31. december 2008

‘Det Nye Menneske’ (under udarbejdelse)

I morgen er det 50 år siden Fidel Castros tropper kom til Santiago de Cuba, og herfra blev den lange march mod hovedbyen påbegyndt. Da han d. 8. januar 1959 ankom til Havana, havde Che Guevara været der i flere dage, og Castro kunne samme dag proklamere, at “diktaturet er blevet besejret”. Senere tilkendegav han, at der ville blive afholdt frie valg. Det skete som bekendt ikke.

Fra Berlingske Tidendes På spidsen – Lad os huske dræbermaskinen (30/12-08).

“Jubilæet vil givetvis blive markeret af politiske sympatisører rundt om i verden, fra Nordkorea til Venezuela. Herhjemme sker det bl.a. ved en fest på Nørrebro, meget passende sponsoreret af det lille Kommunistisk Parti, der lejlighedsvis forsvarer folkemorderen Josef Stalin…

Guevara ledede skabelsen af den nye politistats hemmelige politi og af ideologiske opdragelses- og arbejdslejre for cubanere, der havde begået »kriminalitet imod revolutionær moral«. Det var i sådanne lejre, at regimet fra 1965 internerede politiske dissidenter, katolikker, Jehovas Vidner, homoseksuelle, præster og andre uønskede…

I 1958 indførte Guevara i en erobret cubansk by en slags marxistisk sharia-lov, der med straffe i hånd regulerede forholdet mellem mænd og kvinder, indtagelsen af alkohol, spil og lignende. Fra 1965 lancerede han decideret et næsten religiøst klingende program for skabelsen af »Det Nye Menneske«.

Oploadet Kl. 13:01 af Kim Møller — Direkte link12 kommentarer

Hvad nu hvis den bedste løsning er ’stok hele tiden’…

Hamas brød våbenhvilen med Israel og betaler i disse dage prisen. Strategisk set har Hamas alt at vinde, for uanset hvad de gør, så vil Vesten altid forfølge ’stok og gulerod-taktikken, og når røgen har lagt sig, så kommer gulerødderne igen. Som en ven lakonisk udtrykte det: “Løsningen er stok hele tiden.” Det lyder hårdt, men Hamas er nu engang en religiøs-politisk terrororganisation, og den dag de accepterer en fredsordning, har Israel givet sig for meget. Trusler fjerner man, fjender bekæmper man – end of story.

Uvist af hvilken årsag, har palæstinenserne altid været mediernes kæledægge, men den manglende vilje til at forsvare Mellemøstens eneste fungerende demokrati er generelt – og der er ret beset ingen forskel på Politiken og Berlingske Tidende. Ja, selv vor belæste udenrigsminister talte i dag om israelernes “overreaktion”.

Spredte medieklip…

  • 19/3-08 Boston Globe – Poll says most Palestinians favor violence over talks.
  • “On negotiations between Ehud Olmert, prime minister of Israel, and Abbas of the Palestinian Authority, 75 percent said they were without benefit and should be terminated. Regarding the thousands of rockets that have been launched on Israeli towns like Sderot and Ashkelon, 64 percent support it.

  • 5/12-08 Nordjyske Stiftstidende – Michael Sandfort: Dialog?
  • “I november holdt dagbladet Politiken, Mandela Center Danmark og FN-forbundet en konference i København om mellemøstkonflikten. Som repræsentant for Israel deltog Generalsekretær for “Peace Now” Yariv Oppenheimer, som med egne ord tilhører den yderste freds- og venstrefløj. Da jeg i pausen efter hans indlæg spurgte, om han nogensinde før havde oplevet, at samtlige øvrige talere (12) havde et endnu mere kritisk syn på Israel end ham selv, rystede han på hovedet – og da jeg fortalte, at vi her i Danmark kalder den slags arrangementer for “dialog”, kikkede han opgivende på mig. I fin tråd med arrangementet afviste Politiken disse linjer, så vennernes indbyrdes dialog kan fortsætte uforstyrret.”

  • 28/12-08 (21.47) Ekstra Bladet – Israelske angreb ude af proportioner (debat).
  • 29/12-08 (19.18) Berlingske Tidende – »Vold avler mere vold« (Hamas har allerede flertal!).
  • “Offensiven mod det Hamas-kontrollerede Gaza… kan ende med at øge radikaliseringen og sende et større antal palæstinensere i armene på de yderliggående grupper, advarer eksperter…i sidste ende skubber denne konflikt flere mennesker i hænderne på ekstremister, siger den israelske analytiker Yossi Mekelberg fra tænketanken Chatham House i London…

    Samme vurdering kommer fra den danske Mellemøst-ekspert Michael Irving Jensen. Før eller siden vil der komme et svar fra Hamas på Israels overdrevne magtanvendelse i Gaza, siger han.”

  • 29/12-08 (19.37) TV2 Nyhederne – Over 300 dræbt i israelske angreb.
  • Jesper Steinmetz, TV2-vært: Israel siger at landet vil kæmpe til den bitre ende – hvad mener de med det?

    Steffen Jensen, korrespondent: Ja… jeg tror mere Baraks udtalelse er på grund af, at der er valgkamp i Israel…

    Jesper Steinmetz: Hvad skal der ske for at tingene ikke udvikler sig som for to år siden?

    Steffen Jensen: Hvis vi nu tager de positive briller på, og anser det israelerne siger nu, for teatertorden…

  • 29/12-08 (22.14) Berlingske Tidende – »I dag er vi alle Hamas« (af Louise Stigsgaard Nissen).
  • “Israels angreb på Gaza får det til at slå revner på Vestbredden. Moderate Fatah og islamiske Hamas står længere fra hinanden end nogensinde, og solidariteten får Hamas-støtten til at buldre frem.”

  • 30/12-08 (00.39) DR Update – Udenrigsministeren: Nødhjælp er det vigtigste.
  • 30/12-08 Berlingske Tidende – Forsidefoto (klassisk offerrolle: Stenkastende palæ-dreng).
  • 30/12-08 (08.01) DR Online – Israel afviser våbenhvile.
  • “FN’s generalsekretær Ban-Ki Moon opfordrede i går Israel og Hamas til en øjeblikkelig våbenhvile og kritiserer parterne for overdreven brug af vold.”

  • 30/12-08 (10.52) Ekstra Bladet – Holder du med Israel eller Gaza? (debat).
  • 30/12-08 (12.17) Berlingske Tidende – Israels krig splitter den arabiske verden (af L.S. Nissen ).
  • 30/12-08 (21.17) Politiken – Hamas-raketter sætter længderekord (af Martin Justesen).
  • Militante aktivister fra Gaza har sat længderekord med deres seneste raketangreb mod Israel, der har ramt byen Beersheba… Beersheba er med sine 250.000 indbyggere den syvende største by i Israel…. Ifølge nyhedsbureauet Reuters har den palæstinensiske oprørsbevægelse Hamas taget ansvaret for angrebet…. Og borgmester i Beersheba har sagt til israelsk fjernsyn, at den anden raket ramte en tom børnehave… Flertallet af de dræbte palæstinensere er medlemmer af Hamas’ sikkerhedsstyrker, men ifølge FN er også 64 civilie blevet dræbt.”

    Opdate.

  • 30/12-08 Jihadwatch – Hey, Israel’s response really is disproportionate! (citerer Jonathan Mark).
  • “I condemn Israel’s disproportionate attack on Hamas because, so far, it has only lasted four days and I would like to see a proportionate response that terrifies Hamas for seven years…”

    Da Israel i juli 2006 indledte en offensiv mod Hizbollah i Libanon, afviste de også EU/FNs anmodning om våbenhvile. Det var godt fire måneder efter sidste Knessetvalg, der fandt sted den 28. marts.

  • 31/12-08 (12.00) Radioavisen, P1 – Israel afviser våbenhvile.
  • Vært: – og nu har vi Weekendavisens Mellemøstenkorrespondent Hans Henrik Fafner med på en telefon fra Tel Aviv. Hvorfor siger Israel nej til denne våbenhvile med Hamas?

    Hans Henrik Faffner, Weekendavisen: Ja, det er der flere forskellige grunde til. Men en af dem, som nok er den vigtigste er, at de tre israelske hovedspillere, altså ministerpræsident Ehud Olmert, forsvarsminister Ehud Barak og udenrigsminister Tibi Livni – de har nogle indenbyrdes stridigheder kørende, og de er kommet meget klart til skue nu, også fordi Israel går til valgkamp. Israel skal til Knessetvalg den 10. februar.

  • 31/12-08 Polemiken – Berlingske støtter Hamas.
  • “Lisbeth Knudsens magtovertagelse af et tidligere borgerligt organ sætter sig kraftige spor i Israel-dækningen. Det viser sig bl.a. i overskrifterne og i diverse formuleringer, der er nøje udvalgt til at vildlede de overfladiske til automatisk had til Israel.

    Lad os bare tage et enkelt eksempel…

    ‘Israelske missiler regnede her til morgen for femte dag i træk ned over Gaza. Flere angreb var rettet mod tunneller langs Gazas grænse ind til Egypten, som bruges til at smugle fornødenheder ind i Gaza. Tidligere premierminister Ismail Haniyehs kontor blev også ramt og andre Hamas-bygninger. Det forlyder imidlertid, at Israel er ved at løbe tør for mål, der kan nås fra luften.’

    For det første bruges tunnellerne jo til at smugle våben. Hvis de var fornødenheder, behøvede man jo ikke at smugle dem.

    For det andet handler det ikke om at “løbe tør”. Når man “løber tør”, har man ikke opnået sit mål, men har en mangel. Israel “mangler” ikke Hamas-soldater eller Hamas-våbeninstallationer. Israel ville helst være fri for dem.”

    

    30. december 2008

    Islam – den nye venstreradikalisme

    Fra søndagens sene udgave af TVavisen. Lidt fra et indslag under overskriften Flere konverterer til islam.

    Lasse Charley Pedersen, TVavisen: De fleste konvertitter er helt unge, teenagere, eller i starten af tyverne, og de mest normale grunde er kærlighed eller at de i islam finder en retfærdighed… Hos forskere trækker man en direkte forbindelse mellem konvertitterne og dem der i 70’erne tilhørte venstrefløjen.

    Kate Østergaard, Phd: – De ser islam som noget anti-racistisk, og som en slags oprør mod det etablerede system, og de ser det som en måde at bekæmpe uretfærdigheden på i verden.

  • 28/12-08 (21.00) TVavisen – Flere konverterer til islam.
  • Oploadet Kl. 14:38 af Kim Møller — Direkte link24 kommentarer
    
    Kirsten Sarauw: “Tørklædet er et effektivt redskab … til at adskille muslimer fra alle andre.”

    I seneste udgave af Religionsrapporten på P1, blev der bragt et indslag om ‘afkristningen af Betlehem’, og herunder blev det blandt andet fortalt at kristne flyttede fra byen, fordi det blev sværere og sværere at finde ægtefælle, idet muslimer ikke tillod ægteskab med kristne, og et kærlighedsforhold væk fra islam havde store personlige omkostninger.

    Fra gårsdagens Kristeligt Dagblad. Fremragende kronik af Kirsten Sarauw – Tørklædet er et signal på den apartheid, muslimer ønsker.

    “Skik følge eller land fly er et gammelt prøvet råd til enhver, der slår sig ned i et fremmed land. Det retter de fleste indvandrede befolkningsgrupper her i landet sig da også efter. Kun ikke en del af vore muslimer, der gennem årene har stillet det ene særkrav efter det andet, som reelt indebærer det omvendte: at det er den danske befolkning, der skal imødekomme og tilpasse sig muslimsk skik og brug.

    Under avisdebatten i forsommeren 2008 om dommertørklædet diskuteredes også det betimelige i islamisk tørklæde på hovedet af ansatte i andre offentlige institutioner, derunder i hospitalsvæsenet.

    En ung kvindelig læge, Najah Azaquoun, begrundede i den anledning (Jyllands-Posten den 19. juni) sit valg af sløret med, at hun gerne vil vise, at jeg er muslim. At det af mange patienter vil opleves som særdeles forstyrrende på den rent faglige læge-patient-relation at skulle forholde sig til behandlerens religion, faldt hende overhovedet ikke ind. Hun kunne kun tænke sig, at afvisning af tørklædet skyldtes racisme…

    Det islamiske tørklæde er begrundet i nogle vers i Koranen og er en del af det hellige lov- og vejledningskompleks, som kaldes sharia, og som omhandler alt fra trossager, straffelov, social adfærd, ægteskabslovgivning og krigsførelse til hvilken sko, der først skal på og brugen af tandstikkere. Idéen bag sharia er, at mennesker aldrig skal komme i en situation, hvor de selv skal afgøre, hvad der er rigtigt og forkert. Altså et menneskesyn, der er ekstremt ydrestyret. Autoriteten befinder sig uden for mennesket i en guddommelig lovgivning, som er absolut og ufravigelig… Som denne lovgivnings vogtere står så yderligere autoritetspersoner i familien, slægten og klanen, foruden imamerne, som kan fortolke loven…

    I et demokratisk samfund er der altid tvivl. Det er omkostningen, men en omkostning, som er selve hjertet i de demokratiske processer. Tvivlen hører det menneskelige til. Tvivlen får os til at stille spørgsmål, søge nye løsninger, lytte til andres forslag, drøfte muligheder, tage fejl, tage skylden på os, kritisere og tåle kritik… Ethvert dansk barn oplæres til at tage ansvar for sig selv, styre sine driftsimpulser og selv bære konsekvenserne af sine handlinger. Sådan har det i alle fald været indtil for nylig. Langsomt i løbet af opvæksten internaliseres (indvendiggøres) en overordnet etisk instans til afgørelse om rigtigt og forkert, godt og ondt, sandhed og løgn i barnets bevidsthed. Denne instans, som det myndige individ (ideelt set) rådfører sig med livet igennem, kaldes samvittigheden…

    Det bevidste og frivillige valg af islamisk tørklæde – især på hovedet af unge, veluddannede kvinder, som nøje ved, hvad de gør – er just en sådan afgrænsning. Uanset mange personlige nuancer i fortolkningen af tørklædet handler dette valg overordnet set om at fastholde en religiøs og ideologisk totaltydning af tilværelsen, hvis vandmærke er et autoritært menneskesyn, hvor ikke den enkeltes personlige samvittighed, men en ydre, detaljeret guddommelig lovgivning er øverste myndighed.

    Tørklædet er et effektivt redskab i den muslimske bekendelse og mission til at synliggøre islam over alt i det offentlige rum og til at adskille muslimer fra alle andre. 95 procent af den hurtigt voksende muslimske befolkning ønsker ikke at gifte sig ind i den indfødte danske befolkning. Reelt et ønske om apartheid, som tørklædet er et slagkraftigt signal om til resten af samfundet.

  • 22/12-08 Religionsrapport, P1 – Hvem var Jomfru Maria? (“mange unge kristne flygter fra byen…”).
  • Oploadet Kl. 13:40 af Kim Møller — Direkte link32 kommentarer
    
    Den rigtige udvisning og den forkerte indvandring

    Fra Jacob McHangamas blog på Berlingske Tidende – En korrekt og nødvendig udvisning.

    “Højesteret har tidligere i dag truffet afgørelse om at udvisningen af en litauisk mand, der var dømt 30 dages fængsel for butikstyveri, ikke er i strid med EU’s opholdsdirektiv. Der er efter min umiddelbare vurdering tale om en både korrekt og nødvendig afgørelse…

    I den konkrete sag er der tale om en person, der begik tyveri samme dag som han var indrejst i Danmark og som var i besiddelse af professionelt værktøj med henblik på at begå berigelseskriminalitet. Litaueren var tidligere dømt for kriminalitet i sit hjemland og havde tilsyneladende ingen særlig forbindelse til Danmark…

    Princippet om åbne grænser for EU borgere kan kun fungere og opnå folkelig tilslutning, hvis princippet sikres mod misbrug… Frihed må og skal gå hånd i hånd med ansvar og konsekvens.”

    Det er selvfølgelig fint, at EUs opholdsdirektiv gør det muligt at udvise litaueren, men det at en sådan sag skal diskuteres på højeste plan, illustrerer fint problemet med EU. Danmark har selvfølgelig ingen interesse i at give ophold til kriminelle – selvfølgelig skal han ud.

    Andre skulle aldrig have været inde. TV2 har for tiden fokus på Gellerup, og berettede i lørdags om en palæstinensisk familie. Familiens tre ældste drenge var alle involveret i kriminalitet – faderen gav politiet skylden. Via tolk.

    Indslaget kan ses her.

    TV2-journalist: Hvad har dine drenge gjort der er kriminelt?

    Mohammed Chahrour: Ikke noget. Men politiet ved hvordan de provokerer de unge. Det er politiet, der skaber problemerne, og de ønsker det sådan. De provokerer…

    Politiets kommentar var lattervækkende.

    Jens Esbensen, lokalpolitiet Århus V: Der er nogle familier som ikke har ressourcer til at opdrage deres børn – specielt drengebørnene. Og i de familier kommer der faktisk til at være en del af dem som bliver kriminelle.

  • 27/12-08 (20.04) – TV2 Nyhederne, online – Politiet vil gribe ind tidligere.
  • Apropos.

  • 21/4-05 Uriasposten – Palæstinenserloven af marts 1992 – lidt om historien.
  • Oploadet Kl. 07:35 af Kim Møller — Direkte link37 kommentarer
    

    29. december 2008

    “Et strafansvar, som beskytter forskellige religioner… kan forhindre alvorlige konflikter…”

    Internationale konventioner gør det reelt umuligt at føre en politik der kan forsvare den velfungerende nationalstat imod den multikulturelle heksekedel, og på et eller andet plan virker det logisk, at man nu går efter politikere der modarbejder Projekt Multikultur.

    Som et argument imod anti-terrorlovgivning og overvågning, hører man ofte, at Vesten svigter egne principper. Argumentet bruges sjovt nok aldrig i forbindelse med indskrænkninger af ytringsfriheden. I multikulturens navn er det uproblematisk at genskabe Honeckers DDR. Fra dagens Information – Ytringsfrihed: Norge vil straffe kritik af religion og livssyn (kræver login, se evt. KPN-referat).

    “Det skal koste at tale nedsættende om religion eller livssyn, mener regeringen i Norge… Den norske regering lægger op til at udvide forbuddet mod hadefulde ytringer til også at omfatte angreb på religion eller livsstil.

    “Et strafansvar, som beskytter forskellige religioner og den enkeltes religiøse følelser, kan forhindre alvorlige konflikter i samfundet,” som der står på Justitsministeriets hjemmeside…”

    Ifølge den norske regering bør straf ikke normalt bruges for at værne om moralske eller religiøse normer. Og for at blasfemiske ytringer skal kunne straffes, må der være tale om ytringer, som er stærkt krænkende, ‘fjernt fra ethvert sagligt meningsindhold og uden at indgå i de processer, som ytringsfriheden baserer sig på; søgen efter sandhed, demokrati og individets frie meningsdannelse’, som Justitsministeriet skriver.
    Forslaget vil blive behandlet i det norske Storting til næste år i forbindelse med en revidering af straffeloven.”

    Mere.

  • 28/12-08 Berlingske Tidende – Racismesag til FN (DRC går efter DF via FN).
  • Oploadet Kl. 16:55 af Kim Møller — Direkte link31 kommentarer
    
    Frits Clausen og Ole Sohn – to vidt forskellige skæbner

    Skønt læserbrev af Søren Espersen i søndagens Jyllandsposten. Fra Frits Clausen og Ole Sohn.

    “Socialdemokraternes Helle Thorning-Schmidt er nu helt med på, at Socialistisk Folkeparti kommer med i den regering, hun håber at danne efter næste folketingsvalg.

    I så fald er der ikke nogen som helst tvivl om, at partiets gruppeformand, Ole Sohn, bliver minister.

    Og det synes også ligetil. 54årige Ole Sohn har fungeret effektivt og godt som gruppeformand for SF. Han er sympatisk, skarp, præsentabel, velformuleret, dannet og vellidt på Christiansborg såvel af medspillere som af modspillere.

    Når jeg nu overhovedet blander mig i, hvem Helle Thorning-Schmidt udpeger som minister, hænger det sammen med interessen for den måde, hvorpå man i det offentlige rum belønner/straffer herhjemme. Og fænomenet Ole Sohn er et sigende eksempel herpå…

    To centralistiske diktatur-ideologier, nazismen og kommunismen, er nu lykkeligvis forsvundet fra Europa. Takket være visionære og kompromisløse statsmænd som Winston Churchill og Ronald Reagan ligger de to ideologier nu begravet i historiens store arkiv. Og godt det samme – for da de rød-sorte ideologi-eksperimenter var nedkæmpet af de lyse, frihedens kræfter, havde eksperimenterne kostet millioner og atter millioner menneskeliv.

    De sidste danske afdelinger af nazistpartiet, DNSAP, og kommunistpartiet, DKP, blev anført af henholdsvis dyrlæge Frits Clausen og af skolelærer Ole Sohn. Deres skæbner skulle blive så vidt forskellige, om end de to havde så meget til fælles, både hvad angår tankegods og ideologi.

    […]

    Men skæbnerne blev altså vidt forskellige.

    Da nazistyret var nedkæmpet i 1945, var det samtidig slut med naziføreren Frits Clausen. Fornedret, hadet og hånet blev han smidt i Vestre Fængsel, hvor han – velfortjent i øvrigt – afgik ved døden to år senere.”

    Apropos.

  • 7/10-06 Uriasposten – DDR 40 år, 7. oktober 1989 – Ole Sohn fejrer begivenheden...
  • Oploadet Kl. 05:51 af Kim Møller — Direkte link16 kommentarer
    
    Danske palæstinensere demonstrerede: “Der er kun én Gud – og jøderne er guds fjender.”

    Søndag demonstrerede herboende palæstinensere mod Israel.

    I Gellerup var der ifølge TV2 Nyhederne mødt 600 op, og som det ses herunder – også kommunister.

    (TV2 Nyhederne, online 28/12-08 20.15; Luftangreb vækker opsigt i Danmark)

    Hovedstadens demonstration var arrangereret af Islamisk Trossamfund, og havde ifølge DR Update mere end 1000 tilhørere. Den foregik foran den israelske ambassade i Hellerup, men kunne efter indslaget at dømme ligeså godt være afholdt foran den jødiske synagode i Krystalgade.

    (DR Update, online 28/12/08 17.56; Islamisk Trossamfund demonstrerer i Hellerup)

    Oploadet Kl. 05:35 af Kim Møller — Direkte link45 kommentarer
    
    Hamas bryder våbenhvile, og TVavisen spørger: “Hvem har skylden?”

    Kort før jul afsluttede Hamas med en række angreb på Israel våbenhvilen, og selv om der foreligger en tilståelsessag, så agerer DR stadig spindoktor for palæstinenserne. Fra gårsdagens 18.30-udgave af TVavisen: Hvem har skylden?

    Overskriften dækkede over en kort debat mellem mellem Yigal Romm (israelsk journalist) og Fathi El-Abed (Dansk-Palæstinensisk Venskabsforening). Sidstnævnte vævede løs, og man fik nemt det indtryk af hans Hamas-tro skønsang, at der slet var affyret Kassam-raketter.

    Fathi El-Abed, DanPal: De begrunder med såkaldte Kassam-raketter… de ved udmærket godt, som jeg ved – at de Kassam-raketter er ubetydelige rent strategisk, altså også, fordi at Kassam-raketter der overhovedet blev affyret fra Gaza.

  • 15/1-07 Uriasposten – Fathi El-Abed: Mellemøsten kunne have lært af Saddam Hussein….
  • 18/12-08 Politiken – Hamas dropper våbenhvile med Israel.
  • Oploadet Kl. 04:49 af Kim Møller — Direkte link17 kommentarer
    

    27. december 2008

    Jette Plesner Dali: Danmark bør underkende Menneskerettighedsdomstolen

    Fra Jette Plesner Dali’s blog.

    Danmark bør underkende Menneskerettighedsdomstolen
    Det er på tide, at danske politikere tager et opgør med det konventionstyrani, som både regering og Folketing alt for længe har ligget under for, og som i stigende grad sætter Folketinget ud af spillet som lovgivende magt.

    Lad mig indledningsvis slå fast, at hverken Den europæiske Menneskerettighedsdomstol eller FN har nogen som helst juridisk kompetence i Danmark, og det er således helt op til os selv, hvorvidt vi vil underkaste os den tolkning, andre lægger i de konventioner, vi har tilsluttet os.

    Desværre er der en tendens til, at både regering og Folketing ydmygt bøjer sig og tilsidesætter dansk lovgivning og danske myndigheders afgørelser, hver gang en eller anden international myndighed råber op og kritiserer.

    Således kunne Jyllands-Posten 2. Juledag fortælle, at Den europæiske Menneskerettighedsdomstol nu for fjerde gang har underkendt en afgørelse fra Dansk Flygtningenævn og forhindret udvisning af endnu en tamilsk familie, der var blevet nægtet asyl i Danmark.

    Både regering og flygtningenævn bøjer sig hver gang for disse afgørelser og det er, som Dansk Folkepartis udlændingeordfører, Peter Skaarup, helt korrekt understreger det i Jyllands-Posten 26/12, ”et tegn på, at vi i stigende grad ikke længere er herrer i eget hus, når vi ikke selv kan afgøre, hvem vi vil give asyl. Vores selvstændighed bliver trådt under fode”.

    Af samme grund vil Dansk Folkeparti nu kræve, at Danmark tager et opgør med konventionerne, bl.a. de internationale konventioner, der har forhindret udsendelse af den tuneser, som ifølge PET havde planlagt at myrde tegneren Kurt Westergaard ved langsom kvælning. Og det er også konventionerne, som giver tuneseren ret til at besøge sin familie kun få kilometer fra Kurt Westergaards bolig.

    Men hvad angår netop Den europæiske Menneskerettighedskonvention, som er den, der i øjeblikket spænder ben for vores selvbestemmelse og dermed vort demokrati, som langsomt bliver presset ud på et sidespor, er toget allerede kørt. For med Lissabon-traktaten bliver Den europæiske Menneskerettighedskonvention en del af det EU-lovgrundlag, der desværre også kommer til at gælde i Danmark.

    Det betyder, at denne konvention i modsætning til i dag vil få direkte juridisk gyldighed i Danmark og således til enhver tid vil være hævet over Folketingets lovgivning, som dermed også på det område vil være en illusion i det øjeblik, Lissabon-traktaten træder i kraft.

    Så kan man jo så passende spørge de partier, der i modsætning til Dansk Folkeparti gav regeringen mandat til at sælge ud af både det danske demokrati og dansk selvstændighed ved at ratificere Lissabon-traktaten, om de for alvor har gennemtænkt konsekvenserne.

    Det gælder Venstre, Konservative, Socialdemokraterne, De Radikale og Socialistisk Folkeparti, som bl.a. bør gennemtænke den konsekvens, at både den danske velfærdsmodel og det danske samfund i løbet af nogle år rent socialt vil bryde sammen, fordi Lissabon-trakten åbner for en ladeport af bistandsklienter fra især Mellemøstens muslimske fascistdiktaturer.

    Men løbet er dog ikke helt kørt. Vi har stadig en chance.

    I første omgang skal Danmark selvfølgelig underkende Menneskerettighedsdomstolens afgørelser og henvise til, at vi selv bestemmer vores asylpolitik.

    I anden omgang kan den del af befolkningen, der ønsker det danske demokrati bevaret, så kun håbe på, at det folketingsflertal, der har givet regeringen mandat til at indskrænke vort demokrati og omdanne Danmark til et multikulturelt bistandssamfund, vil besinde sig og kræve ratificeringen af Lissabon-traktaten trukket tilbage.

    Det kan sagtens nås endnu, men det er ved at være i 11. time.

  • 25/7-08 180 Grader – Leder: Tilbage til den liberale udlændingepolitik (det liberale svar).
  • 25/12-08 Jyllandsposten – Danske udvisninger underkendt.
  • 27/12-08 Berlingske Tidende – Udlændingepolitikken var en illusion.
  • Oploadet Kl. 15:29 af Kim Møller — Direkte link53 kommentarer
    Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

     

    Næste side »

    

     

    Vælg selv beløb



    Blogs


    Meta
    RSS 2.0
    Comments RSS 2.0
    Valid XHTML
    WP






    MediaCreeper