28. november 2007

Man kalder det ungdomskultur…

Socialdemokraterne, SF, Enhedslisten og de radikale godtog igår Ritt Bjerregaards forslag til et nyt ‘ungdomshus’, og det lykkedes hermed venstreradikale med rå magt at presse kommunen til at give efter. Aftalen er reelt et knæfald. Fra Politiken, I.

Fonden Jagtvej 69 skal føre tilsyn med det nye ungdomshus og kommer til at fungere som bindeled mellem de unge og kommunen…

Fonden kommer til at leje et hus af kommunen, lejen skal svare til den gældende på markedet. Den leje, fonden har betalt, fører kommunen så tilbage til fonden som et driftstilskud, så ingen af parterne i virkeligheden får penge op af lommen.

Derudover skal kommunen betale for den udvendige vedligeholdelse. Til gengæld bærer Fonden Jagtvej 69 udgifterne til forbedringer af huset i forbindelse med forvandlingen til ungdomshus, den indvendige istandsættelse og vedligeholdelse af bygningen.

Brugerne af Ungdomshuset skal betale for de løbende forbrugsudgifter som el, vand og varme.”

Fra Politiken, II.

“De unge vidste godt, at fonden skulle føre tilsynet med det kommende ungdomshus, men de var ikke klar over, at det var Foldschack personligt.

»Fonden er jo blevet dannet for at hjælpe os, så dem er vi glade for at samarbejde med. Det bliver hyggeligt, hvis Knud selv skal føre tilsynet«, siger Victoria fra ungdomshusbevægelsens pressegruppe.

Man kalder det ungdomskultur….

Oploadet Kl. 14:07 af Kim Møller — Direkte link18 kommentarer
Arkiveret under:

Terrorforsker Lars Erslev Andersen: Terrorister skal guides på rette vej, ikke fængles

Naivt grænsende til det kriminelle. Lars Erslev Andersen i dagens Jyllandsposten – Kunne Vollsmose-sagen være undgået?

“Fredag den 23. november blev tre mænd dømt for at planlægge terrorisme.

To blev idømt 11 års fængsel, mens en skal fire år bag tremmer. Bliver dommene stadfæstet af Højesteret, må det siges at være særdeles hårde straffe for at være i besiddelse af materialer til fremstilling af bomber, TATP, downloading af bombemanualer samt belastende formuleringer.

Selvom jeg ikke er jurist, tror jeg, det er rigtigt at sige, at havde dette materiale skulle anvendes til et røveri eller anden såkaldt almindelig kriminalitet, ville dommene have været meget mildere. Men de tre blev dømt for at planlægge en terroraktion, og her stiller sagen sig helt anderledes. Så drejer det sig nemlig om statens sikkerhed, og ved anslag eller forsøg på anslag mod denne falder statens hammer hårdt. I hvert fald nogle gange, nemlig når sagen finder sted i en sammenhæng, hvor bekæmpelse af terrorisme er blevet det vigtigste sikkerhedsspørgsmål for staten og samfundet, sådan som situationen er i Danmark i dag i forlængelse af terrorangrebene den 11. september 2001 samt de uhyggelige terroraktioner i Madrid 2004 og London 2005.”

[…]

I lyset af at risikoen for både at blive dømt og få strenge straffe i dag er meget større end tidligere, når anklagen er relateret til terrorisme, er det et interessant spørgsmål om Vollsmose-sagen kunne have været undgået.

Vi har nu rettens ord for, at PET’s brug af den civile agent var helt i orden, og at han som vidne ifølge retsformanden og vel også nævningene var et meget troværdigt vidne. Den diskussion skal ikke tages op her. Men uanset hvordan man tolker brugen af den civile agent, er det interessant om hans rolle helt kunne have været begrænset til at være meddeler.

Lad os prøve et tankeeksperiment: Agenten videregiver informationer til PET, at han har observeret nogle mistænkelige personer, som han har grund til at tro arbejder på at planlægge terrorisme. PET tager informationerne alvorligt, foretager en efterforskning, hvorefter man retter henvendelse til pågældende mistænkelige personer og forklarer dem, at man ved, at de har gang i noget, som kan udvikle sig til noget meget alvorligt, at man holer øje med dem, og at man ikke vil tøve med at gribe ind, dersom de fortsætter med deres forehavende. Dette kaldes en forebyggende eller præventiv samtale. Sandsynligheden for, at de var blevet skræmt og havde opgivet deres planer, er reel, og PET ville med succes have udført sin vigtige opgave, nemlig at forhindre terrorisme i Danmark.

Hvorfor valgte PET ikke denne strategi?

Oploadet Kl. 13:32 af Kim Møller — Direkte link15 kommentarer


27. november 2007

DR om “socialt udsatte beboere i forstæderne med mange forskellige etniske grupper.”

Fra DR Tekst-tv.

“Optøjerne ligner begivenhederne i 2005, da de socialt udsatte beboere i forstæderne med mange forskellige etniske grupper gik amok.”

  • 26/11-07 Raw Story (AFP) – Riot grips Paris suburb after youths killed in police crash .
  • “… But the national leader of the opposition Socialist Party, Francois Hollande, said Sunday’s violence proved the “deep social crisis” of the suburbs had yet to be resolved.”

    Opdate 28/11-07.

  • 27/11-07 Jyllandsposten – Fransk politi: Vi kæmper mod en by-guerilla.
  • 27/11-07 Ekstra Bladet – Brand i Toulouse.
  • We are in a state of civil war, orchestrated by radical Islamists. This is not a question of urban violence any more, it is an intifada, with stones and Molotov cocktails. You no longer see two or three youths confronting police, you see whole tower blocks emptying into the streets to set their ‘comrades’ free when they are arrested.” (Michel Thoomis, Action Police trade union; Daily Telegraph 7/10-06 via Ideogkoncept)

    Oploadet Kl. 19:06 af Kim Møller — Direkte link27 kommentarer
    
    Ph.d. Gunna Funder Hansen i stort anlagt apologi for arabisk kultur

    Det er ikke småting P1 byder sine lyttere, men søndagens udgave af Ud med sproget bliver svært at stikke. Først leveres en tung apologi for imamer der prædiker had, andengenerationsindvandrere der taler nedsættende og truende fængselsindsatte af arabisk oprindelse. Kulturen var en anden, og vi skulle bare ignorere/acceptere og forstå den slags. Slutteligt kan man så høre at det i den moderne virkelighed slet ikke giver mening at tale om kultur som sådan. Kun på P1 går det regnestykke op.

  • 25/11-07 Ud med sproget – Konflikter på arabisk og dansk.
  • P1-værten var Estrid Anker Olsen – det sproglige orakel ph.d. Gunna Funder Hansen, som indleder apologien med en indføring i begrebet ‘højkontekstsprog’.

    Estrid Anker Olsen, P1: Har du nogle eksempler på det?

    Gunna Funder Hansen, ph.d.: Altså, et eksempel på hvordan det bliver vanskeligt at forstå hinanden på grund af de her ting – det kunne være de her sager omkring terror som har været her i Danmark, for eksempel Said Mansour-sagen, hvor Said Mansour han blev anklaget blandt andet på baggrund af noget materiale han havde distribueret, hvor der står meget højrøstede ting omkring øhh at man skal bekæmpe zionisterne og de vantro og alle de her ting, og der bliver man jo nødt til at lægge meget vægt på hvad det er en for en kontekst det her materiale kommer i. For kommer det alene, så tror jeg ikke man skal lægge særligt meget vægt på det, på sådan nogle retoriske sådan meget voldsomme udfald der kommer i materialet. Fordi det er jo noget man kan høre hvorsomhelst til en fredagsbøn, ikke enhver fredagsbøn, men i hvert fald i nogle sammenhænge nogen steder i verdenen, hvor man ikke behøver at tage det særligt alvorligt… Her er det altså kontekstens grove karakter der berettiger til en dom.

    Estrid Anker Olsen: Men der er altså nogle sproglige områder omkring Middelhavet, hvor man bruger voldsommere sproglige metoder end vi er vant til.

    Gunna Funder Hansen: Ja, det er helt sikkert. Når man har i arabisk tradition har et sådan blomstrende og poetisk sprog, ihvert fald hvis man sådan kigger på, ja, politisk materiale for eksempel – have sådan et meget blomstrende sprog, og have den her meget poetiske karakter, også fordi man trækker nogle religiøse elementer ind, ganske ofte. Og det bliver så også tilsvarende ukonkret i forhold til hvad vi er vant til. Det er svært sådan at sætte fingeren på hvad det er de vil, hvor de vil hen med det nogle gange ik’. Men spørgsmålet er så igen, hvor bogstaveligt man egentligt skal tage de her ting der nu bliver sagt. Man kan sammenligne med for eksempel i 70’erne herhjemme, med det venstreorienterede miljøer, eller med punkmiljøerne i 80’erne, eller de autonome i dag – at de har også nogle af de her, sådan en retorik, der ligesom er et angreb på normerne med et uacceptabelt sprogbrug, for eksempel, hvis de autonome de råber – klyng pansersvinene op, eller – skyd fascisterne – eller et eller andet ik’, så kan de fleste af os godt fornemme at der er en retorik, som leger med krig eller oprør, men at der ikke nødvendigvis er reelle intentioner om vold. Men man bruger denne her sprogbrug, der bliver sat i spil, som en form for gruppemarkør, der markerer at vi har et fællesskab omkring denne her sag.

    Estrid Anker Olsen: Vi kender det måske også i mere almindelige sammenhænge, at man kan godt sige til en, at jeg river hovedet af dig, hvis du gør sådan og sådan, men der er jo ingen af os der forestiller os blodet skal flyde.

    Gunna Funder Hansen: – lige præcis. Altså velkendte trusselskatagorier, dem opfatter vi som mindre farlige, end nogen som vi ikke har hørt før ik’. Og det er klart, at de trusselskatagorier der findes i arabiske sprogområder, at når de bliver oversat til dansk, så kan vi opleve dem meget anderledes end den måde man normalt vil opfatte dem på, på arabisk.

    Estrid Anker Olsen: – de bliver pludselig meget mere konkrete.

    Gunna Funder Hansen: – lige præcis.

    Estrid Anker Olsen: Hvis vi prøver sammenligne med nogen – nu var du inde på de autonome for eksempel, men vi har jo også set i de her år – der hører vi meget om at der er grupper blandt de unge iøvrigt, som taler et meget grimt sprog for eksempel. Eller som bruger nogle ord som kan være meget voldsomme, og som for andre opfattes som meget meget grov måde at tiltale sine medmennesker på. Perkersprog er et af dem som bliver nemt, men der findes jo også andre unge som ikke høre til indvandrergruppen, som kan bruge grimt sprog.

    Gunna Funder Hansen: Ja.

    Estrid Anker Olsen: Er det nogle af de samme mekanismer vi ser der tror du, når man skælder hinanden ud for at være luder og hvad som helst.

    Gunna Funder Hansen: Det er det da helt sikkert…

    […]

    Estrid Anker Olsen: Når vi er over i det her med trusler og vredesudbrud med videre – bruges udtrykket også forskelligt i dele af kulturerne, og blandt andet er der forskel på den arabiske kultur og den danske kultur, når det drejer sig om sådan noget.

    Gunna Funder Hansen: Ja, det syntes jeg er ret tydeligt, at man i middelhavkulturene har en tilbøjelighed til sådan, at hvis vi siger på det, så siger vi at de hidser sig meget nemt op – der skal ikke så meget til. Øhmm, og det skyldtes jo ikke så meget at de her har lettere til vrede, eller noget i den retning, men det er mere et spørgsmål om at det i deres kultur, er mere tilladt at vise sin vrede mere kropsligt, og give udtryk for at man føler den her vrede, så ehm, de følelser der ligger bag sådan et vredesudbrud behøver ikke nødvendigvis at være i overensstemmelse med den måde man så opfatter det på når man står overfor det. Så det vil sige, det bliver – man prøver at kommunikere med sit vredesudbrud, er noget andet end det en fra, hvad skal man sige – vores kultur – vi vil opfatte det anderledes ik’. Der opstår så disse her overensstemmelser i kommunikationen.

    Estrid Anker Olsen: Du har blandt andet forsket indsatte i fængslerne, og deres problemer mellem de ansatte og de indsatte.

    Gunna Funder Hansen: – ja.

    Estrid Anker Olsen: – med at forstå hinanden, og hvilket niveau konflikterne egentligt har.

    Gunna Funder Hansen: Lige præcis. Det viser sig at de her ansatte i fængslerne føler at de indsatte med mellemøstlig baggrund hidser sig meget hurtigt op, og er svære at kontrollere, og derfor har de svært ved at fornemme trusselsniveauet. Hvornår begynder de her fanger at blive farlige, og det der så sker, er at de meget hurtigt skaber nogle konfliktsituationer, som egentligt kunne være helt unødvendige. Og det er jo også – og man kan se, hvordan det i den mellemøstlige kultur er forholdsvis tilladt at hidse sig op og blive vred, så har vi jo en meget klar, ja den måde vi bør udtrykke os på, når vi bliver vrede, det er at vi så vidt mulige skal være rolige og afbalancerede, og vi skal prøve at kontrollere os simpelthen – det er kontrollen der er i centrum. Vi skal helst udvise kontrol, og prøve at formulere vores vrede sprogligt. Så når vi står overfor nogen, der ikke gør på samme måde som os, så tolker vi det i høj grad som manglende kontrol… De er ikke så vrede som vi tror – de udtrykker det bare på en anden måde end vi er vant til.

    […]

    Estrid Anker Olsen: Nu har vi talt meget sådan dem og os, og gjort det meget generelt. Så enkelt er det vel ikke?

    Gunna Funder Hansen: Nej, man kan ihvert fald sige, at hvis vi sådan skal kigge mere overordnet og teoretisk på det, så kan vi hurtigt dekonstruere alt det jeg lige har sagt, fordi at hvis – man kan lave den her parallel til det der er sket indenfor kulturforskningen i løbet af de sidste par årtier, at man jo efterhånden har fået en erkendelse af, at det her globaliserede samfund gør det nærmest umuligt at katagorisere verden i kulturkatagorier, når mennesker og informationer de flyver og farer på tværs af grænserne, så bliver det meget vanskeligt at sige, at den her kultur er sådan og den her kultur er sådan, fordi det er et sammenblandet miskmask. Og efterhånden bliver vi nødt til at lægge denne her forestilling fra os, at vi bliver født ind i en kultur og bærer den med os hele livet. Fordi sådan fungerer tingene ikke mere, vi får indtryk fra mange forskellige kulturer efterhånden, så vi nærmest bliver nødt til at sammensætte vores egen individuelle kulturelle identitet. Og jeg tror det er noget af det samme vi bliver nødt til at forstå med sprogene, at det nytter ikke rigtigt noget at blive ved med at fastholde de her meget stramme sprogkatagorier… Vi må forstå, at det giver mindre og mindre mening at snakke om adskilte sprog. Grunden til at vi har for svært ved at forstå det rigtigt…

    I en tid hvor det tenderer racisme at råbe “This is Denmark” til en afrikansk superligaspiller, så er der af kulturelle årsager frit lejde til herboende arabere.

    Ligeså interessant er det, at forskeren også mener det er uproblematisk når venstreradikale opfordrer til vold og revolutioner, ud fra den betragtning, at det blot er en måde at afgrænse sit fællesskab på. Det samme ræsonnement kunne være brugt til at aflive multikulturen som ide, men nej – når autonome truede familiefædre i uniform, så var det blot harmløs retorik. P1-lyttere vi vide, at højrebloggere på samme kanal konsekvent benævnes ‘højreradikale’, blandt andet af internetforsker professor Niels Ole Finnemann. Da jeg sidste år bad ham forklare, hvorfor højrebloggerne som gruppe var radikale, svarede han blandt andet.

    “… I indtager… radikale standpunkter i kraft af den uforsonlighed og aggressivitet, hvormed I fører jeres synspunkter og skældsord frem, ofte i en uskøn blanding.” (Niels Ole Finneman, Uriasposten 27/3-06)

    

    26. november 2007

    Multikulturalister taler varmt for et monokulturelt Kosovo

    Søndagsorientering havde igår Kosovos kommende selvstændighed som emne, og her kunne man høre fire Balkan-kendere argumentere for det nødvendige og rimelige i, at Kosovo blev en selvstændig nationalstat. Truslen kom fra serbiske nationalister lød det blandt andet fra lektor Karsten Fledelius, der mente grænsedragningen var problematisk hvis den medførte at Kosovo ikke omfattede alle dele af Serbien, hvor befolkningsflertallet i skrivende stund var albansk.

  • 25/11-07 Søndagsorientering – Kosovo-albanerne ventes at udråbe selvstændighed inden for få måneder.
  • I 1800-tallet var der balance, i midten af forrige århundrede tippede balancen i albanernes favør, de senere år er det gået stærkt, og nu er enklavedannelse tilsyneladende blevet en succeskriterium.

    Hvem vil købe en brugt bil af Karsten Fledelius?

  • 11/10-06 Uriasposten – DR Udefra (3/10-06) – Det onde blod.
  • Oploadet Kl. 19:04 af Kim Møller — Direkte link66 kommentarer
    
    NYT: “For each inmate put to death, the studies say, 3 to 18 murders are prevented.”

    Fra dagens Kristeligt Dagblad – Henrettelser kan redde menneskeliv.

    Ifølge avisen New York Times bekræfter cirka 12 forskellige videnskabelige rapporter, der alle er forfattet af amerikanske økonomer inden for de seneste 10 år, at henrettelser redder menneskeliv. Forskerne er typisk nået frem til deres konklusioner ved at sammenligne antallet af mord med antallet af henrettelser i forskellige retskredse og ved derpå at “rense” tallene for andre faktorer såsom antallet af domfældelser og kriminalitetsrater.

    De kontroversielle resultater har de seneste to år været genstand for en stadig mere ophedet akademisk diskussion og er nu begyndt at sive ud i den bredere offentlige debat. Undersøgelserne er ifølge nogle strafferetlige debattører så overbevisende, at de bidrager med en helt ny vinkel på debatten.

    – Beviserne for, hvorvidt dødsstraf har en betydelig præventiv effekt, synes tilstrækkeligt plausible til, at det moralske spørgsmål bliver et vanskeligt et. Jeg har skiftet holdning fra at være imod dødsstraf til at tænke, at hvis dødsstraffen har en tilstrækkelig præventiv effekt, så er den formentlig berettiget, siger Cass R. Sunstein, der er juraprofessor på University of Chicago og en kendt liberal samfundsdebattør, til New York Times.

    I en artikel i juratidsskriftet “The Stanford Law Review” pointerer Sunstein og kollegaen Adrian Vermuele, der er juraprofessor på Harvard University, at de tørre tal må spille ind i den enkeltes moralske overvejelser om dødsstrafspørgsmålet.

    – Dødsstraf kan meget vel redde liv. De, der gør indvendinger mod dødsstraf, og som gør det ud fra det formål at beskytte liv, må komme overens med den mulighed, at udeladelsen af tildeling af dødsstraf vil undlade at beskytte liv, skriver de.

  • 18/11-07 New York Times – Does Death Penalty Save Lives? A New Debate (inkl. links til dokumentationen).
  • Oploadet Kl. 18:32 af Kim Møller — Direkte link26 kommentarer
    Arkiveret under:
    
    Søren Krarup om volden på venstrefløjen

    Fra dagens Berlingske Tidende. Søren Krarup om Volden på venstrefløjen.

    Der er ingen politiker fra SF, De Radikale eller Enhedslisten, der er blevet forfulgt og drevet væk fra en demonstration på slotspladsen af VU, KU eller DFU. Volden er på venstrefløjen…

    Andet billede er fra den netop overståede valgkamp og handler om den skæbne, valgplakater fra de borgerlige partier, er ude for. Her finder der en systematisk chikane sted. Plakater fra Dansk Folkeparti kan faktisk ikke ophænges på Nørrebro og Vesterbro i København. I hundredvis blev revet ned. Resten blev enten overmalet eller flænset. Og også plakater for politikere fra V og K fik en kort og krank skæbne i hovedstaden, mens plakaterne for S, R, SF og Ø hang fredeligt på lygtepælene og smilede huldsaligt til københavnerne.

    Jeg var opstillet i Sønderjylland og genså også ofte mit eget kontrafej med horn i panden eller Hitler-overskæg. Respekt for modpartens ret til at eksistere, endsige ytre sig, er ikke udpræget på venstrefløjen. Her hersker volden. Mod det frie ord.

    Og værst og mest uhyggeligt har volden på venstrefløjen manifesteret sig i det overfald, der 21. oktober fandt sted på organisationen »Stop the Islamisation of Europe«… En demonstrationsdeltager blev slået ned uden for, og mens han lå på jorden, prøvede de autonome voldsmænd at stikke ham med en kniv og slå ham i hovedet med jernstænger. En kvindelig demonstrant søgte at undslippe, men blev indhentet og slået ned med en jernstang.

    Dette er forløbet. Det er dokumenteret med fotografier af de kvæstede, da de på bårer bæres ind i ambulancer for at komme under behandling. En lokal vicevært slog alarm, da overfaldet skete, for selv om det var en lovligt varslet demonstration, og selv om fortilfælde af vold på venstrefløjen skulle have vakt politiets opmærksom, var der ikke en eneste politibetjent til stede ved dette, der reelt var et politisk mordforsøg…

    Sådan er tilstandene i dagens Danmark. Og næsten værst af alt: Denne uhyggelige vold på venstrefløjen ties ihjel. Der har ikke været store overskrifter i dagbladene. TV har været tavs om dette politiske mordforsøg. De autonomes blodige færden interesserer ikke journalisterne.

    Jeg spørger: Er det ikke på tide, at vi vågner til sandheds erkendelse? Er det ikke på tide, at gadens terror mødes af et beslutsomt forsvar for lov og ret?

    Jeg vil spørge justitsministeren om det, når Folketinget træder sammen.”

    Oploadet Kl. 17:56 af Kim Møller — Direkte link20 kommentarer
    
    byhistorie.dk/privilegier – resultatet af et studiejob

    Fra 2001 til 2004 var jeg som historiestuderende tilknyttet Dansk Center for Byhistorie, et samarbejde mellem Aarhus Universitet og Danmarks Købstadsmuseum. Min opgave var at se konkret på købstadsprivilegierne, og præcist som muligt definere det handelsmæssige forhold mellem byerne og dens opland over tid. Resultatet er nu online som en del af Den Digitale Byport.

    For en ond nationalromantiker som undertegnede, var det selvfølgelig skønt at have sin daglige gang i Den Gamly By, men mest interessant var nu nok museets interne bibliotek hvor Erik Kjersgaard i forne tider huserede.

    Oploadet Kl. 15:24 af Kim Møller — Direkte link5 kommentarer
    Arkiveret under:
    

    25. november 2007

    Bent Rold Andersen: Vi skal multikulturelt beriges som Amsterdam og Marseilles

    RUC-professor Bent Rold Andersen for fuld skrue i en kronik i dagens Politiken – Puslingeland, vågn op!

    “Vi oplevede et sært fænomen under den nu overståede valgkamp. Gennem de to første uger kom den såkaldte røde blok stadig tættere på den blå blok, indtil de stod næsten lige. Og så pludselig, i valgkampens allersidste dage, vendte billedet, og den blå blok vandt en overbevisende sejr.

    Hvad var det, der skete?

    Det lykkedes simpelthen statsministeren og Pia Kjærsgaard endnu en gang at gøre flygtningepolitikken til valgets hovedemne og derved at mobilisere den stadig tilstedeværende angst i dele af vælgerkorpset for en masseindvandring af flygtninge fra verdens urolige områder.

    Det er ikke første gang.

    Lige siden Schlüter måtte opgive regeringsmagten på grund af de tamilske familiesammenføringer, har flygtningepolitikken gradvis erobret den politiske dagsorden fra socialpolitikken og den økonomiske politik. En af konsekvenserne har været, at Socialdemokratiet lærte sit eget vælgerkorps at kende på en ny og ubehagelig måde. Den internationalt orienterede arbejderbevægelse, hvis medlemmer synger ’Internationale’ ved morgenfesten 1. maj, blev chokeret af en vælgerflugt til Dansk Folkeparti, næret af angsten for de fremmede. Vælgerflugten voksede år for år og tvang Socialdemokratiet til tøvende, under mange indre spændinger, at tilslutte sig den stramme udlændingepolitik. Derved vandrede den politiske magt fra den traditionelle centrum-venstre-akse mellem Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre over til den borgerlige fløj, inklusive Dansk Folkeparti. Både på asylområdet og familiesammenføringsområdet blev politikken strammet i et omfang, som er internationalt enestående.

    […]

    Umiddelbart kan man undre sig over, at den humane danske befolkning har reageret så stærkt på den voksende tilstrømning af flygtninge og familiesammenførte. Tilstrømningen har jo som nævnt været langt mindre her end i de fleste andre europæiske lande. Vist har der også været reaktioner andre steder. Vel i virkeligheden over hele Europa! Men kun få steder – om nogen overhovedet – har modstanden mod indvandringen haft en sådan politisk styrke som i Danmark. Intet sted har fremmedangsten formået at præge den politiske dagsorden så stærkt som her i landet. End ikke Østrigs Jörg Haider eller Frankrigs Le Pen har fået en politisk magt, som kan måle sig med Pia Kjærsgaards, på trods af en langt større tilstrømning af flygtninge til Østrig og Frankrig end til Danmark.

    Jeg tror, det har at gøre med, at den danske befolkning ikke har haft den samme lejlighed til på godt og ondt at øve sig i at være et integreret medlem af det internationale selskab. Den øvelse har vore sydlige naboer fået gennem krige og konflikter, men også ved at de folkerigeste af dem har været kolonimagter. Kolonitiden har meget på samvittigheden, bl.a. den fuldstændig tilfældige opdeling af statsgrænserne i Afrika og Mellemøsten, som er medvirkende til nogle af dagens blodige begivenheder. Men den har haft positiv betydning ved at bringe koloninationerne i tæt kontakt med fremmede kulturer og religioner, sæder og skikke, værdier og samlivsformer. Kolonitiden bragte også de ’fremmede’ indenfor hos kolonimagterne selv. Tag en tur til Amsterdam, og oplev et spændende gadeliv langs kanalerne, og få et lækkert rijsttafel, som er præget af Timor, Bali, Sumatra og Java – områder, hvor islam står lige så stærkt som i Mellemøsten. Eller tag til Marseille, drys ind i en havneknejpe, og spis nordafrikanske specialiteter i en af de mange marokkanske eller algeriske restauranter. Her er hollænderne og franskmændene kommet tæt på de fremmede som individer, og de har lært, at man ikke skal frygte minoriteterne. – Især ikke, hvis man undlader at proppe ’franske’, ’hollandske’ eller ’europæiske’ værdier langt ned i halsen på dem. Det skal såmænd nok komme lige så stille af sig selv.

    Herhjemme trænger vi også til at lære det, og den accelererende globalisering vil blive vores læremester. Også vores samfund vil gradvis blive multikulturelt, og det skal vi glæde os til. Det vil hjælpe os til at bevare og berige vores danske identitet.

  • 23/11-07 Århus Stiftstidende – Ballademagere uden for rækkevidde (førstehåndsberetning, Århus V).
  • Oploadet Kl. 18:30 af Kim Møller — Direkte link34 kommentarer
    
    En lemming har i det mindste skarpe tænder…

    Forleden blev tre islamister dømt for terrorisme, og Politiken har derfor oprettet en brevkasse, hvor læserne kan få svar på spørgsmål på desangående af terrorforsker Lars Erslev Andersen. Thomas Petersen fra Slagelse….

    Thomas Petersen: Ud over at ligge inde med 50 gram TATP, hvad havde de dømte så rent faktisk begået af ulovligheder?

    Er vi nået dertil hvor planer og tanker er strafbare, allerede inden de bliver til handling, og folk dømmes ikke for hvad de gør, men hvad de siger og tænker?

    Hvornår bliver jeg så præventivt beskattet af den million jeg planlægger at tjene?

    En lemming (Lemmus lemmus) har i det mindste skarpe tænder…

    Oploadet Kl. 18:08 af Kim Møller — Direkte link13 kommentarer
    Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

     

    « Forrige sideNæste side »

    

     

    Vælg selv beløb



    Blogs


    Meta
    RSS 2.0
    Comments RSS 2.0
    Valid XHTML
    WP






    MediaCreeper