31. juli 2009

“Som vi siger nede i Nazi-klubben, der skal altså to til at starte en krig.”

Oploadet Kl. 23:04 af Kim Møller — Direkte link23 kommentarer
Arkiveret under:

Kurdisk politiker: “80 procent af dem lyver om deres situation for at få opholdstillladelse”

Man kan sige meget om Ekstra Bladet, men det er ganske enkelt et nødvendigt medie. Hvor Politiken problematiserer meldepligten, der gør det nemmere for politiet at anholde og hjemsende afviste asylansøgere, så bider Ekstra Bladet sig fast lige hvor det gør mest ondt.

Avisen fortæller, at de siden 2. juni har forsøgt at få udleveret sagsakter fra 5-10 af de afviste asylansøgere i Brorsonskirken. For et par uger siden fik de udleveret tre sager af Kirkeasyl, som man vel må gå ud fra ville være håndplukkede. Den ene trak efterfølgende i land, en Mosul-historie blev opgivet, og Ekstra Bladet endte med at rejse til Pirde i den kurdiske zone for at efterprøve Mohamad (Hazhar) Jaffs historie. En mand Politiken i sidste måned betegnede som talsmand.

En gennemgang af historien kan ses på Ekstrabladet.tv – Det er trygt at komme hjem, Mohamad.

(Mohamad Jaff i Brorsonskirken)

(Ali Ibrahim Pervis, politimester i Pirde)

Fra Ekstra Bladet på kontrolbesøg i Irak: Du er ikke i fare, Mohamad (ikke online).

“Ali Ibrahim Pervis er en stor mand i Pirde. Men de to stjerner på politimesterens skuldre forhindrer ham ikke i at udstråle dyb medfølelse, mens han lige før frokost onsdag besegler en desperat asylsøgers skæbne…

– Nej. Den mand har ikke noget at frygte, hvis han vender tilbage, fastslår Ali Ibrahim Pervis…

Med flere hundrede A4-ark, Mohamads bønner og et journalistisk ønske om at efterprøve en troværdig sag som brændstof er vi rejst til Erbil-provinsen og Kirkuk i det nordvestlige hjørne af det martrede Irak.

En uge senere efter samtaler og møder med bl.a. Mohamads moster, politikere og myndigheder må vi og han erkende, at der ikke eksisterer beviser for, at han er truet af hævn, død og ulykke i Irak. Ikke en gang Mohamads kamp for -bag vores ryg og ved hjælp af en kurdisk mellemmand -at påvirke de kontaktpersoner, han udvælger for os, giver udbytte…

Den tidligere krigshelt Mam Rostam er også helt kold over for Mohamads asylsag…

– Det, han har gjort, er ingenting. Han har ikke oplevet konkrete trusler. Og den type selvtægt og klanopgør, han taler om, er fortid. Jeg har aldrig hørt om forfølgelse af de folk. Aldrig. Ingen er dræbt på det grundlag -det kan jeg garantere…”

Fra De fleste asylansøgere er løgnere (ikke online).

“… Mam Rostam river uden at tøve tæppet væk under hovedparten af de landsmænd, der har søgt asyl i f.eks. Danmark.

– Ingen er dem er i fare i de kurdisk kontrollerede områder i Irak – og det vil også sige i f.eks. Kirkuk.
– Jeg kender mange af de folk, og ved, at 80 procent af dem lyver om deres situation for at få opholdstillladelse, siger Mam Rostam…

– Der sidder folk i parlamentet, som for få år siden var medlemmer af Saddams Baath-parti og har ført krig mod deres egne kurdiske landsmænd. Det accepterer alle…

Politimesteren er enig i Rostams vurdering af Europas magnetiske tiltrækning på unge og yngre irakere.

– Mange af dem vil gerne til Europa. De ved godt, at de der kan få et bedre liv end i Irak, siger Ali Ibrahim Pervis.”

(Mam Rostam, kurdisk politiker; Ekstra Bladet 31/7-09)

  • 31/7-09 Ekstra Bladet – Leder: Irakernes selvmål.
  • Apropos.

  • 10/6-09 Uriasposten – “Ingen grund til frygt. Sikkerheden her er meget god.” (TV2 i Najaf).
  • 1/7-09 Uriasposten – ‘Irakere tager på sommerferie i Bagdad’.
  • 14/7-09 Berlingske Tidende – Sverige hjemsender irakere uden problemer.
  • Opdate 1/8-09. Information går til modangreb, med Amnesty International som kilde.

  • 1/8-09 Information – ‘Ekstra Bladet kan ikke bevise noget som helst’.
  • 
    Overfald på Kokkedal Station: Politiken refererer Ritzaus Bureau

    Torsdag aftens episode i Kokkedal mangler stadig detaljer, men det er alligevel påfaldende så stor forskel der er på dækningen.

    Politiker citerer Ritzaus Bureau – Tre mænd overfalder svensker i Kokkedal (31/7-09 07.21).

    “En 35-årig svensk mand, der bor i Kokkedal, blev i aftes overfaldet med slag og spark, da han stod af toget på Kokkedal Station… Svenskeren er indlagt på Rigshospitalet, men har endnu ikke kunne afhøres. Han er uden for livsfare og ventes udskrevet inden for et halvt døgn…

    Vidner har forklaret politiet, at svenskeren i toget vekslede nogle bemærkninger med en kvinde.

    Da hun ligesom manden stod af toget på Kokkedal Station, modtog hun et telefonopkald, som hun besvarede på et sprog, som vidnerne ikke forstod. Hun nikkede derefter over mod den 35-årige. Det fik angiveligt en gruppe mænd til at overfalde ham.”

    Ekstra Bladet var først med historien, men mere præcise – Mand i livsfare – passet op af tæskehold (30/7-09 23.49).

    “35-årig mand passet op på Kokkedal Station af indvandrergruppe – havde talt med udenlandsk kvinde i toget… Vidner så på toget, at manden talte med en udenlandsk, måske muslimsk, kvinde, og at kvinden efter samtalen talte i telefon på et sprog, som vidnerne ikke forstod…

    – Da toget kom til Kokkedal, steg både den 35-årige mand og kvinden ud – og vidnerne så kvinden nikke hen imod manden til en gruppe mænd, som ventede på hende på perronen…

    Mændene kastede sig derefter over den 35-årige, som er af dansk herkomst. han blev så hårdt medtaget af slag og spark, at han blev ført til Rigshospitalet, hvor han umiddelbart blev vurderet til at være i livsfare.”

    Tidligt kunne BT fortælle, at kvinden snakkede i telefon på “arabisk” (30/7-09 22.30). Her til morgen fortæller Ekstra Bladet, at svenskeren “tilsyneladende [havde] forulempet deres veninde” (31/7-09 09.07). Ekstra Bladet kan nu oplyse, at ofret ikke var svensker som tidligere antaget, men dansker. Kvinden betegnes nu som værende “18-20 år, 155-160 cm høj, almindeligt bygget og med langt, sort hår”, og de fem gerningsmænd som værende “‘mellemøstlige’ af udseende” (31/7-09 16.44).

    Oploadet Kl. 10:22 af Kim Møller — Direkte link45 kommentarer
    

    30. juli 2009

    “Danskhed… findes ikke”, sagde den kosmopolitiske sociolog, og kørte hjem til præstegården

    Der er et eller andet tragikomisk over sociolog Dominique Bouchet, der klandrer danskernes (postulerede) provinsialisme, alt imens han privat nyder roen i en fynsk landsby. Hvis multikultur er så skønt, hvorfor bor han så ikke selv i en af de store Vollsmose-lejligheder, med direkte adgang til områdets internationale miljø.

    Interview i tirsdagens Jyllandsposten – Fransk professor: Pas på national selvtilfredshed (ikke online).

    “Det kan næsten ikke blive mere dansk: En gammel tidligere præstegård i den lille landsby, Svindinge, på det østlige Fyn. Men det er altså her, vi finder den danske franskmand Dominique Bouchet…

    […]

    »Danskhed er noget pjat, for det findes ikke som sådan. Mange danskere har ikke noget til fælles, men mere til fælles med andre grupper, der måske bor i England eller Frankrig. Du kan lige så godt tegne en cirkel omkring Århus eller Herning og forsøge at definere nogle ting for disse mennesker. Men der findes alligevel nogle generelle ting, som man kan undre sig over.« Det gælder danskernes konfliktskyhed, deres selvtilfredshed og den berømte jantelov…

    […]

    Dominique Bouchet advarer mod national navlebeskuelse, hvor danskerne primært definerer deres fællesskab og danskhed ved at tage afstand fra andre nationer og kulturer. Ifølge professoren er den danske kulturelle identitet først og fremmest »centripetal« – det vil sige indadrettet og omvendt i forhold til den centrifuge som opleves såvel i en vaskemaskine som i den franske kulturelle identitet, hvor man definerer sig centrifugalt via udstrålingen af sin kultur…

    »Danmark nærer sig af en intern stolthed, der er ligeglad med dens udstråling, fordi det forekommer vigtigere at blive bekræftet i sin selvtilfredshed – f. eks. ved at sammenligne den gennemsnitlige levestandard med andre landes. Men hver gang en national selvfremhævelse lugter af selvtilstrækkelighed, navlebeskuelse, fremmedangst, selvoverbærenhed og provinsialisme er det selve kulturen, der er truet,« mener Bouchet , som opfordrer danskerne til at komme ud af den store landsby og gøre op med landets EU-skepsis og diverse forbehold. Til gengæld roser han vores velfærdssystem, vores demokrati – og det fleksible danske arbejdsmarked, som ifølge Bouchet er helt i top.

    […]

    Danskhed forandrer sig hele tiden og består af de folk, der befinder sig i Danmark. Jeg stejler især, når nogen siger, at det og det er udansk! Nej, vær dog konkret og sig, at det er uhøfligt – eller hvad det nu er man mener.« »Det, der karakteriserer Danmark, er ikke, at det har en fælles identitet, men netop at det består af mange forskellige måder at være sig selv på, som er tilladt og accepteret.”

    Oploadet Kl. 14:41 af Kim Møller — Direkte link59 kommentarer
    
    Moderat fundamentalist

    Peter Kurrild-Klitgaard i dagens Berlingske Tidende.

    Fred i vor tid
    NATO-landene vil nu gerne indgå i et politisk samarbejde med dét, denne fine avis kalder »den moderate del« af det »fundamentalistiske« Taleban i Afghanistan – hvilket uvilkårligt får os til at tænke på, om der monstro også kan opstøves moderate nazister eller moderate kommunister? Det er måske lidt uretfærdigt at hænge sig i, men så vidt vi husker, var det erklærede formål med krigen i Afghanistan vel at sætte talebanerne godt og grundigt fra magten — ikke at slås med dem og efterfølgende give dem magten tilbage. Under alle omstændigheder kunne det være rart at få den danske regerings og NATOs forklaring på, hvad der præcist kvalificerer én til at være moderat fundamentalist. Er det nogen, der kun hugger halvdelen af hovedet af muslimer, der konverterer? Som kun fratager halvdelen af kvinderne alle rettigheder, eller alle kvinderne halvdelen af deres rettigheder? Uanset svaret, er det dog nyttigt at vide, at der nu igen findes en række vestlige politikere, som er villige til at erklære »Peace in our time«.

    Oploadet Kl. 12:33 af Kim Møller — Direkte link28 kommentarer
    
    Hatecrime i Odense

    Hatecrime kan defineres på mange måder, men er kort fortalt forbrydelser hvor motivet er had til en gruppe, som offeret tilhører, eller formodes at tilhøre. Fra Fyens Stiftstidende – Motorcyklist bevidst kørt ned af udlændinge.

    Torsdag aften den 17. juli 2009 kl. 19.41 på Albanigade ud for Kronprinsensgade blev en 58-årig mandlig motorcyklist påkørt forsætligt af en mørk Audi personbil, hvori der sad 4-5 unge mænd af anden etnisk herkomst.

    Efterfølgende gav en af de unge i bilen den 58-årige mand en fuck-finger…

    Vagtchef hos Fyns Politi, Jesper Pedersen, vil ikke afvise, at episoden har noget med bandekrigen at gøre. Men at de 4-5 unge af anden etnisk herkomst i såfald har taget fejl af en rocker og en ganske almindelig 58-årig mand på motorcykel.”

    Oploadet Kl. 00:00 af Kim Møller — Direkte link35 kommentarer
    Arkiveret under:
    

    29. juli 2009

    Hatecrime i Hørve

    Bent Hansen fra Hørve, der blev dømt efter racismeparagraffen for en havebænk påskrevet “Nur blankes – Kaffer nie”, erstattede den fornyligt med med en to-farvet havebænk påklistret teksten “Raceblanding er folkemord”.

    Fra Nordvestnyt – Hærværksmænd ødelagde nationalsocialists havebænk.

    “Det kan være svært at have sin havebænk i fred, i hvert fald hvis man er Bent Hansen i Hørve. Politiet konfiskerede den 77-årige mands første havebænk, og nu er hans anden havebænk blevet smadret i løbet af natten til onsdag af ukendte hærværksmænd…

    Havebænken blev smadret i løbet af natten uden at hverken Bent Hansen eller hans naboer hørte noget… den 77-årige erklærede nationalsocialist er… ikke i tvivl om, at det er nogen der er uenige med hans politiske holdninger, der står bag hærværket.”

    Opdate. Fra Stophadforbrydelser.nu.

    “… kan også være rettet mod en religiøst bevægelse eller forening, som eksempelvis… Hizbut Tahrir.”

    Oploadet Kl. 23:15 af Kim Møller — Direkte link16 kommentarer
    Arkiveret under:
    
    Konservatismen.dk

    Brave konservative har netop lanceret en hjemmeside om konservative tænkere. Konservatismen.dk er hermed anbefalet.

    Oploadet Kl. 20:13 af Kim Møller — Direkte link55 kommentarer
    Arkiveret under:
    
    “Tit bliver det maden, vi må spare på”, sagde ‘Gitte’, til den røde journalist fra Ekstra Bladet

    I 1974 udgav den nuværende journalistprofessor Frands Mortensen en antologi med bidrag fra en række kommunistiske journalist-studerende. Emnet var journalisters muligheder for at præge samfundet i socialistisk retning under ansættelse i det der blev betegnet som borgerlige medier. I kapitel 9 opridses anbefalelsesværdige strategier. Bedst var at glemme alt om revolutionære slutmål, og tage udgangspunkt i konkrete eksempler, der understregede det kapitalistiske samfunds mangler.

    En af de bidragende journaliststuderende var Kurt Simonsen, der siden kom på Ekstra Bladet, hvor han har været i en menneskealder. Forrige tirsdag begik han dette klassiske eksempel på journalistisk med et statsmaksimerende morale. Fra Ekstra Bladet Skal klare sig for 38,50 kr om dagen (14/7-09).

    “Barske vilkår: 15-årige Nick mobbes, fordi hans forældre ikke har råd til at give ham det samme tøj som kammeraterne…

    Nick er 15 år og har netop afsluttet 8. klasse. Hans skolekammerater ser ned på ham og mobber ham, fordi han ikke har råd til at gå i modetøj. Eller til at gå i biografen med dem om fredagen.

    Det har han ikke, fordi hans forældre, Gitte og Johnny, er ludfattige…

    Tilsammen har familien på fire mennesker 4620 kr. at leve for om måneden, når alle faste udgifter er betalt. Det giver 38 kroner og 50 øre pr. person om dagen. For det beløb skal de købe mad, tøj, møbler, rengøringsmidler, weekend- og ferieture og andre ’fornøjelser’.

    De to sidste punkter er stort set ukendte i familiens Nielsens liv…

    Familien bor til leje i et misligholdt, 127 kvadratmeter stort hus, som de betaler 7000 kr. for om måneden. Plus 1200 kr. a conto for el og varme. Dermed er Johnnys 8200 kroners kontanthjælp efter skat ædt op. Gitte får 9200 i førtidspension efter skat. Af dem går 4580 til faste udgifter som vægtafgift, forsikringer, internet og et abonnement på Viasat.

    De ryger begge en hel del rullecigaretter. De har tre store hunde – og egen bil.

    Johnny: – Hundene er helt uundværlige. De er som vores børn, så dem kan vi ikke skille os af med. Selvfølgelig kunne vi holde op med at ryge.

    Gitte: – Først børnene, så hundene og til sidst os selv. Det er prioriteringen…

    Gitte: – Tit bliver det maden, vi må spare på. Det bliver til mange gryderetter og mange stykker rugbrød i løbet af en måned.”

    180 Grader opsummerer fornemt.

    “Fattig i Danmark: Bil, tre hunde, internet, Viasat-abonnement og masser af smøger”

    Oploadet Kl. 11:32 af Kim Møller — Direkte link47 kommentarer
    
    Historiker Paul Johnson om social manipulation der underminerer jødisk-kristne idealer

    Historiker Paul Johnson gæstede Danmark kort før Murens fald, og leverede en tale under fornemme omgivelser i Kursusejendommen Rolighed lidt nord for København. Berlingske Tidende oversatte og trykte dele af talen d. 17. september 1989, og det er manna for konservative sind.

    Her lidt fra Underminering (ikke online).

    “For nogen tid siden diskuterede jeg med en førende intellektuel fra den britiske venstrefløj statssocialismens fiasko – som han erkendte – og hvad der skulle tage dens sted i de progressive intellektuelles trosbekendelse.

    Han så ingen vanskeligheder: tormrummet var allerede ved at blive fyldt ud. Med det sene 20. århundredes ny politik – seksualpolitik, racepolitik, kulturpolitik og miljøpolitik, for blot at nævne fire. Han mente, at alle fire bød på muligheder for at ændre og forbedre menneskeheden. Lad os da se pa de fire efter tur og betragte dem i relation til kristne værdier.

    I seksualpolitikkens tiIfælde er formålet at anvende lovgivningen til at omskrive reglerne for seksuel adfærd. I hele Vesten er disse regler beregnet på at bevare familien som den ideelle sociale gruppe og spejler som sådan fundamentale traditioner i jødisk-kristen moralteologi. Nu er disse regler under angreb. Fire forslag til ændring af den traditionelte seksualkodeks står allerede på dagsordenen og er ved at blive gennemført i mange lande.

    Det første er, hvad jeg betegner som ophøjelsen af homoseksualitet. Det er en kontinuerlig proces. Den begyndte i 1960’erne, hvor kriminallovgivningen omkring homoseksuel adfærd rneIlem enige voksne under private forhold blev ophævet, skønt man gik ud fra, at samfundet på ingen måde billigede sådanne handlinger. De fleste troede, at det var enden på sagen. Men det var kun begyndelsen… Afkriminalisering, legitimisering, privilegier – her var seksualpolitikkens proces – i realiteten moralsk manipulation i funktion.

    Lige så betydningsfuld var, og er, legaliseringen af abort på forlangende og i enorm målestok. Abort rammer i hjertet af jødisk-kristne værdier, ikke blot fordi den involverer en form for mord, men fordi den adskiller seksualakten – der skal udtrykke menneskelig kærlighed iden stærkeste form – fra dens fysiologiske følger…

    […]

    Racepolitik er et område, som byder på rige muligheder for social manipulering: positiv diskrimination, omgruppering af børn for at opnå den godkendte “raceblanding” i private/statslige skoler, og ændringer i skoleundervisningsplaner, så de “spejler” samfundets såkaldt “multi-kulturelle” natur. Det er blot tre eksempler.

    I visse lande bliver tosprogethed eller flersprogethed – skønt historikere identificerer det som en af de alvorligste kilder til stridigheder i samfundet -bevidst tilskyndet af myndighederne. Det er for eksempel i visse store britiske byer ikke usædvanligt, at børn af engelsk oprindelse bliver nødt til at lære asiatiske sprog, og at de endog er standardfag. Begreberne ”pluralistiske samfund” og “fler-kulturalisme” er og vil blive udnyttet af socialmanipulatorerne for at sønderlemme eksisterende samfundselementer… og rekonstruere dem ud fra nye perspektivplaner… Det er vanskeligt at modstå den stags bestræbelser uden at blive udsat for beskyldninger om “racisme”. Samtidig må det siges, at “anti-racisme” er blevet brugt som en form for en indbrudstyvs brækjern til at bryde ind i det traditionelle samfunds hjerte og udplyndre dets moralske inventar.

    Jeg ser lignende farer inden for kulturpolitikkens område. Oprettelsen af en offentlig kultursektor med store tilskud fra staten har altid været et fremtrædende traæk i totalitære samfund, især marxistisk-leninistiske, idet det klare formål er at bruge kunstarterne til at retfærdiggøre regimets moralske poseren og hjælpe det i de planer om kulturel og social manipulering, det måtte beslutte at forfølge… Disse offentlige kultursektorer i vesten har i stigende grad en tendens til at bruge kulturen til at fremme progressive offensiver, ikke mindst inden for de seksual- og racepolitiske områder. I bredere forstand udnyttes offentlige kultursektorer af radikale kunstnere af alle slags… til at udfordre samfundets og jødisk-kristen morals traditionelle forudsætninger.

    Miljøpolitik står også på den progressive dagsorden… Der kommer et punkt, hvor bekymring for miljøet glider over grænsen til det irrationelle, og kravene bliver metafysiske i stedet for videnskabelige. Men det er netop på grund af dette punkt, at den giver enorme muligheder for politisk manipulering med det formål at øge statens negative magt til at blande sig i markedsprocessen, og dens positive magt til at udføre social manipulering.”

    Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

     

    Næste side »

    

     

    Vælg selv beløb



    Blogs


    Meta
    RSS 2.0
    Comments RSS 2.0
    Valid XHTML
    WP






    MediaCreeper