Christian Zwettler i P1: “… al respekt for Blekingegadebanden… de har gjort et stort stykke arbejde”
Kommunisten Christian Zwettler vil være ukendt for de fleste, men tilbage i 1980’erne og 1990’erne var han en af de mest yderligtgående, med et revolutionært cv ingen danskere kan matche. Selvom han på ingen måde har taget afstand fra sine gerninger, så har hans fortid ikke påvirket hans liv og karriere i nævneværdig grad. Han er stadig en accepteret figur i venstreorienterede miljøer, og da jeg for et par år siden så nærmere på Facebook-gruppen ‘Danmarks Løver’, stod hans navn ofte klods op af andre venstreorienterede, herunder bloggere der i andre sammenhænge bruger Facebook til at associere højrefløjen med militans.
I næste måned udgiver hans selvbiografi under titlen ‘Jeg Revolutionær’, og det kan ikke overraske P1 i den anledning giver ham taletid. I går var han gæst i Krause på tværs, og selvom han fik afliret en del venstreekstreme floskler, så gav Krause-Kjær ham fint modspil, og det endelige indtryk var måske nok ærligt, men også lidt patetisk – fra statsfjende til ’statsklovn’, som han så rigtigt sagde.
Niels Krause-Kjær, P1: Min gæst i dag har siddet i fængsel for væbnet bankrøveri. Christian Zwettler, hvad skulle du bruge de penge til.
Christian Zwettler, kommunistisk revolutionær: Vi skulle bruge dem til at bygge en guerilla op, så vi kunne befri Vesteuropa, Danmark især – fra kapitalismen, og lave et kommunistisk samfund. … Jeg kom tre et halvt år i fængsel for det.
Niels Krause-Kjær: Han har gennem tyve år været kommunist, BZ’er og revolutionær. Han har begået hærværk, ikke bare en gang, men mange gange. Han har forsøgt at besætte Folketinget, EU-parlamentet, Ambassaden, ministerier og Direktoratet for Udlændinge. Han har deltaget i adskillige militante aktioner, gadekampe – og nå ja, så har han også begået væbnet bankrøveri, som en del af sit politiske arbejde.
[…]
Niels Krause-Kjær: Altså, Christian Zwettler, fortryder du hvad du har gjort?
Christian Zwettler: Du inviterede jo Christian Zwettler, ikke Ole Sohn, så jeg fortryder ikke. Jeg står inde for det jeg har gjort, og jeg mener, at det jeg har gjort stadigvæk er rigtigt. … Jeg mener det har ført til meget. Det har gjort mig til det menneske jeg er i dag, og jeg kan stadig kigge mig selv i spejlet… Så jeg kan stå ind for de ting jeg er, jeg har kæmpet for de ting jeg har troet på, og jeg er det menneske jeg er i dag, netop på grund af udviklingen, evolutionen, jeg har gjort gennem den revolutionære proces i 80’erne og 90’erne.
[…]
Speak, Radioavisen (båndet): Ukendte gerningsmænd satte i nat ild til integrationsministerens bil, der stod parkeret tæt på huset.
Journalist, Radioavisen (båndet): Rikke Hvilshøj og hendes familie var hjemme da branden startede i nat… de høje flammer havde bredt sig videre til en gavl i huset… I øvrigt har Radioavisen modtaget en mail fra en gruppe der kalder sig Aktionsgruppen Grænseløse Beate. I mailen lyder det, at gruppen i protest mod Danmarks flygtningepolitik har sat ild til ministerens bil ved hendes bolig, som gruppen anfører adressen på i mailen.
Niels Krause-Kjær: … det gjorde at hendes børn måtte flygte derfra midt om natten… sådan en aktion som den her… Det var jo sådan noget du kunne finde på.
Christian Zwettler: Absolut. Hvis man tænker over at integrationsministeren er medansvarlig, hvis ikke ansvarlig for flygtningepolitikken i Danmark på daværende tidspunkt, og efter min mening, enorm racistisk, enorm fremmedfjendsk, og hvis man tænker over de flygtninge, som bliver bortvist fra Danmark… Så skal man også som integrationsministeren tage ansvaret, hvis man skriver sådanne udvisninger, dødsdomme under – at man også tager det ansvar, at man måske får sin bil brændt.
[…]
Niels Krause-Kjær: … du er født og opvokset i Tyskland, og bliver som meget ung 11-12-13 år viklet ind i gadekampe, noget politisk arbejde af meget militant karakter. …
Christian Zwettler: … 80’erne var jo også en anden tidsalder. Der fandtes ingen Facebook. I 80’erne var der stadig Øst-Vest konflikten, der var stadig den såkaldte realsocialistiske blok, Sovjetunionen, og muslimer der i dag er fjendebillede nummer 1, det var dengang kommunisterne… Så hvis du dengang skulle lave et statement mod det etablerede, så skulle du kalde dig kommunist… Hvis du så ovenikøbet gik videre og støttede Rote Armee Fraktion.. og synes de var fede…
[…]
Christian Zwettler: Jeg kommer fra en familie, som jeg også beskriver i bogen – hvor faren er meget rig, og moren kommer fra arbejderklassen, så jeg har begge dele i mig. Jeg bliver konfronteret med den enorme rigdom, hvis man ikke mangler nogle ting materialistisk, hvis man kan få alt det man gerne vil have. Samtidig er der nogle andre mennesker som ikke kan få alting, hvad de gerne vil have. Hvis man ligesom mig, har et hjerte… et ret stort hjerte, så mener jeg ikke det er acceptabel, at jeg kan sidde i et restaurant mens hjemløse står udenfor restauranten… Jeg var til aktion… jeg gider ikke meningsløse ting.
Niels Krause-Kjær: … I jagter nynazister og kommer op at slås, og meget at det mange vel så lidt om i fjernsynet dengang i 80’erne. Du kommer så til Danmark som 20-årig, sådan lidt ved en tilfældighed.
Christian Zwettler: Jeg ville egentligt være taget til Barcalona, og gjort Spanien usikker. Spanien er også meget federe, temperaturen er også bedre. Barcalona er en meget federe by end København, synes jeg selv. …
Niels Krause-Kjær: Her bliver du så en del af BZ-miljøet, de autonome… Hvordan passede du ind i det miljø.
Christian Zwettler: – Ligesom perfekt! Ligesom blommen i ægget. Vi havde samme holdninger… Hvis du er venstreorienteret og revolutionær, så passer du ind i hvilken som helst revolutionær bevægelse. … Vi kæmpede jo alle sammen for et bedre samfund. … Vi havde alle sammen et fælles mål – revolution.
Niels Krause-Kjær: … hvad gør man så? Når man er revolutionær…
Christian Zwettler: For det første så anerkender man ikke borgerlig lovgivning. Det vil sige, man har faktisk et ret frit og fedt liv. Man kan stjæle og gøre hvad man vil. .. Jeg stjal 1-2 timer om dagen, så var det ligesom nok, som når andre folk arbejder 8 timer om dagen. Kriminalitet betaler sig rent faktisk, men det er bare et spørgsmål om moral. Jeg stjal, jeg diskuterede politik, jeg har været til demonstrationer. Jeg har lavet masser af hærværk, slåskampe mod politiet, og alt hvad man kunne gøre… Vi prøvede at bringe vores politik frem – angribe staten der hvor det gør ondt. Vores holdning har altid været, og det er derfor vi bliver kaldt ekstremister, at undertrykkelse og udbytning har en adresse og et telefonnummer. Det vil sige, vi gør det ikke så abstrakt som mange partier gør… Vi gør det helt konkret. Ligesom den beskrivelse du kom med i den der radioudsendelse om integrationsministeren hvor de siger – at hun er skyldig i det, og derfor får hun det her som straf.
[…]
Niels Krause-Kjær: I modsætning til Blekingegadebanden der opererede ud fra en filosofi, at det ikke kunne nytte at lave revolution i det land man boede i, men om at hjælpe i den 3. Verden. Der var Din og Jeres filosofi den stik modsatte.
Christian Zwettler: Absolut. Jeg har al respekt for Blekingegadebanden. Jeg synes de har gjort et stort stykke arbejde økonomisk, altså i forhold til at frihedsbevægelserne, altså de var fantastisk – i forhold til dem er jeg jo en blodig amatør. Men i forhold til politik, så mener jeg det stik modsatte af dem. De mente at Vesteuropa var et område man skulle glemme… vi mente at man samtidig skulle bekæmpe det borgerlige svin i sig selv, og kæmpe for sin befrielse her. … En revolutionær proces vil sige at du konfronterer dig 24 timer (i døgnet) med dit eget borgerlige svin. … Så stiller spørgsmål ved ejendom. Det er jo det farlige indenfor kapitalismen. Kapitalismen er jo bygget op på ejendom, på ejendomsretten, den private ejendomsret. Hvis du stiller spørgsmålstegn til den private ejendomsret… så stiller du sådan set spørgsmål ved det hele. Det gjorde Blekingegadebanden ikke…
[…]
Niels Krause-Kjær: … Du opfatter dig selv om kommunist, men kunne ikke drømme om at blive medlem af et politisk parti.
Christian Zwettler: Det er fuldstændig rigtigt forstået. Jeg forstår mig som revolutionær… og som revolutionær kan jeg ikke være medlem af et legal politisk parti, for som revolutionær er det en del af din identitet ikke at anerkende den borgerlige lovgivning. Hvis du vil lave en revolution, så er du kriminel, sådan set. For der er jo en lovgivning, som siger du ikke må bruge vold, der er også en lov som siger du skal respektere den private ejendomsret, og det gør de politiske partier, ellers kan du ikke være parti i Danmark. Jeg mener at legale politiske partier forvirrer arbejderklassen. Det forvirrer subproletariatet, de undertrykte, for at sige det bare sådan som det er.
[…]
Niels Krause-Kjær: Hvem var ‘vi’. Hvem var I udover dig?
Christian Zwettler: – nu vil jeg jo ikke sætte navne og adresser på det… Vi var alle mennesker som var revolutionære, stillede spørgsmålstegn ved den private ejendomsret og prøvede at kæmpe for forandringer. Det kunne variere mellem fem og 2.000.
[…]
Niels Krause-Kjær: … og så fik du to måneders fængsel (for besættelse af Venstres gruppeværelse på Christiansborg)
Christian Zwettler: … det var en super vellykket aktion. Dengang fandtes ingen Facebook, i dag lever vi i en tidsalder, som er drømmetidsalderen. Hvis vi havde haft de samme muligheder… Budskabet var, at det sidder en sort mand uskyldigt dømt på dødsgangen i USA… vi var 20-30 stykker, også afdøde Martin Lindblom (AFA-grundlægger, Kim), ‘katten’, der var talsmand for kampagnen dengang…
[…]
Niels Krause-Kjær: … Hvem har stemt på dig?
Christian Zwettler: Jeg vil sige det sådan, at de fleste mennesker i den 3. Verden og de fleste revolutionære i Vesteuropa, de har nok stemt på mig, ligesom jeg har stemt på dem.
Niels Krause-Kjær: Hvordan kan du bilde dig ind, at der er nogle i Afrika der har stemt på dig.
Christian Zwettler: Fordi jeg har haft kontakt til Afrika, fordi jeg har haft kontakt til Mellemøsten, fordi jeg har haft diskussioner på tværs af landegrænser – vi er jo grænseløse revolutionære…
Niels Krause-Kjær: Giver det dig et mandat?
Christian Zwettler: Ja, det gør det… Jeg er et politisk menneske. Du kan kalde det ekstremist eller terrorist, det er et spørgsmål om definition.
[…]
Niels Krause-Kjær: I bogen beskriver du din fascination af Rote Armee Fraktion og dine kontakter til Rote Armee Fraktion, blandt andre Christian Klar, terroristen som kom i fængsel for at have begået mord, og i dag er på fri fod – du har stadigvæk kontakt med ham. Rote Armee Fraktion udpegede jo arbejdsgiverformand og politifolk som legitime mål, som de jo rent faktisk slog ihjel.
Christian Zwettler: Ja, ligesom de blev slået ihjel som legitime mål. Det går begge veje. Det er et magtspørgsmål, om magtmonopol. … Hvad er forskellen mellem Jønke fra Hells Angels som slog Makrellen fra Bullshit ihjel… og Jens fra De Internationale Brigader som slår Ahmed fra Taliban ihjel… Rent moralsk er det jo præcist det samme.
[…]
Christian Zwettler: For tyve år siden, der ville jeg ikke have haft nogen som helst problemer med at skyde Pia Kjærsgaard, som for mig repræsenterer en småracistisk, potentielt kulturfascistisk bevægelse i Danmark. Fra 2001 til 2011 har de sørget for, Danmark er jo et småracistisk land… i dag har jeg fuldstændigt ændret mig. Jeg synes jeg ikke længere den absolutte sandhed er hvad jeg tænker, og derfor kan jeg absolut bestemme som dommer, hvem jeg skal skyde og hvem jeg ikke skal skyde. For eksempel synes jeg Pia Kjærsgaard er legitim, jeg synes det er fuldstændigt fint at der findes en Pia Kjærsgaard, at der findes et Dansk Folkeparti, jeg synes bare man skal være ærlig. … hvis Dansk Folkepart gik ud og sagde – Ja!, vi er et småracistisk, potentielt kulturfascistisk parti… så har folk da i det mindste når de stemmer på hende… Jeg er et meget ærligt menneske, og det er også det jeg sagde før med Pia Kjærsgaard – hvis man står inde for det som man er…
[…]
Christian Zwettler: Hvis du slår et menneske ihjel, fordi han måske ville koste ti andre livet, så synes jeg det har en berettigelse at slå et menneske ihjel. … Jeg synes det enkelte menneske skal tage det ansvar det enkelte menneske skal tage. Jeg tog det ansvar, jeg tog, og jeg står inde for det ansvar jeg tog. Hvad har jeg gjort. Jeg har røvet en bank, jeg har besat Folketinget og Europa-parlamentet. Jeg har slået nogle nazister ned, og jeg har tæsket nogle politibetjente. Jeg fik også tæsk, jeg er ikke supermand, jeg fik også mine tæsk. Men jeg står inde for det 100 procent.
[…]
Niels Krause-Kjær: Året er 1992. Du er med i Den Røde Bande… (båndet P1-indslag fra 1992 med Anette, ‘Lars’ og ‘Niels’) …
Christian Zwettler: Meget kort fortalt. Jeg har intet problem med at røve en bank… Vi havde en klar aftale om ikke at bruge vold mod uskyldige, men vi havde trods alt en skarpladt pistol med. Når politiet skyder efter os, så ville vi også have skudt tilbage. Det er selvforsvar efter min mening.
Niels Krause-Kjær: Det er jo bare en betjent som passede sit arbejde.
Christian Zwettler: Jamen, jeg synes ikke det bare er at passe sit arbejde, at skyde en bankrøver. Det er jo ikke hans penge. Han kan bare lade folk løbe, og så anholde dem bagefter. Det er ikke nødvendigt, hvis man laver godt efterretningsarbejde. Man skal ikke overfortolke sit arbejde. Som politibetjent skal man passe sit arbejde, og det er at opklare og forhindre kriminalitet, men man skal ikke skyde forbrydere. … Jeg er ikke martyr eller religiøs. Hvis du angriber mig, så forsvarer jeg mig sgu. Jeg vil citere Ulrikke Meinhof – hvis politibetjenten lader os løbe, så lader vi også dem løbe. Hvis de prøver at skyde efter os, så skyder vi sgu tilbage.
[…]
Niels Krause-Kjær: Efter du har fået dommen på tre et halvt års fængsel, så kommer du så til Horserød, som er et åbent fængsel i Nordsjælland, og her har vi så statsfjende nummer 1, den militante aktivist der til fare for statsmagten, revolutionær og al muligt, og så sender de ham gudhjælpemig i et åbent fængsel, hvor han bare kan gå ud og tage bussen, hvis han tør. Det må have været lidt af en nedtur.
Christian Zwettler: – eller en kold bruser… Før troede jeg at jeg var statsfjende, nu var jeg statsklovn.
[…]
Christian Zwettler: … Hvis jeg gik til mine medfanger og sagde at vi skulle kæmpe for et kommunistisk samfund, så ville de alle sammen grine af mig, og sige ‘fis af’. Hvis jeg siger vi skal kæmpe for bedre betingelser i fængslet så er de alle sammen med… Skridt på skridt mod målet, og ikke som jeg gjorde – et kæmpe jump.
[…]
Christian Zwettler: Det er ret svært for en revolutionær der har siddet i fængsel, at komme ud og så dele løbesedler ud. … Jeg har lært meget af mine kriminelle kammerater. Hvis man er villige til at bryde loven, så har man måske et forspring frem for folk som ikke er villige til at bryde loven… Jeg holdt mig til det kriminelle miljø, og prøvede at politisere det kriminelle miljø, og i min naivitet, i min fantasi der troede jeg faktisk at jeg kunne overtale de kriminelle til at lave en bankrøveribevægelse, der giver penge til de hjemløse… Det lykkedes så ikke. De fleste menneske grinte af mig, og sagde at hvis de fik ti millioner kroner, så ville de bruge dem på sig selv – ikke på din revolution.
[…]
Christian Zwettler: … Jeg er jo ikke længere kriminel. Jeg er ikke længere politisk aktiv på samme niveau som jeg var for femten år siden. … Jeg stemmer ikke på Enhedslisten, SF eller Socialdemokratiet, og derfra og til højre vil jeg aldrig drømme om at stemme. …
[…]
Niels Krause-Kjær: … du skriver… der er kun tre veje for folk som os – sejr, død eller fængsel. Nu vil jeg så spørge dig… Der er vel ikke rigtigt nogle af de tre dele der lykkedes for dig.
Christian Zwettler: Jeg tror vi får en revolutionær situation…