31. januar 2010

Abdul Wahid Pedersen om graden af Dansk Folkepartis ondskab, biskoppers rødvinsforbrug…

P1-Debatten er noget af det mest afbalancerede på kanalen, i det konceptet tvinger redaktionen til at give begge fløje taletid. Der er dog undtagelser, og havde Informations Rune Lykkeberg, ikke været en af de mere sobre venstreorienterede, så ville scenen være overladt helt til Gry Møger Poulsen (Socialistisk Folkeparti Ungdom), og imam Abdul Wahid Pedersen (tidligere Minoritetspartiet).

(P1debat, 31/1 2010: Har DF mistet evnen til at sætte dagsordnen?)

Oploadet Kl. 18:52 af Kim Møller — Direkte link32 kommentarer
Arkiveret under:

Flere offentlige institutioner dropper svinekød -> ‘integrationen går fremad’

Meningsmålinger afspejler ikke nødvendigvis virkeligheden, og det at flere muslimer føler sig danske, behøver ikke nødvendigvis være udtryk for vellykket integration. Ulf Hedetoft er en af de integrationsforskere, der ser det som sin opgave, at integrere danskerne ind i en multikulturel verden, med rammer defineret af islam. Overfladisk succeshistorie i Berlingske Tidende (via Ritzaus Bureau) – Religion fylder mindre blandt indvandrere.

“Alt imens regeringen slås med det kuldsejlede burkaforbud og i øvrigt skærper kravene til udlændinge, der vil have permanent ophold i Danmark, så går det fremad med integrationen…

Faktisk vokser afstanden mellem den politiske debat og virkeligheden blandt indvandrere, mener professor og integrationsforsker Ulf Hedetoft fra Københavns Universitet.

– Der er en meget ringe sammenhæng mellem virkeligheden og den meget marginaliserende debat, der er politisk og i medierne. Ofte med et ubalanceret fokus på enkeltsager, siger Ulf Hedetoft, der også er formand for Nordic Migration Research, en forening for forskning i indvandring i de nordiske lande.

Ifølge undersøgelsen er andelen af indvandrere, der slet ikke føler sig danske, siden 2005 faldet fra over 30 procent til under 20 procent i 2009.”


Herboende muslimer tvangsgifter yngre kvinder i udlandet – Politiken angriber Venstre

24-årsreglen har gjort det svært for herboende muslimer, at reproducere deres middelalderlige ægteskabsmønster, og Politiken kan i dag fortælle, at yngre muslimske kvinder nu ofte bliver muslimsk gift i udlandet. Avisen flytter fokus med artiklen – V: 24-årsregel giver muslimer nye problemer.

“… mens 24-årsreglen, som VK-regeringen indførte i 2002 med støtte fra Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne, har hævet alderen for ægteskaber blandt kvinder med muslimsk baggrund, bliver flere helt unge kvinder muslimsk gift.

Ægteskaber, der ikke er juridisk bindende i Danmark.

»Jeg vil anerkende, at det er et problem i forhold til muslimske ægteskaber. De ægteskaber, hvor ideen ikke er at bringe manden til Danmark, men bringe kvinden til et mellemøstligt land«, siger Venstre integrationsordfører, Karsten Lauritzen, til politiken.dk…

Flere fagfolk med kendskab til æreskonflikter og tvangsægteskaber slår over for Politiken fast, at antallet af ufrivillige ægteskaber i de muslimske miljøer i Danmark ikke er faldet…

Karsten Lauritzen beklager situationen men fastholder, at regeringens hårde kurs over for tvangsægteskaber ikke er slået fejl.

Mere.

  • 30/1-10 Politiken – Indsats mod tvangsægteskaber slår fejl.
  • 
    Nu taler vi om ‘moderate talebanere’

    Jeg har tidligere kritiseret forskere, for at kalde Hamas for moderat. I 19-Nyhederne på TV2 kunne man i torsdags høre TV2s Johannes Langkilde bruge vendingen ‘moderate talebanere’ to gange. Det værste var næsten, at det ikke var en journalistisk opstramning.

    Lone Kühlmann i gårsdagens Politiken – Nu taler vi om moderate talebanere (ikke online).

    “I forbindelse med Afghanistankonferencen i London torsdag lykkedes det præsident Karzai at få fjernet fem tidligere toptalebanere fra FN’s terrorliste, og hele listen skal nu revideres.

    Altså kun for såkaldt moderate talebanere, for de ses nu som helt nødvendige for, at Afghanistan kan få en sammenhængende ledelse og de vestlige styrker kan komme hjem i forudsebar fremtid.

    Forsoning er tidens slagord, og Nato’s nyudnævnte civile leder i Kabul, tidligere britisk ambassadør Mark Sedwill, siger, at selv om mange af de måske kommende forhandlingspartnere er »temmelig uspiselige personer«, så er det nødvendigt at få dem ind i folden, hvis man skal undgå fremtidige konflikter…

    Pengene kommer ligesom pengene til den øvrige krigsførelse fra vestlige skatteborgere…

    Afghanske kvindeorganisationer og kvindelige parlamentsmedlemmer er forståeligt nok meget bekymrede over udviklingen. Der er allerede mange områder, hvor piger risikerer at få smidt syre i hovedet på vej til skole, eller hvor skolerne er brændt ned over hovedet på dem. Ifølge FN kan kun 13 procent af den samlede kvindelige befolkning læse, og 87 procent er daglig udsat for vold.

    Kvinderne bliver yderligere urolige, når de hører udtalelser som den fra FN’s særlige udsending [… om] at vise respekt for Afghanistans religion, kultur og traditioner. Det lyder naturligvis pænt og kultiveret, men nu er det jo faktisk sådan, at Afghanistans religion, kultur og traditioner går ud på at holde kvinder indespærret og uvidende uden kontakt til andre mænd end deres far, brødre, mænd og sønner.

    Og var der ikke noget om, at vi ud over at bekæmpe terrorister skulle sikre tålelige forhold for afghanske kvinder? Vi har i hvert fald hørt temmelig meget om, hvor ædel en opgave det er at sikre, at små på piger kan komme i skole, så hvordan man lige får forklaret det til de moderate talebanere, hvis ideologi nærmest går ud på at forhindre den slags, bliver interessant at følge.”

    
    “De resterende 44 var danske statsborgere.”

    Hvis man vil gendrive myter, så er det nok dumt at anvende et diffust begreb som “danske statsborgere”. Fra Jyllandsposten – Danske mænd bag hjemmerøverier.

    “Det er en myte, at kriminelle fra de tidligere østlande står bag hovedparten af hjemmerøverierne i Danmark.

    Det viser en analyse, som Morgenavisen Jyllands-Posten har foretaget af 30 røverier med 50 dømte i en periode på næsten 16 måneder frem til den 1. august 2009.

    Kun én af de 50 dømte var fra et af de tidligere østlande. Manden fra det tidligere Jugoslavien var en af i alt seks udenlandske statsborgere, som blev dømt. De resterende 44 var danske statsborgere. På nær fire var alle mænd, flest mellem 15 og 25 år, fire af fem havde en ofte lang kriminel løbebane, og i to af tre røverier blev ofrene udsat for fysisk vold.

    Apropos.

  • 28/1-09 Jyllandsposten – Danske unge står bag hjemmerøverier (mytegendrivelse, sidste år).
  • Oploadet Kl. 13:12 af Kim Møller — Direkte link15 kommentarer
    
    Lars Hedegaard: “… hvis staten svigter… må civilsamfundet træde i karakter. Hvad ellers?”

    Debatten om Lars Hedegaard fortsætter. Tidligere på ugen gentog Berlingske Tidendes Tom Jensen, beskyldninger baseret på grovtolkning af en tale Hedegaard holdt i 2007. I den henseende, er det interessant, at forargelsen er størst hos humanister og liberalister, der ofte går imod staten når talen går på abstrakte menneskerettigheder eller individuelle frihedsrettigheder. To eksempler fra debattens primus motorer.

    Det er umoderne. Det må vige for fremskridtet.” (Lars Pilegård, adspurgt om det var ekstremistisk af afvise multikultur; 180 Grader, 18/1-10)

    “Selv hvis du skulle have ret i, at truslen er overvældende – hvilket jeg ikke mener, at den er – så er selvopholdelsesdrift for mig ikke et mål, der retfærdiggør alle midler.” (Ole Birk Olesen om minaretforbud; 180 Grader, 2/12-09)

    Lars Hedegaard tager til genmæle i Berlingske Tidende – Som ordene faldt i Bruxelles.

    “En storm af forargelse har ramt min ringhed siden offentliggørelse af det famøse »dogmeinterview«, jeg 17. december gav til Snaphanen. På Deadline 21. december fremdrog Ole Birk Olesen pludselig et løsrevet citat fra en tale, som jeg i 2007 havde holdt i Bruxelles, og hvoraf det skulle fremgå, at jeg var modstander af demokratiet og retsstaten og derfor pønsede på at oprette ulovlige, parallelle institutioner.

    Men Olesens stunt har åbenbart ikke haft den ønskede effekt, så nu rykker Tom Jensen i Berlingeren (28. januar) ud med atter en gang suppe kogt på de indtørrede ben. Den sag må sandelig ikke glemmes, meddeler Jensen, for den er udtryk for, at jeg »åbenbart er villig til at suspendere vores demokratiske frihedsrettigheder i kampen mod islam«.

    Desværre har Tom Jensen glemt at læse talen, der ellers har været tilgængelig på nettet siden november 2007. Eller svigter engelskkundskaberne? Talen hedder »The Resilience of the Commoners« (på dansk: »Menigmands standhaftighed«). Hvis man læser den, vil man bemærke, at mit ærinde er præcis det modsatte af det, som Tom Jensen prøver at bilde Berlingske Tidendes læsere ind. Jeg gør mig overvejelser over, hvordan vi bevarer frihedsrettighederne i en situation, hvor den grundlovssikrede, demokratiske orden allerede er undermineret – ikke af os og ikke af mig, men af islamiske kræfter, der i århundreder har set skævt til vores frihed og gerne vil have den ekspederet ud på historiens mødding, så de i stedet kan få indført en islamisk retsorden, shariaen.

    Skræller man udenværkerne væk, forlanger mine kritikere, at jeg undlader at tage islams selvforståelse alvorligt. Jeg må ikke gentage, hvad islams kanoniske skrifter og autoritative talsmænd siger om deres egen ideologi, om deres egne politiske planer…

    Det forekommer mig, at islams autoritative talsmænd kunne undgå enhver mistænkeliggørelse (hvis det er sådan, de opfatter det), hvis de simpelthen ville gå ud og sige, at jihad ikke længere er nogen betingelse for at en muslim kan komme i himlen. Det har jeg ikke hørt nogen gøre. Det er i øvrigt bemærkelsesværdigt, at de mange, der på det seneste er faldet over mig, heller ikke har stillet et sådant krav til imamer og ulema (islams retslærde). Tom Jensen gør det heller ikke. Han mener tydeligvis ikke, at der er et problem.

    Endnu mere bemærkelsesværdigt er det, at ingen imam eller muslimsk retslærd har anklaget mig for at misrepræsentere islams mål…
    Den debat, vi står midt i, drejer sig med andre ord ikke om, hvad der bliver sagt, men om, hvem der har lov til at sige det. Foreløbig må vi konkludere, at islams talsmænd har lov at sige lige, hvad de har lyst til, men at andre ikke må tage deres udsagn for pålydende.

    Mine kritikere er frygteligt oprørte over, at jeg i min Bruxelles-tale – og i øvrigt talrige andre steder – har beskæftiget mig med begrebet parallelsamfund, hvormed jeg forstår enklaver, der er unddraget den demokratiske retsstats faktiske kontrol. At jeg dog kunne få mig til det, når vi lige havde det så hyggeligt!

    … da retsstatens og demokratiets begyndende opløsning er et fænomen, der kan lokaliseres til mine tvangsneuroser, gælder det blot om at få mig til at tie stille. Når det er sket, findes der ingen planer om muslimske parallelsamfund, ingen stenkast mod brandfolk, ingen no-go areas, ingen jihad, ingen sharia. Med et snuptag ville Qaradawi, Pedersen og deres ligesindede blive forvandlet til Mahatma Gandhi’er…

    Jeg mener altså ikke, at det er for tidligt at spekulere over, hvad fredelige og demokratiske vesterlændinge skal gøre, når opløsningen har taget et nyt kvantespring. Det var det, min tale i Bruxelles handlede om.

    Lad mig oversætte noget fra talens slutning:

    »Hvis det sandsynlige skulle ske, at dele af Europa – og sandsynligvis dele af andre vestlige lande så som USA, Canada og Australien – går tabt til parallelsamfund uden for vores politiske og juridiske kontrol …, bliver vi nødt til at opstille opnåelige mål for vores forsvarsstrategi. Det er tydeligvis ikke nok, at vælgerne i de demokratiske lande vælger nye regeringer, selv om disse skulle love at dæmme op for strømmen af umma-medlemmer eller at modstå vore landes islamisering. Mange af vore institutioner er allerede blevet så undermineret, at de i praksis er omdannet til bastioner for vore fjender, og der er ikke meget, som selv velmenende regeringer kan gøre for at modvirke denne ødelæggende indflydelse i fraværet af en selvstændig og beslutsom folkelig modstand.«

    Altså, hvis staten svigter eller mangler kræfter til at forsvare friheden, må civilsamfundet træde i karakter. Hvad ellers?

    Mere.

  • 18/10-07 – Counterjihad.org – Lars Hedegaard: The Resilience of the Commoners (pdf, 5 s.).
  • 19/12-09 180 Grader – Lars Pilegård: Lars Hedegaard opfordrer til oprør, lynchninger og krig.
  • 19/12-09 Uriasposten – Fra Hedegaard til Huntington via Støvring.
  • “Da Samuel P. Huntington udgav Clash of Civilizations i 1996, blev han mødt af hård kritik, selv efter den geopolitiske udvikling gav ham oprejsning. Danske Brian Arly Jacobsen, der tilhører Edward Said-fløjen, pointerede eksempelvis kort efter 9/11-angrebet, at tesen ligeså meget var udtryk for ideologi som en egentligt analyse, for “…. italesætter [man] sådanne arbitrære modsætningsforhold, så får man også en sådan konflikt”. Med andre ord: der findes ikke negative fremtidsscenarier, blot dårlig intention.”

  • 21/12-09 Metacafe – Lars Hedegaard Og Ole Birk Olesen I Debat På Deadline (Del I).
  • 22/12-09 Uriasposten – Lars Hedegaard og den liberale citatjagt (flere links).
  • 27/1-10 Berlingske Tidende – Tom Jensen: En dobbelt Langballe der er blevet glemt.
  • 

    30. januar 2010

    Jarl Cordua: Holdet bag ”Den hemmelige krig” prøver igen

    Søren Gade og Forsvarsministeriet er under angreb for tiden. Jarl Cordua trækker tråde bagud, og det er en interessant historie. Fra Holdet bag ”Den hemmelige krig” prøver igen.

    “Det blev hverken til Cavling-pris, Woodward & Bernstein-fame eller ikonstatus i pressekredse, da Christoffer Guldbrandsen og DR-dokumentarist Nils Giversen – blandt andet i samarbejde med den nuværende Politiken-journalist Martin Kaae – i december 2006 med det DR-licensfinansierede TV-dokumentarprojekt ”Den hemmelige Krig” forgæves forsøgte at vælte forsvarsminister Søren Gade. Det påstås også af en kilde, at Politikens journalist Mathias Seidelin har deltaget i et samarbejde omkring filmen, men det afviser Seidelin overfor Jarls Blog.

    … Undervejs følte Guldbrandsen og Co, at de blev ”outspinned” eller at pressen blev manipuleret af forsvarsminister Søren Gades spindoktor Jacob Winther… Det blev næppe bedre af, at Winther fortalte om, hvordan han som sejrherre trak sig ud af spinkrigen – til journalistens fagblad “Journalisten”, hvilket var den ultimative ydmygelse og provokation. Måske det kan forklare, hvorfor Christoffer Guldbrandsen og Nils Giversen siden de led dette forsmædelige nederlag til Winther har dyrket allehånde konspirationer om forsvarsministeren og navnlig hans spindoktor…

    Det blev altså ikke til Cavling-prisen til Guldbrandsen og Giversen det år, og forvarsministeren gik heller ikke af… Siden denne store personlige skuffelse har Seidelin som skrivende journalist i Politikens spalter nidkært jagtet forsvarsministeren fra Herodes til Pilatus.

    Hans nuværende makker på Politiken, Martin Kaae, overtog for et par år siden et falleret bogprojekt, der fik titlen ”Vejen til Irak”. Det var i øvrigt ved den lejlighed, at Søren Gade offentligt fastslog, at Kaae var den eneste journalist i kongeriget, som han ikke vil tale med. Forsvarsministeren havde nemlig erfaret, at Kaae citerede ham i sin bog, men altså UDEN nogensinde at have talt med Gade.

    … Men nu tilbage til den aktuelle sag:

    Siden oktober 2009 har Guldbrandsen og Giversen rejst rundt til danske nyhedsmedier med historien om, at det i 2007 var Forsvarsministeriets spindoktor, der lækkede sagen om, at jægerkorpset var på en hemmelig mission i Irak… Guldbrandsen graver – uden at der er kommet nye oplysninger frem – igen historien op om, at det er Winther, der skulle stå bag lækagen.

    Blandt de medier, som har overvejet Guldbrandsens påstande, men altså ikke viderebragt dem, er Ekstra Bladet og TV-Avisen. Det har de formentlig ikke gjort, fordi der netop mangler fornøden dokumentation for påstandene, som i øvrigt ingen kan bekræfte. Til sidst endte Guldbrandsen med at medvirke i et interview til filmmagasinet ”Ekko”, hvor han siger, at Winther i 2007 skulle have fortalt TV2-journalisten Rasmus Tantholdt om Jægerkorpsets mission. Winther afviste blankt Guldbrandsens påstand, mens Tantholdt nægtede at forholde sig til spørgsmålet, da han ikke vil diskutere sine kilder, eller hvordan TV2 i sin tid havde fået historien.

    Journalisten, der skrev artiklen til “Ekko”, René Fredensborg (yes, ham der med brosten i hånden for Nyhedsavisen dækkede urolighederne efter rydningen af Jagtvej 69), ringede – en uge efter, at bladet var gået i trykken – til Jacob Winther for en kommentar.

    […]

    Nu i 2010 hopper pressen så på sagen igen, men foreløbig med udgangspunkt i én kilde, som er TV2s Kaare R. Skou. Han har overfor flere medier bekræftet, at det var en kilde i Forsvarsministeriet, der lækkede de fortrolige oplysninger. Skou vil dog ikke ud med, hvem hans kilde er… Først hævdede Skou kun, at han havde regnet ud, hvem kilden var. Men så sagde Skous chef TV2 Nyhedschef Michael Dyrby, at Skou ikke kunne vide, hvem kilden er.

    (Søren Gade i Den Hemmelig Krig, sendt på DR2 d. 7. december 2006)

    Opdate.

  • 13/1-10 Videnskab.dk – Derfor fejlede dokumentaren Den Hemmelige Krig (af Thomas Hoffmann).
  • 
    Per Stig Møller om det kommende helvede, Koranen beder de rettroende forberede os på

    Længere kommentar af Per Stig Møller, trykt i Berlingske Tidende d. 12. marts 1995. Fra Fremtiden med Islam, der indledes med det forventede scenarie. Artiklen er ikke online.

    “Ved valgene i 1999 vandt det fundamentalistiske parti valget i Tyrkiet. Samme år faldt Mubaraks regering i Ægypten og kong Hassans i Marokko som ofre for fundamentalistiske kup. Da den fundamentalistiske oprørsbevægelse, FIS , allerede havde taget magten i Algeriet i 1997, var Middelhavets øst og sydkyst nu på den islamiske fundamentalismes hænder. De muhammedanske lande indgik herefter et forsvarsforbund, hvis første mål var at fjerne Israel. Samtidig oprettede de et frihandelsområde, der skulle tage kampen op med EU. Udover Middelhavslandene omfattede dette hele den arabiske halvø, Iran, Pakistan, Bangla Desh og Afghanistan, mens Malaysia og Indonesien blev associerede medlemmer. Verdens 1,5 milliarder muhammedanere var hermed samlet i verdens største, forsvarsmæssige og økonomiske alliance.

    Ikke siden freden i Karlowitz 1699, hvor osmannerne måtte afgive Ungarn til Østrig, havde den islamiske verden været så omfattende og stærk. Og ekspansionen så ud til at fortsætte. I de tidligere sovjetiske, islamisk dominerede republikker begyndte Rusland at forbløde i sit forsøg på med militære midler at holde fundamentalismen nede. I de vesteuropæiske byer lod de muhammedanske mindretal sig ikke længere integrere. I tillid til Koranens ord om, at »Østen og Vesten tilhører Allah. Hvor I da end vender jer hen – der er Allahs ansigt« (Koranen, 1,46. 1967), ventede de kun på Vestens fald. Prøvestenen for den vestlige verden blev truslen mod Israel. Enten kunne Vesten sætte massivt ind for at sikre Israels eksistens og vise fundamentalisterne, hvor grænsen gik. Eller det kunne forhandle en løsning på plads, som nok ophævede staten Israel, men samtidig sikrede jøderne religionsfrihed og mindretalsbeskyttelse i den nye palæstinensiske stat. Skete det sidste, ville man fordømme de vestlige ledere for på ny at ofre jøderne og atter indgå et forsmædeligt München-forlig. Skete det første, ville en storkrig blive udløst, hvis yderste konsekvens kunne blive Vestens fald og et Islam, der bredte sig længere ind over Europa, end tilfældet havde været under dets storhedstid, hvor det i 732 nåede højt op i Frankrig og endnu i 1683 bankede på Wiens porte.

    […]

    En krig mellem Øst- og Vesteuropa på den ene side og den muhammedanske verden på den anden ville betyde et sammenbrud i den højteknologiske, europæiske infrastruktur og medføre relativt større afsavn for europæerne end muhammedanerne, der kæmpede for nu endelig at få deres »plads i solen« og komme ud af den elendighed, de mente, vesterlændingene havde påført dem. For dem ville krigen være »en hellig krig«, baseret på Koranens ord: »Oh, du som tror, bekæmp de vantro, som omgiver dig« (Hourani: »De arabiske folks historie«, s.173. 1994).

    […]

    Den vestllige civilisation kan ikke bøje sig for en fundamentalisme, der fornægter alle de idealer, vi bekender os til, og som står for et kvindesyn, vi finder direkte umenneskeligt. Af en af FISÁs ledere, Ali Benhadj, er det sammenfattet således: »Kvinden er en menneskeproducent, hun frembringer ikke materielle goder, men denne væsentlige ting som muhammedaneren er« (»le nouvel Observateur«, 22.9.1994). Den vestllige civilisation kan ikke bøje sig for en fundamentalisme, der fornægter alle de idealer, vi bekender os til. Denne kvinde-opfattelse bygger på følgende opfordring fra Muhammed: »Hav samleje og gør Jer mangfoldige, på dommedag vil min ære svare til jeres antal« – og dette antal er kvinderne sat til at forøge…

    […]

    Som indlednings-scenariet viser, kan det 21. århundrede blive det helvede, Koranen beder de rettroende forberede os på: »Sig til dem, der er vantro: I vil visselig blive overvundet og samlet sammen i helvede. Og slemt er hvilestedet« (1,ll4)…

    Oploadet Kl. 11:40 af Kim Møller — Direkte link37 kommentarer
    
    Forsker: Mere socialisme kan mindske de naturlige konsekvenser af multikultur

    Norske Yngve Carlsson må siges at være en klassisk akademiker. På det mere overordnede plan forklarer han, at banderne er en konsekvens af konkurrencesamfundet og økonomisk ulighed. Når han så konkretiserer, taler han om dårlige sprogfærdigheder, mangelfuld opdragelse og løst organiserede grupperinger.

    Fra BT – Derfor kommer der bander i samfundet.

    “Det er konkurrencesamfundet, hvor det handler om at lykkes i tilværelsen, der skaber grobund for bander.

    – Det er ydmygende at være fattig, når det store flertal er usædvanligt rige. Derfor bliver gruppen for en mindre del af de unge indvandrere en alternativ måde at skabe respekt og anerkendelse i en situation, hvor deres fremtidsudsigter er arbejde med en lav løn og lav status.

    Det sagde den norske forsker Yngve Carlsson fredag på en konference i DGI-byen arrangeret af Justitsministeriet…

    Ifølge Yngve Carlsson er “vilde unge” et centralt led i fødekæden til banderne. Det er for de flestes vedkommende indvandrerunge, der lever en stor del af deres liv på gaden, fordi der er lidt plads derhjemme.

    Det er unge, der bliver tabere i skolen på grund af dårlige sprogfærdigheder og manglende støtte fra forældrene.

    – De kommer fra familier, der ikke har penge til, at børnene kan dyrke idræt, gå i mærkevaretøj, få dyre cykler og komme på ferierejser til Australien og Florida, påpegede han.

    Oploadet Kl. 11:31 af Kim Møller — Direkte link15 kommentarer
    
    Tidligere prismodtagere har bekæmpet totalitære regimer – det siger noget om Danmark

    Carsten Jensen bor i et Morten Korch’sk idyl på Ærø. Øens hovedskole har nul tosprogede. Det siger noget om Carsten Jensen. Fra DR Online – Carsten Jensen får pris for kritik af Danmark.

    “I dag modtager forfatter og debattør Carsten Jensen Olof Palme-prisen på 75.000 dollar. Ikke for sin litterære evner, men for sin “humanisme, fornuft og tro på fremtiden”.

    Med prisen skriver Carsten Jensen sig ind blandt prominente navne som Kofi Annan, Aung San Suu Kyi og Hans Blix.

    – Det er jo totalt overvældet over at komme i det selskab, og jeg modtager prisen med største ydmyghed, siger Carsten Jensen fra en taxa på vej mod frokost med Palme-familien.

    – Men når stort set alle andre modtagere af den her pris, har kæmpet for menneskerettigheder i totalitære regimer, så føler jeg også, at der bliver sagt noget om Danmark, når komitéen vælger at give prisen til mig, siger Carsten Jensen…

    Derfor har han skrevet en tale, så han ved prisoverrækkelsen kan remse nogle af de forhold op, som han synes, er rådne i Danmark.

    – Jeg har tænkt mig at fortælle om hele balladen med Lars Hedegaard og Jesper Langballes forhold til muslimer, om integrationsministerens forsøg på at forhindre offentliggørelsen af rapporten om børns forhold i asylcentrene og så vil jeg tale om det totale fraværd af debat om vores krigsindsats.”

    Oploadet Kl. 10:49 af Kim Møller — Direkte link24 kommentarer
    Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

     

    Næste side »

    

     

    Vælg selv beløb



    Blogs


    Meta
    RSS 2.0
    Comments RSS 2.0
    Valid XHTML
    WP






    MediaCreeper