15. april 2008

Ole Sippel om det italienske valg

Der er mange ting venstrefløjen ikke forstår sig på, og lige netop de emner har journalister traditionelt også store problemer med at forstå. Igår var det den konservative valgsejr i Italien, for det siger sig selv i de kredse, at en reformeret kommunist altid vil være at foretrække fremfor en storskrydende kapitalist ved navn Silvio Berlusconi. Ole Sippel, Thomas Harder med flere gav den hele armen.

Fra Ole Sippels første valgrapportage i Radioavisen (14/4-08 16.00).

Jette Bjerrum, Radioavisen: Vi er igennem til Ole Sippel, der sidder nede i Italien og følger med. Og Ole Sippel – hvad siger undersøgelsen så? (den første exitpoll)

Ole Sippel, DR: Ja, det ser ud til at den tidligere ministerpræsident Silvio Berlusconi er en længde foran, men sikkert belært af erfaringerne fra sidst, hvor exitpoll’en var katastrofal fejlagtige, så har man denne gang indbygget en ret så stor fejlmargin, og den gør det lige i øjeblikket umuligt sikkert at fastslå hvem der har vundet, og rent faktisk ligner det mest dødt løb mellem de to hovedmodstandere, Silvio Berlusconi fra partiet Frihedens Folk, og Roms tidligere borgmester Walter Veltroni fra det demokratiske parti…

[…]

Jette Bjernum: Sådan som jeg hører du siger det lige nu, så er det faktisk helt umuligt at forudsige hvad det her valgresultat ender med – er det rigtigt?

Ole Sippel: Ja lige i øjeblikket, jeg tror det bliver noget af en gyser, hvis man altså kan stole på exitpoll’en, men der er iøvrigt nogle overraskelser i tallene. I meningsmålingerne forud for valget, lå Veltroni betydeligt bag, men nu står de så godt som lige, og dog sådan at Valtronis parti Demokraterne faktisk er blevet italiens største

  • 14/4-08 L’Occidentale – Berlusconi wins a clear majority.
  • 14/4-08 Berlingske Tidende – Berlusconi sikker vinder i Italien.
  • 15/4-08 Der Spiegel – A Revolution for Italy’s Parliament (40 pct. til Frihedens Folk; 33-34 pct. til Demokraterne).
  • Opdate. Fra 18-Radioavisen.

    Jette Bjernum, Radioavisen: … så er det her jeg ikke kan lade være med at spørge: Hvorfor vil italienerne have Berlusconi tilbage?

    Ole Sippel, DR: Ja, det er jo et godt spørgsmål – der er ingen der forstår det ude i Europa…

    Oploadet Kl. 13:19 af Kim Møller — Direkte link23 kommentarer
    
    Bergthóra Krístjansdóttir og Lene Timm : Afvikling af nationalstaten fremmer integrationen

    Hollands skæbne er beseglet, men det går ikke hurtigt nok. Fra mandagens kronik i Information af Bergthóra Krístjansdóttir og Lene Timm – Holland – et skræmmebillede .

    “Enigheden blandt politikere i Danmark om hvad der skal til for at skabe bedre integration er slående stor, når det gælder skole og uddannelse. De fleste mener, at spredning af tosprogede elever og mentorordninger er centrale midler til at opnå bedre integration. Mindre slående er de referencer, der gives, når de valgte metoder skal begrundes. Hvorfra ved Anders Fogh, Helle Thorning og Willy Søvndal, at mentorordninger og spredning af etniske minoritetselever virker? Måske har de fundet inspirationen i Holland. Der har de nemlig længe forfulgt sådanne strategier – uden succes.

    Vi har med 10 års mellemrum besøgt det hollandske uddannelsessystem på et såkaldt Arion-besøg finansieret af EU. Formålet med sådan et besøg er at lære af andre landes erfaringer og skabe dialog mellem uddannelseseksperter på tværs af EU’s grænser. Det sidste besøg, som vi refererer til i det følgende fandt sted i december 2007. Her blev der præsenteret en integrationspolitik på uddannelsesområdet, der på en lang række områder ligner den politik, der har været ført i Danmark. Der er blot den forskel mellem Danmark og Holland at hollænderne er ca. syv-otte år ‘foran’ med deres assimilationsstrategier. Derfor er det nærliggende at antage, at nogle af de problemer, de i dag oplever som konsekvens af integrationspolitikken i skole og uddannelse, vil afføde mindst lige så store problemer i Danmark, som de har gjort i Holland. Medmindre vi tager ved lære af hollænderne og sadler om og går en helt anden vej belært af deres dårlige erfaringer… En tur rundt i det hollandske uddannelsessystem har givet os indblik i, hvad der kan være gået galt…

    Hollandsk som andetsprog er eksempelvis ikke udviklet som fagområde hverken i læreruddannelsen eller i den nationale læreplan… Sprog betyder i Holland anno 2007/08 derfor udelukkende hollandsk og fremmedsprog som engelsk, fransk og tysk. Med andre ord ignoreres elevernes tosprogethed fuldstændig…

    Forklaringen på minoritetselevernes dårligere karakterer og store frafald fra ungdomsuddannelserne blev både i det hollandske undervisningsministerium og af lærere og skoleledere forklaret med, at eleverne talte et andet sprog i hjemmet end hollandsk og havde en kultur, der for nogle elevers vedkommende betød, at de ikke lærte at opføre sig ordentligt. På nogle uddannelsesinstitutioner fik vi forklaret, at nogle forældre ‘på grund af deres kultur’ ikke opførte sig som det blev forventet af forældre i den hollandske skole…

    Den monosproglige og kulturassimilerende dagsorden er tilsyneladende blevet så naturliggjort på alle niveauer i skolen i Holland, at professionelle inden for uddannelse ikke finder det nødvendigt at begrunde sig fagligt. I et fagligt perspektiv er der nemlig ingen modsætning mellem anerkendelse, brug og udvikling af minoritetsmodersmål og stor kompetence på det nationale sprog – tværtimod er det første det andets forudsætning. På de skoler og uddannelsesinstitutioner vi besøgte, var tilgangen til forskellighed i elevgruppen, at det forstyrrer og er udtryk for mangler i forhold til ‘det hollandske’. Det er en statisk forståelse af mennesker, sprog og kultur, som er helt ude af trit med virkeligheden. I Holland udgør indvandrere og efterkommere f.eks. 10 pct. af befolkningen. Det var stort set fraværende, at der også kunne være behov for udvikling af skolerne og uddannelsesinstitutionerne i forhold til at undervise et sprogligt og kulturelt mangfoldigt elevgrundlag…

    […]

    Derudover kæmper de større byer som Rotterdam og Amsterdam med voldsomme problemer med store grupper af unge drenge, der udøver vold og kriminalitet. I et interview den 17. februar fortalte en hollandsk-marokkansk borgmester fra en af de bydele, hvor der for et halvt år siden var bål i gaden, at han tolkede de unges strategier som reaktion på en oplevelse af at være ekskluderet og diskrimineret…

    Tilbage i Danmark oplevede vi, at der kom bål i gaderne, som der tidligere har været i Holland. Politikere og medier satte fokus på ungdomskriminalitet og vold, samt spørgsmål om hvorvidt disse tendenser skaber øget risiko for terror. Når Holland tidligere end Danmark oplevede ‘bål i gaden’. og er et skridt længere fremme med terrorforebyggelse, kan det skyldes at Holland også har praktiseret assimilationspolitik på uddannelsesområdet, der diskriminerer minoritetselever med de oplevelser af krænkelse og udvikling af ‘dem-og-os’-oplevelse, der kan føre til uro. Skal man forebygge segregation og krigslignende tilstande i gaden, mener vi, at man skal et spadestik dybere end gadeovervågning, mentorordninger og spredning af tosprogede elever. Vi mener vejen frem skal findes i en udvikling af samfundets institutioner – herunder i særlig grad udvikling af skole og uddannelser – så de i langt højere grad kan inkluderer minoriteters sprog, kultur, religion, historie og traditioner på lige fod med majoritetens.

  • Superflex – Projects: Burning Car (at brænde biler af er en holdningstilkendegivelse – jvf. interview, P1 14/4-08).
  • Youtube – Tvetunget uddannelsespolitik (præsentation af deres bog; Sverige er idealet).
  • 
    Lars Norén: “Troen på Jesus ligger for mig at se tæt op ad dyrkelsen af Hitler.”

    Fra Berlingske Tidende – »Gudstro ligger tæt på fascisme«.

    “Den 64-årige svenske dramatiker og instruktør er ikke meget for religion. Faktisk nærer han et dybt had til særligt de fundamentalistiske udgaver, hvor de hellige skrifter, hvad enten det er Biblen eller Koranen, læses ordret og bruges til at slå de vantro oven i hovedet med.

    »Jeg forholder mig kritisk over for enhver form for totalitarisme, og jeg mener, at der i religionen og i hvert fald i kristendommen findes en dragning til en stærk leder. Jeg synes, at gudstro og fascisme ligger meget tæt på hinanden. Manden der skal skelne mellem godt og ondt, sandt og falsk. Troen på Jesus ligger for mig at se tæt op ad dyrkelsen af Hitler,« lyder Lars Noréns kontante vurdering.”

    Oploadet Kl. 03:40 af Kim Møller — Direkte link57 kommentarer
    

    14. april 2008

    Gensyn med klassen – rutinemæssig propaganda på DR2

    Jeg orkede ikke at se det hele, og godt det samme. En amerikansk journalist der for ti år siden flyttede til Danmark, forstår ikke at Dansk Folkeparti har fået indflydelse, og laver så et direkte angreb med udgangspunkt i vennerne på den sprogskole han gik på dengang.

    Fra programomtalen – Gensyn med Klassen – Et tilbageblik som udlænding i Danmark.

    “For Jack Jackson har det været interessant at få andre udlændinges svar på, hvordan det har været at leve i Danmark – et land, der over de senere år i følge Jackson har ændret sig: ”Siden jeg gik på skolen har Danmark på mange måder forandret sig, bl.a. efter den 11. september, krigene i Irak og Afghanistan, Muhammed-krisen og den skærpede udlændingepolitik, der har betydet mere fokus på flygtninge og indvandrere. Jeg tænkte det kunne være spændende at få svar på, hvordan det er gået de udlændinge, som jeg mødte på sprogskolen. Hvor er de nu? Taler de dansk, har de et arbejde – altså er de blevet velintegreret i det danske samfund og hvordan føler de, at samfundet har taget imod dem?””

    Jack Jackson. Journalisten der blandt andet fortæller om en veninde der rejste ud igen…

    “.. hun kunne simpelthen ikke holde ud at være her.”

    Dansk Folkeparti har den overordnede skurkerolle.

  • Periskop – Jack Jackson (præsentationsside).
  • 10/4-08 Dokumentartimen, P1 – Sprogskolen – 10 år efter (også som radiodokumentar).
  • 

    13. april 2008

    Asmaa Abdol-Hamid anbefaler: Jørgen Bæk Simonsen

    Debatten på DR2 havde i sidste uge det islamiske tørklæde som emne, og hvis man ser bort fra ufrivillige perler, så var det reelt spild af tid.

  • 9/4-08 Debatten, DR2 – Tilladelse til tørklæde.
  • Jesper Larsen, DR2: “… det er det foreløbige punktum i en tilsyneladende evig føljeton om kvindelig tilsløring, og ikke mindst dette stykke tekstil.”

    […]

    Asmaa Abdol-Hamid, Enhedslisten: “Nu har jeg hørt ordet islamisme gentagne gange, og jeg simpelthen besluttet mig for – jeg er ikke sur på dig Pia, slet ikke, derimod har jeg købt en gave til dig som jeg gerne vil give dig – Det er en bog om ‘hvad er islam?’, skrevet af Jørgen Bæk Simonsen. Jeg håber at du efter at have læst den bog, vil få et helt andet udgangspunkt at tale om islam og så næste gang vi mødes, så kan vi måske enes lidt mere, så den får du. Den købte jeg lige før jeg kom ind…”

    
    DR-filteret

    Uvæsentligt

  • 12/4-08 (12.54) TV2 Online – Demonstration imod islamisk stat (sekulære tyrkere).
  • 13/4-08 (07.22) TV2 Online – 1000 i protest mod nyt Ungdomshus.
  • Væsentligt

  • 11/4-08 (18.00) DR Online – Faderhuset beskyldes for hjernevask.
  • 11/4-08 (20.25) DR Online – Belusconi sviner fodboldhelgen til.
  • 12/4-08 (08.25) DR Online – Israels hær luger ud på Facebook.
  • 12/4-08 (13.53) DR Online – Faderhuset på randen af konkurs.
  • Oploadet Kl. 13:14 af Kim Møller — Direkte link32 kommentarer
    
    EU-delegeret: Afviste asylansøgere er danske (stats)borgere

    I fredagens Orientering forklarede Kim Kjær fra Institut for Menneskerettigheder (i et af de tendensiøse Jesper Tynell-indslag), hvorledes det ifølge konventionerne ville være forkert at udvise terrormistænkte. Enten fordi man ikke kunne udvise personer uden dokumentation, eller også fordi fremlæggelsen af dokumentationen, isoleret set, ville bringe den udvise i fare ved hjemrejse.

  • 11/4-08 Orientering, P1 – PET bør oplyse mere ved tvangshjemsendelser.
  • Lignende loonisme i weekendens Information. En EU-delegeret betragter afviste asylansøgere som ‘borgere’ i Danmark – ‘Hvordan kan et civiliseret samfund behandle sine borgere sådan?’.

    “På bagsiden af Sandholmlejrens lysegule bygninger glider en turistbus langsomt gennem dobbeltindgangen fra asylcentrets sikrede afdeling, Ellebæk. Bag de meterhøje dobbelthegn er der plads til 118 indsatte, men lige nu bor der kun 55 afviste asylansøgere, der nægter at rejse hjem.

    I bussen sidder en delegation fra Europaparlamentets udvalg for borgeres rettigheder og indre anliggender (LIBE). De har netop inspiceret forholdene i Kongelunden, Sandholmlejren og Ellebæk, som de tidligere har gjort i asylcentre i blandt andet Spanien, Frankrig, Grækenland og Polen. Delegationens franske ordfører, Martine Roure, træder ud af bussen for at beskrive parlamentarikernes reaktion for pressen…

    Inde i bussens virvar af tolke, parlamentarikere og journalister sidder den cypriotiske formand for delegationen, Panayiotis Demetriou, i et dilemma. På den ene side er landegrænserne i EU følsomme over for indvandring, men på den anden side bør menneskeretttighederne stå hinsides den præmis, mener Panayiotis Demetriou

    Han vil ikke foreslå løsninger, før delegationens betænkning er færdig, men det er hans personlige holdning, at asylansøgere bør have lov til at arbejde eller i det mindste opnå en status, der gør det muligt for dem at “afbalancere et liv mellem to kulturer”, som han siger.

    “Som menneske sympatiserer jeg med flygtningenes situation i Sandholmlejren, og jeg undrer mig over, hvordan et civiliseret samfund kan tillade sig at behandle sine borgere sådan,” siger Panayiotis Demetriou, der håber på en fælles asyllovgivning for EU’s medlemslande.”

    
    Ellen Wulff: Koranen er en smuk bog

    Ellen Wulff er semitisk filolog, og i en tid hvor islamforskning er blevet erstattet af en form for religionssociologi, er hun i akademisk henseende sendt i ingenmandsland. Godt det samme – islam har ikke brug for flere dansktalende spindoktorer. Herunder en række citater fra Vita på P1 i forrige uge, hvor hun blandt andet talte om sin koran-oversættelse.

  • 31/3-08 Vita, P1 – Kan man bygge en religion på Koranen?
  • Mette Starch, P1: Ellen Wulff, for cirka halvandet år siden udkom der en nyoversættelse af Koranen på dansk, og den stod du for. Hvorfor oversætte Koranen overhovedet, hvordan kom du på den tanke.

    Ellen Wulff, Ph.d.: Det var ikke nogen ny tanke. Det er noget jeg har tænkt over i årevis, faktisk. Fordi vi har forfærdeligt stort behov for en ny Koran-oversættelse. Nogen mennesker har sagt til mig, at vi har jo en Koran på dansk, men folk tager fejl. Det har vi faktisk ikke. Vi har en oversættelse af Koranen på dansk, men den er sekterisk. Den er fremstillet af en bevægelse, der hedder Ahmadiya-bevægelsen, Abdel Salam Madsen har lavet den, og for det første bliver den ikke anerkendt af herboende muslimer, eller muslimer i det hele taget, og for det andet så er sproget så forfærdeligt dårligt, at den ikke yder Koranen retfærdighed. Det er forkert, og giver en ligefrem en vildledende fremstilling af Koranen, som det er sket dengang i 60’erne.

    […]

    Ellen Wulff: … på en eller anden måde måtte jeg vælge (studieretning), og så ville jeg vælge noget der var temmelig langt væk fra min egen kultur. Også for at få mulighed for at anskue min egen kultur udefra, og der var som sagt de her to områder på tapetet, hvor det ene var kinesisk og det andet var arabisk. Jeg valgte så arabisk, fordi det er så umådeligt smukt. Nu om dage kender vi alle sammen det arabiske alfabet, for vi ser det, om ikke andet, så som graffitti rundt omkring på murene. Men dengang i 1973 der var det nyt for mig, en ny sanseoplevelse. Og så må jeg sige, at jeg også hører til de danskere, der syntes at det talte arabisk er ekstremt smukt… jeg holder meget meget meget af det talte sprog…

    […]

    Ellen Wulff: … hvis man går ind på et eller andet museum, bare på vores eget Davids samling herhjemme, hvor de har en fin samling, og kigger på nogle af de gamle koraner man har der, så vil man opdage, at det er rene malerier, det er rene skønhedsåbenbaringer

    […]

    Mette Starch: … så ligger der jo i Koranen en masse budskaber i ordets bogstaveligste forstand, og leveregler, og hvad man må og ikke må og så videre. Hvordan kan du forholde dig til det? Hvis man ikke, sådan er helt inde i religionen.

    Ellen Wulff: Jeg vil jo altid kunne forholde mig til en tekst. Og det er jo en tekst jeg sidder med… Det som muslimer i dag forholder sig til – det er på sin vis næppe den tekst, fordi man skal ikke tro islam er det samme som Koranen. Der er andre kilder, og en kilde der er, ikke helt så respekteret som Koranen, men som i praksis har meget større indflydelse, det er den kilde der hedder hadith. Og der findes uendelige mængder hadiths, og det er i sidste ende det der bestemmer hvordan en muslim tænker.

    […]

    Ellen Wulff: Koranen er i og for sig, ikke en bog man kan bruge til at grundlægge en religion på… det er meget poetisk, og det er – jeg vil ikke sige højtravende, for det lyder lidt negativt, og det er det ikke – det er meget smukt, med et forholdsvis højt indhold, og meget malende. Der er ikke ret meget lovstof i Koranen, der står ikke ret meget om hvad man må og ikke må…

    […]

    Ellen Wulff: … det resulterede altså i at vi i dag sidder med seks store hadith-samlinger som man anser for at være rimelig, og så har man givet dem prædikater. Nogle er helt sikkert rigtige og sande, nogle er rimelige gode, nogle ved man ikke rigtigt – de er neutrale, så er der nogen – ja, hvad får de – et syvtal efter den gamle karakterskala, og så er der nogle som virkelig ikke er rare, altså de må næsten være løgn, og så er der dem som fuldstændig er løgn, men er kommet med alligevel.

    […]

    Ellen Wulff: … gør vi her i Vesten overhovedet noget (for at bygge bro), og det gør vi – ikke så meget som vi burde gøre måske

    […]

    Mette starch: Nu kan man jo sige lige for øjeblikket der har Danmark og tildels Holland jo ikke et alt for godt omdømme i Mellemøsten, og vi kan da sige at vores – såkaldte kamp for ytringsfrihed, ved tegne Profeten i alle mulige underlige skikkelser…

    Ellen Wulff: Nej, der er vrede, der er vrede, og jeg synes jo på sin vis også der er berettiget vrede tilstede blandt mange, fordi man taler meget om ytringsfrihed, men jeg synes nu ikke at ytringsfrihed er det samme som friheden til at såre, krænke andre mennesker.

    […]

    Mette Starch: … netop hvor vi havde markeret os med den der holdning ude i verdenen(om det at tegne Muhammed).

    […]

    Mette Starch: Hvad var deres (arabisk filmhold) indtryk så af de danskere de mødte?

    Ellen Wulff: De var egentligt temmelig overraskede over hvor venligt de blev modtaget… man kan jo igen sige, at de kommer jo kun i de kredse hvor man tager åbent imod dem. Så hvor ægte billedet er, som de nu bringer med hjem, altså at vi egentligt er gode nok, men at der bare er nogle rabiate brushoveder imellem os – jeg ved ikke om det holder.

    Et citat fra den smukke bog, sakset fra Prophet of Doom,

    “I shall terrorize the infidels. So wound their bodies and incapacitate them because they oppose Allah and His Apostle.” (Sura 8:12)

    Oploadet Kl. 00:01 af Kim Møller — Direkte link35 kommentarer
    

    11. april 2008

    11. april 2008, Forstbotanisk Have (Højbjerg, Århus)

    Forstbotanisk Have, Højbjerg, fredag eftermiddag.

    Gransanger (Phylloscopus collybita). Den næsten identiske løvsanger er på vej sydfra.

    Gråand (Anas platyrhynchos). Et barsk hierarki, evigt kæmpende.

    Bogfinke, han (Fringilla coelebs). Malermesteren havde lige nogle sjatter tilovers.

    Spurvehøg, hun (Accipiter nisus). Desværre ikke duehøg (han)… måske næste gang.

    Oploadet Kl. 21:47 af Kim Møller — Direkte link10 kommentarer
    Arkiveret under:
    
    Geoffrey Cain: “… de krænkedes respons – dødstrusler – virker ikke særlig gennemtænkt.”

    Fra Weekendavisen. Et godt læserbrev af Geoffrey Cain.

    Så god var Rushdies roman ikke
    Når man ser, hvordan folk farer i flint over bagateller, kan man tit få den tanke, at logik er gået af mode, og at to og to nu uden problemer er blevet til fem.

    Bare se på den seneste tids skandaler. En tegning af profeten Muhammed med en bombe i turbanen i stedet for en appelsin har bragt sindene i kog i Mellemøsten, fordi budskabet kan forstås derhen, at islam er præget af vold og mord. Det er noget stygt noget at sige, og brugt over for letkrænkelige mennesker er det en fornærmelse, der vil noget. Men ak, de krænkedes respons – dødstrusler – virker ikke særlig gennemtænkt. Det svarer til at tæske nogen, fordi han siger, man er voldelig. Så dér mener jeg, at logikken halter lidt, om end de krænkede ikke synes at kunne se det selv.

    Samme logiske brist lader Politikens Anders Jerichow til at have lidt af i sin anmeldelse af Geert Wilders »Fitna« film, der fik nul hjerter ud af seks. Den indeholdt »hate speech«, mente Anders Jerichow, og ja, bevares, det gjorde den bestemt, den indeholdt næsten ikke andet. Men det var alt sammen citater fra andre. Pointen var jo, at Koranens ord nemt kan blive til voldelig handling – og var faktisk et facit for voldelig handling. Det er da noget man også har påstået om andre bøger. Das Kapital og Gulaglejrene for eksempel. Eller Mein Kampf og de døde kroppe i Bergen-Belsen. Var disse bøger også langt ude og til nul hjerter, kan man spørge? Man skulle jo tro, at så længe der ikke citeres forkert og sammenhængsløst, kan forfatteren vanskeligt anklages for hate speech. Især når han blot gengiver, hvad modparten har sagt og sammenlignet det med grundteksten. Eller kan man anklage ham alligevel? Jeg er selv lidt i tvivl. Men at kritisere budbringeren i stedet for gerningsmanden svarer vel til, at råbe »hvad fanden er det for noget, du kommer med!« efter postbudet, der har afleveret et ubehageligt brev. Hvorfor skælde ud på ham? Det er trods alt ikke Wilders, der siger, jøder og andre vantro skal slagtes, det er fanatikerne i filmen, Men det er Wilders, Jerichow føler afsky for. Underlig logik synes jeg.

    Der er heller ikke megen stringens i parnassets enorme begejstring for Rushdies »De sataniske vers«, og dets massive fordømmelse af Kurt Westergaards berømte bombemand.

    Var »De Sataniske Vers« nu virkelig så god?« Det tvivler jeg på. Folk som Thomas Bredsdorff og Lasse Horne Kjædgaard bedyrer i bogen »Tolerance«, at »De sataniske vers« var et kunstværk af høj karat. Og med hensyn til konstruktionen og fantasifuldheden har de sikkert ret, men de overser andre ting, der trækker nedad. Humoren i De sataniske vers er ikke særlig morsom, og sproget er en mærkelig pærevælling af alle mulige stilarter, hvor man mærker, at Rushdie, der nok ikke har engelsk som sit allerførste modersmål, er så betaget af engelske ord og vendinger, at han er tilbøjelig til at bruge dem alle. Og han kender saftsuseme mange. Alt dette – plus det faktum, at Rushdie som de fleste venstreorienterede bruger vulgaritet som udhængsskilt på sit frisind – synes jeg, er et permanent irritationsmoment i fortællingen.

    Men det er ikke derfor De sataniske vers satte verden på den anden ende. Foruden at være en trods alt temmelig fascinerende bog er den også et angreb på islam og en parodi på profeten Mohammed (tit omtalt af Rushdie som »forretningsmanden«), og denne parodi er ikke særlig venlig. Rushdies profet er ligesom den rigtige Profet mægtig god til at fremtrylle koranvers, der bakker ham op, og – igen som den rigtige Profet – slår han hårdt ned på satirikere, som han beordrer likvideret med løgn og list om nødvendigt.

    Det kan muslimerne vel ikke have så meget imod, eftersom det er de anerkendte Muhammedbiografier, der citeres fra. Men hvad de derimod i høj grad kan have noget imod, er den uærbødige og sideløbende bordelhandling, hvor alle prostituerede tager navne efter Profetens hustruer: Især fordi skygge-hustruerne derved fordobler deres indtægter pga. den indestængte liderlighed i den hellige by Mekka, hvor kun chefen må have et harem.

    Men også dét kunne muslimer til nød se gennem fingrene med. Men dér hvor satire bliver til grum spot, nemlig i valget af Profetens navn, er der ingen vej tilbage. Rushdie har valgt at kalde ham Mahound, hvor hentydningen til ordet »hund« (engelsk »hound«) er det første der springer i øjnene. Her er Jyllands-Postens tegning af Muhammed med en bombe i turbanen det rene vand ved siden af.

    Men folk som Uffe Ellemann-Jensen, Carsten Jensen, Klaus Rifbjerg (og muligvis Villy Søvndal, vi ved det ikke endnu) tog Rushdies dybt blasfemiske og profetbespottelige bog i forsvar, mens de ålede Jyllands-Postens i sammenligning temmelig harmløse drengestreger.

    Oploadet Kl. 18:10 af Kim Møller — Direkte link17 kommentarer
    Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

     

    « Forrige sideNæste side »

    

     

    Vælg selv beløb



    Blogs


    Meta
    RSS 2.0
    Comments RSS 2.0
    Valid XHTML
    WP






    MediaCreeper