30. november 2008

Farvel jesusbarn, goddag julefrø

Fra Politiken – Jesusbarnet tvangsfjernet fra Magasin .

“I stormagasiner er det stort set slut med kristen julepynt, for kommercialismen ser ingen fordel i fortsat at være tæt knyttet til det kristne billedsprog. Tværtimod..

De umiddelbart eneste levn efter kristent mirakel er stjerner, to engle på en julekugle og en fugl (med lidt god vilje Helligånden?).

Men fødselaren, ham det hele begyndte med, er ikke at se… Sådan er julen anno 2008.

Her indrømmede de store supermarkeder i begyndelsen af ugen, at de bevidst undgår kristne symboler, når de pynter op…

I Magasin er man enig – tilmed når det gælder vareudvalget… I Illum er billedet næsten det samme…

Her har nisserne fået selskab af indtil flere repræsentanter fra dyreriget samt kinesiske drager, prinsesser, sommerfugle, foruden mobiltelefoner i chokolade indpakket i plastikpose med rød julesløjfe.

Ud med Guds søn, ind med Sony Ericsson.

»Undskyld, jeg leder efter Jesusbarnet«, gentager jeg.

»Har vi ikke«, svarer ekspeditricen og fortsætter efter en lille kunstpause:

»Men vi har til gengæld frøer, elge … og en ræv«, siger hun og peger på det altædende landlevende rovdyr med det latinske navn Vulpes vulpes…

I Illums Bolighus ender eftersøgningen i noget, der ved første øjekast føles som succes, og jeg udbryder et yes!, da jeg spotter den kristne kernefamilie: mor, far og Jesusbarn.

Men noget er alligevel galt. Jesusbarnet har kartoffeltud, Jomfru Marias mund er snøret sammen – hun ser ud, som om hun er midt i en ve-storm – mens den midterste af de tre vise mænd til gengæld åbner munden i et kæmpe psykopatgrin, så tandsættet blottes.

Nogen gør grin med Guds søn. En kristen karikatur! Helt uhørt… »Har I andre Jesusbørn end ham, der er for sjov«, spørger jeg.

»Nej, det er, hvad vi har«.”

Oploadet Kl. 16:45 af Kim Møller — Direkte link33 kommentarer
Arkiveret under:


29. november 2008

Lars Hedegaard interviewet til Sveriges Radio

I den svenske presse er islamkritikere normalt personer man taler om – ikke til, og det var derfor overraskende at Lars Hedegaard tidligere på ugen blev interviewet til SRs Människor och Tro, foranlediget af udgivelsen af hans Kurt Westergaard-illustrerede Groft Sagt-bog. Snaphanen har både video og fuld længde transkription, og man må sige Hedegaard kommer vidt omkring.

Indslaget der blev sendt igår, blev på små ti minutter, og den er godt skåret til. Hedegaards islamkritik leveres mestendel refererende, og Abdul Wahid Pedersen får lov til at slutte indslaget. Manden der går ind for stening af utro kvinder, får således det sidste ord, og det bruger han til det, imamer overalt i Vesten mestrer til perfektion – den dialogsøgende trussel: “Der findes altså folk i Danmark som mener vi skal spille hasard med Danmarks sikkerhed”.

En nærmere optælling viser at indslaget omhandlende Hedegaards bog, giver forfatteren 70 sekunders taletid fordelt på seks korte sekvenser. Abdul Wahid Pedersen får 110 sekunder til islamistisk kritik, fordelt på fire sekvenser der i gennemsnit er dobbelt så lange.

  • 28/11-08 Människor och Tro, SR P1 – Multireligiöst klimatmöte.
  • 28/11-08 Snaphanen – Sveriges Radio interviewer Lars Hedegaard.
  • SR: Det fører os så til spørgsmålet… Du siger, du blev fyret på grund af islam. Det er kontroversielt, vi har hele Muhammed-karikaturdebatten i Danmark, som fik så store konsekvenser… Hvad kan man sige om islam, og hvad kan man ikke sige? Hvor går ytringsfrihedens grænse?

    Hedegaard: Tænker du på om, det er et spørgsmål om, hvad man kan, eller hvad man burde gøre?

    SR: Hvad kan man sige?

    Hedegaard: Altså, i Danmark kan vi sige, hvad vi vil. Det er formentligt det eneste sted i verden, hvor vi stadig kan sige, hvad vi vil. Altså, det gør jeg, og det gør medlemmerne af min organisation, og mange andre siger, hvad de vil om det. Vi optræder fuldstændigt åbent – enhver kan komme indenfor min dør – og det agter vi at blive ved med.

    Man må skelne mellem to ting. Man må skelne mellem islam som ideologi og muslimer. Islam som ideologi skal kritiseres nådesløst, konsekvent og radikalt. Muslimer, må vi huske, er født ind i deres rolle som muslimer. Det vil sige, de kan ikke gøre noget ved deres rolle som muslimer. Mange af dem, heriblandt nogle, som er mine venner – vi har også muslimske medlemmer af Trykkefrihedsselskabet, betragter sig som kulturmuslimer – det vil sige, de betragter sig ikke som, de tager ikke ideologien alvorligt. Og det respekterer jeg, og derfor siger jeg ikke – jeg taler ikke om alle muslimer, jeg taler om ideologien – ligesom jeg heller ikke ville tale om alle nazister, fordi nogle nazister var jo så at sige tvunget til at være medlem. Hitlerjugend og Bund Deutscher Mädel, og hvad det nu kunne være, havde jo ikke noget valg. Nazismen som ideologi skal kritiseres nådesløst, kommunismen, stalinismen som ideologi skal kritiseres nådesløst, som islam som ideologi skal. Muslimer kan have lige så stort behov for beskyttelse af deres interesser og deres rettigheder, som vi andre har.

    SR: Og hvad bør man sige?

    Hedegaard: Man kan sige det, som jeg har sagt det. Islam er en særdeles farlig ideologi, som har til formål at tvinge de troende til at kæmpe for Allahs sag. Hvilket vil sige verdens herredømme og til at slavebinde folk, der ikke vil føje sig frivilligt for Allahs åg, som det kommer til udtryk i sharia’en for eksempel – den hellige muslimske lov – det er, hvad man skal sige. Og med denne verdensanskuelse, denne utopi, findes der ingen fred. Der er ikke noget kompromis.

    Apropos udgivelsen af Medinas Juvel.

  • 26/11-08 Politiken – PET har risikovurderet Muhammed-forlægger.
  • “Bjarke Larsen, tidligere radikal folketingskandidat, havde hørt, at Trykkefrihedsselskabet med den islamkritiske debattør Lars Hedegaard i spidsen havde stukket følere ud for at få fat i bogen.

    Det fik en bekymret Bjarke Larsen til at maile en advarsel til forfatter og forlag i USA:

    »Trykkefrihedsselskabet er ikke kendt for at være særlig nuanceret, og Lars Hedegaard fremhæver konstant og nærmest manisk hadefuldt islams negative sider. Så jeg skrev, at en udgivelse i Trykkefrihedsselskabets navn ville kunne skæmme debatten«, forklarer Bjarke Larsen, der derpå blev spurgt, hvem der så kunne udgive.

    Først der, siger han, beslutter han sig for selv at stå for sagen…

    »Hvis sådan en som mig udgiver bogen, vil folk vide, at jeg ikke gør det for at håne islam«, vurderer Bjarke Larsen, der mener, at bogen i stedet kan bruges til at højne det danske vidensniveau om arabisk kultur…”

    Oploadet Kl. 16:18 af Kim Møller — Direkte link31 kommentarer
    
    “Tusinder af børn og unge risikerer at blive ofre for de seneste års fejlslåede ghettoindsats…”

    Fra DR Online (02.47) – Skød mindst ti gange mod bil.

    “To 18-årige mænd var heldige at slippe med livet i behold, da de i aftes for vild i Tingbjerg i København, oplyser politiet.

    De to skulle besøge en pige, men var for tidligt på den og kørte derfor rundt i området i deres sorte Opel Vectra…

    Da de kom til hjørnet af Ruten og Langhusvej sprang en gruppe unge med indvandrerbaggrund ud foran bilen for at stoppe den.

    De havde imidlertid ikke lyst til at stoppe, men satte i stedet farten op, hvorefter der blev affyret mindst ti skud med en ni-millimeter-pistol mod bilen. Ifølge vidner skød to af de unge fra gruppen mod bilen.

    “Do I look like a mutha fuckin role model?” (NWA, Straight Outta Compton, 1988)

    Den tvetydige overskrift er sakset fra DRs referat af Politikens apologi – Børn tabes i ghettoen.

    Oploadet Kl. 10:45 af Kim Møller — Direkte link34 kommentarer
    

    28. november 2008

    Lektor Michael Böss: “Dansk Folkeparti har nærmest forsøgt at tage monopol på flaget…”

    Politiken er ofte slem, men man skal nu engang læse Information for at få det det ypperligste fra det akademiske overdrev. Fra dagens udgave – Er flaget smukkest i stormvind?

    “Da den nynazistiske hooliganfraktion Kop of Boulogne fra Paris Saint-Germain i foråret tørnede sammen med de antifascistiske hooligans Tigris Mystic fra Nantes, havde de en ganske særlig rød klud med i tasken. Kampen mellem de to fraktioner var voldelig og racistiske tilråb, flasker, sten og øretæver fløj gennem luften. Som videoer på internettet viser trak Kop of Boulogne på et tidspunkt den røde klud op af tasken, og pludselig vejrede Dannebrog over nynazisternes hoveder som var det søndag i en kolonihaveforening på Amager. Men det var formentlig ikke sådan flagningen var tænkt, men angiveligt som en henvisning til Danmarks omdømme efter Muhammed-krisen og en direkte hån mod de mange muslimer, der er tilknyttet Tigris Mystic.

    Hændelsen kommer ikke bag på de danske eksperter i højreekstremisme, der sætter det i relation til Muhammed-krisen og Danmarks omdømme i udlandet. Også i andre hjørner af de ekstremistiske miljøer er det også for længst blevet normalt, at se det danske flag i en rituel afbrænding side om side med det amerikanske, når vrede jihadister går på gaden i Mellemøsten. Dannebrog er altså i nogle kredse i udlandet blevet et stærkt symbol for vestens yderste højrefløj.

    Dannebrog har i nogen kredse fået en negativ klang. Dansk Folkepartis kraftige brug af flaget har uden tvivl betydet, at mange, der ikke er enige med dem politisk tænker sig om en ekstra gang inden, de køber sig en flagstang,” siger Michael Bøss, der er lektor på Aarhus Universitet og forfatter til bogen Forsvar for nationen: Nationalstaten under globaliseringen.

    Dansk Folkeparti har nærmest forsøgt at tage monopol på flaget, og sammen med det, vi så i tv efter Muhammed-krisen, er det sikkert faldet mange danskere for brystet.”

    Men Michael Bøss mener ikke at den tillagte værdi har fået danskerne til at tage afstand fra flaget. Tværtimod.

    “Denne brug af Dannebrog har også fået danskerne til at rykke sammen om flaget og kræve det tilbage. Helt givet også folk, der ikke føler sig som nationalister. I stedet har det vækket en patriotisk følelse i stedet for en nationalistisk.”

    (se evt.: Kop Of Boulogne vs Tigris Mystic – Nantes vs Paris)

    
    Farvel jesusbarn – goddag julepapegøje

    Fra gårsdagens Urban – Butikker undgår kristne symboler (ikke online).

    “Tidligere var der masser af engle i butikkernes juleudsmykning, og måske kunne man også finde et lille jesusbarn, men sådan er det ikke længere. De store varehuse undgår kristne symboler i deres juleudsmykning.

    I Dansk Supermarkeds butikker Bilka og Føtex er det i stedet verdslige symboler som nisser, hjerter og sågar papegøjer, der pynter i juletiden.

    ‘Julen er en højtid både for kristne og for handlende. Men derfor skal vi ikke blande de to ting sammen. Vi er en forretning, ikke en kirke,’ siger informationschef Erik Eisenberg… ‘Det ville være forkert og krænkende for alle mennesker, hvis vi plastrede vores butikker til med religiøse symboler…’.

    Bilkas indretningschef, Finn Clausmann, fortæller, at det ikke er noget bevidst fravalg… ‘Det skal være en grafik, som passer til tiden og vores varehuse, og som ikke er for højtidelig,’ siger han.”

    Oploadet Kl. 22:18 af Kim Møller — Direkte link42 kommentarer
    
    Demokrati i Thailand: Korrespondentens erfaringer vs lektorens ideologi

    Den folkevalgte regering i Thailand er under pres, og modstanden inkluderer blandt andet besættelse af regeringsbygninger og Bangkoks internationale lufthavn. Thailandsk indenrigspolitik var emne for gårsdagens P1debat, hvor Politiken-korrespondenten Flemming Ytzen diskuterede med lektor Søren Ivarsson. Korrespondenten havde et førstehåndskendskab til Thailand og thailænderne – sidstnævnte en solidt kendskab til post-kolonialistisk ideologi.

  • 27/11-08 P1debat – Hvad nu Thailand? (Vært: Jens Ringberg).
  • Flemming Ytzen, Politiken: Jeg har lyst til at føje til, at nok er Thailand formelt et demokrati, og forfatningen lader ingen tvivl om den demokratiske karakter, eller natur af styreformen, men Thailand savner ligesom flere andre asiatiske demokratier den europæiske tradition for mægling, koalition, indbygning af mindretallenes synspunkter i regeringspolitikken. Altså, alt det vi anser for nødvendige demokratiske dyder og midler til at bygge bro mellem ideologi og forskellige politikker, altså – i Asien er det meget ofte sort/hvidt… Vi bliver nødt til også at diskutere, måske en anden gang, om demokratiet i virkeligheden af kulturelle og historiske årsager, har meget dårligere vækstbetingelser i Asien end det er tilfældet i Europa…

    Hele kvaliteten af den politiske kultur er altså meget nødlidende… Det er slet ikke politisk udfoldelse som vi kender fra europæiske himmelstrøg, og det kan vi kun forklare, mener jeg – kulturelt. Ikke kun, men primært forklare kulturelt. At selv efter 75 år med et forfatningsbaseret demokratisk system, så taler vi om et land med lange perioder med militærdiktatur og tilsidesættelse af demokratiet, og alle disse afbrud, alle disse afvigelser fra den demokratiske vej har altså været nok til, desværre, at skabe situationer, hvor demokratiet simpelthen ikke er funderet ordentligt. Det har simpelthen ikke kunne slå rod i den thailandske muld.

    Søren Ivarsson, lektor: Jeg er ikke tilbøjelig til at tillægge kulturen så stor en rolle. Jeg mener kultur er meget vigtigt, men jeg ser ikke kultur som noget uforanderligt eller statisk… Det som jeg synes er vigtigt at understrege i den historiske proces, og i den historiske udvikling, det er jo hvordan Thailand har været tæt knyttet til USA i Den Kolde Krig, og som du også siger, vi har haft autoritære styrer, der har været rabiat undertrykkelse af befolkningen, men det ser jeg ikke som udlevelsen af en specifik Thai-kultur, men jeg ser det som en specifik udlevelse af et amerikansk hegemoni over verden…

    Oploadet Kl. 20:05 af Kim Møller — Direkte link7 kommentarer
    Arkiveret under:
    
    Ytringsfrihed til både Camre og Engelbreth

    Rune Engelbreth Larsen og Jakob Holdt offentliggjorde tidligere på ugen et åbent video-brev til Barack Obama, beklagende den allerstedsnærværende racisme i Danmark (sic). Videoen er latterlig, men det er deres ytringsfrihed ikke. Således var beskeden Engelbreth fik fra Youtube…

    “The following video(s) from your account have been disabled for violation of the YouTube Community Guidelines: Letter to Obama: On Danish Racism.”

    Ligesom Mogens Camre i et demokratisk samfund har til at udtrykke sig offentligt om islam og indvandrere, så har Holdt & Engelbreth ret til at udtrykke sin holdning til Camres ytringer. Det går begge veje. For god ordens skyld – via Bliptv.

    Oploadet Kl. 19:35 af Kim Møller — Direkte link23 kommentarer
    Arkiveret under:
    
    “Forsvarsdemonstration for Ungdomshuset” – nu med brosten

    Forleden var det en film, og nu er det så en bog. Forherligelsen af hærgende sortklædte fortsætter og fortsætter. Fotografierne i Jacob Ehrbahns fotobog ser fantastiske ud – herunder dette dateret 19. december 2006, hvor den sorte brigade angriber politiet med brosten.

    Politikens billedtekst: “Forsvarsdemonstration for Ungdomshuset”.

    (Foto: Jakob Ehrbahn; formindsket og manipuleret)

    Oploadet Kl. 04:24 af Kim Møller — Direkte link8 kommentarer
    

    27. november 2008

    Erhard Jakobsen om DRs programmer (1972): “… fuld af grov indoktrinering.”

    DR2 sender for tiden dokumentarserien Monopolets helte, og selvom udsendelserne lader de ansvarlige for DRs venstreorientering skrive sit eget eftermæle, så er der masser af interessante klip fra arkiverne. Sjette afsnit blev sendt forrige søndag (16/11), og havde nyhedsudsendelserne som emne – gæsterne var Lone Kühlmann og Lasse Jensen.

    Erhard Jakobsen (1972): … det hedder noget helt andet. Det hedder billeder, det hedder perspektiver, og det hedder det og det hedder det, men det er fuld af grov indoktrinering.

    Med våde øjne, introducerende et Klaus Rifbjerg-digt til afdøde Oluf Palme…

    (Georg Metz, Studievært og Redaktør på TV-avisen 1969-1988)

    Frøslevlejren eller nyhedsredaktionen…

    (Lasse Jensen, Chef for TVavisen 1983-1987, Souschef for TV2 Nyhederne 1993-1996)

    (Ole Thisted, Redaktionschef TV-avisen, senere TV2 Nyhederne – gift med Karen Thisted)

    Oploadet Kl. 14:30 af Kim Møller — Direkte link19 kommentarer
    
    Stig Toft Madsen om terrorister, der “vil forbedre forholdene for de 150 millioner muslimer…”

    Mere end 100 er døde i Indien efter islamistiske terrorangreb i går, og på TV2news kunne man i nat høre Indien-ekspert Stig Toft Madsen filosofere over hvem de skyldige mon var – alt imens rulleteksten kunne fortælle at ‘Deccan Mujaheddin’ havde taget ansvaret. Fra DR Online – Ekspert: Angreb i Mumbai er hævn.

    “Gruppen Deccan Mujaheddin, der har taget ansvaret for terrorangrebene i Mumbai, er sandsynligvis en sydindisk del af den islamistiske gruppe Indisk Mujahideen, der vil hævne tidligere angreb mod muslimer i Mumbai.

    Det siger Stig Toft Madsen, der er Indien-ekspert ved Center for Øst- og Sydøstasienstudier ved Lunds Universitet.

    – Gruppen vil forbedre forholdene for de 150 millioner muslimer, der er i Indien. Men den vil også have hævn for de uretfærdigheder, der er foregået mod indiske muslimer. I Bombay by (nu Mumbai, red.) blev muslimer angrebet af hinduer i 1992, uden at der har været et ordentligt retsopgør, siger Stig Toft Madsen.”

    Oploadet Kl. 13:52 af Kim Møller — Direkte link26 kommentarer
    Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

     

    Næste side »

    

     

    Vælg selv beløb



    Blogs


    Meta
    RSS 2.0
    Comments RSS 2.0
    Valid XHTML
    WP






    MediaCreeper