31. juli 2008

P1 om ‘mørke kræfter’, “som måske omdanner nattens skønhed til potentiel dæmoni”

Susanne Petersen elsker opera, helst ældre indspilninger på vinyl, og hun har derfor skabt Det Musikalske Museum. I egenskab af opera-elsker og selvbestaltet museumsleder, var hun emne for seneste udgave af Samtaler i natten på P1. Det blev en interessant historie, ikke mindst fordi 58-årige Susanne bor alene midt i Gellerup. Fra dialogen…

Anders Laugesen, P1: Det er jo helt specielt, det at sidde ude i natten, i nattehimlen og høre nattergalen der synger. Hvor tit er du ude om natten, sådan ude at gå om natten?

Susanne Petersen, opera-elsker: Ja, det er ikke så meget mere efter de elleve overfald jeg har været ude for. Men jeg kan jo hjemme fra mig selv, (jeg) bor på Janesvej i Brabrand. Jeg er så heldig at jeg bor i den sidste blok, så jeg har ingen genboer. Det vil sige jeg har en fantastisk udsigt, hvis jeg vil nyde den, og noget af det der er pragtfuldt, det er om vinternatten, når der er sne, så er det altså endnu smukkere end det smukkeste julekort. Der er sne på træerne og sne rundt om, og det er altså pragtfuldt, og hvis der så er stjerneklart, så er det helt vildt.

Anders Laugesen: Men du oplever natten indefra din lejlighed.

Susanne Petersen: Ja, det gør jeg.

Anders Laugesen: Du går ikke ud om natten.

Susanne Petersen: Nej, ikke mere – jeg gjorde som ung, da generede det mig overhovedet ikke, og da jeg var babysitter i min studentertid – det generede mig ikke, men i det område hvor jeg bor, altså der hvor, altså i i Gellerupplanen på Toveshøj, der skal man ikke gå ud om natten. Man kan ikke vide sig sikker, og jeg har altså prøvet at ligge ufrivilligt på gaden elleve gange.

Anders Laugesen: – Elleve gange

Susanne Petersen: – og det har jeg ikke lyst til at prøve igen.

Anders Laugesen: Hvad er der sket?

Susanne Petersen: Jamen, folk er kommet og er stødt til mig, været sjofle og taget penge fra mig, og taget min pung, og i det hele taget – altså, man får jo nogle knubs både indre og ydre, og det er jo ikke noget man kommer over lige med det samme.

Anders Laugesen: – Susanne Petersen, du er museumsleder, og museet befinder sig inde i din lejlighed…

[…]

Anders Laugesen: Kan du se der flyver en flagremus der? Nej det kan du måske ikke se.

Susanne Petersen: Det er jo strålende.

Anders Laugesen: Det er jo fantastisk. Og så synes jeg flagremuse og nattergale, og så denne her stilhed, når det ikke blæser, når der er sådan nogle lys fra himlen. Det er fantastisk skønhed.

Susanne Petersen: Det er skønhed – og natten er skøn. Natten er skøn, men det er bare uhyggelig når man bor der hvor jeg bor, at nattens skønhed kan blive ødelagt af grimme ting, som mennesker foretager. Og det er så mennesker, som, som er frustrerede, og og ikke har fundet sig tilrette, og som mener det så skal gå ud over andre. Det synes jeg så ikke natten har fortjent.

Anders Laugesen: Hvad synes du man skal gøre mod de der mørke kræfter, som forstyrrer nattens skønhed som måske omdanner nattens skønhed til potentiel dæmoni.

Susanne Petersen: Jamen, man skal som det første altid prøve på at sky det onde. Fordi det onde det skal man ikke omgås. Og hvis man uforvarende eller ufrivilligt bliver offer for det, så må man sørge for at forsøge på at man kommer selv så lidt som muligt til skade. Og så må man håbe på at vi har et politi og retsvæsen der kan gøre det op for en, som man ikke selv kan gøre. Og så må man selv bearbejde sig selv sådan at man ikke bliver bitter. Og jeg taler af erfaring – jeg har gjort det. Og der må jeg sige, der har musikken været en enorm hjælp. Jeg fandt stor hvile efter en af de mange overfald, i Bachs violinkoncerter og specielt de langsomme satser i de tre koncerter han har lavet…

  • 31/7-08 Samtaler i natten, P1 – Susanne Petersen.
  • Havde hun været palæstinenser på Vestbredden, ville fokus have været israelsk undertrykkelse under en overskrift, hvori enten fængsel eller apartheid indgik. P1-lyttere fik en masse at høre om opera, og det om multikulturen i Gellerup blev næsten leveret en passant.

    Se evt. Kraks kort (Susanne Petersen bor lige bagved Bazar Vest).

    Såvidt P1s opera-fokus. BT bragte for nogle år siden en anden udgave af samme historie – Overfaldet otte gange på otte år (1/6-04).

    Susanne Petersen er… de sidste otte år blevet overfaldet otte gange – alle gange af indvandrere… Susanne mener selv, at der er to årsager til, at hun har været offer for så mange overfald. For det første er hun lille og spinkel af kropsbygning, hvilket gør hende et nemt offer. Og for det andet er hun erklæret kristen og optræder hver uge i kristne indslag i lokalradioen.”

    Oploadet Kl. 18:13 af Kim Møller — Direkte link51 kommentarer
    
    Halve sandheder fra Bedstemødre for Asyl

    Tidligere DR-medarbejder Else Lidegaard, nu aktiv i Bedstemødre for Asyl. Fra Kristeligt Dagblad – Sådan er vi i Danmark!

    “For nogen tid siden kunne man læse en historie, som man nægtede at tro foregik i Danmark. Klokken seks om morgenen henter politiet en mand i en tredjesals lejlighed på Nørrebro, hvor han ligger og sover sammen med sin kone og deres etårige barn. To andre børn på fire og fem år sover ved siden af. Han skal komme med øjeblikkelig, prøver desperat at flygte ved at springe over på naboens altan, men bliver ført til Vestre Fængsel.

    Han er ikke kriminel, ikke stofmisbruger, ikke islamist – men han er palæstinensisk asylsøger, og politiet har en oplysning, han endnu ikke selv har fået: hans seneste ansøgning om opholdstilladelse er blevet afslået, og han kan derfor straks tvangshjemsendes til Libanon. To dage efter bliver han, lænket på hænder og fødder, transporteret til Beirut i et privatfly.

    Hassan Salam Zaher har været her i otte år. I de seks har han været gift med Sawsan Al-Atrach, også med palæstinensisk/libanesisk baggrund – men hun har været her i 20 år og er dansk statsborger. Det er ikke et arrangeret ægteskab, Hassan og Sawsan har mødt hinanden i Danmark og giftet sig – ja, såmænd af forelskelse og kærlighed. Børnene går i dansk børnehave og taler dansk, de er fuldstændig integrerede i Danmark. Men familiesammenføring har ikke kunnet lade sig gøre, angiveligt fordi Sawsan i løbet af det sidste år har været på barselsorlov og altså har modtaget offentlige ydelser.

    Den vending, som oftest bruges om Udlændingenævnets afgørelser: “Udlændingenævnet har besluttet, at der ingen fare er for NN ved at vende tilbage” har altid forbavset mig. Hvordan kan tre mennesker i Danmark beslutte, at der ingen fare er… Børnene er blevet angste og urolige og tør ikke gå i børnehave, for vil deres mor måske pludselig også forsvinde?”

    Kommentar på Snaphanen.

    “Der er noget galt i Lidegaards historie. Manden er ikke asylansøger, hvis han har giftet sig i Danmark. Asylansøgere kan ikke blive gift. Det blev ændret allerede under den forrige regering. Og en asylansøger kan heller ikke blive familiesammenført. Så enten er han i DK illegalt, eller også er de to blevet gift hos en imam uden prøvelsespapirer (dvs. imamen er kriminel), og så har de regnet med, at når bare de fik børn, så gik det nok. Jeg gætter på det sidste. Selvfølgelig kan de da bo i Libanon.”

  • 30/7-08 Uriasposten – Jyllandsposten-leder: DR skabte en folkestemning der fik politiske konsekvenser (samme sag omtalt i TVavisen).
  • Oploadet Kl. 15:09 af Kim Møller — Direkte link7 kommentarer
    Arkiveret under:
    
    Kurt Westergaards Muhammed & Monty Pythons Holy Hand Granade of Antioch

    De fleste kender Monty Pythons Life of Brian fra 1979, og den unikke slutning, hvor Kristus på korset hånes i en grad Muhammed endnu har tilgode. Fire år tidligere lavede samme Monty Python and the Holy Grail, og her er der faktisk en udmærket analogi til Kurt Westergaards Muhammed-tegning – den såkaldte Holy Hand Granade of Antioch.

    Det som Monty Python kalder for ‘Den hellige Håndgranat fra Antioch’, er en karikatur af Sovereigns Orb (~ rigsæble), der indgår i de britiske kronjuveler. Den gives til regenten – den sande tros forsvarer. Klippet kan ses på Youtube.

    Launcelot: We have the Holy Hand Grenade.

    Arthur: Yes, of course! The Holy Hand Grenade of Antioch! ‘Tis one of the sacred relics Brother Maynard carries with him. Brother Maynard! Bring up the Holy Hand Grenade!

    Munke (messende): Pie Iesu domine, dona eis requiem. Pie Iesu domine, dona eis requiem. Pie Iesu domine, dona eis requiem. Pie Iesu domine, dona eis requiem.

    Arthur: How does it, um– how does it work?

    Launcelot: I know not, my liege.

    Arthur: Consult the Book of Armaments!

    Broder Maynard: Armaments, chapter two, verses nine to twenty-one.

    Anden broder: And Saint Attila raised the hand grenade up on high, saying, ‘O Lord, bless this Thy hand grenade that, with it, Thou mayest blow Thine enemies to tiny bits in Thy mercy.’

    And the Lord did grin, and the people did feast upon the lambs and sloths and carp and anchovies and orangutans and breakfast cereals and fruit bats and large chu–

    Broder Maynard: Skip a bit, Brother.

    Anden broder: And the Lord spake, saying, ‘First shalt thou take out the Holy Pin. Then, shalt thou count to three. No more. No less. Three shalt be the number thou shalt count, and the number of the counting shall be three. Four shalt thou not count, nor either count thou two, excepting that thou then proceed to three. Five is right out. Once the number three, being the third number, be reached, then, lobbest thou thy Holy Hand Grenade of Antioch towards thy foe, who, being naughty in My sight, shall snuff it.’

    Broder Maynard: Amen.

    Riddere: Amen.

    Arthur: Right! One!… Two!… Five!

    Galahad: Three, sir!

    Arthur: Three!

    Apropos.

  • 2006 (168) Ugeskrift for Læger – Muslimsk kirurg: “Jeg har grædt og grædt og græder stadig.”.
  • 30/7-08 Infidelsarecool – Angry Muslim woman attacks Christian man… (video, ukendt opr.).
  • Oploadet Kl. 14:05 af Kim Møller — Direkte link20 kommentarer
    Arkiveret under:
    
    Luttwak: “You are with us or with the terrorists” was the right slogan and the right policy.”

    Edward Luttwak om Bush i Prospect Magazine – A Truman for our times (via Snaphanen).

    “That George W Bush’s foreign policy has been a total failure is now taken for granted by so many people that one usually hears it stated as a simple truth that need not be argued at all.

    It has happened before. When President Harry S Truman said in March 1952 that he would not seek re-election, most Americans could agree on one thing: that his foreign policy had been a catastrophic failure…

    How did this same Harry Truman come to be universally viewed as a great president, especially for his foreign policy? It is all a question of time perspectives: the Korean war is half forgotten, while everyone now knows that Truman’s strategy of containment was successful and finally ended with the almost peaceful disintegration of the Soviet empire.

    For Bush to be recognised as a great president in the Truman mould, the Iraq war too must become half forgotten. The swift removal of the murderous Saddam Hussein was followed by years of expensive violence instead of the instant democracy that had been promised. To confuse the imam-ridden Iraqis with Danes or Norwegians under German occupation, ready to return to democracy as soon as they were liberated, was not a forgivable error…

    Yet the costly Iraq war must also be recognised as a sideshow in the Bush global counteroffensive against Islamist militancy, just as the far more costly Korean war was a sideshow to global cold war containment. For the Bush response to 9/11 was precisely that—a global attack against the ideology of Islamic militancy. While anti-terrorist operations have been successful here and there in a patchy way, and the fate of Afghanistan remains in doubt, the far more important ideological war has ended with a spectacular global victory for President Bush.

    Of course, the analogy with Truman is far from perfect: the Soviet Union was a state, not a state of mind. But even so, once Bush’s victory is recognised, the errors of Iraq will be forgiven, just as nobody now blames Truman for having sent mixed signals on whether Korea would be defended. Of course, the Bush victory has not yet been recognised, which is very odd indeed because it has all happened in full view.

    Until 9/11, Islamic militants, including violent jihadists of every sort, from al Qaeda to purely local outfits, enjoyed much public support—either overt or tacit—across most of the Muslim world. From Morocco to Indonesia, governments appeased militants at home while encouraging them to focus their violent activities abroad. Some, like Saudi Arabia and the United Arab Emirates (UAE) funded both militant preachers and armed jihadists. The Saudis financed extremist schools in many countries, including the US and Britain, and had thousands of militant preachers on the payroll in addition to writing cheques for jihadists in the Caucasus, Pakistan and a dozen other places (although not to Osama bin Laden himself, their declared enemy). The UAE rulers who now talk only of their airlines and banks are reliably reported to have handed over sackfuls of cash to Osama in person, meeting him at Kandahar’s airfield when flying in to hunt endangered species. Saudi Arabia and the UAE were also the only countries that joined Pakistan in recognising the Taliban as the legitimate rulers of Afghanistan. Other Muslim governments, notably Sudan, Syria and Yemen, helped jihadists by giving them passports and safe havens, while others still, including Indonesia, simply turned a blind eye to Islamist indoctrination and jihadist recruitment.

    Other than the Algerian and Egyptian governments, every Muslim state preferred at least to coexist with militant preachers and jihadis in some way. Pakistan did much more than that; its Directorate for Inter-Services Intelligence, or ISI, funded, armed and trained both the Taliban in Afghanistan and thousands of jihadists dedicated to killing Indian civilians, policemen and soldiers in Kashmir and beyond.

    All this came to an abrupt end after 9/11. Sophisticates everywhere ridiculed the uncompromising Bush stance, “Either you are with us, or you are with the terrorists,” as a cowboy stunt, but it was swiftly successful… the global jihadi mobilisation, triggered by post-9/11 enthusiasm for Osama bin Laden, was stopped before it could gain any momentum by all that Bush set in motion: the destruction of al Qaeda training bases in Afghanistan, the killing or capture of most of its operatives, and, most importantly, the conversion of Muslim governments from the support of jihad to its repression.

    Jihadism has been largely confined to Iraq and the border zones of Pakistan, where guns are fashion statements and jihad the latest excuse for millennial violence. By contrast, since 9/11, attacks against western (“Christian”) targets have been few, with not a single attack in the US and just a handful in Europe. It would not have been so if a less determined, less self-confident president had been in the White House. “You are with us or with the terrorists” was the right slogan and the right policy. The post-victory shambles in Iraq is a sideshow by comparison.

  • 1/8-07 Weekendavisen – Den helt rigtige udenrigspolitik (forkortet oversættelse).
  • Oploadet Kl. 13:15 af Kim Møller — Direkte link7 kommentarer
    
    Multikultur på tysk: “Her har I intet at gøre. Det er vores bydel. Vi er arabere.”

    RTL har været en tur i Duisburg-Marxloh, og talt med en lokal politibetjent – Hier trauen sich Polizisten nicht mehr hin (via Angantyrs hjørne).

    Andreas de Fries: Man hører igen og igen fra de unge; det er vores bydel. Her har I intet at gøre. Det er vores bydel. Vi er arabere.

    Oploadet Kl. 12:44 af Kim Møller — Direkte link10 kommentarer
    
    “This report actually undermines cohesion…”

    En nyere historie fra Daily Telegraph. Bemærk afslutningen – Muslim students back killing in the name of Islam.

    “A study on the attitudes of students has found that 28 per cent said killing could be justified if the religion was under attack and another four per cent supported killing in order to “promote and preserve” the religion.

    Over half, 53 per cent, said killing in the name of religion was never justifiable but among non-Muslim students that figure was 94 per cent…

    A third of those surveyed supported the creation of a worldwide Muslim caliphate but 25 per cent opposed it and 42 per cent said they were not sure.

    Half of the students said they would not be supportive of a friend who wanted to leave Islam…

    The National Union of Students said: “We know there is concern about the serious issue of violent extremism on campus, but there is a wealth of evidence to show that this is not widespread. This report actually undermines cohesion and the joint efforts of students, institutions and government in tackling violent extremism.”

    Fænomenet er velkendt, ikke mindst af P1-lyttere, idet kanalen ofte giver taletid til gode mennesker fra det socialkonstruktiviske overdrev. I denne her uge var det klubmedarbejder Anders Glahn, der har arbejdet med unge i Gellerup i 27 år. Ghettoen var ganske enkelt paradis på jord, og det ville alle forstå, hvis blot medierne ikke var så “uetiske”. Hvis blot journalisterne skrev nogle flere succeshistorier, så ville multikulturen blomstre…

  • 28/7-08 Sommergæsten, P1 – Glæderne ved Gellerup (Anders Glahn; 87 min.).
  • Oploadet Kl. 04:48 af Kim Møller — Direkte link13 kommentarer
    
    Lars Hedegaard om mediernes vinkel

    Lars Hedegaard i gårsdagens Berlingske Tidende.

    I vinkel
    Mens hajerne dagligt æder lunser af Udlændingeservice, søger Radioavisen en forklaring, og DRs politiske kommentator Jens Ringberg er frisk med en: Sagen er interessant, fordi den har rigtig mange sider. Og han har ganske ret. Der er f.eks. spørgsmålet om politik kontra jura: Skal danske vælgere have ret til at bestemme, hvem der må bosætte sig i deres land, eller skal beslutningsretten overlades til jurister, der aldrig er på valg? Er EUs traktatsystem og konventionerne at ligne med selvmordspagter, der forpligter os til at lade os oversvømme af fremmede? Hvorfor fremdrager pressen kun eksempler på danskere, der er gift med folk fra Brasilien, Rusland og lignende lande, når det jo var tydeligt, at stramningerne var beregnet på at standse overflytningen af hele landsbyer og klaner fra Den Nære Orient? Hvorfor misbruger EF-Domstolen bestemmelsen om arbejdskraftens fri bevægelighed til at fremme folkevandringer, der intet har med arbejdskraft at gøre? Hvorfor forlanger man, at Udlændingeservice skal administrere i stik modstrid med Folketingsflertallets erklærede intentioner? Hvorfor synes alle, at det er en rigtig god idé, at sagen nu skal undersøges af Folketingets ombudsmand, der var hovedarkitekten bag den åbne ladeport, som VKO-flertallet fik lukket i 2002? Er han mon helt uvildig?

    Men selv om der altså er mange vinkler, har en enig presse valgt én vinkel: Hvad kan vi gøre for at underminere den udlændingepolitik, som befolkningen er sluttet op bag ved flere valg?

    Men det er naturligvis også det altoverskyggende spørgsmål.

    Oploadet Kl. 04:20 af Kim Møller — Direkte link11 kommentarer
    

    30. juli 2008

    Så sprang ballonen: EU vs Danmark

    Hvor de første tre ugers mediedækning mest bestod af teknokratisk propaganda, så åbnede debatten for alvor igår, og emnet diskuteres nu højlydt i flere partier. Forskellen på DR og TV2 har aldrig været større. DR der normalt følger eventuelle stridigheder i Venstre med stor nidkærhed, mente ganske enkelt ikke i den her konkrete sag, at Søren Pinds kommentar var væsentlig. Omvendt var der så samtidig plads til en anden historie…

  • 29/7-08 DR Online – EU-dom kan tvinge forurening ned.
  • “Miljøorganisationen NOAH opfordrer mennesker, som bor tæt ved stærkt forurenende færdselsårer til at gå rettens vej for at få bragt luftforureningen ned.

    Det giver en ny dom fra EF-Domstolen dem nemlig mulighed for, skriver Information.

    Tirsdagens anden store udvikling, var Birthe Rønn Hornbechs interview på TV2news. Over 23 minutter redegjorde integrationsministeren for hendes syn på sagen, der ganske givet er synkroniseret med Statsministeriet og den ferierende statsminister.


    (alternativ: TV2 Online; screencap)

    Under interviewet fremgik det klart, at hun mente EF-domstolens aktivisme var et demokratisk problem, og et problem hun og regeringen måtte og ville tage drastiske skridt for at imødegå. Klar tale fra en minister der konstant er i defensiven, og hidtil har undladt at forholde sig dybere til problemstillingen. Fra Berlingske Tidendes opsummering – Rønn varsler opgør med EF-domstolen

    “Integrationsminister Birthe Rønn Hornbech lægger nu op til et opgør med EF-domstolen. Det skal ikke være muligt for en domstol at diktere dansk lov, mener ministeren…

    »Det er jo rent ud sagt et demokratisk dilemma, at man har en dansk folkeafstemning om det indre marked og ministerråd og parlament og så videre. Samtidig har man en domstol, der går langt viderede end menneskerettighedsdomstolen og de danske domstole gør,« sagde ministeren og kaldte EF-domstolens afgørelser »ude af en tangent«.

    »Det her med, at man (EF-domstolen, red.) så selvstændigt begynder at skabe ret. Det, mener jeg, er en demokratisk diskussion værd,« sagde Birthe Rønn Hornbech.

    Hun mener, at især den seneste dom – som kom i fredags – overskrider grænserne:

    »Jeg synes også denne her dom virker meget markant, og hvor længe skal vi blive ved at – rent ud sagt – finde os i, at EF-dommere går ud af deres egen tangent. Om ikke vi skulle rejse det i Ministerrådet.«”

    Integrationsministeren ville tale med politiker-kollegeer i EU, og presse en mere virkelighedsbaseret EF-domstol igennem. Berlingske Tidende skød omgående løsningsmodellen ned.

  • 29/7-08 Berlingske Tidende – Eksperter tvivler på Rønns plan.
  • “Indtil videre er der i mere end 50 år mange, der har forsøgt at begrænse EF-domstolen, men det er svært, ligesom det sikkert er svært at begrænse den amerikanske højesteret. Jeg tror godt, at man kan lade det være helt ude af betragtning. (Peter Vesterdorf, lir. jur.)

    “Der er ikke nogle fortilfælde for det her. Selvfølgelig har man justeret nogle regler, hvis landene har været utilfredse, men her har der ofte været tale om, at man har udvidet reglerne. Udviklingen er kun gået en vej, og det er fremad, mens den danske regering nu vil gå den anden vej, og spørgsmålet er, om ikke Danmark kommer til at stå helt alene.” (Peter Starup, phd.)

    I parentes må det bemærkes, at Peter Vesterdorf foruden at være dedikeret EU-tilhænger, er personligt invovleret i sagen mod Udlændingeservice, og derfor langtfra den mest uvildige i sagen. Peter Starup er adjunkt, og næppe den øverste autoritet herhjemme. Professor Hjalte Rasmussen citeres i slutningen af artiklen for det modsatte synspunkt.

    Fra Jyllandsposten (29/7-08) – EU-ekspert: Tag opgør med EU.

    Nu er vi nået dertil, hvor jeg vil anbefale at tage en testcase (prøvesag, red.). Altså at sige, at vi har læst EF-domstolens dom, og vi retter os ikke efter den, fordi den er afsagt uden for dens kompetence…

    Grunden til, at Danmark meget klogt og besindigt kan sige til kommissionen, at vi betaler, hvad det koster, er, at vi forsvarer dét, som vi betragter som vores nationale egenart og selvstændighed. Vi er klar over, at det kan komme til at koste penge, men det er ingenting i forhold til de værdier, som vi forsvarer.” (Hjalte Rasmussen, professor)

    “Er det ikke interessant, at den danske ankestyrelse aldrig har været i tvivl om, hvorvidt EU-rettighederne administreres rigtigt? Det er utroværdigt og forargeligt, at man aldrig har været i tvivl. I stedet har man en konsensus om, at man ikke skal prøve sagerne… (Kirsten Ketcher, professor)

    Birthe Rønn Hornbech fortalte under interviewet, at Morten Messerschmidt var en af de få der virkelig forstod sagen, og tidligere i dag kunne man høre dem begge diskutere emnet på P1. Det var interessant – Messerschmidt er i EU-spørgsmål højrefløjens Jens-Peter Bonde.

  • 30/7-08 P1debat – Har udlændingeservice vildledt danskerne? (overskrift ala ‘Karikatur-sagen’).
  • Mere.

  • 20/3-08 Deadline, DR2 – Youtube: EU Debat – Morten Messerschmidt Lone Dybkjær.
  • 29/3-08 Angantyrs Hjørne –EU skal have kamp til stregen.
  • 29/7-08 DR Online – Åben strid mellem Danmark og EU (Hjalte Rasmussen, Morten Messerschmidt, Inger Støjberg).
  • 29/7-08 Jyllandsposten (leder) – Dansk lov i Danmark.
  • 30/7-08 TV2 Online – Auken advarer mod pres på domstol.
  • “EF-domstolen er en klar fordel for et lille land som Danmark, påpeger Socialdemokraternes EU-ordfører, Svend Auken…”

  • 30/7-08 DR Online – Hver anden utilfreds med EF-domstolens magt (55/29 = 65,4 pct.).
  • 30/7-08 Jyllandsposten (leder) – EU-misbrug.
  • 30/7-08 Berlingske Tidende – Ole Vigant Ryborg: Analyse: Regeringskurs mod europæisk blindgyde.
  • “Den eneste politisk farbare vej er nemlig at få præciseret det EU-direktiv, som EF-Domstolen har fortolket… Det er aldrig enkelt at justere et EU-direktiv. Men det er absolut muligt. EU-ministrene har før ændret et EU-direktiv efter en uvelkommen dom.”

  • 30/7-08 Kristeligt Dagblad – EU-eksperter kritiserer Rønn og Pind (Marlene Wind, Peter Starup, Hjalte Rasmussen).
  • “Der er et lovgivningsmæssigt vakuum på området, som giver EF-domstolen stor plads. Vil Danmark forhindre det, så gælder det om at få afskaffet vores retsforbehold. Derved vil vi kunne få indflydelse til at få udlændinge-direktiver igennem…” (Marlene Wind)

  • 31/7-08 Jyllandsposten – Morten Messerschmidt: Demokratiet kuppes.
  • 31/7-08 Daily Telegraph – Rules to ban sham marriages are unlawful, Law Lords rule.
  • “Illegal immigrants will be able to use sham marriages to stay in the UK after a judge ruled Government rules banning the practice was a breach of human rights.”

  • 31/7-08 EurActiv – EU Court secures right to family reunification.
  • “The Court also stressed that free movement of people within the Union takes precedence over national measures on immigration.”

  • 31/7-08 Jyllandsposten – Ralf Pittelkow: Regeringens svar til EU.
  • 31/7-08 Nyhedsavisen – DA: Danmark skriger på flere indvandrere.
  • 31/7-08 Orientering, P1 – Regeringen har selv skabt hul i loven (P1 bruger Hjalte Rasmussen).
  • 
    Jyllandsposten-leder: DR skabte en folkestemning der fik politiske konsekvenser

    God leder i gårsdagens Jyllandsposten. Fra Farlig folkestemning.

    “I løbet af 2007 kom 373 irakiske tolke og deres pårørende til Danmark, fordi de efter det oplyste var i akut livsfare i deres hjemland. Deres assistance til koalitionsstyrkerne blev betragtet som en dødsdom, og det var for Danmark en naturlig og selvfølgelig forpligtelse at garantere deres sikkerhed.

    I dag hersker der almindelig enighed om, at en del af de 373 på intet tidspunkt har været i reel livsfare, og omkring en fjerdedel af dem har valgt at rejse hjem igen. Andre overvejer ifølge det oplyste som følge af, at Danmark ikke helt har levet op til deres forventninger.

    Nu et år efter rejser sig det spørgsmål, hvorfor de danske politikere egentlig var så ivrige efter at få tolkene her til landet.

    Per Kaalund giver forklaringen i Jyllands-Posten søndag: Man var bange for at få folkestemningen vendt imod sig…

    I december 2006 var en iraker, der havde virket som tolk for de danske styrker, blevet myrdet. At der aldrig er påvist nogen sammenhæng mellem mordet og hans virke for de danske styrker er en detalje, som man glemte at hæfte sig ved i skyndingen.

    Det ville også have forstyrret det billede, som DR havde travlt med at opbygge. At denne folkestemning i første omgang var en ren DR-konstruktion, havde politikerne ikke overskud til at hæfte sig ved eller reagere imod. Kun har de for deres indre blik set sig stillet op foran et tv-kamera og en insisterende forhørsjournalist: Hvordan har du det med ? ? Hvad føler du ? ? Hvad vil du sige til de efterladte ? ?

    I en sådan situation levnes der ikke plads til nuancer, og der levnes slet ikke plads til det naturlige modspørgsmål: Hvorfra ved I så sikkert, at tolkene overhovedet er i fare?”

    Fra 21-TVavisen mandag. Mere følelsesporno under overskriften: “Flytter midlertidigt til Sverige for at få ægtefælle til Danmark”.

    Ekspert: Niels Erik Hansen, DRC.

    Oploadet Kl. 05:38 af Kim Møller — Direkte link51 kommentarer
    

    29. juli 2008

    Søren Pind: EF-domstolen optræder i strid med Grundloven, og bør derfor ignoreres

    En præcis analyse af problemets karakter, og vel også en kommentar der indikerer, at Anders Fogh Rasmussen rent politisk, ikke sådan lige kan udlicitere dansk udlændingepolitik til EU-domstolens forgodtbefindende. Fra Søren Pind – Om EF-domstolen og den frie bevægelighed.

    “Jurister, angiveligt med speciale i EU-retten, har ikke været sene til at dømme den danske lovgivning ude, og har fastslået, at der kun er en vej, og det er at følge afgørelserne. Hvad da også enkelte politikere har været ude og melde de ville. Her forudgriber man altså allerede, at de danske regler er i strid med eu-retten.

    Spørgsmålet er imidlertid, om det nu er så klart… For ja, vel er afstemningen i 1986 om det indre marked en af de vigtigste milepæle i vores tilslutning til EU. Og som liberal er det en af de vigtigste ting at glæde sig over ved EU idag. Men enhver der kan huske, hvad der blev forelagt dengang vil også vide, at der ikke var skyggen af spørgsmål om dansk suverænitet i forhold til tredjeverdensborgere – d.v.s. f.eks. spgm om eu-borgeres ægtefæller fra andre lande, eller hvilke betingelser disse kunne komme til Danmark på. Beslutningen dengang gjaldt borgerne i EF – ikke alle mulige andre.

    Der må uvilkårligt opstå et sammenstød, hvis det er sådan, at fordi et EU-land har truffet beslutning om en særdeles lempelig udlændingepolitik, så rammer det alle øvrige lande i EU. Den kompetence er i hvert fald ikke i bredeste forstand på noget tidspunkt afgivet, hverken af de danske politikere, eller måske mere væsentligt af det danske folk i skikkelse af en § 20-afstemning jf. grundlovens krav herom. § 20 afstemningen handler om, at afgives der suverænitet fra danske myndigheder til f.eks. EU, ja så skal det forelægges det danske folk til folkeafstemning, dog kan 5/6 af folketinget selv afgive denne suverænitet.

    Tværtimod har vi i Danmark netop med retsforbehold, og afvisningen af unionsborgerskabet, gået med både livrem og seler i disse sager…

    Essensen af al denne jurasnak er meget enkel: Har vi nogensinde taget stilling til, at vi på denne måde skulle underlægges fremmed jurisdiktion i vor udlændingepolitik? Svaret er enkelt: Nej. Aldrig. Der er ikke engang tale om den vildførelse, mange beskylder danske politikere for i denne sammenhæng. For sandheden er, at heller ikke vi nogensinde har ment eller troet eller vidst, at disse regler skulle eller kunne være omfattet af EU’s kompetencer.

    Højesteret har i forbindelse med den såkaldte Maastricht-sag slået fast, at den ikke vil blande sig i EF-domstolens afgørelse – dog med det væsentlige forbehold, at den naturligvis vil tilse, om Danmark rent faktisk har afgivet den pågældende kompetence til EU. For mig er det ganske klart, at denne kompetence aldrig bevidst er afgivet. Hverken politisk. Eller af folket. Spørgsmålet bliver derfor, om man kan afgive sådanne kompetencer ubevidst? Jeg mangler i hvert fald nogen, der træder frem og siger, at dette har man gjort, helt velvidende hvad det ville medføre. Det burde nogen journalister måske lede lidt efter… For nu at sige det pænt. Jeg prøver med andre ord at sige, at der udmærket kan være tale om, at EF-domstolen optræder i strid med den danske grundlov. Og det kan selv den ikke være ligeglad med… I givet fald er det i hvert fald ikke noget, der binder danske domstole. Og slet ikke de ansvarlige danske myndigheder, herunder ministre…

    Derfor er det her en ganske alvorlig sag. Der er virkelig tale om et sammenstød mellem vore grundlovsregler og EF-domstolens selv-udvidende kompetencer. At domstolen virkede sådan har vi ganske vist vidst. Men alle har vi vel også troet, at når det netop kom dertil, ville der også fra domstolens side måtte indtræffe en vis tilbageholdenhed, når det kom til spørgsmål, nogle borgere i et medlemsland med rette kunne sige aldrig havde været forelagt dem, skønt deres egne forfatninger krævede det. I stedet lader det nu til, at domstolen går efter en make or break-situation. Det er næppe klogt for dem, der vil det europæiske samarbejde det vel…”

    Oploadet Kl. 11:23 af Kim Møller — Direkte link55 kommentarer
    Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

     

    Næste side »

    

     

    Vælg selv beløb



    Blogs


    Meta
    RSS 2.0
    Comments RSS 2.0
    Valid XHTML
    WP






    MediaCreeper