Rockwoolfondens Forskningsenhed offentliggjorde fredag en rapport om udviklingen i indvandrerkriminalitet, og medierne tog imod de fremlagte konklusioner med kyshånd. Eks. Politiken – Nydanskeres kriminalitet falder dramatisk.

“I 1990 havde 11 procent af andengenerationsindvandrere fra ikke-vestlige lande begået lovbrud, mens tallet i 2006 var halveret til 5 procent.

»En betydelig del af det skyldes bedre integration. De klarer sig bedre på arbejdsmarkedet og i forhold til uddannelse og indkomst«, siger Torben Tranæs, forskningschef i Rockwool Fonden:

»Men noget af den positive fremgang kan vi ikke forklare. Det kan skyldes, at integrationen også generelt er blevet bedre: at efterkommere og indvandrere føler sig bedre tilpas, hvor de bor og på deres arbejdsplads. Altså alle de ting, vi ikke har tal på«, siger han. Trods nedgangen er andengenerationsindvandrende dog stadig tre gange så kriminelle som oprindelige danskere…

»Når et samfund importerer sin underklasse, importerer det også et højere niveau af kriminalitet. Sådan vil det altid være, og efterkommerne fra ikke-vestlige lande vil blive ved med at være mere kriminelle, så længe de befinder sig på bunden af samfundet«.”

I undersøgelsen konkluderes det, at “forskellene i kriminalitet er indnævret” (s. 2), og den udvikling vil uden tvivl fortsætte. 3. generation er jo statistisk set danskere. Humlen er som altid i detaljen, og selvom Radioavisen og Jyllandsposten proklamerede at “Kriminaliteten blandt efterkommere er halveret”, så er det ikke den fulde sandhed.

Som det ses herunder, så er faldet minimalt, hvis man ikke lige korrigerer for ‘alder, egen socioøkonomi og forældrebaggrund’. Virkeligheden er nu engang ikke en akademisk disciplin – kriminaliteten finder sted, uanset hvordan forskere forklarer det sociologisk.

(RFF Nyhedsbrev, marts 2011, s. 3: Forskellene i kriminalitet er indsnævret)

Reelt er der intet nyt under solen. Indvandrere og efterkommere er forholdsvis mere kriminelle, begår forholdsvis mere kriminalitet, særligt udtalt i forhold til voldskriminalitet, der blandt andet inkluderer sædelighedsforbrydelser. Værst står det til med muslimerne, som rapportens forfattere skiftevis kalder ‘ikke-vestlige’ og ‘mellemøstlige’ indvandrere og efterkommere. Marianne Jelveds kommentar er i den henseende helt fantastisk.

“Integrationsordfører for de radikale Marianne Jelved håber, at den nye rapport kan hjælpe til at forstå, hvorfor efterkommere begår kriminalitet. Og dermed rykke ved den opfattelse, at en stor del af kriminaliteten er kulturelt betinget…

»Det er så nemt at sige, at folk fra ikke-vestlige lande er sådan og sådan. Det er ikke kulturen, men de opvækstbetingelser, de har haft, der er afgørende. Jeg håber, at en rapporten kan bidrage til at nuancere debatten, så man ikke hele tiden hænger grupper ud for at have bestemte egenskaber«, siger Marianne Jelved.”

(RFF Nyhedsbrev, marts 2011, s. 9: Kriminel adfærd varierer med oprindelsesland)

“Efterkommernes oprindelse har stor betydning for, hvor kriminelle de er sammenlignet med danskere. Mens efterkommerne fra vestlige lande har et kriminalitetsniveau, der er lavere end danskeres, så er der andre grupper, som har en markant højere kriminalitet. Det gælder fx efterkommere med forældre fra Mellemøsten. … Efterkommere fra Mellemøsten og andre ikke-vestlige lande bliver dømt langt oftere end danskere. De dømmes i gennemsnit henholdsvis 64 og 45 pct. flere gange end sammenlignelige danskere. Begrebet ‘andre ikke-vestlige lande’ dækker fx lande som Bosnien, Pakistan, Afghanistan, Iran og Somalia. … Efterkommere fra asiatiske lande bliver derimod hverken dømt oftere eller sjældnere for kriminalitet end danskere. … Forældrenes oprindelsesland spiller også en afgørende rolle for hvilken andel af en gruppe der deltager i kriminalitet. Billedet er det samme som oven for… efterkommere fra asiatiske lande adskiller sig ikke fra danskere, mens efterkommere fra mellemøstlige lande deltager i mest kriminalitet…” (s. 9)

‘Mejlgade for Mangfoldighed’ er en århusiansk pendant til ‘Antifascist Cultureclub’ med tætte relationer til det autonome miljø, herunder erklærede militante Antifascistisk Aktion. Marc Perera er en af de få ‘gode’ konservative. Eller rettere, det troede jeg han var.

Fra Jyllandsposten – Gadefest får 50.000 kr..

“Aarhus Kommune har valgt at støtte gadefesten Mejlgade for Mangfoldighed med 50.000 kr. til afvikling af årets éndagsfestival i og omkring Mejlgade, som finder sted lørdag den 14. maj. … Mejlgade for Mangfoldighed begyndte i 2005 som reaktion på en række racistisk motiverede overfald i gaden. …

Kulturrådmand Marc Perera Christensen (K) forklarer, at man har valgt at støtte Mejlgade for Mangfoldighed, fordi arrangementet har vist sin værdi for det aarhusianske kulturliv.

»I begyndelsen var vi bekymrede for, at det ”bare” var endnu en gadefest. Men de har med årene vist deres værd, og det vil vi gerne støtte. Det er en fin kulturbegivenhed, som har et indhold, der er støtteværdigt,« forklarer Marc Perera Christensen, som tilføjer, at støtte til græsrodsarrangementer – som Mejlgade for Mangfoldighed – går godt i spænd med planerne om at blive Europæisk Kulturhovedstad i 2017.”

(Antifascistisk Aktion på Roskilde Festival 2010; se evt. her)

Fra Ekstra Bladet – Piratboss vil giftes med 13-årigt gidsel.

“Der er åbenbart ingen grænser for grådigheden hos de somaliske pirater. Penge for menneskeliv. Menneskeliv for menneskeliv. I hvert fald afslører piratbossen på det kaprede græske fragtskib MS Dover, at han nok skal få et eller andet ud af sine danske gidsler – uanset om det regner med dollar i form af en enorm løsesum, eller om han må nøjes med det, han kan tage.

Han tilbyder over for Ekstra Bladets journalist at sætte hele familien fri, hvis han får lov til at beholde familiens datter.

Hans klamme tilbud kommer, mens piratbossen sidder og taler med vores udsendte om de summer, han forestiller sig at blive betalt for den danske familie. Det er altså penge eller datteren, hvis familien vil overleve.

- Hvis danskerne giver mig lov til at gifte mig med den unge pige, så løslader jeg resten uden betingelser, siger han om familien Quist Johansens 13-årige datter, Naja. …

Ekstra Bladets reporter på båden beskriver, hvordan mor og datter er blevet tvunget til at bære somalisk tøj for, at de ikke skal virke for tiltrækkende.”

Lang artikel om en pædagogs erfaringer på Tovshøjskolen i Brabrand i seneste udgave af Weekendavisen. Sosun Sendi og Klaus Wivel interviewer Hara Dvinge – Forældrenes tarv (ikke online).

“Vil man vide, hvordan multikulturalistiske særrettigheder tager sig ud i jordhøjde, bør man kigge forbi Tovshøjskolen i Gellerupparken uden for Aarhus. Det mener Hara Dvinge i hvert fald. Pædagogen har i tre år været ansat på denne skole… Den 1. maj holder hun op på heldagsskolen… Hara Dvinge opgiver måske helt sit hverv. Hun vil hellere gå med post frem for nogensinde at være tilknyttet den slags skole igen.

Årsagerne er talrige, men en episode tjener som pædagogisk eksempel. Dagen før nytårsaften i år lagde hun et opslag på sin skoles intranet, som de ansatte har adgang til. Hun havde længe ment, at skoleledelsen i langt højere grad værnede om forældrenes tro end om børnenes tarv, og nu var hendes tålmodighed sluppet op. I tre måneder havde hun opfordret ledelsen til at fjerne en henvisning, som hendes kollega, læreren Zainab Andersen, havde lagt på intranettet. Zainab Andersen er en dansk-født kvinde, som har konverteret til islam. Hun bestyrer barn-iislam. …

Der kunne Hara Dvinge læse synspunkter, der var rent ud fjendske over for andre grupper end muslimer. Det var langt ude at have den slags liggende på et intranet beregnet til folkeskolelærere, mente hun. Fra ledelsen fik hun tilsagn om, at henvisningen ville blive fjernet, men der skete intet. 30. december 2010 lagde hun en kort syrlig besked på intranettet.

»Godt nytår alle sammen og en særlig tak til Zainab Andersen, der på formidabel vis husker os på, hvordan vi alle bør tænke om os selv, de vantro kuffar,« rasede socialpædagogen med brug af det arabiske ord for ikke-troende. Derefter citerede hun en passage, hvor Zainab Andersen rådgiver om navngivning af muslimske børn.

»Fra de navne, der er forbudt for vores sønner og døtre, er også de navne der er specielle for ikke-muslimer, som: Nicolai, Kristian, Michael, Diana, Pernille osv.« står der. Og videre i en sætning, som ganske vist ikke hænger helt sammen grammatisk, men hvis budskab er klart nok endda: »Da brug af disse navne, før eller siden, vil føre til at barnet føler glæde og kærlighed til navnet og dermed føle samhørighed med dem, hvilket vil føre til, at barnet vil imiterer dem i deres opførsel og vaner. Og vi, muslimerne, er blevet forbudt at imiterer ikke-muslimer og have kærlighed til dem og bånd af venskab.«

Hara Dvinges påmindelse om, hvilke synspunkter ledelsen var med til at udbrede, fik kun 40 minutters levetid. Så var den væk. Dagen efter modtog hun et anbefalet brev fra Tovshøjskolens leder Jesper Lund Madsen. »Jeg har dd. fjernet din nytårshilsen/dit opslag fra skoleintranettets forside,« skrev han. »Jeg vil gerne bede dig om ikke at sætte den fjernede hilsen eller lignende opslag op igen.
Samtidig vil jeg bede dig komme til tjenstlig samtale på mit kontor onsdag den 5. januar klokken 9.00. Du er velkommen til at medbringe en bisidder.«

Hara Dvinge mødte denne første mandag formiddag i det nye år uden bisidder. Hun modtog »en kraftig påtale for at mobbe en kollega« og en besked om ikke at »offentliggøre sine personlige og religiøse holdninger« på skolens intranet.

[...]

Hara Dvinge, 53, omtaler sig selv som en gammel hippie. Socialpædagogen er gråhåret, bærer en lilla sweater, fornuftige sko og ruller selv sine cigaretter… Alle danske elever født mellem 1960 og 2000 kender pædagoger som Hara Dvinge.

»Mine gamle hippievenner er bekymrede for mig. Og før jeg selv begyndte at arbejde i Gellerupparken, talte jeg da også varmt om indvandringens velsignelser. Jeg ville ikke selv have troet på, at racismen var så stor, hvis ikke jeg havde set det med egne øjne.,« siger hun. …

»Hvis jeg havde skrevet på min egen hjemmeside, at jeg opfordrede danske børn til aldrig at knytte venskaber med muslimske børn, var jeg blevet fyret på stedet,« siger hun. …

»Min leder spurgte, om jeg havde overvejet, om denne skole var det rigtige sted for mig. Jeg er ret kritisk over for islam, og det er ikke karrierefremmende.

Der er ingen tvivl om, at man mener, at jeg er med til at give skolen et dårligt ry.« Tovshøjskolen er en heldagsskole, der netop er blevet renoveret for 42 millioner kroner. Kantinens mad er 100 procent halal, og børnene får hver dag gratis morgenmad og et kosttilskud i form af et frokostmåltid.

[...]

»Hvis danske børn intet fik at spise, eller hvis danske børn overværede voldelige episoder i hjemmet, ville vi på skolen ikke have det mindste problem med at fortælle forældrene, at de har en pligt til at vise omsorg for deres børn. Blev det ved, ville vi kontakte de sociale myndigheder. Men med muslimer tør vi af en eller anden grund ikke. Der er kommet en religion i vejen. …

Hara Dvinge mener, at skolens ledelse nærmest intet kræver af muslimske forældre og deres børn.

»Man har den opfattelse, at de ikke har nogen ressourcer. Det er en offertænkning, som ingen omsætningsværdi har. Andre har også haft prøvelser i livet.« …

« Hara Dvinge beretter om den magtkamp, der foregår mellem drengene og lærerne på hendes skole. Udtryk som »sut-min-pik« og »luder« slynges ofte efter kvindelige lærere, uden at det har synderlige konsekvenser for eleverne. Et stærkt udbredt skældsord er »jøde«. Hara Dvinge er selv i vinters blevet chikaneret af skolepatruljen, som har kaldt hende en »gammel sæk«. … »Nogle finder sig i at blive spyttet på. Jeg ville flippe helt ud,« siger Hara Dvinge.

»I dag vil jeg ikke længere gå tur med mine elever i Gellerupparken, og jeg er ellers ikke bange af mig.« Hun fortæller også, at der er et kønsopdelt hierarki mellem drengene og pigerne, hvor pigerne er bevidste om, at deres rettigheder er mindre i forhold til drengene.
»Man kan tydeligt se, at der forskel på drengene og pigerne, og at pigerne godt ved, hvor de står over for det modsatte køn.

[...]

Hen ad formiddagen ankommer Signe Lo Scott Larsen til Hara Dvinges hus. … Også hun har været tilknyttet Tovshøjskolen som pædagog i 2008-2009. Hun kan genkende meget af det, Hara Dvinge fortæller. De var, før de kom til Tovshøjskolen, begge et par år tilknyttet på Nordgaardskolen, som lå i Gellerupparken, og som lukkede 2008. På Nordgaardskolen var problemerne de samme.

Signe Lo Scott Larsen nævner, at hun en dag på Nordgaardskolen irettesatte en 1. klasses elev. Han løb ud i skolegården, hentede en sten, kom tilbage i klassen og kylede den efter hende. Den ramte hende på armen. … Den samme dreng havde også jaget en af forældrene med en kniv på skolens område – også uden at det fik synderlige konsekvenser.

[...]

Bliver pædagogen af eleverne spurgt om sin holdning til slør, svarer hun, at modne kvinder kan vælge at gå med slør, men ikke piger. Og at folkeskolen burde forbyde, at piger går med slør. …

»Vi skal have indvandrerbørnene placeret på danske skoler, og der må ikke være over ti procent…« Det drastiske forslag ønsker Jesper Lund Madsen slet ikke at tage stilling til: »… I Aarhus Kommune er, så vidt jeg ved, en femtedel af alle børn to-sprogede, og derfor fortæller min matematik mig, at man ikke kan have skoler med et loft på ti procent.« “

Medierne kalder det ‘bizar børnemishandling’, og agiterer således indirekte for kulturel ensretning. Fra JyskeVestkysten – Børn udsat for bizar mishandling.

“I næste uge starter retssagen mod en mand, der er tiltalt for blandt andet at smøre chili i øjnene på to børn. To børn i Varde er blevet udsat for primitiv børnemishandling kendt fra afrikansk hekseuddrivelse, mener politiet.

I næste uge skal en mand med congolesiske rødder for retten i Esbjerg tiltalt for at have slået, bundet og smurt chili i øjnene på to børn.

Ifølge JydskeVestkystens oplysninger har manden sammen med børnenes mor udført en hekseuddrivelse. Pigen var 12 og drengen 6 år, da mishandlingen ifølge anklageskriftet begyndte. …

Foruden anklagerne om mishandling er manden tiltalt for trusler mod blandt andre en kommunal flygtningekonsulent. – Du vil dø snart, du får at se snart, dumme kvinde, skrev han i en sms på gebrokkent engelsk, fremgår det af anklageskriftet.”

Medierne forstår virkeligt at bruge sproget. Set på JP.dk: ‘Selvmordsaktivister‘.

(JPtv, 24. marts 2011: Video: Børn leger selvmordsaktivister)

Det bliver spændende at se, om kommende afsnit inkluderer procent-etnikere i rollen som skurk. Fra Radio Times – Midsomer Murders boss Brian True-May to step down.

“Midsomer Murders executive producer Brian True-May, who sparked a row after comments he made in an interview with Radio Times, has confirmed he will step down at the end of “the current production run”.

The controversy began when True-May told RT that he didn’t use ethnic minority characters in the series because “it wouldn’t be an English village with them”. He said of Midsomer Murders, “We’re last bastion of Englishness and I want to keep it that way.” …

A statement on the company website read: “Brian apologises if his remarks gave unintended offence to any viewers.”

… Midsomer Murders is one of ITV’s most successful drama formats and is broadcast in more than 200 territories across the world.”

(Daily Telegraph, 19. juli 2008: Midsomer Murders: A very English setting)

“In our series, the villages all have their own characteristics: the architecture is lovely and the people are very nice. And around where I’m filming, near Chesham Bois, is the most beautiful place on God’s earth…” (om Buckinghamshire)

Sålænge der er råd til den slags projekter, giver det ikke mening at tale om økonomisk krise. Fra Politiken – Københavns Kommune har brugt 3,2 millioner på at finde to stjålne cykler.

“Planen var at stoppe de omfattende cykeltyverier i København. I stedet brugte Københavns Kommune 3,2 mio kr. på at finde to stjålne cykler – et beskedent tal sammenlignet med, at der årligt bliver stjålet 18.000 cykler i København.

Oprindeligt var planen enkel. Med daværende overborgmester Ritt Bjerregaard (S) i spidsen iværksatte København sammen med Frederiksberg Kommune og Center for Parkering i 2009 kampagnen og pilotprojektet ‘Få en lille chip på’, hvor 5.300 borgere gratis kunne få monteret en chip på deres cykler.

Tanken var, at hvis en cykel forsvandt, kunne parkeringsvagterne finde den igen ved at scanne cykler med en GPS-scanner, når de alligevel rendte gaderne tynde for at give borgerne p-bøder.

Problemet var bare, at det aldrig lykkedes at finde mere end to stjålne cykler. Mandag blev chippen enstemmigt droppet på et møde i kommunens teknik- og miljøudvalg.”

(Alt om København, 2009: Vi vil ha’ en lille chip på)

Fantastisk kommentar af professor Bent Jensen i Berlingske Tidende – Mens vi venter på Gaddafi.

“Der er ingen ende på, hvor forfærdeligt oberst Gaddafi (faktisk nåede han kun at blive kaptajn) har undertrykt det libyske folk. Ikke mindst venstreorienterede journalister og politikere viser deres skinhellige forargelse og forsøger at finde en grimasse, der kan passe til den aktuelle situation.

Glemt og fortiet er venstrefløjens beundring for »den libyske socialisme« og dens mange velsignede bedrifter med samme oberst Gadaffi i spidsen, blot noget yngre. … Hans ry rakte helt til Danmark, hvor universitetsansatte kultursociologer og fredsforskere lavede omfattende reklame for den gale ørkensheik, som gerne betalte godt for naive og hysteriske rejsende i fred og deres underdanige hyldest.

»Kultursociologen« og »fredsforskeren« Maja Naur fra universitetet i Odense havde en meget bred opfattelse af begrebet fred, som hun gav udtryk for i et hefte om fredens tilstand i 1983. Blandt truslerne mod freden indregnede hun således forurening, arbejdsløshed, korruption, »passivisering«, »manglende tro på fremtiden«, manglende solidaritet plus noget, der hed »osv.«, og som ikke blev nærmere beskrevet. Fredsforskeren Naur forkyndte, at politistaten nærmede sig i Danmark, hvilket politiets adfærd over for fredsbevægelsen og BZere angiveligt beviste.

NATO var ikke som påstået fredsbevarende, men førte krige på andre landes territorium (?). Oberst Gaddafis Libyen med såkaldt »arabisk socialisme« var heldigvis et lyspunkt i det almindelige mørke. For at få oberst Gaddafis fredelige socialisme til at stråle endnu mere, var der ikke mindre end fem gange i Naurs fredshefte billeder og tekst om de onde israeleres aggressivitet. Ufrivilligt morsomt var et flot foto i fredsheftet af nogle smarte kvindelige soldater, der skulle illustrere Gaddafis progressive og fredelige arabisk-socialistiske militærvæsen. De kvindelige soldater var nemlig israelere!

Oberst Gaddafis socialistiske regime fik naturligvis dannet en venskabsforening i Danmark, så det danske folk kunne blive venner med oberstens kære folk. Det danske folk skulle imidlertid ikke være det reelt eksisterende danske folk, men nogle sekteriske organisationer og personer på venstrefløjen. Forfatteren og KGB-agenten Arne Herløv Petersen blev udset til formand for det Gaddafi-elskende danske folk.

Den libyske ambassade ville, at den ny venskabsforening fik nær tilknytning til DKP, og at vennerne ligeledes skulle have gode forbindelser til de danske kommunisters studenterorganisation, der kaldte sig Komm S, og hvor Frank Aaen spillede en hovedrolle. Man ønskede at udveksle progressive studenter mellem de to lande.

Den libyske oberst fik også arrangeret konferencer med deltagelse af tilbedere fra hele verden. De fik både rejse og luksusophold betalt. Konferencedeltagerne skulle diskutere visdommen i Gaddafis såkaldte Grønne Bog – et vulgært sammensurium af klicheer om »folket«, socialismen og alt godt fra den arabiske ørken i lighed med Maos Røde Bog.

Blandt deltagerne i disse underlødige sammenkomster var også danske »forskere«. Da de universitetsstuderende ikke længere gad studere fransk, oprettede universitetet i Odense noget, der hed »Projekt Nordafrika«. Her blev Maja Naur ansat. Hun var altså ud over faglig kompetent i »fred« også faglig kompetent i »Nordafrika«. Da det senere blev afsløret, at forskere fra Projekt Nordafrika havde deltaget i Gaddafis fantasikonferencer bl.a. i Sydamerika, blev der ballade på universitetet i Odense. Men derpå avancerede Maja Naur til konsulent for Verdensbanken. Hun har altså forstand på både fred, Gaddafi, socialisme og økonomi.

Der var også andre venstreorienterede i Danmark, der søgte oberst Gaddafis græsgange. … Selv om PFLP var hovedpartneren, ville Venstresocialisterne også gerne have kontakt til den socialistiske oberst Gaddafi i Libyen. Det lykkedes da også Venstresocialisterne at få økonomisk støtte fra Libyen til gennemførelse af en anti-israelsk Palæstina-uge.”"

Debat om international intervention i den libyske borgerkrig i tirsdagens udgave af P1 Debat, hvor konservative Morten Uhrskov Jensen og eks-radikale Naser Khader var sat stævne.

(P1 Debat, 22. marts 2011: Er Vesten på farlig kurs i Libyen?)

“All Members shall refrain in their international relations from the threat or use of force against the territorial integrity or political independence of any state…” (FN Charter, artikel 2)