22. maj 2010

Lektor Annika Hvithamar: Statskirken “er et levn fra nationalismens tidsalder”

I takt med den demografiske udvikling, falder opbakningen til folkekirken, hvad medierne tidligere har beskrevet som en konsekvens af et mangfoldigt religionsudbud, et storbyfænomen og lignende. Fra Kristeligt Dagblad – Opbakningen til folkekirkens særstatus daler.

“Der er mindre og mindre opbakning til, at den danske folkekirke skal have ensærlig status i forhold til andre trossamfund. Det viser en ny undersøgelse, som Capacent har foretaget for Kristeligt Dagblad. Her svarer 59 procent af danskerne ja til, at folkekirken fortsat skal have særstatus, mens hele 70 procent af danskerne for 11 år siden bakkede op om folkekirkens særlige bånd til staten.

TV2news havde tidligere i dag hidkaldt religionsforskeren Annika Hvithamar til en kommentar. Hun kunne fortælle, at statskirken var, og jeg citerer – “et levn fra nationalismens tidsalder”.


Politiken mente ikke det var væsentligt at få et signalement på voldtægtsforbrydere med

En 17-årig gymnasieelev blev natten til i dag voldtaget af to mænd i Fælledparken. Ekstra Bladet fortæller, at der “muligvis var en tredje mand involveret”. Ritzaus Bureau sendte historien rundt i eftermiddags, inklusiv et sparsomt signalement af gerningsmændene. Den slags kan dog filtreres fra, så sarte læsere ikke spilder latt’en på den nye Apple.

Rundsending fra Ritzaus Bureau, fredag eftermiddag kl. 15.04 – To mænd voldtog 17-årig i Fælledparken.

“En 17-årig pige på vej hjem fra en skoleafslutningsfest blev overfaldet og voldtaget af to mænd i et buskads i Fælledparken i København. Københavns Politi forsøger at finde to mænd, som natten til fredag overfaldt og voldtog en 17-årig pige i et buskads i Fælledparken. Pigen har kun givet politiet et sparsomt signalement af overfaldsmændene, som er af udenlandsk herkomst og omkring 175 centimeter høje.

– Hun har svært ved at tale om, hvad der skete, siger efterforskningsleder Thomas Dürr i Københavns Politi.”

Tyve minutter senere på Politiken.dk – Politiet har få spor efter voldtægt i Fælledparken.

“En 17-årig pige blev voldtaget af to mænd i et buskads i Fælledparken i København. Københavns Politi forsøger at finde to mænd, som i nat overfaldt og voldtog en 17-årig pige i et buskads i Fælledparken. Pigen har kun givet politiet et sparsomt signalement af de to overfaldsmænd.

»Hun har svært ved at tale om, hvad der skete«, siger efterforskningsleder Thomas Dürr i Københavns Politi.”

Oploadet Kl. 19:03 af Kim Møller — Direkte link15 kommentarer
Arkiveret under:

Ole Birk Olesen: Venstrefløjens ‘tosser’ går fri

Klumme af Ole Birk Olesen i onsdagens Metroxpress – Venstrefløjens ‘tosser’ går fri.

“For nylig påstod et hold medieforskere, at danske journalister hverken er røde eller lader deres holdninger farve deres journalistik. Jeg mener, at forskerne tager fejl, og pressens skånsomme behandling af venstrefløjens ‘tosser’ skal være min dokumentation! Er tosser ikke kun nogen, man har på den borgerlige side? spørger du måske. Og jo, det er sandt – hvis man skal tro journalisterne…

På venstrefløjen er der ifølge pressen dog ingen af den slags tosser. Det er derfor, at du ikke har hørt, at Socialdemokraternes kom­mende stemmesluger på Fyn, Pernille Rosenkrantz-Theil, i den forgangne uge skrev i Informa­tion, at Grækenland er i en gældskrise, fordi de græske politikere ikke har brugt penge nok. Jo, det er skam sandt, at hun skrev det, selv om enhver økonom kan skrive under på, at det er helt gak i låget. Journalisterne har ignoreret det.

Du har sikkert heller ikke fået at vide, at en vis Mattias Tesfaye, der i slutningen af april blev valgt med allerflest stemmer til SF’s ho­vedbestyrelse, kort forinden havde argumenteret for, at al løn, som overstiger 50.000 kro­ner om måneden, skal konfiskeres af sta­ten, fordi pengene ellers vil ende i ‘et perverteret forbrug… I Tesfayes skøre arbejder- og bondere­publik står den på folkekøkkener og dansk sommerregn på campingpladsen. Kun Jyl­lands-Posten fandt det interessant.

Du har nok bemærket, at Socialdemo­kra­ternes ligestil­lingsordfører, Julie Rademacher, i april fortrød en idé om at tvangslukke A.P. Møller-Mærsk, hvis man på Esplanaden ikke får 40 procent kvinder i bestyrelsen. Men hvad du til gen­gæld ikke har fået at vide er, at ingen ringere end Helle Thorning-Schmidt i marts 2008 egenhændigt fremlagde det forslag, som alle altså rystede på hovedet af i sidste måned…

Om folk er tossede afhænger naturligvis af øjnene, der ser.

Links.

  • 30/3-10 Avisen.dk – Mathias Tesfaye: Lad os få en maksimumsløn!.
  • 15/4-10 Business.dk – S overvejer at lukke Mærsk (Julie Rademacher).
  • 13/5-10 Information – Pernille Rosenkrantz-Theill: En ordentlig græsk røvtur.
  • Oploadet Kl. 17:31 af Kim Møller — Direkte link9 kommentarer
    
    Liberal Alliance: Danmark har brug for massiv import af udenlandsk arbejdskraft

    Det er svært at se om Liberal Alliance bare bruger indvandring til at positionere sig i forhold til Dansk Folkeparti, eller de virkelig vil have mere indvandring med alt hvad deraf følger. Ønsket man ikke mere multikultur, må partiet betragtes som en del af problemet.

    “Sagen i en nøddeskal: Hvis Danmark skal kunne vokse lige så hurtigt, som de lande, vi typisk sammenligner os med – så kræver det massiv import af udenlandsk arbejdskraft.

    Den danske arbejdsstyrke er ikke stor nok og ikke veluddannet nok til at levere det løft i erhvervslivet, de er nødvendigt for at betale, hvad den danske velfærdsmodel koster. Så enkelt er det.

    Det er noget af en udfordring, vi har foran os med at finde nye tilflyttere: Vejret er ikke det bedste. Skatten er den højeste i verden. Vi er kendt som en nation af fremmedhadere…”

    (Metroxpress Vest, 21. maj 2010, s. 4; Liberalalliance.dk)

    Oploadet Kl. 16:01 af Kim Møller — Direkte link32 kommentarer
    
    “De fire drenge ligner… nogle, der er opdraget til at være »små konger« derhjemme”

    Rapport fra en folkeskole i Sydhavnen, hvor ingen ansvarlig politiker i dag ville sende sine børn hen. Fra dagens Berlingske Tidende – Kan I nu forstå, at det er svært?

    “Overfor sidder Jan Bengtsson. Lærer gennem næsten 40 år på Bavnehøj Skolen i Sydhavnen…

    »Altså, efter sommerferien skal jeg være lærer i en ny klasse. Det glæder jeg mig til, men fordi folkeskolen nu skal inkludere alle mulige elever, så bliver det en stor opgave. Der vil være 25-26 elever. Fire af dem har en diagnose, og det betyder, at der vil være afsat ekstra tid til at få dem igennem skoledagen…« siger Bengtsson… ud over de fire har klassen fire med tunge læsevanskeligheder. De er slet, slet ikke på femte klasses niveau og kræver en særlig indsats. Endelig er der en enkelt elev, som læser på 2. klasses niveau. Og inden Jan Bengtsson igen holder en pause for at få vejret, så fortæller han, at 80 procent af eleverne er indvandrere.

    … De fire drenge med en udvisning per skoledag har besvær med at huske at få bøger med… De fire drenge ligner – som mange indvandrerdrenge – nogle, der er opdraget til at være »små konger« derhjemme uden at tage ansvar. Indvandrerpigerne er helt anderledes. De læser. De er flittige. De er ydmyge. Sådan har drengene det ikke, og når Jan Bengtsson forsøger at forklare faderen derhjemme, at det ikke kører, når drengen igen og igen ryger uden for døren, så forklarer farmand, at drengen bare bliver misforstået.

    […]

    Jan viser mig op i OBS-klassen oppe under taget… Oppe i OBS-klassen er der fire drenge tilbage. De møder omkring klokken otte. Ikke på slaget, men det gør ikke så meget. Her har de efterhånden lært at opføre sig ordentligt. Her spiser de morgenmad. Den slags får de ikke altid derhjemme. I stedet hiver Jan af egen lomme 500-800 kroner op af lommen om måneden – han tjener 37.000 om måneden – og fylder skabet i OBS-lokalet med pålægschokolade, toastbrød, tomater og agurker.

    Her findes ingen bøger… Blandt andet derfor har OBS-klassen en stor samling video-bånd fra genbrugspladsen med danske titler som Olsen-banden. Så lærer de lidt om at bo i Danmark. Dog var der en somalisk far, der mente, at Lotte Tarps bare bryster i »Olsen-banden i Jylland« var porno.

    Oploadet Kl. 15:14 af Kim Møller — Direkte link18 kommentarer
    
    “Smag på Europa… prøv den nye Copa Europa – Europadagens officielle cocktail!”

    Ethvert forsøg på at definere danskhed bliver omgående kritiseret for at være ekskluderende eller små-racistisk, men omvendt forholder det sig med EU’s mange identitetspolitiske tiltag, der ikke handler om fælles holdning til ytringsfrihed eller demokrati, men ligegyldige symbolske markeringer, der ikke deler vandene.

    Tidligere på måneden var det Copa Europa – Europadagens officielle cocktail. Den fås naturligvis i en alkoholfri variant.

    (Copa Europa – Europadagens officielle cocktail)

    Oploadet Kl. 05:38 af Kim Møller — Direkte link20 kommentarer
    Arkiveret under:
    

    21. maj 2010

    Truende kvinde i Pia Kjærsgaards ‘peberspray-sag’ var halv-militant medlem af Enhedslisten

    Pia Kjærsgaard måtte den 24. marts 1998 flygte ind i en bank , da hun stod af en taxi i Griffenfeldtsgade på Nørrebro. Belært af erfaringerne anskaffede hun sig en peberspray, og mange vil nok huske peberspray-sagen fra 2002, da en kvinde antastede og forfulgte Pia Kjærsgaard, der var på vej hjem fra frisør. Kvinden ‘daskede’ ifølge Pia Kjærsgaard ud efter hende, og opførte sig iøvrigt truende.

    Den pågældende kvinde, beskrev herefter episoden i Dagbladet Arbejderen.

    Fredag den 8. november mødte jeg Pia Kjærsgaard på gaden og ville spørge hende angående den hetz, hun er med til at piske op mod indvandrere fra ikke-vestlige lande. Den rammer jo også afrodanskere, som jeg er, idet hetzen går ind i folks hjerner og skaber politisk vildledning. Jeg truede ikke på nogen måde Pia Kjærsgaard. Men jeg fandt hurtigt ud af, at hun ikke ville i dialog om sin egen politik.”” (Møde med Pia Kjærsgaard, 11. november 2002)

    Det hele var med andre ord skabt i Pia Kjærsgaards hoved. Tanken om vold lå socialaktivisten Rebekka Ema fjernt.

    Fire måneder senere blev Anders Fogh Rasmussen og Per Stig Møller overfaldet med maling på Christiansborg, efter Pernille Rosenkrantz-Theill havde banet vejen for venstreradikale fra Globale Rødder. Efterfølgende nægtede den daværende Enhedslisten-politiker under stor mediebevågenhed at tage afstand fra overfaldet, hvad tvang partiets hovedbestyrelse til at irettesætte hende.

    Hun fik dog efterfølgende støtte af 46 Enhedslisten-medlemmer, der sammen forfattede et åbent brev til partibladet Rød-Grønne Linjer, tidligere omtalt her på siden.

    (Rebekka Ema mfl.: Åbent brev til Pernille; Rød-Grønne Linjer, 2003/7)

    Oploadet Kl. 14:07 af Kim Møller — Direkte link17 kommentarer
    
    Uret stikker…

    Den interessante historie gemmer Politiken væk nederst i artiklen – I 2050 er vi seks millioner danskere.

    “En dugfrisk befolkningsfremskrivning fra Danmarks Statistik viser, at der vil være 6.047.000 danskere i 2050. Det er 512.000 flere end i dag. Det svarer til en stigning på ni procent…

    Tallene fra Danmarks Statistik viser, at mens andelen af etniske danskere stiger med 2,75 procent fra 2010 til 2050, stiger antallet af indvandrere og efterkommere heraf fra både vestlige og ikke vestlige lande med 69 procent.

    Den gruppe vil udgøre 18 procent af befolkningen i 2050 mod knap 11 procent i dag.”

    Statistikken er alt for upræcis, men sikkert er det, at der bliver flere og flere andengenerationsindvandrere fra ikke-vestlige lande. Tredje generation registreres som danskere, men problemerne forsvinder næppe.

    Oploadet Kl. 12:50 af Kim Møller — Direkte link28 kommentarer
    

    20. maj 2010

    Den ‘glødende kommunist’ Helle Thorning-Schmidt og en regering i kommunismens slipstrøm

    Hvis meningsmålingerne holder til efter næste folketingsvalg, så vil den kommende S-SF regering få Enhedslisten som støtteparti. Et af partierne der i 1989 samledes i Enhedslisten var Danmark Kommunistiske Parti (DKP), der stadig, den dag i dag har Frank Aaen siddende i folketinget. Aaen er tidligere skribent for det nu lukkede Land & Folk, DKP’s meget ideologiske parti-avis. Socialistisk Folkeparti (SF) blev i 1959 grundlagt af Aksel Larsen, efter han i 1956 var blevet ekskluderet af DKP for sin kritik af Østblokken. Et muligt ministeremne i den nye regering vil utvivlsomt blive SF’s nuværende gruppeformand, tidligere DKP-formand Ole Sohn, der fastholdt kommunismens berettigelse helt frem til Murens fald.

    Kommende statsminister vil blive Helle Thorning-Schmidt, der ikke altid har været kendt som Gucci-Helle, og måske skulle være lykkelig for lige netop den association. Jeg har set nærmere på hendes fortid, og det er interessant, først og fremmest fordi historien kun har været omtalt enkelte gange i de danske medier, og ikke siden 2007. Havde Lars Løkke Rasmussen været nationalsocialist i sine unge år, så havde det været alment kendt, og der ville ikke gå en uge uden en redaktionel artikel eller et læserbrev væltede rundt i tunge associationer.

    Helle Thorning-Schmidt blev født i Rødovre den 14. december 1966, og voksede op i et arbejderkvarter i Ishøj. Moderen var radikal, faderen var borgerlig. I 1982 startede hun som 15-årig på Ishøj Amtsgymnasium, og blev samme år en del af ‘Ishøj for fred’, som hun stiftede sammen med nogle gymnasiekammerater. På daværende tidspunkt knopskød diverse ‘for fred’-organisationer, der typisk var DKP-domineret og rettet mod NATO’s mobilisering mod truslen fra den kommunistiske østblok.

    En af stifterne af ‘Journalister for fred’ i 1984 var eksempelvis DKP’eren Leif Larsen, der efter årtiers virke i Dansk Journalistforbund, i 1992 blev æresmedlem af samme. Mere overordnet organiserede Moskva-tro lejlighedspacifister sig i ‘Samarbejdskomiteen for Fred og Sikkerhed’.

    (Helle Thorning-Schmidt med palæstinensertørklæde yderst til venstre; BT, 3/6-08)

    “‘For Helle handlede det meget om retfærdighed. Uanset om det så var protester over, at der var for mange i hver klasse, eller protester over nye atomraketter.’, siger veninden Line Hansen, der har kendt Helle Thorning-Schmidt siden 1. g.” (Jacob Nielsen: Helle for Magten, 2007. S. 23)

    “Det var i 1983, at en gruppe danske piger, der ikke var helt trygge ved udviklingen, stiftede gruppen Ishøj for Fred. De deltog i fredsmarcher, demonstrerede 1. maj og sang fredssange eller råbte deres indøvede vers: ‘Nej til Pershing og missiler, Vi vil kun ha’ børn, der smiler.’

    Da det blev jul, sad de en halv nat og klippede hvide duer, som blev hængt på juletræet foran Ishøj Bycenter.” (Ibid. S. 24)

    “Det var fredsbevægelsen, ANC i Sydafrika, Land og Folk festivaler og studenterpolitikken, der fyldte mit liv i 80’erne. Der var demonstrationer, diskussioner…” (S-Dialog, Om Helle, 22/8-09)

    På gymnasiet skrev hun blandt andet opgave om NATO’s dobbeltbeslutning om opstillingen af 572 atomare mellemdistanceraketter, som de røde fredsbevægelser (og Det Radikale venstre) opponerede kraft imod fra 1983 til 1985.

    I 1985 så hun sammen med skoleveninder en film om Gandhi i Albertslund Bio (formentligt Richard Attenboroughs Gandhi), og efter gymnasiet tog hun sammen med flere af vennerne til Bombay. Allerede her var hun tydeligvis et meget politisk menneske.

    Helle Thorning-Schmidt fyldte 18 år i 1984, og det var formentligt ved kommunevalget i november 1985 hun stemte på DKP.

    “I Helle Thorning-Schmidts egen familie blev der i årenes løb stemt på alt fra DKP til Fremskridtspartiet. Ved et enkelt kommunevalg stemte en ung Helle Thorning selv på DKP. (Ibid. S. 44)

    “Jeg var meget venstreorienteret engang. Jeg stemte SF og VS og vist også DKP en gang til et kommunevalg.” (Berlingske Tidende, 8/12-02: Ikke et ord om Gucci)

    Det er logisk at slutte, at Helle Thorning-Schmidt stemte på Venstresocialisterne (VS) ved folketingsvalgene i 1984 og/eller 1987. Karen Jespersen, der har hørt en hel del for sin politiske fortid, havde på daværende tidspunkt forlængst sagt farvel til den revolutionære socialisme der kendetegnede partiet.

    Omkring 1987 rejste Helle Thorning-Schmidt med den transsibiriske jernbane til Asien, og besøgte blandt andet Indonesien, Thailand og Kina. Var der på denne tid sympatier i retning af Formand Mao, så fremgår det ikke af kendte skriftlige kilder. På daværende tidspunkt var hun dog ifølge Jacob Nielsens biograf “allerede et politisk væsen” (Ibid. S. 25). Helle Thorning-Schmidt fik høje karakterer i gymnasiet, og startede den 1. september 1987 på Københavns Universitet, hvor hun, præget af sit politiske sind, havde tilmeldt sig statskundskab. Selv i dette venstreorienterede universitetsmiljø, tilhørte hun den yderste venstrefløj.

    Det politiske tyngdepunkt var langsomt ved at bevæge sig fra DKP og VS til SF og Socialdemokratiet. Men i 1987 var de nye tider ikke slået igennem endnu. Ånden fra 1968 hvilede stadig på universitetet, og den marxistiske analyse var ikke noget, man grinede ad. Heller ikke Helle Thorning-Schmidt, der uden at være medlem noget sted lå langt ude på venstrefløjen. Hvert år stod de ældre studerende for et frivilligt ‘grundkursus’, hvor de nye blev introduceret til grundlæggende samfundsteori med et socialistisk udgangspunkt. Fra begyndelsen var det erklærede formål med grundkurset at skabe en modvægt til den autoriserede undervisning, der blev opfattet som borgerlig og ensidig på det etablerede samfunds præmisser.

    Mellem 50 og 100 studerende samledes en eftermiddag om ugen for at blive introduceret til Habermas – men nok så meget for at være med på vognen. Det var i det venstreorienterede studiemiljø, der var fest. Det var sådan, man gjorde, og de nye var modtagelige…

    Da de studerende efter et halvt år dannede de første læsegrupper, fandt Helle Thorning-Schmidt sammen med Mette Stürup, Hanne Fredslund og Jan Ishøj Nielsen, der i løbet af det næste halvandet år blev knyttet tæt sammen og stadig ser hinanden i dag. De tilbragte timer og dage med at lave opgaver – og med at diskutere politik. Især Helle Thorning og Jan Ishøj kunne tage nogle drabelige opgør, som af og til fik de andre til at forlade lokalet. Jan Ishøj kom fra et rigtigt arbejdermiljø på Nørrebro, men var langt mere borgerlig end de tre andre i gruppen, og hans synspunkter kunne virke som en rød klud på Helle Thorning.” (Ibid. S. 27)

    Den lidt for venlige biografi undlader behændigt at kalde Helle Thorning-Schmidt for kommunist, men det fremgår alligevel klart, at det var det hun var – formentligt helt frem til slut-80’erne, hvor hun ikke mere var naiv teenager, men fremadstormende universitetsstuderende i starten af 20’erne.

    “Allerede på rusturen havde Helle Thorning-Schmidt mødt en ung mand… Da Hele Thorning året efter selv blev rusvært for det næste hold, inviterede hun Kresten Schultz ind for at fortælle de nye studerende om livet på studiet… Politisk var de ikke helt på linje. Kristen Schultz Jørgensen var socialdemokrat, mens Helle Thorning-Schmidt abonnerede på den kommunistiske partiavis Land & Folk.

    ‘Men hun var jo på ingen måde skolet, som nogle af de ældre var. Der var ikke noget betonkommunist over hende, og man fornemmede, at hun var bevægelig. Med tiden ændrede hun sig og blev mere for samfundet’, siger Kresten Schultz Jørgensen. Samtidig var Helle Thorning-Schmidt ikke mere revolutionær, end at hun kunne begå sig i de pænere hjem.” (Ibid. S. 27f)

    Ligesom sin storesøster Hanne var Helle Thorning-Schmidt på det tidspunkt glødende kommunist og holdt avisen Land og Folk.” (relateret til 1987-1990; Fyens Stiftstidende, 17/4-05: Helle Thorning-Schmidt mod alle odds)

    Slutningen af 1980’erne er dårligt beskrevet, men alt tyder på hun ved Murens fald i 1989 (som 22-årig) stadig abonnerede på Land & Folk, der bar undertitlen ‘Organ for Danmarks Kommunistiske Parti’. Politisk redaktør for DKP-avisen var på daværende tidspunkt Enhedslistens Frank Aaen. SF’s senere gruppeformand, Ole Sohn, der siden 1981 havde siddet i DKP’s centralkomité, var et par år forinden blevet formand for partiet.

    Langsomt blev Helle Thorning-Schmidt demokratisk socialist, men det var først i månederne efter det danske nej til Maastricht-aftalen i 1992, at hun blev socialdemokrat. Året efter meldte hun sig ind i partiet, hvor hun senere blev en del af Ritt Bjerregaards berømte kaffeklub. I 1999 blev hun valgt ind i Europaparlamentet, og det var her den egentlige politiske modning fandt sted. Her gav parti-vennen Freddy Blak hende tilnavnet Gucci-Helle, på grund af hendes kærlighed til dyre mærkevarer. Hun kom hjem igen, og den 14. april 2005 blev hun formand for Socialdemokratiet efter et vel overstået kampvalg mod Frank Jensen. Her var transformationen fuldendt. Den glødende kommunist, tilhørte nu Socialdemokratiets højrefløj.

    “Henrik Sass Larsen kiggede på Helle Thorning-Schmidt. Så sagde han langsomt, mens han markerede hver stavelse med knyttede nævner, der bevægede sig op og ned. ‘Sig efter mig: Jeg er de-mo-kra-tisk so-ci-a-list’. Men Helle Thorning-Schmidt gjorde ikke, som han sagde. ‘De ord vil jeg nok ikke bruge’, sagde hun. Hun betragtede ikke sig selv om socialist… (Ibid. S. 160)

    (Helle Thorning-Schmidt, 2005; I: Jacob Nielsen: Helle for magten, 2007. S. 123)

    Citater.

    Aksel Larsen, SF-grundlægger.

    “Intet menneske har i levende live formået og nået at udrette så meget, gennem sit værk at få så stor betydning for menneskeheden, som kammerat Stalin!” (Aksel Larsen: Taler og artikler gennem 20 år, 1953, I: Mikkel Plum: Bombarder hovedkvarteret, 1998. S. 21)

    “Vi sværger en dyrebar ed om at fortsætte kampen for freden, demokratiet.. (og) socialismen.” (mindetale for Stalin, 1953 ifølge Kurt Jacobsen: Aksel larsen – en politisk biografi, 1993; I: I: Mikkel Plum: Bombarder hovedkvarteret, 1998. S. 21)

    “Som økonomisk system er den (socialismen) i dag under udbygning i lande med over en tredjedel af jordens befolkning. Mange af de resultater, man dér har nået, viser den socialistiske økonomis overlegenhed.” (Programudtalelse vedtaget på SF’s første kongres, 6/6-59; I: Mikkel Plum: Bombarder hovedkvarteret, 1998. S. 34)

    “Man skal ikke holde fanen så højt, at man ikke kan få den med gennem døren.” (udat.)

    Ole Sohn, tidligere DKP-formand, nu Socialistisk Folkeparti. Nævnt som økonomiminister i en S-SF regering.

    “I den senere tid er jeg, og mange andre kommunister, ofte blevet spurgt, hvordan vi har det med vores holdninger og teori, nu hvor ‘tingene bryder sammen østpå’… Det er rigtigt, at der er voldsom drift i de socialistiske lande og store forandringer undervejs. Reformprocesser sættes i gang. Der gøres op med tidligere tiders dogmer, fejltagelser og forbrydelser. Men det betyder jo ikke, at man gør op med den socialistiske teori og de kommunistiske idealer. Og det får mig heller ikke til at sige, at socialismen som ide og samfundssystem er en dårlig ting, tværtimod.” (Oktober 1989)

    Frank Aaen, DKP og Enhedslisten. Parlamentarisk grundlag.

    “Jeg er socialist, og hvis du vil spørge, om jeg stadig er kommunist, så vil jeg sige, at det er jeg også.” (Politiken, 8/11-09: Frank Aaen: Jeg er stadig kommunist)

    
    “Der var kun to betjente til at tage kampen op mod de mange fjendtligt indstillede beboere.”

    Uenighed om en parkeringsplads i Slagelse, udviklede sig onsdag middag, da en jævnaldrende ‘indvandrertype’, ifølge Dagbladet Sjællandske tilkaldte forstærkning fra “otte ti andre”.

    Ekstra Bladet har en beretning om et scenarie i Greve senere samme dag – Angreb politiet under anholdelse.

    “En rutinemæssig trafikrazzia udviklede sig onsdag eftermiddag dramatisk, da bilisten, som blev blinket ind til side af en patruljevogn, ikke ville standse. Det blev til en biljagt, som endte i den kriminalitetshærgede Greve-bydel Askerød, hvor flugtbilistens sorte BMW kørte fast…

    – Der var nogen, som ikke var tilfredse med politiets tilstedeværelse i området. 30-40 personer i alderen 15-30 år samlede sig omkring vores folk derude siger vagtchefen hos Midt- og Vestsjællands Politi.

    Der var kun to betjente til at tage kampen op mod de mange fjendtligt indstillede beboere…

    – Politiet var på hælene derude, ja. Det var de. Der måtte assistance til…, siger vagtchefen til ekstrabladet.dk.

    – Der blev kastet med sten, og stemningen var rigtig dårlig, tilføjer han.”

    (EB TV, 18. maj 2010: Lyngby: Ballade ved boligblok efter skuddrama)

    “Politiet måtte trække stavene, så redningsarbejderne kunne få ro…”

    Oploadet Kl. 12:41 af Kim Møller — Direkte link25 kommentarer
    Arkiveret under:
    Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

     

    « Forrige sideNæste side »

    

     

    Vælg selv beløb



    Blogs


    Meta
    RSS 2.0
    Comments RSS 2.0
    Valid XHTML
    WP






    MediaCreeper