29. april 2011

Konstruktiv venstrefløjspropaganda: Guide til total intolerance

Hvis plakatens ophavsmænd mener danskerne er onde intolerante nationalister, så burde de vel levere budskabet på relevante sprog i flygtningelejrene, og på den måde advare rette vedkommende. Set i Århus, tidligere på ugen.

Bevar det danske velfærdsparadis [… og til helvede med urentable sjakaler!]

Gratis guide til en nationalpopulistisk hjernevask: 6 trin til total intolerance! Sådan gør du:

1) Gør som du plejer – Forhold dig hensynsløs og passiv og bevar troen på at politikernes og politiets kontrolstyring er det eneste rigtige for samfundet.

2) Skræm dig selv dagligt med dette fremmedhads-mantra: ‘Alle udefrakommende er kriminelle terrorister, der er ude på at plyndre og stjæle vores velfærd.’

3) Overbevis dig selv om at ethvert alternativ til nationalromantiske Morten Korch-idealer er direkte skadeligt for din personlige lykke og livskvalitet.

4) Undgå for alt i verden at forholde dig kritisk til hvorledes Danmark gradvist transformerer sig til et tillukket og endimensionelt majoritetsvælde.

5) Fortræng at staten med de senere års lovstramninger forvolder grov diskrimination og selvforstærkende undertrykkelse af flygtninge og indvandrere.

6) Vedligehold den strukturelle racisme: Hold dig fra al tankevirksomhed: Krøl straks dette stykke papir sammen og sørg for at ingen andre får det at se!

(multikult-propaganda, Århus C, april 2011; fuld størrelse)

“- Alle udefrakommende er kriminelle terrorister, der er ude på at plyndre og stjæle vores velfærd, hedder det blandt andet i den dramatiske tekst, der ledsager billederne.

Bysbarnet Ibrahim Awde var temmelig fortørnet, da han fandt én af løbesedlerne på Møllegade ved Hovedbiblioteket i Smilets By.

– Jeg følte, det var diskriminerende, fortæller han til ekstrabladet.dk.

– Men efter, at jeg nærlæste teksten, så blev jeg i tvivl, om hvad der egentligt var meningen, fortsætter Ibrahim.” (Ekstra Bladet, 28. april 2011: Mystik om løbesedler forarger)

Oploadet Kl. 05:49 af Kim Møller — Direkte link39 kommentarer


28. april 2011

BT: Fanatikere kalder hende ‘en vestlig luder’ – almindelig muslim ‘ville dræbe hende”

Politiken gav ikke overraskende Lars Hedegaards seneste bog om ‘Muhammeds piger’ en hård medfart, og Lars Sandbecks anmeldelse er værd at fremhæve, som symptom på den danske Islam-debat. Hedegaard kritiseres for sin deskriptive tilgang, og revses ret beset for sin manglende tro på at man kan italesætte en bedre udvikling – positiv normativitet, så at sige.

Reformvenlige muslimske kvinderettighedsforkæmpere kommer ikke til orde, eller også bliver deres bestræbelser på at forbedre kvinders vilkår afvist som værende utopiske og urealistiske givet islams »essens«.

Islam kan ikke forandre sig, hævder Hedegaard, selv om han selvfølgelig godt ved, at islam ligesom alle andre historiske fænomener hele tiden er under forandring.”

Hvor Hedegaard fortæller hvordan det står til, så leder bedsteborgere med lys og lygte efter forhold der indikerer, at det hele bliver bedre om lidt. De fleste medier agerer bevidst eller ubevidst i Sandbecks univers, men det væsentlige for forståelsen af Islam er selvfølgelig ikke eksistensen af dissidenter, men holdningen hos det brede flertal, den almindelige muslim.

BT har i dag en artikel om den tysk-tyrkiske Playboy-model Sali Sahin, og historien illustrerer fint det absurde i at skelne skarpt mellem Islam og islamisme. Fra BT – Raser over muslimsk nøgenmodel.

“Den tyrkisk-fødte muslimske skuespiller Sila Sahin, 25, har skabt raseri blandt fanatiske muslimer i Tyskland, der kalder Sahin for en “hore” og en “vestlig luder” efter hun har poseret nøgen i det nyeste nummer af den tyske version af Playboy.

Den tyske efterrentingstjeneste BND overvåger nu en række islamistiske hjemmesider… også blandt almindelige muslimer på gaden har Playboy-billederne vakt opsigt. På tysk tv blev en indehaver af en kebab-forretning spurgt, hvad han ville gøre hvis Sila var hans datter.

– Jeg ville dræbe hende. Jeg mener det virkelig. Det passer ikke med min kultur, svarede forretningsindehaveren. Og det Islamiske Samfund i Tyskland har opfordret til en boykot af Sila…”

(tysk-tyrkiske Sila Sahin i Playboy & en tyrkisk-tysk kebabejer på N-TV)

“… until now been regarded as a glowing example of how a modern Muslim girl should behave in a multicultural society… she pleased her many fans and made her Turkish family proud. …

Posing provocatively on the cover of German Playboy magazine with one breast exposed, Sila Sahin seems to be sending a clear and deliberate message to her conservative Turkish family.

I did it because I wanted to be free at last,’ she said. ‘These photographs are a liberation from the restrictions of my childhood.’ …

Ms Sahin’s declared intention was to used the controversial Playboy photoshoot as a call to action for other Turkish girls who suffer the effects of their strict backgrounds, where women’s choices are often limited, husbands are chosen for the girls and chastity closely controlled.” (Daily Mail, 19. april 2011: ‘I wanted to be free’: Muslim model upsets family by posing nude for Playboy cover)


Pastor Hans Kristian Neerskov – overfaldet fire gange på seks år af herboende muslimer

CBN News har været en tur i Danmark, og har blandt andet interviewet pastor Hans Kristian Neerskov fra Dansk Europamission, der fortæller sin historie, der ikke tidligere har været omtalt i de danske medier. Se indslaget på Youtube.

“Even the famous Christian author Hans Kristian Neerskov, who has written 43 books including Mission Possible, told CBN News he has been attacked four times in the last six years by Danish Muslims.

The last time was after he held a hearing on Iran in the Danish parliament.

“Two weeks later a young Iranian man came and knocked me down here,” Neerskov recalled. “And one week later another man came and knocked me down.”

“Another one came with a knife and rang the doorbell. He said I am from Lebanon, I was taught by Hezbollah and I came to kill you,” he said.

Neerskov talked the young man out of murdering him.”

(Hans Kristian Neerskov; CBN News, 27. april 2011: Radical Islamic Threat Grips Denmark)

Oploadet Kl. 03:44 af Kim Møller — Direkte link23 kommentarer


26. april 2011

Politiet anholder 5 venstreradikale efter forsøg på brandattentat mod Politiskolen i Brøndby

Natten til tirsdag anholdt Københavns Politi fire venstreradikale i alderen 20 til 23 år, under et forsøg på at sætte ild til politiskolen i Brøndby. En af de anholdte, der også sigtedes for et brandattentat mod Nordea på Christianshavn tidligere på året, er identisk med D.H.P. (anonymiseret; foto), der som aktivist blev anholdt under COP15, og allerede i forbindelse med planlægningen havde præventive samtaler med PET. I et interview med med en af gratisaviserne, forklarede han forurettet, at “det er fornærmende at komme hjem til mig og snakke om vold og bomber”.

Derudover har politiet sigtet 20-årige T.M.H, 23-årige A. og 22-årige P. Kæresten til sidstnævnte, 21-årige J.D. blev anholdt tidligt tirsdag morgen, men er ikke sigtet i sagen.

Flere detaljer i Ekstra Bladet – Sigtet brandstifter har været anholdt før.

“Sympatien for venstrefløjen er åbenbar for de unge mænd, der er sigtet for forsøg på brandstiftelse mod Politiskolen i Brøndby i nat og Nordeas hovedsæde på Christianshavn i januar i år. En af de anholdte, D.P., har tidligere været anholdt for politisk aktivisme.

De fire unge mænd i alderen 19-23 år blev anholdt på fersk gerning med dunke med benzin og fakler ved Politiskolen kl. 01.44 i nat. De fremstilles senere i grundlovsforhør. Kl. 4.35 blev kæresten til en af de anholdte også anholdt. Det er endnu uvist, om den 21-årige unge kvinde bliver fremstillet.

[…]

Også en anden af de anholdte, 20-årige T.H., viser sin sympati for den yderste venstrefløj på Facebook, hvor han blandt andet er medlem af grupperne ‘100.000 – og vi møder alle op med en mursten på Jagtvej 69’, ‘Still not loving police’, ‘HUSK DEM DER SIDDER INDE!’ og ‘FRED STADEN – Inviter alle der støtter mangfoldighed’.”

Flere detaljer i en senere artikel, og det er blandt andet kommet frem, at en af de sigtede er søn af politimand.

(EB tv, 26. april 2011: Ransagning på Christiania… efter anholdelser i det venstreorienterede miljø)

Skattekroner til venstreradikalisme. D.H.P. fik i 2009 bevilliget 10.000 skattekroner i støtte til sin ‘klima-aktivisme’.

(Københavns Kommune, dokument vedrørende Ungdomskulturudvalget)

Medierne.

“De fire anholdte kommer fra det såkaldte venstreekstremistiske miljø.” (Politiken, 26. april 2011: PET anholder fire personer i sag om politisk ekstremisme)

“PET beskriver tirsdag, at den 20-årige samt de andre anholdte alle har tilknytning til det venstreekstremistiske miljø.” (DR Online, 26. april: PET-anholdt er en klima-kending)

Apropos.

  • 29/9-09 Dagbladet Arbejderen – PET spreder dårligt klima.
  • “[PET]…fortæller D., at hans navn er dukket op i forskellige sammenhænge – senest i anledning af en aktion, hvor der var blevet piftet firehjulstrækkere i København.”

  • 14/5-10 Ekstra Bladet – 13 politibiler brændt af ved Politiskolen (samme sted sidste år).
  • 14/1-11 Business.dk – Ukendt person ville antænde Nordea-hovedsæde (gruppen er sigtet i sagen).
  • 27/4-11 Ekstra Bladet – Mistænkes for brandattentat mod PET.

    “Kilder bekræfter overfor ekstrabladet.dk, at de unge mistænkes for en lang række andre attentater sidste år og i år, herunder den påsatte brand hos PET… En specialgruppe fra PET, Københavns politi og Københavns Vestegns politi er i færd med at kulegrave cirka 10 brandsager, som de ‘autonome’ unge måske kan sættes i forbindelse med.”

    Under grundlovsforhøret tirsdag eftermiddag blev der nedlagt navneforbud i sagen, og jeg har derfor valgt at anonymisere ovenstående.

    Opdate 29/6-12. Da jeg erfarer politiet agter at sigte mig for brud for navneforbuddet, har jeg fjernet links og gjort kildehenvisninger mindre præcise.

    Oploadet Kl. 15:19 af Kim Møller — Direkte link56 kommentarer
    
    3F støtter Enhedslisten

    Man melder sig ind i en fagforening, og støtter indirekte et revolutionært parti. De to fremhævede herunder var aktive i Kirkeasyl. Fra Jyllandsposten – Kig i Enhedslistens regnskab.

    “Valgstøtte til Enhedslistens kandidater:

    Enhedslistens folketingskandidater modtager ikke rede penge i støtte. Mange af dem støttes dog indirekte af især fagbevægelsen…

    Her følger en oversigt over støtten til 12 af dem…

    1) Ivan Mott, Sjælland, 3F Køge, 3F samt Lager, Post & Servicearbejdernes Forbund, plejer at få støtte til annoncer, 50.000 kr.

    2) Christian Juhl, Sjælland, 3F, støtte til plakat, valgfolder, biografreklame – måske også til en annonce, 25.000 kr. – hertil evt. 3.000 kr. for annoncen.

    3) Stine Brix, Nordjylland, 3F Aalborg og Midvendsyssel, 3F Nordjyllands efterlønsklub, støtte til bl.a. valgplakater… 13.800 kr.

    4) Pernille Skipper, Fyn, 3F Odense, støtte til plakater og valgfolder, 10.000 kr.

    5) Jens Otto Madsen, Nordjylland, 3F Thy og Mors, har ikke angivet støttens form, 2.500 kr.

    6) Rosa Lund, København, 3F samt Lager, Post & Servicearbejdernes Forbund, støtte til valgplakater samt tryk af valgfolder, 1.500-2.000 kr.

    7) Jørgen Arbo-Bæhr, Nordsjælland, 3F Frederiksborg og Nordøstsjælland, LO Nordsjælland, DKP Nordsjælland, hjælper med udsending af folder, som EL selv har betalt…

    8 ) Søren Egge Rasmussen, Østjylland, 3F Rymarken, har opstillet stor bannerreklame med kandidater for Enhedslisten, SF og Socialdemokraterne…

    9) Henning Hyllested, Sydjylland, 3F Esbjerg, laver flyers med kandidater fra Socialdemokraterne, SF og Enhedslisten…

    10) Johanne Schmidt-Nielsen, København, 3F Kastrup, aftale om tryk af folder…”

    Oploadet Kl. 05:48 af Kim Møller — Direkte link18 kommentarer
    Arkiveret under:
    

    25. april 2011

    Egå Engsø, 25. april 2011

    Efter påskens børnefødselsdage er mine børn 7, 9 og 13 år, og det var da også en usædvanlig god dag ved Egå Engsø mandag eftermiddag. Mit livs første Gul Vipstjert, Brushane, Stenpikker, Rørspurv, Skeand, Klyde og en masse arter set under høj sol med tilhørende lærkesang.

    (Gul Vipstjert)

    (Brushane)

    (Stenpikker)

    (Rørspurv)

    (Skeand)

    (Klyde)

    (Gravand)

    (Fasan)

    (Sanglærke, badende)

    (Hare)

    Oploadet Kl. 16:25 af Kim Møller — Direkte link28 kommentarer
    Arkiveret under:
    
    “Nogle af busbørnene… søger kun hinandens selskab… kalder… danskere for “kartofler”.”

    Det er fem år siden Århus Byråd besluttede at tvangssprede Vestbyens tosprogede, og JP Aarhus bragte i går en række artikler om det der fra politisk hold anses som en stor succes. “Integration er for alle skoler”, som den socialdemokratiske Børne- og Ungerådmand så smukt formulerede det. For århusianere, der ikke har multikultur som et succeskriterium i sig selv, er der intet at juble over. Der er blevet tosprogede elever, og trods tvangsspredningen er antallet af skoler med over 80 pct. tosprogede gået fra to til tre. Mere her: Tosprogede er blevet spredt.

    I en af sidehistorierne fortælles det, at ordningen med 21 skolebusruter koster århusianske skatteydere 13 millioner om året, hvad muligvis stiger med 1,3 mio. kroner, hvis politikerne vælger at følge konsulenters råd og ansatte ledsagere, “så chaufføren ikke er alene med børnene”.

    Det viser sig også, at tvangsspredningen ikke nødvendigvis fremmer integrationen – Bispehave-justitsen flytter med til ny skole (ikke online).

    “Integrationen kommer ikke bare af sig selv ved at køre busser med tosprogede børn ud til skoler, hvor der er en stor overvægt af børn med dansksproglig baggrund. Nogle af de tosprogede børn på Elsted Skole grupperer sig og holder sig fra de lokale Lystrup-børn.

    Det konstaterer matematik-og klasselærer Kasper Bilenberg, der har været lærer i ni år på Elsted Skole i Lystrup. …

    Nogle af busbørnene undgår de lokale Lystrup-børn og søger kun hinandens selskab. De kalder de etniske danskere for “kartofler”. … Kasper Bilenberg nævner som et eksempel en gruppe på fire drenge. Den ene begyndte på et tidspunkt at få venner med en lys hudfarve.

    »Så fik han at vide, at han var en kartoffelelsker. Der er en form for Bispehavejustits,« siger Kasper Bilenberg, der oplever, at nogle af børnene dyrker en hårdkogt »Aarhus-V-attitude«. Det er vanskeligt at bryde disse mønstre.”

    Oploadet Kl. 14:27 af Kim Møller — Direkte link18 kommentarer
    Arkiveret under:
    

    24. april 2011

    “De skal ikke kun vælte tyrannerne. De skal også overvinde deres egen religions krav…”

    Kronik af Kai Sørlander i Information – Frihed skaber ikke demokrati.

    “… hvad skal vi mene om de igangværende omvæltninger i Nordafrika og Mellemøsten? Skal vi tro, at når tyrannerne er slået af banen, vil det politiske frirum blive fyldt af en demokratisk orden?

    Når vi tænker over det spørgsmål, ledes vi umiddelbart ind på et forkert spor, fordi vi er tilbøjelige til at betragte frihed som den højeste politiske værdi, og fordi vi tror, at der er en entydig sammenhæng mellem frihed og demokrati. Men sådan hænger begreberne ikke sammen.

    […]

    Når vi så ser på historien, kan vi konstatere, at det først og fremmest er i den europæiske kultur, at man ud fra egne ressourcer har evnet at opbygge nogenlunde velfungerende sekulære demokratiske samfund. Da der ikke er grund til at tro, at europæerne i sig selv er mere rationelle end andre, så er det sandsynligt, at de ideer, som de på forhånd havde i hovederne altså deres religion gjorde en forskel. Og når vi analyserer kernen i europæernes religion kristendommens fortælling om Jesu liv og forkyndelse opdager vi, at den netop indeholder ideerne om personlig ligeværdighed og om adskillelse mellem politik og religion.

    Dermed har vi en meget enkel forklaring på, hvorfor de europæiske lande var i stand til at opbygge en sekulær demokratisk samfundsorden. De har haft en religion, som har hjulpet dem, fordi den ganske simpelt anbragte de ideer, som er forudsætning for, at en sekulær demokratisk samfundsorden kan fungere i den almindelige befolknings hoveder. …

    På dette sted kan vi altså fastslå to afgørende punkter. For det første, at den sekulære demokratiske samfundsorden er et rationelt ideal, og at det ikke opstår af sig selv, blot fordi tyranniet fjernes. For det andet, at når dette ideal har slået rod i de lande, som har deres rod i den europæiske kultur, er det, fordi man dér havde en religion, som understøttede rationaliteten.

    Det er på den baggrund, vi skal vurdere den politiske situation i Mellemøsten og Nordafrika, når tyrannerne væltes. Her står islam på den plads, hvor de europæiske lande har kristendommen. Og islam har et budskab, som er radikalt forskelligt fra kristendommens.

    I islams kerne findes ingen impuls til at adskille religion og politik. Tværtimod kommer islam selv med et lovsystem, som skal gælde for samfundet. Og i dette lovsystem gøres der desuden forskel mellem muslimer og ikke-muslimer. Mens kristendommen i sit kerneindhold understøtter en udvikling frem imod en sekulær demokratisk samfundsorden, så står islam som en hindring for en sådan udvikling.

    Den forskel skal vi have med, når vi vurderer den politiske situation i Nordafrika og Mellemøsten. Vi ved ikke, hvad der vil ske, men vi ved, at de har en religion, som gør det sværere for dem at opbygge en sekulær demokratisk samfundsorden. De skal ikke kun vælte tyrannerne. De skal også overvinde deres egen religions krav om at ville bestemme lovgivningen i samfundet. Alt taler for, at den kamp bliver meget svær.”

    Oploadet Kl. 22:33 af Kim Møller — Direkte link17 kommentarer
    
    BT afetnificerer Dvor-massakren: “killers were wearing uniforms… Bosnian Army’s V Corps.”

    Alle kender Srebrenica-massakren (hvor muslimer var ofre), men her seksten år senere, står det efterhånden klart for de fleste, at der også var civile serbere blandt krigens ofre. BT beskriver i dag over otte sider et bestialsk massedrab på serbiske handikappede, der fandt sted på en skole i kroatiske Dvor den 8. august 1995, få uger efter Srebenica.

    Med store typer indledes temaet i papirudgaven med ‘Skammen’, og historiens fikspunkt er altså ikke krigsforbrydelsen, men de danske FN-soldaters manglende indgriben: “Dette sorte kapitel i dansk krigshistorie…”

    (BT, 24. april 2011; Online: Handicappede henrettet foran danske soldater)

    Da drabene fandt sted i Kroatien, og gik ud over serbere, er det nærliggende at tro, at gerningsmændene var kroatere, men herom er artiklen påfaldende upræcis, hvad går igen i referatet på DR Online. Krigsforbryderne beskrives som “mænd i camouflageuniformer” eller ‘milits’, men ikke et ord om etnisk ophav.

    Selvom BT lancerer historien som en afsløring, så nåede den også de danske medier i samtiden. Fra Ekstra Bladet, 10. august 1995 – Danskere så gamle blive henrettet (ikke online).

    “For øjnene af en gruppe chokerede, men hjælpeløse danske FN-soldater blev fem gamle og handicappede serbere i tirsdags skudt ned på klos hold i byen Dvor på grænsen mellem Kroatien og Bosnien.

    Gerningsmændene var formentlig soldater fra den bosniske hærs femte korps, der gennem tre år har forsvaret den omringede Bihac-enklave. I kølvandet på den kroatiske offensiv i Krajina angriber de bosniske muslimer nu deres ærkefjender serberne både på kroatisk og bosnisk territorium.

    – Efter hvad vi har fået oplyst, bar morderne på deres uniform et mærke med et gult V, romertallet for fem, på rød bund. Det er symbolet for det femte korps, sagde FN-talskvinden Leah Melnick i går.

    … De fem handicappede var først blevet brugt som skjold under bosniernes fremrykning. Derefter fik de hænderne bundet bag nakken og blev skudt ned bagfra på tæt hold. Et af de ældre ofre sad i kørestol, en anden var så afkræftet, at De fem handicappede var først blevet brugt som skjold under bosniernes fremrykning. Derefter fik de hænderne bundet bag nakken og blev skudt ned bagfra på tæt hold. Et af de ældre ofre sad i kørestol, en anden var så afkræftet, at han måtte sidde ned på en bænk, da han blev skudt, oplyser FN-talskvinden.”

    En næsten identisk udlægning fra New York Times samme dag – Frightened and Jeered At, Serbs Flee From Croatia.

    The Danish soldier who witnessed the incident reported that the killers were wearing uniforms with the insignia of the Bosnian Army’s V Corps. The V Corps has been responsible for the defense of the Bihac pocket in Bosnia, and there have been other reports that Bosnia Army units had crossed into Croatia to fight with the Croatian Army against the rebel Serbs.”

    (BT tv, 4. april 2011: Danske soldater lod milits henrette handikappede)

    “Ifølge Jan Wellendorf kostede danskernes passivitet menneskeliv.”

    Bosniske muslimer er skrevet ud af historien. Det er danskerne der skal skamme sig.

    Opdate 27/4-11. Episoden har tidligere været beskrevet i Berlingske Tidende (2005), hvor overkonstabel Heidi Villa (der overhørte episoden), fortæller at “hun ikke på noget tidspunkt var i tvivl om, at der var tale om kroatiske soldater i uniform.

    (Udsendinge for fred, 2006. S. 141: “… da de kroatiske soldater trænger ind”)

    Oploadet Kl. 22:12 af Kim Møller — Direkte link21 kommentarer
    
    40 maskerede indvandrere i kortege gennem Køge

    Retsagen mod den statsløse palæstinenser Fisfis, leder af Black Cobra i Vollsmose, gav følgedomme til mere end ti indvandrere, herunder lange fængselsophold til bosniske Almir Zuriz og armenske Edgar Darbinyan. I Køge strides Black Cobra med indvandrerbanden Bloodz.

    Fra Jyllandsposten – 40 bandemedlemmer anholdt i Køge.

    “Omkring 40 bandemedlemmer blev fredag anholdt foran Boholte Kirke i Køge. Politiet frygtede, at de ville lave ballade i byen. …

    De 40 Black Cobras-medlemmer kørte kortegekørsel gennem byen og var maskerede.

    Under politiets aktion, som ellers forløb nogenlunde roligt, gik en af de anholdte over stregen over for politiet.

    – Vi har en, der bliver sigtet for vold mod politiet. Han har spyttet på en kollega. Det var en rigtig grønhakker, siger vagthavende til Ritzau. …

    – De er konfliktsøgende. Det er en optrapning af den her bandekonflikt, siger den vagthavene fra Midt- og Vestsjællands Politi.”

    Mere.

    “Striden består i en kamp om narkotikamarkedet, men politiet vurderer, at den også handler om kultur og ære.” (TV2 Nyhederne, 3. juni 2009: Kriminelle bander: Bloodz)

    Oploadet Kl. 17:08 af Kim Møller — Direkte link26 kommentarer
    Arkiveret under:
    Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

     

    Næste side »

    

     

    Vælg selv beløb



    Blogs


    Meta
    RSS 2.0
    Comments RSS 2.0
    Valid XHTML
    WP






    MediaCreeper