30. september 2009

Ramadan Nights in Paris

Forrige lørdag afholdt Paris sin årlige Techno Parade, hvor ravefans med bankende rytmer som følge, marcherer gennem Paris’ bymidte med afslutning på Bastille-pladsen. Dette års parade er nummer 11. i rækken, og var i år en del af ‘Season of Turkey’-festlighederne, hvor flere tyrkiske kendisser deltog, blandt andet i den afsluttende ‘Ramadan Nights’.

Den slags kan selvfølgelig kun ende i optøjer. Video via tyske PI-News.

(Se mere på Youtube: I & II)

(flere billeder på flickr.com)

Oploadet Kl. 17:42 af Kim Møller — Direkte link11 kommentarer
Arkiveret under:

Pia blev forelsket i en muslim: Tilsløret i otte år

Forrige udgave af Ude og Hjemme inkluderede et interview med Pia Kjær, forfatteren til ‘Elskerinde i Allahs verden’. Det er endnu en historie om social kontrol – Pia blev forelsket i en muslim: Tilsløret i otte år (ikke online).

“Pia Kjær forelskede sig som ung i en kurdisk mand i Danmark. Hun konverterede til Islam og klædte sig i otte år, som manden forventede…

Den mand, som igennem et stykke tid var kommet jævnligt i Pia og hendes kurdiske mands lejlighed i Vollsmose i Odense, og altid talte om Islam, havde noget med til hende.

– Det er en gave til fremtiden, havde han sagt, da han rakte hende en gave pakket i avispapir…. Pakken gemte et laksefarvet tørklæde… Det var jeg slet ikke klar til, fortæller den 33-årige Pia Kjær… Hun var 19 år, og nogle måneder derefter tog hun det alligevel på.

[…]

Senere flyttede parret til bydelen Vollsmose i Odense, hvor de blev en del af det muslimske samfund der. Det var her, Pia konverterede til Islam, og som mange andre danske muslimer følte hun et behov for at vise sin nye identitet ved at bære tørklæde eller burka. Det var ikke hendes mand, som bad hende gøre det, men Pia oplevede, at hun fik ros af alle deres muslimske venner. Så var det mindre vigtigt, at unge som gamle råbte ad hende på gaden, spyttede efter hende og kiggede skævt til hende i bussen… Det føltes som et overgreb, men når jeg så kom hjem og talte med mine muslimske medsøstre om, hvad jeg havde oplevet, blev vi enige om, at det var dem, der opførte sig forkert. De var jo bare vantro…

– Når jeg bar tørklædet, fik jeg anerkendelse fra mine muslimske medsøstre, og jeg blev afhængig af vores sammenhold… det er da positivt med et stort socialt netværk og et socialt liv, men jeg ved ikke, hvor sundt det er, for selv om vi hjalp hinanden, var vi jo også hinandens vogtere. Vi rettede hinanden. Hvis en fx var for nedringet eller hvis tørklædet blæste væk fra brystet. Når nogen trådte ved siden af reglerne, hvis de fx havde for meget makeup på eller havde cyklet og dermed afsløret sine former, rådede vi hinanden til ikke at have noget med hende at gøre. Det skammer jeg mig over i dag, siger Pia.

… da Pia havde født deres børn og ville starte på en uddannelse som SOSU-assistent, gik det galt. Han mente, at hun havde forandret sig.

– En dag kom han hjem med en Iman og sagde, at han ville skilles, hvis jeg ikke kunne leve op til hans krav, som var, at jeg skulle stoppe min uddannelse og i stedet studere i moskeen, gå med en lang sort frakke og fjerne min ring i næsen. Det ville jeg ikke, og så sagde Imanen, at min mand bare skulle sig Talak, og så var vi skilt, husker Pia, der også kun var islamisk gift.

Det var i 2004… Hun flyttede væk fra Odense, hvor hun altid ville føle sig overvåget, og tog sine drenge med til København, hvor hun smed sit tørklæde…

I starten var det svært for hende at gå ud uden tørklæde… Hun skal også minde sig selv om, at hun ikke behøver at stresse med at nå at få mad på bordet og rydde hele huset op, inden hendes danske kæreste, 43-årige Søren, kommer hjem. Han vil have, at hun slapper af og er sig selv. Hun har jo også et fuldtidsjob, og han kan selv lave mad, siger han.”

  • Link: piakjaer.dk.
  • Oploadet Kl. 16:50 af Kim Møller — Direkte link27 kommentarer
    Arkiveret under:
    
    Et pletskud fra Københavns Kommune

    Oploadet Kl. 14:38 af Kim Møller — Direkte link8 kommentarer
    Arkiveret under:
    
    Slørende statistik

    I gårsdagens Urban kunne man læse, at ungdomskriminaliteten var værst i provinsen, i det lokaliteter som Langeland og Gribskov og mindre byer såsom Tønder og Aabenrå havde landets højeste andel af voldsdømte unge. Antropolog Nanette Bak Andersen fra Yngre Krimonologer gættede, at “de unge i provinsen må kede sig”, og talte om manglende “kulturtilbud… eller mulighed for at øve med sit band”. Sociolog Michael Hviid Jacobsen var ligeledes overrasket.

    (Urban, 29/9-09: Provins-unge slår på tæven, s. 4)

    Statistik er taknemmelig. Det siger sig selv, at en by eller kommune-baseret inddeling vil give store udsving fra by til by (og år og år), hvad gør materialet ubrugeligt til vidtløftige konklusioner. Antropologer og sociologer kan forklare det med kedsomhed og manglende offentlige tilbud, men de kunne ligeså godt forklare det med ‘for få betjente på gaderne’.

    Ralf Pittelkow har et godt eksempel på slørende statistik i dagens Jyllandsposten, hvor han hudfletter en udgivelse fra ‘Kommissionen vedrørende ungdomskriminalitet’ – Stærkt misvisende rapport.

    “… desværre er denne rapport ubrugelig.

    Den synes mere optaget af at være politisk korrekt end af at beskrive virkeligheden.

    Lad os tage to centrale spørgsmål. Det første drejer sig om udviklingen i ungdomskriminaliteten.

    Der er sket en dramatisk stigning i den registrerede voldskriminalitet blandt unge siden begyndelsen af 1990’erne. Mere end en femdobling af røveri og vold mod private! Men med lidt hokuspokus når kommissionen frem til, at det ikke er det store problem: ”Overordnet set må udviklingen i ungdomskriminalitet betragtes som positiv.”

    Hvordan kan en femdobling af volden forvandles til en positiv udvikling? Jo, hør nu her: Først fortæller man, at folk er blevet mere tilbøjelige til at anmelde vold (men der er ingen tal). Dernæst konstaterer man, at der ikke er nogen stigning i volden, når man spørger de unge selv. Endelig blander man den grove og den mindre grove kriminalitet (som er faldet). Væk er problemet!

    Så til et andet stort spørgsmål: Den kraftige overkriminalitet hos grupper af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande.

    Danmarks Statistik har påvist, at mænd fra lande som Libanon, Jugoslavien, Pakistan, Marokko, Tyrkiet og Somalia begår langt mere straffelovskriminalitet end danskere og indvandrere fra vestlige lande og lande som Vietnam, Thailand, Filippinerne og Kina.

    Denne forskel gælder vel at mærke, selv når man har taget højde for sociale forhold og alder. Noget kunne derfor tyde på, at kulturelle forhold spiller en vigtig rolle.

    Men hokuspokus, rapporten får tryllet kulturforskellene væk i sin analyse. Den bruger i øvrigt ikke ordet kulturforskelle, men det mere tågede ”etnicitet”, og hævder så, at overkriminaliteten ikke hænger sammen med ”etnicitet”.

    Kommissionen henviser til en undersøgelse, der skulle dementere ”etnicitetens” betydning. Men denne undersøgelse vedrører folk, der er født i 1970 og tilmeldt det danske folkeregister i 1985. Den har altså ikke et klap at gøre med de seneste årtiers masseindvandring fra ikke-vestlige lande.

    Den såkaldte udredningsrapport fra kommissionen er på afgørende punkter stærkt misvisende. Hvad vil regeringen stille op med denne politisk korrekte skønsnak om kriminalitet?”

    De to eneste professorer i den omtalte kommission er Flemming Balvig og Eva Smith. Derudover er der deltagelse af kontorchef Henrik Thomassen fra Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Se evt. her.

    Opdate.

    “Tallene er stadig så små, at der reelt ikke skal mere end et værtshusslagsmål til, før statistikken ændres.” (Johan Reiman; Fyns Stiftstidende, 27/9-09: Flest voldsdømte unge på Fyn)

    
    ‘Voksne er ikke rustet til at forstå sammenhængen mellem deres handling og konsekvensen.’

    Tankevækkende citat, set i tirsdagens 24 timer. Erstat børn med ‘voksne’, og vi har den overordnede konklusion fra Krimonologisk Instituts samlede værker.

    Oploadet Kl. 04:25 af Kim Møller — Direkte link41 kommentarer
    
    At være brandmand i Slagelse

    Sociologer ville være arbejdsløse, hvis de ikke kunne komme med en god forklaring, men den gennemsnitlige dansker er i sagens natur fløjtende ligeglad med akademisk teori. Social kapital i frit fald – denne gang i Slagelse. Fra Sjællandske Nyheder – Ballademagere overvåger brandfolk.

    “Ud over flere ildspåsættelser ved kvartershuset Oasen på Albert Ibsensvej i forgangne weekend er de to overvågningskameraer ved butikstorvet på Jacob Dampes Vej blevet revet ned…. Samtidig er ballademagerne begyndt at fotografere kommunens brandmænd med digital- og mobilkameraer.

    Det sker, når brandfolkene venter på at kunne rykke ind i kvarteret, hvilket som regel først sker, når politiet er ankommet og kan garantere deres sikkerhed.

    Det fortæller en brandmand, der ønsker at være anonym…

    – Vi har flere gange tidligere holdt standby på Valbyvej og ventet på at kunne køre ind i kvarteret, og så kommer de kørende i deres biler og fotograferer os. Det virker truende og meget ubehageligt. Vi har svært ved at opfatte det som andet end en form for chikane, siger han.

    – Vi har også oplevet episoder, hvor brandmænd i deres hverdag, når de har fri og for eksempel køber ind, er blevet opsøgt af nogle af kvarterets unge, som går hen og stiller sig tæt på deres biler eller »bare« sender dem onde øjne.”

    Apropos.

  • 28/9-09 Nordvestnyt – Stenkast afbrød bryllupsfesten (Kalundborg).
  • Oploadet Kl. 04:11 af Kim Møller — Direkte link21 kommentarer
    Arkiveret under:
    

    29. september 2009

    Forbrydelsen II – mere licensfinansieret politisering

    DR1 sendte søndag aften 1. afsnit af Forbrydelsen sæson 2, og som de tidligere succes’er Ørnen og Livvagterrne, så politiseres der groft. Første afsnit af serien havde hele 1,7 mill. seere. Forfatteren til historien er ikke Thorsboe og Brostrøm som på tidligere DR Drama-produktioner, men Søren Sveistrup, der under produktionen af Taxa var i lære af førstnævnte. En studiekammerat fra hans tid på Københavns Universitet, beskriver ham som en flink DKP-stemmende fyr. Det forklarer det meste.

    Herunder har jeg transkriberet tre illustrative scener.

    Ca. 18 min. Den nyudnævnte justitsminister får som første opgave at få vedtaget en terrorpakke, og diskuterer kort efter sin indtrædelse emnet med departementschefen.

    Thomas Buch, Justitsminister: Jeg tænkte faktisk på, om jeg ikke lige kunne få kort status på, hvordan det går med forhandlingerne.

    Carsten Plough, departementschef: Som det ser ud ligenu, så bliver det et forlig mellem regeringen og Folkepartiet. Oppositionen har meldt sig ud, men nu kan du jo starte med at læse dig ind i stoffet.

    Thomas Buch: Det skal jeg nok. Jeg vil godt lige fortælle jer om mine egne overvejelser først. Vi er i krig, og uanset om man kan lide den slags eller ej, så gælder det nu om at finde sammenhold. Derfor er det eneste rigtige, at vi arbejder på at få et bredt nationalt forlig.

    Carsten Plough: Nu er det sådan set også det der er blevet forsøgt. Desværre så måtte din forgænger jo erkende at (afbrydes).

    Thomas Buch: – Det forstår jeg, men det er meget vigtigt, at det lykkedes. Med mindre det er et problem?

    Carsten Plough: Nej, selvfølgelig ikke. Men hvis jeg lige må vise dig den velkomstgave som Folkepartiet har sendt dig. ‘Aldrig mere 9. april.’ Jeg skal ikke gøre mig ekspert på politiske budskaber, men jeg tror ikke de har tænkt sig at give efter.

    Ca. 32 min. Justitsminsteren forhandler med Folkepartiet og den kvindelige oppositionsleder.

    Erland Krabbe, Folkepartiet: Den ene islamistiske forening skyder op efter den anden, og beviseligt (afbrydes).

    (Erland Krabbe, Folkepartiet)

    Kvindelig oppositionsleder: – det her er ren skræmmekampagne. Der er ikke…

    Erland krabbe: Og beviseligt, så taler de om at omstyrte demokratiet, og indføre middelalderlige (afbrydes).

    Kvindelig oppositionsleder: – og hvad med ytringsfriheden, den er i da ellers så begejstret for.

    (oppositionsleder)

    Erland Krabbe: Pointen er, med al ære og respekt, at terrorpakken ikke tager hensyn til det reelle terrorbillede (afbrydes).

    Kvindelig oppositionsleder: Jamen, vi har været her før, og når Folkepartiet står så stejlt, så kan vi ikke (rejser sig op)…

    Erland Krabbe: Det overlever vi nok, skal du se.

    Kvindelig oppositionsleder: Jeg har et udvalgsmøde, men jeg går ud fra, at du fik et indblik i problematikken. Det var hyggeligt at hilse på dig. Tillykke med tjansen. Held og lykke med det, du.

    Erland Krabbe: Hej hej…

    Kvindelig oppositionsleder: Dejlig dag til dig Krabbe.

    Erland Krabbe: Godt forsøg Buch. Jeg beklager udgangen på tingene, men det er nødt til at blive sagt. Vi er nødt til at beskytte os selv. Tænk på London og Madrid.

    Thomas Buch: Som jeg ser det, så har oppositionen ret, et godt stykke af vejen. Ingen PET-rapporter jeg har læst konkluderer det trusselsbillede, som i tager.

    (Thomas Buch, Justitsminister)

    Erland Krabbe: Fik du i øvrigt vores lille gave i går.

    Thomas Buch: Jov, tak. Og når man så samtidig kigger på jeres fald i meningsmålingerne, så kunne man jo få den tanke, at en skræmmekampagne vil falde på et tørt sted ik’.

    Erland Krabbe: Min farfar var i modstandsbevægelsen. Han kæmpede for et frit Danmark og endte i Neuengamme. Tag ikke fejl. Jeg siger de her ting, fordi det er det eneste rigtige.

    Thomas Buch: Det ændrer ikke på noget. Jeres forslag er stadig problematisk.

    Erland Krabbe: Hvem siger det kun er et forslag?

    Thomas Buch: Hvad mener du?

    Erland Krabbe: Vi har brug for hinanden for at kunne tælle til 90 mandater, og ligenu, sådan som jeg ser det, så har i mere brug for os, end vi har for jer. Mit bagland vil gerne have et svar her senere i dag. Et par timer er det nok til at cleare med statsministeren.

    Ca. 45 min. Justitsministeren og Folkepartiets forhandler mødes påny.

    Erland Krabbe: Nå, fandt I ud af det?

    Thomas Buch: Det gjorde vi, jov tak.

    Erling Krabbe: Det lyder godt.

    Erland Krabbe: Ja, jeg er ked af, at tonen blev sådan lidt. Det er kun fordi, det er ting der betyder noget.

    Thomas Buch: Selvfølgelig, sådan har jeg det også. Men vores standpunkt er sådan set ganske enkelt. På intet tidspunkt, hverken nu eller senere, vil vi gå på kompromis med Grundlovens beskyttelse af basale demokratiske værdier. Ingen trussel eller skræmmekampagne, hverken fra jer, eller for den sags skyld fra terrorister, kan lave om på det.

    Erland Krabbe: Ja. Hvis regeringen mener den kan være tjent med at vi forlader samarbejdet, så må vi jo tage det til efterretning.

    Thomas Buch: Ja. Men inden skal du være klar over, at jeg vil blive nødt til at forklare det for pressen, hvis i forlader vores samarbejde. Jeg er ikke så stiv i historie, som dig, men såvidt jeg er orienteret, har en dansk regering kun en gang tidligere forbudt en ellers demokratisk lovlig forening. I 1941. Det kommunistiske parti. Dengang dog trods alt under pres fra værnemagten.

    Erland Krabbe: Det kan overhovedet ikke sammenlignes.

    Thomas Buch: Jeg talte med et par forfatningsjurister nede på anden sal. Jeg har vedlagt deres udtalelser bagerst, hvis du er interesseret. Det korte eller lange er, hvorvidt i har lyst til at være en del af et bredt forlig, eller stå alene med synspunkter der ikke har været fremsat siden nazisterne var i landet.

    Diverse.

  • Link: Forbrydelsen (kan ses online).
  • 28/3-05 Uriasposten – Kongekabalen – god, men hvorfor dog denne utidige politiseren (Nicholas Bro).
  • 28/9-09 DR Presse – Over 1,7 millioner fulgte Sarah Lunds tilbagevenden.
  • 28/9-09 DR Online – Forbrydelsen II er ikke de røde lejesvendes værk (Ingolf Gabold).
  • 28/9-09 Berlingske Tidende – Anmelderne tager godt imod “Forbrydelsen II”.
  • 28/9-09 Ekstra Bladet – Eksperter: ‘Forbrydelsen’ er topklasse.
  • “Det glæder mig at se en justitsminister, der tør gå op mod et parti, som ellers normalt sætter dagsordenen.” (Flemming Steen Munch, Københavns Politi)

    

    28. september 2009

    Ritzaus Bureau kickstarter ny debat om hjemsendelser på trods af underskreven aftale

    Selvom Irak forlængst, har underskrevet en hjemsendelsesaftale med Danmark, der understreger, at personer der ikke har lovligt ophold i Danmark, og nægter (“refuse”) at rejse hjem, af den danske stat kan blive tvunget (“ordered”) som en sidste udvej. Ritzaus Bureau er dog ikke tilfreds.

    Fra DR Online – Iraks leder: Stop hjemsendelser.

    Opfordringen kommer i et svar til Ritzaus Bureau, der på den irakiske regerings hjemmeside har spurgt om, hvorvidt der er en aftale eller ej, og hvordan premierministeren forholder sig til de danske tvangshjemsendelser.

    – Vi gør alt, hvad vi kan, for at forhindre, at de bliver tvangshjemsendt til Irak. Og vi nægter at acceptere, at vi som irakiske myndigheder har givet nogen ret til at tvangshjemsende irakere. Vi skal gå videre med sagen, sammen med de danske myndigheder for at stoppe tvangshjemsendelserne, skriver al-Maliki til Ritzaus Bureau.”

  • 12/6-09 Uriasposten – … “Hvis der ikke stod tvang, var der jo ikke nogen grund til at lave en aftale.”.
  • Oploadet Kl. 13:22 af Kim Møller — Direkte link22 kommentarer
    

    27. september 2009

    Århus: Flere utilpassede unge

    Fra JP Århus – Flere dyre, utilpassede unge.

    “Utilpassede unge, der er ude i kriminalitet og misbrug, ender i stigende grad med at blive mandsopdækket af pædagoger døgnet rundt, f.eks. i et sommerhus.

    Fra 2007 til 2008 steg antallet af de dyreste anbringelsessager fra 38 til 57 i Århus Kommune. Det er en stigning på 50 pct. i sager, der hver koster over én mio. kr. På grund af vanskeligheder med at finde egnede pladser bruges i disse sager ofte såkaldte enkeltmandsprojekter. Det vil sige, at den unge bliver isoleret med et hold af pædagoger. Her kræves, hvad der svarer til 4,3 pædagoger pr. døgn. Regningen for den dyreste anbringelse i 2008 løb op i 3,2 mio. kr.”

    Venstres Laura Hay kræver rationaliseringer, hvad afvises af kredsformand Verne Pedersen for Socialpædagogerne, der tilfældigvis er medlem af Socialdemokraterne, hvad ikke oplyses.

    Oploadet Kl. 15:20 af Kim Møller — Direkte link40 kommentarer
    
    Hvis islams verdslige regler skal have lovmæssig beskyttelse, så er det slut med retsstaten

    At bruge tiden på at diskutere et forbud mod burkaer, var ifølge Socialdemokraterne, at skyde gråspurve med kanoner. Omvendt er det helt uproblematisk, at Socialdemokraterne anvender deres igangværende kongres på at diskutere, hvorvidt det skal være tilladt for kvinder at prostituere sig selv.

    Læserbrev af Ole Gerstrøm i seneste udgave af Weekendavisen.

    Religion og politik
    De konservative dropper burkaforbuddet, fordi justitsministeriets embedsmænd finder, at et generelt forbud rejser væsentlige spørgsmål i forhold til menneskerettigheder og grundlov. Embedsmændene besvarer dog ikke spørgsmålene.

    Tillad en simpel økonom at være uenig i problemstillingen. Grundloven taler om retten til at dyrke Gud, som er det centrale i de fleste religioner, og hvilket nærmere kan defineres som relationer til et eller flere højere væsener, sjælen, døden, evigheden og tilsvarende.
    Den Europæiske Menneskerettighedskonvention giver ret til at dyrke religiøse skikke offentligt. Dette kan dog underkastes begrænsninger af hensyn til den offentlige sikkerhed og orden.

    Men hvad angår islam, er der forskere der vurderer, at kun 10% af de særdeles omfattende regelsæt er af religiøs art. Resten er verdslige love om handel med husdyr, forbud mod renter, arveforhold, fødevareregler, familielivet, personlig hygiejne, straffelov, skatter, samfundets indretning, og alt muligt andet. Det er en misforståelse at kalde alt dette for religion. Som Jørgen Bæk Simonsen skriver i “Islam politik og religion i Mellemøsten” “alle muslimer er enige om, at islam er “din wa dawla,” dvs. både politik og religion.”

    Og for den store del af islam, der er verdslige love og politik, kan man selvfølgeligt ikke forlange religiøs beskyttelse. Burkaen hører under påklædningsregler, som vi finder i politivedtægten. Dette har intet med egentlig religion at gøre, og er følgeligt ikke omfattet af grundlovens bestemmelser om religionsfrihed. Og menneskerettighedskonventionens bestemmelser om offentlig sikkerhed og orden er åbenbart relevante i denne sammenhæng. I et demokratisk samfund, kan vi ikke have kvinder gående rundt i et bur, som de selv skal bære.

    Og, hvis islams verdslige regler skulle have lovmæssig beskyttelse, ville det mere eller mindre sætte retsstaten ud af kraft. Dette burde man være opmærksom på i Justisministeriet.

    Oploadet Kl. 13:45 af Kim Møller — Direkte link13 kommentarer
    Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

     

    Næste side »

    

     

    Vælg selv beløb



    Blogs


    Meta
    RSS 2.0
    Comments RSS 2.0
    Valid XHTML
    WP






    MediaCreeper