31. marts 2009

Shansen, Urius Oregon og Det Radikale Venstre

For et par måneder siden afslørede jeg her på siden hvorledes Lady-in-Red (Carl-Erik Zølck) tog billeder til hadesiden Urius Oregon, som den radikale byrådskandidat Margrethe Monika S. Hansen senere samme dag bloggede med ordene: “Alle fotos er hentet med tilladelse fra Urius Oregon”.

Shansen deltog for nogle uger siden i det meget omtalte Nørrebro-ligtog, og oploadede efterfølgende en række billeder på radikale.net. Herunder en direkte sammenligning af informationer digitale kameraer automatisk gemmer i billederne, de såkaldte EXIF-data.

(Urius Oregon 10/1-09 & Margrethe Monika S. Hansen 14/3-09)

Urius Oregon, 10/1-09 (Kl. 12.30-14.09), Rådhuspladsen: Stor foto-reportage fra Pro-Israel demonstration med skumle deltagere, 13/1-09. Kamera: Canon Powershot A530; Billeder: IMG_0943 til IMG_0998.

Shansen, 14/3-09 (Kl. 13.52–15.18), Nørrebro: Med Serkan og Monika til Mustafas ligoptog den 14 marts 2009 på Nørrebro, 15/3-09. Kamera: Canon Powershot A530; Billeder: img_1040 til img_1079 (Radikale.net’s asp-server omdøber IMG til img).

Begge serier er fotograferet med Canon Powershot A530. Den fortløbende nummering sandsynliggør at det er et og samme kamera.

Oploadet Kl. 22:31 af Kim Møller — Direkte link14 kommentarer
Arkiveret under:


30. marts 2009

TVavisen: Afviste asylansøgeres forhold er ikke bedret – de ‘trues’ stadig af hjemsendelse

TVavisen (18.30) kunne søndag aften i første indslag fortælle, at Lars Løkke Rasmussen manglede opbakning blandt vælgerne. Umiddelbart efter forlød det at samme ville “dreje regeringen til højre”, og så var banen kridtet op til et senere indslag i føljetonen om den stramme danske udlændingepolitik.

På intet tidspunkt fortælles det, at ‘asylbørnene’ var børn af afviste asylansøgere, og indslaget var som helhed blottet for kritik. Det eneste nye i historien, var reelt blot, at de forbedrede forhold for afviste asylansøgere efter DR’s sidste pro-indvandring kampagne, nu er et selvstændigt argument for at give afviste asylansøgere varig opholdstilladelse. Skulle det en dag ske, ville TVavisen uden tvivl få psykologer til at revse den enhver tid siddende regering for at diskriminere med baggrund i integrationspotentiale.

Herunder delvis transkription.

Klaus Bundgård Povlsen, TVavisen: Trods stor debat om netop børn i danske asylcentre, så har asylbørn fra Nordirak det nu værre end nogensinde. Oven i de omdiskuterede forhold i centrene, så trues de nu også af tvangshjemsendelse.

Niels Frid-Nielsen, TVavisen: 15-årige Alin er fra Irak, og har været i Danmark i omkring ti år. Hun var en af dem der blev lovet bedre forhold, da der sidst var folketingsvalg.

Alin Güli, afvist asylansøger: Når jeg ligger på sengen, så det eneste jeg kan tænke på, er det, at hvad sker der så i morgen – bliver jeg sendt tilbage, og jeg begynder så hele tiden at få det dårligt, få mavepine og sådan noget. Nogle gange tror jeg bare jeg har fået blindtarmsbetændelse.

Niels Frid-Nielsen: Skolelederen på alins efterskole i Silkeborg, fremhæver hende som et mønstereksempel på integration.

Arne Lund, Silkeborgskolen: De har boet her i små ti år – hele familien. De har gjort deres ypperste for at falde til. Hun har lige fået ti i en terminsprøve i dansk, Alin gør alt hvad man overhovedet kan forvente et menneske skulle gøre for at falde tilpas i et andet land.

Det blev naturligvis ikke oplyst, at Arne Lund er byrådsmedlem for Socialdemokraterne i Silkeborg.

Niels Frid-Nielsen: … nu trues hele familien af tvangshjemsendelse… 40 børn fra Nordirak har nu en tvangshjemsendelse over deres hoveder.

Gerd Gottlieb, psykolog: Den gruppe som vi har ladet sidde fast i vores centre i så mange år under de her umenneskelige betingelser, der bør vi gå ind og sige – ‘de må have en varig opholdstilladelse’. Vi kan ikke støtte, vi kan ikke genopbygge disse mennesker før vi kan garantere ‘du er i sikkerhed’.

Gerd Gottlieb har tilknytning til flere grupperinger herunder Amnesti Nu! og Bedstemødre for Asyl. Som en del af lederkollegiet for Kvindernes Internationale Liga for Fred og Frihed har hun underskrevet Arbejderpartiet Kommunisternes appel til Europarådet: “Stop heksejagten på Europas kommunister!” Hun er iøvrigt enke efter SF’eren Benny E. Andersen.

Helbin Güli: Jeg græder rigtigt rigtigt meget, selvom det ikke nytter noget, at græde. Men jeg synes det hjælper mig fordi, når man tænker på det så meget, så synes jeg det er virkelig træls.

Klaus Bundgård Povlsen er trist.

Mere.

  • 2/8-07 Berlingske Tidende – »Tilbage? Ikke for en million« (Helbin Güli med tørklæde).
  • 27/3-09 P1 Morgen – Asylbørns forhold.
  • “De irakiske asylbørn har det fysisk og psykisk dårligere end nogensinde. Mange har boet op til 10 år i Danmark og er blevet flyttet rundt mellem asylcentre op til 14 gange. Nu har de fleste irakiske familier derudover en tvangshjemsendelse til Irak hængende over hovedet. Alin er 15 år og går på efterskole i Silkeborg. Hendes familie har efter mange år fået lov til at bo i et hus i udkanten af Jelling. Her går hendes søster Helbin på 14 i skole. I indslaget medvirker desuden skoleleder Arne Lund fra Alins efterskole. Medvirkende: Inger Neufeld, Red Barnet.”

  • 29/3-09 DR – Univers (8:30).
  • “De irakiske asylbørn har det fysisk og psykisk dårligere end nogensinde. Det nye er, at de nu også har de en tvangshjemsendelse hængende over hovedet og afventer en uvis skæbne.”

    
    Katja K om kommunismens “bløde holdninger og værdier”

    Katja K på slap line. Fra Berlingsk Tidende (22/3-09) – Livsmanageren .

    “Sussi la Cour følger med i samfundsdebatten og er erklæret borgerlig-liberal. Men hun er ikke udelt begejstret for den borgerlige ledelse af Danmark.

    »Jeg synes, de har været lidt for hårde. Jeg bryder mig f.eks. ikke om deres holdning til Christiania. Jeg synes ikke, det er spændende, at de for enhver pris vil normalisere. Det siges, at man starter som kommunist og ender som konservativ. Jeg har det nok lidt omvendt, for jeg synes, jeg bedre og bedre kan forstå de bløde holdninger og værdier.«”

    Oploadet Kl. 03:30 af Kim Møller — Direkte link52 kommentarer
    

    29. marts 2009

    “… slavejægere fra Nordafrika… indfangede over 1 million europæere.” (1530-1780)

    Kronik i Kristeligt Dagblad af Jørgen Grimstrup – De glemte islandske slaver i Algier.

    “Den 21. august 1635 afsendes et brev fra Algier adresseret til “Øvrigheden i København”. “Findes der da ingen barmhjertighed, ingen næstekærlighed, ingen samvittighed, som kan vækkes? Findes der da ingen gudfrygtige mennesker, eller har vi ingen nådig konge? Har vi ingen retfærdige herrer og øvrigheder eller ingen gudfrygtige præster, ingen forældre, venner eller brødre, som lader vor dødbringende nød og angst og vore veklager gå til hjertet?” spørger brevskriverne, der gennem årene har sendt adskillige breve til deres kære, men aldrig har fået svar…

    De afslutter brevet med i Guds, Jesu og næstekærlighedens navn at bønfalde myndighederne i Danmark om ikke at glemme dem, men at der bliver bedt for dem foran alle Guds hellige altre og fra alle prædikestole i alle lande regeret af deres nådige herre kongelige majestæt, så at Guds krafts nådige vilje kan skænke dem friheden og lede dem ind i et kristent land.

    Af brevet fremgår, hvorfor de befinder sig i Algier, eller Barbarien som brevskriverne kalder deres opholdssted: “Vi er bortført til slaveri og trælbundne i bortførernes land”, bortførere som de beder Gud nedkalde sin straf over.

    Hvem var disse danske undersåtter, der levede som slaver i Algier i 1635? For at få svaret herpå skruer vi tiden tilbage til højsommeren 1627. Da hjemsøgtes Island af sørøvere. De jagtede ikke gods og guld, som Island heller ikke er rig på, men mennesker.

    Specielt Vestmannaøerne blev hårdt ramt. Af øernes 400 indbyggere blev små 250 taget til fange. Over 30 øboere blev dræbt, mens det lykkedes godt 100 at skjule sig i klippehuler eller ro over til fastlandet. De tilfangetagne blev roet ud til piraternes skibe. Først da skibene satte sejl og lagde kursen sydover, blev islændingene klar over, hvem deres overfaldsmænd var. De troede en overgang, de var englændere, for englændere havde tidligere overfaldet og plyndret øerne, og nogle af sørøverne og mandskabet ombord talte engelsk og så engelske ud. Men af de fleste bortføreres sprog og udseende regnede islændingene ud, at piraterne måtte være tyrkere. Da de også fandt ud af, at sørøvernes anfører hed Murad Reis, gik det op for dem, hvorfor de var blevet indfanget. De skulle sælges som slaver i Nordafrika, for Murad Reis var tyrkernes dygtigste slavejæger.

    De 250 øboere og andre 150 fra fastlandet var langt fra de eneste europæere, som Murad Reis og andre nordafrikanske korsarer bortførte og solgte som slaver. Det anslås, at slavejægere fra Nordafrika 1530-1780 indfangede over 1 million europæere for at sælge dem på slavemarkeder i Tripoli, Tunis, Algier og Rabat-Salé eller udveksle dem mod løsepenge.

    Nordafrikanernes jagt på slaver var et led i den flere århundreder lange strid mellem kristne og muslimer. Konflikten skærpedes i 1400-tallet, da muslimske osmanner i 1453 erobrede det kristne Byzans’ hovedby, Konstantinopel, mens kristne spanske konger gen-erobrede dele af Spanien fra muslimerne.

    Halvdelen af de slavetogter, der udgik fra Nordafrika, var anført af renegater, altså kristne europæere, der var konverteret til islam… Slaveriet i Algier kulminerede 1550-1650. Anslået en fjerdedel af byens indbyggere var da slaver. I virkeligheden var antallet af indbyggere med europæisk baggrund langt højere, da mange slaver havde omvendt sig til islam. Det gjorde de af enten overbevisning, tvang eller nød.

    Da de fleste mandlige slaver var beskæftiget med udmarvende arbejde i stenbrud, på moler eller ved vejanlæg eller værre endnu var roere på korsarernes galejer, var dødeligheden blandt slaverne høj. Mange slaver forsøgte at konvertere til islam, da de fandt ud af, at muslimer ikke måtte holdes som slaver. Men ofte afviste slaveherrerne slavernes ønske om omvendelse, da de i så fald mistede værdifuld arbejdskraft…

    Cirka 35 islændinge døde kort efter ankomsten til Algier. Andre 20 købte sig fri i de første år, og andre 35 blev købt fri otte år senere blandt andet for penge, der var indsamlet i kirker i Island, Norge og Danmark… Resten, omkring 300, blev dernede, og dem ved man lige så lidt om. Hovedparten endte sikkert deres dage som slaver, men det vides, at mange unge konverterede til islam.”

    Oploadet Kl. 12:14 af Kim Møller — Direkte link32 kommentarer
    Arkiveret under:
    
    “Hvorfor er det altid muslimerne?”

    Stor humor i lørdagens Nordjyske Stiftstidende af en Martin Gregersen – Kritiker ser spøgelser.

    “I “Livvagterne” er det et problem, at det er venstreorienterede politikere, der beskyttes af PET, for i virkeligheden er det Anders Fogh og Pia Kjærsgaard.

    Men uden at ødelægge Søren Espersens fremragende analyse, må jeg hive to eksempler frem fra samme tv-serier. I “Livvagterne” mindes jeg også afsnit, hvor muslimerne prøvede at fremstille bomber for at begå terror. Hvorfor er det altid muslimerne?

    Oploadet Kl. 11:44 af Kim Møller — Direkte link14 kommentarer
    Arkiveret under:
    

    28. marts 2009

    Ny præsident, samme medier

    Obama advarer mod terrorangreb fra islamister, og proklamerer at han vil sende flere soldater til Afghanistan. Ingen kritik – kun ros. Man undres.

  • 26/3-09 (21.19) DR Online (Ritzau/Reuters) – USA sender flere soldater til Afghanistan.
  • “Præsident Barack Obama vil sende yderligere 4000 amerikanske soldater til Afghanistan.”

  • 27/3-09 (16.50) DR Online – Obama: Al-Qaeda er trussel nummer 1.
  • “I en tale i Det Hvide Hus kaldte den amerikanske præsident de radikale kræfter i Afghanistan og Pakistan for den største trussel mod USA og verden… Han benyttede lejligheden til at minde om terrorangrebene den 11. september 2001. Og slog fast, at al-Qaeda aktivt planlægger at slå til…”

  • 28/3-09 (11.43) TV2 Online (Ritzau) – Hamid Karzai uddeler roser til USA.
  • “Karzai har kun roser at uddele til den amerikanske præsident Barack Obama dagen efter, at denne fremlagde sin nye Afghanistan-strategi…”

    Oploadet Kl. 13:02 af Kim Møller — Direkte link32 kommentarer
    

    27. marts 2009

    Hypermaskulinitet mod bandekriminalitet

    Først bruger man 30 år på at gøre mænd til kvinder, udfra moralen – Jo mindre mand – jo bedre menneske. Diskursen har svært ved at finde fodfæste i ghettoerne, hvor mere patriarkalske kulturer dominerer, men hvem er vi at opdrage på socialt udsatte minoriteter. I onsdagens Metroxpress kan man læse, at Bander skal bekæmpes med rap, og Gangsterrap skal tages alvorligt.

    “Mange af de unge er inspireret af den amerikanske gangsterstil, hvor rappere kører rundt i store biler og synger om livet i ghettoerne, og der er alt for få alternativer til gaden, hvor de unge kan gå hen og dyrke deres interesser, mener Kirsten Hviid.

    »Det handler om et macho image, som bestemt ikke passer til majoritetens opfattelse af køn. I klubberne foregår det på pædagogernes præmisser, og der er en tendens til at se ned på de drenge, der opbygger den form for hypermaskulinitet,« siger Kirsten Hviid.

    Hun mener, at de unge derfor søger væk fra klubberne.

    »De føler, de bliver irettesat hele tiden. Mange har talenter for at rappe, men det får de ikke lov til, fordi man anser gangsterrap-sproget for provokerende, og det er ikke accepteret i klubberne,« siger hun.”

    “Mange unge er fascineret af den livsstil, som rappere som 50 Cent fører. Men det er et image, som pædagoger har en tendens til at se ned på, hvilket ifølge forsker Kirsten Hviid får de unge til at søge væk fra klubberne.” (Billedtekst)

    Oploadet Kl. 21:56 af Kim Møller — Direkte link18 kommentarer
    
    “Hvilket Mønster! hvilke Farver! det er en kostbar Dragt!”

    Lektor i Teatervidenskab, que. Michael Eigtved i dagens Politiken – Analyse: Blachman og co. erobrer håneretten.

    “Måske var det med tegningerne, at skredet blev tydeligt, for mange af tegningerne var netop udformet, som om afsenderne mente, at de besad håneretten. Dermed tog vi, i hvert fald efter danske forhold, et kvantespring i den udvikling. Vi ’vandt’ håneretten, fordi ytringsfrihed herefter også kunne defineres som retten til at ytre sig hånligt.

    De tendens spreder sig over en lang række kulturfænomener…

    Hånretten som udtryk for behovet for selvafstivning er måske trods alt også den bedste forklaring på, hvorfor fænomenet florerer så åbent i øjeblikket. I en kultur, hvor beskedenhed ikke længere er en dyd, (men udtryk for manglende forståelse af behovet for selvpromovering), er hånen pludselig ikke længere problematisk.

    Mig-generationens ikke særligt udfoldede evne for empati, kombineret med mediesamfundets overbetoning af lykken ved at ’være på’, er en kraftig cocktail – og grænserne for, hvad man kan sige offentligt, er flyttet…

    Hånerettens udøvelse bliver i kulturens domæner til den rendyrkede subjektivitet, hvor alle sammenligningsgrundlag suspenderes.

    Skredet går dermed på, at man ikke engang behøver at belægge værdibetingede udsagn med kvalitetskriterier i øjeblikket – når bare man sikrer sig, at man har håneretten på sin side.”

    (Dette er en lektor.)

    Oploadet Kl. 19:38 af Kim Møller — Direkte link15 kommentarer
    
    Churchills begravelse, 30. januar 1965

    (se evt. Funeral Service of Sir Winston Churchill: I, II & III)

    Oploadet Kl. 17:44 af Kim Møller — Direkte link4 kommentarer
    
    Johan Drost: “Er DR Udland også en kunstudsendelse?”

    Politisk tendens ligger i detaljen. Fire læserbreve…

    Der er dømt rødt (Johan Drost; Ekstra Bladet, 22/2-09)
    I ‘Smagsdommerne’ (DR2 19.2.) kunne man høre Adrian Hughes og hans tre gæster vurdere en israelsk animationsfilm, som handler om en massakre i de palæstinensiske flygtningelejre Sabra og Shatila under Israels invasion af Libanon i 1982. Diskussionen efterlod det klare indtryk, at den israelske hær stod for udåden -selv om massakren i virkeligheden blev udført af den libanesisk-kristne falangistmilits, hvilket også fremgår af filmen. Fortielsen af denne ‘detalje’ er et klassisk eksempel på, hvordan Danmarks Radio producerer rød politik for licenspengene.

    Det handler om kunst, ikke politik (Ida Holten Ebbesen, Redaktionsleder, DR; Ekstra Bladet 24/2-09)
    Johan Drost ser røde lejesvende, hvor der ingen er, når han i Ekstra Bladet i søndags kritiserer DR2’s ‘Smagsdommerne’ for at fortie, at den israelske hær ikke var ansvarlige for massakrerne i Sabra og Shatila i 1982. Hvilken stat eller magt, der havde hvilket ansvar, er ikke relevant for den diskussion, der foregik. Relevant er derimod hovedpersonens menneskelige oplevelse af at deltage i krigen i Libanon og overvære massakren. Mellemøstlig politik er kompliceret at forklare på otte minutter, og tematiseringen af fortrængning, skyld og ansvar, som er filmens grundlæggende ærinde, var rigeligt for ‘Smagsdommerne’ at favne på den afmålte tid. Det er den nødvendige prioritering i et program, der handler om kunst, ikke politik.

    En mand ser rødt (Johan Drost; Ekstra Bladet 26/2-09)
    … var det et enkeltstående eksempel på, at DR formidler den palæstinensiske sag, ville forklaringen være tynd. Men når det er normal DR-praksis, er forklaringen simpelt hen for tyk.

    Anti-israelske DR (Johan Drost; Information 26/3-09)
    Under omtalen af en ny kortfilm introducerede DR Udland (6. marts) instruktøren Yoni Goodman som “en af mændene bag den Oscarnominerede film, Waltz with Bashir, der kritiserer Israels involvering i den libanesiske borgerkrig, og især massakrerne i de palæstinensiske flygtningelejre Sabra og Shatila”. Derved efterlades det klare indtryk, at den israelske hær stod for massakren – selv om udåden i virkeligheden blev udført af den libanesisk-kristne falangistmilits, hvilket også fremgår af filmen. I udsendelsen Smagsdommerne (DR2 19. februar) blev denne ‘detalje’ ligeledes fortiet, hvilket viser, med hvilken konsekvens Danmarks Radio producerer rød politik for licenspengene. I tilfældet Smagsdommerne forklarede DR, at det ikke var ‘relevant’ at præcisere fordelingen af ansvar for massakren, når der var tale om en udsendelse med fokus på kunst. Er DR Udland også en kunstudsendelse?

    PS: Der tales ofte om etniske minoriteters under-repræsentation i medieverdenen. I den pågældende DR2 Udsendelse var værten den dansk-tyrkiske muslim Erkan Özden, og journalisten der interviewede, den dansk-libanesiske muslim Helen Hajjaj.

    Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

     

    Næste side »

    

     

    Vælg selv beløb



    Blogs


    Meta
    RSS 2.0
    Comments RSS 2.0
    Valid XHTML
    WP






    MediaCreeper