31. maj 2008

Arabisering = kosmopolitisme

Forskere kaster alle plusord i samme retning. Fra Nyhedsavisen fredag – Vores forfædre havde masser af sex med fremmede damer.

“Årtusinde gammelt vikinge-dna viser, at danskerne var langt mere forskellige i gamle dage, end vi er nu.

Vores forfædre dyrkede simpelthen langt mere sex med folk fra fremmede lande, end vi selv gør…

– Vi er meget overraskede over, at det viser sig, at vores forfædre var langt mere kosmopolitiske, end vi selv er, siger Linea Melchior fra retsmedicinsk institut på Københavns Universitet.

Hun afleverer i næste uge sin Ph.D. afhandling om Danmarks genetiske fortid.

Som led i den har hun formået at udtrække helt ren dna fra 56 mennesker, der levede fra år 5.000 før Kristus og til år 1.500 efter Kristus.

– Vi har fundet en mand i en grav fra omkring år 0, der har arabisk blod i årerne. Hans mor eller måske tipoldemor har været araber. Hans dna er en del af vores fælles arv og har været med til at gøre os til dem, vi er, siger Linea Melchior.

Hun mener, at den større forskellighed blandt andet skyldes, at vi bød fremmede velkomne i gamle dage.

Oploadet Kl. 23:38 af Kim Møller — Direkte link64 kommentarer

Arabisering = globalisering

Fra Nyhedsavisen igår – Dansk og arabisk smelter sammen.

“Charlotte Rytter er dansklærer på Trefalkeskole på Frederiksberg, og hun havde i lang tid undret sig over sin 10. klasse. »De gik og brugte nogle fede udtryk, som jeg ikke forstod. Jeg blev nysgerrig efter, hvad de snakkede om, og troede faktisk først, at det var en måde, de kunne svine hinanden til på,« siger hun.

Hun satte dem til at lave et projekt: En ordbog over det slang de brugte. Eleverne kommer fra hele verden, og det afspejler sproget eleverne imellem.
»Vores skole er jo en multikulturel smeltedigel…«

I virkeligheden er der tale om et tegn på globaliseringen, siger fremtidsforsker Anne Marie Dahl fra Futuria. »I det store perspektiv vil det være engelsk, som vil blive mere brugt i fremtiden, men i ungdomskulturen er det ikke så sært, at der ryger nogle arabiske ord ind, som bliver brugt.”

Opdate. Sabine Kirchmeier-Andersen, der tidligere har siddet i Farum byråd for Socialdemokratiet, har en ph.d. i lingvistik.

  • 1/6-05 Nyhedsavisen – Walla – om 20 år taler vi arabisk.
  • Sabine Kirchmeier-Andersen er direktør for Dansk Sprognævn, og hun mener, at det er et tegn på god integration, når de unge snakker arabisk med hinanden.

    »Slang har altid været et gruppesprog. Noget man som gruppe bruger til at afgrænse sig fra de andre.«

    Det fælles slang kan tolkes, som at danske unge og anden-generations indvandrere er begyndt at opfatte sig selv som en fælles gruppe, mener Sabine Kirchmeier-Andersen.”

    
    Kommentar på svensk debatforum: “Mörklägger svensk media Danskarnas åsikter?”

    Interessant kommentar af synonymtet Saxon flix’ på det svenske debatforum Flashback.

    Mörklägger svensk media Danskarnas åsikter?

    Blev inspirerad av en annan tråd. Jag är en invandrare men född här, har inget annat medborgarskap och käkar falukorv. Det gör mig lika lite svensk som en Zigenare som har Svenska anor sedan 1500 talet. Ni ska ta det jag skriver med en nypa salt. Har bara varit i Danmark en gång. Och är ingen sociolog.

    Jag ser dock påtagligen utländsk ut, “blatte”. Jag har besökt Danmark. Allt det där svensk PK media hävdar är lögn. Danskarna röstar efter deras åsikter. De vill bevara Danskt och vill inte ha några flyktingar/invandrare. De röstar fram en regering efter deras önskemål. Och Danskarna var öppna med det.

    Däremot så var det mindre rasism. Är jag bakom några i Sverige så är de rädda att bli rånade. Speciellt gamla tanter och tjejer. I Danmark brydde de sig inte. I Sverige vill inte eskorter ta emot utländska kunder. I Danmark så bad de mig komma in. (Köpte ingen.)

    Tycker att Anna Sjödin är ett praktexemplar på svenskt hyckleri. Hennes öppna åsikter är att öppna gränserna. Och att man borde förbjuda invandringskritiska partier. Men när hon är full och ärlig så skriker hon ut “svartskalle”. I Danmark är det snarare så att man röstar invandringskritiskt. Och viftar med den danska flaggan i skolan. Men inte hatar utlänningar.

    Såg på tv4 en gång. Var ett Danskt par som bodde i Helsingborg. De jobbade i Danmark. Danska tanten klagade på att Danmark hade för mycket “vi och de”. Detta är kanske bara ett svenskt tankesätt skapad av Mona Sahlin? Kan ha fel här, men har aldrig hört om “vi och de” utomlands.

    Påstår inte att Svenskar är mer rasistiska än Danskar. Dock är Svenskar mer politiskt korrekta. Och deras frustration över problemet och kostnaderna har omvandlats till vrede. Istället för att rösta på ex vis SD så hatar de oss utlänningar istället.

    Detta var dock bara min erfarenhet. Men får mig att fundera. Vill svensk PK media få en att se likheter mellan att vara rasist och att vara emot den nuvarande flyktingpolitiken? Och använder de sig av Danmark?

  • 13/4-06 Aftonbladet – Anna Sjödin… (kaldte indvandrer-dørmand for “jävla svartskalle”).
  • Oploadet Kl. 23:08 af Kim Møller — Direkte link3 kommentarer
    Arkiveret under:
    
    Men hvad nu hvis modparten ikke vil lytte til ens argumenter…

    (Nørrebro og Århus C, maj 2008)

    Fra Mannstaedt blog – Forfriskende vold mod DF (27/5-08).

    Men hvorfor er vold nu noget svineri?

    Jo, det er fordi man er af den mening, at pennen er stærkere end sværdet, så hvis man er utilfreds med tingenes tilstand, så skal man altså udtrykke sig verbalt (evt. på skrift), for derved at overbevise modparten om, at tingenes tilstand bør laves om.

    Men hvad nu, hvis man ikke er i stand til at kunne udtrykke, f.eks. hvis man ikke snakker et sprog, som modparten forstår – eller hvad nu hvis modparten ikke vil lytte til ens argumenter?

    Ja, så er det, at demokratiet kommer på en prøve, for i et demokrati så fordres det, at folk kan kommunikere, og ellers kan offentligheden jo ikke blive oplyst om tingenes faktiske tilstand, og hvis folk ikke er oplyste, så kan man jo heller ikke forvente, at samfundet vil udvikle sig på en retfærdig måde.

    [… desto mere DF og regeringen…]

    Så når man nu skal udtrykke sin afstandstagen fra en sådan afstumpet holdning til andre mennesker, så er det jo, at det ville være rart, hvis man kunne udtrykke sig på et sprog, som modparten kan forstå. Men hvis det offentlige ikke ønsker at uddanne eller støtte folk, så de kan lære at udtrykke sig på skrift eller tale, så er det jo altid et sprog tilbage, og det er den lige højre.

    Det er skammeligt, at det skal gå så vidt. Men i skolen har man jo i fysik lært, at aktion er lig reaktion – herunder, at hvis man presser noget, så vil man selv også blive påvirket af et modsatrettet pres.

    I fysiktimerne har vi lært, at aktion er lig reaktion, er en lov som skal overholdes. Det er derfor forfriskende at opleve, at den teoretiske fysikundervisning også kan bruges i dagligdagen indenfor politiske emner.

    
    Politiken: Forsker hænger kendte danskere ud (~ navngiver heltene)

    Jyllandsposten kan i dag fortælle, at ‘Kendte danskere var agenter for USA’. Mener man Danmark skulle have forholdt sig neutralt under Den Kolde Krig, så vinkler man den som Politiken – Forsker vil hænge kendte danskere ud.

    “Kendte danske politikere, efterretningsfolk og tidligere modstandsfolk arbejdede for den amerikanske efterretningstjeneste efter befrielsen af Danmark i 1945, skriver Jyllands-Posten.

    Nogle af dem var hos amerikanerne registreret som agenter og kontakter, der videregav hemmelige og fortrolige oplysninger, og amerikanerne roste danskernes indsats til skyerne.

    Det afslører dokumenter fra den amerikanske efterretningstjeneste, som historikeren Peer Henrik Hansen fra Roskilde Universitetscenter har fundet i det amerikanske nationalarkiv i Washington, og som han fremlægger i en ph.d.-afhandling om den amerikanske efterretningstjenestes relationer til Danmark 1943-46…

    Der er tale om nye oplysninger, som ifølge Peer Henrik Hansen påviser en tættere relation mellem USA og Danmark end hidtil kendt…

    Via danske agenter og kontakter kunne amerikanerne følge med i de fortrolige forhandlinger om den dansk-sovjetiske handelsaftale i 1946…

    Navnene på agenterne og deres dæknavne står på lister, som Peer Henrik Hansen har fundet i det amerikanske nationalarkiv. Der er tale om så fremtrædende danskere, at historikeren i afhandlingen har undladt af fortælle, hvem mændene bag dæknavnene er.

    »Jeg kunne ikke overskue konsekvenserne, da jeg var bange for at rykke ved etablerede sandheder«, siger Peer Henrik Hansen, der senere er blevet klar over, at beslutningen var forkert. Derfor vil han identificere de tre, når han forsvarer sin afhandling på onsdag.”

    Peer Henrik Hansens begrundelse for ikke at navngive CIA-agenterne er problematisk. Hvis en forsker ikke tør “rykke ved etablerede sandheder”, så er han helt og aldeles overflødig – længere er den ikke. Hvilke ‘konsekvenser’ han frygtede, står stadig hen i det uvisse, men mon ikke det handlede om bevillinger og karriereforløb. Lad os få navnene på bordet.

  • 24/8-06 Observant – Kommunistisk Landsforrædderi (PHH afslører Moskva-tro DKP’ere).
  • Opdate.

  • 31/5-08 Nyhedsavisen – Kendte hænges ud som agenter for USA (Ole Wejse Svarrer).
  • Oploadet Kl. 19:53 af Kim Møller — Direkte link11 kommentarer
    
    “Det her ville aldrig kunne ske i en hyrevogn i Thy,” siger hun…

    Fra fredagens Århus Stiftstidende – Taxachauffør ville have sex med ung passager.

    “En 22-årig pige er blevet groft forulempet af en taxachauffør fra Taxamotor… »Jeg regner med, at ­chaufføreren er vred over, jeg har anmeldt ham. Og med den aggressive adfærd, jeg var ude for i hans vogn, så er der begrundet frygt for, at jeg bør være bange for hævn,« siger den 22-årige, der kom til Århus fra Thy for et halvt år siden for at læse til pædagog.

    »Jeg frygter, at han ved at få lov til at køre videre vil udnytte piger, der er svagere end mig.«

    Lørdag morgen 17. maj klokken 05.40 prajede hun en taxa i M.P. Bruuns Gade ­efter en tur i byen med sin nye venner…

    »Han begyndte snart at spørge mig om meget upassende og ubehagelige ting; har din kæreste så kneppet dig bagfra… har du suttet på en indvandrerepik… og sådan noget. Jeg sagde flere gange fra bagsædet: ”Undskyld, men hvad rager det dig?” Men det fik ham ikke til at stoppe med at udspørge mig, og jeg blev stadig mere nervøs.«

    […]

    »Så sagde chaufføren ­pludselig, at jeg skulle sætte mig om foran. Det ønskede jeg ikke. Men han blev ved. Jeg sagde, at jeg ikke blev ­køresyg af at blive bag i. Men så kommanderede han: ”Sæt dig om foran nu. Jeg gider ikke have, at folk sidder bag i min taxa”. Jeg blev bange. Og da jeg ikke vidste, hvor vi var, ville jeg ikke bare stikke af på trods af, at det var min første indskydelse. Jeg endte med at sætte mig om foran,« fortæller hun.

    De snakkede lidt om uddannelse, men chaufføreren drejede konstant samtalen ind på sex. Han bragte blandt emner som racisme og seksuelle erfaringer op i et tonefald, som hun betegner som forargeligt og angst­­- frem­kaldende…

    Den 22-årige spurgte i nærheden af Hasle, hvor ­meget hun skulle af med.

    »Havde jeg et problem med at betale, så kunne vi godt finde ud af noget andet, fik jeg som svar. Har du før ­givet et blowjob, ville han vide. Han begyndte igen at snakke rigtig grimt og sagde, at ­danske drenge havde små pikke, og indvandrere havde nogle meget større, og at hans var 24 centimeter samt noget mere om diameteren. Han sagde også, at han aldrig gik i byen uden at score dansk fisse. Det var forfærdeligt, grænseoverskridende, og jeg følte, situationen var ude af kontrol,« siger hun…

    »Det her ville aldrig kunne ske i en hyrevogn i Thy,« siger hun: »Og jeg håber, at han aldrig får held til at udnytte sin position til at krænke en ung pige.«”

    Apropos.

  • 20/3-2000 Jyllandsposten – Indvandrere kritiserer brug af sexrapport .
  • “Indvandrerorganisationer lægger afstand til pressens brug af en rapport om muslimske mænds holdninger til sex. Rapporten… indeholder blandt andet en interviewundersøgelse af 28 muslimer.

    Her fortæller unge mænd blandt andet, at deres penis er større end danske mænds. Og samtidig fortæller de, at kvinder, der har haft flere intime forhold, er ludere.

    Oploadet Kl. 19:01 af Kim Møller — Direkte link36 kommentarer
    
    Søren Krarup: “… Men dermed er ikke sagt, at man skal være døbt for at være dansk.”

    Ph.d. Sofie Lene Bak gravede citatet frem i 2004, og det blev en større mediesag, at Søren Krarup i 1960 havde anvendt udtrykket ‘jødisk blod’ om sin politiske modpol Georg Brandes. Martin Krasnik, der er for intelligent til ikke at kende konteksten, brugte citatet imod Krarup i sidste uges Weekendavisen. Krarups replik…

    Jødisk blod
    Med forundring læser jeg i WA den 23.maj, at overrabbiner Bent Lexner har »forsøgt at diskutere med dem (Jesper Langballe og mig), men nu har jeg givet op«. Mig bekendt har jeg aldrig diskuteret med Bent Lexner, hverken mundtligt eller skriftligt.

    Det står mig samtidig klart, at Bent Lexner forholder sig til en misforståelse i den diskussion, der aldrig har fundet sted. Han hævder nemlig, at vi »direkte siger, at man kun kan være dansk, hvis man er kristen«.

    Det har hverken jeg eller Jesper Langballe nogen sinde sagt. Vi har sagt, at dansk kultur og identitet er uudsletteligt præget af kristendommen, og at det danske syn på menneske og samfund derfor er formet af kristendommen.

    Men dermed er ikke sagt, at man skal være døbt for at være dansk. Jøderne i Danmark er jo et smukt eksempel på, at når man viser loyalitet og takt i forhold til den danske virkelighed, bliver man til et integreret led af det danske folk.

    At være dansk er at elske sit danske modersmål og fædreland.

    Dermed har jeg også svaret Martin Krasnik, som i samme WA har en underlig og overfladisk polemik imod min tale om, hvad det er at være dansk. Han anvender til det formål et udtryk fra Jakob Knudsens fødselsdagsartikel til Georg Brandes fra 1912, hvor Jakob Knudsen skriver: »Nej, Georg Brandes føler ud af sit jødiske blod, at han ikke kan blive fører for den daværende, danske intelligens. Dens trone må han gøre forladt og øde, og han må bygge sig selv en ny«.(Politiken 18.februar 1912).

    Hvad betyder jødiske blod her? Det betyder arv eller kultur. Det er et åndeligt anliggende, ikke et biologisk. Det er en tale om Det moderne Gennembruds forhold til den gamle danske dannelse, og det er i samme forstand, jeg citerer Jakob Knudsen i min bog om Harald Nielsen fra 1960.

    Det er under Martin Krasniks niveau, når han ikke sætter sig ind i de forhold, han udtaler sig om.

  • 21/11-04 Angantyrs hjørne – Georg Metz… beskylder stadig Søren Krarup for antisemitisme.
  • (undertegnede og Søren Krarup, 26/5-08)

    Oploadet Kl. 04:08 af Kim Møller — Direkte link29 kommentarer
    

    30. maj 2008

    Rabiat feministlektor: “Miss Tørklæde” gavner demokratiet

    I denne uges Krause på tværs (P1), kunne man høre Asmaa Abdol-Hamid postulere, at forbud mod tørklæder krænkede hendes ‘individuelle frihed’, og satte Danmark på niveau med mellemøstlige regimer.

    Fra dagens Jyllandsposten – Ekspert: “Miss Tørklæde” gavner demokratiet.

    “DR-konkurrencen “Miss Tørklæde 2008” er blevet kritiseret for at skade integration og forherlige de muslimske tørklæde.

    Men konkurrencen er et kærkomment indspark i den danske tørklædedebat, mener Rikke Andreassen, der er ph.d. og lektor ved Malmø Universitet…

    Hun forsker i debatter om tørklæder i Danmark og resten af Europa, og hun finder det interessant, at tørklædekonkurrencen er et af de første forsøg på at inddrage de kvinder, som hele debatten handler om.

    “Det, der kendetegner den danske tørklædedebat, er, at vi taler meget om muslimske kvinder med tørklæde, men meget lidt med dem. Konkurrencen er i høj grad med til at nuancere den debat,” siger Rikke Andreassen.

    Konkurrencen finder sted på DR’s ungdomsprogram Skum, der vil finde den mest “tjekkede” tørklædepige i Danmark. På hjemmesiden udspiller der sig i øjeblikket en heftig debat om tørklæder blandt både danskere og muslimer…

    Rikke Andreassen har undersøgt, hvem der normalt har noget at sige i debatten.

    “I helt overvejende grad er det alle mulige andre end de muslimske kvinder, der siger noget. Det er primært danskere, der ikke er muslimer, der tolker, hvad tørklædet betyder og hvordan det skal bruges. Men det er i bund og grund udemokratisk at tale på vegne af andre og ikke med dem,” siger Rikke Andreassen.

    Herunder ses kvindelige repræsentanter for Savez pionira Jugoslavije, der alle bar et rødt slør – kaldet marama’en. Et symbol for en kommunistisk ungdomsorganisation i Titos Yugoslavien, og for de sande troende – et symbol på frihed og demokrati.

  • 28/5-08 Nyhedsavisen – Radikale: Miss Tørklæde er public service.
  • 

    29. maj 2008

    “Unge indvandrere vokser fra kriminalitet”, skrev medierne

    På basis af seneste nyhedsbrev fra Rockwoolfonden boltrede medierne sig igår med endnu en statistikbaseret succeshistorie. Berlingske Tidende skrev eventyret, der i alle medier blev opsummeret i følgende sætning/overskrift: Unge indvandrere vokser fra kriminalitet.

    Læser man kilden, det pågældende nyhedsbrev (pdf, 4 s.), samt det medfølgende statistikark (pdf, 1 s.), så tegner der sig en helt anden virkelighed.

    “Efterkommere begår ikke mere tyveri end indvandrere” (overskrift, s. 1)

    “Minoritetsunge mere kriminelle – men mange vokser fra det” (overskrift, s. 2 – se tabel 2)

    “Der er ikke nogen entydig tendens til at efterkommere er mere kriminelle end indvandrere.” (forklaring til tabel, s. 3)

    Korrektion I: Historien omhandler udelukkende berigelseskriminalitet – ikke kriminalitet som sådan,og slet ikke volden der stiger på trods af alt.

    Forbeholdene siger en hel del. Ud af de tolv ikke-vestlige grupper, er der fire der på statistikarket får påtegnet et a, dvs. “for få personer til at kunne estimeres”. Det gælder Irak, Somalia, Sydamerika og Øvrige Afrika – de to førstnævnte grupper, Irak og Somalia er eneste ikke-vestlige lande hvor udviklingen er særdeles god (‘Færre’ i tabellen).

    Ser vi på de øvrige otte grupper, så udmærker Bosnien og Asien sig ved ikke at skille sig ud. Tilbage er så seks grupper: Tyrkiet, Pakistan, Libanon, Arabiske lande, Østeuropa og Andre ikke-vestlige lande. Her skiller tre grupper sig sig ud negativt – Libanon, Arabiske lande og Andre ikke-vestlige lande. Positivt går derimod for andre islamiske lande, især Tyrkiet, men også Pakistan.

    Korrektion II: Det gode udvikling omhandler ikke herboende arabere.

    Det ledsagende statistikark er meget interessant. Bemærk det fremhævede.

    Undersøgelsen fortæller faktisk, at der ikke kan spores en god udvikling for efterkommere (på 24 år) fra Tyrkiet og Pakistan. Det kan der for efterkommere på 28 år, men undersøgelsen er lavet fra 2000 til 2004, og den gode udvikling er således koncentreret om efterkommerere født 1972 til 1976, i sagns natur – mestendel børn af gæstearbejdere – ikke flygtninge. En gruppe der i det store og hele må være forholdsvis marginal – de store efterkommer-årgange har vi endnu tilgode.

    Korrektion III: Den gode udvikling for efterkommere gælder slet ikke, eller kun i mindre grad muslimer.

    Der er således på flere måder, ikke belæg for denne overskrift: ‘Indvandrere vokser fra kriminalitet’.

    For danskere der ikke mener multikulturen er noget der i sig selv er ønskværdigt, så er det værd at bemærke RFFs afsluttende kommentar ved forskningschefTorben Tranæs – naturligvis ikke refereret i medierne.

    “I undersøgelsen af indvandrernes kriminalitet er der kontrolleret for socioøkonomiske variabler. Det betyder, at undersøgelsen sammenligner indvandrere og efterkommere med etnisk danske med samme skolegang, indkomst og beskæftigelse, m.m.

    Undersøgelsen viser derfor ikke, at de fleste grupper af indvandrere og efterkommere er lige så lovlydige som jævnaldrende danskere, når de har rundet de 20 år. Den viser derimod, at de fleste er lige så lovlydige, som danskere med samme socioøkonomiske baggrund. Denne analyseform er relevant, når perspektivet er at forstå det kriminelle aktivitetsniveau for en given person eller gruppe. Analysen giver dog ikke et svar på, hvorfor indvandrere og efterkommere som helhed har en anden socioøkonomisk baggrund og derfor er mere kriminelle.

    Hvis man derimod er interesseret i, hvordan demografiske ændringer påvirker kriminaliteten i samfundet, så skal man ikke kontrollere for socio-økonomiske variabler.(s. 4)

    Lignende historier.

  • 10/1-07 Uriasposten – “Grov vold er stærkt på retur”, skrev Berlingske Tidende….
  • 28/1-07 Uriasposten – “Flere hadske overfald mod mindretal” – Tre usandheder på fem ord….
  • 1/2-08 Nyhedsavisen – Kriminaliteten blandt udlændinge eksploderer (~ flygtningebørn).
  • 24/3-08 Uriasposten – BT manipulerer: “… unge danskere er de mest voldelige”.
  • 24/4-08 Uriasposten – “Indvandrere bliver mere hårdhudede”, lød det fra samfundsforskeren.
  • 
    Kasper Støvring mod Rousseau og 68’erne: “Mennesket er ikke godt, men »ondt« af natur.”

    Fremragende kronik af Kasper Støvring i dagens Berlingske Tidende – Mennesket har brug for institutioner.

    “Den franske oplysningsfilosof Rousseau var på mange måder 68’er-oprørets egentlige guru. Ifølge Rousseau er mennesket fundamentalt godt af naturen, men fordærvet af sociale omstændigheder, der gør det ondt. Hvis vi som 68’erne følger Rousseaus opfattelse, er frigørelsen af det gode. For al elendighed skyldes samfundets undertrykkende normer og institutioner, og selv det fredeligste menneske kan blive krigerisk af at blive undertrykt. Denne idealistiske idé om en harmonisk naturtilstand strider dog mod oparbejdet biologisk og historisk viden. Rousseaus menneskesyn er imidlertid ikke kun forkert. Det er også kritisabelt. For det undskylder og bortforklarer menneskets onde handlinger med henvisning til dårlige sociale forhold. Dermed banes der vej for socialterapi: ondskaben skal udryddes én gang for alle, og mennesket skal under behandling, så det kan blive et godt menneske. Det indebærer, at man antaster menneskers ret til at være i fred, og at man sygeliggør mennesker med en anden livsform. De stemples som »reaktionære«, »nationalister«, »chauvinister«, ja, fortsæt selv listen. Der var meget af dens slags moralisme og formynderi 68’er-oprøret. Dertil kom virkelighedsfornægtelsen. 68’erne ville ikke indse, at f.eks. aggression er nedfældet dybt i menneskets natur.

    68’erne havde ret i enkelte dele af deres kritik, men tog fejl i det store på grund af det underliggende menneskesyn. Mennesket er ikke godt, men »ondt« af natur. Det vil sige risikabelt og ufuldkomment. Det onde benævner således det illusionsløse forhold, at mennesker må leve med risici. Mennesker har nemlig friheden til at ødelægge sig selv og hinanden, som den tyske filosof Rüdiger Safranski har skrevet.

    At mennesket er ondt skyldes også, at det er drevet af ønsket om magt… Målet må være at udvikle bolværk mod de revolutionære udskridelser som dem, der fandt sted i 1968. Midlet kan være en dannelsesidé om forfinelsen af menneskets karakter og et forsvar for det alment dannende, »borgerlige« universitet og andre etablerede lærdomsinstitutioner. Det indebærer også en stram justits og et værn om ordensstaten. For det kræver stærke sociale normer at tæmme menneskets vilde natur… Staten skal tillige sikre, at borgerne ikke forgriber sig på hinanden i en alles kamp mod alle. Så det positive alternativ til 68’er-ideologien er det, jeg vil kalde en institutionskonservatisme. I historiens løb har stat, kirke, familie, skole, nation, frivillige foreninger og sågar venskaber fungeret som institutioner, der kultiverer menneskets naturlige ressourcer, som – ukultiverede – er en trussel mod samfundets orden.

    Statslige institutioner har i kraft af et magtmonopol beføjelser til at sikre ro, orden og overholdelse af lovene samt midler til at regulere menneskers indbyrdes forhold; skolen forsøger ved hjælp af dannelse at kultivere menneskets kreativitet til noget frugtbart; nationen skaber tillid på tværs af sociale skel; familien indlærer gennem opdragelse barnet sociale normer; og kirken sørger med moralske påbud og forbud for at binde og forpligte individet, så det bidrager til fællesskabet. Religionen giver også aflastning i form af tilgivelse og tilbyder i det hele taget måder at leve med det farlige potentiale i mennesket. De forskellige udslag af menneskets kultiveringsbestræbelser – politik, religion og kultur – er simpelthen redskaber til at domesticere den latente ondskab.

    Ifølge denne opfattelse er ondskaben ikke en selvstændig drift i mennesket, men ligger derimod i kapitalismen, imperialismen, fundamentalismen, nationalismen eller i andre overordnede kategorier. Men det er en anti-humanistisk konstruktion, der uddriver det enkelte menneskes vilje og dermed også ansvar og skyld. Og selve det onde er i denne konstruktion blevet opløst i et samspil af en uendelig række sociale faktorer. Det er derfor nødvendigt at minde om, at frihed, skyld og ansvar er uløseligt forbundet. Man kan, som Safranski engang har sagt, ikke hylde det kreative i friheden og erklære friheden ukrænkelig for dernæst at forklare den væk, når man møder konsekvenser af den, man ikke bryder sig om…

    Eftersom menneskets natur ikke uden videre kan forandres og forbedres, kan konflikter og sociale misforhold heller ikke sådan fjernes. Denne realistiske erkendelse indebærer, at man må besinde sig på menneskets begrænsning. Det enkelte menneske ved ikke altid, hvad der er bedst for sig selv, og handler derfor heller ikke altid rationelt, hensigtsmæssigt, medmenneskeligt og forudsigeligt. Man skal derfor være varsom med at nedbryde skrankerne for menneskets livsudfoldelse. Læren fra 1968 er netop, at frigørelsen fra de snævre moralske normer og etablerede institutioner kan slå om i en ny undertrykkelse. Ikke blot i en totalitarisme som den, mange unge revolutionære dyrkede. Men også i anarkisme, forfald og almindelig forfladigelse. For slet ikke at tale om vold og terror – fra Blekingegadebanden til de autonome i dag.

    Man må altså besinde sig på, at mennesket må lære at leve med risici, eftersom man ikke kan udrydde det onde, der netop følger friheden som dens skygge. Man må i stedet forsøge at begrænse de risikable forhold på bedst mulig vis.

    Oploadet Kl. 11:53 af Kim Møller — Direkte link30 kommentarer
    Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

     

    Næste side »

    

     

    Vælg selv beløb



    Blogs


    Meta
    RSS 2.0
    Comments RSS 2.0
    Valid XHTML
    WP






    MediaCreeper