary schoolyard fight.

    It was a premeditated ambush and attack by six students against one,”the superintendent said. “The victim attacked was beaten and kicked into a state of bloody unconsciousness.”

    De seks gerningsmænd var sorte, offeret hvid, så det var ikke svært for Orienterings Lasse Engelbrecht Jensen at finde en vinkel…

  • 18/7-06 Orientering – Lasse Engelbrecht Jensen: Konservativ stat med progressiv hovedstad.
  • 29/8-06 Orientering – Lasse Engelbrecht Jensen: New Orleans: et år efter Katrina.
  • 4/6-07 Orientering – Lasse Engelbrecht Jensen: Hjørnet: Fattigdom i USA.
  • 2/7-07 Orientering – Lasse Engelbrecht Jensen: Hjørnet: Det amerikanske sundhedssystem.
  • Opdate.

  • 24/10-07 CSMonitor – Media myths about the Jena 6 (historien fortalt af lokal journalist).
  • Oploadet Kl. 07:19 af Kim Møller — Direkte link17 kommentarer
    

    28. september 2007

    Viggo Mortensen, slet ikke venstreorienteret

    Nyhedsavisen bragte i dag et længere interview med den danske skuespiller Viggo Mortensen. Emnet var som overskriften indikerer rettet mod hans politiske holdninger – Viggo tror på Christiania, men ikke på regeringen. Det oplyses at han…

    – er imod regeringen, statsministeren, Bush, Irak-krigen og konservative journalister

    – og for Ungdomshuset og Christiania

    Hvor højreradikalisme bruges som skældesord i flæng, så har venstrefløjen noget nær carte blanche til at lufte egne politiske holdninger uden en træls etikette. Selvom Viggo Mortensen tydeligvis er venstreorienteret, så beskrives synspunkterne eufemisk som værende “private holdninger”. Det hele er set tidligere. Hverken Niels Hausgaard, Erik Clausen eller Anne Marie Helger er venstreorienterede… de er samfundskritikere, alternativt samfundsrevsere. Her et grotesk eksempel fra arkivet.

    Dorthe Grenaa, formand for Arbejderpartiet Kommunister i live-debat på TV2, 21. marts 2003.

    Opdate 7/1-08.

  • 7/1-08 180 Grader – Viggo Mortensen til kamp for venstrefløjskandidat (Dennis Kucinich, mest venstreorienterede demokrat i nomineringskampen).
  • Oploadet Kl. 21:43 af Kim Møller — Direkte link9 kommentarer
    
    Gunnar Lind Haase Svendsen: Samfundsvidenskabelige forskere argumenterer ikke

    Fra dagens kronik i Jyllandsposten af lektor Gunnar Lind Haase Svendsen. Et citat fra Midt i en følelsestid.

    “Men hvorfor dominerer føleriet i dag den offentlige debat, og hvorfor synes føleri ligefrem at virke?

    Hvad angår årsager, kunne en hypotese være det ukritiske masseforbrug af følelsesladede tv-serier, som millioner af mennesker verden over ser næsten dagligt. Tv-seeren sidder og græder og griner med sine helte – og tager dette følelsesunivers med sig ind i det virkelige liv. For ikke at tale om de millioner af følsomme popsange om ulykkelig, fantaseret eller realiseret kærlighed, der boomede i Vesten og derefter resten af verden i løbet af det 20. århundrede. En anden kunne være opdragelse: Vi opdrager simpelthen vore børn til at fare i flint for at opnå noget snarere end stille og roligt at argumentere for sagen. Man kunne også give videnskaben og journalisterne skylden. Når f.eks. samfundsvidenskabelige eksperter spørges til råds i den offentlige debat, er det sjældent dokumentation og argumentation, der er i højsædet – snarere abstrakte ord som ”Globaliseringen”, ”Udviklingen”, ”Individualiseringen”, ”Efterladtheden”, ”Opløsningen af den sociale sammenhængskraft” mv. Dette tab af en videnskabelig argumentationsform i den offentlige debat efterlader et tomrum, som udfyldes af – voldsomme følelsesudbrud. Endelig kunne man forsøge at forklare opkomsten af en følelsestid ud fra en helt anden vinkel: At det rent faktisk kan betale sig at erstatte argumenter med følelsesudbrud.”

  • 28/9-07 Jarl Cordua – De kom for sent (det kan betale sig at demonstrere).
  • Oploadet Kl. 20:08 af Kim Møller — Direkte link6 kommentarer
    Arkiveret under:
    Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

     

    Næste side »

    

     

    Vælg selv beløb



    Blogs


    Meta
    RSS 2.0
    Comments RSS 2.0
    Valid XHTML
    WP






    MediaCreeper