30. november 2007

Halvfemser deja-vu (Birthe Rønn-Hornbech & David Trads)

Vi skriver snart 2008. De synlige resultater af en fejlslagen multikultur spreder sig som ringe i vandet rundt om europæiske storbyer, og Danmark går ikke ram forbi. Mønsteret er det samme alle steder, men alligevel tror den nyudnævnte integrationsminister at problemet i den danske variant kan tales væk med begrebet andengenerationsdanskere. I 1990erne var det nydanskere. Samme lyrik – nyt årti.

Det mest problematiske ved Birthe Rønn Hornbechs ministergerning vil i det lange perspektiv næppe blive noget lovmæssigt. Det altafgørende er når alt kommer til alt, ikke hvorvidt afviste asylansøgeres børn får adgang til svømmehal eller ikke, men i hvor høj grad ministeren åbent erkender virkeligheden – at en holdbar udlændingepolitik ikke kan gennemføres uden en vis portion kynisme, og da slet ikke med indvandrerlobbyens humanistiske idealer i behold.

Lige netop derfor er Rønn Hornbech ikke den rette til posten. Hun tager afstand fra Dansk Folkeparti, alt mens hun med næb og klør forsvarer regeringens politik på området der i høj grad er defineret af samme, velvidende at den nødvendige lovgivning aldrig ville have været indført hvis ikke Dansk Folkeparti havde taget tæskene på hendes vegne.

Rønn Hornbechs overflade-humanisme svækker evnen til at stå imod, og gøder så at sige jorden for multikulturen. Resten ordner demografien.

Alt imens aftenlandene forgår, vejrer oppositionen morgenluft. Nyhedsavisens David Trads har til dagens avis begået en af disse ledere der hørte 1990erne til – Frys Dansk Folkepartis racister ud!

“Ingen af de lande, som Danmark normalt sammenligner sig med, ville tolerere, at et så modbydeligt parti som Dansk Folkeparti kunne opnå så stor magt.

Ingen stats- eller regeringschef i Sverige, Norge, England, Tyskland, Frankrig eller USA ville kunne få sig selv til at indgå i et samarbejde med en type som Pia Kjærsgaard.

I civiliserede lande ville ledende politikere – i Danmark burde det være Anders Fogh Rasmussen, Bendt Bendtsen, Helle Thorning-Schmidt og Villy Søvndal – simpelthen fryse et parti som Dansk Folkeparti uden for indflydelse. Det gør man naturligvis i Riksdagen i Stockholm, i Stortinget i Oslo, i Parlamentet i London, i Reichstag i Berlin, i Parlamentet i Paris og i Kongressen i Washington, hvor ekstremister og racister ikke får et ben til jorden…

De ubegribeligt diskriminerende og ofte direkte racistiske udsagn, som kommer fra Dansk Folkepartis folkevalgte medlemmer mod muslimer, har store danske politikere som Uffe Ellemann-Jensen og Poul Nyrup Rasmussen effektfuldt og værdigt lagt mest muligt afstand til. Ellemann, der i 1980’erne indtog en ledende europæisk rolle i bekæmpelsen af kommunismen, betegner Dansk Folkeparti som ’modbydeligt’ – og Nyrup, som i 1990’erne fornemt stillede sig i spidsen for kampen mod den nye fascisme på Balkan, stemplede partiet som ’ikke-stuerent.’

Af uransagelige årsager opfattes Ellemann og Nyrup herhjemme som naive og afvigende tosser af selv ledende politikere og fremtrædende samfundsdebattører. I det øvrige Europa og især i USA ville deres synspunkter over for en så ekstrem politiker som Kjærsgaard være så naturlige, at de knap ville blive bemærket.

I Danmark er der vendt op og ned på virkeligheden. Venstres formand Anders Fogh Rasmussen og De Konservatives formand Bendt Bendtsen har i seks år ladet sig smudse til af Pia Kjærsgaards intime selskab. Ikke en eneste gang har statsministeren lagt afstand til de uhyrligheder og samfundsskadelige udsagn, som Kjærsgaard & Co er kommet med – og som mere end noget andet bærer ansvaret for de grøfter, der er gravet mellem muslimske og kristne danskere…

Hvor ville det være smukt, hvis Folketingets partier i stedet for at lefle for Kjærsgaards muslimhadende mandater mandede sig op og sagde stop: Besluttede sig for at fryse Dansk Folkeparti ud i et hjørne for sig.”


Information-leder: “Hvorfor er det værre at slå en homoseksuel ned end en gammel dame?”

Fornuftige ord i en ledende artikel i dagens Information – Det frie ord (papir).

“En dårlig idé bliver sjældent bedre af at blive gentaget. Det gælder også for en lov, der i øjeblikket er til forhandling i det britiske parlament, Underhuset, som handler om ‘had rettet mod homoseksuelle’. Det er svært at finde en mundret dansk glose for det, den angelsaksiske verden kalder hate crimes, men med anglificeringen af det danske sprog er det sikkert heller ikke nødvendigt. En hate crime er en forbrydelse, hvor offeret er udvalgt på grund af dettes minoritetsstatus. Et voldeligt overfald på en bøsse, en lesbisk, en farvet, en muslim, en kristen, en jøde, en asiat eller en afrikaner kan alle i teorien være hate crimes, men behøver ikke at være det. For det skal først være bevist, at motivet for forbrydelsen netop var offerets status som minoritet og ikke begrundet i, at den overfaldne eksempelvis blot var rig eller i besiddelse af en usædvanlig smart jakke eller mobiltelefon.

Allerede her fornemmer, man hvor besværligt det kan blive.

Men der er andre problematiske sider ved loven ud over problemet med fastlæggelsen af motiv.

Loven mod ‘homo-had’ var sidst fremme i 2004 i det britiske. Dengang faldt den bl.a. efter en intens kampagne fra det rige kunstneriske og satiriske miljø, Storbritannien er så lykkelig at være hjem for. I spidsen for kampagnen imod loven stod, dengang som nu, Rowan Atkinson… Rowan Atkinson og hans fagfællers bekymringer for den kunstneriske ytringsfrihed – eller bare retten til at gøre grin med, hvem man har lyst til – er imidlertid overdrevne, forsikrer justitsminister Jack Straw, der har fremsat forslaget og som i sidste uge tilfreds kunne notere sig vedtagelsen af en anden kontroversiel og meget omdiskuteret ny lov i samme skuffe, loven mod ‘religiøst had’.

Retten til satire bliver nemlig undtaget i loven – ligesom den er i loven mod at opildne til religiøst had. “Der skal være en voldelig intention bag,” har Straw udtalt til britiske medier. Justitsministeren har også fortalt, at han i øvrigt overvejer at strække den nye lov til også at dække handicappede og transseksuelle, “hvis de kan gøre gældende, at loven også bør gælde dem”…

Hvorfor er det værre at slå en homoseksuel ned end en gammel dame?”


Overlæge Eric Schaumburg: “… den lægelige faglighed misbruges i et politisk ærinde.”

Fra Ugeskrift for Læger. Rene ord for pengene af overlæge Eric Schaumburg – Hvad er lægefaglighed værd, hvis den ikke er troværdig?

“Som psykiatrisk konsulent gennem mere end 15 år i Dansk Røde Kors (DRK) har jeg med stor forundring set, at flere af mine asylsøgende patienter i DRK af speciallægekolleger er blevet opfattet ganske anderledes, end jeg selv har bedømt…

Jeg har på det sidste set adskillige eksempler på patienter, som tydeligvis har simuleret en psykose. Efterfølgende min konsultation er de set af en anden psykiater, som har bedømt de samme patienter som svært syge. De er tilmed blevet sat i antipsykotisk behandling og er blevet udstyret med en erklæring om, hvor syge de er.

Nuvel – man kan jo tage fejl, og patienter har ret til at opsøge den specialist, de vil. Men at diagnosticere patienter psykotiske ud fra en enkelt konsultation – velvidende at en anden psykiater har en helt anden vurdering (patienterne medbringer kopi af undertegnedes notater) – er efter min mening ikke ordentlig lægegerning…

Jeg så en eftermiddag fire patienter, der alle medbragte ægtefællen. Ingen af dem ville tale sin egen sag men overlod det til ægtefællen. Tre af de fire havde dramatiske symptomer. De havde voldsomme synshallucinationer, de snakkede om, at der var nogen efter dem konstant, de skreg op i lokalet og gøs, når de så uhyggelige væsener i konsultationsværelset. I venteværelset havde der mærkeligt nok forinden ikke været noget påfaldende ved patienterne, ligesom sundhedspersonalet heller ikke ved nogen tidligere lejlighed havde bemærket noget påfaldende. Når jeg sagde noget af vigtighed, lyttede de opmærksomt. Når jeg drog tvivl om ægtheden af symptomer, blev patienterne alle svært vrede på undertegnede – meget ulogisk, hvis en person faktisk er psykotisk. For at være helt på den sikre side med en af dem, som jeg alligevel syntes, at en lille tvivl skulle komme til gode, tilbød jeg indlæggelse. Det blev afvist.

De havde alle været i asylcenter alt for længe – adskillige år. Jeg forstod godt deres desperation… Men stor er min forundring, når jeg erfarer, at andre psykiatere vurderer samme patienter som psykotiske og tilmed indleder en behandling, de med stor sandsynlighed ikke selv kan følge op på.

På et møde med Lægeforeningens etiske udvalg hørte jeg, at andre læger står med tilsvarende forundring over at opleve, at eksterne psykiatere laver vurderinger af deres patienter, der ligger milevidt fra deres egen vurdering. Tilsyneladende psykisk upåfaldende personer er pludselig blevet svært psykotiske.

… hvis vi som læger skal bevare vores faglige troværdighed, går det ikke at være sjuskede, lemfældige, eller hvad jeg snarere tror, at der er tale om: tendentiøse i erklæringsskrivningen, blot for at tjene den gode sag…

Dagbladet Politiken har med stor ihærdighed skrevet om seks asylbørn, som er blevet undersøgt af en række velrenommerede børnepsykiatere. Fremlæggelsen af disse sygehistorier var en central del af før omtalte møde med etisk udvalg i september måned i år. Det var ikke svært at føle med de stakkels børn, der rent faktisk lider af konsekvenserne af at være for længe i asylcentre. På mødet var det ganske klart, at der eksisterer en gruppe af fagfolk, som synes, at DRK ikke skal være værter for asylsøgere, og at der ikke skal sidde læger på asylcentrene. Hvordan denne konklusion blev udtænkt, var imidlertid ganske uklart. Der var simpelthen ikke stillet en diagnose på problemet…

Børnene bliver »battlefield«

Det, der på den anden side står ganske klart, er, at de stakkels børn er blevet en battlefield. Et af de undersøgte børn tilhører forældrene, som før omtalt. De har nægtet at modtage hjælp fra DRK, som ellers har et meget fint netværk for børnene i sundhedsmæssig henseende. Der er fx i gennemsnit en sundhedsplejerske pr. 100 børn. Og der er et velfungerende team mellem sundhedsplejerske, socialrådgivere, pædagoger, lærere og psykologer, der sætter ind, så snart det skønnes indiceret. En stor del af børnene bliver endvidere undersøgt af pædiatere i centrene.

Det virker selvfølgelig særdeles hjælpsomt, at børnepsykiatere uden for systemet ser en stribe børn, som er udpeget af Foreningen for Flygtninge i Fare, og ikke tilfældigt, som Politiken skriver. Og det har virkelig slagkraft, når specialister går ind og peger på, at noget er galt, når børn nu trives så dårligt, således som vi har set det i den efterfølgende politiske debat.

Der er sagt, at der er tale om en undersøgelse. Det er der ikke. Det er seks undersøgelser af seks børn. Der er altså ikke tale om en videnskabelig undersøgelse. Det svarer til, at man går ind på min afdeling, finder de seks dårligste patienter og efterfølgende udtaler, at de er så dårlige, at man vel lige så godt kan nedlægge psykiatriske hospitaler, når patienterne har det så skidt der.

Det havde været ønskeligt, om de eksterne specialister i stedet for blot at skrive til pressen om de frygtelige forhold havde taget kontakt til stedernes sundhedspersonale og især asylcentrenes psykologer… den lægelige faglighed misbruges i et politisk ærinde. Man kalder ikke seks børneundersøgelser for en undersøgelse, når det intet har med videnskab at gøre.”

Oploadet Kl. 18:00 af Kim Møller — Direkte link20 kommentarer


29. november 2007

Morrissey: “The gates of England are flooded. The country’s been thrown away.”

Seneste nummer af det engelske musikblad NME inkluderer et interview med Smiths-forsangeren Morrissey, der bryder med det multikulturelle tabu. Med til historien hører at det venstredrejede NME flere gange har kritiseret Morrisseys nationale sympatier, værst i en længere artikel i august 1992 med den sigende overskrift Flying the flag or flirting with disaster? ->

Her et referat fra Lancashire Evening Post – Morrissey: British identity ‘lost’.

“Singer Morrissey has sparked controversy by claiming British identity has disappeared because the country has been “flooded” by immigration.

The former Smiths star, originally from Manchester, suggested that immigration was one of the reasons he would not move back to Britain…

“Also, with the issue of immigration, it’s very difficult because, although I don’t have anything against people from other countries, the higher the influx into England the more the British identity disappears.

“So the price is enormous. If you travel to Germany, it’s still absolutely Germany. If you travel to Sweden, it still has a Swedish identity. But travel to England and you have no idea where you are.

He added: “It matters because the British identity is very attractive. I grew up into it, and I find it quaint and very amusing.

But England is a memory now. Other countries have held on to their basic identity, yet it seems to me that England was thrown away.”…

Morrissey said: “The change in England is so rapid compared to the change in any other country. If you walk through Knightsbridge on any bland day of the week you won’t hear an English accent. You’ll hear every accent under the sun apart from the British accent.

  • 28/11-07 Dave Simpsons blog – Morrissey vs NME: Mozgate Part II (mere om sagen, herunder denne posterings overskrift).
  • Apropos. The more You ignore me, the closer I get, 1994.

    Oploadet Kl. 14:44 af Kim Møller — Direkte link47 kommentarer
    
    DR og Ritzaus Bureau om ‘venstreorienterede cafégæster’ og ‘højreradikale’ (hooligans)

    For tre måneder siden hærgede 100 autonome området omkring Tusindfryd i Ålborg, i direkte forbindelse med en punkkoncert på spillestedet. Medierne præsenterede historien som et opgør mellem højre- og venstrefløj, velvidende at højrefløjens bidrag var ordvekslinger, længe efter venstreradikale havde påbegyndt sin hærgen.

  • 26/8-07 Uriasposten – Når venstreradikale hærger, skriver medierne om ‘ballade’.
  • Efter episoden fulgte et retsligt efterspil, og hvor DR (Ritzaus Bureau) oprindeligt modstillede
    ‘autonome’ med ‘højreorienterede’, så har historien udviklet sig lidt.

  • 27/11-07 DR Online – Politiet for retten i Aalborg.
  • “Nordjyllands Politi tabte tirsdag første omgang i en sag anlagt mod politiet af en gruppe borgere.

    Gruppen kræver erstatning for at være blevet ulovligt frihedsberøvet under gadeuorden ved spillestedet Café 1000Fryd i Kattesundet i det centrale Aalborg i august.

    Uroen begyndte angiveligt som ballade mellem venstreorienterede cafégæster og højreradikale tilhængere af fodboldklubben AaB.”

    Så blev vi det klogere. Dem der råbte grimme ting er ‘højreradikale(hooligans) – dem der smadrede biler og angreb politiet er ‘venstreorienterede cafégæster’.

    Man undres.

    
    Opskriften på kaos, leveret som en anbefaling

    Forleden udgav Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier (KU) en rapport af Annette Haaber Ihle med titlen Magt, Medborgerskab og Muslimske Friskoler i Danmark – Traditioner, idealer og politikker (98 s., pdf).

    Et citat der røber tendensen – opskriften på kaos, leveret som en anbefaling.

    “Hvis skolen, i tråd med Habermas’ tese, tilstræber at fastlægge regler for den politiske praksis som fællesskabets grundlag, må man undlade at evaluere skolens demokratiske praksis på baggrund af tilvejebringelse af fælles nationale værdier, selv når det drejer sig om klenodier som demokratiets fortrin, arbejdets nødvendighed eller Danmark som et kristent land eller om værdisætning af særlige personlige kompetencer, som skal tilmed skal udtrykkes på bestemte måder.

    Den statslige opdragelse hverken kan eller skal nødvendigvis skabe bedre mennesker eller et bedre samfund, – snarere må den demokratiske læring i skolen vurderes i forhold til, hvorvidt den forbereder eleverne på at håndtere lighed og ulighed i skolen og uden for denne. I lyset af den multikulturelle virkelighed er det hensigtsmæssigt, at målet med den almene dannelse defineres som at lære eleverne at anerkende, at enhver borger har personlig ret og pligt til at betvivle enhver national forestilling, der måtte herske, – at stille eleverne fri til at stille spørgsmål ved enhver given civil kultur, at gøre eleverne i stand til at afvise de adfærdsmæssige krav, der måtte følge af at leve i et vist kulturelt, socialt eller økonomisk fællesskab og at gøre eleverne motiveret til, til stadighed, at engagere sig i at reformere de samfundsmæssige kategorier. Normative værdier og praktikker, som antages at kunne indlæres for på en gang at styrke fællesskabsfølelsen og gøre eleverne i stand til at tage medborgerskabet på sig, er ikke uniforme eller eviggyldige, – tværtimod afspejler de den situation, som nationen og eleverne hver for sig befinder sig i. For at indfri både nationale og personlige interesser kan det derfor synes påkrævet, at der i uddannelsen til medborger lægges vægt på, at eleverne tilegner sig personlige kompetencer og fælles viden, der så at sige gør eleverne i stand til at diskutere demokratiets spilleregler, snarere end at der forsøges skabt et nationalt tilhørsforhold på baggrund af en særlig fortolkning af demokratiet. Dette udgangspunkt for medborgerskabet medfører, at der ikke automatisk vil være en indbygget modsætning mellem den specifikke, den nationale, den europæiske og den globale identitet, for så vidt som der kan opnås enighed om, hvilke former for argumenter, der bør dominere den fælles samtale.” (s. 27f)

    Oploadet Kl. 04:45 af Kim Møller — Direkte link11 kommentarer
    

    28. november 2007

    Tabish Khair om danske intellektuelle: “It is somehow fashionable not to be really left.”

    Lektor Tabish Khair filosoferer over dansk politik, og klynker over den manglende accept af marxistiske dogtriner på danske universiteter. Fra New Statesman – Reds under Danish beds

    “Despite the rhetoric of the right and Hauge, Danish universities are far less politically active in any ‘left-leaning’ cause than many British or even American universities. Anti-war protests, EU-protests, immigration-issues etc almost never impact on Danish campuses. Actually, high school students are more politically active on the streets than university students: something happens to them when they join universities.

    Areas like gender studies and postcolonial studies – which are usually sympathetic to left-leaning thinkers – are weaker in Denmark, and less funded, than in many neighbouring countries.

    There are at least three chairs in postcolonial studies in Germany, but I cannot imagine a chair in postcolonial studies coming up in any Danish university. A year ago, I looked for books by Marx in three Danish university bookshops and found only one title. Recently, I asked the most (and only) ‘reddish’ member of my Department – he has retired – what he thought of Terry Eagleton, and I was told that Eagleton is “too radical”.

    It is somehow fashionable not to be really left. This is nothing new: it has been fashionable in most Danish intellectual circles at least from the 1980s. But, unlike in some other countries, it seems to be getting worse.

    This is convenient in a rich state almost closed to non-European immigration. Because it prevents Danes from facing up to a central contradiction of Capitalism (but, of course, the ‘correct’ term these days is ‘globalisation’): that labour is still not as free as capital. And hence, the world has only two options: democratic international socialism, or ‘real Capitalism’ which will allow Third World labour to move about as freely as First World capital.

    I am not a Danish intellectual, like Hans Hauge: I prefer the socialist option.”

  • 7/4-05 Arbejderpartiet Kommunisterne – Terry Eagleton: Paven har blod på hænderne.
  • 11/2-06 Arbejderen – Kunstig religionskrig (interview med T. Khair).
  • 
    Hamid el-Mousti: Tal pænt om islam, or else…

    Fra dagens Politiken, via Snaphanen. Lidt fra et interview med socialdemokraten Hamid el-Mousti om den nylige terrorsag.

    “Hvorfor mener du ikke, at de hårde straffe virker?

    »De hårde straffe er tiltænkt folk, der har en dansk mentalitet. Når nu du har besluttet dig for at forsvare islam, så har du gjort dig en idé om, at du skal gå linen ud. Altså for eksempel at lave en bombe. Man må forstå, at de mennesker er fuldstændig hjernevaskede. For dem er det at opnå en martyrdød det ultimative. Jeg snakker med dem både her i Danmark, og når jeg møder de rabiate i Marokko. De helt uden for pædagogisk rækkevidde«.

    Hvad bør man så gøre?

    »Man bør komme dem i møde. Det vil sige, at for eksempel Dansk Folkeparti starter med ikke at tale nedsættende om islam. Dansk Folkeparti har faktisk det største ansvar i Danmark. De skal respektere, at islam også er en religion her i landet. Det er utroligt vigtigt, at vi tackler deres (fundamentalisterne, red.) hjerner. Vi skal forklare dem, at de er respekterede, og at de er en del af det danske samfund og opfordre dem til at gøre som os andre muslimer. Vi blander os i politik, vi skriver læserbreve, vi giver interviews. Vi gør alt muligt for at gøre vores synspunkter gældende«.

  • 20/9-05 Information – Marienborg-muslimer: Du fremprovokerer selv radikal islamisme, Fogh (Hamid el-Mousti, Ahmed Abu Laban etc.).
  • Oploadet Kl. 15:47 af Kim Møller — Direkte link42 kommentarer
    
    Steen Bocian og Søren Bo Nielsen om boligbeskatning

    Peter Kurrild-Klitgaard i dagens Berlingske Tidende.

    Bankens røde Bocian
    Det tog ikke den danske journaliststand mange sekunder at grave nogle angivelige eksperter frem, som kunne være kritiske over for regeringsgrundlagets ambition om at nedsætte personskatterne markant. Fra Danske Banks chefanalytiker Steen Bocian lød det således fredag – og hold nu fast – at regeringen burde have medtaget en ny boligbeskatning, og at regeringsudspillet »risikerer at øge uligheden« og tilmed kan opfattes som »socialt urimeligt«. Det er jo interessante ord, når de kommer fra repræsentanten for en erhvervsvirksomhed, der med god ret er blevet en af Nordens største. Men måske det ikke så meget er banken, der taler, som det er manden og hans hjerte. Bocian, der ifølge bankens hjemmeside helt bogstaveligt er vokset op på Christiania, er i hvert fald selv tidligere medarbejder ved den socialdemokratiske frontorganisation ved navn Arbejderbevægelsens Erhvervsråd – som journalisterne i øvrigt ofte ved interviews bruger som det holdningsmæssige modstykke til netop selvsamme Bocian. Danske Bank siger som bekendt, at man skal gøre det, man er bedst til, og hvem ved – måske er det blot dét, chefanalytikeren gør, når han leger ideolog snarere end analytiker?

    Senere pressede Dansk Folkeparti ham til at ændre holdning.

  • 28/11-07 180 Grader – Danske Bank i kovending om højere boligskatter.
  • “”Det er ikke fordi, vi ønsker en højere boligskat, men det kan være svært at finde den nødvendige finansiering til en markant lavere skat på arbejdsindkomst, hvis man ikke også har boligskatten i spil,” sagde cheføkonom i Dansk Bank Steen Bocian for fem dage siden til Radioavisen.

    Men nu er det ifølge samme økonom fra samme bank ikke så svært længere. Overfor Børsen udtaler Steen Bocian, at det selvfølgelig godt kan lade sig gøre at lette skatten på arbejde uden at lade boligejerne betale…

    Hans nye udtalelse kommer efter, at Dansk Folkepartis leder, Pia Kjærsgaard, i går advarede om, at hvis skatten på den sidst tjente krone skal sættes ned på en nogenlunde social afbalanceret måde, så er man nødt til at tage boligejernes situation med i vurderingen.

    Helt i Bocians ånd kunne man i mandagens Orientering høre professor Søren Bo Nielsen argumentere for en forhøjelse af boligbeskatten. Fastfrysningen af ejendomsbeskatningen fra 2001 omtales skiftevis som “subsidier” og “offentlig støtte”.

  • 26/11-07 Orientering – Økonomiprofessor: Hæv boligskatten og frigør hænder fra byggebranchen.
  • Oploadet Kl. 15:28 af Kim Møller — Direkte link29 kommentarer
    
    Forf. Lars Frost om den “krypto-fascistiske undertone der er i det danske politiske system”

    Fra gårsdagens stikprøvekontrol. Jeg kom ind i Kulturnyt, cirka 19.15. Kort efter…

    Lars Frost, forfatter: … det er meget svært for mig at tage den der diskussion helt alvorligt, og ikke bare give [Hans] Hauge ret i, at velfærdsstaten har kvalt vores oprørstrang, men så igen tænker jeg – hvad er det nu vi skal gøre oprør imod – er det ikke det bestående, det er meningen vilskal gøre oprør overfor, og når jeg så tænker tilbage på mine generation, og min egen, hvad skal man sige – politiske periode jeg har været politisk bevidst, og haft mulighed for at udtrykke mig igennem, for eksempel ved at stemme ved et valg, så opdager jeg jo at den kamp som, hvis der er en kamp, den kamp jeg så har tænkt jeg ville kæmpe siden jeg fik lov at stemme, det er faktisk den samme kamp, og måske har han ret i, at det er den samme kamp, som de også måtte føre i 50erne, og måske endda også oppe i 60erne, men hvad siger det om mig. Siger det ikke mere om den tid vi lever i, at jeg har faktisk været politisk aktiv i en periode hvor der i samtlige 10-12 år har været en opstramning på udlændingepolitikken, en opstramning på den måde man vil økonomisk incitament, som det så smukt hedder, prøver at gøre folk mere arbejdsomme, mere pligtskyldig overfor samfundets økonomiske udvikling, en stadig nedgang i overvejelserne omkring velfærd på det rent kulturelle og solidardiske plan, så jeg synes faktisk måske Hauge har ret – måske er det velfærdsstaten som har ødelagt os, eller også er det bare velfærdsstaten som er blevet forskruet i en grad, som gør at vi bliver nødt til at føre den samme kamp som vi gjorde i 50erne. Måske den der krypto-fascistiske undertone der er i det danske politiske system er vigtigt at kæmpe imod, og så syntes jeg faktisk det er helt heroisk at mig om min generation at vi bliver ved og er vedholdende, og nu har ævlet op om det samme i 10-12 år.

    Oploadet Kl. 14:49 af Kim Møller — Direkte link10 kommentarer
    Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

     

    Næste side »

    

     

    Vælg selv beløb



    Blogs


    Meta
    RSS 2.0
    Comments RSS 2.0
    Valid XHTML
    WP






    MediaCreeper