28. august 2012

Asylansøgere sælger åbent stoffer ved kommunalt værested for misbrugere – 100 meter fra Lokalpolitiet

Ledelsen har beordret betjentene til ‘ikke at beskæftige sig med narko på gadeplan’, forklarede en fællestillidsmand for Stadion City TV2 Nyhederne i søndags. Igår dokumenterede TV2 Nyhederne ikke bare at pusherne er ‘ikke-dansktalende udlændinge’, men asylansøgere med adresse i Sandholmlejren.

Fra Den Korte Avis – Asylansøgning bruges som dække for narkohandel, der har illustrativ billedserie.

“Det er i stort omfang asylansøgere, der står bag narkosalget. … Myndighederne kunne gribe ind. Man har tidligere fået sat en stopper for kriminelle, der gav den som asylansøgere. Men i dag sker der tilsyneladende ingenting. Hverken politiet, Københavns Kommune eller Røde Kors reagerer. …

Kameraoptagelser fra en lejlighed på Vesterbro viste en meget omfattende narkohandel på værestedet Dugnad. Det er et tilholdssted for misbrugere, som siden 2008 har kostet Københavns Kommune 33 millioner kroner. Nu har det udviklet sig til handelscentral for narko. Dag efter dag, uden at nogen gør noget ved det.

På optagelserne kan man se voldelige opgør mellem narkosælgerne, der involverer spark, brug af glasskår og slag med cykelkæder. Der er mange penge på spil, så der foregår hele tiden en kamp om magten over området. …

Det er politiet selv, der har valgt at nedprioritere indsatsen mod gadehandlen, siger lederen af lokalpolitiet, Kaj Lykke Majlund, der har kontor kun 100 meter fra den heftige narkohandel. Politiets begrundelse er, at man ikke har ressourcer til det i sommerperioden, hvor man blandt andet skal tage sig af de mange lommetyve. …

Tilsyneladende er det især asylansøgere fra Tunsien, der tager den daglige tur fra Sandholmlejren nord for København til Vesterbro for at sælge deres narko. De nyder godt af den lange sagsbehandlingstid i asylsager. Den betyder, at de har gratis logi og lommepenge i 10 til 11 måneder, hvor de risikofrit kan hente en god fortjeneste ved deres kriminelle aktivitet.

Politiet ved det. Over for TV2 identificerer de syv narkosælgende mænd som asylansøgere fra Tunesien. ”Det har stået på gennem mange år,” siger Michael Møller.

Oploadet Kl. 15:48 af Kim Møller — Direkte link36 kommentarer
Arkiveret under:

Greenpeace-aktivister der iscenesatte medie-dækket anholdelse under COP15 får erstatning: 18.000 kr.

Først planlægger man at bryde love ved en stort anlagt happening, der som planlagt endte med medie-dækket anholdelse. Herefter er det bare at vente på erstatningen. Vi lever i absurde tider. Fra Jyllands-Posten – Aktivister fra Greenpeace får erstatning.

“Fire Greenpeace-aktivister, der stod bag en spektakulær happening på Christiansborg under klimatopmødet i 2009, får erstatning for uberettiget frihedsberøvelse. Det afgjorde en dommer i Københavns Byret tirsdag middag. …

– De har fået tildelt erstatning på henholdsvis 18.800 og 18.100 kroner, siger senioranklager Jakob Buch-Jepsen fra Københavns Politis anklagemyndighed.

– Jeg ønsker ikke at kommentere afgørelsen, da jeg endnu ikke har set, hvad der ligger til grund for afgørelsen. Men det er statsadvokaten, der afgør, om sagen skal videre til landsretten, siger han til Ritzau.

De fire aktivister krævede erstatning for at sidde varetægtsfængslet i henholdsvis 19 og 20 dage, efter de var trængt ind på Christiansborg til en gallamiddag for verdens statsledere.”

(Greenpeace-kampagne truer ‘klimabenægtere’, 2010; Darren Garnick)

“If you’re one of those who have spent their lives undermining progressive climate legislation, bankrolling junk science, fueling spurious debates around false solutions, and cattle-prodding democratically-elected governments into submission, then hear this:

We know who you are. We know where you live. We know where you work. And we be many, but you be few.” (Greenpeace)

Oploadet Kl. 15:29 af Kim Møller — Direkte link20 kommentarer
Arkiveret under:

Reality-Gustav chikaneret af ‘aggressiv Nørrebro-borger’: “Jeg siger til dig, du er syg og klam mand.”

Torsdag i forrige uge bad en læser mig se nærmere på Facebook-fansiden for Gustav Salinas, en reality-stjerne der ikke underspiller sin homoseksualitet. Jeg tjekkede debatten, og der var overraskende mange hadefulde kommentarer fra unge mænd med muslimsk baggrund. Fra Se & Hør – Gustav: Oralt overfald på Nørrebro.

“Forleden da TV3-darlingen Gustav Salinas var på vej hjem til sin storebror på Nørrebro, blev han svinet til af en fyr på gaden. Den ukendte fyr væmmede sig så meget ved realitystjernens seksuelle orientering, at han eksploderede verbalt i hovedet på den forbavsede TV-homo, som han mente led af en sygdom.

– Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg står der og holder min peberspray og… okay fuck. Skal jeg sprøjte ham i hovedet eller hvad?, fortæller Gustav i en video på Facebook, hvori han gengiver epsioden og efterligner den aggressive Nørrebro-borger.”

(Gustav Salinas, 26. august 2012; Facebook)

Jeg bliver aldrig en fan, men bevares – parodien har sine momenter.

Gustav Salinas (som indvandrer): Jeg siger til dig, du er syg og klam mand. Hvad er det for nogle forældre der har opdraget dig? Hey, jeg siger til dig – du er syg i hovedet mand, du er syg i hovedet… tror du du er normal, tror du du er normalt, tror du seriøst det normalt?

Gustav Salinas: Jeg havde bare lyst til at spørge ham, om det er normal at snakke på den der måde. Er du dybt forvirret, har du spist noget du ikke kunne tåle? For mange durum?

Oploadet Kl. 06:42 af Kim Møller — Direkte link59 kommentarer
Arkiveret under:


27. august 2012

Prof. Kirsten Simonsen: Aldrig mere 22. juli, og “never again a way of thinking that can lead to a 22 July”

Det er sjældent det sker, men med jævne mellemrum tager fanden mig og jeg smider et par kommentarer i en svensk eller norsk debat. Mest for at ødelægge den gode stemning – Jeg gør mig ingen illusioner. I weekenden gik det ud over en norsk blogger der debatterede Breivik med mediedarlingen Øyvind Strømmen.

Jeg pointerede, at Strømmen havde for vane at kalde politiske modstandere for ‘ekstremister’, hvad blev modsagt med ordene “Tvert imot har han forsvart bl.a. Frp… mot forsøk på å koble dem til høyreekstremisme.” Her til morgen fortæller en dugfrisk meningsmåling i Dagbladet, at Fremskrittspartiet nu har opbakning blandt 17 pct. af vælgerne. Det er mindre end ved sidste Stortingsvalg, hvor partiet fik hele 614.717 stemmer, men en hel del mere end Strømmens multikulturalister i Miljøpartiet de grønne, der blot fik 9.286 stemmer – sølle 3 promille.

(Dagbladet, 27. august 2012, s. 10: Frp-byks gir helblått flertall)

Hvad der er ekstremt afhænger af øjnene der ser, og det bør ikke overraske at røde akademikere forsøger at tørre Breiviks massakre af på kritikere af det multikulturelle samfund. Reuters omtaler i en såkaldt ‘analysis‘ udgivelsen Bloodlands, der har bidrag af danske Kirsten Simonsen, professor i Geografi på RUC, og hermed absolut kompetent til at namedroppe Breiviks politiske medskyldige.

(Bloodlands: critical geographical responses to the 22 July 2011 events in Norway, 2012; Fuld tekst)

Her lidt fra essayet Figuration of a cultural ^ political crisis across Europe (s. 202f).

“In their introduction to the collection of essays on Violent Geographies (2007), Derek Gregory and Allan Pred describe how one reaction to the murderous events of 9/11 was to reduce the attacks to a barbarism that passed all understanding… In the same way, one (convenient) reaction to the barbaric actions of Anders Breivik was to see them as the work of an isolated madman that defies any explanation or connection to contemporary political currents. … However, Breivik is more than a madman or dangerously unwell individual. His madness is a reflection of his time, and his ideological ‘manifesto’ (named the ”European Declaration of Freedom”) is a distilled representation of a cultural crisis that pervades the European continent and finds expression in an increasingly xenophobic populism. The inconsistencies of the manifesto exactly reflect the internal contradictions in the world view expressed by this populism. Therefore, Breivik should be seen not as a specific Norwegian figure, but as a European one – as the figuration of a wider cultural crisis.

[…]

What immediately commands attention is the contradictory way in which Breivik constructs his enemy. … European right-wing populism shares many of the same paradoxes in different combinations. They appear in iconic figures, such as Geert Wilders, and in a number of European parties, such as the Danish People’s Party and the Norwegian Progress Party. Similar to Breivik, they employ the contradictory trick of justifying xenophobia by way of representing it as forbidden. They perform their resentment, which has long become mainstream, as a taboo breach – a revolt against ‘political correctness’ (Charim, 2011). This paradox shows in the reaction to Breivik’s attacks by right-wing commentators in several countries, concurring that ”we have to condemn his murderous actions, but at the same time we must not forget that they originate from legitimate worries about genuine problems in our society.” Multiculturalism and creeping Islamisation, in this view, undermine the European societies, and only a few `heroes’ are doing anything about it.

[…]

An illustrative example is the way in which anti-immigrant politics became mainstream. After honourably having rejected undisguised popular racism as unacceptable, governments support ‘decent’ racist precautions – as, for example, in what in Denmark has been represented as a ‘firm and fair’ politics of immigration.

Writing in the aftermath of the events, the Norwegian author Jan Kjærstad (2011) reflected on the magnitude and the passion of this engagement. What really troubles, he noted, is that the terrorist is Norwegian. In his manic manifesto ‘we’ might recog-
nise minor elements or distorted images of something, which have crossed ‘our’ minds in ‘our’ darkest moments. Therefore, the feeling is not only ‘never again a 22 July, but ‘never again a way of thinking that can lead to a 22 July.


De Radikale løser problemer, ingen anede eksisterede (og skaber problemer vi kunne have undgået)

Der er skrevet meget godt om Det Radikale Venstre den senere uge. Særligt må jeg fremhæve Kåre Gades klumme i Kristeligt Dagblad – De Radikale skaber problemer, vi aldrig havde behøvet have.

“Der findes en fløj inden for Radikale Venstre, som er fuldtidsbeskæftiget med at lancere værdipolitiske forslag, der skal løse problemer, som det store flertal af befolkningen ikke anede eksisterede. Som forslaget om kønsneutrale pas og personnumre og frit fornavnevalg… Den slags forslag får mange til at beskylde De Radikale for socialkonstruktivisme. Det lyder som et skældsord, men er i virkeligheden en sober sociologisk teori.

Socialkonstruktivismens påstand er, at vores begreber om verdens indretning hverken er gud- eller naturgivne, men sociale konstruktioner, som vi fællesskab skaber og bygger vores love, institutioner og traditioner op omkring – og som er under konstant forandring. Det forklarer, hvorfor skiftende tider og kulturer ser forskelligt på fænomener som slaveri, ægteskab og homoseksualitet.

Hvis et begreb er en social konstruktion, kan det også kritiseres og dekonstrueres. Det er derfor en nærliggende fristelse at gøre socialkonstruktivismen instrumental – til et politisk-ideologisk værktøj, der i frihedens og ligestillingens navn kan bygge lovene, institutionerne og traditionerne om og skabe bedre mennesker.

Det er her, De Radikale alkymister har travlt i hobbykælderen. … De Radikale elsker den multikulturelle mangfoldighed og tror på individets ret til at vælge sin egen identitet. De drømmer om en køns-, kultur- og religionsneutral opvækst, hvor forældre og samfund ikke pådutter barnet deres holdninger…

At den kulturelle mangfoldighed kun findes, så længe nogen insisterer på at bevare deres kultur og give den videre til deres børn, er et paradoks, som forslagsstillerne ikke behøver bekymre sig om. …

En administrativ ændring af personregistreringen vil ikke rokke en tøddel ved vores fælles opfattelse af, at mennesker fordeler sig på to køn. Og forestillingen om, at man kan etablere et værdineutralt børneværelse er socialkonstruktivisme fra den gale professors værksted.

Det ligger som en underforstået forventning, at det autonome valg, barnet træffer, indebærer, at det kommer til at ligne sine forældre – at barnet bliver en veluddannet, multikulti-begejstret, kristendomskritisk rationalist, som læser Politiken og sætter kryds i kalenderen, når der er Gay Pride Parade i byen. Forestillingen om det naturlige, uspolerede menneske ligner til forveksling en radikal kernevælger.

Nævneværdigt.

“Zenia Stampe er fantastisk, og jeg er vild med hende. Seriøst. En morsommere karakter kunne ingen manuskriptforfatter optænke til en politisk serie: Den Socialkonstruktivistiske, Relativistiske, Politisk Korrekte Bimbo. Hun ville blive en mega stjerne.” (Henrik Dahl på Facebook via BT, 22. august 2012)

“De Radikales historie er en historie om at bekæmpe Danmarks interesser. Historien har vist, at partiet virkelig lever op til sit navn – i dets allermest bogstavelige betydning. Det Radikale Venstre er et værdiekstremistisk parti, hvis oikofobiske tæppetisseri ikke hører hjemme i rammen om en levedygtig nationalstat. Lad os tage et kort vue over stuerenheden i Danmarks mest forlorent-kosmopolitiske parti.” (Rune Toftegaard Selsing på JP blogs, 23. august 2012)

“Således advarede De Radikales frontkvinde udi grusom virkelighedsfortrængning, Zenia Stampe, mod at benytte Vollsmosevolden ’politisk’. Underforstået: det har intet med politik, med fejlslagen integrationspolitik, at gøre. Løsningen er, hedder det sig på Stampe og ligesindedes fløj, at kalde tingene for noget andet.” (Eva Agnete Selsing i Berlingske Tidende, 26. august 2012)

“Vestager repræsenterer samme politikertype som Allerslev & Stampe, bare i mere moden udgave. Cand. polit. i 1993, nogle år i Finansministeriet, folketingsmedlem/ minister fra 1998 Recepten er klar: Akademisk uddannelse, politisk karriere, et par år på Slotsholmen og omegn – og så i Folketinget. Den nye politikertype er ikke formet af det virkelige liv, men af abstrakte forestillinger som “det multikulturelle samfund” og “arbejdsudbuddet i 2020”. Den aktuelle værdikamp handler om respekten for praktisk arbejde… Her finder vi ham, der knoklede på byggepladsen, da Anne Mee Allerslev pillede næse i børnehaven. Her finder vi ham, der mødte ind på fabrikkens nathold, da Margrethe Vestager dansede lancier i gymnasiet.” (Lars Olsen i Jyllands-Posten, 27. august 2012)


Høj vandstand i andelsforenings kælder efter skybrud nord for Århus: “Marx og Lenin er nu døde”

Intet er så skidt, så det ikke er godt for noget. Fra Jyllands-Posten – Da Marx druknede i en kælder i Lystrup.

“Bøger, stole, legetøj og stakkevis af andre gemmer fra kælderen fylder godt i mange af forhaverne i Andelsforeningen Majskolben, der søndag eftermiddag minder om et loppemarked. … For parret Anette Søgaard og Gert Østergaard Pedersen er det tredje gang, at der står vand i kælderen. …

55-årige Anette Søgaard viser med hænderne, hvor højt vandet har stået – over et skrivebord i kælderen. Den er tømt for cd’er, tøj og deres tre fraflyttede børns ting, der har stået til opmagasinering.

Da Anette Søgaard spejder ud over de mange stakke i forhaven og spekulerer på, hvad hun er mest ked af at have fået ødelagt, udbryder hun:

»Nogle af vores bøger, som vi ikke kan få igen. Marx og Lenin er nu døde,« siger hun og hiver et par gamle våde bøger frem fra bunkerne.

Oploadet Kl. 12:27 af Kim Møller — Direkte link13 kommentarer
Arkiveret under:


26. august 2012

Kultursociolog Mehmet Necef: “… de har den opfattelse af det danske samfund som et fjendtligt magt”

Katrine Winkel Holm skriver i Jyllands-Posten om socialdemokraten Ikram Sarwar, der i lighed med den selverklærede Vollsmose-talsmand Ahmed Mohammed og et par yngre arabere der fik taletid på tv, praktiserer den særlige islamiske variant af aggressiv offermentalitet.

Lørdag måtte TV2 opgive at interviewe Trine Bramsen i Vollsmose, da hun følte sig truet af maskerede indvandrere, og mon ikke det var udslagsgivende for hendes holdningsændring: “Vi skal indse det ikke handler om noget kulturelt”, lyder det nu, og vi er hermed tilbage på Zenia Stampe-stadiet. Deres opførsel er typisk dansk, de er pæredanske – løsningen er mere af det samme.

Bramsen er født i Svendborg, Stampe i Roskilde, og meget sigende for den danske debat, så skal man høre sandheden fra to kurdiske tyrkere, der ikke imponerede sprogligt, men til gengæld vidste hvad de talte om.

(Mehmet Ümit Necef, Danskernes Universitet 2011; Youtube)

Fra Deadline, 22. august 2012 – Vollsmose – Hvad ligger der bag? (Daily Motion via Snaphanen)

Mehmet Yüksekkaya, integrationskonsulent: Jeg ser det som et kulturelt fænomen, det er medbragte normer som de har taget med hjemmefra, som vi ser i Danmark. Og jeg er bange for vi kommer til at se det igen.

Nikolaj Sommer, DR2: Prøv lige at forklare. Noget de har taget med hjemmefra, vi ved jo ikke om de har boet og er opvokset i Danmark hele livet? Hvad er det de har taget med, og hvorfra?

Mehmet Yüksekkaya: Den måde de handler på hvor 60 til 80 personer angriber et sygehus, det har vi set mange eksempler på i mellemøstlige lande. Hvor der hersker lovløshed, hvor der hersker stammekultur, der er klaner, der er bander…

Nikolaj Sommer: Så det her er meget lig noget man ser i Mellemøsten. Er du enig med det, at det er kulturelt, som kan være en kopi af noget af det man har set i Mellemøsten?

Mehmet Ümit Necef, kultursociolog: Mehmet har en pointe her. Eksempelvis, hvorfor hører vi ikke om en flok vietnamesere eller kinesere, eller tamilere, der angriber et hospital og raserer den ned. Jeg tror det er en af forklaringerne, den kulturelle baggrund, er jeg sikker på spiller en vis rolle, ellers kunne man ikke forklare hvorfor nogle bestemte etniske grupper opfører sig på en bestemt måde, end anden måde end andre ikke-danske etniske grupper i Danmark.

Nikolaj Sommer: Men altså, hvis de er vokset op her i Danmark og har boet her hele deres liv, hvordan får de så den kulturelle ting med sig. Er det deres forældre der giver dem det eller er det noget de ser i tv?

Mehmet Necef: Altså kulturel ballast er ikke noget der forandrer sig ‘overnight’, bare fordi man befinder sig i Danmark. Forældrene kan påvirke dem. Fjernsyn kan påvirke dem. De tager til deres hjemlande i ferien, osv. osv. Altså, kultur på nogle punkter er noget som forandrer sig ret hurtigt, men på nogle andre punkter kan der være tale om træghed. Jeg mener, der er også en anden ting der spiller ind. Jeg er enig med Mehmet at kultur kan spille sin puds, men når man hører dem tale i medierne, så er der et bestemt aspekt der falder mig i øjnene – den der enorme fornærmethed, den følelse af, at hele verden, det danske samfund er i mod dem. Og at de er offer for det danske samfunds dårligdomme. Det danske samfund marginaliserer dem, diskriminerer dem, det danske samfund er racistisk osv. osv. Og når de har den opfattelse af det danske samfund som et fjendtligt magt, så opfører de en slags osteklokke, et parallelsamfund med deres egne regler.

Nikolaj Sommer: Nu ved vi det ikke, men hvis det nu bare har noget at gøre med narkomarkedet i Odense, så handler det vel ikke om integrationsproblemer og vrede mod det danske samfund eller hvad. Så er det vel forhærdede kriminelle.

Mehmet Yüksekkaya: Man kan sige at det hænger lidt sammen. Det der giver dem råderum, og gør det muligt at blive kriminelle, kaster sig over narkomarkedet, det er et eller andet sted udtryk for mislykket integration

Nikolaj Sommer: Der er også danskere der bliver kriminelle.

Mehmet Yüksekkaya: Jov jov, men det man kan sige i forhold til indvandrere, når man lever i isolerede områder, parallelsamfund, skaber sine egne normer, sine egne regler, så er vejen til kriminalitet lidt lettere i forhold til mange andre danskere. Der er i disse miljøer folk der bekræfter hinanden, der er i disse miljøer folk der beskytter hinanden i forhold til det omgivne samfund. Så hvis du spørger mig, så handler det ikke kun om narko. Det handler også om, at vi har skabt et samfund hvor mennesker i meget meget lang tid har fået lov til at leve efter egne normer. Og samfundet har på mange måder opgivet dem.

Nikolaj Sommer: Man kunne jo godt stille sig selv det spørgsmål, hvad siger forældrene til de her unge?

Mehmet Yüksekkaya: Forældrene. I bund og grund tror jeg ikke der er mange forældre som ønsker at deres børn bliver kriminelle, får en plet på sin straffeattest. Man er ikke glad for at ens barn, ens søn bliver kriminel. Altså, grundlæggende. Men på den anden side er den en udfordring, at mange af dem kommer fra lande hvor de er vant til at konfrontere politiet. Et eller andet sted hos mange af de her forældre, det med at deres unge dreng på 16, 17, 18 år laver den ballade – det er en form for manddomsprøve. Altså de ser ikke så alvorligt på det. Det går nok over, når de bliver 25 år, bliver gift og får børn osv. osv. I denne tidlige fase der ser mange forældre meget let på de ting som deres børn laver.

Nikolaj Sommer: Er du enig i det. Som jeg hører dig, så siger du, at det her er måske kriminalitet, men der er en eller anden kulturel accept af, at det er hvad man gør. Og så er der nogle forældre som er vant til det, og måske ikke ser på det med samme øjne som de fleste danskere.

Mehmet Necef: Altså jeg er bange for at mange af forældrene deler de unges verdensbillede, at det danske samfund er imod dem. Hvis de har oplevet manglende succes i det danske samfund, så skyldes det kun det danske samfund

Nikolaj Sommer: Hvorfor handler det om at være mod det danske samfund. Det er jo trods alt en konflikt mellem indvandrergrupperinger i det her tilfælde.

Mehmet Necef: Man skal passe på en ting. Selvom meget tyder på, at det er en konflikt mellem to indvandrergrupper, men hvis man hører efter hvad de unge siger, og hvis man sågar hører hvad – husker ikke hans navn, men han er formand for integrationsrådet i Odense, den måde han præsenterer sagen er, at der kom nogle rockere udefra og skød på os, angreb os. Og desuden så beskyldte en fremtrædende indvandrerpolitiker politiet i Odense for at diskriminere. Mens politiet ser bort fra rockernes angreb og kriminalitet, så fokuserer politiet på indvandrergruppernes handlinger – påstod han. Han skabte røre på Fyn, altså.

Nikolaj Sommer: Hvis vi lige skal vende blikket frem, hvad skal vi så gøre for at løse det her?

Mehmet Yüksekkaya: Jeg ser det som en kæmpeudfordring, at politiet er for passive. Man har i alt for lang tid overladt ghettoen til sig selv, og man har gjort det muligt at man kan skabe politifrie zoner, og det er ganske enkelt ikke acceptabelt. vejen frem – Indimellem så skal politiet vise, at det er dem der bestemmer, at det er dem der har magten.

Nikolaj Sommer: Det er hårdt mod hårdt-princippet… Er det vejen frem?

Mehmet Necef: Mere polititilstedeværelse, og hvis unge mænd opfører sig uforskammet eller aggressivt pågående overfor politiet, så skal der vises konsekvens overfor den opførsel. Jeg skal også lige gøre opmærksom på, at ingen uddannelse eller jobtræning kan hamle op med kriminalitet. Hvis man er en ung mand på 19 eller 25 år, den indtægt han kan få fra kriminalitet, narkokriminalitet, er mange gange højere end den indtægt han kan få ved at feje gader.

Citater.

Det veluddannede Danmark har igen og igen fortalt indvandrerne, at de bliver diskrimineret, og at de ikke bliver behandlet ordentligt. Det er der mange indvandrere, der har taget til sig, og derfor føler de sig som ofre for det danske samfund … Danskerne hykler, for hvis udgangspunktet automatisk er, at det danske samfund er ondt ved indvandrere, så er det klart, at en del indvandrere vil føle sig som ofre.” (Mehmet Necef i Jyllands-Posten, 22. august 2012)

“Jeg synes det er dybt problematisk. Altså, offermentaliteten – altså, jeg er samfundets offer, hvis jeg ikke har opnået noget, så er det samfundets skyld. Ja, det er næsten en vittighed i Danmark, (at) det er samfundets skyld. … Mentaliteten ved disse projekter er at det er synd for det.” (Mehmet Necef på TV2, 22. august 2012)

“Den helt ulidelige offerrolle som en del med anden etnisk baggrund (især yngre drenge) elsker at dyrke. Efter deres opfattelse er alle danskere racister, og derfor er det helt legitimt at angribe repræsentanter for det offentlige som f.eks. politi og ambulancefolk. … – Offerrollen er dybt skadelig for de pågældende unge selv… Offerrollen bliver alt for hyppigt spillet igen og igen og bakkes desværre ofte op af politikere med anden etnisk baggrund, imamer, diverse etniske konsulenter og såkaldte integrationseksperter. (Lars Aslan Rasmussen i Ekstra Bladet, 23. august 2012)



25. august 2012

Århus, Hillerød, Nørrebro – “… de råbte homoer, klamme dansker og mange andre ting”

Tre førstehåndsberetninger sakset fra Facebook.

Århus, 21. august 2012.

Hillerød, tidligere i dag.

“De havde taget den imens hun var inde i 7eleven på Hillerød st. De var kommet 500m væk med den og hun var løbet efter dem, men de ville ikke slippe den. Jeg stod og købte et kilo ærter midt på station da hun bad om hjælp. Det var først da de så mig de slap den. Den ene; “sorry, sorry, mistake” og så hånden op til hjertet BRÆK BRÆK. De var 100% friske i DK og ude fra Auderød lejren.” (Thomas)

Thorsgade (Nørrebro), udateret.

“Det blev vi nød til efter politiets udmelding, om at det var bedre vi flyttede end at de skulle til at flytte 10 familier. Jeg brækker mig over politiets udmeldinger nogle gange, og mener bestemt at de 10 familer skulle være sendt hjem. De var her ikke pga krig…

Det vil de nemlig, for det var ikke bare dansker men også andre indvandrere. En far fra Tyrkiet prøvede at bekæmpe dem , men han blev overfaldet en mørk aften så han måtte lukket sit pizzaria pga Meen. De blev også nød til ar flytte. det er så forfærdeligt hvad der forgår rundt omkring. Da der blev sat ild til netto , kunne brandfolkene ikke komme til for at slukke fordi indvandrerne stod og kastede med brosteen og overfaldt dem, så netto var næsten Brandt helt ud. De står i grupper og overfalder tilfældige som går forbi . Jeg taler om Thorsgade i København på nørrebro
Regeringen må få ryddet op i den del i byen, jeg kan kun sige at de godt og grundigt er ved at overtage dele af København og det er planlagt det hele.”
(Benjamin)

Oploadet Kl. 19:05 af Kim Møller — Direkte link40 kommentarer

Hotspot Vollsmose, maj 2012: “Flere… danske beboere fortæller, at de har haft racistiske oplevelser…”

Tidligere på ugen citerede og referede Ekstra Bladet over flere artikler fra en ikke-offentliggjort rapport LG Insigt havde lavet i kommunalt regi for det kriminalpræventive tiltag ‘Hotspot Vollsmose’.

Jeg har læst rapportens 62 sider, og selvom jeg er vant til den slags, så kan jeg stadig imponeres af konsulenters politisk korrekte tilgang. Det flyder med ord og som ‘kriminalitetstruede’, ‘bekymringsunge’ fra ‘multiproblemfamilier’, om risikoen for ’social uro’ og den indsats der gøres for at hjælpe de her ‘unge’, der ifølge rapporten kan være helt op til 30 år gammel.

Rapporten bliver først rigtig interessant, når virkeligheden i Vollsmose beskrives med udgangspunkt i udvalgte citater fra 31 beboere, konsulenterne har interviewet. Her oplyses det, at kvinder (uanset etnicitet) ikke tør færdes udenfor om aftenen, men også at kun kvinder over 30 år følger sig intimideret i det daglige.

Unge kvinder i området mener omvendt, at fyrene behandler dem ordentligt. Selvom årsag og virkning tydeligvis er Islam, så nævnes hverken ‘I’- eller M-ordet en eneste gang i rapporten. Kultur optræder som begreb en enkelt gang på side 55, hvor en kvinde med etnisk minoritetsbaggrund fortæller, at de jo har en kultur hvor man kommer med mad til naboerne. Kultur er godt naboskab, ikke mellemøstlige seksualnormer.

Det fortælles indledningsvis, at Hotspotchefen skal have ‘politisk tæft i forhold til at aflæse, hvad der er politisk opportunt’, og mon ikke LG Insigt har fået besked på at omtale islamiseringen af Vollsmose på en måde der ikke problematiserer det multikulturelle samfunds idegrundlag. Det er den oplagte konklusion, hvad også fortæller at fremtiden bliver mere af det samme.

(Hotspot Vollsmose, Evaluering af indsatsens første delperiode…, maj 2012; LG Insigt, 62 sider)

Diverse citater.

“Heller ikke målgruppen af unge for hotspot er tydelig. De unge er som udgangspunkt udvalgt i et koordineret samarbejde mellem nærpolitiet i Vollsmose, Banderådet, UU Odense, teamledelsen i hhv. Børn- og Ungeforvaltningen og Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen samt hotspotchefen. Der hersker dog stor tvivl om, hvilke kriterier der ligger til grund for udvælgelsen. De oprindeligt opsatte kriterier er nemlig så brede, at det er vanskeligt at udpege hvilke unge, der gør sig ”særligt fortjent” til indsatsen.” (s. 4, Opstart med udfordringer i 2. Resumé – konklusioner og anbefalinger)

“Fokus for møderne er bekymringsunge, men definitionen heraf er ikke klar.” (s. 5, Ny mødestruktur – på rette vej, men endnu ikke i mål i 2. Resumé – konklusioner og anbefalinger)

“Der er i Odense Kommune, som i andre kommuner, meget gode erfaringer med tværfaglige helhedsindsatser, hvorfor det må anbefales, at der i den fremtidige hotspot også sættes fokus på multiproblemfamilier. En sådan tilgang falder også helt i tråd med strategioplægget ”Odense – en ny virkelighed”…” (s. 8, Helhedsfokus skal styrkes i 2. Resumé – konklusioner og anbefalinger)

“Beboerne i Vollsmose er generelt meget glade for at bo i bydelen, men samtidig er deres tryghedsoplevelse præget af de mange unge, som kører knallerter på stierne, kører om kap i biler på alléen eller ”bare” virker skræmmende på grund af ubehagelige tilråb. Samtidig er beboerne meget bekymrede for, at de kriminelle familier trækker andre unge med sig ud i kriminalitet. Beboerne efterlyser, at der bliver gjort mere for at få de uroskabende unge væk fra det offentlige rum – f.eks. ved at give dem nogle tilbud, som både kunne virke opdragende, men også giver dem et sted at opholde sig. De fleste af de uroskabende unge er eller føler sig for gamle til at komme i ungdomsklubberne. Det er et gennemgående og meget markant udsagn, at beboerne ikke vil gå til politiet, hvis de oplever noget kriminelt. De er bange for, at det får repressalier for dem, hvis uromagerne opdager, hvem der har sladret. Mange beboere fortæller, at der ligger en stiltiende aftale/trussel om, at man ikke sladrer.” (s. 9, Trygheden blandt beboerne i 2. Resumé – konklusioner og anbefalinger)

“Det har været et mål for hotspotindsatsen, at der udarbejdes faste og systematiske procedurer omkring kriminalitetstruede/kriminelle unge, som ved det fyldte 18 år overgår fra ungeindsats til voksenindsats.” (s. 9, Nye tiltag for unge som overgår til voksenindsatsen i 2. Resumé – konklusioner og anbefalinger)

“Hotspot har udarbejdet en beredskabsplan, som i den kommende periode bør udbygges og gøres mere brugerorienteret. Beredskabsplanen er i dag ikke tilstrækkeligt detaljeret og brugbar som handleredskab. Beredskabsplanen kan udover aktørernes organisering af akutindsatser (af divergerende karakter) f.eks. også beskrive, hvorledes civilsamfundet kan inddrages i et beredskabsarbejde, når der er optræk til social uro.” (s. 13, Resultat vedr. handlehastighed i 3. Hotspotfunktionens mål og resultater)

“Der blev forud for opstart af hotspotarbejdet med planer om en såkaldt teamleder-model, som beskrev de primære roller og opgaver i forbindelse med hotspotindsatsen – som de på daværende tidspunkt blev anskuet. Det var således oprindeligt tanken, at hotspotchefen skulle råde over et tværgående team, som tog sig af de 20 mest kriminelle/kriminalitetstruede unge fra
multiproblemfamilier. … Indsatsen var som udgangspunkt familieorienteret.”
(s. 21, 7. Modellen for Hotspot Vollsmose)

“Det er således de mest belastede unge, som oftest drøftes på fokusmøderne, men også andre unge ”finder” vej til møderne. POLMAP Lite-listerne, der bruges som udgangspunkt for møderne, fungerer ved at børn og unge, der har begået kriminalitet eller er antruffet, ”opsparer” point til listen. Når antallet af point er stort, træder personen frem med markeret farve.” (s. 27, 8.2 Fokusmøder i 8. Mødefora som led i Hotspot Vollsmose)

“De unge placeres på møderne enten på ”Hotspotlisten” eller på en såkaldt bekymringsliste, der kan være på op til 50-100 personer. Når de udvalgte unge er i en positivt fremadskridende udvikling, fjernes de fra listen og en ny kandidat tages ind. (s. 30, 8.4 Teamledermøder i 8. Mødefora som led i Hotspot Vollsmose)

“I Projekt Brand deltager unge i alderen 18-23 år fra Vollsmoseområdet i et 13 uger langt forløb ved Odense Brandvæsen. Forløbet skal motivere dem til at gennemføre en faglig uddannelse på Syddansk Erhvervsskole. Projekt Brand har været gennemført flere gange med nye hold af unge. Projektet er således ikke opstået som følge af Hotspot Vollsmose. … Håndværksfagene introduceres for de unge gennem mindre vedligeholdelsesopgaver på brandstationen – understøttet af en faglært håndværker. Udover det håndværksmæssige stifter de unge bekendtskab med grundliggende brandmandskundskaber… Udover selve kursusbeviset modtager de unge afslutningsvis diplomer for kurserne i brandbekæmpelse og førstehjælp. … Der arbejdes pt. med Projekt Mini-brand, som en udbygning af ovenstående brandprojekt. … forløbet er målrettet en yngre målgruppe, nemlig unge i skolealderen.” (s. 38f, Projekt Brand i 10. Øvrige tiltag forbundet med, iværksat eller udsprunget af Hotspot Vollsmose)

“Odense Kommune besluttede i 2011 at øge TV-overvågning som led i den kriminalitetsforebyggende indsats i Vollsmose. Der er tidligere etableret overvågning i Vollsmose i boligblokkenes opgange og indgangspartier. Ligeledes er der videoovervågning på Bøgetorvet.” (s. 40, TV-overvågning i 10. Øvrige tiltag forbundet med, iværksat eller udsprunget af Hotspot Vollsmose)

I den somaliske befolkningsgruppe i Odense findes en gruppe mødre, som står alene med ansvaret for deres børn. Disse familier er i varierende grad marginaliserede i forhold til det omkringliggende samfund. Disse familier er målgruppen for pilotprojektet Job- og Familieklubben Rugta.” (s. 40, RUGTA – fælles pilotprojekt for SAF og BUF i 10. Øvrige tiltag forbundet med, iværksat eller udsprunget af Hotspot Vollsmose)

“En tværgående arbejdsgruppe skulle identificere målgruppen og angive rammer for indsatsen. Gruppen udpegede den primære målgruppe for projektet til at være de 20 mest prioriterede unge. Samtidig vurderede forvaltningerne, at en bruttogruppe bestående af 100-150 udsatte unge ligeledes kunne løftes af modellen. De prioriterede unge skal – jf. ovenstående definition – altså ikke være de mest kriminelle unge, men derimod unge i randgruppen af de kriminelle. Målgruppens udvælgelseskriterier er bredt beskrevet som:

– alder 10 til 30 år
– ophold på og omkring Bøgetorvet
– uhensigtsmæssig adfærd i relation til kendte kriminelle
– målgruppe for problematik omkring 17-/18-års skellet”
(s. 42, 11. De unge i Hotspot Vollsmose)

“Hotspotfunktionen kan samtidig være omdrejningspunkt i forhold til at skabe en værdidebat omkring den generelle holdning til kriminalitet – i og udenfor Vollsmose. Arbejdes der – og /eller skal der arbejdes med nultolerance – og skal der gælde de samme tolerancebegreber omkring kriminalitet i Vollsmose som øvrige steder i byen? Utryghedsskabende adfærd og kriminalitet kan modvirkes på mange måder – også ved generelt at italesætte adfærdsnormer og sprog. Er det blevet acceptabelt I området, at der råbes efter politiet, de ældre og/eller de handicappede – og hvordan kan den brede offentlighed evt. være med til at ændre en sådan uønsket adfærd?” (s. 49, 12. Værdier og holdninger)

“Hotspotchefen er samtidig en del af et forvaltningsretligt og politisk system. Det er derfor også vigtigt, at der hos funktionen findes politisk tæft i forhold til at aflæse, hvad der er politisk opportunt og praktisk muligt. Hotspot skal – i lighed med øvrige kommunale lederfunktioner – kende og forstå, hvad der optager politikerne og relatere disse ønsker/behov til de givne rammer for arbejdet. I den sammenhæng er såvel kommunikation som indsigt i forretningsgange vigtige egenskaber.” (s. 51, 13. Hotspotfunktionens kapacitet og kompetencer)

“Der har de seneste år været en mindre stigning i kriminaliteten i Vollsmose – baseret på omfanget af anmeldelser. … Stigningen i anmeldt kriminalitet er dog ikke nødvendigvis tegn på en stigning i faktisk kriminalitet. Det er således en kendsgerning, at langt fra alle forbrydelser anmeldes, hvorfor der tales om et mørketal, der dækker forskellen mellem anmeldte og oplevede forbrydelser. … Omfanget af anmeldt kriminalitet kan derfor ikke direkte kobles til den faktiske tryghed i området, idet tallene kan skjule ”ikke-anmeldt” kriminalitet eller modsat afspejle en aftagende tolerance overfor kriminalitet i området.” (s. 53f, 14. Kriminalitet og beboernes oplevede tryghed)

“Et gennemgående udsagn blandt beboerne er, at de er glade for deres naboer. Der er et socialt fællesskab, hvor man tager hånd om hinanden. … De etnisk danske beboere er en smule mere forbeholdne, idet de oplever, at der blandt mange af områdets beboere mangler en generel forståelse for, hvordan man kan opføre sig i et lejlighedskompleks, og hvor meget larm det må være tilladt at lave.” (s. 55, 14.1 Vollsmose – et godt sted at bo i 14. Kriminalitet og beboernes oplevede tryghed)

Flere etniske danske beboere fortæller, at de har haft racistiske oplevelser, hvor der er blevet råbt ting som ”klamme dansker” og lignende efter dem, ligesom to af beboerne har oplevet, at der er blevet kastet ting efter dem i bussen eller på gaden. De er dog ikke sikre på, om de unges adfærd skyldes egentlig racisme, eller at de unge har rettet deres vrede mod vilkårlige medborgere, som tilfældigt var på stedet.” (s. 55f, 14.2 Opdelt fællesskabi 14. Kriminalitet og beboernes oplevede tryghed)

(s. 55)

“For beboerne med etnisk minoritetsbaggrund er det et gennemgående udsagn, at man klarer problemerne internt og ikke inddrager politiet. Det gælder både ved uro og ved kriminalitet. Hvis f.eks. en af mine venners søn laver noget hærværk eller kriminalitet, så ordner vi det selv i fællesskab. Vi tager det med familien og de nærmeste venner og forklarer sønnen, at kriminalitet ikke er i orden. Det er ikke nødvendigt at indblande politiet. … Denne interne justits betyder ifølge beboerne også, at der er en stærk social kontrol i forhold til de beboere, der vælger at anmelde kriminalitet til politiet. Angsten for at melde til politiet går igen hos størstedelen af beboerne med etn. minoritetsbaggrund. (s. 56, 14.3 Håndtering af uro og kriminel adfærd i 14. Kriminalitet og beboernes oplevede tryghed)

(s. 58)

“Alle er generelt enige om, at alt det, man hører om Vollsmose, er overdrevet og helt ude af proportioner. Området er på ingen måder så kriminelt og utrygt, som medierne kan lide at fremstille. Alligevel fortæller alle kvinder over 30 år – uanset herkomst – at de ikke tør gå alene, når det er mørkt og flere bevæger sig heller ikke i følgeskab med andre udenfor når det er mørkt.” (s. 57, 14.4. Den oplevede tryghed i 14. Kriminalitet og beboernes oplevede tryghed)

(s. 58)

“Det er kendetegnende, at den voksne og ældre del af befolkningen er mere utrygge ved de højrøstede unge, som færdes i grupper. Særligt ældre (kvindelige) borgere er generelt utrygge ved at færdes alene og frygter overfald – specielt om aftenen. … De helt unge kvinder (under 25 år) har derimod et andet og afslappet forhold til at færdes udendørs i aftentimerne. De oplever, at de unge mænd opfører sig ordentligt over for dem…” (s. 57f, 14.4. Den oplevede tryghed i 14. Kriminalitet og beboernes oplevede tryghed)

(s. 59)

Oploadet Kl. 15:07 af Kim Møller — Direkte link31 kommentarer

Carsten Hansen vil rive boligblokke ned og gøre ‘meget monokulturagtige’ områder mere… noget andet

‘Mangfoldighed er en styrke’, fortælles det igen og igen, og selvom det nok skal passe at enkelte politikere på det radikale overdrev vitterligt tror på multikultur, så er de fleste intelligente nok til kun at forholde sig indirekte til emnet. Herunder et par citater som illustrerer hvorledes sproget bruges kreativt, så det ikke klart fremgår at problemet hverken skyldes ‘monokultur’, ‘multikultur’ eller ‘bygninger’. Det er noget helt helt andet.

Politikere vil rive boligblokke ned i Vollsmose, da sådanne boligområder er ‘meget monokulturagtige’.

“Det er et af de værktøjer, vi gerne vil bruge for at gøre de her boligområder mere attraktive. De er meget monokulturagtige; der kommer ikke trafik igennem, og de er lukkede. Det kan være i Vollsmose, og det kan være andre steder.” (Carsten Hansen, Boligminister; Politiken via Fyens.dk, 25. august 2012)

Der skal være tryghed i hele Odense, ikke kun der hvor ‘der ikke er 80 nationaliter samlet på et sted’.

“Trygheden skulle jo gerne være i alle bydele af Odense, og ikke kun der, hvor der ikke er 80 nationaliteter samlet på et sted.” (Jimmy Streit, Direktør for Børn- og Ungeforvaltningen i Odense Kommune; EKstra Bladet, 23. august 2012)

(Zenia Stampe: “… se mangfoldighed som en styrke”; Youtube)

Oploadet Kl. 11:56 af Kim Møller — Direkte link25 kommentarer
Arkiveret under:
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

« Forrige sideNæste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper