27. april 2010

Mere anti-demokratisk socialisme i Latinamerika – intet fra Ritzaus Bureau om Nicaragua

Det tog lang tid for de danske medier, at forstå dybden af Hugo Chavez’ anti-demokratiske socialisme i Venezuela, og Ritzaus Bureau har i skrivende stund intet fortalt om seneste udvikling i Daniel Ortegas Nicaragua. Fra Berlingske Medier – Uro truer Nicaraguas demokrati (af Martin Tønner; ikke online).

“Afstemningen var afgørende vigtig. Nicaraguas nationalforsamling skulle tage stilling til præsident Daniel Ortegas kontroversielle beslutning om at forlænge to højesteretsdommeres mandat pr. dekret, og oppositionspartierne, der tilsammen har flertal i forsamlingen, havde besluttet at stemme imod.

Men da politikerne tirsdag mødte op ved parlamentsbygningen, var indgangen blokeret af en stor gruppe regeringsvenlige demonstranter. Og ikke nok med det. Under forsøget på i stedet at gennemføre afstemningen på et centralt beliggende hotel i hovedstaden Managua, lod Ortega-tilhængerne i timevis en regn af sten og hjemmelavede mortérgranater hagle ned over oppositionspolitikerne. Tre af dem blev overfaldet og såret, da de forlod hotellet.

De seneste dage er volden fortsat med nye blokader, bilafbrændinger og et angreb på den konservative leder Eduardo Montealegres hovedkvarter…

Forlængelsen af de to højesteretsdommere, der har udløst de seneste dages konflikt, skal sikre ham mulighed for genvalg og dermed i praksis monopol på magten.

(Al Jeezera, 21. april 2010: Nicaraguan opposition under attack)

Mere.

  • 15/3-10 New American – Olavo de Carvalho on Communism in Latin America.
  • 26/4-10 Wall Street Journal – Mary Anastasia O’Grady: Ortega Tries to Join the Axis of Evil.
  • 
    Rosengård-børnehave lukkes efter sten- og flaskekast: “De försöker ta över området.”

    Meget tyder på at Sverigedemokraterne kommer i Rigsdagen efter næste valg, hvad vil gøre det svært for de svenske medier at opretholde tabuer i forhold til islam, integration og multikultur. Den slags falder ikke i god jord hos Politiken…

    (Politiken, 25. april 2010, udsnit af forside, Sektion 3)

    Her lidt fra en artikel på Sveriges Radio (Ekot) – Hot och stenkastning stänger förskola.

    “En förskola i Malmö har tvingats stänga från och med i dag på grund av en allt för hotfull miljö. Lärarna har känt sig hotade och skolan har drabbats av skadegörelse, säger Lärarförbundets huvudskyddsombud i Malmö, Henrik Wollter…

    – Personalen kunde inte vara utomhus med barnen på gården då de inte kan garantera säkerheten för barnen där. Det kastas sten och det är mycket glas på marken och sådana saker…

    Enligt lärarna har man upplevt en hotfull stämning det senaste året och de senaste veckorna har okända personer, framför allt ungdomar kastat stenar och flaskor mot skolan, där även glassplitter och skräp spridits över lekplatsen.”

    En lokal socialdemokrat citeres i Sydsvenskan.

    “Det är lugnt och tyst men de kriminella gängen finns kvar… De försöker ta över området.

    (SVT, 26. april 2010: Förskole stänger efter hot; mere på Snaphanen)

    Oploadet Kl. 00:53 af Kim Møller — Direkte link13 kommentarer
    

    26. april 2010

    Professor Hanne Petersen – fra ‘marxistisk retsvidenskab’ til sharia-lovgivning

    I sidste uge anbefalede tre professorer en ‘mellemløsning’ mellem sharia og dansk retspraksis. Lisbet Christoffersen og Jørgen S. Nielsen er velkendte udi islam-apologien, i modsætning til jura-professor Hanne Petersen, der kun en enkelt gang har gjort sig bemærket med tågesnak på P1 om minoritetsrettigheder tilbage i 2006.

    Spydpigen der har bekæmpet marxismen i et halvt århundrede, har mere om Hanne Petersen, og det er artige sager.

    “… hende, som (i 70´erne) sammen med Jens Bengtsson og højskolelærer Jakob Martin Erle sad i Danske Studerendes Fællesråds redaktionskomité, som inviterede terroristadvokater til Danmark til et studentermøde… Bag nævnte arrangement stod også andre røde foretagender såsom Forlaget Demos, ”Demokratiske Advokater”, Kommunistisk Arbejderparti, Rossel-initiativet og partierne VS og SF… Erle var på det tidspunkt arbejdsløs mag.art. og MB-kandidat for Venstresocialisterne i København.

    Hanne Petersen skrev artikler i det dengang nye – efter hvad man selv erklærede – marxistiske juratidsskrift ”Retfærd”…

    Mere.

  • Retfaerd.org – Hanne Petersens artikler.
  • Hanne Petersen: Polycentrisk almen-lære? – Eller fællesskab i forskellighed (I: Retfærd, 1997/78).
  • 
    Socialistisk Folkeparti vil ikke dæmonisere Dansk Folkeparti – andre vil gerne…

    SF har længe kørt på frihjul i medierne, og når TV-avisen igår sammenholdt Villy Søvndals årsmøde-erklæring om ikke at “demonisere politiske modstandere” med SF-politikeres medlemskab af en tilfældig DF-hadegruppe på Facebook, så varsler det formentligt nye tider. Jeg bloggede nazi-associationerne i Facebook-gruppen for ‘Danmarks løver’ den 3. september sidste år.

    (21 Søndag, 25. april 2010: Fremtrædende SF’ere medlem af facebook-gruppe…)

    Det blev ikke TV-avisens fokus, men det er nu interessant at to ud af gruppens fire administratorer, herunder grundlæggeren – Rune Engelbreth Larsen og Carsten Agger, tilbage i 2005 var opstillet for Minoritetspartiet i Århus. I Aalborg var partiets kandidat Ahmed Dualeh, manden der efter en fredagsbøn for et par måneder overfor pressen erklærede, at truslerne mod Pia Kjærsgaard var iscenesat af Dansk Folkeparti selv. I København hed kandidaten Abdul Wahid Pedersen – islamisten der ikke vil tage afstand fra stening, fordi islam for ham er “en hel pakke”.

    Mange Urias-læsere vil kende Carsten Agger, som værende manden bag Modspil.dk. Her lidt fra et smædeskrift han skrev om Uriasposten for et par år siden.

    “Mens Kim Møllers blog således fremstår rimeligt pæn og velfriseret, sålænge man holder sig til Møllers egen kommunikation, danner der sig et ganske andet indtryk, hvis man betragter “Uriasposten” som det debatforum, den også er… når Kim Møller styrer et debatforum, hvor så outrerede synspunkter florerer, er det fordi han vælger at lade dem florere – og hermed, fordi han ønsker eller i hvert fald ikke har noget imod denne floreren.” (Carsten Agger, 5. februar 2008: … en sump af fremmedhad og racisme)

    “Jeg synes, at I skal bruge jeres tid på at skrive læserbreve i mod DF i stedet for at diskutere, om den ene eller anden er hård eller blød i filten… Jeg vil ikke blande mig i, hvem der ligger hvad op herinde… (Rune Engelbreth Larsen, 2. september 2009; Danmarks løver…)

    Apropos.

  • 23/4-10 Politiken – Indvandrere vil demonstrere ved SF’s landsmøde (mod accept af 24-årsregel).
  • “Jeg mener helt grundlæggende, at de har forstærket demokratiet.” (Erik Meier Carlsen om DF; Deadline 2. Sektion, 25. april 2010: Den lille mands politik)

    Efterspil.

    Ritzaus Bureau kunne mandag fortælle at “Dansk Folkepartis leder, Pia Kjærsgaard, harcelerede … i DR’s 21 Søndag over SF’erne.”, og 6-7 timer senere kom modangrebet: “Espersen sammenligner Sohn med nazi-leder”. Et tørt faktuelt debatindlæg baseret på Sohns fortid, sidestilles med photoshoppet grafik af Pia Kjærsgaard i SS-uniform.

    

    25. april 2010

    “Det kulturrevolutionære mål er nu at uddanne eleverne til såkaldte socialkonstruktivister…”

    Anders Holm Thomsen kommenterede i forbindelse med kanon-debatten, lærerforeningens kritik i en kronik der tog udgangspunkt i HistorieWeb.dk. Den blev trykt i Kristeligt Dagblad, 19. februar sidste år, men er stadig yderst relevant. Fra – Vagthunden Haarders nye kattepine.

    “Efter Reformationens indførsel fortsatte modstanden fra det gamle præsteskab. Som skolereformator er Bertel Haarder i en lignende kattepine. Han er fortsat tvunget til i implementeringsfasen at støtte sig til det gamle præsteskab, herunder fagkonsulenter, lærerforeningsformænd og teoretiske eksperter med nær forbindelse til Vatikanet alias Danmarks Pædagogiske Universitetsskole (DPU). Og der er intet, der tyder på, at man i dette betonmiljø er blevet klogere.

    Det undervisningsindustrielle kompleks bekender sig fortsat til en katolsk arv, hvad angår både 68-doktrin og paveudnævnelser. Sigtet er stadig at nedbryde forældregenerationernes kulturarv og skoletradition. Det kulturrevolutionære mål er nu at uddanne eleverne til såkaldte socialkonstruktivister og verdensborgere.

    Således relanceres det ideologiske tankegods på et nyt website, HistorieWeb.dk, der er oprettet af især gamle kendinge fra det historiepædagogiske miljø med nære forbindelser til DPU. Der er med andre ord meget, der tyder på, at lærerstuderende som kommende forvaltere af Haarders kanon socialiseres ind i et miljø og pædagogiske tankebaner, der faktisk har til hensigt at fordreje ministerens intentioner til ukendelighed…

    Det rystende ved HistorieWeb er imidlertid ikke alene disse tvivlsomme forbilleder for vordende lærere, men vel især de seminarieopgaver, der præsenteres på sitet som eksempler på god praksis.

    Således findes under rubrikken “Læreruddannelse” en bacheloropgave skrevet af en lærerstuderende ved Vordingborg Seminarium. Besvarelsen præsenteres som “glimrende” og problemformuleringen fremhæves: “Hvordan kan jeg via min historieundervisning arbejde hen mod verdensborgeren som pædagogisk ideal, for at skabe et globalt fællesskab, hvor vi hver især bidrager til menneskehedens fortsatte eksistens – på trods af regeringens kanonisering?”.

    Med andre ord, hvis man går ind for kanon, må man nærmest være imod menneskehedens fortsatte eksistens. I øvrigt benyttes det kunstigt konstruerede udtryk “kulturracisme” i opgaven til at betegne mennesker, der ikke er tilhængere af verdensborgerskabsideologien.”

    Oploadet Kl. 16:04 af Kim Møller — Direkte link18 kommentarer
    
    Fra Marx og Engels’ videnskabelig socialisme via Lenin, Stalin og Mao til folkesocialisten Sohn

    Grafik sakset fra Liberal Alliance Ungdoms kampagnesite UlvenOle.dk. Fås også som t-shirt.

    Oploadet Kl. 09:40 af Kim Møller — Direkte link32 kommentarer
    
    Politiken hædrer Kirkeasyl (Årets håb) og Per Ramsdal (Årets københavner)

    I sidste uge fik jeg tilsendt et eksemplar af Selvmordsparadigmet – et større essay forfattet af norske Ole Jørgen Anfindsen, omhandlende de fundamentale problemer ved politisk korrekthed. Her et citatet fra indledningen, der kunne være skrevet om Politiken.

    “I følge PK-tenkningen har svake grupper rett til å forvente at vi tar deres parti og anlegger deres perspektiv, uanset… Denslags høres kanskje humant og fint ut, men er problematisk i praksis fordi det tvinger folk til å gå på kompromiss med sannheten. Og mens sosialdarwinismen i sin forakt for alt som er svakt, fremelsker det som er sterkt og levedyktig, gjør den kulturelle marxismen det stikk motsatte; den fremelsker det som er svakt og dysfunksjonelt. Jo mer dysfunksjonell en kultur er, desto sterkere er PK-folkets ønske om å importere representanter for nettopp denne kulturen til våre egne samfunn. Jo mer ute av stand visse folkeslag er til å kunne skape humane forhold i sine egne land, desto ivrigere er PK-folket etter å få dem hit. Slik sett har PK-tenkningen utvivlsomt kvasireligiøse trekk; jo mer selvutslettende man er i stand til å opptre, desto mer skinhellig blir man. (s. 29f)

    (Politiken TV, 16. april 2010: Årets Håb kæmper for udviste irakere)

    (Politiken TV, 24. april 2010: Her er iBYEN-priserne 2010)

    Oploadet Kl. 01:47 af Kim Møller — Direkte link16 kommentarer
    
    Bo Bjørnvig: Jørgen Dragsdahl “gik russernes ærinde” og hans eftermæle kan ikke reddes

    Injuriesagen mod historiker Bent Jensen anlagt af journalist Jørgen Dragsdahl bliver en større sag de kommende uger, hvor sagen endelig når sin afslutning. Godt oprids af Bo Bjørnvig i seneste udgave af Weekendavisen – Jensen contra Dragsdahl : Det kan kun gå galt (ikke online).

    “En nærlæsning af Dragsdahl -afsnittet i bind 13 afslører, at det i forbavsende grad er et partsindlæg:

    Kommissionens sprogbrug er afslørende i sig selv. Efter hver fremlæggelse af Dragsdahls ikke så fine meritter følger en undskyldende forklaring, og mens der tages forbehold over for troværdigheden hos de personer, der ikke kan lide Dragsdahl , gælder det ikke de folk, der er positive over for Dragsdahl: Vicepolitimester Mikael Lyngbo er helt fin, han kommer godt ud af det med Dragsdahl, mens en kriminalassistent, der går for hårdt til ham, undsiges. Som bevis citeres Dragsdahls egen nedrakning af assistenten!

    Mærkeligt er det mildest talt også, at PET-kommissionen kun beskæftiger sig med, at Dragsdahl havde ét møde med en KGB-officer i Wien og ét i et S-tog. Når det af andre PET-dokumenter fremgår, at Dragsdahl mødte sin KGB-føringsofficer hele fire gange i Wien. Med rejsen fra og til USA betalt af KGB. Og havde flere møder med KGB-agenter rundt i Danmark, i Næstved, Holbæk og Roskilde. Det fremgår af det forsvarsskrift, som Bent Jensen har forfattet til retten…

    Og det er afgørende for retssagens udfald, derfor skriver kommissionen: »Dertil kommer, at PET’s ansatte, som allerede anført, udlagde agentbegrebet forskelligt. Når en PET-medarbejder i dette eller andre tilfælde omtalte Dragsdahl som agent, var der typisk tale om en personlig vurdering, eller en henvisning til Dragsdahls status i Gordijevskij- materialet. Oplysningen kan således ikke siges at være et udtryk for PET-ledelsens strafferetlige opfattelse.«

    Hermed har kommissionen så at sige dementeret alle PET-agenternes argumenter for at Dragen var agent. Abrakadabra! Men at kommissionen alligevel – for en sikkerheds skyld – har fravalgt en række belastende PET-dokumenter om Dragsdahl er der vist ingen tvivl om. PET-kommissionen har måske nogen ære af, hvad den ellers har lavet – selv om det tog tid – men den har ingen ære af sin måde at tackle Dragsdahl-sagen på.

    Det samme kan siges om hovedpersonen Dragsdahl. Han var i midten af 1980erne den vigtigste rådgiver for det såkaldt alternative sikkerhedspolitiske flertal i Folketinget – der gennemførte fodnotepolitikken m.m. – og var desuden i nogle år medlem af SNU, et sikkerhedspolitisk udvalg, der skulle rådgive regeringen. Her fik han fortrolige oplysninger, bl.a. om NATO fra en officer, som siden blev forflyttet. At Dragsdahl var en lidt tvivlsom person at have siddende lige dér, fremgår af denne udtalelse fra ham i 1986, refereret af PET, hvor han forklarer, hvorfor KGB ikke behøvede at hverve ham: »Ingen behøvede at overbevise ham om, at Sovjetunionens synspunkter var korrekte. I forvejen kunne han jo følge dem et langt stykke.«

    Når PET afsætter så mange kræfter på i flere år at aflytte og følge Dragsdahl – hans møder med KGB-folk etc. – er det selvfølgelig, fordi man anså ham for en alvorlig sikkerhedsrisiko. Når nu PET og PET-kommissionen siger, at man ikke havde nok på ham til en straffesag, så ændrer det ikke billedet af Dragsdahl som en mand, der gik russernes ærinde. En mand, der i den grad tog fejl. Så Dragsdahls eftermæle er svært at rense, også selv om han skulle vinde injurie-sagen.

    (Jørgen Dragsdahl, 1969 – dansk repræsentant for Black Panther Party)

    Mere.

  • PET Kommisionen – KGB’s kontakt- og agentnet i Danmark (pdf 188 sider; foto: s. 143).
  • 22/4-10 Jyllandsposten – Sagen: Dragsdahl vs. Jensen.
  • Oploadet Kl. 00:12 af Kim Møller — Direkte link7 kommentarer
    

    24. april 2010

    Morten Messerschmidt om ytringsfrihed i Europa-Parlamentet

    Valget af Morten Messerschmidt til Europa-parlamentet var måske det mest oplagte i nyere tid. Beretning på Sappho – Våd klud over ytringsfriheden.

    “Mens man i Storbritannien hverken er sippet eller fintfølende, forholder sagen sig noget anderledes i EU-parlamentet. Det måtte formanden for EFD-gruppen og det britiske modstander-parti UK Independence Party (UKIP), Nigel Farage, sande, da han i februar sagde, at den nye EU-præsident – den ganske farveløse tidligere belgiske premierminister Herman van Rompuy – havde karisma som en ”våd klud” og en fremtoning som en ”bankassistent”. Helt galt gik det, da Farage tilmed omtalte det dybt splittede og kaotiske Belgien som et ”ikke-land”.

    Nigel Farages egentlige ærinde med talen var at gøre opmærksom på det pinlige faktum, at Herman van Rompuys rolle som EU-præsident er et resultat af Lissabon-traktaten, og at han aldrig er blevet valgt til posten af noget folk…

    EU’s formand, den polske Jerzy Buzek, greb på dette tidspunkt i talen ind og lukkede munden på Nigel Farage på opfordring fra blandt andet den tyske formand for den socialdemokratiske gruppe, Martin Schulz. Nigel Farage nægtede at sige undskyld til Herman van Rompuy og blev som følge heraf idømt en bøde på 2.960 euro – svarende til omkring 22.000 kroner…

    At der er tale om ganske diskretionære indskrænkninger bevises af, at det aldrig er kommet til så meget som et hævet øjenbryn, når den nævnte Martin Schulz har anklaget forskellige konservative partier for at være ”fascister”, har beskyldt EFD-gruppen for at ville kaste Europa ud i en situation som under anden verdenskrig, fordi vi argumenterede imod Lissabon-traktaten under den irske afstemning eller i almindelighed har hånet intelligensen hos modstandere af traktaten. Hvad er egentlig forskellen på at håne folks intelligens og kalde nogen en våd klud? Men i EU bliver det ene udsagn mødt med klapsalver, mens det andet medfører bøder.

    … dermed nærmer vi os et svar på det spørgsmål, jeg oven for stillede til chartets fortolkning. Som i ethvert andet EU-anliggende er det overordnede formål med chartret at beskytte og udvide unionen. Folk, der indtager divergerende opfattelser, falder uden for beskyttelsen.”

    (Martin Schulz, gruppeformand for De Europæiske Socialdemokrater)

    Mere.

  • 28/2-10 Uriasposten – “Who voted for you?” (Nigel Farage).
  • Oploadet Kl. 22:28 af Kim Møller — Direkte link7 kommentarer
    
    Ph.d. Lene Myong: “Det er vigtigt at anerkende, at racisme er et væsentligt problem…”

    Multikulturel propaganda forklædt som anti-racisme. Fra Information – Hudfarven betyder faktisk noget.

    Der findes i Danmark en fortælling om, at hudfarve ikke har nogen betydning. At vi i den forstand alle er farveblinde, og at vi alle bliver behandlet lige. Det hænger sammen med en forestilling om, at Danmark er et tolerant og åbent samfund.

    Sådan forklarer Lene Myong, ph.d. og ekstern lektor ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet, den såkaldte idé om ‘farveblindhed’, som hun mener er kendetegnende for det danske samfund.

    »Det er vigtigt at anerkende, at racisme er et væsentligt problem i det danske samfund. Ikke kun i form af enkeltindividers fordomme, men også på et strukturelt niveau, og det kan for eksempel være, hvis politiet på Nørrebro automatisk visiterer unge mænd med brune kropstegn, eller når nogle danske dameblade ikke vil bruge sorte forsidemodeller. Og i den sammenhæng bliver det problematisk at benægte, at hudfarve får betydning i menneskers liv, for det gør det rigtig vanskeligt at tale om erfaringer med diskrimination,« siger hun…

    Racisme er ikke kun et fænomen, der findes på arbejdsmarkedet, på gader og stræder efter mørkets frembrud eller hos nynazisterne i Greve, pointerer Lene Myong…”

    Oploadet Kl. 09:22 af Kim Møller — Direkte link20 kommentarer
    Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

     

    « Forrige sideNæste side »

    

     

    Vælg selv beløb



    Blogs


    Meta
    RSS 2.0
    Comments RSS 2.0
    Valid XHTML
    WP






    MediaCreeper