30. december 2007

Anti-demokrater kritiserer demokratiske institutioner

I fredagens Information kunne man læse en længere beretning om en igangværende engelsk terrorsag mod Samina Malik. En muslimsk lufthavnsansat der på sin blog skrev rosende digte om Osama bin Laden og martyriesøgende, ligesom hun tilfældigvis havde downloadet en bombemanual. Det konservative parlamentsmedlem Nick Herbert mener at sigtelsen (med Mads Qvortrups ord), kan “nedbryde tilliden til myndighederne blandt muslimer”, og sådan får virkeligheden sin hovedskal knust på multikulturens granitalter. Som om Magna Carta var en selvmordspagt.

180 Grader har i dag en sjov lille historie som på mange måder ligner. Besættere klynker over at politiet ikke greb ind, da de (efter sigende) blev angrebet af en gruppe indvandrere og ’skinheads’ – Autonome kræver politibeskyttelse.

“De var en gruppe på cirka 10, der angreb den tomme fabriksbygning i udkanten af byen, som vi havde besat,” fortæller “Tanja” til modkraft.dk og beskriver angriberne som en broget blanding af lokale skinheads og indvandrerunge.

Foruden kasteskytset medbragte de lokale bøller også en softgun, som de brugte til at skyde mod bygningens vinduer. Aftenens dramatiske højdepunkt fandt ifølge besætterne sted, da det lykkedes angriberne at detonere et stort kanonslag i stueetagen på huset, hvor ingen af besætterne opholdt sig på det tidspunkt.

Under angrebene så aktivisterne intet til politiet,” skriver modkraft.dk, fortørnet over, at politiet først dukkede op kl. 12, da det var tid til at fjerne besætterne. Betjentene anholdt 13 autonome, der, på nær én, alle blev løsladt igen efter få timer.”

  • 28/12-07 Jyllandsposten – Flaskekast efter skøjteløbere.
  • 
    Nu må vi ikke mene “… at der er forskel på at være gæst i landet og at have arvet det.”

    Fra lørdagens Berlingske Tidende. Claes Kastholms klumme – Læst og påskrevet.

    “Ikke en dag går hen, uden at en eller anden, der præsenteres som forsker – en betegnelse, der virkelig er gået inflation i – belærer os om, hvordan vi skal leve. Ikke en dag går hen, uden at et eller andet institut belærer os om den rette moralske handlen eller om, hvordan vi bør forstå udviklingen.Og når alle disse som regel statsaflønnede belærere og statsfinansierede private interesseorganisationer fra godhedsindustrien tier, fylder propagandaen fra Sundhedsstyrelsen medie-rummet. Men den værste form for konstant belæring er dog den, der kommer fra de antiborgerlige kredse, der betragter sig selv som særlig fremskridtsvenlige, humane og internationale…

    Med 68ernes marxistiske kulturrevolution begyndte proletariseringen af lærerne. Samtidig kom vi ind i den accelererende belærings epoke, hvis tredje fase vi nu befinder os i. Erfarne lærere som min svigermor blev belært om, at deres metoder (der ikke desto mindre havde lært min generation af skolebørn så enormt meget) ikke duede, at deres insisteren på faglighed og fasthed var sort skole og halvfascistisk, at deres kaldsfølelse var et borgerligt selvbedrag, og at de i øvrigt med deres tro på høflighed, hygiejne og ordentlig påklædning var nogle latterlige julenisser, som ville gøre skolen en tjeneste ved at forsvinde hurtigst muligt.

    I et essay, som Søren Krarup for nogle uger siden offentliggjorde i Jyllands-Postens kulturmagasin, fortalte han, at han i en diskussion med Gitte Seeberg om indvandringsproblematikken havde fremhævet danskernes førstefødselsret til landet, hvortil hun havde svaret, at den slags ikke sagde hende noget. Det blev belæringens anden fase. At vi ikke måtte mene, at der er forskel på at være gæst i landet og at have arvet det. Over hele verden kæmper menneskene for at forsvare retten til deres fædreland. Om nogle uger erklærer Kosovo-albanerne Kosovo for selvstændigt, det går ud over Kosovo-serberne og andre minoriteter, men det er åbenbart helt i orden. Palæstinensernes krav om et selvstændigt land finder helhjertet støtte hos den venstrefløj, der belærer os om, at nationalstaten er håbløst forældet, og at vi, der har rod i dette land, ikke har større ret til det end folk, som lige er landet i Kastrup. Og hermed er vi inde i belæringens tredje fase, der forklarer os, at multikulturalismen ikke blot er det eneste rigtige, den er også det eneste mulige, og hvis vi absolut vil dyrke forskellige nationale, vestlige og kristelige kuriositeter, da har vi værsgo at gå stille med dørene, så vi ikke generer muslimerne. Hvis jeg skal have et ønske for det nye år, så er det, at flere og flere vil melde fra over for dem, der har så travlt med at belære os, og som har to karakteristika til fælles. For det første, at de i det store og hele lønnes af de danskere, som de har så travlt med at nedgøre. For det andet, at hver gang det viser sig, at de har taget fejl, er de vips væk. På vej mod et nyt evangelium. Ansvaret tager de aldrig.”

    

    28. december 2007

    Fra Yallahrup Færgeby til slaveriets genindførelse

    Fra Politiken, 24. december. Sune Skadegaard Thorsens bedre halvdel, Mira om Yallahrup Færgeby – Magten over dansk humor.

    “Ud over en ordentlig omgang numsehumor, der i høj grad appellerer til børn og barnlige sjæle, har Yallahrup Færgeby afspejlet, hvordan magt og diskrimination spiller sammen i samfundet. Ikke kun har vi set en opdeling af hvide og ikke hvide, som det sker i samfundets fælles bevidsthed; nu er der også skabt licens for majoriteten, hvide danskere, til endnu en gang at insistere på en selverklæret ret til – i ytringsfrihedens misforståede og groft misbrugte hellige navn – at måtte mobbe minoriteten. Med DR 2’s Yallahrup Færgeby har majoriteten endnu en gang slået fast, at det kun er majoriteten, der bestemmer spillereglerne for fællesskab, adgang til danskhed, definition af danskhed, definition af minoriteterne, hvordan medierne repræsenterer minoriteter, samt hvad der skal opfattes som humor.

    I sin skildring af indvandrere og danskere som adskilte og uforenelige kategorier er Yallahrup Færgeby kommet til at stille skarpt ind på den problematiske og diskriminerende diskurs om danskheden, der snart har plaget dansk offentlig retorik i en række pinlige årtier. Danskernes fokus på menneskers stamtavle og antal af generationsled (forhold, der bør høre hjemme i dyreavl og nazistiske ideologier) er også her kommet til udtryk. Indvandrere er konsekvent dem, der har mørkt hår, brune øjne og ofte ‘mørk’ hud. Danskere er konsekvent hvide. Selv om det er ganske tabubelagt at italesætte forskellen eksplicit, så er det alligevel disse kriterier, vi ser og oplever dag ud og dag ind i alle slags medier, sprogbrug, politik m.m.. Det er ikke hvide svenskere, der kaldes udlændinge; ej heller andre hvide europæere. Man kaldes indvandrer, når man ikke er hvid nok…

    Uanset at der ikke røres åbent ved racediskussionen, er det alligevel langs race- og farveskel, at den sproglige udelukkelsesproces forløber... Når ikke hvide omtales, bruges der et hav af begreber for at skelne (læs: skabe skel) – indvandrere, tosprogede, nydanskere, 2. g’ere, perkere og lignende. Selv adoptivbørn skal beskrives ud fra farve og raceskala… Implicit i den måde at omtale ikke hvide er en grundlæggende holdning om, at ikke hvide ikke også kan være danskere.

    Tænk bare på indvandrerbander. Hvornår er det, vi synes, at en gruppe er en ‘bande’? Er det hver gang, der er mere end to ikke hvide drenge sammen på et offentligt sted? Hvad med en synligt hvid Gustav, Frederik og Mark? Ses de som en bande, når de sammen spadserer ned ad Strøget? Og hvad med Brian, Ronny og Johnny?

    Hvordan kan det være, at man både kan skelne og nuancere i forhold til dem, men ikke i forhold til to eller flere ikke hvide drenge? Hedder de Ali, Hassan eller Jonathan, Markus og Kim, ja, så er det en indvandrerbande, når de ikke er hvide…

    Den racebetonede samfundsopdeling i, hvem der må være en del af fællesskabet og blive kaldt dansker (de hvide), og hvem der ikke må (de ikke hvide), skaber flere problemer. Et af problemerne er racediskrimination. Nationalitet må nemlig ikke bestemmes på basis af race. I hvert fald ikke, hvis vi skal rette os efter de internationale menneskerettigheder, som vi bryster os af at holde i hævd.

    Med den herskende retorik og definitionskonstruktion og bliver en meget stor andel af danskere i det danske samfund automatisk holdt ude fra et dansk fællesskab, hvad det så end er… Det er på tide at acceptere, at der er rigtig mange danskere, der ikke er hvide. Det er helt normalt.

    Alligevel opleves det, at film- og teaterinstruktører ikke mener, at det er ‘troværdigt’ at lade ikke hvide danskere spille Gorm, Frederik eller Hamlet.…En dansker kan åbenbart kun være hvid. Selv om vi lever i år 2007 og midt i globaliseringen, fastholdes et primitivt og arkaisk billede af et Matador-Danmark, hvor magtstrukturen er kridhvid…

    Den slags tænkning, tilsigtet eller ej… er ikke alene diskriminerende, det er racediskriminerende… Alle disse er eksempler ikke på direkte personlig diskrimination – men på strukturel diskrimination. Strukturel diskrimination er noget, vi alle kommer til at deltage i – om vi vil det eller ej. Det er en del af kulturen og sprogbruget, af den fælles bevidsthed. Det er traditioner, måder man er vant til at gøre ting på, historiske opfattelser… Det er… også en måde at fastholde en hvid magt på.

    Yallahrup Færgeby er bare som så mange andre. Den hvide magtstruktur bestemmer indholdet, hvordan mennesker portrætteres…

    Vinklingen afspejler en gammel kolonial tænkning, hvor ikke hvide opfattedes som mindre humane, ikke rigtige mennesker og så sandelig ikke individer. Det var det menneskesyn, der muliggjorde danskernes store handel under slaveriet.

    Mira blev cand. mag. i Feminist and Postcolonial Discourse på Københavns Universitet, og hun kan da også sin Edward Said: ‘majoritetsmedietæsk’, ‘pan-etnificering’, ‘definitionskonstruktion’…

    Oploadet Kl. 16:37 af Kim Møller — Direkte link38 kommentarer
    

    24. december 2007

    Glædelig jul

    Oploadet Kl. 12:47 af Kim Møller — Direkte link53 kommentarer
    Arkiveret under:
    
    Fra alle os til alle Jer: Velfærdsministeriet

    Jeg hader den slags newspeak. Fra Holmens Kanal, torsdag…

    “I disse kæmpebygninger havde de fire ministerier til huse, der tilsammen udgjorde hele regeringsapparatet: Ministeriet for Sandhed, under hvilket nyhedstjeneste, underholdning, undervisning og kunst sorterede, Ministeriet for Fred, der tog sig af krigsførelse, Ministeriet for Kærlighed, som opretholdt ro og orden, og Ministeriet for Rigdom, under hvilket økonomiske spørgsmål sorterede. På Nysprog var deres navne Minisand, Minikær og Minirig. Ministeriet for Kærlighed var det, man frygtede mest. (1984, George Orwell. 1954, s. 7)

    Oploadet Kl. 12:31 af Kim Møller — Direkte link49 kommentarer
    Arkiveret under:
    

    23. december 2007

    Ny forskning: Israel har skumle bagtanker med sine manglende krigsforbrydelser

    Ny banebrydende forskning fra Hebrew University. Set på Israel National News – Heb. U. Paper Finds: IDF Has Political Motives for Not Raping.

    “A research paper that won a Hebrew University teachers’ committee prize finds that the lack of IDF rapes of Palestinian women is designed to serve a political purpose.

    The abstract of the paper, authored by doctoral candidate Tal Nitzan, notes that the paper shows that “the lack of organized military rape is an alternate way of realizing [particular] political goals.”

    The next sentence delineates the particular goals that are realized in this manner: “In the Israeli-Palestinian conflict, it can be seen that the lack of military rape merely strengthens the ethnic boundaries and clarifies the inter-ethnic differences – just as organized military rape would have done.”

    The paper further theorizes that Arab women in Judea and Samaria are not raped by IDF soldiers because the women are de-humanized in the soldiers’ eyes.

    The paper was published by the Hebrew University’s Shaine Center, based on the recommendation of a Hebrew University professors’ committee headed by Dr. Zali Gurevitch.”

    Oploadet Kl. 22:37 af Kim Møller — Direkte link15 kommentarer
    Arkiveret under:
    
    Erik Holstein: Berlingske Tidende dokumenterer blot egen uvidenhed

    Fra dagens Berlingske Tidende. Erik Holstein revser tanten – Politisk Korrekthed ti år for sent.

    Berlingske havde i mange år landets allermest kvalificerede retspolitiske dækning baseret på solid viden om temaet. Men i de sidste par år har niveauet været støt faldende, og fredag 14. december nås et nyt lavpunkt med en usædvanlig ukvalificeret artikel om etnisk bandekriminalitet. Under overskriften »Historien om et forudsigeligt mord« forsøger Berlingske at »dokumentere« den fortærskede 70er floskel om, at man »ikke kan straffe sig ud af« problemerne med etnisk kriminalitet. Men avisen formår desværre ikke at dokumentere andet end sin egen uvidenhed om de senere års retspolitik. Den opbyggelige pointe i artiklen er, at Nyrup allerede for ti år siden proklamerede, at regeringen »ikke vil finde sig i volden «, og at justitsminister Lene Espersen nu begår den samme »fejltagelse« ved at lægge op til hårdere straffe mod de mest skydegale kriminelle. Men præmisserne holder ikke en meter. For selvom Nyrup ganske rigtigt på det retoriske plan ønskede en hårdere kurs mod personfarlige forbrydelser, blev der kun tale om rent symbolske skærpelser, så længe Frank Jensen var justitsminister…

    Da VK-regeringen kom til, blev der tale om en vis skærpelse af straffene for vold og voldtægt. Men skærpelsen var af begrænset omfang, idet straffene kun blev hævet med en tredjedel fra et meget lavt niveau. Dertil kommer, at et stort folketingsflertals ønske om langt flere udvisninger af de mest afstumpede kriminelle uden dansk statsborgerskab længe blev saboteret af domstolene. Dette skete på trods af, at Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg faktisk havde accepteret en ganske hård praksis ved samfundsskadelig kriminalitet. Det er derfor fuldstændig forfejlet at fremstille det som om, at det danske samfund i årevis har forsøgt at imødegå den stigende etniske bandekriminalitet med en hård retspolitik. Det er sådan set noget af det eneste, man i praksis ikke har forsøgt. Og det på trods af, at en konsekvent udvisningspraksis reelt er det eneste, de hårdkogte kriminelle har respekt for. Det er dermed en sanktion, der kan have en vis præventiv effekt. Derimod er den modsatte model – den eftergivende – afprøvet til hudløshed. Det skete i 90erne i København, hvor formanden for bydelsrådet på Nørrebro proklamerede en »tilgivelsens pædagogik« over for de kriminelle. Med det resultat at Nørrebro kort efter eksploderede i et inferno, hvor kriminelle grupper gjorde oprør, da en hårdkogt kriminel fra Vollsmose undtagelsesvist blev idømt en udvisningsdom. Ligeledes prøvede Århus i 90erne den såkaldte »lagkage-pædagogik«, hvor »de understimulerede« unge kriminelle blev inviteret på ekskursioner og biografture – »for ligesom at stimulere dem«. Som en efterfølgende rapport konkluderede, virkede denne pædagogik stik mod hensigten, og Århus blev i disse år præget af flere rigtig grimme sager begået af helt unge etniske kriminelle. Dette er den retspolitiske virkelighed, som en artikel om emnet nødvendigvis må forholde sig til. I stedet for en overfladisk og letkøbt omgang, hvor en journalist på provinsiel vis begynder at dyrke den politiske korrekthed ti år for sent . Hvis man ikke besidder et minimum af viden om den retspolitiske historik, er det nok en god idé at finde et mindre krævende emne at skrive om.”

  • 14/12-07 Berlingske Tidende – Historien om et forudsigeligt mord.
  • Oploadet Kl. 15:39 af Kim Møller — Direkte link9 kommentarer
    

    22. december 2007

    Tre skarpe posteringer om Dansk Folkeparti, EU-forbeholdene og Pia Christmas Møller

    Den højreorienterede del af den danske blogverden har længe manglet skribenter, der skrev lidt længere om enkelte historier, og ikke blot fungerede som nyhedsfilter. Tre læseværdige posteringer…

  • 17/12-07 Kasper Støvring, Nomosblog – En nation af frie borgere.
  • “DF demonstrede både mod og vilje under Krisen – Muhammedkrisen. Men man kan frygte, at partiets politik skaber ufrie mennesker. Hvorfor?

    Fordi DF desværre også er blandt de stærkeste forsvarere af velfærdsstaten. Det har bragt denne blogger, der er konservativ og national, i et pinligt dilemma. For hvorfor er jeg ikke Pianist, når nu DF er det sande nationale parti? Det er jeg kort sagt ikke, fordi jeg er borgerlig. Og DF er ikke et borgerligt parti, men derimod et gammelkonservativt, højreorienteret socialdemokrati. Hvor kommer denne forskel mellem borgerlighed og socialdemokrati tydeligst frem? Det gør den i synet på staten. Det vil sige velfærdsstaten.

    Socialdemokrater ønsker ikke kun, som konservative, en stærk stat. De ønsker også en bred stat.”

  • 19/12-07 Jesper Rosenløv, Nomosblog – Danmark uden EU-forbehold = øget indvandring.
  • “Trods det ihærdige forsøg på at holde EU-emnet udenfor i valgkampen, kom socialdemokraternes Henrik Sass Larsen alligevel med en noget pudsig tilståelse, der ganske vist ikke var ment som en tilståelse, men som et slagkraftigt argument mod Foghs asylpolitik. Socialdemokratiet ville jo, som vi er nogle, der husker, lade alle asylansøgere arbejde udenfor asylcentrene efter 6 måneder og dermed atter gøre Danmark til et attraktivt indvandringsland. D. 6. nov. 2007 påpegede Sass Larsen ifølge Ritzau, at uden vores EU-forbehold ville Danmark skam være tvunget til at tillade asylsøgere at arbejde i landet efter 1 år! Statsministeren tog derfor fejl, når han påstod, at asylansøgere heller ikke uden videre kunne arbejde i de lande Danmark normalt sammenlignes med. Næ, sådan hang det ikke sammen, påpegede Sass Larsen, for ifølge EU-reglerne skal asylansøgere have mulighed for at arbejde efter 12 måneder. Disse regler var Danmark dog fritaget for p.g.a. vores forbehold i samarbejdet om retslige og indre anliggender, der bl.a. omhandler flygtninge.

  • 20/12-07 Mikael Jalving, De Hellige Køer – Naturens byrde.
  • “Ene kvinde formår Pia Christmas Møller i øjeblikket at pille glansen af det forpligtende efternavn og den historiske arv, hun ellers en rum tid har vedstået sig som konservativ politiker. Som en anden forvirret teenager flagrer hun rundt på Christiansborg og mener pludselig dit og dat, ganske ude af sync med det konservative mandat, hun trods alt har været valgt på en årrække. Men tydeligvis ikke længere.

    Mønstereksemplet kom torsdag med hendes tilslutning til de Radikales forslag om at give bøsser og lesbiske adoptionsret. Et mere ukonservativt forslag er det svært at komme i tanke om, selv med en pistol for tindingen; det skulle da lige være at nedlægge forsvaret. Men det kan jo komme. Pia er muligvis frisk med de Radikale, også i den sag.

    At give homoseksuelle ret til at adoptere børn strider ganske simpelt mod naturens orden.”

    
    Breaking news: Danskerne er ikke onde nationalister

    Man bliver altid lidt bekymret når EU roser Danmark. Fra Jyllandsposten – Danskerne er verdensborgere.

    “EU’s statistiske kontor, Eurobarometret, konkluderer i en undersøgelse, at Danmark har den mest kosmopolitiske befolkningsgruppe i Europa.

    Konklusionen bygger på to ting. For det første har danskerne en meget positiv holdning til, at unge mødes på tværs af kulturer. For det andet mener de fleste danskere, at ungdommen ikke skal lade sig binde af traditioner. Tilsammen gør det danskerne til europamestre i at være verdensborgere…

    Ifølge Eurobarometers undersøgelse er 56 pct. af danskerne kosmopolitter efterfulgt af 48 pct. af svenskerne og 47 pct. af hollænderne. Omvendt har befolkningen i de nye medlemslande fået en bundplacering. Sammenlignet med EU-gennemsnittet har kun 25 pct. kosmopolitiske holdninger, mens resten er enten modstandere af interkulturelle møder eller for stærke traditioner.”

  • European Commission – Eurobarometer: Intercultural dialogue in Europe, Summary (pdf, 12 s.).
  • Oploadet Kl. 04:24 af Kim Møller — Direkte link11 kommentarer
    Arkiveret under:
    

    21. december 2007

    Antropolog om konvertitterne: Meget venstreorienterede… og ofte imod demokratiet

    Fra Nyhedsavisen – Hver sjette konvertit er imod demokrati.

    “De er født i Danmark. Har gået i skole og lært om stemmeret og folkestyre.

    Alligevel mener hver sjette dansker, der har ladet sig omvende til islam, at demokrati og islam ikke kan forenes, og at samfundet skal styres af islam.

    Det viser en ny undersøgelse blandt cirka 130 danske konvertitter, der kan læses i bogen ‘Nye muslimer i Danmark’…

    […]

    – Modstanden mod demokrati hænger for nogle sammen med, at de generelt er kritiske over for det moderne kapitalistiske og materialistiske samfund, som undertrykker og leder til et moralsk forfald med eksempelvis pornografi og skilsmisser, siger hun.

    – Det er egentlig de samme holdninger, man så hos venstreorienterede grupper i 60’erne og 70’erne. Og faktisk er mange konvertitter meget venstreorienterede, siger Tina Gudrun Jensen.

  • 20/12-07 DR Online – Unge tyske muslimer klar til religiøs vold.
  • “Hver fjerde unge muslim er parat til at begå religiøs vold.”

    “… 40 procent af alle muslimer, der bor i Tyskland, er radikalt orienterede.”

  • 19/12-07 Frankfurter Rundschau – Bundesministerium des Innern: Muslime in Deutschland (pdf, 515 s; 6,2 mb).
  • Oploadet Kl. 18:02 af Kim Møller — Direkte link48 kommentarer
    Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

     

    Næste side »

    

     

    Vælg selv beløb



    Blogs


    Meta
    RSS 2.0
    Comments RSS 2.0
    Valid XHTML
    WP






    MediaCreeper