30. juni 2008

“Vi vil aldrig undlade at bekæmpe den konkrete ondskab med henvisning til ondskaben i al almindelighed.”

Jacob Mchangama er normalt en af de mere lødige menneskerettighedseksperter, men han er ikke den første liberalist, der har et problem med islamkritik. Et godt eksempel leverede han i en klumme i 180 grader sidste mandag, med et frontalangreb mod Trykkefrihedsselskabet.

  • 23/6-08 180 grader – Jacob Mchangama: Trykkefrihedsselskab eller blot antiislamisk forening?
  • Navnene er såvidt jeg kan se stavet rigtigt, men det var så det. Lars Hedegaards genmæle igår på samme side lukker og slukker. Fra Mchangama må lave sine lektier, før han udbreder sig om ytringsfriheden og Trykkefrihedsselskabet.

    “… At han så desværre går galt i byen med sine konkrete påstande om selskabets gøren og laden må skyldes, at hans indsats for menneskerettighederne i den grad har lagt beslag på hans opmærksomhed, at han ikke har haft tid til at sætte sig ind i sagerne.

    Således tror han åbenbart, at selskabet havde inviteret Geert Wilders som “æresgæst” – vi nøjedes nu med at kalde ham gæst – fordi vi var enige i hans syn på islam. Allerede dagen før vores møde med Wilders i Landstingssalen havde jeg ellers i et interview med TV 2 News omhyggeligt forklaret, at vi ikke havde indbudt den hollandske politiker for at udtrykke enighed med hans synspunkter (hvilket jeg gentog i min velkomsttale til Wilders dagen efter), men for at give ham lejlighed til at fremføre dem for et dansk publikum. Og det kunne jo nok være nødvendigt i en situation, hvor han var truet på livet uden at have begået anden brøde end at give sin mening om islam til kende…

    Jacob Mchangama beskylder endvidere selskabet for hykleri, fordi vi har inviteret en person, der går ind for forbud mod Koranen. Hvis han havde lavet sine lektier, ville han have vidst, at jeg i et interview med Politiken.dk den 2. juni tog afstand fra Wilders på dette punkt. Jeg er bl.a. citeret for følgende: “Vi kan ikke gå ind for et forbud mod Koranen eller andre bøger for den sags skyld. Det ville være en begrænsning af ytringsfriheden. Vi mener i stedet, at en åben diskussion er den rigtige vej frem.”

    Man skal vist være menneskeretsekspert for at udlægge det som en “ukritisk hyldest af (sic) Geert Wilders”.

    Det er i øvrigt et interessant synspunkt, at en mødearrangør skal stå til regnskab for indbudte taleres meninger. Jeg gyser ved tanken om de slutninger, der kan drages af det faktum, at Trykkefrihedsselskabet har holdt møder med f.eks. den radikale politiker Simon Emil Ammitzbøl og med Jørgen Bæk Simonsen. Betyder det, at selskabet skal tages til indtægt for kravet om en ophævelse af 24-års reglen eller for det synspunkt, at islam er et så mangfoldigt fænomen, at man knapt kan snakke om det? Eller er det kun, når vi inviterer folk, som Mchangama ikke er enig med, at hans meningsoverføringsprincip finder anvendelse?

    Og mens vi nu er ved de mange påstande om Trykkefrihedsselskabet, må jeg lige nævne Jeppe, som i en kommentar til Jacob Mchangamas bredside triumferende hævder, at Selskabet ikke havde et ord at sige, da Forbrugerombudsmanden fordømte en reklame med stuepiger og nonner, der indåndede duften af mandeunderbukser fra JBS. Var det måske ikke et indgreb i ytringsfriheden?

    Men også her må vi skuffe vores håbefulde kritiker. Selskabets næstformand, Katrine Winkel Holm, diskuterede sagen i P1 Agenda den 5. april 2008. Her betegnede hun Forbrugerombudsmandens indgreb mod JBS’s kommercielle ytringsfrihed som både uholdbart og latterligt. Udsendelsen kan stadig høres over nettet.

    Andre kommentatorer har imødegået påstanden om, at selskabet udelukkende interesserer sig for muslimske anslag mod ytringsfriheden og har bl.a. nævnt, at vi den 4. november 2007 holdt en stor international konference om ytringsfriheden i Kina… selv om diskussionen om Danmarks deltagelse i De Olympiske Lege rasede, og selv om de indbudte taleres beretninger om det kinesiske regimes overgreb var rystende, havde kun én dansk avis, nemlig Jyllands-Posten, fundet anledning til at sende en reporter…

    Men ellers er det rigtigt, at Trykkefrihedsselskabet bevidst koncentrerer kræfterne om de mest påtrængende trusler mod ytringsfriheden i Danmark og i Europa. Og de skyldes næsten udelukkende muslimske forsøg på at true eller myrde sig til “respekt”, som består i, at man afholder sig fra enhver kritik, spot, hån eller latterliggørelse af profeten og hans selvbestaltede talsmænd. Med al respekt for JBS’s underbukser, så finder vi det altså mere påkrævet at sætte ind mod dem, der har myrdet eller vil myrde Salman Rushdie, Theo van Gogh, Ayaan Hirsi Ali, Taslima Nasrin, Robert Redeker, Lars Vilks, Pia Kjærsgaard, Naser Khader, Kurt Westergaard, Flemming Rose og Geert Wilders. Og nu allersenest stand-up-komikeren Shabana Rehman som norske muslimer i disse dage opfordrer til at brænde…

    Men én ting kan vi love: Vi vil aldrig undlade at bekæmpe den konkrete ondskab med henvisning til ondskaben i al almindelighed. Vi vil heller aldrig undlade at forsvare os mod trusler fra profetens tilhængere med henvisning til, at religion i al almindelighed er noget skidt. Vi har ikke andet end foragt tilovers for folk, der reagerer på muslimske trusler mod friheden ved at finde skriftsteder i Det Gamle eller Ny Testamente. Den dag disse Gutmenschen kan påvise, at der her, hvor vi bor, findes konkrete trusler mod ytringsfriheden fra mennesker, der påberåber sig Bibelen, skal Trykkefrihedsselskabet nok træde i karakter. Indtil da vil vi beskæftige os med den virkelige verden.”

    Opdate.

  • 1/7-08 Rubicon – Asger Trier Engberg: Retfærdighed og retsstat (Alf Ross vs sharia-integration)
  • Oploadet Kl. 18:34 af Kim Møller — Direkte link12 kommentarer
    
    Phd. Rikke Andreassen: Vestlige feminister bør lade sig “inspirere” af mellemøstens kvinder

    Sherin Ebadi, den iranske feminist-islamist, der i 2003 fik Nobels fredspris, har netop udgivet en bog om sit liv – Iranske erindringer – en kvindes kamp. I tirsdagens Metroxpress (24/6-08), i en artikel med overskriften Irans stærke kvinder, fortælles historien om kvinden der efter eget udsagn bøjede nakken og bandt tørklædet, da Khomeini med hendes støtte i 1979 tog magten i Iran. Det er således en historie om både feministisk kvindekamp og islamistiske overgreb. Ekspertrollen gik (også) denne gang til Rikke Andreassen, som kørte rutinen…

    Myten om de undertrykte muslimske kvinder bliver gentaget igen og igen i Danmark og resten af verden, fordi det bekræfter os i, at forholdene for kvinder er langt bedre her,’ siger Rikke Andreassen, ligestillingsforsker på Malmø Universitet.

    Hun mener ,at mens den danske kvindekamp er faldet i søvn, fordi ingen for alvor kæmper for den ligeløn og de lederposter, som kvinder på papiret har ret til, så ville der være meget at hente, hvis de turde løfte blikket mod både Mellemøstens og Indiens kvinder.

    ‘Kvindekampen er ikke noget, der er opfundet hverken i USA eller i Europa. Mellemøsten og Indien har nogle af verdens stærkeste feminister,’ siger Rikke Andreassen og tilføjer, at de danske kvinder burde lade sig inspirere af udenlandske kvinder, når det handler om at få del i den politiske magt…

    Og går man ind på netleksikonet Wikipedia.dk og søger under ‘important Persian women’, vil man kunne se dem alle sammen på en alenlang liste med flere hundrede kvinder, nulevende som døde, forfattere, advokater og skuespillere, der kæmper for kvinderne i Iran.”

    Oploadet Kl. 18:07 af Kim Møller — Direkte link16 kommentarer
    
    Antropolog: Uriasposten tiltrak “højreorienterede” fra Tyskland, derfor lukket konference

    Jeg har længe vidst, at antropologen Jens Jørgen Viuff var vred på undertegnede, fordi jeg her på siden omtalte en sharia-konference på AarhusUniversitet med ham som primus motor. Det er der nu kommet en kronik ud af. Konkrete informationer om en kommende konference fremlagt på Uriasposten og Hodjas blog, tolkes som værende et forsøg på at iscenesætte ballade under konferencen med hjælp fra tyskere (højreradikale, nazister, huh). Såfremt konferencen havde været åben, ville jeg have deltaget, formentligt alene, og kun bevæbnet med papir og blyant… samt iboende foragt for kulturrelativistiske floskler.

    Fra dagens Politiken – Islamisk ret som reservat .

    “Forleden, 11. juni, afholdtes en ejendommelig konference på Aarhus Universitet.

    De udvalgte deltagere havde først dagen inden fået at vide, hvor de skulle mødes. De blev nøje undersøgt, før de ad en smal vindeltrappe fik adgang til et taglokale. Det foregik på Juridisk Institut. Halvdelen af de henved tyve deltagere var jurister, og de øvrige var eksperter i teologi, religion, filosofi eller historie. Emnet var Sharia-ret og dansk ret med spørgsmålet: »Kan islamiske retsregler indføres i Danmark?«

    Oprindelig var det planlagt som et almindeligt offentligt seminar for interesserede. Af den slags er der snesevis hver måned på universitetet. Men her var det gået galt. Nogle yderliggående højreorienterede havde fået fat i planen på et tidligt tidspunkt. De mente, at Juridisk Institut på Aarhus Universitet konspirerede om at afskaffe dansk ret og erstatte den med sharia. Intet mindre! Her havde de højreorienterede en sag, de kunne profilere sig på. ’Uriasposten’ på internettet havde hurtigt 68 hadefulde indlæg, og på Hodjas Blog så man en halshugning ud for navnene på seminarets oplægsholdere.

    De ophidsede på nettet var slet ikke interesseret i at diskutere sharia og dansk ret. De ville forhindre, at man overhovedet talte om det emne på universitetet. Og de havde oversat programmet til tysk, velsagtens for at tiltrække højreorienterede sydfra. Seminaret kunne ikke gennemføres uden ballade. Ledelsen besluttede at lade Politiets Efterretningstjeneste foretage en sikkerhedsvurdering. Og desuden at gøre seminaret lukket for alle andre end de inviterede. Pressen blev også afvist…

    Det blev slået fast, at staten ikke kan indføre særregler for religiøse eller etniske grupper. Altså inden for socialret, skatteret, strafferet mv. Det ville være imod princippet om lighed for loven… Derimod er der omtrent frit slag i aftaleretten. Siden Danske Lov fra 1683 har man kunnet slutte kontrakter om hvad som helst, blot det ikke strider imod »lov og ærbarhed«… Et andet område, hvor sharia kan praktiseres lovligt i Danmark, er arveretten. Med den ny arvelov, der trådte i kraft 1.1.2008, er tvangsarven blevet formindsket. Arveladeren kan selv råde over tre fjerdedele af sin formue. Derfor vil det være let gennem testamente at forøge sønnernes arv til det dobbelte af døtrenes. I Tyskland er der notarer, der nægter at hjælpe med testamenter, som er så urimelige over for døtrene. Men sådanne testamenter er alligevel gyldige i Tyskland såvel som i Danmark.

    Mest overraskende er det måske, at det er muligt at oprette en sharia-domstol i Danmark. Selv i England er ’Islamic Sharia Councils’ kun mæglingsorganer. Men i Danmark ville en sharia-domstol kunne få statens hjælp til tvangsfuldbyrdelse af sine afgørelser! Man finder reglerne herom i loven om voldgift. Helt siden Danske Lov har to parter kunnet løse deres konflikter ved at henskyde deres sag for en voldgiftsret. Og dermed har folk afskåret sig fra at benytte de almindelige domstole.

    Hvorfor gør nogen det? Voldgiftsretter bruges navnlig i forretningslivet. Parterne føjer en bestemmelse ind i deres kontrakter om, at problemer, som ikke kan løses gennem forhandling, skal for en voldgiftsret. Det anses for at være hurtigere og billigere end en domstolsbehandling. Og i særdeleshed kan det hele foregå diskret. Ingen aviser behøver at få noget at vide om de to virksomheders økonomi eller forretningsmoral. Det anser nogle for en fordel.

    Muslimer vil uden problemer kunne oprette en voldgiftsret i forbindelse med en enkelt (større) handel eller mere permanent. Der stilles ingen faglige krav til de dommere, som de udpeger. Parterne kan også selv vælge det lovgrundlag, som skal anvendes. Det kan være middelalderens internationale handelslov (lex mercatoria) eller en lov bestemt af sharia-lovskolerne. Endog det eller de sprog, voldgiftsretten skal bruge under forhandlingerne og i den skriftlige kendelse, kan parterne selv bestemme….

    De pinagtige familieretssager er undtaget fra privat voldgift. Det drejer sig om faderskab, skilsmisse, forældremyndighed og samværsret med børnene.

    Voldgiftsret bruges altså overvejende i forretningsmæssige anliggender. Og for en sikkerheds skyld har man i voldgiftsloven indsat den generelle klausul, at ingen voldgiftskendelse må være »åbenbart uforenelig med landets retsorden«. Dette er imidlertid en kun sjældent benyttet paragraf.

    […]

    Men En ting er, at det danske retssystem er så åbent og smidigt, at muslimer efter egetvalg kan praktisere dele af sharia-retten. Noget andet er, om det er særlig hensigtsmæssigt?

    Hvad er formålet med sharia i Danmark? Den kendte orientalist Jørgen Bæk Simonsen mente, at muslimerne ville føle sig mere velkomne og blive bedre integreret, hvis det danske samfund viste respekt for deres kultur og retssystem. En af os, Schledermann, gjorde igen opmærksom på, at dette var en variant af de amerikanske projekter, som skulle øge de sortes og andre minoriteters selvagtelse. Projekterne var mislykkedes. Stort selvværd kombineret med manglende resultater i skolen, på universitetet eller på arbejdsmarkedet gav tværtimod frustration og vrede.

    Bæk Simonsen er fortaler for en form for multikulturalisme, altså ’salatskålen’, hvor der er mange genkendelige frugter blandet sammen. Dette synspunkt er for nylig blevet voldsomt angrebet af den amerikanske filosof Harriet Baber. Som gammel feminist sidestiller hun to myter: Myten om kvindens forskellighed og mystik og myten om de etniske minoriteters forskellighed og mange gode egenskaber. Ironisk skriver hun: »Alle kulturer (hævdes at være) lige med undtagelse af traditionel amerikansk kultur, der er racistisk, sexistisk og homofobisk«. Hvorfor, spørger hun, skulle en liberal stat give autonomi til ikke-liberale grupper, så de fik lov til at ordne deres egne affærer? Blot de ikke generede medlemmerne af samfundets flertal. Hun siger, at der ikke er brug for romantisk psykologiseren, men for konkrete tiltag som skolebusser, integreret beboelse og positiv særbehandling. Hun betoner individets ambitioner og den gamle idé om samfundet som en »smeltedigel«.”

    Opdate 1/7-08.

    1). Faktuel fejl i posteringen. Andra Pachai (AP) oplyser i en kommentar her på siden (#29), at det var Helmuth Schledermann og ikke Jens Jørgen Viuff der arrangerede konferencen.

    2). Henrik Klindt-Jensen, der deltog i konferencen, fortæller på Politiken.dk (1/7-08 Kl. 10.01) følgende…

    “Truslerne var på forhånd reelle; der kom en henvendelse fra PET som et lyn fra en klar himmel om at mødet burde ændres.

    Sammenhold ovenstående med kronikørernes udlægning: “Ledelsen besluttede at lade Politiets Efterretningstjeneste foretage en sikkerhedsvurdering.”

    
    Metroxpress & Ritzaus Bureau om Morten Kjærums seneste racisme-rapport

    Morten Kjærum er blevet direktør for EU-organet Agency for Fundamental Rights (FRA), der i sidste uge udgav sin første (årlige) rapport. Rapporten er som de foregående fra EUMC yderst velegnet til brændeovnen, men fuldstændigt ubrugeligt til alt andet. Jeg har konkretiseret min kritik flere gange, så ingen grund til at dvæle i Kjærums politiske kamp.

  • European Union Agency of Fundamental Rights – Annual Report 2008 (121 s., pdf; se evt. 6 siders memo).
  • Ligeså interessant som rapporten er måden hvorpå medierne vælger at formidle den.

    Metroxpress bragte historien i onsdags (25/6-08; s. 13) under overskriften Racismen trives i EU. En forventelig påstand, idet ingen jo gør sig selv overflødige. I den ledsagende faktaboks, fortælles det at Ritzaus Bureau er avisens kilde til følgende oplysninger.

    “- Antallet af sager, hvor vold med racistiske og diskriminerende motiver er blevet anmeldt, steg i Danmark fra 2000 til 2006 med knap 60 pct.”

    2000 var et år med unormalt få indberetninger (28), og året er derfor ikke ligefrem det mest oplagt år nul. Første år PET registrerede racisme særskilt var i 1993. Her blev der registreret 166 tilfælde. ‘Racismen’ er således halveret de seneste femten år, selvom definitionen på samme blev udvidet i 2002 efter politisk pres.

    Nuvel, langt værre end kreativ statistikbrug, er omtalen af det registrerede, der opsummeres som værende “vold med racistiske og diskriminerende motiver”. FRAs talmateriale for Danmark er taget direkte fra PETs Raci-statistik, der er online (pdf), og lige til at gå til. Det hele leveres som en kendsgerning, men titlen for PETs dokument er ikke desto mindre “Indberetning af kriminelle forhold med mulig racistisk eller religiøs baggrund”. Lad os se lidt på de 85 registreringer for 2006.

    (“suspected”; fejlen skyldes således Metroxpress/Ritzaus Bureau)

    Kun syv ud af de 85 epsioder inkluderer voldsanvendelse rettet mod indvandrere. Det ene tilfælde havde et dansk offer, to af episoderme havde formentligt samme gerningsmænd, og alle sager vil – hvis det kom så langt – kun kunne føre til dom efter straffelovens milde voldsparagraf. Det er niveauet.

    – Den 7. januar 2006 blev en person af dansk oprindelse, i forbindelse med at denne fremsagde nyindlærte gloser på persisk, overfaldet af ukendte gerningsmænd, idet den ene af disse slog hende flere gange på kroppen samt kaldte hende ”perkerluder”. (Århus)

    – Den 13. januar 2006 blev en 9-årig pige af srilankansk oprindelse overfaldet af en person af dansk oprindelse, idet denne umotiveret tildelte pigen en lussing i ansigtet samt kaldte hende ”perker”. (Herning)

    – Den 6. februar 2006 blev en person af anden etnisk oprindelse end dansk overfaldet af en ukendt gerningsmand, idet denne skubbede til hende og udtalte ”din fucking perker, skrid hjem til dit eget land, du har intet at lave her”. (Odense)

    – Den 6. februar 2006 blev en person af anden etnisk oprindelse end dansk overfaldet af flere gerningsmænd af dansk oprindelse, idet de bl.a. skubbede til hende og slog hende i ryggen, så hun faldt, ligesom de bl.a. udtalte ”du skal bare skrubbe hjem til dit eget land” og ”perker”. (Odense)

    – Den 14. maj 2006 blev en person af anden etnisk oprindelse end dansk overfaldet af flere gerningsmænd af dansk oprindelse, idet de bl.a. tildelte ham et slag i hovedet med en flaske. Herefter samlede personen af anden etnisk oprindelse flere personer, som opsøgte de danske gerningsmænd, hvorefter der opstod slåskamp med brug af bl.a. kniv og baseballbat. (Helsingør)

    – Den 5. august 2006 indgår der anmeldelse om, at 4 personer – alle iført t-shirts der tilkendegav deres tilhørsforhold til Dansk Front – passerer en mand af anden etnisk oprindelse end dansk. De 4 personer fulgte efter manden og hans kone, og én af de 4 personer kastede en glasflaske efter dem, hvorefter han – iført militærstøvler – sparkede manden i hovedet, ligesom han slog ud efter ham med en Totensläger. Gerningsmanden blev ved Lyngby rets dom af 7. september 2006 idømt 3 måneders fængsel for bl.a. dette forhold. Retten tillagde det vægt i skærpende retning, at gerningsmanden var iført en t-shirt påtrykt ”Dansk Front”. Dommen er anket. (Lyngby)

    – Den 29. september 2006 var en person af anden etnisk oprindelse end dansk ude for, at to mænd gjorde nazi-hilsen og bl.a. råbte: ”Hitler forever”, ”Hitler”, ”perkere – fuck af til jeres land” og ”fuck dig so, du bestemmer ikke her”, hvorefter mændene overfaldt personen med knytnæveslag og spark. (Odense)

    Når nu niveauet er så lavt i Danmark i forhold til vore nabolande, er forskerne begyndt at tale om mørketal, og i den henseende, er det interessant at se nærmere på hvad der egentligt registreres, ikke mindst når det sammenholdes med tallenes politiske potentiale.

    En gennengang viser, at meget af det registrerede slet ikke er kriminelt i juridisk forstand, og en hel del kan siges at være ‘modsatrettet’ (importeret racisme). Ti eksempler fra 2006…

    – Den 4. februar 2006 indgik anmeldelse om, at en person af dansk oprindelse i en længere periode havde været udsat for chikane og trusler af flere personer af anden etnisk oprindelse en dansk, ligesom han var blevet slået i ansigtet én gang. (Haderslev)

    – Den 8. februar 2006 indgik anmeldelse om, at der var forøvet hærværk på et skilt ved et busstoppested, idet ukendte gerningsmænd havde klistret et A4 papir op på skiltet, hvorpå var tegnet en gris i dannebros farver, ligesom følgende tekst var anført: ”Se her en gris. Danmark har en dronning”. (Køge)

    – Den 21. februar 2006 indgik anmeldelse om, at to personer af anden etnisk oprindelse end dansk ved en privat fest havde truet to personer af dansk oprindelse med en kniv. (Haderslev)

    – Den 24. marts 2006 blev der i et debatforum på www.fritdanmark.dk fremsat udtalelser, der kunne udgøre en overtrædelse af straffelovens § 266 b. Den 11. maj 2006 traf Politimesteren i Odense afgørelse om, at der ikke var rimelig formodning for, at et strafbart forhold, som forfølges af det offentlige, var begået. (Odense)

    – Den 7. juni 2006 blev der forøvet hærværk på ydervæggene til et større indkøbscenter, idet ukendte gerningsmænd med spraymaling bl.a. havde skrevet ”Nazifri by”, ”Ingen racister i vores gader” og ”Asyl til alle”. (Helsingør)

    – Den 13. juni 2006 indgik anmeldelse om, at en dreng af anden etnisk oprindelse end dansk over en længere periode var blevet udsat for fornærmende tiltale samt trusler, idet en person af anden etnisk oprindelse bl.a. henviste til førstnævntes religiøse tilhørsforhold som kristen. (Gentofte)

    – Den 18. juli 2006 indgik anmeldelse om, at en person af dansk oprindelse med tilknytning til hinduismen havde modtaget trusler i form af et brev, hvor afsenderen var anført som Islamisk Front, og hvori var indeholdt en opfordring til at omvende sig til islam eller dø. (København)

    – Den 21. juli 2006 blev en person af dansk oprindelse overfaldet af en person af anden etnisk oprindelse end dansk, som tildelte førstnævnte flere knytnæveslag, idet han havde følt sig provokeret af, at førstnævnte var i besiddelse af et israelsk flag. (København)

    – Den 18. oktober 2006 indgik der anmeldelse om, at et ægtepar ved flere episoder i gennem ca. en måned havde følt sig udsat for antisemistiske skældsord fra muslimer, idet der bl.a. var blevet råbt: ”Jøder, jahudi jahudi…..”, ”fucking jøder”, ”Motherfucking jew” og ”forbandede jødesvin” efter dem. Der var endvidere i et tilfælde blevet kastet sten efter ægteparret. (København)

    – Den 16. november 2006 blev der forøvet hærværk mod en kristen frimenighedskirke, idet ukendte gerningsmænd var brudt ind i bygningen og havde knust flasker, malerier, inventar m.m. ligesom der var skrevet: ”Fuck Gud” og ”Fuck danskere” med skosværte på væggen. (Horsens)

    Hvordan syv voldsepisoder, graffitti og ikke-strafbare læserbreve kan blive til 85 racistiske voldsepisoder er uvist, men det stopper ikke her. Faktaboksen inkluderer også følgende…

    “- I 2006 og 2007 var antallet af anmeldelser det samme, nemlig 85.”

    Det var nu 2005 og 2006 (s. 33 i rapporten), men for at gøre det hele mere grotesk, så registrerede PET faktisk kun 26 tilfælde sidste år. Den bliver nok svær at redde, men Københavns Kommune har netop oprettet en hjemmeside mod diskrimination, så måske er der håb igen.

    FRA-rapporten er ikke særlig konkret. Der er store forskelle på hvordan de forskellige lande registrerer ‘racisme’, og det påvirker konklusionerne, selvom det dog stadig mere overordnet fastholdes, at der er tale om vold og kriminalitet. I Danmark har politiet fået dekret om at indberette til PET, når borgere (læs: Indvandrere og efterkommere) føler sig krænket af racistiske årsager, også selvom der intet kriminelt har foregået, og politiet ikke kan gå videre med sagen. At opsummere sådanne registreringer som vold og kriminalitet er absurd. Ifølge denne fremgangsmåde har flere medier begået voldelige racistiske overgreb de senere år. TV2 ved at vise Theo van Goghs film om det islamiske kvindesyn, og en avis ved at have trykt nogle karikaturtegninger af en muslimsk profet (begge eksempler nævnt i PETs statistik, Odense politikreds).

    Skal en institution som FRA være andet end en rambuk for multikulturel ideologi, så må der være et præventivt sigte, men sjovt nok, så har FRA valgt ikke at kvalificere tallene. Rapporten er i den henseende helt ubrugeligt. Kun et emne får særligt fokus, og det er det, der betegnes som “Specific trends in anti-Semitism and extreme right-wing crime” (s. 34ff). På den måde bliver det allerede i definitionerne umuligt at fremhæve muslimsk racisme vendt mod danske jøder. I rapporten fremhæves fire lande, som alle anvender samlekategorien. Sverige, Frankrig, Tyskland og England – næppe tilfældigt. Samme brug af den brede pensel er tidligere set i forhold til racistiske angreb på seksuelle minoriteter. Et højreorienteret fænomen – pr definition.

    Oploadet Kl. 15:09 af Kim Møller — Direkte link26 kommentarer
    

    29. juni 2008

    56° 31′ 10″ Nord, 10° 42′ 18″ Øst

    Spredte indtryk fra en uge i det norddjur’ske.

    Bønnerup Havn…

    Ved Rimsø kirke. Sky agerhøns i umiddelbar nærhed..

    Sostrup Slot. Kåde nonner overalt.

    Masser af fugleliv. Mere end 30 arter, herunder rødstjert (Glesborg) og en af de ynglende digesvaler ved Bønnerup Strand.

    Oploadet Kl. 17:10 af Kim Møller — Direkte link14 kommentarer
    Arkiveret under:
    

    26. juni 2008

    Åben tråd

    Ikke optimalt at blogge med mobilen, men det går da lige…

    Oploadet Kl. 19:52 af Kim Møller — Direkte link197 kommentarer
    Arkiveret under:
    

    25. juni 2008

    Asger Trier Engberg: “Det er dog væsentligt at bemærke, at den sociale kontrakt sker indenfor en stat.”

    Via Rubicon. Endnu en god kommentar af Asger Trier Engberg.

    EU´s problemer
    På sin sin vis startede EU´s problemer for 300 år siden, i den Europæiske republiks genese. Problemet med EU´s ratificeringsprocess, og opbygning, er at der ikke er styr på de filosofiske lag der ligger under en konstitution. Lad mig prøve at forklare.

    Den EU konstitution, som indføres med Lissabontraktaten, bygger på de idealer der gik sin sejsrgang over det Europæiske kontinent – i kølvandet på den første Franske Republik. Det hele byggede på en lille uanseelig bog, skrevet af en filosofisk bohemetype ved navn Jean-Jaques Rousseau. ”Den sociale kontrakt” hed dette lille, lidt rodede værk, som knæsatte værdierne frihed, lighed og broderskab.

    Bogen er både genial, og skidt. Rousseau kobler nogle klassisk filosofiske elementer fra Aristoteles og Platon. Han skabte en grundforståelse for demokrati, som er autentisk – båret af et platonisk syn på mennesket, som en del af naturen.

    Den nuværende EU traktat, spejler Rousseaus bog, på godt og ondt, har dens fejl, og styrker – men i en udvandet udgave.

    Efter min mening, er der to forhold der er værd at bemærke.

    For det første; Rousseau glemte et væsentligt element af Aristoteles bog ”Politiken”; diskussionen af borgerskabet. Det betyder, at vi i dag har en borgerskabsdefinition, som i praksis er udtømt for funktion.

    For det andet; grundpointen i Rousseaus bog er, at borgerne indgår en kontrakt med staten – vi aftaler at løse vores konflikter indenfor en demokratisk ramme. Hvorfor er dette smart? Fordi det ophæver ”den stærkes ret”. Set fra Rousseau og Platons perspektiv er det sådan, at vi i de primitive samfund, før bystaternes opståen – løste problemer ved at udøve vold imod hinanden. Det slipper vi for i et demokrati, idet vi diskuterer i stedet for. Det har fungeret ualmindelig godt, i mange af de Europæiske stater. Det er dog væsentligt at bemærke, at den sociale kontrakt sker indenfor en stat. Netop derfor er det så vigtigt at skelne imellem borgere og ikke borgere, udlændinge er nemlig ikke en del af den demokratiske deal – og repræsenterer derfor en potientiel fare. En fare for at de genopretter den stærkes ret, og skabe kaos.

    Ved den nylige ophævelsen af grænserne imellem de Europæiske stater, er den stærkes ret atter indført – idet den sociale kontrakt for eksempel ikke gælder for en rumæner i Danmark. Problemet er, at man har skabt en fysisk ramme; åbne grænser, monetært samarbejde, retsligt samarbejde – uden at der er etableret en social kontrakt med borgerne.

    Den sociale kontrakt kan imidlertid kun etableres som en indre, moralsk kontrakt, og heri ligger, efter min mening, EU´s grundproblem. En statsdannelse er ikke et sæt fysiske rammer, det er menneskelig identifikation, og en moralsk tilknytten til en stat. Når vi synger ”vi elsker vort land” så er det at vi bekræfter tilknytningen til Danmark – ikke den fysiske tilknytning men den sjælelige.

    Hvordan kan EU så opnå denne tilknytning fra borgerne? Ja, det sker i en moralsk identifikation. Altså, at borgerne oplever, at de kan spejle sig i de moralske handlinger EU foretager sig. Hvis for eksempel EU var åbent, transperent, frit, ærligt og retfærdigt, så havde der været en chance for borgerne knyttede sig til det. Imidlertid er EU alt det modsatte; lukket, intransperent, og kilde til megen kaos.

    Løsningen for EU, hvis den vil vinde borgenes accept, og knytte de bånd der er forudsætningen for den sociale kontrakt – er altså moralsk handlen. Men det vil tage lang tid, og kræve stor tålmodighed at få det til fungere, og EU er allerede bagud i point.

    Oploadet Kl. 00:01 af Kim Møller — Direkte link42 kommentarer
    Arkiveret under:
    

    22. juni 2008

    Five more years… men først fra næste uge

    Det er idag helt præcis fem år siden Uriasposten tog form, og selvom der er sket meget siden da, så har jeg stadig ikke fået løst problemerne. Svend Auken er stadig i politik, Danmark er stadig blind passager på EU-føderalisternes tog, og abstrakte begreber såsom tolerance og menneskerettigheder bruges stadig som rambuk for folk der bekæmper begge dele, med nationalstaten og dens indbyggere som sikre tabere. Multikultur er desværre stadig et plusord for brede dele af den danske befolkning, selvom alle erfaringer viser, at det blot er en fase før monokultur. Holger Danske sover, men REM-fasen er overstået, og der kommer en dag, hvor Morten Kjærum drømmer tilbage til de gode gamle dage, hvor islamkritik var tegninger i en avis.

    Jeg tager fem år mere på posten, “to get to the bottom of the subject”, som Churchill engang sagde, med tanke på malerkunsten.

    Det har regnet det meste af ugen. Det gør det også i skrivende stund, og ifølge DMI også det meste af den kommende. Ja, jeg har ferie, – fænomenet gentager sig hvert år. Den næste uge tilbringes på Djursland med børnene, og Uriasposten vil derfor ikke blive opdateret.

    PS: Jeg har oprettet profil på Facebook – læsere skal være velkommen til at tilføje mig.

    Oploadet Kl. 10:27 af Kim Møller — Direkte link135 kommentarer
    Arkiveret under:
    

    21. juni 2008

    TVavisen: “… irske vælgere erkender, at de ikke har forstået hvad afstemingen gik ud på.”

    Fra 18.30-TVavisen sidste lørdag. To dage efter irerne sagde nej til Lissabon-traktaten.

    Indslag I: Dagen derpå i irland

    Lillian Gjerulf, DR-vært: I Irland er det dagen derpå. EU-politikerne taler om et mareridt, de irske vælgere erkender, at de ikke har forstået hvad afstemingen gik ud på. Mette Fugl har sendt dette postkort fra Irland.

    (melankolsk irsk folkemusik: The water is wide)

    Indslag II: Europæiske borgere om EUs krise

    Indslag III: Interview med Charlotte Harder, Korrespondent – DR Nyheder

    Emneskift: Den danske sælbestand har nået nye højder

    Lillian Gjerulf: – og så til en rigtig glædelig nyhed.

    Apropos.

  • 20/6-08 TV2 Online – EU-møde: Irland får sin tænkepause (nej til traktat = debatoplæg).
  • Oploadet Kl. 16:56 af Kim Møller — Direkte link49 kommentarer
    
    Tendentiøs public service

    Det var egentligt ikke meningen jeg ville blogge det, men forleden blev en vens datter berøvet (Ishøj), og så får sådan et indslag fornyet aktualitet.

    En danskgift iraker udvises af Danmark, efter en dom på tre års fængsel for “tyveri og frihedsberøvelse”. Nærmere oplyses ikke om baggrunden for irakerens udvisning, for indslaget, sendt i TVavisen d. 26. maj (18.30), havde en helt anden dagsorden.

    Anja Westphal reporterer fra den udvistes privatbolig. Med tåre i øjnene beretter hans kone om stakkels Ali, alt imens hendes mor trøster efter bedste evne.

    Rikke Sarup Nielsen: Pludselig står han ude på en gade han ikke kender – jeg er bange for hans liv. Simpelthen.

    Så ringer telefonen tilfældigvis, og det er Ali fra Bagdad.

    Der snøftes, tales og trøstes atter.

    Anja Westphal, speak: Han fortæller, at den anden udviste dansker er løsladt…

    Anja Westphal, speak: Den tvangsudviste dansker fortæller, at han flere gange er blevet afhørt, blandt andet om sin identitet.

    Godt fem sekunder med arkivbilleder af den ansvarlige minister. Der speakes henover.

    Rikke Sarup Nielsen: … Jeg har ihvert fald mistet min tro på retssikkerheden. Fra idag af.

    Det samme har Dansk Flygtningehjælp.

    Gudskelov er der hjælp at hente…

    Der trøstes videre. Indslaget slutter.

    Efterspil.

  • 19/6-08 Politiken – Aktivister trængte ind i Byretten (Rikke Nielsen aktionerer med autonome).
  • Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

     

    Næste side »

    

     

    Vælg selv beløb



    Blogs


    Meta
    RSS 2.0
    Comments RSS 2.0
    Valid XHTML
    WP






    MediaCreeper